Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En topchef i Københavns Politi bliver offer for et voldsomt attentat, og et drabsmysterium fra fortiden lander på politihistoriker Maria Justs bord.I et øde område i Vestjylland finder arbejdsmænd skelettet af en helt ung kvinde. Den døde viser sig at være likvideret ved et nakkeskud, men ingen ved, hvem kvinden er. Det overbebyrdede lokale politi sender sagen videre til Politimuseet, hvor Maria Just påtager sig at løse gåden.I København ulmer uroen. Forud for vigtige politiske forhandlinger om politiets fremtid bliver drabschefen påkørt af en flugtbilist, og det ligner et bevidst attentat. Hundredvis af politifolk forlader styrken i frustration over deres arbejdsvilkår, og Mikael Dirk presses til at indtage chefrollen og lede efterforskningen af attentatet sammen med sin makker, Frederik Dahlin. Frederik kæmper stadig med psykiske mén efter en aktion, hvor han i selvforsvar dræbte en gerningsmand.Mens en kvælende varme lægger sig over landet, kastes Danmark ud i en tilstand af lovløshed og frygt. Snart hviler ikke bare efterforskningen, men nationens sikkerhed på Mikaels skuldre. Da endnu et attentat ryster politikorpset, får Mikael uventet hjælp til opklaringen af Maria, og de bevæger sig tværs gennem landet for at konfrontere fortidens og nutidens mørkemænd.Lovløs er andet selvstændige bind i serien om politihistoriker Maria Just. En højaktuel krimi om hævn og selvtægt, kærlighed og mod til at vælge sin egen vej, når verden omkring én skælver.
Den første omfattende undersøgelse af sandheden bag brugen af narkotika i Det Tredje Rige. En øjenåbnende bog, der skildrer begivenhederne i Nazityskland og på de europæiske slagmarker i et nyt perspektiv – fra begyndelsen i 1933 til undergangen i 1945. Det Tredje Rige var gennemsyret af stoffer: kokain, heroin, morfin og frem for alt metamfetamin, som blev brugt af alle fra fabriksarbejdere til husmødre og var afgørende for troppernes modstandskraft. Brugen af narkotika på de allerhøjeste niveauer svækkede også evnen til at tage beslutninger, når Hitler og hans følge søgte tilflugt i potentielt dødelige cocktails af stimulanser, administreret af lægen dr. Morell, efterhånden som krigens gang vendte sig mod Tyskland. Selvom narkotika ikke alene kan forklare 2. Verdenskrig eller krigens udfald, ændrer det vores forståelse af krigen. DEN TOTALE RUS tilføjer en manglende brik til historien.
En enestående billedkavalkade, der levende beretter om de livligste 100 år i Københavns Havns historie. Kåre Laurings tekst knytter de 150 detaljerige, stoflige billeder fra 1840 og frem til besættelsen sammen til en stemningsmættet fortælling, fra dengang havnen faktisk var en havn.
Selvfølgelig måtte Winston Churchill blive premierminister i maj 1940 og fortsætte kampen mod Nazi-Tyskland, men det var nu langt fra nogen selvfølge. Selvfølgelig måtte de Gaulle i juni 1940 gå i eksil og aktivere modstanden mod den tyske besættelsesmagt, men han var nu temmelig alene om det. Store for eftertiden afgørende beslutninger, som forekommer os selvfølgelige, var det langt fra i samtiden. Det krævede vilje, mod og viden at sætte dem igennem.I Afgørende øjeblikke beskriver tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, hvordan sådanne øjeblikke blev skabt, og hvad de førte til. Foruden beskrivelser af de beslutninger, som Churchill og de Gaulle traf, beretter Per Stig Møller om Nixons kontroversielle vej til åbningen mod Kina, som få havde set komme, om Helmut Kohls snarrådige udnyttelse af opbruddet i Østeuropa til at få genforenet Tyskland, hvilket hverken var en selvfølge for udlandet eller for vesttyskerne, og om Nelson Mandela, der fik knækket apartheid og skabt forsoning og dermed undgik borgerkrig og blodbad.
Antony Beevor, den største nulevende militærhistoriker, trækker på arkiver og nyeste forskning, når han samler de mange tråde i et af de mest rædselsvækkende kapitler i moderne tid. Mellem 1917 og 1921 blev der udkæmpet en bitter og blodig borgerkrig i kølvandet på den russiske revolution i 1917 og sammenbruddet af det russiske imperium. Terror affødte terror, som førte til stadigstørre grusomhed mod den civile befolkning. Borgerkrigen blev til en slags verdenskrig, da USA og flere europæiske lande blandede sig i konflikten.Gennem arbejderen på gaden i Petrograd, soldaten på slagmarken og lægen på et improviseret felthospital kommer vi via øjenvidneskildringer helt tæt på krigen og dens ofre.
Ellinor Winther er en moderne og egenrådig kvinde. Hun er også ung enke og mor. Efter sin mands død bor hun hos sine svigerforældre, men det passer hende ikke synderligt godt at skulle agere pyntegenstand i de fornemme stuer. Derfor beslutter hun sig for at finde et arbejde, hvilket falder i dårlig jord hos den konservative Cecilia Winther. Kristiania er ramt af krakket og mange har mistet både hjem og formue. Fredrik Winther forsøger at danne sig overblik over familiens tab. Han er forlovet med Camilla Brandt, men længes stadig efter Emma. Tilbage i Trondhjem krydses deres veje atter igen …Ellinors modige valg er fjerde bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen mellem 1800- og 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. I Norge er en ny æra begyndt og økonomisk nedgang truer, mens arbejderklassen og kvinders rettigheder styrkes. Med alt dette står gamle traditioner for fald. Vi følger kvinderne i familien Winther, både i de overdådige herskabsstuer og i de travle og sydende køkkener, men også i deres drømme, deres længsler og i deres håb for livet og fremtiden.
London, 1939.Grace ankommer til London fra Norfolk med høje forventninger til sit fremtidige liv. Sammen med veninden Viv har hun planer om fest og farver, financieret af deres jobs i de glamourøse stormagasiner - lige så snart de får de jobs. Grace er blevet smidt ud fra sit barndomshjem af sin skruppelløse onkel efter sin mors død, og har derfor ingen anbefaling med til at søge et nyt job, og hun må derfor lede efter et noget andet.Graces mors gamle veninde, Mrs. Weatherford åbner sit hjem for de to unge kvinder, og hjælper Grace med et midlertidigt arbejde i den faldefærdige boghandel, Primrose Hill Books. Den gamle boghandler, Mr. Evans, er en tvær mand, som først afviser Grace og hendes idéer for butikken. Men som tiden går, får hun mere ansvar og blod på tanden, hjulpet på vej af butikkens brogede kundeskare. Og i blandt dem, den flotte pilot, George Anderson.Da London kommer under angreb må Grace træde i karakter og udvise mod og udholdenhed for at holde sammen på sit lokalsamfund.
Krigens arv er en spændingsroman fyldt med action, skrevet af bestsellerforfatteren Wilbur Smith.En turbulent familie. Et land i ruiner.Krigen er slut, Hitler er død - og alligevel lever hans onde arv videre. Saffron Courtney og hendes elskede mand, Gerhard, overlever med nød og næppe den brutale konflikt, men Gerhards nazistiske bror, Konrad, går stadig frit omkring og er fast besluttet på at få genoprejsning.Som kattens leg med musen udvikler det sig, og et komplot imod Saffron og Gerhard er under opsejling. Et komplot som vil få alvorlige konsekvenser for hele Europa?På de kenyanske sletter føler de sidste dele af den britiske kolonimagt et oprør nært forestående. Da situationen bliver voldelig og Courtney-familiens hjem bliver truet, føler Leon Courtney sig fanget mellem to magtfulde sider - og kampen om landets frihed bryder ud.De elskede karakterer, Leon Courtney, Centaine De Thiry og Shasa Courtney vender her tilbage i en actionfyldt og spændende efterfølger til Courtneys krig og afslutningen på det episke Assegai-spor i Wilbur Smiths storslåede Courtney-serie.
Dramatisk og medrivende kærlighedsroman af forfatteren til De syv søstre-serien og Midnatsrosen om en families hemmeligheder i England under Anden Verdenskrig og konsekvenserne af dem mange år senere.Som barn tilbragte Julia Forrester mange lykkelige timer i drivhuset på det engelske gods Wharton Park, hvor hendes morfar var gartner og passede de eksotiske orkideer. For at hele sine sår efter en voldsom familietragedie vender Julia mange år senere tilbage til godset, som nu ejes af Kit Crawford, en mand der selv er tynget af en sørgelig fortid. Kit forærer Julia en gammel dagbog, som han har fundet under renoveringen af godset, og den tager dem med på en rejse til 1930’ernes Europa, til Thailand og til de hemmeligheder, der gemmer sig dybt inde bag godsets majestætiske ydre. Og ikke mindst til en kærlighedshistorie, der blev skæbnesvanger for Wharton Park.
Feber ved daggry er en kærlighedsroman baseret på en sand historie. En ung ungarsk mand sendes til Sverige efter krigen. Han har siddet i koncentrationslejr, vejer 29 kilo og har mistet alle sin tænder. Da han bliver undersøgt af en svensk læge, får han at vide, at han har uhelbredelig tuberkulose og ikke skal forvente at leve mere end seks måneder. Ikke desto mindre beslutter han sig for, at han vil finde en kone. Med lidt snilde får han fat i en liste over alle de ungarske piger, som befinder sig i Sverige, og dem sender han enslydende kærlighedsbreve til. Én af pigerne svarer. Historien bygger på forfatterens forældres kærlighedshistorie og brevveksling. Romanen er solgt til 29 lande og er desuden blevet filmatiseret med Pétér Gardos selv som instruktør.
Inden invasionen af Europa kan løbe af stablen skal et tysk kommunikationscenter ødelægges. Første forsøg mislykkes, så en gruppe kvinder bliver udvalgt til at trænge ind i centret forklædt som rengøringspersonale. Men Gestapo har fået nys om sagen, så det bliver en dødsensfarlig aktion.
Året er 1941, og luftrummet er domineret af Luftwaffe, der skyder den ene Royal Air Force-maskine ned efter den anden, som om de på mystisk vis kan forudsige deres ankomst. I en lille by på den jyske vestkyst opdager den 18-årige Harald Olufsen en hemmelig tysk installation, som det lykkes ham at snige sig ind og fotografere. Han er klar over, at det er både farlig og vigtig information, han ligger inde med, men den eneste måde, han kan få informationen frem til englænderne på, er ved at flyve et gammelt, slidt Hornet Moth-fly over Nordsøen. Handlingen i London kalder er henlagt til Fanø (i bogen kaldet Sande), Esbjerg ( Morlunde), Herlufsholm (Jansborg) og København – og historien baserer sig på virkelighedens Thomas Sneum, der i 1941 fløj i et Hornet Moth-fly fra gården Elsesminde i Odense til England med vitale oplysninger om tyskernes radaranlæg på Fanø.
Rigspolitichefens Rejseafdeling – populært kaldet Rejseholdet – var en berømt og respekteret enhed, som rykkede ud som assistance til politikredsene uden for København i sager af særlig karakter. Rejseholdet blev dannet i 1927 og nedlagt i 2002. Her fortælles for første gang hele den dramatiske historie om, hvordan en række uopklarede brandsager fra det 20. århundredes begyndelse førte til oprettelsen af et særligt korps i politiet, som fra 1927 i en selvstændig afdeling rykkede ud i sædelighedssager, mord, store bedrageri- og tyverisager samt røveri- og siden narkotikasager. Bogen bygger på Politimuseets udførlige materiale om Rejseholdets arbejde samt på interviews med nøglepersoner, bl.a. tidligere ansatte i afdelingen, herunder chefer, tidligere rigspolitichef, tidligere statsadvokat og forsvarsadvokater.
Hornsletgruppen blev etableret i sommeren 1943 som en af de første modtagegrupper i Danmark.Det var byens lægefamilie, der sammen med faldskærmsmanden Ole Geisler, fik englændernes organisation til at nedkaste våben på egnen.Dette arbejde fik stor betydning for modstandsbevægelsen i Danmark, men det fik også store menneskelige konsekvenser.I denne bog bliver trådene for første gang samlet, blandt andet ved hjælp af ikke tidligere offentliggjort materiale fra de engelske arkiver.
Bind syv i fortællingen om familien Winther.Trondhjem, 1903.Fredrik Winther har giftet sig og er flyttet ind i en smuk lejlighed med sin hustru, Gitte. Han har endelig accepteret sin skæbne som arving af Wintherformuen og direktør for familiens forretningsimperium.Ellinor og Juul er flyttet ind i Tildas palæ, og Karen er snart færdiguddannet som lærerinde. Cecilia og Karl glædes ved deres gode liv og familieforøgelser, men lykken vender pludseligt, da en kvinde bliver forulempet på groveste vis. Hændelsen skaber uro i byen, og både Fredrik og Karen befinder sig i et stort dilemma. Midt i det hele står Emma, som har sine helt egne hjertesorger …Familiebånd er syvende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snærende bånd.
Med efterord af Suzanne Brøgger. Erindringer om et forlist ægteskab og om de litterære koryfæer i tiden omkring 1900. Byen erobret er den tredje i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. Tiden er 1895. I Kærlighedssynder er tiden 1902, og her fortæller hun om sine mange rejser og mødet med Georg Brandes i udlandet. Agnes Henningsens to første erindringsbind, Let gang på jorden / Letsindighedens gave - blev genudgivet i et samlet bind i november 2018. Udkommer i Gyldendals Klassikerkollektion - en ny serie med klassikere fra Danmark og hele verden. Serien vil udkomme med små og store kollektioner. Første kollektion samler sig om erindring som både tema og genre.
Bogen beskriver et stykke dramatisk krigshistorie, som udspillede sig i danske farvande for 80 år siden – i maj 1940.Forfatteren Jens Andersen fra Museum Thy fortæller levende og indsigtsfuldt om tyskernes erobring af den britiske ubåd HMS Seal den 5. maj 1940 ud for Göteborg. Episoden har en dansk forbindelse, fordi ubåden blev bugseret til Frederikshavn, hvor den lå et par dage, inden tyskerne fragtede deres krigsbytte til Tyskland.Selvom det var dramatiske hændelser, som fandt sted i farvandene lige udenfor de danske kyster, er der i dag kun få danskere, som kender til historien, og den har kun i begrænset omfang været omtalt i dansk litteratur.Forfatteren har i de sidste år arbejdet med historien om ubådskrigen i Kattegat og Skagerrak i 1940, herunder bl.a. HMS Seal’s skæbne. I den forbindelse har han besøgt både britiske, tyske og svenske arkiver og fundet mange ”nye”kilder til historien, som aldrig tidligere har været brugt, så hele forløbet kan beskrives langt mere sikkert og detaljeret end tidligere.Bogen er rigt illustreret, da nazisterne bragte den engelske ubåd hjem under stor ståhej. Erobringen af ubåden blev beskrevet i et utal af illustrerede artikler i tyske magasiner og blade. Forfatteren har fundet mange af disse fotos og illustrationer frem, så bogen står frem som en visuel og flot historisk fortælling.
I tiden mellem de to verdenskrige spiller Skandinavien en hovedrolle for kommunistiske undergrundsaktiviteter med global rækkevidde. Med legale og illegale metoder dirigerer og kontrollerer magthaverne i Moskva den kamp, der skal udvide revolutionen i Rusland til intet mindre end en verdensrevolution Fra Københavns små lejligheder over Stockholms smalle gader til det vindblæste Nordnorge eksisterer en underverden af mænd og kvinder, søfolk og akademikere, der målrettet arbejder på at forsvare Sovjetunionen og realisere deres ideal om en anden verden. I et Europa i hastig forandring bliver de hvirvlet ind i en brutal kamp om kontinentets fremtid. Alt imens en ny katastrofe truer i horisonten.
Berlin 1934: Nazisterne har overtaget magten. Livet forandrer sig for de fleste tyskere, ikke mindst for jøderne, der diskrimineres og udelukkes fra samfundet. Nazificeringen af politiet har fået Bernie Gunther til nødtvunget at forlade politiet og i stedet tage arbejde som hoteldetektiv. Alligevel formår han ikke at holde sig uden for begivenhedernes gang, da kombinationen af to ligfund, forberedelserne til De Olympiske Lege 1936, en smuk, amerikansk journalist og en brutal Chicago-gangster sender ham direkte ind i mørkets hjerte.Havana 1954: Gunther har fundet et tilflugtssted i det præ-kommunistiske Cuba under et nyt navn. Han arbejder på at realisere drømmen om at vende tilbage til Tyskland for at leve resten af sit liv der. Men fortiden stikker hovedet frem, og Gunther finder endnu en gang sig selv i rollen som detektiv. Det, der skete i Berlin tyve år tidligere, må nu finde sin afslutning.OM DØDE EJ OPSTÅR er sjette bind i Philip Kerrs Berlin Noir-serie. ”Nazikrimi skrevet med fingerspitzgefühl. OM DØDE EJ OPSTÅR er en forrygende historisk ’tour de force’ og en blændende godt fortalt krimi. [...] gedigen og spændende underholdning…et særdeles flot historisk tidsbillede. Jan Vandall, MetroXpress
En fortælling om dansk ungdom under besættelsen. Holger trækkes ind i en sabotagegruppe, der ledes af den effektive Christian - men samtidig forelsker han sig dybt i Christians kone, Gerda. Modstandskampen beskrives med en intens spænding, der dog ikke overskygger, at DE NØGNE TRÆER er en af Danmarks helt store kærlighedsromaner.
I "Du blev træl" fortsættes skildringen af børnehjemsbarnet Anne og hendes skæbne. I slutningen af første bind, "Guds blinde øje", blev Anne gravid med Ditlev Hammer, en ven af huset hun tjente i. Nu er de gift og flyttet til Jylland, hvor Hammer har fået ansættelse som lærer. Hjemme herser han med Anne, der længe ligger under for hans tyranni, fordi hun så brændende har ønsket sig et hjem. Hun må se alle sine dæmoner i øjnene for at kunne stå op for sig selv.\"Du blev træl\" er efterfølgeren til succesromanen \"Guds blinde øje\".Jakob Bech Nygaard (1911-1988). Dansk forfatter, der havde de uønskedes situation som grundtema. Gennem en udpræget socialrealisme giver han et nærmest dokumentarisk billede af de udstødte svage som ofre for samfundsmajoritetens undertrykkelse. Hans konstante samfundsanklage, der også indbefattede kritik af Danmarks behandling af Grønland og af den vestlige verdens dominerende holdning til u-landene, afstedkom langvarige offentlige debatter og en stor læserskare. I 1946 blev han imidlertid ekskluderet af Dansk Forfatterforening på grund af sit kortvarige medlemskab af DNSAP. Hans forsvar var dog, at hans tilhørsforhold alene var arbejdsrelateret, og hans sag blev genoptaget ved en æresret. I 1948 kunne han så, efter mere end tre års tavshed som skribent, renset vende tilbage til offentligheden. Guds blinde Øje er den mest berømte roman i forfatterskabet, der ud over flere romaner tæller en enkelt novellesamling og en lille samling børnebøger. I 1963 modtog han De Gyldne Laurbær for Natten er nådig og i 1980 statens livsvarige ydelse.
Karen Blixen i billeder - en livsskildring af Marianne JuhlGennem ca. 250 fotos og andre illustrationer fortælles historien om Karen Blixens liv, om barndommen på Rungstedlund, om faren, Wilhelm Dinesens selvmord, opvæksten i et stærkt 'kvinderegimente' bestående af moren, mosteren og mormoren, ægteskabet med halvfætteren Bror Blixen-Finecke, det 17 år lange ophold i Afrika, kærlighedsforholdet til Denys Finch Hatton, skilsmissen, konkursen, hjemkomsten til barndomshjemmet, debuten, forfatterskabet, betydningen og positionen i det danske litterære miljø og verdensberømmelsen. Billeder – nogle af dem ikke tidligere offentliggjorte - og tekst supplerer hinanden, så de tilsammen danner en biografi.
Med fængende detaljerigdom og gehør for København anno 1924 fortæller Lone Hørslev i romanform sin oldemors historie om en skæbnesvanger sommerforelskelse.De to søstre Ellen og Dagmar lever en let forhutlet tilværelse i 1920’ernes København. De bor i en kummerlig lejlighed i Larsbjørnsstræde sammen med deres mor og storebror, Knud, der begge er på nakken af dem. Da det lykkes søstrene at komme i lære på Oskar Davidsens nyåbnede smørrebrødsrestaurant på Nørrebro, er deres lykke tilsyneladende gjort – hvis de ellers kan finde ud af at holde hovedet koldt og benene samlede, som bestyrerinden udtrykker det.Hårdt arbejde er et vilkår, og druk og vold er hverdag i Pisserenden, men en sommeraft en i Tivoli møder Ellen og Dagmar et par unge mænd med ternede strømper og bølger i håret. Hartvig er charmerende og beleven, og Kai taler forførende om kunst, og Ellen og Dagmar forelsker sig hovedkulds i de to fremmede mænd. Kærligheden får dem til at spire i hver sin retning, og fortielser og hemmeligheder kommer pludselig imellem de to søstre, som ellers altid har været hinandens fortrolige.Halvt i himlen er en både rørende og barsk kærlighedsroman om to unge kvinder på vej ud i livet. En gribende fortælling om familiehemmeligheder og længslen eft er et andet liv, om erotik og højt belagt smørrebrød.
Farlig tomandsfærd handler om et af den grønlandske histories mest eventyrlige afsnit. Bogen fortæller om en lille håndfuld mænds uforfærdede kamp for i årene 1909–12 at løfte resten af det slør, der endnu hvilede over Mylius-Erichsens, Høeg-Hagens og Jørgen Brønlunds sidste tragiske rejse under »Danmarks-ekspeditionen« 1906–08. Bogen udkom første gang i 1955.
Genudgivelse med forord af Kwamie Liv.Ungdom er fortællingen om den unge Tove Ditlevsens første spæde skridt ud i en tilværelse som forfatter.Tove er sulten: sulten efter poesi, efter kærlighed og efter at det rigtige liv skal til at begynde. Mens optakten til Anden Verdenskrig kaster truende skygger i kulissen, bliver Tove kastet rundt mellem en række uinspirerende ansættelser, en nazistisk udlejer og mere eller mindre interessante mandlige bekendtskaber.Ungdom er et ærligt og indlevende portræt af ungdomsårene, fortalt med Toves velkendte humor, sårbarhed og poetik.Bogen indgår i FOREVER YOUNG, en ny klassikerserie med ikoniske værker om ungdom: den første forelskelse, kampen med den umulige krop, mødet med voksenlivets forventninger og ikke mindst om at finde sin plads i dette vidunderlige kaos. FOREVER YOUNG taler til generationer af unge på tværs af tid, og kan læses af både unge og voksne.
Det er 1920. Knud har gjort en pige gravid, og han mærker verden styrte sammen om sig. Livet må have mere at byde på end ægteskab og slid og slæb, synes han. Knud flygter til Skotland, hvor arbejdskampene raser omkring ham, og hans indre kamp raser med. Et nyt liv tager form, og lykken er inden for rækkevidde. Men har man én gang svigtet, fortjener man den måske ikke? Vibeke Marx har med sin fine sans for mennesker og deres indbyrdes forhold skrevet en gribende, historisk roman om landflygtighed, kærlighed og svigt. "En dejlig, dejlig roman ... Vibeke Marx har lagt sig i et virkelig velafstemt litterært spor af fortælling og historie, så et rigt, menneskeligt register trækkes ud ... 'Jord og hjerte' er smukt præget af menneskelig sans og historisk bevidsthed. Den er ubetinget Vibeke Marx' bedste bog til dato." Jyllands-Posten, 5 af 6 stjerner "En vellykket roman." Bibliotekernes Lektørudtalelse "'Jord og hjerte' er en fantastisk fortælling ... Sprogligt skaber forfatteren en yderst levende og tidstro ramme om scenerne i Danmark og Skotland. Ligegyldigt om Knud hamrer søm i træ i Jylland eller om han klipper får på en farm i Skotland, er vi som læsere med hele vejen – også længe efter bogen er lukket." Bognørden.dk, 5 af 6 stjerner. ”Vibeke Marx har skrevet en nærmest Pontoppidansk udviklingsroman om forskolelærersønnen Knud der, ligesom Per, forsøger at undslippe sit liv, og som i sin søgen efter noget mere ender midt i Skotlands bjergede landskaber … Anbefales til alle, som elsker slægtsromaner, historisk fiktion og ikke mindst fortællinger om uperfekte mennesker, som tager de forkerte beslutninger. Litfix.dk (4 af 5 stjerner) ”’Jord og hjerte’ er en jordnær og rørende roman. Fortællingen om den unge tømrer Knud, der flygter til skotland og får navnet dane Carpenter … Personbeskrivelserne er fremragende og går lige til hjertet. Skuffelse, afmagt, glæde og kærlighed strømmer en i måde gennem hele bogen. Jeg kan varmt anbefale bogen til alle.” Ugeavisen Ringkøbing "... firnurlig, fantastisk og spot on ...", Romeoreviews.com
Beretningen om hvordan danske journalister dækkede de gruopvækkende begivenheder der fandt sted under Hitlers regime fra 1933. Bogen undersøger, hvordan begivenheder som Hitlers magtovertagelse, De Olympiske Lege i Berlin og Krystalnatten videreformidles til de danske avislæsere. Sidste nyt fra Berlin præsenterer et vigtigt historisk vidnesbyrd, der viser, hvor svært det er at berette om store historiske begivenheder, mens de finder sted. Læseren får et indblik i journalisternes hverdag og arbejdsforhold, hvor det gjaldt om at holde gode miner til slet spil for overhovedet at få lov til at skrive noget som helst. I en evig slingren mellem Goebbels? propagandaministerium og von Ribbentrops udenrigsministerium forsøger de udsendte journalister alle at få deres del af sandheden. Lars-Martin Sørensen er ph.d. og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut. Han har tidligere skrevet Dansk film under nazismen, der afslørede den danske filmbranches samarbejde med Nazityskland.
Brødrene Poul og Jens vokser op i i efterkrigstiden. 2. Verdenskrig har påvirket familiedynamikken, og som leder af modstandsbevægelsen i Frederikshavn, har deres far måtte træffe valg, der forfølger ham, men tvinger ham til tavshed. Poul har, som den nye mand i familien for en stund, passet på sin mor og lillebror, mens far har levet i skjul. Da Poul fylder 15, får han nok af livet som den evigt ansvarfulde søn og stikker af til søs. Nu er 12-årige Jens og mor helt alene og tilbage er skyggen af en far og en splittet familie. Vi er brødre er en roman i storformat med et indgående historisk indblik i tiden efter 2. verdenskrig.
Anden Thule-ekspedition er den hårdeste og mest omkostningskrævende af Knud Rasmussens togter og spækket med elementær spænding og dramatik.Knud Michelsen skildrer ekspeditionens baggrund og forhistorie, dens forløb og dens konsekvenser, som endte med en dyb konflikt mellem Knud Rasmussen og geologen Lauge Koch. Og han søger på grundlag af såvel kendt som hidtil ukendt materiale at besvare de spørgsmål og opklare de gåder, som fortsat diskuteres, og som har gjort ekspeditionen til "en værkende tand". Bogen er flot illustreret med fotos og kort.Pressen skriver: »”En værkende tand” er en interessant fortælling, hvor forfatteren har gjort et enormt researcharbejde […] En læsværdig fortælling, der pirrer ens interesse for de danske polarforskere og deres forskellige ekspeditioner.«– Bogblogger
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.