Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Brud

Her finder du spændende bøger om Brud. Nedenfor er et flot udvalg af over 9 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - En scrapbog til minderne
    af Simone Thorup Eriksen & Liv Martine Hansen
    230,95 kr.

    Forfatterparret tegneren Simone og bagedystvinderen Liv er tilbage med den perfekte gave til den kommende brud. En personlig bryllupsbog, som du selv kan udfylde som en scrapbog med historien om frieriet, et stykke af dit brudeslør, hilsner fra gæsterne, et kys med bryllupslæbestiften, menuen, de bedste fotos og meget mere. Derudover indeholder bogen opskrifter på 6 moderne, romantiske og vidunderlige bryllupskager skabt af bagedystvinderen Liv Martine med udførlige fotos og step by step-instruktioner. Bogen er trykt på smukt, tykt pap, så siderne kan holde til at blive udfyldt, og gennemillustreret af Simone Thorup Eriksens elskede og genkendelige streg – kendt fra bl.a. Barnets første bog. Simone og Liv har skabt flere bestsellere sammen, senest foldebøgerne Byg din egen lagkage / cupcake. Sammen driver de det populære bagesite Kagetid.dk

  • af Bjarne Gertz
    200,95 kr.

    Kristian indleder via en kontaktannonce et lidenskabeligt forhold til forfatter og nyligt fraskilte, meget spændende, men også meget temperamentsfulde Henriette. På et tidspunkt foreslår han - trods Henriettes uligevægtighed - at de flytter sammen, i håb om at faste rammer vil stabilisere såvel hende som forholdet. Men Henriettes hysteriske vanvidsscener fortsætter, forværret af hendes psykiater, hvis terapi indskrænker sig til et: ”Hvorfor finder du dig i det, Henriette?” Henriette tåler ikke at blive modsagt og lader aldrig solen gå ned over sin vrede. Kristian må tålmodigt lægge øre til Henriettes triste traumer, der spænder fra barndommen til bruddet med hendes eks og acceptere alt uden kommentarer, foruden høre på at hun nedgør hans datter. Henriettes egen utilnærmelige, indbildske, møgforkælede datter går på Kunstakademiet som billedhugger. Kristian skaffer sig et midlertidigt, syv måneders pusterum ved at gå i jobtræning som bibliotekar, hvorefter han vil sætte alt ind på selv at blive forfatter. Uddrag af bogen Det er påfaldende så tit hun vender tilbage til Hans Henrik når de har deres søndagsfrokoster eller når hun går i sort efter en telefonsamtale. Hun kan ikke glemme ham. Ønsker ikke at gøre det. Hun ville helst have udtømt sin vrede over ham uden tvivl. I stedet bruger hun ham. Men det er ret nedslående med denne fiksering på Hans Henrik. Han havde foretrukket - og forventet - at de skulle starte en ny tilværelse sammen, ham og Henriette, begynde på en frisk. La vita nuova. Hvad tjener ellers en forelskelse til? Er det ikke ønsket om at starte sit liv om igen? At annullere fortiden? Gøre sig fri af sin bagage?Om forfatteren Bjarne Gertz, cand.mag. i engelsk og latin, tidligere amanuensis, kandidatstipendiat, gymnasielærer, bibliotekar, jazzmusiker, m.m., oversætter af Shakespeare og andre elizabethanske sonetdigtere, forfatter til romaner, skuespil, noveller, samt en romanserie om arbejdersønnen Kristian, der bliver akademiker, en personligt fortalt historie om Danmark og danskerne fra besættelsestiden til halvfemserne.

  • - Hvordan du finder, bevarer og slipper kærligheden
    af Jay Shetty
    137,95 - 227,95 kr.

    Ingen lærer os, hvordan man elsker. Når vi søger og møder kærligheden, har vi ofte ikke meget andet end romantiske film og sangtekster at navigere efter. Men kærlighed er hverken en ophøjet tilstand eller en samling klicheer, kærlighed er en færdighed, du kan lære. "Kærlighedens otte regler" er en øjenåbnende guide til, hvordan du opbygger nærende og varige kærlighedsrelationer, både med dig selv og andre. Baseret på gammel visdom fra de indiske Veda-skrifter og moderne neurovidenskab guider Jay Shetty dig gennem kærlighedens faser, fra den første date over den stormende forelskelse, beslutningen om at være sammen, ønsket om at forblive det til eventuelt at give slip – og måske finde kærlighed igen. Om forfatteren: Jay Shetty (f. 1987) er britisk-indisk forfatter og podcastvært på "On Purpose". Jay Shettys debutbog "Tænk som en munk" blev en øjeblikkelig bestseller, da bogen udkom i 2020. I dag er Jay Shetty en populær foredragsholder, livstilscoach og influencer på sociale medier.

  • af Ursula Andkjær Olsen, Athena Farrokhzad, Emil Elg, mfl.
    127,95 kr.

    Nyt nummer af Danmarks dagsordensættende litterære magasin. Bidrag fra 13 forfattere, herunder Glenn Bech, Ursula Andkjær Olsen, Joan Rang og amerikanske Dionne Brand (på dansk ved Mikas Lang).Teksterne i magasinet tilbyder et rum til den politiske bevidsthed. En mulighed for nye veje at gå, nye stier at betræde. De behandler tematikker som brud, fysiske såvel som psykiske. Brud i geografien, brud i hjertet. De er optaget af emner som glemsel og sygdom, af systemer i bred forstand.Tilsammen danner bidragene en mosaik, et kraftfelt af energi. Et levende, pulserende og aktuelt vidnesbyrd om litteraturen og skriften som en slags dør – måske, som det hedder hos Dionne Brand: ”døren ind til væren i den store verden”.Amulet Magasin 3 er et magasin til alle, der er trætte af at føle sig alene. Litteraturen er en mulighed for at blive fælles. Det ved den norske bidragyder, forfatteren Marjam Idriss, hør bare: “Jeg hater å være ‘jeg’, tenker jeg på litteraturarrangementet. Jeg vil heller være ‘vi’. Det er en ensom tanke, men den er ikke håpløs. Den er begynnelsen på noe.”Amulet Magasin 3 er begyndelsen på noget. Læs med.

  • - Tristia Itinerarium
    af Jeppe Øxenvad
    222,95 kr.

    Dette er en historie om et selvmord. Det er også en fortælling om al den erindring, som afstedkommer i tabet af det nære, om skønhed og sorg, om polemik og venskab, om kærlighed og brud og om dannelse og udlængsel. Parafrase er Tristitias erindring om den unge, melankolske Ferdinand, som underlagt det modernes åg føler sig draget mod melankoli og æstetik. Gennem den ydre såvel som den indre rejse forbinder han skønheden til melankoli i et stadigt forsøg på at transcendere den fysiske virkeligheds ubarmhjertighed. Virkelighedsflugten fører vidt omkring og betoner, at selvom stedet skifter, så er sindets kviksand uundgåeligt. Med filosofien, musikken og litteraturen som matrice er Tristitia parat til at støbe sig en eklektisk skulptur af videbegærlighed, kritik og nysgerrighed. Skulpturen døbes Ferdinand Santeuil. Romanen er tillige en undersøgelse af stedets betydning i det levede liv, og netop derfor er erindringen det gennemgående tema. Uddrag af bogen Spørgsmålet, som satte sig uudtalt på vores læber, angik begivenheden. Kan der virkelig ske et brud, en forandring, som åbner nye horisonter for den menneskelige bevidsthed? Vi troede det begge til trods for, at det var aldeles svært at definere disse sandhedsbegivenheder videre præcist. Jeg fik såmænd en tro på, at vi i dette øjeblik kunne sidde og åbne denne begivenhed, at vi i netop dette øjeblik ville skabe en ridse i tiden, at vi ville åbne sluserne og lade bevidstheden sive ned i menneskets form. Men vi kiggede bare parallelt ud i horisonten, og intet skete. Verden forblev den samme, men øjeblikket havde forandret os. En accept af livet havde ramt os. Vi erfarede tilfældets magt i det store hele af livets aspekter og vi slog vor ånd ihjel. Hvad skulle vi gøre? Om forfatteren Jeppe Øxenvad (f. 1994) er bachelor i filosofi fra Aarhus Universitet og kandidatstuderende i sociologi ved Københavns Universitet. Forfatteren bor på Østerbro. En stor interesse i litteratur og filosofi var anledningen til at debutere som forfatter. Ligeledes spiller kærligheden til Søren Kierkegaard, Arthur Schopenhauer og Walter Benjamin ind i hans litterære virke. Tristia Itinerarium er bogens reelle forfatter og må betragtes som en hyldest til Kierkegaards pseudonymtradition. Forfatterpseudonymet kan oversættes til den melankolske vejbog efter antikkens vejkort. Det litterære kort skal være en lille stifinder til erindringen, som har til hensigt at rette sig mod nyskabelse og æstetisk erfaring.

  • af Ulla Dueholm
    122,95 - 137,95 kr.

    Den lille dreng nåede kun at blive 4 år. Trods ihærdige forsøg lykkedes det ikke lægerne på Rigshospitalets Børneafdeling at redde ham. I journalen stod der: ”Læsioner af femur, fibula og crus. Luksationer på flere osteoner på brachium, humerus og manus, samt komminut fraktur på venstre femur. Flere læsioner på columna, 9 brud på costa. Cranium læderet, flere ødemområder i occiput, derfor tepanation af samme.” ”Hvilket betyder,” forklarer Ove Ovesen sin tvillingebror og Karoline: ”At Patrick i faldet havde brækket stort set alle knogler i kroppen. Det eneste, der ikke er brækket, er nakken.” Kan det mon betyde, at drengen ikke er faldet, men er blevet skubbet eller endog smidt ned ad trapperne? Hans journal er længere end samme for en gammel cirkusartist, og spørgsmålet melder sig: Er han en klodset og klumset knægt, eller er han offer for daglig misrøgt, og taler vi endda om Münchhausen by proxy? Karoline har skænket tvillingeparret en datter, som de, på trods af deres diagnose, elsker højt. ”Endda med en glædelig, men overraskende varme,” må Karoline sande, som alligevel overvejer en flytning for datteren, Gythas, sikkerhed på grund af brødrenes lidt hårdhændede leg. Pludselig er de to historier flettet uløseligt sammen, for hvor går grænsen? Uddrag af bogen ”Nu må du fandeme se at få tungen på gled – jeg gider ikke hive hvert ord ud af dig,” råber han.Hun ser direkte op på ham med grådhævede øjne: ”Jeg har ikke gjort spor for at skade Patrick!” ”Hvem har så?” Ingen svar, og hun ser trodsigt ned i bordet igen. ”Hvem har brækket 3 af hans fingre?” Hun bryder sammen med en lyd, der minder om smerte. ”Brækket 3 af hans små fingre så langt tilbage, at de kun sad fast i kødet uden tilkobling til knoglerne? Det er med garanti ikke sket i faldet!” Hans provokerende ord får hende til at rokke, samtidig med at den smertefulde lyd forlænges uden at tonelejet forhøjes. ”Det har DU gjort imod din lille dreng, FØR du kylede ham ned ad trapperne!” Om forfatteren Ulla Dueholm blev født i 1953 i Fredericia, hvor hun i 80’erne også bidrog aktivt til det kulturelle miljø som forfatter, instruktør og skuespiller. Efterfølgende bredte hun sit kunstneriske virke til hele landet, og i 90’erne landede hun i hovedstadens børneteatermiljø. De kreative kræfter bruges nu på hendes forfatterskab.

  • - - om at bryde med den sociale arv
    af Gry Granhof Nancke
    178,95 kr.

    Denne bog er en personlig fortælling om at bryde med negative og destruktive familiemønstre. Bogen beskriver et smertefuldt opgør mellem mor og barn. Et brud, der i dette tilfælde er nødvendigt for at barnet kan træde ud af den nedadgående spiral, som den negative sociale arv er. Bogen henvender sig til alle som bærer den ”skæve” sociale arv. Som trøst og i håb. Ligeledes henvender bogen sig til behandlere og pædagoger som ønsker et helt konkret og realistisk indblik i, hvad der sker med et barn, når en mor svigter, fordi hun er et produkt af sin opvækst med dertilhørende manglende indsigt og manglende ressourcer: Hvilke psykologiske mekanismer træder i kraft og hvordan skaber barnet sig et liv på trods?

  • af Tomas Lagermand Lundme
    237,95 kr.

    ”Hvor er den bare fantastisk fin. Den er nænsom, poetisk, morsom, rørende og opløftende. Den er rummelig og omfavnende. Tempoet er roligt og dvælende” Pia Dalsgaard, Børnenes bøger ”Lundme lader hovedtemaet i fortællingen være kærestesorg og ikke homoseksualitet, hvilket er vellykket” Anna Karlskov Skyggebjerg, Weekendavisen ”Jeg tegner min fars kæreste. Han ser sådan her ud. Eller sådan husker jeg ham. Sådan her. Og sådan her.” En børnehavedreng tegner verden, som han ser den – påfugle, sne osv. – og forsøger at trøste sin far, der er blevet single. Med enkle ord, enkle streger, klare farver og en pose berlinere skal det hele nok gå.

  • af Karoline Daae
    97,95 kr.

    SPARKS TO ASHES is a collection of poems about the different stages of love that provides you with an honest and vulnerable view of what it feels like to fall in love and have your heart broken in the process. Karoline Daae manages to focus on the beauty going through each phase SINGLE, LOVE, HEARTBREAK and HEALING.The book is based on the writer's own experiences in her twenties and is a very relatable read for people of all ages.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.