Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En praktisk guide til 267 fugle i hele Skandinavien. Hver art beskrives med kendetegn, forekomst, levevis, træk og overvintring. De mange smukke og livagtige tegninger gør det nemt at kende de forskellige arter fra hinanden - også for begyndere.
Femten noveller om hemmeligheder, ensomhed og store forhåbninger. I Tyverier skriver Thomas Korsgaard om betydningsfulde øjeblikke i en række personers liv. Om at blive konfronteret med sin fortid på et posthus. Om at kravle ud ad vinduet til en familiefrokost efter at have fået sandheden at vide. Om at være på jagt efter årets nytårsmiddag i en container. Om at forsøge at sælge en forsikring til en døende og meget mere. Ikke mindst handler fortællingerne om at stjæle ting og sager - og liste hemmeligheder ud af folk - uden at det nogensinde bliver opdaget. Thomas Korsgaard debuterede som 21-årig i 2017 med Hvis der skulle komme et menneske forbi, og året efter kom fortsættelsen En dag vil vi grine af det. Begge romaner, som i et vist omfang er inspireret af Korsgaards egen opvækst på en gård uden for Skive, fik en overvældende positiv modtagelse, og han er bl.a. blevet kaldt "Et af Danmarks absolut mest opsigtsvækkende og overbevisende litterære talenter".
En mordbrand viser sig at have forbindelse til både en mystisk sekt og til de højeste kredse i det danske erhvervsliv, da Ravn får en tilsyneladende banal sag: Han hyres af den velhavende direktør Ferdinand Mesmer, som er ekspert i ledelsesstrategi, til at finde Mesmers forsvundne søn Jakob, der for 10 år siden grundlagde den nu skandaleramte sekt "Guds udvalgte". Da det viser sig, at Ferdinand Mesmer allerede tidligere har haft en privat efterforsker på sagen men som er forsvundet, indser Ravn, at det ikke bare er en banal sag om en savnet søn, men at der er langt mere på spil. Han lokaliserer Jakob og hans sidste disciple på et afsondret landsted på Lolland. Et sted som er tættere på helvedet end det paradis Jakob ellers har stillet sin menighed i udsigt. Ravns efterforskning fører ham dybt ind bag murene hos sekten, og langsomt afdækkes en både frygtelig og vanvittig hemmelighed i Jakobs og Ferdinand Mesmers fælles fortid. En hemmelighed, som får katastrofale følger for alle."Sekten" er tredje bind i Michael Katz Krefelds serie om privatopdageren Ravn, som bor på en båd i Christianshavns kanal. De to første bind i Ravn-serien er "Afsporet" og "Savnet".
Naturen i Danmark er et storværk om den natur, som danskerne i dag bruger og interesserer sig for mere end nogensinde tidligere. Emner som miljøspørgsmål, forurening, landbrugsinteresser og nationalparker har sat naturen på dagsordenen, og dette nye værk giver et enestående overblik vores geologiske, biologiske og landskabsmæssige grundlag og åbner øjnene for, hvor rig den danske natur er – og har været.
I løbet af sommeren 1945 blev der kæmpet om danskernes sjæle. Mellem Frihedsrådet og de politiske partier var det aftalt, at der inden udgangen af oktober samme år skulle afholdes folketingsvalg. Efter befrielsen i maj fulgte derfor en lang valgkamp, hvor de gamle partier skulle have vælgerne tilbage. Socialdemokratiet frygtede kommunisterne, der stod stærkt takket være deres indsats i modstandskampen efter 1941. De borgerlige frygtede Dansk Samling, der kunne appellere til borgerlige vælgere, som sympatiserede med den aktive modstand. Samtidig begyndte retsopgøret mod alle, der havde samarbejdet med nazisterne. De små fisk blev hurtigt fanget; de store tog det længere tid at få i nettet.Allerede i løbet af sommeren 1945 satte kritikken af modstandsbevægelsen og dens motiver ind. Det begyndte i slutningen af juni i Folketinget. I august kaldte Hartvig Frisch stikkerlikvideringerne for mord. Hal Koch, Svend Erichsen og Otto Gelsted angreb Kaj Munk for at have været nazist og for at have accepteret besættelsen i 1940. I aviserne lød der nu kritik af fiskerne, som sejlede jøderne over Øresund, og af nogle af Frihedsrådets medlemmer samt andre ledende figurer for ikke at have haft rent mel i posen.De politiske partier fremstillede sig i maj som en del af modstanden, men i eftersommeren begyndte de i partiaviserne og dagspressen at kritisere elementer i modstandsbevægelsen. Da valget oprandt den 30. oktober, blev kun Frode Jakobsen af de opstillede fra Frihedsrådet og modstandsbevægelsens ledelse valgt ind. Det var blevet hverdag i Danmark igen.For første gang granskes denne sorte sommer nu historisk i bogform. Gennem et omfattende arkivmateriale afdækker Per Stig Møller forløbet fra maj til oktober måned for måned. Hvordan lod det sig gøre, at krigens helte – modstandsbevægelsen – blev mistænkeliggjort og kørt ud på et politisk sidespor? Det skelsættende resultat lagde grunden for efterkrigstidens politiske landskab og dermed for velfærdstatens opbyggelse.Om forfatteren:Per Stig Møller, født 1942, er litterat, dr.phil., mangeårigt konservativt folketingsmedlem, kirke- og kulturminister samt udenrigsminister. Han har skrevet flere anmelderroste bøger om Kaj Munk og senest debatbogen De fire isbjerge. Verdens største udfordringer.
Det er forår, og kirsebærtræerne er ved at springe ud, da teenagedrengen Oscar forsvinder en eftermiddag i april. Han er det mellemste barn i en kulørt og meget velhavende familie, der bor i Indre by. Det eneste spor efter drengen er et kryptisk brev – et citat fra en roman – som ingen kan tyde. Er det en bortførers forsøg på at vildlede politiet, et afskedsbrev til familien fra en martret teenager eller noget helt tredje? Jeppe Kørner og Anette Werner tilkaldes, og en større eftersøgning sættes i gang. Jeppe forsøger at finde sin rolle i forholdet til Sara og hendes to døtre, mens Anette er tilbage efter barsel og i bedre form end nogensinde før. Esther er endelig kommet i gang med at skrive sin roman, og måske kan hendes litterære indsigt hjælpe efterforskningen undervejs. Inden det er for sent. Vådeskud er 4. bind i serien med efterforskerne Kørner & Werner og snushanen Esther De Laurenti.
"Danmarks flora efter voksested" er en ny fotografisk flora, der tager udgangspunkt i de vilde planters naturlige voksesteder. I bogens første del beskrives 11 plantesamfund.Efter beskrivelsen af hvert plantesamfund vises en oversigt over voksestedets 50 -100 mest karakteristiske planter. Væksttyperne urter, siv, græsser og halvgræsser, dværgbuske, træer og buske samt karsporeplanter er medtaget. Bogens anden del består af et mere traditionelt opslagsværk, hvor 475 arter er beskrevet. Også i disse artsbeskrivelser er der lagt meget vægt på at fortælle om de forskellige planters særlige tilpasningsstrategier. Desuden beskrives forvekslingsmuligheder grundigt, hvor det er relevant.
En tilsyneladende uskyldig mand mister livet under en voldsom eksplosion på Nordjyllandsværket – et af Danmarks sidste kulfyrede kraftværker og en kæmpestor udleder af CO2. Hvad der først ligner en ulykke, viser sig hurtigt at være et angreb, da politiet finder fragmenter af en militær kamikazedrone i murbrokkerne. En radikal organisation tager skylden for angrebet. Danmark er ramt af sit første tilfælde af klimaterror.Samme morgen findes en anden mand dræbt i en velhavervilla i det nordlige København. Han er søn af landets kontroversielle klimaminister, og sagen detonerer for alvor mellem efterforskernes hænder, da obduktionen afslører, at den dræbte har haft et heftigt kokainmisbrug – og desuden viser sig at have tætte forbindelser til en hidtil ukendt narkobande.Er der en sammenhæng mellem de to forbrydelser? Juncker og Signe kan først ikke få øje på den, men så gør deres kollegaer en opdagelse, som tilsyneladende vender sagen på hovedet.
Michael Katz Krefelds anmelderroste debutroman.Før stormen er første del i serien om lægen Maja, der efter et forlist ægteskab flytter til en stille norsk kystby. Hun arbejder sig efterhånden længere og længere ned på en blanding af døgnlange vagter og medicin fra lægetasken, men da en patient dør af en overdosis, aner hun, at der ligger mere bag. Sammen med tv-journalisten Stig Nordland begynder hun at efterforske, hvad der er under opsejling i den lille by, før stormen sætter ind."... en bragende flot debut, en iskold thriller og bittersød romance mellem en dansk lady og en norsk vagabond." - Politiken"Kort sagt, bogen får mine bedste anbefalinger med på vejen..." - Litteratursiden
I 2017 modtog Merete Pryds Helle De Gyldne Laurbær for Folkets skønhed. Vi kunne alt fortsætter, hvor Folkets skønhed sluttede, og vi befinder os på en villavej i Værløse i de spæde 70'ere. Denne gang er vi hos familiens Pryds' naboer, og deres historie er en ganske anden end familien Pryds' fortælling, som vi fik i Folkets skønhed. Merle ligger på sit værelse og kan høre sine forældre, som taler sammen i stuen. I dag er mors sygdom ikke så slem og far er for en gangs skyld både hjemme og ædru. Vi kunne alt tager sin læser med på en tidsrejse tilbage til dengang, hvor en uovervindelig optimisme herskede og hvor man fortalte børn, at fremtiden var deres, at verden lå for deres fødder og at de i bund og grund kunne lige, hvad de ville. Det er en barsk roman om kærlighed på trods af sygdom, misbrug og svigt, og den griber fat i livet på de voksne, som ikke magter voksenlivets forventinger.
Nytårsaften 1997 er fire voksne søskende sammen i deres barndomshjem i Skjern. Deres mor ligger i terminalfase på samme lokale sygehus, hvor deres far døde dagen før. Med udgangspunkt i disse dage skildrer Elisabeth Gjerluff Nielsen sin barndom i 60’erne og perspektiverer til voksenlivet i København, hvor hun med smerte må erkende, at de ’store børn’ trods fælles opvækst synes på vej væk fra hinanden, så langt, at det er vanskeligt, måske umuligt at nå selv fremstrakte hænder.
Med cd'er, sangbøger og sommerkoncerter har Åh Abe-serien i de sidste ti år pustet liv i de gode klassiske danske børnesange. Og populariteten holder stadig. Nu har man samlet et udvalg af de dejlige sange i én bog, serveret dem med fine og farverige illustrationer af Jan Mogensen, som i den grad appellerer til børnene, og skabt en sangbog og et musikredskab i særklasse. Udover de bedste fra Åh Abe-serien indeholder bogen en række af de mest efterspurgte sange fra DRs julekalendere. Så bare syng løs!
En rigt illustreret guide til de sten, du finder på stranden.DANSKE STRANDSTEN giver dig en let tilgængelig bestemmelsesnøgle, så du nemt kan finde frem til, hvor netop den sten, du står med i hånden, er beskrevet i bogen. Herefter guider Geolog Troels V. Østergaard dig gennem de forskellige typer af sten: sedimentsten, metamorfe (omdannede) bjergarter og vulkanske bjergarter. Og så giver han svar på en række interessante spørgsmål om de danske sten: Hvor kommer de fra? Hvordan er de transporteret hertil? Hvad er vandreblokke? Hvor gamle er stenene? Hvorfor er der kun sten ved nogle af de danske strande? Og hvorfor er ikke alle sten runde?
Oplev Bornholm med Turen går til Helligdomsklipperne, Kamelhovederne og Ekkodalen. Magiske bautasten og japansk billedhuggerkunst. Glaspusteri og keramisk værksted. Eller døsigt strandliv ved Dueodde. Sild og brændevin er tilgængeligt alle steder. Bornholm er et eksotisk koncentrat – langt ude i Østersøen. Turen Går Til Bornholm dækker den største by Rønne, øens klippe- og kyststrækninger, Bornholms bagland og Ertholmene. Bogen er en del af serien Turen Går Til Danmark.
'Lillys danmarkshistorie' tager afsæt i journalisten Pia Fris Laneths egen slægt; der indledes med oldemødrene Anna, Karen Marie og Johanne, alle født i 1870'erne, fortsættes over mormor Misse og farmor Gudrun til moderen Lilly, og bogens beretning ender i nutiden med Pia Fris Laneths egen tid og historie. Fokus er på kvinderne i Danmarkshistorien i almindelighed - og kvinderne i Laneths slægt i særdeleshed. På fornemste vis forener Laneth med stort politisk og historisk vid den store historie med den lille, og resultatet er en uhyre vedkommende, velfortalt og personlig udlægning af de sidste 100 års Danmarkshistorie. Lydbogen er indlæst af Grete Tulinius.
En ældre mand findes død på den lille ø Aarø ved Haderslev. Umiddelbart ser det ud til, at han er faldet uheldigt og er druknet i vandkanten, men særlige omstændigheder gør det hurtigt klart, at det lokale politi har brug for assistance fra Louise Rick og den nye rejseenhed, P13.Camilla Lind er flyttet fra sin mand, Frederik. Mens hun går og pakker ud i sin nye lejlighed, ringer politiet på døren og meddeler, at hendes mor er død. Hun skynder sig sammen med sønnen Markus til morens hus i Skanderborg, og da hun gennemgår morens ting, støder hun på en chokerende hemmelighed.Louises efterforskning trækker tråde til Skanderborg, og inden længe er Camilla personligt involveret i at afdække sagen, som måske stikker dybere end først antaget.Elins død er en historie om, hvor langt man vil gå for at passe på det, man holder af. En historie om at placere skyld og ansvar, og om at svigte og tilgive
"Når jeg hører folk sige, at vi da har ligestilling i Danmark, og at der ikke er mere at tale om, får jeg altid lyst til at spørge: Hvilken dag eller bare sådan cirka i hvilket år var det, at vi kom i mål?"Danmarks første kvindelige statsminister melder sig med denne personlige og åbenhjertige bog - baseret på egne enestående erfaringer og skrevet med indsigt og humor - ind i centrum af debatten om ligestilling, feminisme, magt, sex, #metoo og tidsånden.Et stærkt indlæg i debatten fra en kvinde, der ved, hvad hun taler om.
Oplev Færøerne med TUREN GÅR TIL Nordisk gourmetkøkken, råt design og trendy torskeskindssko. Fra metropol i miniformat til natur for fuld musik. Grottekoncerter, korsang og kvad. Brænding, der brager mod klipper, fårenes brægen og skrig fra tusindvis af søfugle. Salmesang i småbygder og swingende festivaler på stribe. I den lyse sommernat skrues der helt op for livemusikken. Turen Går Til Færøerne dækker Tórshavn, Streymoy og Eysturoy, Norðoyggjar mod nord, Mykines og Vágar mod vest samt Sandoy og Suðuroy i syd.
En københavnsk baggårdspiges barndom og tidligste ungdom i 1930'erne, da hun forgæves stræber bort fra barndomsmiljøet.En af de helt store klassikere i dansk litteratur.
Niclas ligger så alvorligt svækket på hospitalet efter et mordforsøg, at han hverken kan tale eller bevæge sig. Han får besøg af sin kæreste og kollega, drabsefterforsker Rebekka Holm, som i længere tid har gået med blandede følelser. Kan man stadig elske sin elskede, selvom han er blevet en anden, en fremmed? Samtidig med at tvivlen vokser hende til hoved, vokser også hadet til Niclas ven Håkan, som var årsagen til, at Niclas ikke fik den rette hjælp, han hurtigt havde brug for. Ingen ved, om Håkan stadig er i live. Hvis han er, hvilken hævn vil så være den mest tilfredsstillende?I København leder den respekterede psykolog Nikolaj Bille en terapigruppe i det nyetablerede Sorgens Hus. Her hjælper han efterladte, der har fået diagnosen kompliceret sorg. En dag dukker en ung kvinde op i gruppen. Ud over sin voldsomme sorg rummer hun også en farlig hævntørst, en hævntørst, som langsomt breder sig i sorggruppen. Da Rebekka kommer hjem fra Stockholm, bliver hun kontaktet af en barndomsven, der beder om et godt råd, fordi hans søn Elias modtager flere anonyme dødstrusler. De samme dødstrusler som Rebekka netop selv modtager. Da Elias pludselig forsvinder, og der viser sig en forbindelse til Nikolaj Billes sorggruppe, kommer Rebekka uforvarende i kontakt med hævntørst af den farligste slags. ‘Vildskud er en nervepirrende krimi om sorg, hævn og selvtægt og om at mennesker ikke altid er dem, som de udgiver sig for at være.
Kender du følelsen af at være i tvivl om din egen familie? Fornemmelsen af, at din søster lige er lidt tættere på jeres mor end du er? Taler de om dig bag din ryg? Hvordan føles det at være i en familie, du ikke stoler på? Hvad sker der, hvis du siger nej til familiefesten? Og hvorfor blander din faster sig? Efter at have skrevet flere romaner om unge mænds dannelseshistorier (En uskyldig familie, Et rigtigt liv), fik Katrine Marie Guldager lyst til at skrive sin egen – i romanform. “Det samme og noget helt andet” handler om at blive til. Romanen følger en ung kvinde der under dramatiske omstændigheder mister først en veninde, og kort efter sin far. Den handler om arvestrid og om familiens skrøbelige fællesskab. Mange mennesker her i landet bryder med et eller flere familiemedlemmer. “Det samme og noget helt andet” handler også om dette: At blive fremmed for sin egen familie
ÅRETS MEST VENTEDE KRIMIJeppe har taget orlov fra politiet og er flyttet til Bornholm vinteren over for at arbejde som skovhugger. Anette står alene tilbage i København og bliver sat til at lede en sag med et parteret lig i en kuffert. Og Esther … hun skriver på en biografi om en kvindelig antropolog, Margrethe Dybris, og har aldrig før følt sig så ensom. En gammel brevveksling, et nyt venskab, en by, en halv krop og en hel ø bringer Jeppe, Esther og Anette på sporet af en anden tid og tættere på hinanden. Intet menneske er en ø. Katrine Engberg (f. 1975) debuterede som krimiforfatter for fire år siden med Krokodillevogteren. Siden debuten har hun udgivet tre selvstændige kriminalromaner, Isola er hendes femte. Katrine Engberg er blevet shortlistet til Den store lydbogs-pris, Krimimessens Publikumspris, to gange til både MARTHA prisen og Årets Forfatter, og hendes bøger er solgt til udgivelse i 28 lande. Katrine Engberg er at finde på bestsellerlisterne i Danmark, USA og Tyskland, Canada, Norge og Sverige, hvor hun senest har ligget #1 i seks uger i streg. Raffineret kvalificeret underholdning - Information Læseværdig krimi med både hjerne og hjerte - Jyllands-PostenEngberg skiller sig tydeligt ud i krimivrimlen - Berlingske Katrine Engberg er at finde i krimiforfatternes førerfelt - Dagbladenes Bureau
Rosa vokser op i Aarhus i 80erne blandt hippier, graffitikunstnere, BZere og venstreradikale. Hun bor sammen med sin mor, der går meget op i svampevidenskab og i kampen mod kapitalismen og mindre op i, hvem Rosas biologiske far er. Som voksen forsker Rosa i street art og har specialiseret sig i den anonyme street art-kunstner Blækhat, der provokerer og fascinerer hele verden med sin humoristiske, politiske kunst. Efter et forlist kærlighedsforhold rejser Rosa i Blækhats fodspor og ender i Berlin, hvor hun pludselig kommer meget tæt på gåden om, hvem hun selv er. Blækhat er en rørende og overraskende roman om familiehemmeligheder, om oceandybe venskaber og livskraftig kærlighed og om de politiske ekstremer, der enten skiller os ad eller binder os sammen.
En grum fortælling om familiehemmeligheder, underjordiske væsner, overvægtige hunde, vanvid, onani og overlevelse.Da Knut går fra sin samiske kone, tager han datteren Risten med og flytter fra Nordnorge til Sønderjylland. Ned til Grethe, der netop har installeret fem vietnamesiske bådflygtninge i kælderen. Blandt andet drengen, der får navnet Niels, og som Risten knytter et uopslideligt bånd til i deres fælles ensomhed.Først som voksen genser Risten sin mor - et møde som på ingen måde bliver, som hun havde forventet."En mere formfuldendt, humoristisk og talentfuld debut skal man lede længe efter." - Jyllands-Posten"En sej, smertelig og humoristisk roman." - Politiken, 4 hjerter"En særdeles vellykket debutroman." - Weekendavisen
70 år gammel og på højden af sin karriere maler den danske billedkunstner Kristian Zahrtmann Adam i Paradis. Et portræt af det første menneske, der emmer af begær og erotik. Året er 1913. Det Moderne Gennembrud har prædiket fremskridt og progressive tanker, men hvad angår seksualitet er rammerne smalle og konsekvenserne brutale: København har netop lagt scene til to store retsforfølgelser af homoseksuelle.Og - midt i alt dette - fragter Zahrtmann palmer, eksotiske blomster og bananklaser fra drivhusene i Botanisk Have til sin mondæne villa på Frederiksberg for omdanne sit atelier til en jungle. For at male sin vision af Paradiset. Hvad gemmer der sig bag dette billede?Rakel Haslund-Gjerrild har skrevet en roman, der med inspiration fra den historiske maler Kristian Zahrtmanns kunst og tid, beskriver et liv levet i kraftige komplementærfarver og paradokser. Det er en roman om intriger og krukkeri i århundredeskiftets kulturelite, om store kunstneriske triumfer - og om kærlighed på trods.
Med en karriere, der strakte sig over 24 film, er Jan Priskorn Schmidt til dato dansk films mest benyttede barneskuespiller. I sin tolv år lange karriere spillede han sammen med filmbranchens største danske stjerner, som Dirch Passer, Ove Sprogøe og Ghita Nørby, og medvirkede i film som Sommer i Tyrol, Min søsters børn og Flådens friske fyre. I en alder af bare 21 år trak Jan Priskorn Schmidt sig tilbage fra offentligheden. Gennem 45 år har han undgået enhver kontakt med pressen og medierne, og forsøgt at lægge tiden som skuespiller bag sig. Indtil nu. 'Barnestjernen fra Bryggen' er Jans personlige fortælling om en turbulent barndom som landskendt skuespiller og en ungdom præget af angst, virkelighedsflugt og bevidsthedsudvidende stoffer. Jan Priskorn Schmidt fortæller ærligt og åbenhjertigt om sin barndom i dansk film og i arbejderkvarteret på Islands Brygge, om livets op- og nedture, om tidens store ikoner og om de indre dæmoner. Det er en fortælling om en ung mand, der fik en filmkarriere forærende, og som valgte at vende den ryggen, at gå sine egne veje og tage kampen op med sig selv og omverdenens konstante opmærksomhed … 'Barnestjernen fra Bryggen' er blevet til i samarbejde mellem Jan Priiskorn Schmidt og journalist Klaus Thodsen, igennem en lang række interviews. Bogen er illustreret med en lang række private fotos, filmbilleder, fotos fra lokalhistoriske arkiver og avisartikler.
Den unge danske læge Maja Holm er fra Norge vendt hjem til Danmark - til barndommens kvarter for at give sit eget barn en tryg opvækst. Men intet er som før. Idyllen er brudt i kvarteret, hvor der på bare tre måneder er blevet dræbt tre drenge. En uhyggelig profil af Danmarks første seriemorder tegner sig: alle tre drenge er blevet fundet med et glansbillede med Peter Pan-motiv i hænderne. Vil Peter Pan snart igen flyve ind ad vinduet til et nyt børneværelse?Maja Holm bliver hurtigt involveret i de dystre begivenheder på allernærmeste hold ...
Omfattende og rigt illustreret up-to-date beskrivelse af Danmarks søer og åer og de organismer, der lever her. Bogen omhandler bl.a. De ferske vandes opståen og udnyttelse Menneskets betydning for søernes og vandløbenes nuværende udseende og biologiske tilstand Ferskvandets levevilkår for flora og fauna Planternes og dyrenes tilpasning til livet i ferskvand Fremtidsperspektiver for de ferske vande
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.