Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Med udgangspunkt i begreber fra Heidegger giver bogen en beskrivelse af samspillet mellem tanke og følelse, som ophæver den traditionelle psykologis og psykoterapis dualistiske billede af kognition og emotion. Den drager en række konsekvenser, som den beskrevne eksistentielle menneskeopfattelse må have for en eksistentiel terapeutisk praksis og udmønter disse i en enkel og overskuelig model kaldet Den ligeværdige dialog.
Bogen handler om det eksistentielle og spirituelle og om at være menneske på Jorden. Det er samtidigt en biografi af en nulevende persons levnedsbeskrivelse. Samtidigt er bogen krydret med det religiøse aspekt samt omhandlende en del af de faktorer, rationelle såvel som irrationelle, som skaber helheden for mennesket, menneskeheden samt planeten Jorden. Bogen er desuden krydret med lidt af hvert fra de menneskeskabte pyramider og lignende samt det åndelige, f.eks. følelsen af at være oplyst, yin og yang og lignende. Formålet for mig har først og fremmest været at henvende mig til alle aldersgrupper, unge, gamle, syge, raske, samt at forsøge at give et indtryk af, hvor jordkloden er på vej hen, hvis vi fortsætter som hidtil. Ikke ment som en advarsel, men som en faktuel konstatering. Derfor er kærligheden et vigtigt og gennemgående begreb i bogen. Hermed ikke blot kærlighed mellem individer såsom kærligheden til din ægtefælle, dine børn, din familie, dine nærmeste, venner, kollegaer mv., men også i høj grad kærligheden til den planet, vi bor på, Jorden. Endelig behandler bogen emner som sorg, ensomhed og længsel.Uddrag af bogenJeg har jo nævnt kronprins Frederik, jeg mødte ham flere gange som dreng i Vedbæk, da jeg arbejdede som opvasker på en restaurant ved havnen. Jeg tror, det var, da han gik på Krebs’ skole, og han var barndomsven med restauratørens søn. Jeg har jo sagt, at det var mig, der lærte ham at spille Pacman ved de gamle maskiner bagved. Jeg har også siddet ved samme bord som ham til en fest på CBS. Af andre kan nævnes 2 amerikanske præsidenter, Jimmy Carter og Bill Clinton. Carter som dreng i Vedbæk kirke sammen med far, da han var på uofficielt besøg i Danmark. Ham trykkede jeg hånd med. Anyway, jeg ved da meget om USA, selvom jeg kun har været der en gang i mit liv. Om forfatteren Ulrik Mørck (f. 1968) er uddannet cand.merc. Karrieremæssigt har Ulrik blandt andet som ganske ung arbejdet i fondsbørsvekselerfirmaet Leif Jensen & Co. Senere havde han en pæn karriere med gode stillinger hos firmaer som Compaq Computer Corporation, Dell Computer Corporation, Softcom Solutions samt Berlingske Tidende. Han måtte dog tage en tidlig førtidspension som 40-årig, dels pga. en bipolar sindslidelse, der har fulgt ham, siden han var i tyverne, dels pga. de krævende salgsjob, der sled ham op.
Philip er belastet af en ægteskabelig krise, og situationen, som efterhånden omfatter en generel eksistentiel livskrise, har påvirket hans sindstilstand, netop som han står foran en antropologisk forskningsekspedition til landet Matasien. Under ekspeditionen gennemgår Philip sine følelser og sin baggrund og erkender, at han må ind i naturen for at finde fred. Han skal blot ændre perspektiv på livet og følge en ny retning.
Stjernekonstellationerne står ikke godt for præsten Sidsel for øjeblikket. Hun er desuden ramt af omsorgstræthed.Hun er gået gennem porten til helvede – eller var det Bogfinkevej? – hvorfra intet menneske vender tilbage. Hendes liv roterer om svigt med svigt på. Drysset med et krydderi af eksistentiel ensomhed. Hun har fået fælleskabsforstoppelse. Vælger hun at lade sig opsluge af bitterheden og mørkeT?Lunten er blevet så uendelig kort. Hvor går en midaldrende kvinde hen med sin vrede? Efter en trist skilsmisse? Når hendes egen mor er blevet dement og behandler Sidsel som et barn? Og når Sidsels sanser svigter hende, og hun pludselig ser ting og døde mennesker, der ikke burde være der. Hvad gør man så? Går til øjenlæge? Samtidig med at hun som præst skal være den lyttende, den rummelige, den altomfavnende. Så flink, så flink. Vil hun affinde sig med det? Gu vil hun ej.
Peder er en overmåde nysgerrig lille dreng på ca. 11 år, som stiller, stundom plager, sin far med uskyldige, ofte lidt spøjse spørgsmål. Peder spørger om det, voksne synes er indlysende, eller som de ikke har reflekteret over og netop derfor er svært at besvare. Han spørger om natur og alskens dyr, men har også mere eksistentielle spørgsmål.Hvor kommer alt levende fra, hvor kommer vi fra, hvorfor er verden indrettet, som den er, hvorfor lever mennesker, som de gør, og hvem styrer og bestemmer over det hele? Hvad er det at være lykkelig?Hvor kommer tiden fra, hvorfor har vi dag og nat, hvorfor er det koldt om vinteren, hvorfor er der så meget vand i havet, og hvorfor er græsset grønt og himmelen blå?Det er ikke alle af den videbegærlige og spørgelystne Peders spørgsmål, som hans far kan svare på, men Peder er så heldig at have en meget vidende klasselærer, Lise, som kan besvare vanskelige spørgsmål og desuden fortælle om naturens mysterier og pudsigheder.Barnets tankeverden er ikke altid logisk og er ikke, som de voksnes, fastlåst i bestemte referencerammer.
Langt hovedparten af de 72 digte, der udgør Klokkerne, er ganske korte digte. Mange af dem leder automatisk tankerne hen på den japanske haikutradition. Digtsamlingen præges dog i høj grad af ordspil og finurlige vendinger, hvilket i flere tilfælde er med til at udfordre læserens fantasi. Selv om humoren er generelt betegnende for Klokkerne – eksempelvis et kendt ordsprog i en ny sammenhæng – er der også plads til alvorlige temaer af mere eksistentiel karakter.
Hvad er formålet med psykiatrien? Er det ”stundom helbrede, ofte lindre, altid trøste, men aldrig skade”, som den græske læge Hippokrates ytrede for mere end 2.000 år siden? Eller noget helt andet? Stefan Holm afdækker med disse noveller nogle etiske problemstillinger, der findes i psykiatrien, og psykiatri som videnskab, som måske er skjult i den offentlige debat, mest på grund af manglende kendskab til, hvordan livet kan være som sindslidende. Bogen giver også et bud på, dog en smule karikeret, hvordan psykiatrien kan udvikle sig, hvis den får lov til ”at stikke af”, og den stiller tillige nogle spørgsmål, som får læseren til at reflektere over, hvordan vi, som samfund, har valgt at behandle mennesker med dybe, eksistentielle problemer. Uddrag af bogen ”Jeg vil sige dig, hvem du er! Du er det, du ikke tør se i øjnene; det, dit sind har glemt, men som du selv husker. Det er, hvad du er!” Jeg vender mig igen og kigger mod den. Jeg kan mærke blodet stige til ansigtet. Jeg rødmer af raseri og ønsker bare at slå denne person til jorden, blive ved med at sparke og slå; lade vanviddet få overmagt. Men jeg gør intet, hvorefter frygten spirer til paralyserende galskab, der hvisker om sorte blomster i mit indre. Blomster, der ikke kan visne på trods af livløse, slappe stilke, der melankolsk hænger med ”kronen”, majestætisk og storladent. Om forfatteren Stefan Holm, født i Haslev, 1974, påbegyndte universitetsstudiet klassisk filologi i 1998. Stefan Holm har tidligere udgivet digtsamlingen Mørkets lyse sider. Hans forfatterskab har indtil videre omhandlet psykiatri og eksistentielle problemer.
Min morgen – set i dagslys er en samling velfortalte og velskrevne meditationer over morgenstunden, ledsaget af eksistentielle overvejelser, erindringsstykker, dagbogsnotater og coronarefleksioner. Forfatteren beskriver sine refleksioner over en række eksistentielle emner, og læseren lærer ham at kende i al hans skrøbelige menneskelighed. Det er også historien om den midaldrende mand og hans familie, børn, ægteskab, karriere, intellektuelle interesser, krop og ikke mindst erindringer fra et efterhånden langt liv. Det hverdagsagtige hæves på elegant vis op på et plan, hvor det udtrykker de store almenmenneskelige temaer, som vil tiltrække enhver læser med interesse for de livsfilosofiske sider af tilværelsen. Uddrag af bogen Skyld og synd smager af mest om morgenen, når den spejles i den nye dags renhed og uspolerede vorden. Jeg har ofte fået forbrydelsen lidt på afstand gennem søvnen. Måske har jeg drømt noget, som forsøgte at klinke skårene. Men det er samtidig med friske kræfter, jeg vågner op til erkendelsen af min egen ufuldkommenhed. Måske er det en slags naturlov, at nattens hvile giver mig de kræfter tilbage, som skal til for at kunne holde mit selskab med mig selv ud endnu en dag. En anden naturlov siger mig efter mere end et halvt århundrede, at jeg nok aldrig vågner op og under kaffebrygningen kommer frem til den erkendelse, at jeg endelig er fri for synd og skyld for gårsdagens gerninger. Om forfatteren Niels Falbe Schmidt (f. 1966) er cand.mag. i russisk og finsk, bor i Odense og er privatskolelærer på Nordfyn. Han har tidligere udgivet bøgerne Med udsigt til havet og Ømanden og er forfatter til en række artikler om især finske, russiske og baltiske forhold.
“Hun havde lært at arbejde med kvalmen. At presse fornemmelsen nedad mod mavesækken igen. Men hun havde ikke lært at styre blodforsyningen til hjernen gennem en hals snøret sammen med et sjippetov.”Romanen ”Jeg er dig og du er mig” følger en piges vej fra fødsel til ung i både fascinerende og barske nedslag. Læseren oplever også hendes forældres særlige mentale habitus og i særdeleshed den tvilling, der gør pigens liv til et helvede.Om forfatterenGitte Herdin (f. 1972) dykker ned i det menneskelige sinds skrøbeligheder i sin anden roman. Det gør hun med stor sanselighed og tager læseren med på en rejse i både cellekerner, personernes plagede sind og menneskelivets fortælling.
Min grå maske kan ikke tale er en personlig beretning om at møde den eksistentielle meningsløshed. Om at miste sit ønskebarn under graviditeten, om at føle ensomheden og smerten som usynlig mor og far. Om ikke at kunne flygte fra sin egen klaustrofobiske og voksende kvindekrop, når noget går galt indeni, og om at skulle føde sit døde barn. Om at mærke forståelseskløften til omverdenen, sundhedssystemet og dem, der elsker en. Om at møde sorgens had og jalousi og overleve bag en stille maske. Men det er også en beretning om to mennesker, der vælger kærligheden og livet midt i tomheden. Og om, hvordan forestillingen om fairness, forældreskab og meningen med ens eksistens får en ny dimension gennem tabet og igennem erkendelsesglimt af, at livet er utæmmeligt, forgængeligt og enestående. Uddrag af bogen Jeg skulle ikke være med til at slå mit barn ihjel. Jeg skulle ikke være med til at føde mit lille kærlighedsmenneske, hvis ikke det skulle leve. Jeg skulle ikke se mit elskede lille Tigerdyr ligge stille i mine arme. Jeg insisterede på, at jeg ikke kunne. Hun lyttede. Perler af frygt trillede ned ad mine kinder. Mit hjerte gjorde ondt. Hun talte til mig, og ordene lagde sig som skyer af tåge over mine tanker. Jeg hørte intet. Jeg frøs. Jeg mærkede pludselig kærlige strøg inde fra min mave. Fra en lille fiskehale, der beroligende kærtegnede mit forpinte hjerte. Tårerne svømmede ud. I oceaner af sorg. Om forfatterenLouise Desirée Handberg-Huusfeldt (f. 1987) er uddannet bachelor i Internationale Virksomhedsstudier og kandidat i Service Management fra Copenhagen Business School. Min grå maske kan ikke tale er hendes første non-fiktive udgivelse.
Mennesket mellem evigheden og intetheden præsenterer nogle forskellige filosofiske strømninger som almen filosofi, viden, metafysik, logik, det epistemologiske, etik og det eksistentielle. Disse perspektiveres ud fra en filosofisk opfattelse. Når man betragter emnerne i bogen, vil man opdage, at hvert emne har betydning for entusiaster. Mennesket mellem evigheden og intetheden er en bog, der bedst kan beskrives som en kognitiv, mental og åndelig dialog med sindet selv. Formålet er at inspirere folk til at tænke frit og stille spørgsmålstegn ved menneskets eksistens siden oprindelsen. Hensigten har ikke været at virke belærende, men blot en fremlæggelse egne erfaringer om forskellige emner. I menneskets liv opstår mange ubesvarede spørgsmål, der ligesom hænger udefinerbart i luften under søgen efter mening. Mennesket spekulerer ikke blot på svaret og spørgsmålet om, hvordan mennesket er. Spørgsmålet om hvorfor er lige så afgørende som hvordan, hvornår og hvor holder det menneskelige sind altid travlt beskæftiget. Uddrag af bogen Eksistens er læren om menneskets søgen efter sin egen eksistens som en helhed ud fra filosofiske og videnskabelige undersøgelser. Menneskets eksistens er årsag til mangel på en bred vifte af spørgsmål. Menneskets eksistens kan både være uafhængig af menneskelig bevidsthed, men samtidig også være afhængig. Eksistens opnår sin realitet via objekter, personer og begivenheder. Eksistens optager plads i universet og forsvinder med tiden. Denne eksistens er i modstrid med menneskets bevidsthed, fordi det er meningsløst. Mennesket har på den baggrund siden forsøgt at forstå eksistensen af sig selv og verden. Mennesket er med sin viljestyrke og bevidsthed blevet kastet ind i en verden af objekter blottet for disse. Mennesket kan forstå sin eksistenskamp, så længe mennesket forstår det liv, mennesket har sat spørgsmålstegn ved. Om forfatteren Erdal Çolak er uddannet cand.scient. i informationsvidenskab fra IVA, journalist, forfatter, foredragsholder og bibliotekar. Før han flyttede til Danmark, dimitterede Erdal Çolak fra Fakultet for kommunikation på Selçuk-universitet i Tyrkiet. Erdal Çolak har kurser inden for personlig udvikling som life-coaching og NLP.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.