Udsalget slutter om
Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Europa

Her finder du spændende bøger om Europa. Nedenfor er et flot udvalg af over 163.101 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    113,95 - 188,95 kr.

    En tilsyneladende uskyldig mand mister livet under en voldsom eksplosion på Nordjyllandsværket – et af Danmarks sidste kulfyrede kraftværker og en kæmpestor udleder af CO2. Hvad der først ligner en ulykke, viser sig hurtigt at være et angreb, da politiet finder fragmenter af en militær kamikazedrone i murbrokkerne. En radikal organisation tager skylden for angrebet. Danmark er ramt af sit første tilfælde af klimaterror.Samme morgen findes en anden mand dræbt i en velhavervilla i det nordlige København. Han er søn af landets kontroversielle klimaminister, og sagen detonerer for alvor mellem efterforskernes hænder, da obduktionen afslører, at den dræbte har haft et heftigt kokainmisbrug – og desuden viser sig at have tætte forbindelser til en hidtil ukendt narkobande.Er der en sammenhæng mellem de to forbrydelser? Juncker og Signe kan først ikke få øje på den, men så gør deres kollegaer en opdagelse, som tilsyneladende vender sagen på hovedet.

  • af Mikhail Bulgakov
    44,50 - 213,95 kr.

    I mellemkrigstidens Moskva dukker Satan op i skikkelse af manden Woland. I selskab med et slæng af banditter og en skydegal kat, der går på to ben, spiller han skak, drikker champagne og infiltrerer byens kulturelle verden. En del af denne verden er Mesteren, der skriver på sin store roman om Pontius Pilatus, der lod Jesus korsfæste. Men ingen vil binde an med at udgive værket, og Mesteren ender på en galeanstalt, uden at den hemmelige kæreste, Margarita, forstår, hvad der er sket. Ved Wolands mellemkomst – han straffer forlæggerne for deres tøven – får Margarita imidlertid skaffet Mesteren oprejsning, og selv oplever hun det utrolige at blive inviteret til bal hos Satan selv. Her optræder hun som ballets under-skønne, rituelt indviede dronning og belønnes i sidste ende med at blive genforenet med Mesteren. Mesteren og Margarita er veloplagt, actionmættet, absurd og fantastisk læsning – og så rummer romanen politiske lag og et blik for det dæmoniske i samfundet, som kan få det til at gyse i enhver. Således var romanen i årtier forbudt i Sovjetunionen, fordi den ikke bare var litterært mesterlig, men også beskrev Stalintidens politiske forhold på en prik.

  • af Hans Kragh-Jacobsen
    150,95 kr.

    Turen Går Til Prag dækker alle centrale kvarterer, og tager dig med ud til Vinohrady, Zizkov og Holesovice.Gå på opdagelse i Prags skæve brostensgader, snup en improviseret jazzkoncert på Karlsbroen og nyd roen på den jødiske kirkegård. Drik en kop kaffe i overdådige kagetempler, der smager af verden af i går. Eller tag metroen ud til gamle arbejderkvarterer, hvor kunstnere og nytilflyttere sætter dagsordenen.

  • af Niels Krause-Kjær
    76,95 - 102,95 kr.

    "Mørkeland" er Niels Kraus-Kjærs uafhængige fortsættelse af den filmatiserede bestseller-roman "Kongekabale". Mistanke om svindel på højeste plan viser sig at trække tråde langt ind i det danske demokrati. En ung fuldmægtig i indenrigsministeriet myrdes, dagen før der udskrives folketingsvalg. Journalisten Ulrik Torp, der efter en fyringsrunde er endt på kontanthjælp, sendes af Jobcenteret i virksomhedspraktik på Dagbladet og begynder at skrive om mordet. Den unge fuldmægtig havde angiveligt fået færten af et omfattende bedrag, og sammen med en praktikant kommer Ulrik Torp på sporet af en lille kreds af tidligere politikere og topembedsmænd, der med alle midler synes parate til at forsvare samfundet mod en illiberal dagsorden styret af tweets og facebookopslag. Ligesom "Kongekabale" bevæger "Mørkeland" sig i grænselandet mellem medier og politik og beskriver aktuelle politiske dilemmaer, ligesom den trækker den faktuelle historie om Firmaet - en privat efterretningstjeneste i Danmark dannet efter Anden Verdenskrig og angiveligt lukket ned i 1960?erne - ind i en nutidig sammenhæng.

  • af Merete Pryds Helle
    76,95 - 1.381,95 kr.

    I 2017 modtog Merete Pryds Helle De Gyldne Laurbær for Folkets skønhed. Vi kunne alt fortsætter, hvor Folkets skønhed sluttede, og vi befinder os på en villavej i Værløse i de spæde 70'ere. Denne gang er vi hos familiens Pryds' naboer, og deres historie er en ganske anden end familien Pryds' fortælling, som vi fik i Folkets skønhed. Merle ligger på sit værelse og kan høre sine forældre, som taler sammen i stuen. I dag er mors sygdom ikke så slem og far er for en gangs skyld både hjemme og ædru. Vi kunne alt tager sin læser med på en tidsrejse tilbage til dengang, hvor en uovervindelig optimisme herskede og hvor man fortalte børn, at fremtiden var deres, at verden lå for deres fødder og at de i bund og grund kunne lige, hvad de ville. Det er en barsk roman om kærlighed på trods af sygdom, misbrug og svigt, og den griber fat i livet  på de  voksne, som ikke magter voksenlivets forventinger.

  • af Michelle Arrouas
    158,95 kr.

    Bogen dækker Mitte, Prenzlauer Berg, Friedrichshain, Kreuzberg & Neukölln, Potsdamer Platz, Tiergarden & Schöneberg samt Berlins omegn. Bogen giver et indblik i dagligdagen i Berlin og forklarer byens politiske og historiske problemstillinger. En række artikler går bag om kunst og kultur, mad og drikke, historie, befolkning og samfund. Bogne er desuden rigt illustreret med fotos og kort. TUREN GÅR TIL har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte attraktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.

  • af Orhan Pamuk
    73,95 - 138,95 kr.

    Stor og spraglet roman i mesterklasse af den tyrkiske nobelprismodtager og forfatter Orhan Pamuk. DETTE FREMMEDE I MIG fortæller om gadesælgeren Mevlut, som lever det meste af sit liv i Istanbuls gader. Vi hører om hans families omtumlede tilværelse, hans kærlighedsliv, som starter temmelig katastrofalt, og om de dramatiske omvæltninger, der finder sted omkring ham. Mevluts skæbne og eventyrlige liv fra 1950''erne til nutiden knytter sig tæt til Tyrkiets historie, og romanen bliver også en kærlighedserklæring til Istanbul - byen hvor øst møder vest.

  • af Lev Tolstoj
    267,95 - 305,95 kr.

    Anna Karenina er den store klassiker af Lev Tolstoj om den smukke, sanselige kvinde Anna Karenina, der vælger at forlade sin borgerlige tilværelse for at leve for sine lidenskaber – og knuses af dem. En dramatisk og forunderlig roman om zartidens Rusland  længe før den store revolution.For første gang siden 1929 er værket nu genoversat til dansk. Marie Tetzlaff står for oversættelsen. 

  • - Erindring om en familie
    af Elisabeth Gjerluff Nielsen
    119,95 - 198,95 kr.

    Nytårsaften 1997 er fire voksne søskende sammen i deres barndomshjem i Skjern. Deres mor ligger i terminalfase på samme lokale sygehus, hvor deres far døde dagen før. Med udgangspunkt i disse dage skildrer Elisabeth Gjerluff Nielsen sin barndom i 60’erne og perspektiverer til voksenlivet i København, hvor hun med smerte må erkende, at de ’store børn’ trods fælles opvækst synes på vej væk fra hinanden, så langt, at det er vanskeligt, måske umuligt at nå selv fremstrakte hænder.

  • af Jytte Flamsholt Christensen
    158,95 kr.

    Hamburg tager imod med åben havn. Skrig og råb fra fiskemarkederne blander sig med tonerne fra tirsdags-tango i Strand-Pauli. Dameben i neon spejler sig lyserødt i Reeperbahns regnblanke fortov. Driv med Elben ud af byen til diger, marsk og vadehav. Gennem grænseland, historiske hansestæder, DDR-nostalgi og lysende hvid badebyer. Ferie er en sydvendt strandsol ved Østersøkysten. Turen går til Hamburg & Nordtyskland går i dybden med Hamburg og dækker desuden Schleswig-Holstein, Mecklenburg-Vorpommern og de to ferieøer på østersøkysten, Rügen og Usedom.

  •  
    158,95 kr.

    Med cd'er, sangbøger og sommerkoncerter har Åh Abe-serien i de sidste ti år pustet liv i de gode klassiske danske børnesange. Og populariteten holder stadig. Nu har man samlet et udvalg af de dejlige sange i én bog, serveret dem med fine og farverige illustrationer af Jan Mogensen, som i den grad appellerer til børnene, og skabt en sangbog og et musikredskab i særklasse. Udover de bedste fra Åh Abe-serien indeholder bogen en række af de mest efterspurgte sange fra DRs julekalendere. Så bare syng løs!

  • - Outlander
    af Diana Gabaldon
    148,95 - 152,95 kr.

    Et pust af sne og aske er fortsættelsen af sagaen om skotten Jamie Fraser fra det 18. århundrede og hans tidsrejsende kone Claire fra det 20. Året er 1772, og splittelsen mellem Storbritannien og dets amerikanske kolonier har fået alle til at tænke på et frygtindgydende ord: ordet revolution. I det skovrige North Carolina har man allerede fået de første varsler om voldeligheder, og huse er blevet sat i brand og brændt ned til grunden. For at bevare kolonien for den britiske kong George III beder koloniens guvernør sin ven Jamie om at samle indbyggerne og genoprette freden. Men Jamie nyder det privilegium – eller lider under den byrde – at vide, at det er umuligt at undgå den kommende krig. Claire har fortalt ham, at kolonierne vil forene sig og gøre oprør mod kongemagten, og at resultatet bliver uafhængighed og død eller landsforvisning for alle britiske loyalister. Og der også et andet problem. Claire har fundet et avisudklip fra 1776, der fortæller om Jamies død. Med sin brede episke fortælling, sine mange historiske detaljer og saftige romantiske eventyr er Et pust af sne og aske alt det, som Diana Gabaldons mange læsere elsker og forventer.

  • af Robert Galbraith
    148,95 - 228,95 kr.

    Da Billy, en plaget ung mand, opsøger Cormoran Strike og fortæller om en forbrydelse, han så, da han var lille, efterlader det privatdetektiven dybt foruroliget. Strike og hans tidligere assistent Robin Ellacott – nu partner i detektivbureauet – forsøger at komme til bunds i Billys historie og føres ad kringlede veje gennem Londons gyder til de hemmelighedsfulde gange i parlamentet og et smukt, men dystert herresæde langt ude på landet. Sideløbende med denne labyrintiske efterforskning er Strikes eget liv langt fra enkelt: Hans nye berømmelse hæmmer hans muligheder som privatdetektiv, og forholdet til hans tidligere assistent er presset. Strike har mere end nogensinde brug for Robin i sit arbejde, men deres personlige forhold er mere indviklet end som så … Den hvide død er et nervepirrende mysterium og en spændende fortsættelse af historien om Cormoran Strike og Robin Ellacott. Romanen er skrevet af J.K. Rowling under pseudonymet Robert Galbraith. J.K. Rowling er forfatter til Harry Potter-serien og Den tomme plads.

  • af Antony Beevor
    139,95 - 196,95 kr.

    Den 17. september 1944 hørte generaloberst Kurt Student, grundlæggeren af Nazitysklands faldskærmstropper, det voksende brøl af flymotorer. Han gik ud på sin altan med udsigt over det flade landskab i det sydlige Holland for at se de allieredes Dakotaer og svævefly nærme sig. Og han kiggede misundeligt op på den massive demonstration af faldskærmstroppernes overmagt. Operation Market Garden skulle have afsluttet krigen ved at indtage broerne over Rhinens nedre løb. Det var en dristig plan, der slog fejl. Tabstallene var store, især for hollænderne, som satte alt på spil for at hjælpe. De tyske gengældelsesaktioner var ubarmhjertige og fortsatte, indtil krigen var ovre. Antony Beevor fortæller her den sande historie om kampene ved Arnhem. Det er en uforglemmelig og gribende beretning, der handler om meget mere end et enkelt dramatisk slag - den undersøger også, hvad krig egentlig handler om.

  • af Ken Follett
    138,95 - 305,95 kr.

    Ny stor roman til dig, der ligesom millioner af læsere verden over elskede JORDENS SØJLER. I sin seneste roman, DEN EVIGE ILD, som er en selvstændig efterfølger til de to populære middelalderromaner JORDENS SØJLER og UENDELIGE VERDEN, tager Ken Follett os med tilbage til den gamle katedralby Kingsbridge og byder endnu en gang på lyslevende historisk underholdning. ENGLAND 1558. Da den protestantiske Elizabeth 1. bliver dronning af England, vender resten af Europa sig mod England, og i kulissen i Paris venter kusinen, den unge, katolske Maria Stuart, som mange mener, er den retmæssige arving til Englands trone. Elizabeth opretter derfor landets første efterretningstjeneste, der skal advare hende om mulige sammensværgelser og attentatplaner. I denne efterretningstjeneste kommer den unge Ned Willard i tjeneste som hemmelig agent i en tid, hvor den religiøse ekstremisme fører til vold rundtomkring i Europa, og hvor også Neds egen hjemby, den gamle katedralby Kingsbridge, er præget af religiøse stridigheder. Gamle venskaber og loyalitetsbånd smuldrer, og selv befinder Ned sig på den forkerte side i forhold til den pige, han længes efter at gifte sig med, Margery Fitzgerald. Dengang som nu er den sande fjende ikke de stridende religioner, men kampen står mellem dem, der går ind for frisind og tolerance, og de tyranner, der vil underlægge alle andre deres syn på verden – koste hvad det vil. Pressen skriver: »Follett skriver, så man føler, man er der […] Læs den.« *****– Femina »Ken Follett skriver flydende og uprætentiøst, han kan sit historiske stof ned i imponerende detaljer, og han er en mester i håndværket at lægge den helt store mosaik.« **** – Politiken »[…] forrygende, medrivende underholdning.« ***** – Ekstra Bladet »Når Ken Follett er bedst, bliver man både underholdt og klogere af hans bøger, og det er tilfældet her.« *****– Børsen »Den evige ild er en roman om stridende religioner og historiske begivenheder pakket ind i menneskeskæbner, som Follett gør så fremragende.« **** – Nordjyske Stiftstidende »Med en imponerende historisk detaljerigdom folder Ken Follett i Den evige ild vores fælles fortid ud som en populærromantisk spionthriller […]« **** – Berlingske ***** – Familie Journal »Follett mestrer at koge indviklede storpolitiske intriger ned til forholdsvis enkle, spændende fortællinger […]« – Weekendavisen »Tredje, selvstændige del af Kingsbridge-serien er en farverig og underholdende historisk roman. Ken Follett har endnu en gang leveret varen.« – Litteratursiden

  • af Michael Katz Krefeld
    95,95 - 102,95 kr.

    Da Ravn bliver involveret i en forsvindingssag, udvikler det sig til en dramatisk jagt på sandheden. Sporene fører til Berlin og en uhyggelig sag fra Stasi-tiden – en sag der bringer Ravn i stor fare, da han i sit forsøg på at løse mysteriet får vækket fortidens rædsler til live …SAVNET er en højspændt krimi om en ensom mand der begår underslæb for at rejse til et hemmeligt møde i Berlin, men som forsvinder sporløst. Ravn bliver gennem mandens søster Louise involveret i eftersøgningen og må sande, at flere enlige mænd er forsvundet på mystisk vis i den tyske hovedstad. Snart er Ravn selv i fare på sin jagt efter at løse mysteriet. SAVNET er andet selvstændige bind i MICHAEL KATZ KREFELDs serie om privatdetektiven Ravn. Pressen skrev om første bind i serien:"Med AFSPORET viser Katz Krefeld, at han stadig befinder sig i den liga, han landede i, da han sidste år modtog Det Danske Kriminalakademis pris for årets danske krimi. Blandt de bedste." POLITIKEN"AFSPORET er den slags letantændeligt brænde, der giver læserne ophedede, søvnløse nætter." BERLINGSKE"Ny krimiserie fra én af Danmarks bedste spændingsforfattere er et særdeles behageligt og spændende bekendtskab." LITTERATURSIDEN"En helt igennem fantastisk velskrevet krimi. Efter de første par sider sad jeg og ønskede, at jeg kunne læse meget hurtigere, da spændingen bare blev bedre og bedre, og da bogen var slut, sad jeg og ærgede mig over, at jeg var bleven for hurtig færdig." KRIMIFAN

  • af Johan Harstad
    331,95 kr.

    Norske Max Hansen ligger søvnløs i det amerikanske midtvesten. Han er teaterinstruktør på turne tværs gennem USA. Måske er han faktisk blevet amerikaner. Han har ikke været hjemme i tyve år.Han ville ønske, at han var blevet i den forstad til Stavanger, hvor han kommer fra. Hvor man måtte slås, til man ikke orkede mere, mens fædrene var ude på borreplatformene i Nordsøen, og hvor stilheden lagde sig tungt over husene, når de kom tilbage. Men ingen får helt, hvad de ønsker sig.Den sommer Max fylder tretten, emigrerer han modfaldent til USA med sin familie. På Long Island tvinges han til at finde sin vej på gaden, at gøre kvarteret til sit eget, mens hans familie går i opløsning. Her møder han Mordecai og siden Mischa, en canadisk pige med en lovende karriere som kunstner foran sig.Og så er der Ove, Max’ onkel, som nu hedder Owen og bor på Manhattans Upper West Side. Han forlod Oslo i tresserne for at blive jazzmusiker, men endte som Vietnam-soldat, tabt for sin familie. Max, Mischa & Tet-offensiven er en roman om dem, der har været i krig og dem, som demonstrerede imod den; om hyperrealisme i kunsten og piger, som ligner Shelley Duvall; om solen på Fire Island og et eftertragtet arbejdseksemplar af en roman om brugbarheden af vietnamesisk guerillateknik i hverdagen. Men frem for alt er det en roman om det spørgsmål, alle der er rejst hjemmefra har stillet sig selv:Hvor længe kan man blive væk, før det er for sent at tage hjem?

  • - På vej mod en demokratisk økonomi
    af Pelle Dragsted
    119,95 - 238,95 kr.

    Finanskrise, klimaforandringer og voksende social og økonomisk ulighed har de seneste år fået stadig flere til at sætte spørgsmålstegn ved den kapitalistiske økonomi. Samtidig er socialistiske idéer om en demokratisering af økonomien igen sat på dagsordenen. Men hvordan kan økonomien styres mere demokratisk? Hvad betyder det at demokratisere ejerskabet, og hvem skal egentlig eje virksomheder og banker? Hvilken rolle skal markedsmekanismer spille? Og hvordan skaber vi en økonomi, der sikrer mest mulig frihed og indflydelse for den enkelte. Det er nogle af de spørgsmål, som Pelle Dragsted giver svar på i denne bog, hvor han argumenterer for, at kimen til en fremtidig demokratisk økonomi allerede findes i de nordiske landes velfærdssamfund og erfaringer med demokratisk ejerskab. 

  • - erindringer
    af Tove Ditlevsen
    152,95 kr.

    I sin tredje erindringsbog vender Tove Ditlevsen tilbage til sin ungdom og fortæller om det kærlighedsløse ægteskab med Viggo F., om forelskelsen i den sværmeriske Ebbe, som hun får sit første barn med, og om lægen Carl, som hun gifter sig med.

  • - Outlander
    af Diana Gabaldon
    148,95 - 152,95 kr.

    Outlander - Den engelske kvinde er første bind i en romanserie på otte bøger, der på verdensplan har solgt i flere end 25 millioner eksemplarer og er blevet tv-filmatiseret. En dramatisk, romantisk historie med den engelske sygeplejerske Claire Randall som gennemgående hovedperson. Da hun er på bryllupsrejse i det skotske højland i 1945, går hun igennem en kløvet sten i en oldtidsstenkreds. Det sender hende på en tidsrejse til 1743, hvor hun havner midt i en skotsk klan og inddrages i farefyldte, fandenivoldske eventyr. Anden del af sæson 1 havde premiere på Viaplay 5. april 2015.

  • af Ove Rasmussen
    158,95 kr.

    BOGEN DÆKKER Rouen og Seinedalen, Calvados, Mont Saint-Michelbugten, Nordøst-Bretagne, Sydøst-Bretagne og Finistère. Vi giver indblik i dagligdagen i Normandiet og Bretagne og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om kunst og kultur, mad og drikke, historie, natur og geografi. Desuden er bogen rigt illustreret med fotos og kort.

  • af Jeffrey Archer
    94,95 - 133,95 kr.

    Den storslåede fortælling om Harry Cliftons liv begynder i England i tiden efter Første Verdenskrig. Harry vokser op i den fattige del af Bristol med en hårdtarbejdende, enlig mor og historien om en far, der blev dræbt under krigen. Harrys far arbejdede på havnen, ligesom Harrys onkel gør nu, og som Harry selv vil gøre den dag, han bliver færdig med skolen. Men Harry har et uventet talent, som fører ham en anden vej, og han bliver tilbudt et stipendium på en eksklusiv drengeskole. Gradvist får Harry dog fortalt historien om, hvordan hans far virkelig døde at vide, og den frygtelige sandhed får Harry til at sætte spørgsmålstegn ved alt. Er Harry søn af Docker Arthur Clifton, eller er han den uøgte søn af arvingen til Barrington Shipping Line? Da Anden Verdenskrig bryder ud må Harry træffe en vanskelig beslutning: Skal han takke ja til tilbuddet om en plads på Oxford University eller skal han lade sig hverve af flåden og kæmpe mod Hitlers Tyskland? Clifton-krøniken er en fængslende saga om kærlighed, tab, svigt og ambitioner, der fører læseren fra Bristols baggyder, til New Yorks gademylder, til Stalins Rusland

  • af Kristoffer Holm Pedersen
    158,95 kr.

    Oplev Bornholm med Turen går til Helligdomsklipperne, Kamelhovederne og Ekkodalen. Magiske bautasten og japansk billedhuggerkunst. Glaspusteri og keramisk værksted. Eller døsigt strandliv ved Dueodde. Sild og brændevin er tilgængeligt alle steder. Bornholm er et eksotisk koncentrat – langt ude i Østersøen. Turen Går Til Bornholm dækker den største by Rønne, øens klippe- og kyststrækninger, Bornholms bagland og Ertholmene. Bogen er en del af serien Turen Går Til Danmark.

  • - En guide
    af Troels V. Østergaard
    128,95 kr.

    En rigt illustreret guide til de sten, du finder på stranden.DANSKE STRANDSTEN giver dig en let tilgængelig bestemmelsesnøgle, så du nemt kan finde frem til, hvor netop den sten, du står med i hånden, er beskrevet i bogen. Herefter guider Geolog Troels V. Østergaard dig gennem de forskellige typer af sten: sedimentsten, metamorfe (omdannede) bjergarter og vulkanske bjergarter. Og så giver han svar på en række interessante spørgsmål om de danske sten:  Hvor kommer de fra? Hvordan er de transporteret hertil? Hvad er vandreblokke? Hvor gamle er stenene? Hvorfor er der kun sten ved nogle af de danske strande? Og hvorfor er ikke alle sten runde?

  • - Om køn, feminisme og #metoo
    af Helle Thorning-Schmidt
    198,95 - 248,95 kr.

    "Når jeg hører folk sige, at vi da har ligestilling i Danmark, og at der ikke er mere at tale om, får jeg altid lyst til at spørge: Hvilken dag eller bare sådan cirka i hvilket år var det, at vi kom i mål?"Danmarks første kvindelige statsminister melder sig med denne personlige og åbenhjertige bog - baseret på egne enestående erfaringer og skrevet med indsigt og humor - ind i centrum af debatten om ligestilling, feminisme, magt, sex, #metoo og tidsånden.Et stærkt indlæg i debatten fra en kvinde, der ved, hvad hun taler om.

  • - En sønderjysk familiekrønike
    af Anna Elisabeth Jessen
    44,50 - 228,95 kr.

    En familiehistorie fortalt fra skiftende perspektiver, i hundrede korte nedslag fra 1914-2014, et for hvert år. Om hundrede år begynder i 1914, da første verdenskrig bryder ud. Soldaten Hans, der som dansk sønderjyde må kæmpe på tysk side, vender aldrig hjem til slægtsgården. I steder overtager svogeren Marius og søsteren Helene gården. De får fem børn hvis liv præges voldsomt af deres døve far og de spor som den store krig trækker helt op til 2014. Et medrivende tidsbillede med grumme skæbner og et skarpt blik for det usagtes evne til at forme og forkludre en familie. Hundrede års danmarkshistorie i et sønderjysk perspektiv. Pressen skriver: »Skal vi nu gennem det 20. århundrede én gang til med Besættelsen og 1968 som de evindelige omdrejningspunkter? Det kræver noget at få den historie til at fænge en gang til. Men det gør Anna Elisabeth Jessen ... et godt vekselspil mellem store historiske verdensbegivenheder og lokale forhold.« ***** – Lars Handesten, Kristeligt Dagblad ››Anna Elisabeth Jessen fortæller smukt en families historie.‹‹ ? Marie Louise Kjølbye, Information »Den respekterede radio-og tv-dokumentarist Anna Elisabeth Jessen udfordrer med Om hundrede år sit ubestridelige talent for at formidle en god historie. Det sker ved at vælge romanformen til at berette om en sønderjysk slægt gennem tre generationer, udformet som hundrede små nedslag i hverdagslivet fra udbruddet af Første Verdenskrig og frem… Udadtil fremstår de som en solidt sammentømret familie med styr på landbruget, national følelsen og Vorherre. Ingen i det nyfigne landsbysamfund skal kunne gætte, at der i løbet af de hundrede år er begået to mord, som involverer folk på slægtsgården.« – Birte Weiss, Weekendavisen ››Sønderjyden Anna Elisabeth Jessen romandebuterer med en vedkommende familiekrønike. En flot debut … en række meget præcise miljøbeskrivelser, overraskende handlinger og en passende mængde humor. Man nyder hver en side.« ***** – Hans Christian Davidsen, Flensborg Avis »Anna Elisabeth Jessen får forløst sit stof enestående godt. Intet synes hende fremmed, hvad enten det gælder de sårbare betingelser for en forelskelse eller mere brutale begivenheder. Omstændighederne vil, at familien ikke kom til at leve op til det normalbillede, man har af, hvordan en familie fungerer.« ***** – Henrik Tjavle, Dagbladenes Bureau

  • af Sara Blædel
    103,95 - 188,95 kr.

    En ældre mand findes død på den lille ø Aarø ved Haderslev. Umiddelbart ser det ud til, at han er faldet uheldigt og er druknet i vandkanten, men særlige omstændigheder gør det hurtigt klart, at det lokale politi har brug for assistance fra Louise Rick og den nye rejseenhed, P13.Camilla Lind er flyttet fra sin mand, Frederik. Mens hun går og pakker ud i sin nye lejlighed, ringer politiet på døren og meddeler, at hendes mor er død. Hun skynder sig sammen med sønnen Markus til morens hus i Skanderborg, og da hun gennemgår morens ting, støder hun på en chokerende hemmelighed.Louises efterforskning trækker tråde til Skanderborg, og inden længe er Camilla personligt involveret i at afdække sagen, som måske stikker dybere end først antaget.Elins død er en historie om, hvor langt man vil gå for at passe på det, man holder af. En historie om at placere skyld og ansvar, og om at svigte og tilgive

  • af Anne Mette Hancock
    84,95 - 139,95 kr.

    Hvem tør gå i graven med sort samvittighed? Det er den varmeste sommer i hundrede år, og dommedagsprofeterne varsler Jordens undergang. Midt i hedebølgen er journalist Heloise Kaldan ved at lave en reportage om Røde Kors' vågetjeneste, og hun har på kort tid knyttet et bånd til Jan Fischhof, en ældre, kræftsyg sønderjyde. I en tilstand af delirium betror han hende, at han i sin ungdom var skyld i et dødsfald, og nu gruer han for, at Gud vil afkræve ham et øje for et øje. Da Heloise opdager, at dødsfaldet er registreret som en drukneulykke, rejser hun til Sønderjylland for at opklare, hvad der i sin tid skete den mand, de lokale kalder Pitbull. Da sagen viser sig at have forbindelse til en række unge kvinder, der forsvandt sporløst i midten af 90'erne, får Heloise får brug for hjælp fra sin ven, den bramfri drabsefterforsker Erik Schäfer. I et kapløb med tiden skal hun nå at afdække de gamle sager, inden Jan Fischhof udånder. For hvem var Pitbull? Hvilken rolle spillede Fischhof i hans død? Og hvem kan Heloise stole på, når det lokale politi lyver? Pitbull er Anne Mette Hancocks tredje bog i krimiserien, som også består af Ligblomsten og Mercedes-snittet. Serien er ved at blive filmatiseret, og bøgerne er solgt til udgivelse i 10 lande, herunder Tyskland og Frankrig.

  • af Daniel Kehlmann
    120,95 - 185,95 kr.

    Den omvandrende skuespiller, entertainer og provokatør Tyll Ulenspiegel blev født i starten af 1600-tallet. Tylls far, der er møller, er også tryllekunstner og opfinder og i særlig grad en mand, der vækker de lokale gejsteliges vrede. Tyll bliver nødt til at flygte og får følgeskab af Nele, bagerens datter. På sin rejse gennem et land, der er smadret af Trediveårskrigen, møder han både almindelige mennesker og store ånder; bl.a. den unge akademiker og forfatter Martin von Wolkenstein, som er opsat på at finde ud af, hvad krigen i virkeligheden indebærer; den melankolske bøddel Tilman; jongløren Pirmin; det talende æsel Origines; de tidligere herskere over Bøhmen Elizabeth og Friedrich, hvis fejltagelser satte gang i den store krig; doktor Paul Fleming, hvis bizarre plan er at skrive lyrik på tysk; og ikke mindst den fanatiske jesuit Tesimond. De farverige historier om disse meget forskellige karakterer gør romanen til en tryllebindende fortælling om Trediveårskrigen. Centrum og omdrejningspunk i romanen er ingen anden end Tyll, den kendte spøgefugl, der en dag beslutter sig for at blive udødelige. "Stjerneforfatteren Daniel Kehlmanns nye historiske roman er mesterlig." POLITIKEN "Daniel Kehlmann er en suveræn stilist." WEEKENDAVISEN

  • af Lisbeth Nebelong
    158,95 kr.

    Oplev Færøerne med TUREN GÅR TIL Nordisk gourmetkøkken, råt design og trendy torskeskindssko. Fra metropol i miniformat til natur for fuld musik. Grottekoncerter, korsang og kvad. Brænding, der brager mod klipper, fårenes brægen og skrig fra tusindvis af søfugle. Salmesang i småbygder og swingende festivaler på stribe. I den lyse sommernat skrues der helt op for livemusikken. Turen Går Til Færøerne dækker Tórshavn, Streymoy og Eysturoy, Norðoyggjar mod nord, Mykines og Vágar mod vest samt Sandoy og Suðuroy i syd.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.