Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Romdrikkerens guide til den gode rom Det er blevet utroligt populært at drikke rom, både blandt mænd og kvinder, og på rekordtid er rom blevet den type spiritus, der bliver solgt allermest af herhjemme. Nogle går på rombar for at indtage den gode rom, mens andre nyder den hjemme i venners lag. Og så er en god flaske rom gået hen og blevet en oplagt gaveide. ROMbogen er skrevet af to rom-nørder, der fortæller alt, hvad der er værd at vide om den nye favoritdrik. Bogen henvender sig ikke kun til nybegyndere, men også til etablerede romdrikkere, og det er den bog, forfatterne selv gerne ville have læst, da de i sin tid begyndte at interessere sig for den gyldne drik. De dage, hvor rom udelukkende blev forbundet med rom og cola og andre drinks af ofte tvivlsom karakter, er for længst forbi. Rom betragtes i dag som en premium-spiritus på lige fod med whisky og cognac. Derfor handler denne bog kun om lagret rom, der drikkes rent. Den indeholder en generel introduktion til rom samt et bud på 40 forskellige lagrede rom, som alle er anbefalelsesværdige, og tager dig omkring alle de væsentlige romstilarter, romproducerende lande samt romtyper. Ud over interessant tekst om historien indeholder bogen en beskrivelse af produktionen med afsnit om sukkerrøret, fermenteringen, destilleringen, lagringen, blendingen og de forskellige romstilarter.
Holder du af at nyde et godt glas? Kan du nikke genkendende til udtrykket: Livet er for kort til at drikke dårlig vin? Og kunne du godt tænke dig at vide lidt mere om vin i al almindelighed? Så er denne bog med ekspertråd og enkle tips til den gode vin lige noget for dig. Bogen er en visuel guide, der på en overskuelig måde formidler den helt basale viden om vin: Hvordan du smager på vinen, og hvad det er for nogle ord, man bruger til at beskrive smagene. Du får også nyttig viden om, hvordan du behandler din vin, når den skal nydes og serveres til mad. Bliv desuden klogere på at navigere rundt i restaurantens omfattende vinkort og lær, hvordan du læser vinetiketten på flasken. Læs også om, hvordan du opbevarer dine vine i vinkælderen eller i vinreolen. Vinens verden er mangfoldig. Bogen gennemgår 55 forskellige typer vine inddelt i enkle, let overskuelige grafiske oversigter samt 20 detaljerede vinkort.
ITALIENSK VIN er en dugfrisk og helt opdateret udgave af den tidligere Politikens bog om italiensk vin. Bogen er gennemrevideret med fuldstændig opdateret viden og alt det sidste nye, som er godt at vide om de italienske vine. Bogen er skrevet af førende eksperter: Paolo Lolli, chef på restaurant ’Casa d’Antino’ og ejer af vinbutikken ’Enoteca’; Arne Ronold, Master of Wine, stifter og redaktør af det norske tidsskrift ’Vinforum’ og leder af ’Norsk Vinakademi’, Ole Udsen, førende ekspert på Syditaliens vine samt Thomas Ilkjær, som udover at være forfatter også er bogen faglige redaktør. Thomas Ilkjær er vinskribent på Politiken og vinmagasiner i Skandinavien samt stifter og leder af ’Vinakademiet’. FRA BOGENS INDHOLD: ■ Vin-Italien her og nu ■ Italiens vinhistorie – kort fortalt ■ Jordbund, klima, mark og kælder ■ Italiens vinlovgivning ■ Druesorter i Italien ■ Beskrivelse af alle vinregioner og -distrikter med detaljerede oversigtskort Bogen er med sit lækre udstyr den oplagte gavebog til alle vinelskere.
Vinen til maden er Berlingske Tidendes mad- og vinskribent Søren Franks bud på, hvordan man matcher vin og mad, så begge dele kommer bedst til udtryk og den samlede oplevelse bliver så harmonisk som muligt - det lykkelige ægteskab mellem vin og mad. Forfatteren gennemgår først vinens smagselementer og de overordnede retningslinjer for, hvad der passer sammen. Dernæst følger i bogens hoveddel en gennemgang af råvarer og retter med gode råd om, hvilke vine som egner sig til. Alle de almindeligt kendte råvarer er der - og en hel del af de mere sjældne og eksotiske. Retterne spænder fra det dagligdags med frikadeller og brun sovs til det mere eksklusive.
Fire små lækre og superinformative guider samlet i én til naturens spiselige planter.Bag Den lille vilde, der ikke bare er en, men hele fire små guidebøger samlet i en fin æske, står Danmarks mest kendte sankeekspert, Thomas Laursen, og fotografen Jannick Børlum.Bøgerne er inddelt efter de vilde planters fire sæsoner – det helt spæde forår, forår, sommer og sensommer – og beskriver de vigtigste urter, blomster, bær og frugter, som vi kan samle og anvende i køkkenet. De fire bøger er lige til at til at putte i lommen hver for sig og tage med på sanketuren eller bare den almindelige gåtur i naturen. De er inddelt i de forskellige biotoper, så det er nemt at finde og identificere de enkelte planter.Hver plante er tydeligt angivet med et billede af selve planten og et af planten på voksestedet i netop den sæson, bogen dækker. Der er desuden også en kort informerende tekst, som hjælper én med at identificere planten og fortæller om dens mulige anvendelse.Den lille vilde er et sæt praktiske og meget anvendelige guider i forlængelse af Thomas Laursens tidligere populære bøger om vild mad. Med sin lækre og æstetiske indpakning er bogen en oplagt gave, og den bør stå i bogreolen i ethvert sommerhus.
I dette store samlede værk - det første på dansk i 100 år - af Dan H. Andersen, tegner han et nyt og komplet billede af Store Nordiske Krig. På fængslende vis fortæller han om krigens store slag, om magtkampe, storpolitik og om dagliglivet for soldater og civilbefolkning. Han beretter herigennem om diplomatiske manøvrer, hæres marcher og konvojernes sejlads i al slags vejr mellem Danmark og Norge samt om spionage, krigsfanger og de store pestangreb, som fulgte i krigens fodspor. Store Nordiske Krig var et komplekst europæisk opgør, hvis konsekvenser kunne mærkes i Nordeuropa, i Ukraine, på Krim og i den tyrkiske sultans rige. Rusland trængte frem til Østersøen, som det aldrig siden har forladt. Preussen tog de første skridt mod storhed og Tysklands forening, Polen gik mod nedgang og udslettelse. Mange kendte og ukendte personer forekommer i værket. Der er fortællinger om fyrster og militærfolk som Karl 12., Peter den Store, Frederik 4. og Tordenskiold, men også almindelige borgere og menige soldater, der prøvede at overleve under krigen. Den københavnske borger, som skrev om de dage i juli 1700, da de svenske krigsskibe bombarderede hovedstaden. Kvinden fra Skåne, der drog mod København, klædte sig ud som en mand, giftede sig med en kvinde og fik job ombord på et af Tordenskiolds skibe, som kok. Den norske søfarer, som dag ud og dag ind skrev og tegnede i sin dagbog om tilværelsen på et krigsskib. Værket er rigt illustreret med samtidige malerier og kobberstik samt en række nytegnede kort. Køb Store Nordiske Krig af Dan H. Andersen som fysisk bog.
Den tidligere professionelle fodboldspiller og nu fodboldekspert og -kommentator Morten Bruun tager læseren med på en passioneret rejse rundt til de største scener i engelsk fodbold. Just follow all the others … Med sin far ved hånden dukkede den danske dreng Morten op fra Seven Sisters-stationen i London en augustdag i 1976. De skulle til White Hart Lane og se Tottenham mod Middlesbrough og var så uerfarne, at de måtte spørge om vej til stadion. Sådan er det ikke længere, for som fodboldekspert og kommentator blev de engelske stadioner Morten Bruuns arbejdsplads. Som han har elsket med den samme barnlige fascination som den dag, han så sin første kamp. 11 år gammel. Han elskede spillerne, stemningen, sangene, hele den kultur og historie, der gør engelsk fodbold unik. Det er derfor, han har skrevet denne bog. For at dele ud af sine oplevelser. For at tage læseren med til de store scener i London, Liverpool og Manchester. Men også til de små. Til regnbuebyen Brighton i syd. Til de kuldsejlede kulminebyer i nord. Til de glemte storklubber i Sheffield og Birmingham. Til tipsfodboldens vugge i Wolverhampton. Og selvfølgelig til London, Mortens yndlingsby i hele verden, hvor det hele begyndte. Læserne kommer med til de store derbies, de bitre nedrykningsslag og pokal finalerne. De er med på togtur over de bløde bakker i Yorkshire og ned i de overfyldte undergrundstog til Wembley. Og de er ikke mindst med på 48 forskellige stadioner og møder alle de forskellige fodboldkulturer i England. Kort sagt: Turen går til engelsk fodbold. Og læseren skal med. Hele vejen rundt.
Den dramatiske historie om den danske fotograf Daniel Rye, der sad som gidsel i 398 dage hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien, fortalt af den prisvindende forfatter Puk Damsgård. Beretningen er et lille stykke danmarkshistorie midt i verdenshistorien. I samarbejde med Daniel Rye, hans familie og andre med nært kendskab til historien fortæller DR’s mellemøstkorrespondent Puk Damsgård her for første gang om den danske fotografs kidnapning. Om de 13 måneder i fangenskab og det nu verdensberømte Islamisk Stat-fængsel i den syriske by Raqqa, hvor 24 vestlige gidsler sad under kontrol af deres fangevogter, briten bedst kendt som Jihadi John. Daniel Rye var det sidste gidsel, der forlod fængslet i live i juni 2014. Herefter begyndte IS at dræbe de tilbageværende vestlige gidsler – Daniels medfanger. En af dem var den amerikanske journalist James Foley, som også var blevet Daniels ven. Den danske fotograf overbragte det sidste rørende brev til James Foleys familie, da han blev løsladt. Puk Damsgård går også helt tæt på islamisk Stat og skildrer gennem interview med et tidligere IS-medlem terrororganisationen, der på kort tid er vokset til at være en regulær hær, som har erobret landområder og større byer, de administrerer som en stat i staten. Hun prøver at finde svar på, hvilken betydning Islamisk Stat har for udviklingen i Syrien og Irak, hvor Danmark deltager i krigen mod IS. Samt ikke mindst hvorfor Daniel Rye og andre gidsler blev forhandlet fri, mens andre aldrig kom hjem. Ser du månen, Daniel giver et sjældent indblik i, hvordan mennesker overlever tortur, skaber venskaber og bevarer håbet under ekstreme forhold – og hvordan familien derhjemme håndterer frygten for, at deres søn aldrig kommer hjem. Om forfatteren: Puk Damsgård (f. 1978) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har siden 2011 været DR's mellemøstkorrespondent – i dag med base i Kairo. Hun har skrevet bøgerne De Renes Land (2009), Ulvehjerter (2011), bestselleren Hvor solen græder (2014) og senest bestselleren Ser du månen, Daniel (2015), der fortæller den gribende historie om den danske freelancefotograf Daniel Rye, der i 398 dage sad som gidsel hos Islamisk Stat i Syrien. Bogen, der har i månedsvis har ligget i toppen på de danske bestsellerlister, udkommer snart i yderligere ni lande – og Puk Damsgård har for bl.a. Ser du månen, Daniel modtaget dansk journalistiks fornemmeste hæderspris, Cavlingprisen 2015. Puk Damsgård har derudover vundet talrige andre priser for sit arbejde, deriblandt Læsernes Bogpris 2015 og Publicistklubbens Fortællerpris (2015).
Har du nogensinde undret dig over hvad Danmarks bedste cykelryttere ville tale om, hvis de fik chancen for at mødes til en snak? I så fald har du fat i den rigtige bog. "Sort kaffe og hvide sokker - Takt, tone og traditioner på landevejen" er en sprudlende bog fyldt med underholdende anekdoter fra landevejen, tips og tricks om blandt andet cyklen, tøjet og træningen samt diskussioner og talrige cykelhistorier. Bogen er i samarbejde med Danske Professionelle Cyclisters Club, skrevet af den skarpe journalist Tonny Vorm og samler 12 af Danmarks bedste stjerneryttere, hvilke blandt andet tæller Brian Holm, Per Bausager og Bjarne Riis. Den er en hyldest til cykelsporten og intet mindre end et must for den passionerede cykelfan og dedikerede motionist! Når emnet falder på cykelsporten, er de danske stjerneryttere ikke enige om alt og der bliver diskuteret til kæden hopper af. Hvordan sidder man rigtigt på en cykel? Skal cykelsokker være hvide eller sorte? Og er Anquetil, Moser eller de Vlaeminck den mest lirens væddeløber? Humøret er højt, det samme gælder tempoet, når 12 af Danmarks bedste cykelryttere mødes til en snak om det de elsker allermest, nemlig cykelsporten. "Sort kaffe og hvide sokker -Takt, tone og traditioner på landevejen" er den perfekte bog for dig, der elsker cykelsporten og som er nysgerrig efter at vide hvad 12 stjerneryttere ville tale om, hvis de fik mulighed for at mødes til en snak.
Det er ikke hvilke som helst pensionister, der havner i kampen mod ekstrem og særdeles velorganiseret kriminalitet. Den ene er journalistveteranen Erik Ponti, den anden hans gamle ven, den tidligere efterretningsofficer Carl Hamilton.Umiddelbart et umage par, som det dog vil være klogt ikke at undervurdere. De ender i et begivenhedsrigt og langtfra ufarligt eventyr.DEN DER DRÆBTE HELVEDES ENGLE er første bog i en planlagt serie om Carl Hamilton og Erik Ponti, som har slået sig sammen for at bekæmpe uretfærdighed i samfundet.
Verdens bedste målmand ser i en moden og ærlig selvbiografi tilbage på sit livs triumfer og fejltagelser.Peter Schmeichel er et af fodboldens helt store ikoner og leverede en legendarisk indsats som målmand for bl.a. det danske landshold og Manchester United.I denne selvbiografi fortæller han om sin tidlige succes i Brøndby og om de mange år i engelsk fodbold, der indledtes med, at Sir Alex Ferguson kaprede ham til Manchester United og hyldede ham som 'århundredets handel'. Han beretter om at være en nøgleperson i Uniteds succeser igennem et årti – kulminerende med den utrolige sejr i Champions League-finalen i 1999. Et tiår hvor han blandt mange andre spillede sammen med stjerner som Eric Cantona og David Beckham. Han fortæller naturligvis også den fulde historie om det danske landsholds bemærkelsesværdige triumf ved EM i fodbold i 1992.Men Peter Schmeichels historie er ikke blot et væld af triumfer. Han fortæller i bogen også personlige ting – heriblandt hvordan han blev alvorligt syg som 15-årig og om et turbulent forhold til sin far, en dygtig musiker oprindeligt fra Polen med hemmeligheder i bagagen. Han udforsker sit liv, efter målmandshandskerne blev lagt på hylden, med en forbløffende ærlighed, og han retter blikket mod arvtageren i målet: sønnen Kasper Schmeichel.Peter Schmeichel fortæller selv:“Et spørgsmål, jeg har stillet mig selv i årevis, er: Hvorfor mig? Hvorfor kunne jeg i en alder af otte år sige: 'Jeg vil spille for Danmark, og jeg vil vinde FA Cup på Wembley med Manchester United' og så få det til at ske? I arbejdet med denne bog fandt jeg nogle af svarene – og jeg håber, historien om hvordan en lille dreng fra København opnåede alt dette, kan inspirere andre, der drømmer stort.Jeg fortryder ikke noget i min fodboldkarriere. Hvorfor skulle jeg det? Men på min rejse fra deltidsfodboldspiller i den danske liga til Champions League-vindende anfører var der op- og nedture og mange følelser. Også et par fejltagelser. Normalt er jeg ikke en, der ser tilbage på fortiden, men det var tid til at se tilbage og være ærlig omkring det, jeg så.”
Ulla Terkelsen kalder sig selv for ”verdens ældste tv-journalist”. Hun er uden tvivl også en af de mest elskede og respekterede. I en menneskealder har den nu 76-årige udenrigskorrespondent rapporteret om små og store begivenheder fra alverdens brændpunkter.Den mest skelsættende begivenhed i hendes levetid har været Jerntæppets fald, da millioner kom ud af Sovjetimperiets fængsel, og Europa fik lov til at vokse sammen. De østeuropæiske folk har både før og efter kommunismens sammenbrud haft en særlig plads i hendes hjerte. Ulla Terkelsen var blot 19 år, da hun flyttede til den polske hovedstad, Warszawa, og knyttede livslange venskaber, og hun har siden 1960’erne utallige gange besøgt lande som Polen, Ungarn og Østtyskland.Østeuropæerne anses af mange for at være smalsporede nationalister, men det er en fordomsfuld og historieløs vurdering, mener Ulla Terkelsen. Hun holder på mange måder med dem. Og hun holder af dem.I denne bog tager hun på en eventyrlig rejse – på sporet af sin egen tabte ungdom og landenes dramatiske fortid – for at møde østeuropæerne i øjenhøjde. Hun tager os med ind i hjertet af Europas baggård, til landene øst for paradis, hvor hadet, sorgen og tårerne kun delvist bliver holdt tilbage af moderne traktater med NATO og EU. Hun er på farten med jævnaldrende Mietek og Andrea og fortæller skarpt og humoristisk om det, hun kalder ”baggårdens duft”. En skarp duft, som kildrer i næsen.
I bind 3 af Niels-Birger Danielsens anmelderroste storværk om den danske modstandsbevægelse skærpes den dramatiske kamp, og sabotageaktionerne eskalerer. Bind 3 af det store værk om den danske modstandsbevægelse begynder i efteråret 1943, hvor sabotagen herhjemme antager mere militante former. Med Gestapos ankomst til landet i september 1943 følger også tortur mod tilfangetagne frihedskæmpere. Kampen mod stikkerne – Gestapos danske håndlangere – tager til i denne periode, og med likvideringerne begynder et kontroversielt kapitel, der den dag i dag er belastende for efterkommere af både likvideringsmænd og ofre. Tyskerne iværksætter clearingdrab som repressalie mod likvideringerne, og Werner Best forsøger i april 1944 at stoppe sabotagen ved at erklære en gidselpolitik. Fængslede sabotører vil blive stillet for krigsret og henrettet, hver gang en større sabotageaktion finder sted. Sabotagen standser ikke, men inden for få måneder bliver over 30 modstandsfolk henrettet i Ryvangen. Frihedsrådet bliver dannet som en fælles ledelse, og militærgrupper i hundredvis etableres. Bind 3 slutter med Folkestrejken i København i juni/juli 1944, der med 100 dræbte civile københavnere bliver den største af alle konfrontationer med besættelsesmagten. Under strejken viser Frihedsrådet en politisk styrke, der får de etablerede politikere til at anerkende rådet som en ligeværdig aktør, der skal forberede befrielsen.
Bind 2 af Niels-Birger Danielsens anmelderroste Modstand begynder i september 1942, da de første tydelige tegn til opbrud viste sig. Det var i den periode, de spredte illegale miljøer blev til en reel modstandsbevægelse, og det blev startskuddet til de sidste dramatiske år af besættelsestiden.I sommeren 1943 voksede sabotagen til et hidtil uset højt niveau. Den 17. august fandt den første skudveksling sted mellem tysk militær og danske modstandsfolk. Danmark havde været besat i tre et halvt år, og utilfredsheden bredte sig som en lynild. Strejkebevægelser i Esbjerg, Odense og Aalborg hævede spændingsniveauet, og det viste, at Scavenius-regeringen ikke længere kunne føre sin samarbejdslinje igennem.Det var især strejkerne, der fik Nazityskland til at stille regeringen over for et ultimatum – indførelse af dødsstraf for sabotage. Regeringen afviste, og resultatet var militær undtagelsestilstand. To uger efter den 29. august 1943 kom Gestapo til landet, og nogenlunde samtidig fik modstandsgrupperne en samlet ledelse: Danmarks Frihedsråd.Historien bliver næste år fulgt op i 3. bind af storværket om den danske modstandsbevægelse.Niels-Birger Danielsen er journalist og historiker med speciale i besættelsestidshistorie. Han har skrevet: Gestapochefen. Karl Heinz Hoffmann – den kultiverede nazist (sammen med Suzanne Wowert Rasmussen), Werner Best. Tysk rigsbefuldmægtiget i Danmark 1942-45 (2013) og Svend Staal-gruppen. Nazibetjentene der infiltrerede dansk politi (sammen med Erland Leth Pedersen) 2017. Er i gang med at skrive et samlet firebinds værk om den danske modstandsbevægelse. Første bind Frihedskampens rødder 1933-1942 udkom oktober 2015, de følgende bind udkommer i 2018, 2019 og 2020.Besøg Birgers modstandsblog: http://nielsbirgerdanielsen.dk/velkommen-til-birgers-modstandsblog/
Den ultimative historie om Gasolin'.Medlemmer fra Gasolin’ og kredsen omkring dem fortæller med egne ord nye detaljer om det, der formede bandet og skabte de ikoniske sange. Også Kim Larsen kommer til orde takket være blandt andet ikke tidligere offentliggjorte interviews lavet i forbindelse med dokumentarfilmen Gasolin’ fra 2006.I november 2021 er det 50 år siden, at Gasolin’ udgav deres debutalbum, som siden har fået os til at synge med på linjer som ’Hvis du tør, så tag med mig’. ’Langebro’ er blot en af mange Gasolin’-sange, der viste sig at være eviggyldige, fordi de var med til at sætte ord på og melodi til den danske folkesjæl.Men hvad var det, der skabte Gasolin’? Hvilke hemmelige ingredienser gjorde sangene så langtidsholdbare? I Gasolin' – Gudernes vilje kommer guitarist Franz Beckerlee selv med dette bud: ”Der var noget uforklarligt magisk i det øjeblik Wili, Kim og jeg mødtes. Det var, som om guderne smed en tændstik i krudttønden. Gasolin’ – det var Gudernes vilje.” I en kronologisk mosaik på mere end 1.000 citater fra nye og klassiske interviews med bandmedlemmer og folk, der var tæt på Franz Beckerlee, Søren Berlev, Wili Jønsson og Kim Larsen i Gasolin’s levetid fra 1969 til 1978, udfoldes historien om det, der var med til at forme sangene.De fire venners forskellige opvækst og temperamenter, bydelen Christianshavn, vokseværket fra amatører til superstjerner, deres kuldsejlede drømme om udenlandsk succes. Og ikke mindst deres interne kampe, der skabte spændvidden i musikken.Bogen er rigt illustreret og giver et unikt kig ind bag kulissen fortalt af mere end 40 mennesker i kredsen omkring Gasolin’, som var der, da begivenhederne fandt sted. Derudover kommer alle de fire medlemmer til orde takket være hidtil ikke offentliggjorte interviews, som instruktør Anders Østergaard lavede i forbindelse med sin dokumentarfilm Gasolin’ fra 2006. Alt sammen bidrager til en bog fyldt med humoristiske, ærlige og hidtil ukendte anekdoter om et af Danmarks største rockbands.
For første gang nogensinde samles beretningen om den danske modstandsbevægelse i et stort anlagt trebindsværk, baseret på et kæmpemæssigt researcharbejde. Første bind af værket udkommer nu og dækker perioden 1933-1942 – udviklingen i Europa og Danmark flettes sammen, og vi møder nogle af de helt centrale personer, der kom til at spille en afgørende rolle i det danske modstandsarbejde. Niels Birger Danielsen sætter scenen allerede året efter besættelsen, hvor en flok studenter, en radioingeniør, en kreds af mænd i Valby, en skipper, en ung læge, en godsejer, en filosof og andre enkeltpersoner, beslutter sig for ”at gøre noget” – at gøre modstand. De havde medkæmpere, som ikke havde noget valg. Kommunisterne var efter den 22. juni 1941 tvungne modstandsfolk. Deres parti var blevet erklæret illegalt. Faldskærmsagenter, bladfolk og sabotører blev jagtet – ikke af Gestapo – men af dansk politi. Modstanden var kun nogle få øer i et folkehav, der støttede samarbejdspolitikken. Bindet slutter samtidig med den første store sabotageaktion mod skibsværftet Nordbjærg & Wedell, med statsminister Vilhelm Buhls radiotale, hvor han opfordrede danskerne til at stikke deres landsmænd, og hvor den begyndende modstand krævede sine første dødsofre. Dem kom der mange af siden hen – for herfra udvikler historien sig kun stadig mere dramatisk. Andet bind er planlagt til at udkomme efteråret 2018. Om forfatteren: Niels Birger Danielsen er journalist og historiker med speciale i besættelsestidshistorie. Han senest skrevet: ”Gestapochefen. Karl Heinz Hoffmann – den kultiverede nazist” sammen med Suzanne Wowert Rasmussen
I fjerde og sidste bind af det imponerende værk om den danske modstandsbevægelse under besættelsen når vi til den dramatiske afslutning på krigens fem lange år. Niels-Birger Danielsen samler trådene fra de forrige bind af værket og kommer med sin egen konklusion på et voldsomt kapitel af danmarkshistorien.Dramaets sidste akt begynder i sommeren 1944, hvor kampen mellem modstandsbevægelsen og Gestapo og især det tyske politis danske håndlangere tiltager i brutalitet. Frihedskæmpernes likvideringer på den ene side og på den modsatte side repressaliedrab samt schalburgtager eskalerer i en ond spiral, der først bliver brudt ved den tyske kapitulation i maj 1945. Specielt i København er der det sidste år en borgerkrigslignende tilstand, og efter den tyske aktion mod det danske politi den 19. september 1944 føjer en omsiggribende kriminalitet sig til de øvrige farer for civilbefolkningen.Sideløbende med skærpelsen af kampen og udsigten til krigens afslutning sker der den sidste tid en tilnærmelse mellem modstandsbevægelsen og de etablerede politikere, der havde stået bag samarbejdspolitikken indtil den tyskerklærede undtagelsestilstand i august 1943. Mellem parterne bliver der indgået et forlig om en befrielsesregering med lige mange ministerposter til modstandsbevægelsen og politikerne, enighed om etstrengt retsopgør og en fælles anmodning til de sejrende stormagter om anerkendelse af Danmark om allieret land.Nu er modstandskampen blevet hele folkets kamp og ikke kun noget, der blev udøvet af snævre nichegrupperinger. Politikerne er blevet medkæmpere. Og sådan er der så meget, der bliver ”med tilbagevirkende kraft”, da konklusionerne ved besættelsestidens slutning skal drages på dimensionen samarbejde contra modstand. Et dilemma, der har præget de fem besættelsesår, og som siden dengang er blevet heftigt diskureret.
Europa er i undtagelsestilstand. Økonomiske kriser, pandemi og klimaforandringer hærger, og for at det ikke skulle være nok, så går Vesuv pludselig i udbrud. Det er det største vulkanudbrud i flere tusind år, og en gigantisk askesky indhyller kontinentet i et konstant mørke. Folk dør på gaden af nye og mere aggressive coronavarianter, millioner af fugle falder døde til jorden, og på Gammel Kongevej er der åbnet et surdejshotel, hvor man kan få passet sin surdej, når man er på ferie. Dommedag er nær.I denne afgørende stund for menneskeheden viser forskellige uafhængige analyser, at én mand kan redde verden. Denne mand er lidt overraskende den 48-årige fallerede digter Allan Thornbum, der bor til leje i en kælderlejlighed i Hvidovre. Til hverdag er han trafiktæller på Rødovrevej, og i sin fritid kommenterer han digte, som han har lånt på biblioteket. En dag banker den to meter og fem høje og hærdebrede socialdemokratiske statsminister, Bianca Didriksen, på hans dør og bønfalder ham om hans hjælp. Hun forklarer ham, at eksperter i finansministeriet har regnet sig frem til, at Allan tilsyneladende kan løse alle verdens problemer, hvis han skriver et digt, bare ét enkelt digt. Men det gider Allan kraftedeme ikke!Frelseren fra Hvidovre er en grotesk bidende, højaktuel og samfundssatirisk roman om et samfund, der ikke længere magter at løse sine problemer.
Dansk fodbold er Morten Bruuns hjemmebane. Den tidligere professionelle fodboldspiller og nu fodboldekspert og -kommentator Morten Bruun elsker at være på de danske stadioner og at bevæge sig rundt blandt det danske fodboldfolk. Ikke kun på grund af spillet. I lige så høj grad på grund af fortællingerne. Hvordan kan FC Midtjylland fra den jyske hede overgå Brøndby og FC København? Hvorfor er AGF stadig en storklub? Og hvad er det med AaB og OB? Hvorfor går de i dvale, hver gang de har vundet et mesterskab? I denne bog beretter Morten Bruun ikke kun om de store klubber. Han fortæller også om Frederikshavns storhedstid. Om de amagerkanske lokalopgør. Om saftkongens landsbydrenge, der blev danske mestre. Om ildsjælen, der rykkede Aarhus Fremad fra serie 3 til Superligaen og endte med at tage sit eget liv.Et fodboldhold kan være med til at skabe en bys eller en landsdels historie. Det kan skabe trøst, frustration og eufori. Er det den aristokratiske fodboldklub, der gør Vejle mere attraktiv end Horsens? Hvad gjorde det ved Viborgs fodboldsjæl, at byens håndboldpiger var de bedste i verden? Blev klubberne på Lolland/Falster ofre for en samfundsudvikling?I Kampdag besøger Morten Bruun de 43 mest betydningsfulde klubber i Danmark og taler med en række nøglepersoner. Alt sammen i jagten på klubbernes lokale identitet. Forskellene er større, end man skulle tro, men der er også fællestræk: Ambitioner, handlekraft, håb, drømme og stolthed.Turen går til dansk fodbold. Og læseren er med. Hele landet rundt.
Caribien er centret for verdens romproduktion, og det er på de caribiske øer, at der laves noget af den bedste rom, der findes. Caribisk rom er derfor også emnet for den til dato mest dybdegående bog om rom skrevet på dansk.Meget er sket, siden bestselleren Rombogen – Opdag de gyldne dråber udkom i 2015. Der er kommet flere danske romnydere til, og dem, der har været med siden begyndelsen, er blevet mere erfarne og ikke mindst mere kritiske. Der er løbende kommet nye, revolutionerende og anderledes romprodukter på markedet, som gradvist er gået i en stadig mere avanceret retning. Disse har fanget nutidens erfarne rominteresserede, som hele tiden søger mere viden om rom.Mads Heitmann, Danmarks mest fremtrædende formidler af rom, beskriver i denne bog for både den nye og erfarne rominteressede romscenen, som den ser ud i dag. Han går i dybden med produktionen af rom og rykker sukkerrøret op ved roden i jagten på forståelsen af alle de utrolige og utroligt forskellige smagsoplevelser, som findes i det caribiske romunivers.Som læser kommer man på besøg hos mange forskellige caribiske romdestillerier, lærer om produktionen, og hvad der er unikt fra ø til ø, fra destilleri til destilleri. Den smagsmæssige diversitet, som findes på øerne i det caribiske øhav, illustreres via grundig grafik. Man kan også læse interviews med vigtige personligheder inden for rombranchen. Endelig, men ikke mindst, indeholder bogen inspiration til de næste romindkøb gennem anbefalinger af 20 helt særlige flasker, og man lærer at mixe otte ekstraordinære romcocktails.Caribisk rom – Et hav af smag er en bog om det, der er kendt som noget af verdens bedste spiritus.
Den dobbelte Pulitzerprisvinder er tilbage med en sprudlende og vildt underholdende fortælling om røveri, pengeafpresning og småsvindlere i begyndelsen af 1960'ernes Harlem.Carney var lovlydig i den forstand, at han ikke var så kriminel igen …For kunderne og naboerne på 125th street er Carney en respektabel møbelhandler, der gør sit bedste for at forsørge sig selv og sin familie. Han venter sit andet barn med konen Elizabeth, og selvom hendes stræbsomme forældre hverken bryder sig om Carney eller hans trange lejlighed med udsigt til højbanen, så føles det alligevel som hjem.Kun få kender til hans forbindelser til den mere skumle del af uptown Manhattan, og hans facade af normalitet har mere end bare et par ridser.Pengene er små, så hvis Freddy, Carneys fætter, en gang imellem afleverer en halskæde eller to, spørger Carney ikke, hvor den kommer fra. Han kender en diskret juveler downtown, som heller ikke stiller spørgsmål.Men en dag falder Freddy i kløerne på en flok småforbrydere, der vil plyndre Hotel Theresa, Harlems svar på Waldorf Astoria. Dét går ikke helt eft er planen – det gør det sjældent, og pludselig er Carneys hverdag befolket af gangstere, lyssky politibetjente og andre suspekte typer, deriblandt mafi abossen Chink Montague.Harlem Shuffle er en familiehistorie maskeret som spændingsroman, en røverhistorie, en roman om racisme og magt og – ikke mindst – et kærlighedsbrev til New Yorks mest berømte bydel, Harlem.
Med naturvejleder Morten D.D. Hansen som guide dykker man i Insekternes bog ned i insekternes forunderlige liv. Vores kriblekrablende medskabninger gemmer nemlig både på fascinerende historier og uløste mysterier.Find ud af, hvorfor sommerfuglelarven sortplettet blåfugl camouflerer sig som myre det meste af sit liv, kom med bag gåden om, hvordan edderkopper spinder et af de stærkeste materialer, vi kender til, og tag med på skattejagt efter rovbiller, månetorbister og fantomer. Der skal ledes i vandløb, i skoven og på heden – i solskin, på dage med tåge og i sene nattetimer.Undervejs fortæller Morten D.D. Hansen om, hvordan vores natursyn ændrer sig i disse år, fra et nyttigt til et unyttigt. Han tager os både på tur gennem naturhistorien og Mols Bjerge og forklarer, hvorfor det er på høje tid at tage vare på mangfoldigheden – og skønheden ikke mindst. Ikke fordi vi skal, men fordi vi kan.Insekternes bog er en bog om altings samhørighed, en kærlighedserklæring til insekter og en længsel efter at genfortrylle verden. Det er en fortælling om det vidunderlige spektakel, der foregår lige uden for din dør og under dine skosåler – og som du kan lære at få øje på, hvis bare du tager dig tid. Fremfor alt er det en historie fuld af håb fortalt af en af Danmarks dygtigste naturformidlere.
Der sidder en massemorder, en missionær og en bladsmører omkring et bord i Monrovia. Og de lyver alle tre. Den desillusionerede journalist Knud Brix drager til Liberia for at afsløre den berygtede krigsherre og massemorder General Butt Naked, som efter borgerkrigen i 1990’erne mødte Jesus og nu prædiker forsoning. Undervejs gennem Liberias okkerrøde pløre begynder virkelighed og fantasi at smelte sammen for Knud, der tvinges til at tage et opgør med sine egne løgne. Fra Liberia fortsætter rejsen til Sierra Leone, hvor en digter, en kvinde og en tidligere børnesoldat får Knud til at ændre kurs endnu en gang. Febertræet er en autofiktiv rejseberetning om bestialiteter, samvittighed og den lidt for belejlige frelse. Men kan alt tilgives?
Ny revideret udgave. Du har ikke læst Da Vince Mysteriet, men kan Lotte bager udenad. Du har ikke hørt den nye Madonna, men kender sangen fra Byggemand Bob og navnene på alle fire Teletubbies. Du har for længst glemt, hvordan det er at sove længe, men ved til gengæld, hvad en pakke libero koster og hvordan, man vasker farvekridt af tapet. Du er blevet far.At få et barn er det største bombenedslag, du vil opleve i dit liv. Din kæreste er pludselig blevet dit barns mor, dine skjorter har gylp på skuldrene, og du er fra nu af én, der får askebægre i trylledej til jul og ved, hvad ordene lækagebarriere og brystpumpe betyder.Far på færde er en underholdende og personlig beretning om at blive far og langsomt lære at være det. Det er en brugsvejleding til dem, der ikke ved, hvad de går ind til og en trøst og syndsforladelse til alle, der står midt i det: Du er ikke alene.
Daisy Jones & The Six er et stærkt portræt af en tid, der fandtes engang, et band, der aldrig gjorde, og en kvinde, der tør insistere på sit talent, sin lykke og ikke mindst sig selv.Daisy vokser op i L.A. i slutningen af tresserne. Hun er fascineret af sex og stoffer, men det er rock'n'roll, hun for alvor har tabt sit hjerte til, og endelig begynder hendes stemme at nå de rette ører.Med den plagede forsanger Billy Dunne i spidsen står bandet The Six også på tærsklen til det store gennembrud, men det øgede pres tærer hårdt på Billy, der nemt fortaber sig i musikbranchens mørke sider.Da Daisy og Billys enestående talenter forenes bliver resultatet en eksplosiv succes – den slags, der øjeblikkeligt danner legender.Daisy Jones & The Six befolkes af et farverigt persongalleri, der hver især beretter om bandets vej til berømmelsens tinder.
To søstre færdes i de samme gader, men deres liv kunne ikke være mere forskellige. En dag forsvinder den ene.Micaela ‘Mickey’ Fitzpatrick er i begyndelsen af 30’erne og enlig mor. Hun har patruljeret i Philadelphias 24. distrikt i flere år, og hun er på fornavn med de prostituerede og misbrugerne, der hænger ud på The Ave. Opioidkrisen hærger byen, og ofrene for overdosis bliver stadig flere. Hver gang hun hører om et nyt dødsfald, frygter hun, at det er lillesøsteren Kacey, som er død. De to har ikke været på talefod i flere år, og kollegerne i politiet kender ikke til deres relation, men Mickey bekymrer sig konstant om sin søster.Da Kacey forsvinder, samtidig med at en række prostituerede bliver fundet dræbt i distriktet, begynder Mickey en desperat jagt. En jagt, som udsætter hendes femårige dreng Simon for fare, og som kaster nyt lys over de to søstres barndom.Den lange lysende flod er både en rå og intens thriller og et bevægende familiedrama om misbrug, prostitution og søskendekærlighed. Umulig at lægge fra sig, umulig at glemme.
Nu fortæller Josefine Frankner den sande historie om, hvad der virkelig skete, da den kontroversielle pinsemenighed, kendt som Knutbysekten, mistede sin uskyld.Allerede som teenager flyttede Josefine Frankner hjemmefra til Knutby og Philadelphia-menigheden. Hun trådte ind i sekten, som i begyndelsen fremstod som et idyllisk og utopisk fællesskab, men efterhånden begyndte alt at krakelere.Frankner var offer for både fysisk og psykisk vold og hjernevask. I de 25 år, hvor hun opholdt sig i menigheden, blev hun forvandlet fra en selvsikker teenagepige til en robot, hvis eneste frygt var at falde i unåde. Hun blev frataget retten til at være mor for sine to børn, retten til samliv med sin mand og retten til at kontakte sine forældre. Hun mistede sin værdighed og sin identitet. Først da det blev afsløret, at hendes datter var blevet udsat for seksuelle overgreb, lykkedes det hende og familien at bryde fri.Josefine Frankner var nærmeste tjener for Knutbysektens ultimative leder, Åsa Waldau. Hun havde ansvaret for alt, også når det gjaldt sektlederens kropspleje og hendes husholdning. Nu fortæller hun for allerførste gang den hudløst ærlige historie om sit liv i Knutbysektens hjerte.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.