Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Forfatter

Her finder du spændende bøger om Forfatter. Nedenfor er et flot udvalg af over 95 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - ”Naturens Orden”, ”Værdi og Økonomi”, ”Held og Hasard”, ”Ting og Polis”, ”Alfa og Omega”
    af Jens Staubrand
    212,95 kr.

    Asger Jorn (1914-1973), der var med til at stifte Cobrabevægelsen (1948-1951), der efter den anden verdenskrig lagde vægt på det legende og spontane i kunsten, var også forfatter.Han udgav en lang række bøger og artikler om kunst og kunstteori, herunder “La Langue Verte et La Cuite” (1957), “Pour la forme” (1962) og “Værdipolitik og planlægning” (1970).Som forfatter er han kendt for at kombinere sin store interesse for marxisme med kunst og kunstteori. Han skrev en lang række kunstkritiske og filosofiske tekster. Hans tilgang til kunst og politik er uortodoks, og han er som forfatter eksperimenterende og ofte udfordrende at læse.I bogen om forfatteren Asger Jorn zoomes der – som det fremgår af forsiden – ind på de fem kendte bøger fra Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme: ”Naturens Orden”, ”Værdi og Økonomi”, ”Held og Hasard”, ”Ting og Polis” og ”Alfa og Omega”.Asger Jorn elskede at skrive og skrev meget. Hans skriftlige sprog er meget flydende og rytmisk, og ofte er hans tankegang og analyser provokerende.Jens Staubrand, mag.art. i filosofi, har fungeret som kurator for en udstilling på Det Kongelige Bibliotek om Asger Jorns forfatterskab. Han har tidligere udgivet bogen ”Asger Jorn – aforismer og andre korte tekststykker” på Borgens Forlag og har redigeret tekster af Asger Jorn til Niels Viggo Bentzons sopran- og celloværk ”Det Banale”.

  • - En kulturhistorisk rejse med tog ned gennem Europa
    af Jørn Ørnstrup
    145,95 - 283,95 kr.

    På sin togrejse ned gennem Europa inviterer Jørn Ørnstrup læseren med til steder, som han kender godt. På sin lystvandring gennem byerne fortæller han om kulturlivet og besøger caféer og restauranter, ligesom han fortæller om de forfattere og kunstnere, som har præget stederne, og om de politiske begivenheder, som har fundet sted der.

  • af Bjarne Gertz
    248,95 kr.

    Kristian indleder via en kontaktannonce et lidenskabeligt forhold til forfatter og nyligt fraskilte, meget spændende, men også meget temperamentsfulde Henriette. På et tidspunkt foreslår han - trods Henriettes uligevægtighed - at de flytter sammen, i håb om at faste rammer vil stabilisere såvel hende som forholdet. Men Henriettes hysteriske vanvidsscener fortsætter, forværret af hendes psykiater, hvis terapi indskrænker sig til et: ”Hvorfor finder du dig i det, Henriette?” Henriette tåler ikke at blive modsagt og lader aldrig solen gå ned over sin vrede. Kristian må tålmodigt lægge øre til Henriettes triste traumer, der spænder fra barndommen til bruddet med hendes eks og acceptere alt uden kommentarer, foruden høre på at hun nedgør hans datter. Henriettes egen utilnærmelige, indbildske, møgforkælede datter går på Kunstakademiet som billedhugger.Kristian skaffer sig et midlertidigt, syv måneders pusterum ved at gå i jobtræning som bibliotekar, hvorefter han vil sætte alt ind på selv at blive forfatter.Uddrag af bogenDet er påfaldende så tit hun vender tilbage til Hans Henrik når de har deres søndagsfrokoster eller når hun går i sort efter en telefonsamtale. Hun kan ikke glemme ham. Ønsker ikke at gøre det. Hun ville helst have udtømt sin vrede over ham uden tvivl. I stedet bruger hun ham. Men det er ret nedslående med denne fiksering på Hans Henrik. Han havde foretrukket - og forventet - at de skulle starte en ny tilværelse sammen, ham og Henriette, begynde på en frisk. La vita nuova. Hvad tjener ellers en forelskelse til? Er det ikke ønsket om at starte sit liv om igen? At annullere fortiden? Gøre sig fri af sin bagage?Om forfatterenBjarne Gertz, cand.mag. i engelsk og latin, tidligere amanuensis, kandidatstipendiat, gymnasielærer, bibliotekar, jazzmusiker, m.m., oversætter af Shakespeare og andre elizabethanske sonetdigtere, forfatter til romaner, skuespil, noveller, samt en romanserie om arbejdersønnen Kristian, der bliver akademiker, en personligt fortalt historie om Danmark og danskerne fra besættelsestiden til halvfemserne.

  • - Dagbog 2005-2023
    af Jon Bjørn Andersen
    138,95 - 258,95 kr.

    Fire år efter at forfatteren og hans ægtefælle flyttede til Glumsø, nogle få kilometer fra Tystrup-Bavelse Sø, flyttede også havørnen til området og begyndte at yngle. Det skete i 2001. Bortset fra et enkelt år har der lige siden ynglet havørn ved dobbeltsøen, og fra 2018 endda to havørnepar.Naboskabet til Europas største ørn gav fine muligheder for at følge dens liv på nært hold, både i yngletiden og resten af året. Selv om havørneparret i løbet af årene skiftede ynglested tre gange, kunne havørneparrets liv følges året rundt, ikke mindst fordi forfatteren kendte de fire reders beliggenhed. Det blev til talrige optegnelser om havørnen, ligesom der blev lejlighed til at iagttage de øvrige fugle og dyr i de varierede landskaber med søer, skove, enge og marker.I 2016 blev Haslev den nye adresse, 20 km længere østpå. Det betød ganske vist et farvel til havørnene ved Tystrup-Bavelse Sø, men fire år senere skete der igen noget helt uventet: Haslev fik sit eget par ynglende havørne, og de fik unger på vingerne, også i 2023.

  • af Anne Vestberg
    114,95 - 238,95 kr.

    “Det hele begyndte med et ja, der skulle have været et nej. Et klart og tydeligt nej havde været det bedste for alle parter.”Stik imod sin mavefornemmelse siger journalisten Eva ja til at skrive et portræt af en forfatter. Opgaven bliver en umulig balancekunst mellem forfatterens modvilje og redaktøren Monicas ambitioner. Frustrationerne vokser ved Evas skrivebord og tegner sit eget parallelle portræt af den skrivende: frygten for at blive ældre, flashbacks til en fjern ungdom og en stigende irritation over naboens larmende renoveringer. Nætternes serie af forbundne drømme varsler det forestående nederlag med en grotesk opsætning af en families undergang. Portræt er en roman om nederlagets mange sider og genspejlinger. Om hvordan en fiasko kan opleves som samtidige sammenbrud på flere planer.

  • af Linda Bailey
    348,95 kr.

    Hvad hvis du skrev en historie om en detektiv – og han blev den mest berømte detektiv i verden! Det ville da være fantastisk – eller ville det?Arthur elskede historier, og det hjalp ham gennem en fattig barndom og ungdom, som både blev tilbragt på kostskole langt hjemmefra og ude på de store have. Han blev uddannet læge, men det var svært at få patienter, måske fordi han i virkeligheden hellere ville skrive historier. Og det gjorde han. Han skrev mange. Rigtig mange. Og han sendte dem ind til forskellige forlag. Mange forlag, før han endelig fik udgivet en historie om den geniale detektiv Sherlock Holmes.Folk elskede hans detektivhistorier. Det gjorde Arthur også. I hvert fald i begyndelsen …Spændende og sjov biografi i børnehøjde om Arthur Conan Doyles fantastiske liv – og hans geniale detektiv, Sherlock Holmes!

  • - En kulturhistorisk rejse langs den tyske østersøkyst
    af Jørn Ørnstrup
    178,95 kr.

    På sin togrejse gennem Mecklenburg-Vorpommern inviterer Jørn Ørnstrup læseren med til steder, som han kender godt. På sin lystvandring gennem byerne fortæller han om kulturlivet og besøger caféer og restauranter. Ligesom han fortæller om de forfattere og kunstnere, som har præget stederne, og om de politiske begivenheder, som har fundet sted der.Ned gennem Østeuropa:”Jørn Ørnstrup er i sin reporter-uniform en yderst troværdig skikkelse og ansvarsfuld forvalter af det stof, som glider forbi hans nethinde. Intet undslipper den lup, han har lagt over spændende byer i Østeuropa.”Svend Klarskov på SKassisk.dkTurist i Tyskland:”Som at gå med Jørn Ørnstrup. Det er altså blot en kop kaffe på en gammel café, men vi får lige historien om forfølgelse af jøder og anderledes tænkende mennesker hen over to diktaturer.”Berlin-guide.dkLængslernes land:”Hvis du aldrig har været i Portugal, men overvejer at holde ferie i Europas sydvestligste hjørne, skulle du læse en ny bog om Portugal. Den giver unægtelig appetit på turen - og en masse nyttig baggrundsinformation.”Jørgen Lind i Frederiksborg Amts AvisUddrag af bogenNoget af det første, man lægger mærke til, når man slentrer hen ad Strandpromenaden i Heringsdorf, er stedets mange, flotte, gamle villaer. I dag er mange af dem omdannet til pensionater og hoteller.Det fortælles, at den tyske kejser Wilhelm 2. kom her regelmæssigt fra slutningen af 1800-tallet og frem til slutningen af 1. Verdenskrigs udbrud i 1914. Kejseren blev så glad for øens tre små badebyer, at han ophøjede dem til Kaiserbäder, dvs. kejserlige badebyer. Indtil da havde de tre små byer blot været fiskerlejer. Heringsdorf betyder jo ”fiskerlandsby”. Men i begyndelsen af 1900-tallet tog udviklingen fart. Usedom begyndte at tiltrække den tyske adel og meget velhavende berlinere. Die Badewanne von Berlin kaldte man dengang stedet. Efterhånden som badekulturen greb om sig, ændrede stederne sig til elegante badebyer. Der blev opført store villaer. Kunstnere, forfattere og kulturpersonligheder slog sig ned på øen. Her kunne de finde ro og inspiration.Om forfatterenJØRN ØRNSTRUP er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og medlem af Danske Rejsejournalister. På sine mange rejser har han gennem årene skrevet kultur- og rejseartikler for bl.a. Jyllands-Posten, Sjællandske Medier og Dagbladenes Bureau. Han har tidligere udgivet en lang række rejsebøger. Deriblandt Længslernes land, På café i Wien, Indtryk fra Østtyskland og Omveje til Baskerlandet.

  • af Linda Bailey
    348,95 kr.

    "Det var en trist novembernat". Sådan begynder historien om videnskabsmanden Frankenstein og hans monster. Men hvem var kvinden bag bogen? Læs historien om den unge Mary Shelley, og hvordan hun fandt på en af verdens mest legendariske historier.Mary elskede at dagdrømme og forestille sig alle mulige vidunderlige – og skræmmende – historier! Det var meget mere spændende end at læse. Mary, hendes ven digteren Percy Bysse Shelly og sin stedsøster besøger den berømte Lord Byron, og mens stormen raser udenfor fortæller de hinanden gyserhistorier i skæret af ilden fra kaminen. De taler også om teknologiens fremskridt og forestiller sig, hvordan fremtiden kunne forme sig … og langsomt tager historien om Frankensteins monster form i Marys hoved.Spændende biografi i børnehøjde om den fantastiske forfatter Mary Shelly, og hvordan hun fandt på historien om Frankensteins monster.En smuk og spændende bog om en helt særlig pige. De dystre og let groteske illustrationer i brune nuancer passer fantastisk godt til handlingen, og rent sprogligt vil bogen være en nydelse af læse højt. Men lidt uhyggelig er den også. Den indeholder en kort biografi om Mary og bogen.Anbefales til PLC og børnebiblioteker. Bogen kan bruges til emnearbejde om "Frankenstein", men også om børneliv på den tid.Lektørudtalelsen

  • - En bog om social kontrol
    af Deniz B. Serinci
    95,95 - 158,95 kr.

    Hvad er de bagvedliggende årsager til æresdrab, tvangsægteskaber, genopdragelsesrejser, forbud mod at have kærester og så videre? Journalist og forfatter Deniz Serinci kender til flere af de ovennævnte ting fra sin egen opvækst og kultur. Derudover har han rejst i flere mellemøstlige lande for at blive klogere på kulturen og prøver med denne bog at besvare ovennævnte spørgsmål.

  • af Pia Reesen Brønnum
    148,95 - 268,95 kr.

    Den sensitive bestsellerforfatter Simone Anna Vilhelmsen, 50 år, fraskilt og single, flytter i det spæde forår ind i en dejlig ejerlejlighed ved Furesøen i Virum sammen med sin kat Toppy efter en hård skilsmisse.Alt er idyl, og kreativiteten flyder, og medierne elsker hende. Livet er godt.Men en dag forvandles hendes skønne liv og karriere brat til et mareridt, da en psykopatisk stalker begynder at forfølge hende, og hans chikane bliver mere og mere truende og ondskabsfuld.Dermed begynder kattens leg med musen. Hun er pludselig blevet offer for stalking. Men hvor langt vil han gå i sit sygelige had til hende? Hvorfor lige hende, og hvad er det, der trigger ham? Samtidig sker der et par bestialske mord i Geels Skov i Virum.Med sine to veninder og sin redaktør kæmper Simone for at få en hverdag til at køre og få sit liv tilbage. Men kan hun?

  • - En kulturhistorisk rejse
    af Jørn Ørnstrup
    148,95 - 223,95 kr.

    På sin togrejse ned gennem Europa inviterer Jørn Ørnstrup læseren med til steder, som han kender godt. På sin lystvandring gennem byer i Tyskland, Østrig, Schweiz, Frankrig og Spanien fortæller han om kulturlivet, caféer og restauranter og de forfattere og kunstnere, som har præget stederne. Samt om vigtige politiske begivenheder, som har fundet sted der.

  • - Held i uheld
    af Jørgen Løvgret
    138,95 - 168,95 kr.

    En kvinde bliver involveret i et trafikuheld, der sker lige udenfor hendes hus. Den uheldige unge person bliver bragt ind i hendes stue. Som sygeplejerske behandler hun ham. Hans fader dukker op for at hente sin søn. Han inviterer hende til sin klaverkoncert som tak. Hun inviterer sin veninde med. Hun bliver selv lettere varm på pianisten. Hun foreslår veninden en rejse til Barcelona. I flyet møder de to en amerikansk filmskuespiller. Han er i gang med optagelser i Spanien. Han tilbyder dem plads i sin bil til deres hotel. På hotellet møder de en dansk forfatter. De to kvinder besøger arkitekten Gaudis hus. Veninden støder ind i noget og vil sidde lidt. Kvinden fortsætter alene rundt i bygningen. Hun oplever noget mærkeligt. De søger begge væk og vælger en tapasfrokost, hvor de møder to spanske mænd. De bliver inviteret på middag og danseshow. Kvinden støder sit hoved mod en mur og mister hukommelsen.

  • af Olga Eggers
    348,95 kr.

    "Vidunderbarn var hun, den lille Agnes Hansen, datter af musiklærer C.E. Hansen, da hun, kun otte år gammel, første gang optrådte offentligt. 'Det forekom mig ganske naturligt, at jeg skulle spille for de mange mennesker,' siger fru Agnes Adler selv. 'Hvad var der ved det? Jeg havde spillet altid, syntes jeg, det var lige så naturligt at spille som at trække vejret, og desuden optrådte jeg sammen med min fader og min broder, og vi var jo sammenspillede vi tre.'"Olga Eggers tegner portrætter af en lang række danske kvinder, der var særligt berømte og fremtrædende i 1930’erne. Gennem interviews og biografier lærer vi både musikere, forfattere, lærere og forretningskvinder at kende. Samtidig får vi et indblik i, hvad der skulle til, for at en kvinde kunne komme frem i livet i mellemkrigstidens Danmark.Bogen udkom første gang i 1934.Olga Eggers (1875-1945) var dansk journalist og forfatter. Hun var en markant skikkelse i sin samtid som fremtrædende socialdemokrat og kvindesagsforkæmper. Eggers var optaget af kvinders seksuelle frigørelse og retten til prævention og abort, og hun udfoldede disse emner i flere af sine romaner.I 1933 meldte Eggers sig imidlertid ind i det danske nazistparti og blev i 1945 arresteret af modstandsbevægelsen og døde samme år i Vestre Fængsel. Olga Eggers står tilbage som en kompleks og sammensat skikkelse i dansk kultur- og litteraturhistorie.

  • - DRAMA PÅ KRIMIMESSEN
    af Hans-Willy Bautz
    148,95 - 278,95 kr.

    Den tyske bestsellerforfatter Martin Degotschin bliver myrdet på Krimimessen i Fængslet i Horsens. Hans morder er iklædt en rød heldragt og bærer en hvid fastelavnsmaske. Øjenvidner til mordet tror i første omgang, at det er skuespil. Først da morderen for længst er forsvundet, går det op for dem, at det er alvor.Den dansk-tyske journalist Michael Bech skal dække den tyske forfatters besøg på Krimimessen. Han blander sig i efterforskningen af mordet. Ved forfatterens begravelse i Tyskland kommer det til en skudepisode, hvor politiet afværger, at nogen bliver dræbt.I forbindelse med Michael Bechs research kommer han i tæt kontakt med forfatterenken, så tæt, at de indleder et forhold. Det viser sig, at Martin Degotschin har haft seksuelle forhold til mindreårige piger. Ved hjælp af nogle videooptagelser af disse forhold bliver han afpresset. Enken og journalisten dykker, ikke helt ufarligt, i den forbindelse ned i prostitutionsmiljøerne i Hamburg og Lübeck.Efterforskerne står nu over for spørgsmålet, om forfatteren er blevet myrdet på grund af sit forhold til de mindreårige piger, eller om motivet kan være noget, han har skrevet om en myrdet pizzabager og hans mafiafamilie på Sicilien.Tråde fører til Sicilien, og så kommer journalistens kæreste, kriminalkommissæren Angela Pecci, også ind i billedet. På Sicilien fører efterforskningen til en person, der overnatter i et mausoleum på en kirkegård.

  • - 33 motiverende mindsets, der sparker din kreativitet i røven
    af Marcus Winther-John
    193,95 kr.

    Er din kreative proces gået i stå? Kan du ikke blive færdig? Eller kan du slet ikke få begyndt?“Spræng din skriveblokering” består af 33 korte kapitler med motiverende mindsets og kærlige spark i røven! Bliv produktiv, positiv og modtagelig for inspirationen, så du igen kan danse med magien, der får kreativiteten til at flyde.Med over 20 platinplader, et utal af musikudgivelser og fire bøger på cv’et deler Marcus Winther-John, Danmarks måske mest produktive sangskriver, sin tilgang til at kickstarte den kreative proces, hvad end du arbejder i ord, toner, ler eller andet.Lad dig inspirere af kapitler som … – Mød op, så gør inspirationen det også – Du skal ikke være den bedste, du skal gøre dit bedste! – Hele verden er pisseligeglad! – Vent ikke på den perfekte idéSkriveblokeringer er noget, du selv skaber, og noget, du kan overvinde. Start nu med denne bog.Hvert mesterværk starter med ét ord, én melodilinje, ét strøg af penslen. Der er ingen grund til, at dette øjeblik ikke skulle være det, hvor du starter dit mesterværk … eller bare starter noget!

  • af Phaedra Patrick
    158,95 - 208,95 kr.

    Det er aldrig for sent at begynde et nyt kapitel ...Liv Green elsker at flygte langt væk i en god bog – hvis hun ellers har tid. Hun bruger hele dagen på at gøre rent for andre mennesker, så hendes virkelighed er langt fra så eventyrlig, som den i de romaner, hun læser. Da hun helt uventet får et job som rengøringshjælp for den berømte bestsellerforfatter Essie Starling – Livs helt store idol – kan hun ikke tro sit held.Da Essie pludselig dør, står Liv tilbage med et forbløffende sidste ønske fra forfatteren: at hun skal skrive Essies sidste roman færdig. For at gøre det bliver Liv nødt til at træde ind i Essies fiktive verden. Mens Liv skriver, opdager hun en overraskende forbindelse mellem forfatteren og sig selv – og en hemmelighed, der vil ændre hendes liv for altid ...

  • af Erik Hauervig
    148,95 - 214,95 kr.

    EN AF DANMARKS MEST TROVÆRDIGE POLITIKRIMI-FORFATTERE ER TILBAGE. ERIK HAUERVIG HAR VÆRET POLITIMAND SIDEN 1971 – OG I TI ÅR KÆMPEDE HAN EN DAGLIG KAMP MOD PROSTITUTION OG KVINDEHANDEL. NEMESIS ER FORTSÆTTELSEN TIL DET ONDE NETVÆRK OG NATURLIGVIS IGEN BASERET PÅ DE VIRKELIGE OPLEVELSER, ERIK HAUERVIG HAR HAFT SOM ANSAT VED STATION CITY PÅ VESTERBRO I KØBENHAVN.To rockere bliver ofre for en bilbombe i slutningen af krimien Det onde netværk. Den ene er endda præsident for White Sharks, og nu skal de begraves i stor stil. Så her begynder Nemesis, og kriminalassistent Bjørn Agger og hans kollegaer må fortsætte opklaringen af bombeattentater, likvideringer, bandeopgør, hævnaktioner, kvindehandel, ulovlig prostitution, narkotikasmugling og alt det andet, de møder i deres daglige arbejde på Station City i København. Og bag det hele sidder bagmænd højt på strå og dirigerer store dele af den kriminelle verden – en verden, Erik Hauervig kan beskrive med en indlevelse som få, da han har stået i frontlinjen for at bekæmpe den det meste af sin livslange politikarriere.

  • - fra Ååh til Aah
    af Dorthe Studsgarth
    239,95 kr.

    Til alle der enten allerede skriver eller gerne vil skrive – eller som interesserer sig for, hvordan en god fortælling bliver til. Begyndere, professionelle og litteraturinteresserede. Bogen fungerer som opslagsbog, metodebog og opmuntringsbog i ét.Her er redskaber til at skabe karakterer med dybde og plot med power.Lær fx om de virkemidler filmfolk, tv-selskaber og journalister bruger til at fange og fastholde publikum.Læs råd og erfaringer fra mere end 100 internationale forfattere. Få konkrete vejledninger i at skrive bl.a. thrillere, litterær fiktion, YA, romance, krimi, fantasy, feelgood, børneromaner og Sci-Fi.Læs om dialog, dramaturgi, karakterer, spænding, store, små og eget forlag – om plot, pace, pitch, payoff, serier og lydbøger. DORTHE STUDSGARTH er journalist, MA i retorik og forfatter til seks bøger, heraf to romaner. Har været med til at vinde TVPrisen, Sprogprisen.dk og en International Emmy. Hun har bl.a. instrueret dokumentar- og reklamefilm. Var med til at starte TV2 som en af de første værter på Nyhederne. Boede i London som TV2’s britiske korrespondent i en årrække, før hun blev ansat på bl.a. DR.

  • - En kulturhistorisk rejse
    af Jørn Ørnstrup
    148,95 - 198,95 kr.

    På sin togrejse gennem Polen tager Jørn Ørnstrup læserne med til otte polske byer. På sin lystvandring gennem byerne fortæller han undervejs om kulturlivet, caféer og restauranter og om de forfattere og kunstnere, som har præget stederne. Samt om de politiske begivenheder, som har fundet sted i Polen.

  • - International kærlighed
    af Jørgen Løvgret
    148,95 - 193,95 kr.

    En dansk kvinde deltager i en konference i London. Hun er i byen nogle dage før. Hun møder en klovn på et marked. De bliver venner og nyder byens muligheder. Hun starter på konferencen, der åbnes af en kongelig. En franskmand kommer ind i billedet. De nyder en teaterforestilling sammen. En engelsk forfatter og hans kone rejser til Italien. De vil støtte deres datter, der er gift med en italiener, som ikke kan holde sig fra flasken. Naboen til deres lejede hus i Norditalien er to kvinder. Den ene fra England, den anden fra Irland. Forfatteren kommer tæt på kvinderne. Der opstår kærlighed. Hans ægteskab vakler. De vender hjem til England. Forfatteren bibeholder forbindelsen til kvinderne. Begge kvinder fortsætter deres studier. Den danske kvinde og den engelske klovneven ender i en spansk sommerbolig. Nabofamilien stammer fra Windsor Slot i England. Der opstår kærlighed, hvor man forsøger at forbinde blåt og rødt blod.

  • af Maria Lang
    268,95 kr.

    Da krimiforfatteren Almi Graans nyeste bog er kommet fra tryk, går det op for hende, at nogen har ændret gevaldigt i den. Det er ikke længere hendes bog, men en morders bog. For alt i den nye udgave tyder på, at de forbrydelser, der bliver beskrevet, vil komme til at finde sted. Hun beder kriminalkommissær Christer Wijk tage sig af sagen, inden morderen får mulighed for at føre det grusomme plot ud i livet.Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.

  • - Digte om kurderne
    af Deniz B. Serinci
    153,95 kr.

    Den 57-årige kvinde, der ligger død på asfalten en uge. De 34 civile, der bliver dræbt af et tyrkisk luftangreb. Olivenbyen Afrin, der stort set ikke eksisterer mere. Den otteårige pige, der er blevet voldtaget af Islamisk Stat (IS). Mødre, der på 25. år leder efter deres børns knogler. Byen Halabja, der blev giftgasset af Saddam Hussein. Lærerinden Zara, der skal fem år i fængsel, fordi hun underviste i kurdisk. Jina Amini, der blev tævet ihjel, fordi hendes slør ikke sad korrekt. Byerne Sivas og Çorum, hvor folk blev slagtet, fordi de var alevier. Denne digtsamling omhandler de ting, journalist og forfatter Deniz Serinci så, hørte og følte under sine mange rejser i de kurdiske områder.Uddrag af bogenEn dag kedede en indsat i Erdoğans fængsel sig.Så gik han ned og spurgte fængselsbibliotekaren:”Har I den og den journalist og forfatters nye bog?””Nej,” svarede bibliotekaren.”Men vi har journalisten og forfatteren.”Velkommen til Erdoğans Tyrkiet.Om forfatterenDeniz Berxwedan Serinci (f. 1985) er dansk-kurdisk journalist, forfatter og foredragsholder. Han er redaktør på den dansk-kurdiske netavis Jiyan.dk og har skrevet en række bøger om kurdiske, tyrkiske og mellemøstlige forhold. Han er jævnligt blevet anvendt som ekspertkilde i de danske medier om Mellemøsten og islamrelaterede emner.

  • af Elisabeth Åsbrink
    174,95 - 278,95 kr.

    Stærk biografi om om en kvindelig kunstner, som forsøgte at udfordre samtidens syn på køn, opnåede stor succes som forfatter under pseudonymet Ernst Ahlgren - og endte med at tage sit eget liv i et crescendo af følelser og en tid, der var besat af litteratur, sex og død.Alle ville til København, for her fandtes alle tings centrum: litteraturkritikeren Georg Brandes, det moderne Nordens gudfar. Hertil tog også Victoria Benedictsson, postmesterens kone fra den svenske landsby, som fik succes som forfatter under pseudonymet Ernst Ahlgren. Uforudsigeligheden og selvstændigheden, der prægede Victoria Benedictssons liv, har fascineret læsere og forskere helt op til vor tid, ligesom hendes død også har gjort det. I 1888 begik Victoria Benedictsson selvmord på et hotelværelse i København, blot 38 år gammel. Døde hun af ulykkelig kærlighed til Brandes? Skyldtes selvmordet overgreb i barndommen? Eller var selvmordet en konsekvens af, at hun levede i et patriarkalsk system? Svenske Elisabeth Åsbrink er journalist, kulturdebattør og forfatter til flere fagbøger og romanen Forladtheden (da. 2021). Hun har modtaget en række prestigefyldte priser, bl.a. Augustprisen og Kapúscinski Award, Dansk-svensk Kulturfonds kulturpris og Samfundet De Nios pris.

  • af Klaus Nørgaard Jørgensen
    148,95 - 198,95 kr.

    De 10 er sci-fi-historien om en forfatter, der under et tordenvejr bliver hvirvlet ind i den første af en række tidssekvenser, hvor han i hver sekvens, i en yngre udgave af sig selv, skal løse en opgave. Ti opgaver i alt i samme område, men til forskellige tider, fra fortid til fremtid. Undervejs ændrer reglerne sig. Hvem kan han stole på, hvem er hans fjende, og hvad pokker er det egentlig, han har givet sig i lag med? Indsatsen er hans liv, men hvad er reelt præmien?

  • af Anne Eekhout
    228,95 - 244,50 kr.

    I 1816, da Mary Shelley er 18 år gammel, skriver hun den ikoniske fortælling om Frankensteins monster. Denne sommer tilbringer hun og manden Percy Shelley nogle måneder ved Genevesøen som gæster hos poeten Lord Byron og lægen John Polidori. Under de lange aftener ved pejsen fortæller vennerne hinanden spøgelseshistorier. En aften giver Lord Byron dem en udfordring. Hvem af dem kan selv skrive den uhyggeligste historie? I en hyldest til forestillingsevnen genskaber romanen forfatteren Mary Shelleys kunstneriske opvågning i en sansemættet fortælling om uskyld, ung kærlighed og gotisk mystik.Om forfatteren:Anne Eekhout (f. 1981, Holland) debuterede i 2014 med romanen "Dogma", som hun fik ideen til, da hun studerede jura i Amsterdam. For romanen blev hun nomineret til Bronzen Uil-prisen for bedste debut. "Mary" er Anne Eekhouts fjerde bog. Romanen er baseret på forfatteren Mary Shelleys teenageår, hvor fortællingen om Frankenstein og hans monster begynder at tage form. Mary fik fremragende anmeldelser, da den udkom i Holland, og er nu solgt til udgivelse i 13 lande.

  • af Henrik Pontoppidan
    208,95 kr.

    Den store danske forfatter Henrik Pontoppidan levede et spændende og begivenhedsrigt liv, hvor han havde stor indflydelse på et væld af Danmarks vigtigste kulturpersoner såvel som på samfundet som hele. I "Familieliv" fortæller han om sit private liv med familien, efter han endelig fik råd til at opgive lærervirket og koncentrere sig udelukkende om at skrive."Familieliv" er sidste bind af forfatterens erindringsbøger.Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

  • af Henrik Pontoppidan
    213,95 kr.

    "Arv og gæld" er tredje bind af Henrik Pontoppidans erindringer, og her møder vi ham, da han beslutter sig for at opgive karrieren som polytekniker og i stedet forsøge at leve af at skrive. Men for at tjene til dagen og vejen, inden skriveriet rigtig kan komme i gang, må han undervise på sin brors grundtvigske højskole, hvor den religiøse stemning er svær for ham at forlige sig med. "Arv og gæld" fortæller også om hans ægteskab med en ung bondepige og de børn, der kommer ud af det. Da Pontoppidans første novellesamling udkommer, går drømmen om at leve af at være forfatter endelig i opfyldelse."Arv og gæld" efterfølges af erindringsbogen "Familieliv".Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

  • af Anne-Marie Hüttel
    78,95 - 148,95 kr.

    Digtsamlingen Valmuen indeholder en bred vifte af vibrationer skrevet med hjertet og forfatterens puls gennem livets forskellige facetter, der fortæller om oplevelser. Øjeblikke af tanker her og nu, minder, der har efterladt ar eller en transformation til erfaringer, og ind imellem slippes gamle mønstre undervejs.

  • af Maria Lang
    233,95 kr.

    En dag banker det på døren hos forfatterinden Almi Graan. Udenfor står tre forfatterkolleger, der vil have hende med i en alliance mod forfattersammenslutningen Detektivakademiet i Stockholm. Men det bliver en hård omgang, da det viser sig, at forfatterne er rivende uenige om alt andet end deres modstand mod Detektivakademiet. Da en af deltagerne bliver forgivet, bliver Christer Wijk tilkaldt. Spørgsmålet er nu, om morderen skal findes i Detektivakademiet eller blandt den nye alliance.Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.

  • - Sådan udgiver du din egen bog
    af Kristin Sørum
    168,95 - 232,95 kr.

    Er du en af dem der går rundt med en forfatterdrøm?"Få den ud!” guider dig godt gennem alle faser i bogudgivelse - fra planlægning til produktion og lancering. Hen over 12 kapitler bliver du klædt på til trygt at springe ud som selvstændig forfatter, med et professionelt bogprojekt som resultat. Læs også om hvordan fem forskellige selvudgivere fik succes med deres bogudgivelser, og hvad de gjorde. Bogen er til dig, som brænder for at formidle og ser værdien i at have fuld kreativ kontrol over dit arbejde.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.