Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Fri af angst er skrevet som en støtte til dig, der har et ængsteligt barn. Den beskriver angstens forskellige udtryk og viser, hvordan du kan hjælpe dit barn fri af en overdreven angst.Bogen giver en håndsrækning til forældre og andre voksne omkring det ængstelige barn. I let tilgængelig form giver den gode råd i forhold til at forebygge angst og give barnet mere mod.Forfatterne beskriver de grundlæggende principper for kognitiv adfærdsterapi trin for trin, så forældre, der haret barn i behandling, forstår, hvad barnet skal lære, og kan støtte det i de øvelser, det får med hjem mellem terapisessionerne.Fri af angst er en håndbog, hvor du kan slå op, hvordan du bedst kan hjælpe, når dit barn arbejder med en bestemt teknik.Bogens forfattere er psykologer med solid teoretisk og praktisk erfaring med behandling af børn i Center for Angst ved Københavns Universitet.
Investering har ingen alder, og det er aldrig for sent eller for tidligt at komme i gang. Er du begynder i investeringsverdenen, kan det imidlertid være svært at navigere rundt i en verden, som aldrig sover, hvor tal og grafer altid er i bevægelse, og hvor nye termer og fremmede begreber jævnligt dukker op. Det er en verden, hvor du let kan tabe overblikket i mængden af information, og hvor de muligheder og risici, der løbende opstår, nemt bliver overset. Bogen beskæftiger sig udelukkende med langsigtet investering i aktier, obligationer og investeringsbeviser for frie midler på det regulerede marked i Danmark. Udgangspunktet for investering er at opnå økonomisk gevinst. Du får et overblik over og en overordnet forståelse for investeringsverdenen, så du føler dig tilstrækkeligt klædt på til at kunne gå i gang i det tempo, der passer dig, med en erkendelse af, hvilke midler du kan tåle at investere, hvilken risikoprofil du har, og hvor lang tidshorisont du investerer med. Forfatternes formål med bogen er, på baggrund af egne erfaringer, at åbne døren til investeringsverdenen, som på mange måder kan virke svært tilgængelig. Men de videregiver også nogle af de ”dos and don’ts”, der er forbundet med at investere som begynder. De ved, hvordan det føles at være begynder i investeringsverdenen. De ved, hvilke usikkerheder og udfordringer du står over for som ny investor, og de har en grundig indsigt i de forhold, du skal være opmærksom på, og de forbehold du skal have, når du vil begynde at investere. Bogen er således inspireret af deres egen rejse fra usikre til selvsikre investorer. De repræsenterer deres egen målgruppe, og har derfor skrevet den bog, de selv havde brug for, da de gik i gang med at investere. Bogen henvender sig til dig – mand og kvinde, ung og gammel – der gerne vil i gang med at investere men ikke ved, hvor du skal begynde. Den er skrevet ud fra en overbevisning om, at alle kan lære at investere deres penge. Investering behøver nemlig ikke være svært, og det behøver ikke være forbeholdt de få. Du skal blot starte med at investere din tid og sætte dig grundigt ind i markedet. Forord af Tom Hougaard, Investor/daytrader og kommentator i Millionærklubben på Radio24syv.
"Far er vred, og mor er skuffet." Sådan fordelte følelserne sig engang mellem et typisk forældrepar. I dagens børnefamilie ser det som regel mere broget ud. Ofte har mor svært ved at acceptere, når far bliver vred, og tit bliver børns frustrationer og indbyrdes skænderier betragtet som besværlige og forkerte. Mange af os vender vreden indad, så den bliver selvdestruktiv og i værste fald årsag til stress og depression."Aargh! Den sunde vrede i familielivet" tager udgangspunkt i, at vrede som følelse er en sund og vigtig byggesten for et godt selvværd. En travl og presset hverdag fremmer vredesudbrud, men det er vigtigt at give plads til vreden som sådan. Den sunde vrede er ikke giftig og indestængt, men renser luften og kan føre til en varmere og mere ægte relation mellem børn og voksne. Det gavner vores børn og parforhold, hvis vi lærer at vise følelser og håndtere konflikter på en hensigtsmæssig måde.Psykolog Frej Prahl trækker på cases fra sin praksis og deler ud af sin erfaring som løvefar. Lær at elske dit uperfekte familieliv, lyder hans opfordring. Du kommer helt sikkert til at skælde ud og miste fatningen igen – det er såre menneskeligt, men behøver ikke at være farligt for dig selv eller dine omgivelser.Frej Prahl, født 1988, er psykolog, parterapeut og foredragsholder. Han er forfatter til en lang række artikler og bogen "Tændt. Sex i parforholdet. Fra pligt til lyst." Medvirker som ekspert i forskellige radio og tv-programmer og har udviklet et onlinekursus for par, som ønsker at udvikle eller vedligeholde et godt parforhold.
Dette er den første bog om spejlneuroner som grundlaget for følelsesmæssig intelligens.Hvorfor kan vi intuitivt forstå hinanden, spontant føle, hvad andre føler og gøre os en forestilling om, hvad andre tænker? Forklaringen på disse fænomener ligger i spejlneuronerne. Spejlneuronerne er grundlaget for empati, for umiddelbare instinktive følelser og for evnen til at elske. Men de skal trænes lige fra fødslen, og de har betydelige konsekvenser for alle livets områder.Joachim Bauer, f. 1951, er specialist i intern medicin, psykiater og faglæge ved universitetsklinikken i Freiburg. Siden 1992 professor i psykoneuroimmunologi. Modtog i 1996 den anerkendte Organon-forskningspris.
Fra jord til bord: Lav dine egne planter helt fra bunden!Så dine frø og kerner gør det nemt at lave dine egne planter helt fra bunden. Det kræver kun nogle frø eller kerner, en lille smule udstyr og lidt plads – og du kan gøre det indendøre året rundt. Det er alletiders projekt for enhver, der har lyst til at begynde at dyrke i lille skala, og det er også en glimrende måde at lære børn noget om planter, og hvordan de gror.Lær fx om, hvordan du gør dine appelsinkerner, daddelsten og jordnødder til stueplanter og dyrker figen- og chiliplanter, så de giver frugt. Kom kernerne i jorden og oplev glæden ved at se, hvordan et lille skud udvikler sig til en plante. Derfor: Før du smider dine kerner i skraldespanden, så tænk på, at du kan få noget nyttigt ud af dem i stedet – det eneste, du har brug for, er en urtepotte og en vindueskarm. Det er sjovt at genbruge dit køkkenaffald – og bæredygtigt!Udgivet af Samvirke i samarbejde med Haveselskabet
"Praktisk katteopdræt" er en helt ny håndbog, som henvender sig til både kommende og let erfarne opdrættere af katte. Den forklarer processerne fra anskaffelse af udstillings- og avlskatte, udstilling, drægtighed og fødsel, til indretning af katteriet, genetik og avlsteknik, i et let forståeligt og ligefremt sprog.Hvis du overvejer at lade din kat få killinger, så er Praktisk katteopdræt bogen for dig, uanset om du planlægger et enkelt kuld eller et egentligt avlsprogram.
Alt for ofte bliver e-learning ikke til andet end spredt fægtning. Hvis det virkelig skal skabe forandringer, skal det digitale integreres i organisationens læringskultur, så nærvær, deltagelse og motivation ikke går tabt.Denne bog viser, hvordan effektiv digital læring kan erstatte traditionelle kurser. Den er oplagt som håndbog for undervisere, ledere og HR-konsulenter, der skal facilitere digital læring i offentlige og private organisationer.Bogens første del giver dig indblik i muligheder og barrierer i forbindelse med digital læring. Bogens anden del præsenterer konkrete metoder til, hvordan man kan designe et digitalt læringsforløb. Der sættes blandt andet fokus på:blended learningden digitale facilitatordigitalt læringsdesigne-læringvirtuel læringsocial læring på digitale platformenye tendenser
Bogen kan læses som en inspiration til at trække familie og venner med ud i naturen, ud til bålet hvor maden tilberedes i fællesskab. Den rummer en række lækre og utraditionnele opskrifter med forskellige tilberedningsmetoder, fra “portionsanretninger” bagt i saltdej over helstegt kylling til helstegt pattegris. Der er opskrifter på brød bagt i gryde og lækre desserter. Der er anvisning på, hvordan man laver en steg i en jordovn og en anvisning på, hvordan man for små midler kan lave sin egen pizzaovn. Bogen rummer også små beretninger fra besøg på bl.a. vikingemarkedet ved Moesgård og andre steder, hvor folk i fællesskab og med entusiasme laver mad over bål. Endelig får læseren også en indføring i kunsten at lave trækul og syde salt.
Safari i Afrika er en oplevelse, mange kun får én gang i livet. Det er derfor vigtigt, at oplevelsen bliver så god som overhovedet muligt. Safarihåndbogen giver dig de informationer, du har brug for, når rejsen skal planlægges. Den hjælper dig igennem alle de overvejelser, du bør gøre dig, inden du tager afsted. Er en pakkerejse en god løsning for dig? Hvornår skal du tage afsted? Hvilke områder skal du besøge? Hvad med børn og ældre? Hvordan undgår du ubehagelige overraskelser undervejs? Spørgsmålene er mange og Safarihåndbogen giver dig svarene. Samtidig forsyner den dig med et væld af uundværlige praktiske oplysninger om det at tage på safari.Målet med Safarihåndbogen er at gøre din safari 50 % bedre, end hvis du planlagde rejsen uden at læse den.Safarihåndbogen er desuden den første bog på dansk, der detaljeret beskriver, hvordan du, som naturfotograf, får det optimale ud af opholdet i den fantastiske afrikanske natur. Ikke alle safarirejsende er ambitiøse naturfotografer. Bogen giver derfor også en lang række tips til, hvordan du får de bedste billeder med hjem med et helt almindeligt kamera. Den danske naturfotograf Jakob Wandel har rejst og fotograferet vilde dyr i store dele af verden og han har flere gange været på safari i Afrika. I Safarihåndbogen giver han sine erfaringer videre, med det ønske at din safari bliver en oplevelse for livet.Rigtig god rejse!
Pædagogisk lederskabDe pædagogiske ledere har i mange år været kendt for at have både bredde og dybde i ledelse. De mestrer administrative, relationelle og faglige kompetencer i lederskabet.Teori U, mindfulness, skyggearbejde og feedback modeller bliver her præsenteret som redskaber til at arbejde med dit personlige lederskab og udvikling af den pædagogiske arbejdskultur og mindset.De strategiske redskaber kan bruges som de er eller være inspiration til målbevidsthed og klarhed på, hvad man vil med institutionen og hvordan.Teksterne har eksempler fra praksis, der følges op af forslag til øvelser og refleksioner samt procesredskaber til anerkendende ledelse og teamudvikling.Krestine Hartmann kender skole- og daginstitutionsområdet fra sit arbejde som pædagog, leder og proceskonsulent. Du kan læse mere på bloggen og artikler på www.krestinehartmann.dk
Salgets Virkelighed er din håndbog i alt, hvad du kommer ud for som sælger. Du få alle de værktøjer, der vil gøre gode ting for dig, dit salg og dine kunder. Det er den bog, forfatteren ville ønske, han havde haft, da han startede som sælger.I "Salgets Virkelighed" opdager du konkrete, sikre værktøjer og indsigter i, hvad du skal gøre for at sælge, som du aldrig har gjort før. Sælge og elske hvert øjeblik af det. Alt imens dine kunder sætter pris på, hvordan du gør det.Bogen kommer omkring alt, en sælger møder ude i virkeligheden. Den beskriver alt fra, hvordan du skal opleve dig selv som sælger, over hvordan kunder beslutter sig, til hvordan du spørger og lytter til dine kunder. Det hele serveret med en masse praktiske redskaber og eksempler ude frasalgets virkelighed.Efter du har læst bogen, er du mere sikker på dig selv i salgssituationer. Du har effektive metoder og værktøjer til, hvordan du hjælper dine kunder til at tage sunde beslutninger hurtigere. Du vil vide, hvordan du kommunikerer mest effektiv med dine kunder, og hvad du skal undgå at gøre.Salgets Virkelighed vil lede dig til nye (salgs)resultater og give dig uvurderlig viden om salg, kunder og dig selv som sælger.
Er arvestykket en formue værd? Hvor meget koster en fin gammel sølvramme? Kan det betale sig at sælge lige nu, eller er det bedre at vente? Er prisen på gamle glas på vej op? I "Hvad er det værd?" er det prisen, der er i fokus, men bogen rummer også mange spændende og underholdende historier om gamle ting og deres historie.Bogen byder på et udvalg af populære antikviteter samt ting, som er ved at blive det: blomstermalerier, syborde, lommeure, keramik, hyacintglas, kommoder, sølv, Kellinghusen fajance og meget mere. Bagest findes en kort oversigt over stilarter, adresser på udvalgte antikvitetshandlere samt en liste over supplerende litteratur om de enkelte emner.Mariette Tiedemann er uddannet kunsthistoriker. Hendes interesse for antikviteter blev vakt, da hun begyndte at vise rundt i Davids Samling i København. Mariette Tiedemann har blandt andet arbejdet som freelanceskribent og redaktionel medarbejder ved vinavisen.dk. Hun har desuden skrevet flere artikler om antikviteter til magasinet Bo Bedre og har endvidere udgivet en lang række bøger om emnet.
Håndbogen giver et overblik over faget aftaleret. Den kan benyttes som opslagsværk til eksamen og opgaveløsning. Derudover er den perfekt, når man skal læse til eksamen, da den har alt relevant samlet et sted.
En glas-idebog mættet med indhold."Drys med Glas" er en inspirerende indføring i en ny og spændende teknik indenfor ovnformet glas.Kirstine Damgaard har udviklet på en teknik, som sætter alle i stand til at fremstille glasarbejder med flotte motiver i ovnformet glas, uden man behøver være god til at tegne. Med denne drysse/tegne-teknik præsenterer hun 52 forskellige glasarbejder fordelt på en bred vifte af fade, huse, møbler, glasbilleder og figurer. Forfatterens iderigdom udfolder sig over 108 sider på en ubesværet og lettilgængelig måde.Bogen er gennemillustreret og giver konkrete anvisninger på hvordan man selv kan fremstille lignende glasarbejder, vha. arbejdsbeskrivelser, skabeloner og tegninger.Hvis man vil udvikle sine færdigheder i at bruge drys på glas, er denne bog en rigtig god sparringspartner.
BANDLYST AF TEA PARTY BEVÆGELSEN I USA - NU ENDELIG PÅ DANSK !Med Anarkistiske ideer som at spise kage til aftensmad, samt at blive oppe hele natten, udfordrer REGLER SKAL BRYDES på finurlig vis samfundets normer for socialt samvær.I farverige tegninger og med opfordringer som: Sig din mening! - og - Gør hvad du har lyst til! bringer bogen et friskt og tankevækkende indspark i børneopdragelsesdebatten.Det positive, enkle og handlingsorienterede sprog er både sjovt og udfordrende, og gør denne bog til et ”must have” for børn i alle aldre ☺
Arbejdet i almen praksis er præget af et uselekteret patientmateriale og korte konsultationer. Som yngre læge kan det være rart at have en erfaren læge med i beslutningsprocessen. Det får man med Praktisk Praksis.Efter en udførlig introduktion til livet og arbejdet i almen praksis, starter opslagsdelen, alfabetisk inddelt efter de mest almindelige henvendelsesårsager. Hermed er det nemt og enkelt at finde det man søger.Ole Nordlands velkendte bog foreligger nu i en ny opdateret og gennemskrevet udgave af de praktiserende læger Morten Winthereik og Henrik Heerwagen. Praktisk praksis er et nyttigt værktøj til en hurtig briefing, før patienten kaldes ind.
90% af deltagerne i MØUS* (mødelederundersøgelse) mener, at de spilder deres tid på at deltage i møder, der ikke giver nok resultater. Et vanvittigt højt tal.Vil du ændre på det faktum, så er denne praktiske håndbog i mødeledelse uundværlig.Guuud, har vi møde i dag…? viser dig, hvordan du forbereder og eksekverer møder, så de går fra at være spild af tid til at være værdiskabende.Du kan ikke undgå at effektivisere dine møder, når du følger anvisningerne i bogen.Du får inspiration, metoder og øvelser – kort sagt input til, hvordan du:*forbereder dig – praktisk og personligt*øger din gennemslagskraft*involverer og aktiverer dine møde-/workshopdeltagere*driver mødet til alles (nej, de flestes) tilfredshed *evaluerer og uddrager læring *ændrer mødekulturenGuuud, har vi møde i dag…? indeholder også en 8-trins metode til at omlægge og forbedre en eksisterende –og måske dysfunktionel – mødekultur.Bogen er en schweizerkniv fuld af modeller, grafikker og tjeklister, som du dels kan lade dig inspirere af, dels anvende i praksis, når du skal forberede dig.*Bogens tal og anbefalinger stammer fra og understøttes af en mødelederundersøgelse (MØUS), som Helle Dyrby Høy og Therese Waltersdorff har foretaget. 409 respondenter bidrog til undersøgelsens resultater, som giver værdifuld indsigt i, hvor skoen trykker rundt om i danske virksomheder og organisationer.FÅES OGSÅ PÅ ENGELSK MED TITLEN OH, CRAP! IS THAT MEETING TODAY...?---Shafik Tawadros | Vice President | Submission and Labelling | NOVO NORDISK A/S:"En yderst relevant og brugbar værktøjskasse - i øjenhøjde, og i et sprog, der er til at forstå". ---Marie Mynster Mardahl | Head of People & Development and Internal Communication | ØRSTED A/S: "Helle og Therese har begået en praktisk, nemt anvendelig bog om mødeledelse, der indeholder en masse gode tips til at optimere vores mødekultur - og ikke mindst sikre bedre værdi i forhold til udbyttet af (de mange) møder.Bogen er fuld af gode pointer og indsigter, og jeg kan rigtig godt lide, at den også baserer sig på data.Især er jeg vild med det praktiske format, spiralryggen og det lækre layout, der sikrer, at det er en bog, der vil blive flittigt benyttet og ikke blot står og samler støv i bogreolen..." ---Martin Haugaard Petersen | Trade Marketingchef | Royal Unibrew "Her under Corona-tiden har jeg haft mulighed for at læse "Guuud, har vi møde i dag...?" - en håndbog i bevist mødeledelse. Bogen er dejligt inspirerende og et fantastisk opslagsværk til forbedringer i hverdagen. Jeg vil fremover dele bogen med mine kolleger, så mon ikke der er flere, der begynder at bruge modellerne. Godt håndværk! "OMTALT I DAGBLADET BØRSEN, JYLLANDS-POSTEN, TV2 NEWS&CO SAMT ERHVERV KØBENHAVN.
Denne håndbog er god som opslagsværk, til opgaveløsning og til eksamen. Den giver et hurtigt overblik over faget.
Håndbogen giver et hurtigt overblik over pensum i faget strafferet. Bogen kan benyttes som opslagsværk til opgaveløsning og eksamen.
Håndbogen giver et hurtigt og kort overblik over faget statsforfatningsret(menneskerettigheder) på jurastudiet. Den er særlig relevant til eksamen og kan benyttes som opslagsværk.
Håndbogen kan benyttes som opslagsværk til faget folkeret. Bogen er særlig relevant til eksamen og giver et godt overblik over faget.
„Jeg ville have sagt det, hvis ...“ er en helt central håndbog for alle voksne, som har en daglig kontakt med børn. At være udsat for seksuelle krænkelser er så flovt, ydmygende og nedværdigende, at børn naturligvis har svært ved at for- tælle andre om, hvad de udsættes for. Bogen er blandt andet talerør for livseksperter, der har oplevet overgrebene på egen krop og har bakset med, hvordan de skulle få det sagt, og bogen giver nogle letforståelige beskrivelser af de dilem- maer, som krænkede børn befinder sig i. Vigtigst af alt er bogen en opfordring til, at voksne på en indfølende og respektfuld måde skal turde „lægge svesken på disken“ overfor barnet, hvis de har en mistanke om, at der foregår seksuelle overgreb i stedet for at „gå som katten om den varme grød“. Det, man ikke spørger om, får man heller ikke svar på.Kuno Sørensen, Psykolog & Seniorrådgiver for Børns Beskyttelse, Red BarnetDet er en håndbog, der efterlader én rystet og vred, men også meget skærpet i forhold til at lytte til de signaler, man får, og til at stoppe seksuelle overgreb. Teksten giver et uafrysteligt indblik i, hvad seksuelle overgreb går ud på og de centrale temaer, der knytter sig hertil, f.eks. at børn udsat for seksuelle overgreb ofte lever i familier med sociale problemer, og f.eks. hvad man gør, hvis man har en vag mistanke. Vi får den sorte boks åbnet op, og hvor er det sundt og tiltrængt! Vi får skærpet iagttagelsesevnen, og vi får zoomet bredt ind på tegn og symptomer på omsorgssvigt.Bogen formidler et samlet perspektiv på, hvordan man som fagprofessionel skal kunne arbejde i det felt, der handler om mistrivsel og seksuelle overgreb. Det er et perspektiv, man skal have med sig i bagagen, og som udstyrer én med viden om, hvad man skal være særligt opmærksom på, og hvordan man skal gå frem. Det er en dømmekraft, der gradvist skal udvikles gennem en vekselvirk- ning mellem erfaringer og evaluering. Derfor er håndbogen et must-read for fagpersoner, der arbejder med børn generelt samt udsatte børn, dvs. pædagoger, lærere, socialrådgivere, sundhedsplejersker og ditto studerende.Tag ansvar for de signaler, du lærer at opfange – god læselyst.Niels Christian Barkholt, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening
Denne bog er til alle der har interesse for bordrollespil, både begyndere og øvede. I Den korte håndbog til bordrollespil får du en grundig introduktion og gode råd til, hvordan du kommer i gang med spillet:- Hvordan du bruger scener og effekter, skaber skurke & helte og løser problemer, hvis de opstår- Forslag til, hvordan spillederen og spillerne sammen skaber den bedste spiloplevelse- Introduktion til de mange forskellige genrer og deres spilkonventionerDenne 2. udgave er udvidet med nye afsnit om forberedelse, spil via Internettet, og brug af figurer. Denne forkortede udgave af Håndbog til bordrollespil, udelader to kapitler om at skrive plots, om worldbuilding, samt et længere afsnit om dansk rollespils historie.
Måske var det ved tørresnoren, at Niels Bohr fostrede sine teorier om kvantemekanikken og atomets struktur.Måske var det ved tørresnoren, at Lise Nørgaard faldt i staver og fik ideen til Matador.Måske var det ved tørresnoren, at Søren Kierkegaard lod tankerne fare og skabten eksistentialismen.Denne uundværlige håndbog er krydret med mange lærerige vasketøjseksempler fra det virkelige liv.Eksempel:En kålhøgen teenager fra Falster tog ofte sine underbukser på på vrangen.På trods af kærestens beklagelser, mente han ikke, det gjorde den store forskel.Det gjorde det heller ikke.
Fakta-spækket dinosaur-opslagsbog med viden, fakta og tal på mere end 200 dinosaurer og andre forhistoriske dyrEn opslagsbog om dinosaurernes kost, habitat, kommunikation og alt, hvad man kan ønske sig at vide om dinosaurer af enhver form og størrelse!400 sider fuld af moderne, action fyldte og farverige opslag.Målgruppe: 6+
"Nu kræver det en vis viden at holde hund, for hundene skal tilpasses en moderne livsførelse, som ikke falder dem spor naturligt; de skal færdes i dagligstuer, i biler, på fortove og i parker, hvor de skal gå pænt i snor.Det kan de sagtens. Hunde er nærmest født til at tilpasse sig. Men det kræver, at deres mennesker er opmærksomme på hundens problemer med den moderne hverdag og gør en indsats for at lære dem, hvordan man opfører sig under disse unaturlige omstændigheder."En hund er noget af det dejligste, man overhovedet kan tænke sig, men at have hund har også sine udfordringer. "Forrest sidder snuden" er en lettilgængelig bog for både førstegangshundeejeren og dem, der vil have lidt bedre styr på den hund, de allerede har. Først og fremmest er der en række overvejelser, man bør gøre sig, før man får en hund, og du skal finde en type hund, der passer til din livsstil. Forfatter Lone Andrup giver derudover gode råd til hvalpeopdragelse, hundetræning, hvad man gør ved hundens adfærdsproblemer og en lang række andre vigtige sider af livet med en hund.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlLone Andrup er født i 1956 i Fredericia. Hun har rejst og arbejdet i Hong Kong og Italien og er uddannet cand.mag. i dramaturgi og italiensk. Lone Andrup har skrevet børnebøger og skuespil og debuterede i 1992 som romanforfatter.
Efter "Sølvtøj", håndbogen om kystfiskeri efter havørred fra 1981, vendte Jens Ploug Hansen i 1994 tilbage til havørreden i denne opdaterede bog, som han har skrevet i samarbejde med ca. 40 havørredeksperter. I bogen gennemgås havørredens biologi og diverse fiskemetoder såsom spinne-, flue og bobleflådsfiskeri, trolling og dørgning. Og som altid deler Jens Ploug Hansen ud af sine tips til de bedste agn og de sikre fiskepladser. Således indeholder bogen alt, man skal vide for at optimere sine chancer for at fange havørred fra kysten. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJens Ploug Hansen (1948-1998) var dansk forfatter, filmmager og fotograf. Hans navn er især velkendt blandt fiskere for hans mange fotos, bøger, artikler og film, der har formidlet fiskeritips til mange lystfiskere gennem årene. Han havde en fast plads i Politiken hver anden lørdag, og blandt hans bøger findes "Havfiskeri", "Regnbue og bækker", "På fisketur med Jens Ploug Hansen" og mange andre.
Jura er en stor og kompleks størrelse. Den er resultat af utallige års historiske begivenheder, kulturelle normer og menneskelige forhold. Denne bog er tænk som en guide ind i den retsvidenskabelige verden til den unge jurastuderende.Den erfarne professor i retshistorie Ditlev Tamm besvarer her den studerendes umiddelbare spørgsmål vedrørende opbygningen af det juridiske studium og beskærtigelsesmulighederne efterfølgende. Desuden giver han et grundigt indblik i juraens baggrund, blandt andet i relation til verdenslitteratur, der har haft betydning for juraens udvikling. Endelig introducerer han det omfangsrige juridiske sprog, med en oversigt over de nyttigste fagudtryk.En værdifuld håndbog for fremtidens jurister!idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDitlev Tamm (f. 1946) er en dansk forfatter og professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Ditlev Tamm er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie samt æresmedlem af Juridisk Diskussionsklub. Han har udgivet en lang række bøger om danmarkshistorien og er endvidere Dr.jur. honoris causa ved Helsinki Universitet.
Hvad enten det handler om globale entrepriser eller lokale fitnesscentre, så er fremtiden inden for marketing autentiske partnerskaber. Influencer-koden, der er skrevet af en succesfuld iværksætter, lærer og prisvindende YouTube-stjerne, er den grundlæggende håndbog for et hvilket som helst firma, der ønsker at udnytte indflydelsens magt og potentiale til at udvikle deres brand. Influencer-koden giver et enkelt indblik i den komplekse verden, som ”influencer-marketing” er, og giver dig banebrydende indsigt i, hvordan du researcher, evaluerer og ansætter de helt rigtige influencere til netop dit marked. Gennem en stærk proces i form af en tretrinsmodel viser Influencer-koden dig, hvordan du knækker koden til influencer-marketing og bedst udnytter dets potentiale til at nå dine mål. Om forfatteren Amanda Russel er international brand-strategiker, taler, underviser og fitnessikon, der har været involveret i digital marketing, lige fra de sociale mediers revolutionerende kræfter først begyndte at skabe røre inden for salg og reklame. Som pioner inden for influencer-marketing har hun udviklet en stor følgeskare online og underviser i det eneste fuldstændig godkendte fag i influencer-marketing i verden på UCLA og University of Texas. Amanda arbejder i dag som Chief Marketing Officer ved Valeo Securities.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.