Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Er du et menneske som mig, et menneske, som arbejder hen mod et mål, laver planer og bygger op? Er du et menneske som mig, som ingen tid vil spilde, men som vil bruge sine dage, sin tid, sit liv på at få det liv, du fortjener? Er du et menneske som mig, som elsker at sætte flueben, når tingene lykkes, og derefter arbejder videre?Så er denne månedsbog noget for dig.Dette er bogen, hvor du kan tydeliggøre din mål og ønsker og drømme. Dette er bogen, hvor du kan virkeliggøre dine mål, så du kan handle dagligt på dem i 30 dage. Dette er bogen, der rummer metoden, jeg har brugt for at skabe Mettes Univers. Dette er bogen, der virkeliggør dine drømme. Dette er bogen, der er din nye bedste ven.Vil du som jeg gå et trin højere op? Vil du som jeg fylde pladsen ud? Vil du som jeg skabe det, du mangler?Så er vejen i MIN MÅNED her til dig.Om forfatterenMette Holm er privatpraktiserende psykolog og foredragsholder. Hun driver desuden den succesrige livsstilsblog MettesUnivers samt uddannelse af skyggevejledere. Mettes omdrejningspunkt er at flytte kvinder ud af offerrollen og ind i et mere meningsfyldt liv. Mette står bag en række succesrige bogudgivelser: Elsker mig for evigt (2016), Boost din selvkærlighed (2016), Det du siger, er du selv (2017), Dronningeføde (2018), Højt at flyve (2018) samt kalenderen Mit år (2017, 2018 & 2019). Desuden sender hun hver dag et selvkærligt boost til 80.000 kvinder (og enkelte mænd).
Hver fjerde kvinde i dag mellem 16-27 år har det psykisk dårligt. Kender du hende? For ikke at sige dem. I dag står vi over for det faktum, at flere unge har ondt i livet.Stress, angst, præstation og dårligt selvværd blandt unge er emner, som har fyldt og stadig fylder meget i den daglige debat. I dag behandler vi i langt højere grad, end vi forebygger, og ofte er det svært at sætte plastre nok på et sår, som både er stort og blødende. Camilla Larsen har udviklet og skabt bogen Mellemrum, som et bidrag til forebyggelsen.Bogen er tiltænkt som en håndsrækning til alle unge, som på den ene eller anden måde tumler med noget i deres dagligdag. Det kan være alt fra et stressende studie eller arbejde, fremtidsskrubler, høje krav til sig selv, ensomhed, selvkritik, mangel på selvomsorg, selvindsigt, nærvær, ro eller lignende. Den eneste forudsætning for en konstruktiv oplevelse med bogen er, at man tilgår bogen med et åbent sind, en nysgerrighed og en lyst til at bruge den.Ved brug af bogen kan den enkelte selv forme de nødvendige rammer, der skal til for at skabe et trygt rum, fjernet fra unødvendigt støj og præstation. Her er arbejdet med sig selv i fokus. Gennem et nærværende arbejde kan den enkelte øge kendskabet til sig selv og derved være mere robust over for livets mange udfordringer. Samt lære at håndtere og arbejde med det indre og ydre pres, som kan opleves i dagligdagen.Mellemrum er skabt som en hybrid mellem digte, illustrationer, enkelte øvelser, en evighedskalender samt sider til egne notater. Titlen indikerer, at bogen er tænkt som et frirum mellem alle ens daglige gøremål, drømme, sociale medier, uddannelse, job, fremtidsskrupler og følelser. Bogen skal give plads til eftertænksomhed, ro og refleksion i en travl og konkurrencepræget hverdag, hvor i morgen kan fylde mere end i dag.Alle digte i bogen er skrevet gennem en årrække og afspejler tanker, følelser og problemstillinger, som forfatteren har oplevet eller følt gennem eget arbejde med sig selv. Illustrationerne i bogen er også tegnet af forfatteren.Bogens kalender gør det lettere at implementere værktøjet i den enkeltes dagligdag og derved øge anvendelsen. Bogen er udfyldt med nøje udvalgte øvelser af forskellig art og udviklet i sam- arbejde med personer, som besidder fagspecifikke, relevante kompetencer. Man behøver ikke at begynde ved første side. Bogen er lavet, så man kan springe rundt i den efter behov.Om forfatterenCamilla Bundgaard Larsen (født i 1993), er opvokset i Skive og bosat i Aarhus. Hun er uddannet designteknolog med speciale i visual fashion communication og har desuden taget flere forfatterkurser, kurser i psykologi og kunsthistorie, har virket som skribent, content- og app-udvikler og er uddannet guide inden for strala-yoga. Instagram: @camilla_blarsen
Hvad vil det sige at blive overnaturlig ? Forestil dig, at du kan lære at træne din hjerne til at tune ind på frekvenser bag ved den materielle verden og få adgang til oversanselige niveauer af bevidsthed. At du kan blive i stand til at skabe en krop og et nyt sind og frigøre dig selv fra fortiden, transformere din biologi og opnå dybtgående healing. I denne revolutionerende bog viser Joe Dispenza, hvordan helt almindelige mennesker som du og jeg kan lære at aktivere vores overnaturlige kræfter og skabe den fremtid, vi ønsker os.Joe Dispenza, der er bestsellerforfatter til Placeboeffekten, trækker på den nyeste forskning inden for neurovidenskab, epigenetik og kvantefysik. I bogen her, vil du lære hvordan du kan genopbygge din krop til et nyt sind, flytte din bevidsthed ind i kvantefeltets uendelige muligheder og skabe din fremtid, før den ankommer. Gennem øvelser, der spænder lige fra Mind Movie til en gående meditation og en teknik til at styrke immunforsvaret udelukkende gennem tankens kraft, giver han dig en lang række redskaber, der kan hjælpe dig til at træde uden for den fysiske verden og ind i en ny virkelighed.
Rikke Rasmussen er clairvoyant, spirituelt medie og healer, og hendes livsmission er at gøre den spirituelle verden tilgængelig for alle mennesker. Vi er nødt til at forbinde os til den åndelige verden, hvis vi for alvor skal finde os til rette i tilværelsen og inderligt mærke, hvor heldige vi er at være i live.Det handler om nærvær, samhørighed og medmenneskelighed og om alt det, vi ikke kan se, veje og måle, men som er akkurat lige så virkeligt, som vores fysiske verden.Alt er energi! Og vi er allesammen ved at tage et kvantespring ind i en ny tid, hvor vi vil gøre mere brug af intuitionen. Det spirituelle liv sætter fokus på glæden og det, at vi mennesker er sjælelige væsener, der har adgang til åndelige indsigter, som giver livet substans og meningsfylde.Luk øjnene og begynd at se – Rikke guider dig i Find ind til sjælens lys ind i en for mange endnu ukendt verden i, og hun lærer dig at kontakte dine egne evner til clairvoyance og healing.Denne bog er et første skridt i retningen af at begynde at leve mere i overensstemmelse med dig selv og den vej, du ønsker at gå i livet.Lær omIntuitionHealingClairvoyanceChakrasystemetEnergikroppenReinkarnationSjælekontakt og tegn fra den anden sideHvordan universet guider dig og meget mere …Rikke Rasmussen er en af Danmarks dygtigste clairvoyante, og hun kendt fra adskillige tv- og radioprogrammer og podcasts. Hun er dybt passioneret omkring arbejdet med klienter og med formidlingen af den åndelige indsigt, vi mennesker har brug for.Rikke har gennem mange år undervist og holdt udsolgte foredrag og klarsynsdemonstrationer, og hun har omkring halvandet års ventetid på en session i sin praksis.Privat lever hun med sin mand og deres tre børn nord for København
Richard J. Davidson har studeret hjernemønstre hos tibetanske lamaer og har kunnet påvise meditations gavnlige effekt på hjernen. DIN HJERNES FØLELSESMÆSSIGE LIV er en samlet fremlæggelse af de sidste års opdagelser omkring hjernens smidighed og påvirkelighed og specifikt, hvad denne hjerneforskning kan lære os om sindets indretning, om vores forskellighed og om vores individuelle muligheder for at påvirke os selv og øge vores livsglæde.Bogen vil præsentere videnskabelig dokumentation for, hvorfor vi føler og reagerer, som vi gør. Den vil appellere til de mange, der ønsker at gå et skridt videre end populærpsykologien. Den vil give samleveren bedre mulighed for at forstå kærestens humørsvingninger, forældrene bedre mulighed for at forstå deres børn og bedsteforældrene mulighed for at optimere deres aldring.Richard J. Davidson er hjerneforsker og medvirkede i de samtaler mellem Dalai Lama og førende videnskabsfolk, som blev beskrevet i Goleman-bogen Destruktive følelser.
Perfektion. Hvad enten det handler om arbejdsliv, familieliv eller fritidsinteresser, er det umuligt at opnå. Alligevel stræber mange efter det. Bogens omdrejningspunkt er de udfordringer og konsekvenser, der følger med livet som perfektionist, samt hvordan man med egenterapeutiske øvelser kan arbejde sig væk fra perfektionismens uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre. Et menneskes stræben efter perfektion kan bunde i flere ting. For mange er det en måde at stræbe efter at blive mere lykkelig, hel, accepteret eller god. Altså et godt menneske. Hovedparten af perfektionister synes ikke selv, at de er perfekte. Mange ved dog samtidig godt inderst inde, at de konstant forsøger at optimere sig selv for at blive det. Men det kan have alvorlige konsekvenser at stræbe efter det perfekte selv, det perfekte liv, de perfekte mål. Mange har sideløbende psykiske vanskeligheder, og hovedparten søger ikke professionel hjælp. I hvert fald ikke førend problemet har ført store vanskeligheder eller mere alvorlig psykisk lidelse med sig. Typiske følgevirkninger er blandt andet stress, angst, depression, manglende livsglæde eller mening i livet samt lavt selvværd. Bogen henvender sig til mennesker, der ønsker at arbejde med sig selv, og mennesker, der lever sammen med eller kender en perfektionist og ønsker øget forståelse. Bogen er også relevant for behandlere, der arbejder med perfektionisme og gerne vil vide mere om, hvordan man kan forstå og arbejde terapeutisk med perfektionisme. Anden del af bogen er øvelsesorienteret og handler om, hvordan man ved hjælp af refleksionsopgaver kan påbegynde arbejdet med at reducere sine perfektionistiske tendenser og søge hen imod et lettere og friere liv. Om forfatteren Marie-Louise Vandborg Svane Dehn er autoriseret psykolog og videreuddannet specialist i psykoterapi og klinisk psykologi med særligt speciale i depression, angst, stress, og perfektionisme. Hun har i løbet af de sidste 10 år arbejdet i psykiatrien og har ved siden af privatpraksis, hvor hun har klientforløb, supervisionsforløb og undervisningsopgaver. Marie-Louise skriver løbende artikler og vandt i 2009 en pris for formidlingsevnen i forbindelse med fremlægning og formidling af en litterær forskningsundersøgelse blandt Gentofte Hospitals netværk for unge forskere.
Når sorgen rammer, kan det føles, som om alt lys slukkes, og livet bliver mindre og mere tyst. Men sorg har et budskab. Sorg ønsker en stemme og en plads. For sorg er ikke bare sorg, og mørket behøver ikke at være så mørkt. Denne lille håndbog på din rejse i sorgen viser dig, at der er nye veje og lys for enden af tunnelen.Det handler om at erkende sorgen og se den dybt i øjnene. Når du først har taget et kærligt favntag med den, vil savnet falde til ro i dig, og du vil finde styrken til selv at udfylde tomrummet efter det, du har sagt farvel til.Om forfatteren Mette Holm er privatpraktiserende psykolog og foredragsholder. Hun er succesrig udgiver af en stribe bøger og driver desuden livsstilsbloggen Mettes Univers. Hendes omdrejningspunkt er at flytte kvinder ud af offerrollen og ind i et mere meningsfyldt liv. Mette sender hver dag et selv kærligt boost til 80.000 følgere. Se mere på www.mettesunivers.dk
At kærlighed er svært, er ikke nogen hemmelighed. Men der er faktisk noget, du kan gøre ved det. Denne bog er en kærlig og konkret guide til, hvordan du skaber det parforhold, du ønsker dig.Mange af os bøvler med kærligheden, men de færreste af os er bevidste om, hvorfor vi gang på gang ender i konflikt i stedet for i det forhold, vi ønsker os. Kærlighed oppefra giver dig værktøjerne til at forstå, hvad der er svært for netop dig i kærligheden, og hvordan du kan bruge den viden til at opnå det, du drømmer om i kærlighed.Med afsæt i OPPE-teorien hjælper psykolog Mette Holm dig til at anvende den metode, hun har brugt i sit eget kærlighedsliv. Du lærer at få øje på og gøre dig fri af de usunde mønstre, som vi hver især ubevidst bærer med os i kærlighedsrelationen, og du lærer, hvordan du lægger dem bag dig og bevæger dig videre.Bogen er til dig, der bøvler med kærlighed og gerne vil tage styringen i dit eget kærlighedsliv, hvad enten du er single, i et parforhold, netop kommet ud af et forhold eller igennem en skilsmisse. Metoden bliver serveret kærligt og så enkelt, at du kan tage den ud af bogen og gøre den til en indgroet del af din hverdag, tankegang og tilgang til kærligheden.Om forfatteren Mette Holm er privatpraktiserende psykolog og foredragsholder. Hun er succesrig udgiver af en stribe bøger og driver desuden livsstilsbloggen Mettes Univers. Hendes omdrejningspunkt er at flytte kvinder ud af offerrollen og ind i et mere meningsfyldt liv. Mette sender hver dag et selv kærligt boost til 80.000 følgere. Se mere på www.mettesunivers.dk
Kender du det, at du: - tænker på mad og kost konstant? - har prøvet alle slankekure, der findes? - bekymrer dig om din krop og vægt hele tiden? - har en meget sort/hvid eller alt-eller-intet-mentalitet omkring mad? - ofte kommer til at overspise eller spise mere, end du behøver? - ved alt om, hvad du burde spise, men kan bare ikke efterleve det alligevel? Hvis du kan svare ja til alle punkter, så døjer du formentlig med en begrænsende slankekursmentalitet. Rigtig mange mennesker i den vestlige verden – især kvinder – har et meget anstrengt forhold til mad. Det skyldes til dels de urealistiske kropsidealer, der i mange år har hersket i vores kultur, som lægger et ekstra pres på vores forhold til mad – men også den meget begrænsende tilgang, vi i mange år har brugt til at bekæmpe udfordringer med mad og vægt. Forskning har for længst fastslået, at simple slankekure ikke virker, men alligevel hersker disse hurtigløsninger i stort omfang i vores kultur – og den mentalitet, der følger med dét at gå på slankekur, er ofte mere ødelæggende for vores vægt, sundhed og forhold til mad i længden, end det er gavnligt. Udfordringer med mad og vægt handler ikke bare om viljestyrke eller selvdisciplin, men det handler især om at lære at forstå vores naturlige mentale og fysiologiske overlevelsesmekanismer og lære at arbejde med dem – frem for at arbejde imod dem. Det er ikke nok bare at vide (eller fortælle os selv), hvad vi burde eller ikke burde spise. Vores psykologi omkring mad fungerer ofte stik modsat af, hvad vi tror, og derfor kan det være alt afgørende at have den rette mentalitet omkring mad og vægt for at kunne balancere vores forhold til mad på en naturlig og holdbar måde. I denne bog bliver du konfronteret med de begrænsende overbevisninger omkring mad, krop og vægt, der måske ofte får dig til at overspise mere og have et mere ubalanceret forhold til mad, og du får samtidig konkrete redskaber og løsninger til at skabe en mere styrkende og positiv mentalitet omkring mad, der naturligt kan styre din spisning i en mere balanceret retning. Om forfatteren Jette Uhre er Spisepsykologi-coach og Mindful Spisning-ekspert. Hun har selv tidligere haft et svært forhold til mad og kæmpede i mange år med overspisning, vægtproblemer, slankekursmentalitet og et negativt kropsbillede.
Hvorfor får vi smerter i muskler og led?METAfys er kombination af min viden fra fysioterapi og METAsundhed.I 2009 fik jeg en kronisk sygdom. Det var et kæmpe slag for mig. Jeg var syg, afkræftet, vægten var alt for lav, og udsigten til at skulle være på medicin resten af livet var ubærlig.Det stod klart for mig, at hvis jeg ville have det godt, måtte noget forandres i mit liv. Samtidig var jeg overbevist om, at nogen måtte kunne helbrede dette – jeg satte mig for at finde dem og lære det, de kunne.Dette bragte mig ud på en rejse på mange planer, og tingene tog for alvor fart da jeg begyndte at bruge METAsundhed. I dag har jeg det rigtig godt; er symptomfri og lever et liv, jeg er glad for.METAsundhed - hvad er det?- METAsundhed er en analysemetode, hvor du får indsigt i, hvilke følelsesmæssige ubalancer der er i spil, når vi har fysiske eller psykiske symptomer.- METAsundhed er unik, idet vi meget specifikt arbejder med de følelser, der er forbundet til et specifikt symptom.- METAsundhed lader os forstå hvad vores krop ønsker at fortælle os.Hvad psyken undertrykker - udtrykker kroppen
”Terapeuternes Mysterieskole” er Muhl/Ben-Davids andet fællesprojekt efter den succesfulde udgivelse af cd’en ”To Heal The Space Between Us”, som udkom sensommeren 2011 og på fire måneder nærmer sig 6000 solgte eksemplarer. Begge udgivelser er nært tilknyttet parrets Mysterieskole, som nu kører på tredje år med over 300 deltagere.Hvorfor er ”Terapeuternes Mysterieskole” aktuel i dag?- Fordi mange mennesker i dag har forladt kirken og søger et nyt spirituelt ståsted.- Fordi fundene af de såkaldte apokryfe skrifter bringer os nærmere den filosofi, som Jesus prædikede.I år 325 udvalgte en gruppe gejstlige de tekster, som i dag udgør Det Ny Testamente. Samtidig udelukkede man nøje de skrifter, som gav menigmand nøglen til personlig udvikling, og som understregede vigtigheden af ligeværdighed mellem blandt andet kønnene. Magtsyge biskopper og paver har i århundreder præget vores kultur med skyld og skam, hekseafbrændinger, blodige korstogter og dæmoniseringer. I fortrængningen af det kvindelige element er kirken blevet gold. Derfor har størstedelen af den danske befolkning i dag ikke noget reelt eller dybere forhold til kirken, og søger i øst og vest efter et spirituelt ståsted uden at vide, at Essenernes og de alexandrinske terapeuters tradition, i hvilken Jesus Nazaræeren og Maria Magdalenen blev uddannet, stadig er aktiv og tilgængelig. Det er en tradition, der bygger på nogle meget enkle principper, hvis mål er at åbne hjertet og højne bevidstheden gennem teoretisk, praktisk og meditativt arbejde med etik, åndedræt, lyd, medfølelse, healing, humor, taknemmelighed og en grundlæggende fornemmelse for tilværelsens under.I ”Terapeuternes Mysterieskole” indføres læseren i ældgamle og højaktuelle mysterier som: Brudekammermystik · Ildvognsmystik · Gralsystemet · Komplementaritet · Ligestemthed · Smertekrop · Tonen fra Himlen · T-Korsets Vej · Myten om Miriams Brønd og Elias’ Bjerg · Lyd, healing og transformation · Det Guddommelige Sprog · Gralsang Githa Ben-David er lydterapeut, sanger, komponist og forfatter. Hun har skabt sit eget lydterapeutiske system og står bag en omfattende trilogi om lydterapi. I januar 2012 startede hun en to årig Certificeret Uddannelse i Vokal Lydterapi.Lars Muhl har et utal af cd’er bag sig og er kendt som en af landets fremmeste sangskrivere. De seneste 16 år har han helliget sig en tilværelse som foredragsholder og forfatter og har bl.a. skrevet Gralstrilogien. Flere af hans bøger er udkommet på russisk, norsk, engelsk og tysk. Privat er de to gift og har sammen skabt Gilalai – Institut for Energi og Bevidsthed.
Healing med hjertet er den første bog om PeakStates og regressionsmetoden Whole-Hearted Healing™, der udkommer på dansk.Ifølge PeakStates grundlægges fundamentet for de fleste ubehag og traumer før fødslen og derfor er det også her healingen og forløsningen sker. I bogen beskriver forfatteren ud fra en anvendelsesorienteret synsvinkel, hvordan man med Whole-Hearted Healing™, kan ”rejse” tilbage i sin egen biologiske udvikling og forløse traumer. På rejsen benyttes den kinestetiske oplevelse til at fastslå typen af traumet, samt hvilket healingsværktøj der skal anvendes. Bogen henvender sig til terapeuter og selvhealere.”Whole-Hearted Healing™ var et kvantespring i min personlige udvikling.” Lars Mygind
Meningen med denne bog er ikke at den skulle være særlig lang, men skal være en slags lille guide til de mennesker, der ligesom jeg selv, er interesseret i at være deres egen mester og selv tage styringen og ansvaret for deres liv, samt at formidle indsigter, til almindelige mennesker, som ikke til daglig, fokuserer så meget på hvad årsagerne til eventuelle kropslige symptomer er, og give forslag til hvad man selv kan gøre for at forbedre og ændre sit liv i en anden og måske bedre retning.
Har du svært ved at opnå det, du gerne vil? Ryger du hele tiden ud af fokus? Ender du med at stresse rundt for at imponere alle andre i stedet for at gå efter dine egne mål? Bare rolig. Du er ikke den eneste, og i denne bog lærer du at vende blikket mod dig og gøre det hårde let, så du kan komme i mål.Når du mestrer det, har det så vilde effekter. Det bygger dig op. Det styrker dit selvværd. Det booster din selvtillid. Det skaber kort sagt et solidt fundament, som gør, at du kan stå stærkere i alle andre aspekter af livet.I Selvimponering får du en tilbundsgående forståelse af selvimponeringens hvad, hvorfor og hvordan. Du bliver trin for trin guidet til selv at blive stærk i selvimponeringens kunst, og du bliver opmærksom på de faldgruber, du for enhver pris skal undgå at falde i.Med en blanding af teori, redskaber og træninger deler Mette Holm kærligt og meget konkret ud af sin viden og erfaring for at klæde dig grundigt på til at gå ud at skabe et selvimponerende liv.Om forfatterMette Holm er privatpraktiserende psykolog og foredragsholder. Hun er succesrig udgiver af en stribe bøger og driver desuden livsstilsuniverset Mettes Univers. Hendes omdrejningspunkt er at flytte kvinder ud af offerrollen og ind i et mere meningsfyldt liv. Mette sender hver dag et selv kærligt boost til 80.000 følgere. Se mere på www.mettesunivers.dk
Sjælens mange liv er en livsbekræftende bog, som hjælper dig med at slippe alt det, du ikke har brug for, så dit indre lys kan skinne frit igennem fra sjælen. Teresa Thaning er dansk forfatter og spirituel lærer, der bibringer ny spirituel viden, som kan forandre dit liv. Sjælens mange liv indeholder blandt andet: · Cases om tidligere liv og deres forbindelse til nuet · Viden om sjæleforbindelser og hvordan vi alle er forbundne · Udvidet viden om hvad karma er, og hvad den betyder for dit liv · En guide til hvordan du kan heale dig selv · Redskaber, der kan transformere dit liv Teresa Thaning tager udgangspunkt i egne erfaringer og sine danske cases. Hun beskriver tankens skabende kraft, hjertets healende potentiale, kommunikation mellem sjæle, reinkarnation og den helende virkning i forløsningen af karmiske bånd. Bogen indeholder 30 cases både med Teresa Thanings egne oplevelser og med de livstransformerende processer, som hendes klienter har gennemgået. De viser bl.a. hvordan man ved indsigt i tidligere liv og i karmaens natur kan løse problemer i dette liv og skabe sig et liv, hvor glæden blomstrer. Teresa Thaning er spirituel lærer, clairvoyant og forfatter. Hun afholder sessioner, kurser, foredrag og retreats i ind- og udland og er ejer af Thaning Energy Healing.
Shamanisme bliver alt for ofte opfattet som eksotisk og spændende hokus pokus, hvor det gælder om at kaste forbandelser og udøve woodoo. Den opfattelse holder ikke. Michael Harners Shamanens vej er en guide til kraft og healing, både en mere personlig indføring i shamanistiske metoder og en indføring i de ældgamle shamanistiske metoder, der er blevet brugt af indfødte overalt på jorden, fx på det amerikanske kontinent, i Asien og i Australien i århundreder, ja årtusinder."Jeg selv praktiserer shamanisme; ikke fordi jeg forstår, hvorfor det fungerer, men simpelthen fordi det virkelig gør ... Jeg tilbyder dig en del af denne strategi og byder dig velkommen til det ældgamle shamanistiske eventyr."Michael Harner
Englene er dine beskyttere, vejledere og healere. De kan blive dine bedste venner. Jo mere du lærer om hvordan du kan samarbejde med englene, jo mere effektivt kan de hjælpe dig. De kan vise dig et glimt af dit eget Højere Selv, når de tager dig til lysets højder. Lær om de ti trin, der kan få englene til at blive en del af dit liv og vær forberedt på overraskelser, når de besvarer dine bønner.
Denne bog er til dig, som gerne vil slippe en dårlig vane for altid og skabe en bedre version af dig selv. Dårlige vaner smadrer ofte mere, end du måske ved af. De spinder et net af negative tråde ud til andre områder af dit liv. Men tager du fat om bare én dårlig vane, vil det påvirke dit liv positivt. Se det som ringe i vandet, der bevæger sig længere ud end først antaget.Du kan bruge denne bog, hvis du fx vil holde op med at bide negle, overspise eller bekymre dig. Bogen kan også hjælpe dig, hvis du tjener for få penge, har en dårlig vane i dit parforhold, går for sent i seng, bruger for meget tid på sociale medier og fjernsyn, skælder for meget ud på dine børn eller noget helt andet. Bogen og dens metode fungerer som en schweizerkniv, der har potentiale til at komme alle slags dårlige vaner til livs.Bogens forfatter trækker på de tusindvis af konsultationer, han har haft som metakognitiv terapeut og hypnoterapeut. Han tager dig med hele vejen rundt om din dårlige vane og giver dig en dybere forståelse for, hvorfor du har skabt et behov for den. Gennem et program på seks enkle trin lærer du at erstatte din dårlige vane med nye fysiske handlinger og at sætte dig delmål på vejen mod at blive fri. Spørgsmål og øvelser opfordrer dig til at handle aktivt på det, du læser, så du kan slippe din dårlige vane for altid.Om forfatterMagnus Maimonide er certificeret metakognitiv terapeut og certificeret hypnoterapeut. Han er også certificeret Peace Power Qi Gong-instruktør og har mange års erfaring med meditation. Desuden leder Magnus Familie Master Uddannelsen sammen med sin kone, hvor han uddanner i Bevidst forældreskab. Magnus var på landsdækkende TV 2 i 2017 i programserien Den perfekte opdragelse? Han har i sin klinik i Nordsjælland haft over tusinde konsultationer med både børn, unge og voksne med forskellige typer udfordringer. Denne bog og dens metode giver læseren essensen af Magnus’ effektive terapeutiske arbejde.E-bogen er lavet i fixed format
UDFORSK CHAKRAERNES PSYKOLOGII denne banebrydende bog anlægger Anodea Judith et friskt syn på Østens yogabaserede chakrasystem og sætter det i perspektiv ud fra den vestlige tænknings rammer. Ved at udforske chakraerne igennem jungiansk psykologi, kropsterapi, udviklingsteori og metafysik, skaber hun et elegang og praktisk system til at rette op på energiubalancer og styrke den mentale og fysiske sundhed.Hvert af kapitlerne fokuserer på et enkelt chakra, og begynder med en beskrivelse af dets kendetegn og identitetstemaer. Anodea Judith beskriver derpå chakraets særlige udviklingsmønster, dets sårbarhed for bestemte traumer og overgreb, og hvordan det kan holdes i balance. Den unikke kombination og østlige og vestlige teorier kaster lys over personlighedsudviklingens spirituelle natur, og hvordan den passer ind i kroppens strukturelle logik.Slip sjælen fri forener ubesværet psykologi og spiritualitet og skaber en medrivende fortolkning af chakrasystems og dets relevans for nutidens vesterlændinge.Bogen giver en klar ramme for helhed og transformation og yder dermed et vigtigt bidrag til menneskehedens evolution. Slip sjælen fri er den mest velorganiserede og læsevenlige beskrivelse af den højeste bevidstheds manifestation i det menneskelige krop-sind, der nogensinde er skrevet.En af menneskehedens næste opgaver er at integrere disse to forskellige, men komplementære verdenssyn, og Anodea Judith har taget et kæmpeskridt i den retning.Slip Sjælen Fri er udarbejdet i et tæt samarbejde med ID ACADEMY, hvor den indgår, som en vigtig del af undervisningen på psykoterapeutuddannelsen.
Denne bog tager sit udspring i et personligt og dybdegående møde med den ældgamle tradition, der i østen kaldes chadao, ’teens vej’. Bogen er et stort skridt ind i den bredtfavnende verden af te og den tætte forbindelse, denne kultur har med meditation. Du vil blive guidet i nogle af de traditionelle tebrygningsmetoder på en jordnær og poetisk facon.Foruden at få en praktisk fornemmelse for tebrygning og værktøjerne til at navigere i denne komplekse proces, giver bogen også refleksioner omkring, hvordan te kan bruges som element til at udvikle og forfine et roligt og oprigtigt sindelag. Te har sine filosofiske rødder i zen-buddhismen og taoismen, og det vil være dette udgangspunkt, der ligger til grundlag for forbindelsen mellem meditation og te.Det personlige islæt har stor betydning, da te kan akkompagnere ethvert individ og tilpasses alles dagligdag. Det vigtigste er den interne rejse, man begiver sig ud på, når man vælger at åbne for sine sanseindtryk og lader sig dykke ind i den nærværende og fleksible te-verden. Her er der plads til, at alt, hvad vi er, bliver omfavnet, og her kan vi kultivere et sind, der uforstyrret ser den verden, vi lever i.Om forfatterenMarcus Udsen Grandjean er uddannet human fysiolog og har beskæftiget sig med zen-buddhisme og praktiseret te-kulturens storslåede filosofi igennem mere end 12 år. Marcus har afholdt workshops, retreats og foredrag om te og meditation. Marcus har valgt en egenhændig og indsigtsfuld tilgang til at lære om te, meditation og alle de aspekter, der følger med. Derfor var rejsen mod at skrive en bog om netop dette emne en naturlig forlængelse af de mange timers fordybelse i denne nærværende og poetiske praksis.
For 3 år siden levede jeg et liv med lavt til loftet. Jeg mærkede ingen passion, og drænende relationer, lavt selvværd, ondt i sjælen og opgivelse fyldte det meste i mig. Når mit vækkeur ringede, kunne jeg kun få øje på ét lyspunkt: At jeg senere samme dag igen ville ende i min seng. Jeg var udkørt. Jeg var trist. Og jeg havde næsten givet helt op. Men så skete der et mirakel ... Josefine Valentin har knækket koden til personlig succes. I dag kan hun bl.a. skrive forfatter, skodesigner, foredragsholder, coach, blogger og influencer på CV’et. Blot tre år efter det, hun kalder sit livs store nedtur. Hverdagsstrategier er en håndbog til dig, der ønsker at vende skuden og komme ud af den negative spiral. Dig, som føler dig handlingslammet og præget af negativ tænkning og manglende overskud. Med udgangspunkt i sine personlige erfaringer og oplevelser giver Josefine sine bud på små strategier og værktøjer, der kan hjælpe dig videre, når sindet føles tungt, og hverdagen spænder ben. Bogen er samtidig en personlig og livsbekræftende fortælling om at finde vej ud af mørket. Ligesom i sin første bog, Vilje slår talent, skriver Josefine på en levende og hudløst ærlig måde, der rammer hjertet og sætter sig i smilebåndet. Om forfatteren:Nordjyske Josefine Valentin har på få år skabt et stærkt personligt brand og en succesfuld karriere som influencer, blogger, foredragsholder, designer og forfatter. Hun har flere end 63.000 følgere på Instagram, hvor hun især er afholdt for sin bundærlige facon og sit optimistiske sind. Josefine har bl.a. holdt foredrag under overskrifter som ”Digital dannelse”, ”Vejen til personlig succes”, ”Jeg vil være glad” og ”Stå ved, at du er vigtig”, og i 2019 udgav hun sin første bog med titlen Vilje slår talent. Hun er desuden certificeret NLP-coach.
Om den japanske Reiki-healingmetode. Bogen beskriver et væld af healingmetoder, herunder de grundlæggende håndpositioner for healing og anvendelsen af Reiki-energien både med og uden brug af symboler. Der er tillige en indføring i åndedræts- og meditationsøvelser til personlig og spirituel udvikling. Endelig er der en historisk-faglig beskrivelse af den historiske baggrund for Reiki metodens oprindelse og udbredelse. Denne bog har siden 2003 tilført den eksisterende Reiki-litteratur væsentlig ny information og bør indgå i enhver Reiki-udøvers bibliotek.
Ind i taknemligheden udfolder, hvordan taknemlighed kan forvandle vores liv og gøre det mere intenst og kostbart. Bogen henvender sig til dem, der selv ønsker at arbejde med taknemlighed, og som efterspørger en grundigere indførelse i begrebet. Herunder også de forhold, der skal sættes lys på, når man vil dybere ind i taknemligheden. Bogen er fyldt med praktiske eksempler på, hvordan taknemlighed kan sætte sit præg på hverdagen. Endvidere belyses taknemlighed ved hjælp af passager hentet fra litteraturen, religionen og historien. Forfatteren kommer rundt om taknemlighedsbegrebet og udforsker bl.a. følgende temaer: Veje ind i taknemligheden Taknemlighedens pris Hvordan du opdager din egen utaknemlighedTaknemlighed og børn Kritik af taknemlighedsbegrebet Den foruroligende taknemlighed Endelig præsenteres læseren for en mangfoldighed af forskellige utraditionelle taknemlighedsøvelser, således at der kan findes øvelser for hver en smag. Om forfatteren:Martin H. Laursen (1966) er aut. psykolog og har tidligere arbejdet som adjunkt på lærerseminarier i Haslev, Jelling og Aarhus. Har siden 2008 arbejdet med kræftpatienter, også i den palliative fase, med fokus på, hvordan livet bedst leves på trods af de begrænsninger, som alvorlig sygdom medfører. Martin har holdt kurser i, hvordan vi kan få øjnene op for de betydningsfulde dimensioner i livet ved at forholde os til vores egen død. Han har selv dyrket meditation i en længere årrække og er knyttet til meditationscentret Tigerens Rede i Gedved. Han har tidligere udgivet Abduktiv undervisning og læring (2017).
"Når naturen heler barndomstraumer - et inspirationshæfte om naturterapi" er en bog baseret på faglig viden og erfaringer med at bruge naturen i arbejdet med at hele barndommens traumer.I vores tilfælde blandt børn og unge, der kæmper med følgerne efter alkohol- og stofmisbrug i familien. Vi har erfaret, hvordan det at se og opleve naturen kan være med til at hele traumer, og mindske stress, fordi man finder en indre ro i naturen - fødder i græsset, mad over bål og afslapning og meditation med hele kroppen placeret mod jordens underlag. Bogen kan bruges i mange forskellige sammenhænge og bidrager med konkrete eksempler og øvelser i forhold til, hvordan naturen kan være en del af en helende proces. Der er blandt andet eksempler på, hvordan elementer fra naturen kan gøre svære emner nemmere at tale. Psykoterapeut David BR Camacho, som står bag bogen "Grøn terapi", skriver sådan her i sit gæsteforord: "Denne lille bog ser jeg kan gøre stor gavn for mange familier i Danmark, da den er bygget op af fine små lettilgængelige redskaber, øvelser og samværsbeskrivelser. Det er lige præcis sådan en håndbog der kan gøre en forskel. En bog, der kan åbne endnu mere op for, hvordan naturen kan bidrage til, at mennesket kan få endnu mere gavn af den, samt at vi som mennesker kan blive bedre til at mærke vores forbundethed med den. Som læser vil du finde masser af inspiration til bålmad, vandringsture og naturoplevelser, der kan styrke dit eget system og som også kan styrke fællesskabet i familierne i naturen.
Din Skytsengel kender dig allerede.Han eller hun kender dig bedre end nogen anden i hele universet....Denne bog introducerer dig til din skytsengel til stor glæde for dig selv, din familie og dine venner. At møde denne specielle engel er lige så enkelt som at vende sig mod en person og sige: " Hej, jeg kunne godt tænke mig at lære dig at kende." Hvis du virkelig ønsker det, så er der ingen forhindringer for at din skytsengel kan blive din bedste ven. Bogen fortæller hvordan du kan opnå denne kontakt.
Dine syv Energicentre vil give dig stor per-sonlig indsigt og magtfulde redskaber til at skabe din egen balancerede helhed baseret på videnskaben om kroppens skjulte ener-gisystemer. Du vil finde gammel visdom fra verdens spirituelle traditioner, kombi-neret med moderne holistiske principper-der viser hvordan du drager omsorg for din sjæl gennem de syv udviklings stadier og hvordan du opnår positiv personlig vækst
Sound in Silence Effektiv imod Stress og SøvnløshedAfspændingssang med opladning af energisystemet. Sang og krystalskål i G – 20 min. En vuggesang til voksne/børn som afspænder kroppen og opløfter Sjælen i 26 vers. Virker på dybt cellulært plan, fordi gentagelse, tekst og sang beroliger det autonome nervesystem. Sangmeditation til Selvhealing. Sang og indisk Tanpoura i A - 32:20 min. Indiske tonenavne/Aaar-lyd (bevidsthed/underbevidsthed) styrker aktivitet i hjernebjælken (broen mellem højre og venstre hjernehalvdel) – kombineres med farver og energicentre. En helende vokal massage, som renser kroppens centralnervesystem samt åbner for bevidsthedslag fra Rod - Krone. Læs Booklet med uddybende oplysninger før du starter. Musik, sang, produktion v. Githa Ben-David
I A SEASONAL JOURNEY udfolder Fattima Loreen de fem sæsoner, som ifølge gammel kinesisk filosofi udgør hvert år: vinter, forår, sommer, sensommer og efterår.Alle sæsonerne kendetegnes af en unik sammensætning af energier, følelser og indtryk, der tilsammen udgør en rejse, vi alle må ud på. Rejsen byder på både udfordringer og velsignelser, der kan tage endeløse former. Derfor giver denne journal dig enkle værktøjer til at håndtere sæsonernes skiften og de ændringer, den medfører i dig selv; tegn dine drømme, tal kærligt til dig selv, vær åben.Fattima Loreen er spirituel mentor, foredragsholder og indehaver af Loreen Institute, Danmarks første skole for kinesisk ansigtslæsning og spirituel alkymi. I sin praksis kombinerer hun det spirituelle og det kunstneriske på missionen om at hjælpe folk med at genfinde deres indre magi.Loreen er forfatter til bogen Ansigtslæsning – enkle teknikker til at forstå ansigtets sprog.Emilie Helmstedt er den prisbelønnede danske designer bag mærket HELMSTEDT, som hun grundlagde i 2018. Samme år vandt hun Magasin Du Nord Fashion Prize, der hvert år uddeles til en spirende dansk designer. Hun har været udvalgt til Arts and Culture-sektionen af Forbes’ europæiske 30 under 30-liste og været finalist til LVMH-prisen. Hendes sprudlende, håndmalede designs er blevet verdenskendte og båret af bl.a. supermodellen Kendall Jenner.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.