Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Maiken er på flugt. Mest fra sig selv, men også fra noget rod, som hun ikke kan overskue. Hun er lige blevet alene, igen, og har skyldfølelser og ondt i hjertet. Hun har også mistet sit arbejde, og måske er hun ved at miste sin lejlighed. Maiken synes ikke, hun har fortjent al den modgang. Hun får job i Saudi-Arabien, hvor hun som antropolog skal følge en gruppe patienters kostvaner, fordi fedmen boomer i Mellemøsten. Maiken kommer med i en af patienternes kvindeløbeklub, hvor både en prinsesse og den fascinerende Jamila er med. Jamila er lidt af en mundfuld, og hun kan komme til at ændre Maikens liv. Sammen med Maiken og kvinderne fra løbeklubben får vi et unikt indblik i moderne kvindeliv. Vi møder et arabisk, smukt og eksotisk miljø, men diktaturet og det saudiske powerhouse viser også sit ansigt, og det har stadig fuldskæg. I det fremmede er Maiken nødt til at se sig selv i øjnene. Men måske kan hun også møde kærligheden, hvis hun tør åbne sit hjerte for det, der rent faktisk er der.
Til dig, der drømmer om en fantastisk fødsel, kommer to erfarne jordemødres komplette guide til alt, hvad du skal vide om din fødsel – redskaber, fødeteknikker, fakta, træningsprogrammer, mental og fysisk forberedelse, så du trygt kan gå dit barns fødsel i møde. Fantastisk Fødsel Metoden bygger på fem forudsætninger: forberedelse, ansvar, kontrol, teknik og afspænding, der tilsammen giver det bedste grundlag for at blive parat til at føde med glæde, styrke og overskud.
Dette er fortællingen om arven i de kvindelige slægter – hvor lys, skygger, sår, kærlighed, skam og frygt gives videre generation efter generation, indtil en kvinde SER slægtens arv, vælger at gøre op med den og dermed tager ejerskab over sin kraft. Det er en fortælling om mor-datter relationer, der ikke er kærlige eller velfungerende. Om rovdyr og usunde mødre der ikke magter at elske deres døtre og om døtre, der derfor tilføjes store sår.Uanset om du kan lide det eller ej, er du din mors datter. Det kan være din opvækst har tilføjet dig et dybt mor-sår og du livet igennem har kæmpet for at komme fri af din mors skygge.Måske har du som Snehvide været udsat for angreb og forgiftede æbler fra din mor, som har givet dig en tvivl på din egen eksistens og kraft. Men at have en destruktiv og giftig mor, giver dig også muligheden for at drage dybt ind i mørket, hente visdoms kraniet med ild, bryde arven og blive fri.Vejen til friheden går gennem at stole på dine sanser, din skelneevne og hukommelse. (Forside billedet viser den ufrie datter med det forgiftede æble. Visdomslyset og kraften skinner på hende fra kraniets dyb)
I opfølgeren til Colleen Hoovers #1 New York Times bestseller Uden håb (Hopeless 1) er det den charmerende fyr Dean Holder, der fortæller sin version af historien om Sky og deres forhold. Nogen gange er man tvunget til at se sig tilbage og acceptere sin fortid for at kunne se fremad og leve livet. Uden håb prøver Sky at forstå de hemmeligheder, minder og modsatrettede følelser, der opstår sammen med Dean, men hans fortid forbliver lidt af et mysterie. I Altid håb får man et indblik i hans følelsesliv og alt det, han er formet af. For det viser sig, at Dean er traumatiseret af et minde om en lille pige, og at han hele sit liv har forsøgt at frigøre sig fra en overvældende skyldfølelse. Han havde dog aldrig forudset, hvor hårdt det ville være endelig at møde den pige igen og finde den ro, han så desperat ønsker. Colleen Hoover er amerikansk forfatter. Hun skriver kærlighedshistorier med masser af sjæl og hjerte.
"Imagine what you'd do, if you FULLY believed in YOU! When you stop doubting your greatness, build unshakable self-worth and embrace who you are, you transform your entire life! WORTHY teaches you how, with simple steps that lead to life-changing results!"--Publisher's description.
I Kærlighedens Antarktis får den døde kvinde en stemme. Romanen handler om den unge narkoluder, Inni, og begynder med det bestialske mord på hende. I fortættede erindringsfragmenter fortæller Inni sin historie, der er fuld af smerte, men også rummer lysende momenter af kærlighed og ømhed. Hun fortæller om opvæksten med forældre, der lukkede sig om deres egen rus. Om tabet af sin højtelskede lillebror, der druknede i åen. Om det første skud heroin, der føltes som at blive voldtaget af en engel. Og om kærligheden til Shane og de to børn, Valle og Solveig, der blev anbragt i familiepleje. Kærlighedens Antarktis er en roman om udsathed, ensomhed og moderkærlighed, skrevet med stor ømhed for sine personer. "Fremragende anti-krimi." Politiken, 6 hjerter"Mesterlig. Uafrystelig." Berlingske, 6 stjerner "En lysende smuk, mytologisk og sprogligt syngende roman." Kr. Dagblad, 6 stjerner"Grufuld og smuk." Børsen, 5 stjerner"En uafrystelig roman, som viser, hvor forbløffende langt en forfatter kan gå, når idé, sprog og handling passer som fingrene i en håndsyet handske." Weekendavisen"Tragisk, tankevækkende og fuld af kærlighed." Information
"Farven lilla" er Alice Walkers mesterværk, som hun vandt en Pulitzer Prize og National Book Award for i 1982. Romanen foregår i 1930’ernes Georgia, USA, hvor afroamerikanske kvinders rettigheder var nærmest ikkeeksisterende, og de forventedes at finde sig i hvad som helst. Alice Walker fortæller om dem, der lod sig kue, og dem, der tog kampen op for at få et bedre liv.Den amerikanske forfatter og aktivist Alice Walker (f. 1944) er født i sydstaten Georgia og har blandt andet arbejdet som medredaktør af magasinet "Ms" og af det afroamerikanske tidsskrift "Freedomways". I 1982 vandt hun en Pulitzer Prize og National Book Award for sin mest kendte roman "Farven lilla". Alice Walkers bøger er blevet solgt i store oplag verden over, og hun er bredt anerkendt for sit virke i kampen for afroamerikaneres rettigheder."Alice Walker er overhovedet Amerikas mest interessante kvindelige forfatter i disse år. Med både Pulitzerprisen og The National Book Award i ryggen kommer nu hendes seneste roman til Danmark… Rå og gribende roman." – Politiken"Race, køn, klasse, kærlighed. Det hele bliver her til en menneskesag… Det er længe siden, at det sorte Amerika har talt så klart og stærkt." – Weekendavisen"Nogle bøger er så gode, at man får inderlig lyst til at begrænse sin anmeldelse til tre ord: Læs den bog! "Farven lilla" er en af dem." – Berlingske Tidende
Ny måned - ny by - ny mand. Stærkt vanedannende serie om et helt specielt år i Mia Saunders' liv. Mia skal skaffe 1 million dollars til at betale sin fars spillegæld. Hurtigt. Siden hun var barn, har hun taget sig af sin far og søster, og også denne gang beslutter hun sig for at tage sagen i egen hånd. Derfor bliver hun escortpige i Exquisite Escorts, og hendes mission er enkel: Hver måned rykker hun videre til en ny by, hvor en ny mand venter. I JANUAR flytter Mia ind hos sin første klient, den charmerende manuskriptforfatter Wes Channing, som har brug for en date til en række events i Hollywood. I FEBRUAR er hun muse for den berømte franske kunstner Alec Dubois og skal stå model for en række malerier til en stor udstilling i Seattle. Og i MARTS hyrer den rige, italienske restauratør Tony Fasano Mia som ledsager til en familiemiddag i Chicago. Mia har dog svært ved at glemme Wes. Men kærlighed er ikke en del af kontrakten – og Mia har en mission, der skal fuldføres. CALENDAR GIRL er en erotisk romanceserie i 12 afsnit, og denne bog samler de første 3. Hver måned i et år flytter Mia Saunders ind hos en ny mand i en ny by. Rejsen begynder her.
"Pippi Power" er en farverig og sprudlende selvudviklingsbog, der opmuntrer kvinder mellem 20 og 60 år til at få fat på deres indre Pippi Langstrømpe.Bogen handler om at opbygge selvværd og om at styrke sit mod, så man kan få kraften til at sige de ord, man brænder inde med og danse de trin som verden mangler. Pippi Power-princippet inspirerer kvinder til at være hverdags-kreative og bryde deres vaner, så de tør slippe idéen om at være 'rigtige' og 'perfekte' og tage deres egne drømme alvorligt og gøre dem til virkelighed."Pippi Power" indeholder syv kapitler, hvor hver overskrift stemmer overens med en egenskab, der skal bruges for at udvikle Pippi Power: Indre kraft, evnen til at være en magisk skaber, passion, selvværd, netværk, kreativitet og nydelse.
Sagnene om de nordiske guder og helte er levende og farverige beretninger om elskov og død, tapperhed og svaghed. De er blevet fortalt og genfortalt, læst og genlæst gennem generationer. Her er udvalgt 28 af de bedste sagn - fra Jordens skabelse til Ragnarok, om guderne Tor og Odin, Loke og Balder og helten Regnar Lodbrog og hans sønner. "Sagnene har et eventyrligt præg, fyldt med overnaturlige væsner, guder, halvguder, lindorme, vølver og tapre mænd og kvinder ... Men når man sier alt det eventyrlige fra, så står man tilbage med en lille kerne i fortællingerne, som giver et indblik i, hvordan livet som viking var.« Fra Jeanette Varbergs forord
Der sker store forandringer i vores krop og tanker i plusalderen. Forandringerne kan være begyndt allerede omkring 45 års alderen - måske uden vi er opmærksomme på det. Hos de fleste bliver forandringerne tydelige i løbet af 50 års alderen, og for alle er det helt tydeligt, at plusalderen er godt i gang, når vi runder de 60. Udviklingsmæssigt er plusalderen en livsfase med mulighed for udvikling frem for udelukkende afvikling. Livet er baseret på en universel lov, som betyder, at der i alt levende er indbygget en tilstand af forfald. Vi bliver født, vi når vores højdepunkt, og derefter går det kun én vej – det går ned ad bakke. Der er en enkelt undtagelse. I vores sjæl er der ikke indbygget et forfald. Sjælen kan fortsætte med at udvikle sig hele livet i retning af et mere autentisk liv med modenhed og visdom. Læs om de forandringer, der sker i dit liv som kvinde, når du bliver ældre – set i det sensitive perspektiv. Få bud på, hvad du kan gøre for at imødekomme din sensitivitet i plusalderen. Hvad du kan gøre for at leve autentisk med vitalitet og glæde og i overensstemmelse med, hvem du naturligt er. Læs mere på www.moeberg.dk Tidligere udgivelser: Særligt sensitive – Voksne, 2014. Særligt sensitive – Børn, 2014. Redskaber for særligt sensitive mennesker, 2012. Mod til selvværd – for særligt sensitive mennesker, 2011. Mindfulness for særligt sensitive mennesker, 2010. Er du også særligt sensitiv? 2009. Mal dig glad, 2008. Glad & Tilfreds med coaching, 2006 - kun som e-bog. Kærlighed & Selvværd, 2004 - p-bog og e-bog. Intuition & Handlekraft, 2002 - kun som e-bog. Mal med intuition, 1999. To af bøgerne er oversat og udkommet på tysk og på norsk. Mere info www.moeberg.dk s@moeberg.dk +45 40 35 66 60. Indholdsfortegnelser følger senere:
"Den slags små ting" er en tidløs og universel historie fra 1980’ernes Irland og en rørende fortælling om menneskelighed og mod.Bill Furlong og hans familie har travlt i dagene op til jul. Mens hans kone og fem døtre gør klar til familiens festmåltid, skal kulhandleren Bill ud med leverancer til hele byen. Midt i de praktiske gøremål begynder nogle af tilværelsens store spørgsmål at trænge sig på. Bills mor arbejdede som hushjælp, og selvom hun blev gravid som 15-årig, fik hun og Bill højst usædvanligt lov at blive i huset. I timerne op til jul tænker Bill ikke kun på, at han aldrig har fået at vide, hvem hans far var – han spekulerer også over, hvor lidt, der skulle til, før hans liv var blevet helt anderledes.Dagens sidste leverance er til byens kloster. Udover nonnerne, der har en magtfuld position i det lille katolske samfund, huser klosteret en række unge, ugifte piger, som er blevet gravide og derfor må skjules for omverdenen. Men da Bill ankommer, ser han noget, der hvirvler hans fortid op og sætter ham i et moralsk dilemma. Om forfatteren:Claire Keegan (f. 1968) er irsk forfatter. Hun har tidligere udgivet to novellesamlinger og vundet priser som The Olive Cook Award, The Rooney Prize for Irish Literature og The William Trevor Prize. Hendes noveller er oversat til 17 sprog. I 2022 udkommer Keegans kortroman Foster (2010) på dansk under titlen "Omsorg".
Rygsvømmeren er Leonora Christina Skovs debutroman fra 2003. En drømmeagtig, intens fortælling om mennesker, der tidligt får deres liv slået i stykker, og om deres kamp for at overleve i en verden, der ikke genkender dem. Udgives nu i en revideret udgave med smuk indbinding.Den unge lærerinde Cora forsøger at lægge fortiden bag sig og flytter ind i en præstegård på landet for at undervise tvillingerne Adam og Alba. Men mødet med præsten og hans stumme datter konfronterer Cora med netop det, hun mindst af alt vil genopleve.Nogle støder ind i ting og skraber huden til blods. Andre støder ind i sig selv.Leonora Christina Skov (f. 1976) er en dansk forfatter, litteraturkritiker og desuden kendt for sine indslag som samfundsdebatør. Hun er uddannet i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet og fik sin litterære debut i 2002 med antologien "De røde sko – Feminisme nu". Sin romandebut fik hun med værket "Rygsvømmeren" i 2003.
I APRIL, MAJ og JUNI møder Mia Saunders tre meget forskellige mænd: Første måned tilbringer Mia i Boston hos den sexede baseballstjerne Mason Murphy, i MAJ flyver hun videre til Oahu, Hawaii, hvor hun skal være model i en kampagne for en trendskabende modedesigners nyeste badetøjskollektion, og i JUNI går turen til Washington DC, hvor en stenrig forretningsmand har hyret hende som ledsager til en række officielle events i magtens centrum. Hver måned og hver by byder på nye udfordringer for Mia, som stadig kæmper for at betale af på sin fars spillegæld.CALENDAR GIRL er en erotisk romanceserie i 12 afsnit, som alle er opkaldt efter årets måneder. Denne bog samler APRIL, MAJ og JUNI.I Calendar Girl 2 fortsætter Mia Saunders sin mission. Hun skal skaffe 1 million dollars til at betale sin fars spillegæld - hurtigt. Siden hun var barn, har hun taget sig af sin far og søster, og også denne gang har hun besluttet sig for at tage sagen i egen hånd. Alting virkede håbløst, for Mia var bare en 24-årig servitrice med skuespillerdrømme - men så blev hun tilbudt et job hos Exquisite Escorts. Hver måned flytter Mia Saunders ind hos en ny mand i en ny by. Følg hendes rejse her.Audrey Carlan er en amerikansk bestsellerforfatter, som skriver sexede kærlighedshistorier, der er så hotte, at de kan få din e-bogslæser til at smelte og din papirbog til at bryde i brand. Den populære Calendar Girl-serie har på rekordtid solgt over 2,5 mio. eksemplarer i USA alene og udkommer foreløbig i 27 lande. Serien er hendes første udgivelse på dansk.
Fulde liv er en personlig beretning om en voksen kvinde, der tager sit forhold til alkohol op til revision. For hvordan blev alkohol en så integreret del af journalist Anna von Sperlings liv, alene og sammen med kvinderne omkring hende? Og hvorfor er det skamfuldt at sige højt? Spørgsmålene sender hende på opdagelse i sin egen families historie og i vores fælles kulturhistorie efter svar på, hvordan kvinder har drukket gennem tiden – og hvordan de er blevet fremstillet, reguleret og udskammet. Kvinders druk er forbundet med frigørelse, nydelse, fællesskab og kampen for lighed. Men først og fremmest skam. "Fulde liv" er en rørende, morsom og tænksom fortælling om tre generationer i en druktid. Anna von Sperling (f. 1973) er kulturjournalist på Dagbladet Information og vært på podcasten Radio Information. Hun står bag en række af Dagbladet Informations større journalistiske projekter, bl.a. den Cavling-nominerede serie Vidnesbyrd (2015). Hun har også været både udlands- og kulturredaktør.
Kærlighed sætter fri er en inderlig bog, skrevet fra hjerte til hjerte.Med afsæt i sit eget liv skriver Kathrine Lilleør om det, der rammer alle mennesker: Tro, tvivl, håb, jalousi og vrede. For man bliver aldrig færdig med at tænke over kærligheden, barndommen, børnene, skilsmissen, forelskelsen, sorgen, døden, ja livet selv.Men hvad gør man, når sorg, afmagt, tvivl eller modgang besætter tanken i en grad, så man går i ring om sig selv og ikke kan vriste sig fri?Med erfaringer fra sine personlige oplevelser og utallige sam-taler i præsteværelset med mennesker, viser Kathrine Lilleør vej, så tankerne ændrer retning og får nyt perspektiv.Bogen er en let redigeret udgave af Kvinde, hvorfor græder du, Kærlighed er og Glæd dig! Og som Kathrine Lilleør skriver i forordet:I dag kan jeg se, at de tre bøger også hjalp mig selv. Hvad der står i denne bog satte mig fri og perspektiverede min sorg og min lykke, min håbløshed og mine nye håb.
FORFATTEREN TIL BRUNSTKALENDEREN OG SVØMMEPRØVEN “en rigtig feel good-bog med elementer, som man også finder i ’Stegte grønne tomater’, ’Chocolat’ og ’Babettes gæstebud’ tilsat en god omgang svensk skærgårdsidyl. […]Jeg vil glæde mig til de næste bing i serien udkommer.” - litteratursiden.dk ★★★★ “Emma Hamberg skriver let og ukompliceret og så levende, at man næsten kan smage skovjordbær og svensk brændevin på tungen.” - Alt for damerne Tessans liv er gået i stå. Hun er faret vild i den tåge af fritureos, der konstant hænger i den grillbar hvor hun arbejder. Siddende i frivillig isolation i sit garderobeskab, beslutter hun sig for at forlade sin dominerende mor og utro kæreste. Men hvor skal hun tage hen? Brors liv er knapt nok startet endnu, men som kultiveret, frankofil gentleman, har man ikke meget tilfælles med nogen, når man kun er tretten år. Hans forældre er ved at glide fra hinanden, og Bror har kun sig selv og sine særheder at give skylden. Men Bror har en plan … I et skævt lille hus i udkanten af Stockholm bor Jane, med en mindre zoologisk have af tilskadekomne dyr. Hun plejer deres sår, så de en dag kan slippes fri, men Jane selv er bundet af sin fortid; erfaringer, der gør hende bedre tilpas blandt dyr end mellem mennesker. I Næste stop Rosengädda mødes de tre skæbner, og deres flossede livstråde flettes uløseligt sammen. Det er en historie om venskaber der trodser alder, klasser og køn, og om vigtigheden af at give slip på det du elsker mest, så det kan flyve selv.
Første bog i ny historisk romanserie med masser af drama, kærlighed og intriger. Skrevet af en af Sverige store bestsellerforfattere med næsten 1 mio. bøger solgt.London, 1960'erne. På Hotel Flanagans er gæsterne rige og berømte, og alle stræber de efter at blive indbudt til hoteldirektør Linda Lansings famøse og overdådige fester på hotellet. Men i virkeligheden trives Linda ikke helt i rollen som hotelejer. Hun er egentlig bare en meget almindelig og jordnær kvinde fra Fjällbacka i Sverige, som har arvet Flanagans efter sin engelske far. Selv om hun efterhånden har været i branchen i nogle år, er udfordringerne mange, især som kvindelig chef. Dertil kommer, at hendes egen faster og fætre ikke ser hende som den retmæssige arving og gør alt, hvad de kan, for at spænde ben for hende og overtale hende til at sælge og rejse hjem til Sverige.Da Linda står overfor ny modgang, må hun gøre op med sig selv, hvor langt hun vil gå for at holde sin fars livsværk på egne hænder. Anden bog om livet på Hotel Flanagans, dets ejere og gæster foregår i 1980'erne og tredje og sidste bog er nutidig.
140 sider med scener fra et teenageliv ... set gennem StineStregens skæve, skarpe og hyldende morsomme penStineStregen har begået en række striber, der beskriver et teenagepigeliv med sorger, glæder og bekymringer med sin sædvanlige humor og øje for detaljer og umulige situationer, som fx mødre, der blander sig i alting ...Stine Spedsbjerg / StineStregen er bl.a. illustrator, forfatter og bladtegner og har tidligere vundet Pentel-prisen for Årets Bladtegner. StineStregen har en blog med selvbiografiske hverdagsstriber.Stribebøger af StineStregen:Det bliver et langt livForklædt som voksenVoksenværkHvis du er teenager, så læs DET BLIVER ET LANGT LIV. Hvis du er forælder til en teenager, så læs: DET BLIVER ET LANGT LIV. Hvis du er forælder til en tween, så læs: DET BLIVER ET LANGT LIV. Hvis du selv har været teenager, så læs: DET BLIVER ET LANGT LIV.Det er den seneste udgivelse fra StineStregen, og igen er jeg helt enormt begejstret. Bogen indkapsler fuldstændig teenagelivet for både teenager og forælder i en række striber, og jeg føler mig lige dele som bogens hovedperson; teenageren og som hendes helt enormt pinlige mor. SUK!@withregram • @mitbogskab
Tessan og hendes ged Bella er flyttet ind i den svenske stationsby Rosengäddas forfaldne stationsbygning. Uden hverken venner eller penge er Tessan gået i gang med at renovere det kæmpe hus om til en hyggelig kro, samtidig med at hun prøvelaver rødvinsduftende vildsvinegryder. Et andet sted i byen sidder brandmanden Jonny ensom i sin store tv-sofa, ser på delfiner og græder. Han er dumpet til årets brandmandsprøve og har kun sit tv til at trøste sig med. Indtil Rafael stiger af toget i Rosengädda i sin opsigtsvækkende sorte Armani habit. Elegant som få og med en duft af hemmeligheder, dekadance og eventyr, flytter Rafael ind i det store gods på egnen. På jagt efter adspredelse, finder han en grædende barndmand og en udmattet kroejer. Der er jackpot for alle. Eller er der? "Det er en feel-good roman, der har det hele: romantik, sanselighed, drama, overraskelser og en idyllisk forløsning" - Litteratursiden.dk
'Elsk din (overgangs)alder' er en sundhedsbog til kvinder midt i livet og et aktuelt bud på, hvordan kvinder kan favne overgangsalderen og få en ny og positiv tilgang til dem selv og deres alder. Bogen består af 10 kapitler, der hver især fokuserer på typiske, både fysiske og psykiske, forandringer i overgangsalderen, som mange kvinder vil kunne genkende. Kapitlerne formidler relevant viden fra ind- og udland og forsyner læseren med konkrete og brugbare redskaber. Derudover har forfatterne samlet og interviewet 10 kendte kvinder og eksperter på hver deres felt, som alle deler ud af deres ekspertise og erfaringer. Mød blandt andet Pernille Aalund, Anette Harbech Olesen og Thorbjørg Hafsteinsdottir. Bogen har en optimistisk og saglig tilgang til emnet. Forfatterne, Gitte Høj og Lone Gjørtsvang er journalister med et årelangt speciale inden for sundhed og kvindeliv.
Kirsten er en kvindelig kunstmaler – boheme, globetrotter, og så boltrer hun sig i mandlige bekendtskaber. Karin Michaëlis’ roman "Hjertets vagabond" går tæt på og fortæller i brevform om Kirstens liv og mændene, der stadig afløser hinanden, efterhånden som hun giver dem løbepas.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlKarin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.
Der er 536 grunde til at lytte til denne bog. Det er antallet af kvinder dræbt i Danmark mellem 1992 og 2016. I de senere år er kvindedrab kommet på den internationale dagsorden og har også fået en øget bevågenhed herhjemme. Langt de fleste kvinder bliver dræbt af en mand, oftest i deres eget hjem og stort set altid af en i deres familie eller blandt deres nærmeste. Hverken eksperter, politikere eller meningsdannere er nødvendigvis enige om, hvad vi som samfund kan og skal gøre ved det. Men faktisk findes der forskning, som har identificeret en række faktorer, der øger risikoen for drab på kvinder – og som dermed også åbner for en mulighed for at kunne forudsige og forebygge dem.I EN FORUDSIGELIG FORBRYDELSE kortlægger journalist Line Vaaben og retsmediciner, ph.d., Asser Hedegård Thomsen kvindedrab i Danmark. Med baggrund i data fra Asser Hedegård Thomsens forskning og interviews med knap 40 eksperter fra Danmark og udlandet fører de os igennem, hvad vi i dag ved om drab på kvinder i håb om bedre at kunne kvalificere samtalen og samfundsindsatsen mod kvindedrab.Samtidig genfortælles syv kvinders livshistorie og skæbne. Seks blev dræbt, en overlevede. En stærk og uafrystelig bog.
Oversætter Nazila Kivi beskæftiger sig til dagligt med emner som identitet, frigørelse og strukturel magt, og hun lykkedes endnu engang med flot præcision at bringe Shahrnush Parsipurs poesi til de danske læsere. Kivi har skrevet bogens efterord, som opsummerer relevansen og den stadig aktuelle nerve i værket. Mænd fra forskellige civilisationer består af ni fortællinger, der på én og samme tid fremtræder selvstændige og forbundne. I hver historie og civilisation findes de samme mænd, og i jagten på frigørelse og Vestens selv iscenesættende lykke kortlægges verdens absurde virkelighed og livets paradokser.
Vi følger hormonerne gennem kvindelivets faser - fra barndom og pubertet til den fertile alder, gennem overgangsalderen og til efter menopausen - og får indblik i, hvordan ubalancer kan opstå og udbedres i de forskellige perioder. Igennem 9 kapitler får du viden om:- hormonelle forandringer i barndom og pubertet- årsager til for tidlig pubertet- fordele og ulemper ved hormonelle og ikke-hormonelle præventionsformer- hvordan balancen mellem hormonerne i din cyklus er vigtig for din sundhed- hvordan du beskytter dit kommende barn og hvilke signaler, du skal være opmærksom på under graviditeten- de tre hormonelle faser fra midten af trediverne frem til menopausen - og hvordan du kommer igennem dem- årsager til for tidlig menopause- hvordan stofskiftet fungerer, og hvad der kan føre til for lavt og for højt stofskifte - med en gennemgang af de eksisterende behandlinger- hormonvenlig kost og principperne for et varigt vægttab- vigtigheden af at skelne mellem dine egne hormoner og patenterede hormonerForfatterne har tidligere udgivet bogen "Naturlig hormonterapi" med budskabet om, hvor vigtig din hormonbalance er for helbredet. Med Kvinde kend dine hormoner har de leveret en let tilgængelig grundbog, der kan hjælpe kvinder i alle livsfaser. Bogen giver viden, som kan gøre en forskel - også for de små, daglige valg.
Denne bog handler om ligeværd – ikke ligestilling – mellem de to traditionelle biologiske køn: mand og kvinde. Ordet ligeværd stikker nemlig mange lag dybere end ordet ligestilling, der handler om at give kvinder lige muligheder i en ramme, som mænd i århundreder har defineret og værdisat. Det udgangspunkt er snarere tilpasning end reel ligestilling og har derfor intet med ligeværd at gøre. Bogens mission er at skabe øget bevidsthed om statistiske kønsforskelle mellem mænd og kvinder. Den usunde dynamik, der udspiller sig mellem de to biologiske køn påvirker også minoritetsgrupper. Og dermed os alle. Birgitte Baadegaard har i godt 20 år arbejdet med ambitiøse kvinder i liv og ledelse, der oplever udmattelse og frustration, oftest uden at de selv kan forklare eller sætte ord på årsagen til deres oplevelse af meningsløshed. Bogen er et resultat af forfatterens nysgerrighed efter at finde ud af, hvad der ligger bag. Efter grundig research viste der sig et utal af brikker til et komplekst puslespil, som i bogen er sorteret i data og tematiseret i emner fra A til Å med det formål at vise, hvor omfattende det systemiske uligeværd er mellem mænd og kvinder.”…du får et opslagsværk og en detaljeret gennemgang af centrale områder fra hverdagen, du troede, du kendte, men som viser sig fra en dyster side, hvor samfundet igennem lang tid har skævvredet kønnene – men uden at bogen peger fingre ad mændene.” Fra bogens forord af Werner Valeur, serieiværksætter – bl.a. af Billys Billing ”Der er mange mørke zoner i flere dimensioner på det landkort, du forsøger at beskrive. At kortlægge og beskrive bias er et rigtig godt sted at starte. Vi kommer til at blive mange læsere, som får udvidet vores sprog og begrebsverden. […] Efter at have læst denne bog, har jeg en oplevelse af, at der er noget at sige, som vi ikke vil høre.” Fra bogens efterskrift af Mia Wagner, medstifter af Nordic Female Founders
?Denne bog blæste mig fuldstændig bagover.? - Audrey Carlan, forfatter til Calendar Girl Efter flere års adskillelse møder Scarlett pludselig sin gamle high school-kæreste, Dante. Selvom hun nærer et inderligt had til ham, blusser deres indbyrdes begær uundgåeligt op igen. Men Scarlett har ikke glemt, at Dante svigtede hende, og denne gang har hun ikke i sinde at lade ham slippe med hjertet i behold. Denne gang vil hun knuse hans hjerte, som han knuste hendes. Denne gang er der dømt krig. LOVE IS WAR er den dramatiske fortælling om Scarlett og Dantes stormombruste kærlighed. Første bog i serien fortæller historien fra Scarletts perspektiv, mens vi i anden bog får Dantes historie. "Det var et af den slags forhold, hvor jeg gav mere, end jeg havde at give af. Jeg gav alt, hvad jeg havde i mig. Og da det gik i stykker, mistede jeg mig selv. Det forandrede mig. Han forandrede mig. Jeg gik ned med det kæntrende skib. Min sjæl var som ulmende gløder efter et blussende bål. Hans ild havde raseret og ødelagt alt. Han brændte mig. Knuste mig." ?Uden tvivl en af de mest episke kærlighedshistorier, jeg nogensinde har læst.? - GOODREADS
Her er bogen mange kvinder og par har ventet på – fyldt med gode tips til at du som kvinde kan opnå den fulde tilfredshed – både i forhold til dig selv og din partner. "Orgasme" vil hjælpe dig med at forstå dine seksuelle behov og hjælpe dig til at opdage de hotspots, der tænder dig. Du vil få indsigt i hvordan du kan opnå alt fra en klitoris og vaginal orgasme - til flere, samtidige og langvarige orgasmer.Bogen vil hjælpe dig til at forstå dig selv – og dermed også at kommunikere, hvad du ønsker, så både du og din partner kan finde og udforske de bedste positioner for jer.Bogen som er en international bestseller er bredt anerkendt som den optimale læsning for enhver kvinde, når det kommer til at forstå de fysiske, følelsesmæssige og åndelige faktorer, der bidrager til stor sex, fantastisk intimt samvær og intense orgasmer.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.