Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Lillesøster

Her finder du spændende bøger om Lillesøster. Nedenfor er et flot udvalg af over 24 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Forstå dit barn før det kan tale
    af Lea Letén & Naja Bach Leegaard
    165,95 kr.

    Brug babytegn, så dit barn føler sig set, hørt og forstået. Vil du vide, hvad dit barn tænker og føler, selvom det endnu ikke kan tale? Vil du lettere kunne forstå og imødekomme dit barns behov og give dit barn en smutvej til sproget? Så er babytegn lige noget for dig. I denne bog finder du 80 af de bedste begynderbabytegn og en forældreguide, så I kan komme godt i gang med babytegn. Tegnene vil give dig og dit barn rig mulighed for at kommunikere bredt, før det talte sprog gør det muligt. Babytegn er primært for børn i alderen 0-2 år, men alle børn, der af en eller anden grund har et unuanceret sprog, kan have glæde og gavn af at bruge tegn til at understøtte indlæringen af det talte sprog. Lær dit barn både ord og tegn ved at gå på opdagelse i Lea Leténs søde og sjove illustrationer, og støt derved dit barns sprogstart. Prøv også om I kan finde den lille mus og den lille nisse, som Lea har gemt, på hvert opslag.Hvordan bruger man babytegn?Babytegn bruges sammen med det talte sprog. Derfor skal tegnene altid bruges sammen med ord og gerne mange af dem. Tegnene er symbolske. Det betyder, at de ligesom ord, symboliserer noget, også i dettes fravær. Tegnene i denne bog tager udgangspunkt i tegnene fra Tegn til tale. Enkelte er dog forenklet, så de passer til det lille barns motorik. Naja Bach Leegaard er pædagog og cand.pæd. i pædagogisk psykologi. Hun er ekspert i babytegn og har brugt babytegn i sit virke som pædagog og cand.pæd.psyk. og privat med sine to børn. Naja står desuden bag instagramprofilen @babytegnfordemindste.

  • af Lydia Hauenschild
    147,95 kr.

    Julius skal have en lillesøster.Mors mave er meget tyk.Julius tror, der er en bold derinde, men mor forklarer ham, det er en baby, som vokser inde i hendes mave.Da babyen er kommet, græder den tit, men Julius ved lige, hvad hans lillesøster har brug for.Han er en rigtig god storebror. Denne pap-billedbog kan bruges til at tale om, hvordan det er at få en lillebror eller lillesøster, og henvender sig først og fremmest til børnehavebørn i familier, hvor en lille ny er på vej. Bogen lægger op til samtale om det at skulle være storebror/storesøster. Man kan også tale om, hvordan barnet vokser i maven, og hvorfor babyen græder og sover meget i den første tid efter fødslen. At blive storebror/storesøster kan vække positive såvel som negative følelser i et barn; sidstnævnte især når babyen hyler og tager al fars og mors tid og opmærksomhed. Det er relevant at tale med sit barn om dette og også anerkende de negative følelser.

  • af Lars Daneskov
    137,95 - 147,95 kr.

    "Mor har en baby inde i maven" er bogen for barnet, der skal være storebror eller storesøster. Bogen fortæller om alt det uforståelige, skrupskøre og helt fantastiske, der sker uge for uge, når lillebror eller lillesøster er på vej. Er det virkelig rigtigt, at babyen ligger derinde i vandet og tisser? Er det rigtigt, at babyen har hår over hele kroppen? Og hvorfor er mor pludselig så træt hele tiden og spiser underlige ting? Om forfatteren:Lars Daneskov har skrevet mere end 30 bøger i mange genrer. Mest kendt er han for sine humoristiske højtlæsningsbøger, hvor den prisbelønnede serie Anton & Molly har solgt mere end 100.000 eks. Senest aktuel med familieserien Bella Vista.

  •  
    77,95 kr.

    Clemonts lillesøster, Bonnie, drømmer om at få en Pokémon. Men da hun finder en lille, grøn Pokémon, opdager hun hurtigt, at det lille væsen rummer mere, end hun umiddelbart troede ...Pokémon-bøgerne i serien er letlæselige, og så er de fulde af farvestrålende illustrationer og action, hvilket gør dem perfekte til alle små fans af universet. I samme serie:Den store pandekagekonkurrenceVelkommen til GalarVelkommen til Alola! Fra ca. 7 år.

  • af Dorthe Klyvø
    87,95 - 157,95 kr.

    Drengen sov. Alt var stille i huset, og luften begyndte at flimre let over det gamle, fastnaglede gulvtæppe ...Tom bliver mobbet i skolen, og hans forældre har ikke tid til ham, fordi hans lillesøster er alvorligt syg. Men en dag får han en mærkelig grøn sten og en smuk brevkniv af den gamle dame i lejligheden nedenunder, og samme nat bliver han vækket af fløjtespil. Der sidder en lille mand på stolen ved siden af Toms seng, og han præsenterer sig som Enoon fra Svampelandet. Tom går med Enoon igennem gulvtæppet på sit værelse og bliver kastet ud på en farlig mission. Kun han kan redde Landet i Tæppet fra de sorte Skygger ved at bringe den grønne sten og kniven tilbage til Dronningernes Trone.

  • af Josefine Sundström
    105,95 kr.

    Mød Saga Louise Larsen i små og store øjeblikke. Saga er 5 år og bor sammen med sin mor og far i et lille rækkehus. Saga elsker dyr og vil så gerne have sit eget kæledyr – eller en lillesøster eller lillebror. Følg Saga på godt og ondt i fem herlige historier om den nye nabopige, farmors fotoalbum, dinosaurlegepladsen, en tur på kirkegården og en virkelig lang nytårsaften. En varm og sjov højtlæsningsbog med korte, illustrerede kapitler.Fra ca. 4 år.I samme serie:Saga på eventyr - Trampoliner, svømning og en forsvundet tigermis Saga på eventyr - Søskendesavn, kampgejst og en genstridig rokketandSaga på eventyr - Balladebanan, fine sko og en møgirriterende superheltSaga på eventyr - Ballonlængsel, usynlighedstæpper og to nisser i grøftenPixi®-serie 144 Saga på eventyr

  • - og det, der kommer efter
    af Ulla Dueholm
    147,95 kr.

    Ideen til at skrive Sidste vers opstod, da min lillesøster lå for døden. Døden i de vestlige lande er gjort til noget ubehageligt, uhyggeligt og noget, man nægter at tale om, hvorfor mange også ofte undgår mennesker i deres omgangskreds, der lige har mistet. Og den mentalitet går allermest ud over børn og unge. Derfor er Sidste vers dels en håndbog for voksne, der står med mindre børn, som skal have svar på alle de svære spørgsmål, som børn uvægerligt – og heldigvis – stiller, når døden kræver en person, som børnene er tæt på, dels også fortællingen om, hvad jeg ved om døden, samt hvordan jeg fik ro i sjælen med min viden. Netop omtalte afstandtagen til døden gjorde, at jeg i mange år havde det gyseligt med min viden. ”Hun har sgu vrangstrikninger i nissehuen!” vil mange tænke, men jeg er heldigvis ikke den eneste, der kender formlen på et positivt liv: Millioner af mennesker verden over har stort set enslydende forklaringer om det på den anden side – for slet ikke at tale om alle dem, der ikke vil – eller tør – vedkende sig deres viden. Det værste, jeg ved, er de der salvelsesfulde prædikanter; og Gud fri mig for, at I opfatter mig som sådan! Jeg ønsker bare, at I skal vide, at døden ikke er det værste, vi har. Uddrag af bogen Op til min lillesøsters død var vi enige om, at vi i den vestlige verden burde have noget andet end det forkvaklede syn på døden, som vi har været gennemsyret af fra før ruder konge var knægt. Alt det bavl, som indhyller os i en masse livsforringende, fordi vi nægter os selv kendskabet til, hvordan det egentlig hænger sammen! Det er faktisk, for at sige det ligeud, temmelig fattesvagt, da det er lige så indlysende, som at mælkebøtter er gule, føde er nødvendigt, og at man ikke kan gå 80 kilometer i timen! Det er dælen sparke mig hamrende surt, fordi, den forkvaklede indstilling er blevet videregivet i generationen – og har gjort alt omkring det naturligste i verden – til noget ondt, grimt og modbydeligt. Det er døden nemlig slet, slet ikke! Om forfatteren Ulla Dueholm blev født i 1953 i Fredericia, hvor hun i 80’erne bidrog aktivt til det kulturelle miljø som forfatter, instruktør og skuespiller. Efterfølgende bredte hun sit kunstneriske virke til hele landet, og i 90’erne landede hun i hovedstadens børneteatermiljø. De kreative kræfter bruges nu på hendes forfatterskab.

  • af Erik Frandsen
    72,95 - 122,95 kr.

    Gør dig klar til et festfyrværkeri af numre, løjer, fis og ballade, når du læser denne bog om Bette Kaj og hans venner. Kaj er ni år. Han bor i en lille by sammen med sin far, mor og sin lillesøster Ida. Du vil opleve den ene morsomme episode efter den anden i byen, hvor Kaj kender mange spændende mennesker såsom lærer Andersen, ”Peter Sømand”, cykelmekaniker Hugo, pastor Møller og mange flere. Kajs bedste venner er Oskar og Nikolaj. Der findes ikke de numre, som de tre ikke kan finde på. Kaj vil gøre det så godt som muligt for alle dem, han kender, men det går ikke altid lige godt. Læs bogen om Bette Kaj og hans venner, og kom i godt humør med masser af grin fra første til sidste side. Nostalgi og nutid i skøn forening. Bogen kan læses af alle fra 10 år og opefter, herunder især forældre og bedsteforældre.

  • af Heath McKenzie
    267,95 kr.

    Det spørgsmål vil alle børn før eller siden stille. Det er et vigtigt, men også temmelig skræmmende øjeblik.Ved hjælp af humor og faktuelle forklaringer gør denne bog det lidt lettere for børn og voksne at have den første samtale om livet.

  • af Kasper Fisker, Malene Rykær & Stephanie Fisker
    59,95 - 127,95 kr.

    "Familien Fisker" er en serie om en helt almindelig familie, som kaster sig ud i helt u-almindelige ting.I "Familien Fisker får campingfeber" tager familien på ferie i deres nye campingvogn, Sonny Solvej. Stephanie drømmer om at svømme med havskildpadder. Men det er ikke nemt at komme helt til Grækenland, og hvor er havskildpadderne? Familien giver selvfølgelig ikke op, før de har haft verdens bedste campingferie! Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.Bøgerne er inspireret af Kasper og Stephanie Fiskers vilde eventyr med deres børn, som de fortæller om på de sociale medier.

  • af Kasper Fisker, Malene Rykær & Stephanie Fisker
    62,95 - 147,95 kr.

    "Familien Fisker" er en serie om en helt almindelig familie, som kaster sig ud i helt u-almindelige ting.I "Familien Fisker får babykuller" skal familien på cykeltur fra Skagen til grænsen. Baby-Svala er lige kommet til verden, men selvom hun er lille, skal Baldur nok lære sin nye lillesøster alt om at have det sjovt og spise is. Kasper har dog overset, at ikke alle ruter til Tyskland er cykelstier, men familien giver ikke op, før de har haft verdens bedste cykelferie! Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.Bøgerne er inspireret af Kasper og Stephanie Fiskers vilde eventyr med deres børn, som de fortæller om på de sociale medier. Kan du gætte: Hvilke sange synger Elva for Svala på turen?

  • af Nicole Boyle Rødtnes
    62,95 - 237,95 kr.

    Nanna er blevet storesøster. Hun elsker sin lillesøster Lærke, men hun savner også tiden før Lærke. For mor og far har ikke den samme tid mere. Slet ikke nu hvor Lærke ikke vil sove om natten. Nanna har lovet Ty en ny Star Girl-sang. Men kan hun blive færdig til tiden, når mor ikke har tid til at hjælpe?

  • af Ina Victoria Haller
    127,95 - 282,95 kr.

    I Den lille bog om store dage følger vi tvillingerne Tilde og William, som får deres nyfødte lillesøster hjem. Det giver dem lyst til at kigge på gamle fotos af dem selv og deres forældre og sætter snakke i gang om de store begivenheder, de har oplevet eller kommer til at opleve i deres liv.Livet er nemlig fuldt af store dage, ikke mindst for børn, som hele tiden udvikler sig, vokser og lærer nye ting. Særligt når børn starter på institutionslivet, kommer der en række store dage i form af nye begyndelser, overgange og sidste dage, både for dem selv og andre omkring dem. Og selvom de ikke er mange i antal, så fylder de alligevel meget i børnenes liv (og i forældrenes), fordi de er store dage i den forstand, at de er af stor følelsesmæssig betydning. Derfor er det en god ide at forberede barnet på de store dage for at skabe genkendelighed, sikkerhed og tryghed i det nye.Bogen indeholder både alle ”første gangene”, fx det første skridt, at lære at cykle og første dag i børnehave, samt store begivenheder som fødselsdage, at få små søskende, at flytte eller miste en oldeforælder. Og den handler om at mindes og at tale om sjove, rare og svære oplevelser, for når vi taler med vores børn om disse dage, og om livet generelt, hjælper vi dem med at danne deres egne fortællinger, som bliver de fortællinger, de vil forstå livet og sig selv igennem.Bogen indeholder på hvert opslag ideer til samtale mellem barn og voksen og indeholder også illustrationsforløb, der gør bogen oplagt til dialogisk læsning samt arbejde med børns sprogudvilking. På den måde stimulerer man barnets nysgerrighed, så det forholder sig aktivt til bogens indhold sammen med en voksen.Bogen er en opfølger til bestselleren Den lille bog om store følelser.I samme serie:Den lille bog om store følelserDen lille bog om store ordFra ca. 4 år.

  • af Heidi Unger
    197,95 kr.

    Margaret Windfield, kaldet Maggie, sendes som 17-årig på en kostskole, så hun kan lære at styre en fin husholdning. Inden afrejse kommer hendes mor ved en fejl til at fortælle, at der ligger en forbandelse over familien. Det er Maggie, der som ældste datter skal ophæve den. Maggie vil ikke afsted, så for at lokke Maggie afsted lokker moderen med, at Maggie vil få fortalt små bidder af familiehistorien, når hun er hjemme på ferie. I Maggies første ferie dør hendes forældre, og lillesøsteren ligger i koma. Maggie er sønderknust. Ikke nok med, at hun har mistet sin familie, men også historien om forbandelsen. Nu ved hun ikke, hvordan hun skal klare den opgave, hun har fået. Efter ti år modtager Maggie et mærkeligt brev, der fører hende tilbage til kostskolen og familiens forbandelse. Kan Maggie og hendes hjerteveninder ophæve forbandelsen, eller er det for sent?Uddrag af bogen ”Imens jeg var i Brasilien hos Jarvistammen, lærte jeg en del af den kvindelige shaman. Hun viste mig et træ. Det er i familie med vores kirsebærtræ. Og når man kogte det, fik det sindet til at udvide sig.” ”Hvad? Skal vi nu til at tage euforiserende stoffer?” udbrød Amy. ”Amy, man bliver ikke påvirket som med de stoffer, unge mennesker tager i dag. Det virker på den måde, at man får udvidet sit synsfelt og sin opfattelsesevne. Jeg prøvede det i Brasilien hos Jarvistammen. Og jeg fandt mærkeligt nok en løsning på et problem, som jeg havde gået og tænkt på længe.” ”Nå, havde det noget med en kærlighedsaffære at gøre?” spurgte Amy. ”Nej, det handlede om, at der var noget medicin til sklerosepatienter. Der findes en del medicin til disse patienter, men jeg havde en anelse om, at en blomst eller et træ kunne være mere virksomt. Men jeg kunne ikke binde trådenes ender sammen. Men det skete, da jeg fik lavet te af barken fra dette kirsebærlignende træ.” Om forfatteren Heidi Unger (f. 1968) er uddannet social- og sundhedsassistent. Hun er bosiddende i København, er født bognørd og har siden sin ungdom interesseret sig for bøger og for at skrive. Mysteriet på Bainesfield Hall er hendes debutroman.

  • - En fortælling fra jernalderen
    af Leif Søndergaard
    127,95 - 205,95 kr.

    Gudme på den sydøstlige del af Fyn er den største bebyggelse i jernalderen i 400-tallet. Her bor Gro, der er datter af høvdingen, og Rune, som er søn af landsbyens smed. De tager mod de både, der kommer for at handle på sommermarkedet ved Lundeborg tæt på Gudme. Vi følger deres oplevelser gennem sommeren. Gro og hendes veninde Gertrud, der hjælper landsbyens kloge kone, Elle, finder en guldskat, men glemmer at passe Gertruds lillesøster, som er ved at brænde inde. Hun bliver reddet af trællen Bo, der bliver frigivet. Rune og Bo danner sammen med Ravn og Wolf, der kommer fra goternes land, et firkløver, der sejler ud og lander på en øde ø. Da Lundeborg bliver angrebet af sørøvere, skjuler de sig og ser, hvordan høvdingen Bjarke falder i kamp. En gruppe unge mænd, der har været i Romerriget, dukker op i sidste øjeblik og redder Gudme.

  • af Owen Davey
    347,95 kr.

    Bjørn skal ud at fiske, og Lille Bjørn vil så gerne med. Bjørn synes bare, han går i vejen og gider ikke have ham med. Men måske bliver han overrasket? Det er jo ikke sikkert, man er den klogeste, bare fordi man er den ældste …Sjov og sød billedbog om søskendeforhold.En sød historie om Lille Bjørn, der virkelig gør alt, for at få lov til at være med storebror Bjørn på tur. Historien er meget enkel, men bogen gør sig særlig positivt bemærket og skiller sig lidt ud, med de meget fine farvetoner i bogen og en mat og flot indbinding. Anbefales til alle folkebiblioteker, hvis man mangler en virkelig smukt udført billedbog.Lektørudtalelsen

  • af Dorthe Klyvø
    127,95 - 137,95 kr.

    Efter Leas sygdomsforløb føler hun sig som en alien blandt sine jævnaldrende.Hun bliver ikke mobbet, men hun holdes udenfor. Derfor bliver hun ensom ogbitter – både på sine forældre, og på sin storebror Tom. Det havde magiske oghelende kræfter, da Tom for nogle år siden hentede græssaft til hende fra landeti tæppet, men Tom har ikke været igennem tæppet i lang tid.Tom er nemlig blevet teenager og har fået venner, og måske også en kæreste.En dag, hvor Lea er alene hjemme kommer Luftfolket og henter hende ind i landeti tæppet. De har hørt hende græde, og siger, de vil hjælpe hende. Er deresintentioner nu også helt rene, når de tilbyder Lea mere og mere græssaft ogsamtidig selv kommer tættere på landets Dronning?

  • af Rémi Courgeon
    147,95 - 247,95 kr.

    Lille Pil er den eneste pige i en familie af drenge og mænd, og i den evige kamp mod sine storebrødre kan hun intet stille op. En dag, hvor Lille Pil har fået et blåt øje efter en brydekamp med sin ene bror, beslutter hun sig for at droppe klaverspillet og begynde til boksning. Inden længe er hun klar til sin første rigtige kamp, og inden den store boksekamp finder hun en overraskende besked i sin ene boksehandske… Lille Pil er en historie om at kæmpe for sin plads, en historie om familie og sammenhold og dét, at de vigtigste ting i livet nogle gange kan være de sværeste at tale om.Forfatter og illustrator Rémi Courgeon er født i 1959 i forstaden Choisy-le-Roi udenfor Paris. Han har gået på Ecole Estienne, (Skolen for visuelle udtryksformer). Han har skrevet og illustreret over 20 børnebøger og har selv tre børn. Til daglig arbejder han også i reklame- og forlagsbranchen. Lille Pil er oversat til flere sprog, og dette er første gang, en af hans bøger oversættes til dansk. Udmærkelser og omtale: I 2014 blev Lille Pil udvalgt som det franske bidrag til IBBY WORLD HONOUR LIST 2012-2014. I 2017 blev den udvalgt til New York Times 'Best illustrated books of the year'. "Et lille mesterværk, med mange analysemuligheder. Vil også kunne bruges i undervisningen på mellemtrinnet ... En smuk billedbog, som fortjener sin plads på bibliotekerne og skolerne..."Merete Trap, Dansk Biblioteks Center, materialevurdering"Billedbogen om Lille Pil er ren og befriende retro"★★★★ Steffen Larsen, Politiken"Courgeon tegner et kort, psykologisk portræt af en lille pige, der gennem indre styrke og et latent familiesammenhold skaber sine egne muligheder og sin egen lykke. Vi ser det udefra i glimt, men må i sidste ende selv samle brikkerne i en gribende og rørende fortælling, som man ikke glemmer lige med det samme. Bogen kan og skal anbefales."Janus Neumann, Bogbotten.dk "Der er mulighed for at diskutere både hardcore eksistentialistiske temaer, uoverensstemmelser i søskendeflokken og mere almindelige emner såsom hvad det kræver at kunne leve med sin familie."Birte Strandby, Bogvægten.dk "Virkelig god børnebog om Lille Pils viljestyrke, og følelsen af at være den mindste."8/10 stjerner, Boggnasker.dk

  • af Lydia Hauenschild
    147,95 kr.

    Nu er Anna-Lina her! Julius er meget stolt af sin lillesøster. Han hjælper selvfølgelig far og mor med at bade hende og skifte ble. Og han kører Anna-Lina i barnevognen. Men det er ikke altid let at være storebror. For nu handler det hele lige pludselig om babyen. Engang imellem ville Julius ønske, at han selv var lille igen.En oprigtig bog til små storesøstre og -brødre. Denne pap-billedbog kan bruges til at tale om, hvordan det er at få en lillebror eller lillesøster, og henvender sig først og fremmest til børnehavebørn i familier, hvor en lille ny er ankommet. Bogen lægger op til samtale om det er at være storebror/storesøster. At blive storebror/storesøster kan vække positive såvel som negative følelser i et barn; sidstnævnte især når babyen tager al fars og mors tid og opmærksomhed. Det er relevant at tale med sit barn om dette og anerkende både de positive og negative følelser.

  • af Tonny Martinsson
    130,95 - 197,95 kr.

    En Helsingørdrengs fortællinger fra 1940’erne til sidst i 50’erne om livet som barn af Strandgade.En historie om at tømme livets tunge rygsæk efter 60 år.Hvorfor havde jeg ingen far, det havde de andre børn? Den fremmede mand, der gav mig penge som femårig, fik min mor til at tude, og som jeg aldrig så mere, var det min far?Dansker eftersøgt af Interpol, var det min far? Den bilende stortyv fra Helsingør, var det min far?Den lille 11-årige danske pige, der blev fundet forladt hos en sigøjnerkvinde i Tanger i Afrika, var det min lillesøster?Hvem kunne finde på at sætte en 7-årig dreng på toget på Helsingør banegård med et papskilt om halsen med adressen Nørregade 59 Esbjerg, tak, var det familien? Denne bog omhandler det at være barn af 40’erne i Helsingør. Hverdagslivets problemer kunne være uoverskuelige for os mindre børn. Det var tit fugtige og kolde lejligheder, der var hverdagen for os børn, og som desværre også medførte en del kroniske lidelser for mange af os.Jeg har forsøgt at beskrive barndommens oplevelser på både godt og ondt, om livet i Strandgade. En gade med mange værtshuse og en folklore, som mange af os ældre mindes med stor glæde i hjertet.De mange nostalgiske gamle baggårde havde næsten alle en trappesten ude på selve gaden, der mødtes beboerne, og der sad man og udvekslede dagens nyheder, mens vi små unger rendte og legede på enten selve gaden eller nærmeste jordstykke. Jeg er dybt taknemmelig over at kunne huske og fortælle så meget om tiden i 40’erne.

  • af Linda Skaaret
    177,95 - 183,95 kr.

    Alle kommer af noget på godt og ondt. Maj var som lillesøster ekspert i at gå under radaren i familien. Hun gjorde sjældent noget væsen af sig. Sådan er hun stadig, men hun var og er også sådan en underlig én, der ikke falder naturligt ind i sine omgivelser.Da hun kaldes hjem for at tage afsked med sin døende far, dukker stærke minder op fra en jysk og forknyt opvækst i fiskerfamilien i Esbjerg. Farens forestående død sætter gang i de tektoniske plader under familien, og en hakkeorden mellem de fire søskende og et gammelt, fatalt svigt skubber langsomt dem alle ud til kanten.Fugl og fisk er en fortælling om at flygte fra virkeligheden, men også om at forsone sig med, hvem man er - som del af en familie. Linda Skaaret, født 1974, mag.art i Litteraturvidenskab, har arbejdet i en årrække som gymnasielærer i Norge. Hun er opvokset i Esbjerg blandt fiskekuttere og bøger fra bogbussen.

  • af Nikolaj Tarp & Claus Reenberg
    147,95 - 164,95 kr.

    Esben er endnu en gang tvangsindlagt til at passe sin lillesøster Lise, selvom han meget hellere vil til fest med sine venner. Så da Lise om aftenen er faldet i søvn på sofaen, lister han sig afsted. Da Esben kommer hjem igen, bliver han mødt af et skræmmende syn: udrykningskøretøjer, der lyser natten op. Lise er forsvundet, og det eneste spor efter hende er en rød gummistøvle, der er fundet ved skovkanten. Et år senere indstilles eftersøgningen, og familien gennemfører en symbolsk begravelse med en tom kiste. Midt i selvbebrejdelsen og sorgen får Esben øjnene op for en række mystiske ting i Lises tegninger. Ting, som tyder på, at Lises fantasifulde fortællinger om hekse, riddere og mørke væsener inde i skoven måske alligevel ikke er ren fantasi … Sammen med sine tre bedste venner begiver Esben sig ind i skoven for at finde sin forsvundne lillesøster. Uddrag af bogen Henriette sad lamslået, mens hun forsøgte at forholde sig til det, Esben viste hende. Hun fik kuldegysninger, da han rakte hende det næste stykke papir. Det eneste, der var på det hvide ark, var et sort kors, hvorpå der stod LIƧƎ. Henriette tog sin hånd op til munden. Hun kunne ikke holde sine tårer tilbage. Esben tog hendes hånd og holdt fast i den. “Jeg ved ikke, hvad det her betyder, eller om jeg er blevet skør. Men jeg tror, at Lise stadig er i live.” En tung alvor tonede frem i Henriettes blik. “Er der flere tegninger?” “Ja. Helt vildt mange.” Om forfatterne Claus Reenberg er komponist, forfatter og skuespiller og står blandt andet bag musicalen om Ole Henriksen, I Love It. Nikolaj Tarp er forfatter, film- og teaterinstruktør og har skrevet bøgerne Fortællingens anatomi og Ronnie. De har sammen lavet flere film- og teaterprojekter. Dagsbillet til Skyggeland er deres første bog som forfatterduo.

  • af Betina Grønbæk
    214,95 - 224,95 kr.

    John er 35‭ ‬år‭. ‬Han bor i lejlighed i Brookings‭, ‬South Dakota‭, ‬hvor han arbejder som tandlæge i egen praksis‭. ‬Han har udadtil et velfungerende liv‭, ‬men gemmer på en tragisk fortid‭, ‬idet han som 15-årig fandt næsten hele sin familie myrdet i deres hjem‭. ‬En oplevelse‭, ‬der stadig sidder dybt i ham‭, ‬og som har medført‭, ‬at han har tilbagevendende mareridt‭. ‬Han tynges af ubesvarede spørgsmål‭, ‬og særligt uvisheden‭, ‬hvad angår hans lillesøster‭, ‬der aldrig blev fundet og stadig er savnet‭, ‬fylder i ham‭. ‬Sideløbende med‭ ‬at han kæmper med fortiden‭, ‬forsøger han at se fremad og sætte rammerne for sit fremtidige liv‭. ‬Han har i mange år søgt en at dele livet med‭, ‬men bedst som han er ved at opgive håbet‭, ‬viser kærligheden sig fra uventet sted‭. ‬I takt med at forholdet udvikler sig‭, ‬beslutter John at se sin fortid i‭ ‬øjnene‭, ‬hvilket forandrer ham for altid‭.‬ Om forfatteren Betina Grønbæk er en lovende ung forfatter fra 1985‭. ‬Hendes interesse for at skrive historier startede allerede som barn‭, ‬udviklede sig med årene og kulminerer med hendes første roman‭, ‬Skyggerne fra fortiden‭. ‬Første del af en trilogi‭, ‬hvor hendes store fantasi og medrivende skrivestil fører læseren ind i fortællingens univers‭.‬

  • af Christoph Drösser
    165,95 kr.

    Du har dit eget værelse fuldt af legetøj, kærlige forældre, mere end et par sko og kommer hvert år på ferie. Det er da helt normalt, eller hvad?Det passer på rigtig mange børn i Danmark og resten af den vestlige verden. Men hvordan ser det ud, hvis vi kigger på alle børn i hele verden? Vil du vide, hvor og hvordan de lever, og hvor mange af dem der kan læse, og hvor mange der må arbejde? Så læs denne bog. Du vil garanteret blive overrasket!Der lever cirka syv en halv milliard mennesker på Jorden. Næsten to milliarder af dem er børn under 15 år. Det er et ufattelig stort tal. Prøv derfor i stedet at forestille dig dette her: Hvad nu hvis hele verden var en landsby med 100 børn? Og der var adgang forbudt for voksne! Hvordan lever de her børn, som repræsenterer alle børn i verden, så? Hvor lever de? Hvordan taler de? Kan de alle læse? Har de alle sko? Lever de i byen, på landet eller i slum? En bog til børn om børns vilkår på godt og ondt. Bogen kan fint anvendes i forbindelse med arbejdet med FN's verdensmål i skoleregi. Forældreguide: Til selvstændig læsning eller samlæsning med en voksen fra ca. 10 år. Det er en bog med megen information og en kilde til mange spørgsmål og snakke om børns situation og plads i verden. En bog, som er god at være sammen om.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.