Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Madlavning

Her finder du spændende bøger om Madlavning. Nedenfor er et flot udvalg af over 65 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Kogebog
    af Morten Kaltoft & Emil Alsbo
    259,95 kr.

    OSTERIA 16 KOGEBOG er enkle, sæsonbaserede retter med få ingredienser af høj kvalitet og nænsomt tilberedt. Det er 80 retter fra det moderne italienske køkken, beregnet til uhøjtidelig familieservering som på antipasti-restauranterne Osteria 16 Haderslevgade, Spaghetteria, Osteria 16 Ravnsborggade og Osteria 16 Pesce, der ejes af vennerne Morten Kaltoft og Emil Alsbo. Morten Kaltoft er uddannet kok på den italienske restaurant Era Ora. I 2004 åbnede han Famo Saxogade sammen med Fabbio Mazzon, der var køkkenchef på Era Ora. Efterfølgende åbnede de Famo 51 og Famo Metro. Emil Alsbo er kunstner og har tidligere været del af kunstnergruppen Telefon Til Chefen. Emil har solgt værker til Statens Kunstfond og har blandt andet udstillet på Charlottenborg, Traneudstillingen og Overgaden. Sammen åbnede Morten og Emil i 2014 Osteria 16 i Haderslevgade 16. Derefter fulgte Spaghetteria, Osteria 16 Ravnsborggade og Osteria 16 Pesce. Restauranternes råvarer hentes direkte hjem fra Italien, og menuerne varierer efter årstid og udbud.

  • af Nicolai Tram & Eva Helbæk Tram
    190,95 - 274,95 kr.

    I lang tid har det at lave mad over bål været noget, spejdere og elitesoldater har haft patent på, mens vi andre har været henstillet til at grille pølser i bar mave på terrassen. Men mad over åben ild er for alle og ikke kun for friluftsentusiaster. Det er sanseligt og upraktisk på den fede måde. Det handler lige så meget om den tid, man bruger, mens man laver maden, som det gør om at spise den. Bogen om bålmad giver dig forslag til bålretter i forskellig sværhedsgrad, den lærer dig at bygge og tænde bål, giver dig et indblik i ildens ni liv samt alt, hvad du har brug for at lære for at tæmme ilden. Du finder klassiske opskrifter som chili con carne og ristede kastanjer, men også mere udfordrende retter som kræver koncentration og overskud – og det er en god ting. For hvis der er én ting, bogens forfattere vil opnå med denne bog, så er det at give læseren friheden til med god samvittighed at sætte sig ved bålet og med maden som påskud se på flammerne og lade roen falde over sig. På den måde er dette måske den første kogebog, hvor maden er det næstvigtigste. Det vigtigste er dig. Bålmad er nemlig også åndelig næring, og den ro, der følger med, når man ser ind i flammerne, finder man ingen andre steder. Om forfatterne Eva Helbæk Tram har arbejdet som gastronomisk skribent og redaktør for magasiner og guides i mange år, inden hun nærmest ved et tilfælde samlede kameraet op og lod sin madglæde vitalisere sig i billeder også. Nicolai Tram har som kok arbejdet på toprestaurater i ind- og udland, før han forlod restaurationsbranchen for i stedet at lave tv. Med denne bog markerer han en nyfunden kærlighed til maden og ikke mindst ilden.

  • af Camilla Skov
    236,95 kr.

    Vegetarisk comfort food – også til ikke-vegetarer – fra kvinden bag succesen Vegetarisk hverdag. Camilla Skov er ikke vegetar! Men hun elsker at lave vegetarisk mad og gør det flittigt på den populære Instagram-profil @vegetariskhverdag, hvor tusindvis af danskere hver uge får inspiration til aftensmaden. Camillas præmis er, at vegetarisk mad skal smage så godt, at man overhovedet ikke tænker over, at det er vegetarisk. Det kræver viden om fedt, syre og krydderier – balance og kærlighed.I Vegetarisk i aften? laver Camilla vegetarisk comfort food til hele familien, som alle bliver mætte af – og som garanteret får husholdningsbudgettet til at falde.

  • - fra drøm til virkelighed (rev. udgave)
    af Thomas Johansen, Flemming Østergaard, Jens Bursell, mfl.
    200,95 kr.

    Friluftsliv - fra drøm til virkelighed Outdoor og aktivt udeliv bliver mere og mere populært, men der har i over ti år manglet en opdateret og fyldestgørende bog om emnet. Den nye bog ”Friluftsliv - fra drøm til virkelighed”, byder på masser af inspiration til oplevelser og eventyr i naturen. I bogen tager Jens Bursell og hans medforfattere pulsen på de seneste trends inden for friluftslivet – og samler al den nyeste viden om emnet. På 376 sider gennemgås systematisk alle de praktiske friluftsfærdigheder samt den viden, der skal til for at gøre dine visioner om spændende ture ud i det blå til virkelighed: - turplanlægning – Danmark, Norden og Verden - mad-, brændstof- og ruteplanlægning - beklædning og udstyr - orientering – kort, kompas og GPS - vandreteknik og sikkerhed - lejrliv sommer og vinter - båltænding og primitiv madlavning - sammenhold, kammeratskab og det at få en god tur sammenBogen indeholder endvidere en række inspirations kapitler om kajak og kano, turcykling, ski og snesko, klatring og alpinisme – samt en introduktion til naturens spisekammer; bær- og svampeplukning plus jagt og fiskeri. Hertil kommer en introduktion til formidling af friluftsliv – enten i familien, som frivillig leder eller professionel friluftsvejleder.”Friluftsliv - fra drøm til virkelighed” henvender sig til hele friluftsfolket – lige fra vandrere, kanofolk og kajakroere – til turski- og sneskonørder, turcyklister, lystfiskere, jægere, svampeplukkere, ornitologer og andre med bred interesse for naturen samt et aktivt liv under åben himmel. Den faktamættede håndbog, som er fotograferet af en række af Europas førende outdoorfotografer, er en æstetisk nydelse, der inspirerer til at komme ud og opleve naturen i fulde drag. Det er bare med at komme afsted.

  • af Yotam Ottolenghi
    120,95 - 289,95 kr.

    Med sine meget succesfulde restauranter og bestselleren Ottolenghi: The Cookbook har Yotam Ottolenghi etableret sig som et af de mest interessante talenter i verden inden for madlavning og som madskribent. Denne eksklusive samling af vegetaropskrifter indeholder 120 originale retter, hvoraf mange i første omgang blev udviklet til New Vegetarian-klummen i magasinet The Guardian Weekend.Yotams madinspiration stammer fra hans middelhavsbaggrund og hans kompromisløse kærlighed til ingredienserne. Selv om han ikke selv er vegetar, er hans tilgang til vegetarkøkkenet aldeles original og innovativ og baseret på stærke og friske smagskombinationer. Bogen er inddelt i afsnit tilegnet grønt, auberginer, kål, ris og kornprodukter, pasta og bælgfrugter, rodfrugter, squash, løg, frugt, svampe og tomater, og bredden i farver, smagsvarianter og teksturer er usædvanlig.Fuld af inspirerende opskrifter og illustrereret af Jonathan Lovekins farverige madfotos er Plenty et must-have hos såvel kødspisere og vegetarer.Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/

  • af Kondo Sasaki
    198,95 - 228,95 kr.

    Japansk mad er i en klasse for sig. Det er enkelt, det er sundt, og det er rene smagsoplevelser med masser af grøntsager, fisk, bælgfrugter og ris. Og så er det frem for alt slet ikke svært, som man ellers kan have en tendens til at tro. Kondo Sasaki nærer en dyb fascination for det japanske køkken, som han er opvokset med og har lært at kende hjemme i sin japanske kokkefars køkken, i køkkenhaven med de mange japanske urter og grøntsager og på utallige rejser til solens rige. I denne kogebog har Kondo, der selv er uddannet kok, samlet en række af sine yndlingsopskrifter på japansk mad garneret med oplysninger om råvarer, det japanske måltid, spændende fortællinger om skik og brug samt egne oplevelser fra rejser til Japan og arbejde på en restaurant i det pulserende Tokyo. Opskrifterne er bevaret i deres originale og ærlige form, men er nøje udvalgt, så de kan laves i et dansk køkken ved hjælp af få ingredienser. Foruden opskrifter på enkel og velsmagende mad i forskellige kategorier, fx grillet, dampet, friturestegt og sammenkogt, løfter Kondo sløret for, hvordan man laver sin egen tofu, miso, ramen og andre grundsten i det japanske køkken. Bogen giver læseren inspiration til selv at prøve kræfter med det japanske køkken. Til at bladre og vælge nogle gode retter ud – måske blot som tilbehør, eller måske som et fuldt og varieret japansk måltid. Kondo Sasaki har i samarbejde med fotografen Martin Kaufmann skabt en kunstnerisk kogebog, der ud over at være en inspirerende samling opskrifter også er en kulturoplevelse og en stor visuel nydelse. Om forfatteren Kondo Sasaki er halvt japaner og halvt dansker. Han er uddannet kok fra Munkebo Kro og har arbejdet på en lang række velrenommerede restauranter såsom Restaurant Tsuyama i Tokyo, Kadeau, Restaurant Herman, Nimb og Pony. Kondo har lavet japansk mad i Go’Morgen Danmark, har været gæstedommer i tv-programmet Masterchef og står for en lang række japanske pop-up-events. Om fotografen Martin Kaufmann og Kondo har i en årrække arbejdet sammen om forskellige madprojekter. Martin har desuden fotograferet kogebog med Meyers samt leveret billeder til en lang række danske og internationale madmagasiner.

  • - Alt i én gryde – Din genvej til nem hverdagsmad
    af Mette Mølbak
    138,95 - 160,95 kr.

    Der skal mad på bordet hver dag. Og helst noget, der smager godt, er sundt og fyldt med næring, uden at det tager for lang tid og efterlader en kæmpe opvask. Løsningen hedder one pot cooking, hvor du i princippet bare skal have en god gryde, et godt skærebræt, en kniv og nogle gange også en skål. Men det meste andet køkkenudstyr kan du godt lade blive i skuffen. Det gør det nemmere at gå i køkkenet på en tirsdag, og samtidig bliver det en befrielse at finde ud af, hvor meget god mad der kan komme ud af enkle tilberedninger og basiskøkkenudstyr. Alle bogens opskrifter er lavet ud fra ideen om, at du skal have så lidt køkkenarbejde som muligt og så meget velsmag som muligt. Fx laks med kål og kikærter, der får selskab af ingefær, lime og koriander, eller krydrede kødboller af lam i indisk tomatsauce. Der er klassikere som boeuf bourgignon og osso buco og spændende og lette retter med fisk og grønt. Alt sammen med velsmagen i højsædet – og minimal arbejdsindsats. One pot cooking handler om at skære køkkenarbejdet ind til det allermest essentielle. At skære ned uden at gå på kompromis med smag eller kvalitet. Ligesom vi i de her år downsizer vores bolig og skiller os af med overflødige ting, så handler one pot cooking også om, at vi ikke behøver at have kæmpe køkkener eller en kæmpe gastronomisk udstyrspakke for at lave god mad. Det gælder om at finde ind til det mest nødvendige og skære udnødvendige arbejdsgange fra. One pot cooking er også en hjælp til den, der gerne vil lave mad fra bunden, men kan synes, det er svært i en travl hverdag. Flere af bogens opskrifter er både billigere og hurtigere end at hente take away. Om forfatteren Mette Mølbak er ansat ved dagbladet Politiken som madredaktør og har i en lang årrække haft samme stilling på ALT for damerne. Mette Mølbak har en brændende interesse og passion for mad, som hun både formidler via opskrifter, artikler og bøger.

  • af Allan Ømand Ungstrup
    235,95 kr.

    Bacon – Øjeblikke af lykke handler om jagten efter det perfekte stykke bacon og den følelse, som oprinder, når det perfekte stykke bacon kysser din mund. Du lærer, hvordan det perfekte bacon skal smage, hvordan du selv laver det perfekte bacon, hvis du lyster, og får unikke og lækre baconopskrifter oven i hatten. Helt præcist 65 madopskrifter med bacon. Selvfølgelig er der også et kapitel om forskellige baconvarianter – fra bacon med sechuan-peber til bacon med dehydreret appelsin – og et helt kapitel dedikeret til passionerede mikroproducenter af velfærdsgrise med fokus på bacon. Slutteligt bliver vi lidt berusede, da en parring af forskellige typer bacon med udvalgte whiskyer og øl selvfølgelig er på sin plads. Bogen er skrevet af fuldtidsbaconistaen Allan Ømand Ungstrup, som i det daglige driver det prisvindende sønderjyske røgeri ØMANDS. ØMANDS har specialiseret sig i at fremstille gourmetbacon, hvor dyrevelfærd, fantastiske råvarer og smag er i fokus. Der anvendes absolut ingen sukker, nitrit eller andre e-numre – kun salt og røg. ØMANDS vandt Sol over Gudhjems produktpris i madkategorien i 2016 og var i 2017 finalist i Sol over Gudhjems produktpris. I 2016 modtog ØMANDS et hædersdiplom fra Det Danske Gastronomiske Akademi, og i 2017 fik ØMANDS en ærespris og guldmedalje for deres bacon af Olden-grisen på International Food Contest 2017. ØMANDS bacon af Livar-grisen og dansk økologisk gris modtog endvidere sølvmedaljer på International Food Contest 2017.

  • af Thorvald Pedersen
    236,95 kr.

  • - Kødelskerens veganske kogebog
    af Sofie Bild
    138,95 - 161,95 kr.

    Du kender det sikkert godt: Du vil gerne indføre en kødfri dag om ugen, lave mad til din vegetariske ven eller bare generelt leve mere plantebaseret. Men hvordan gør man dét, hvis man samtidig ikke vil slippe alle hverdagsfavoritterne som burgere, frikadeller og kødsovs? Svaret findes i Sofie Bilds nye bog, Plantebaseret fars, hvor du får opskrifter på alle klassikerne – bare i en grønnere forklædning. Måske vil du gerne spise mere plantebaseret, men … Så er der jo lige burgeren om søndagen. Den gode bolognese. Frikadellerne til madpakken. Og scorelasagnen! Hvad med den? Ingen grund til panik, for det grønne køkken har din ryg. De gamle klassikere, du har spist i årevis, kan allesammen laves mindst lige så snaskede og lækre, som du kender dem – bare uden det hakkede kød. Det plantebaserede køkken kan for mange virke overvældende og en anelse kompliceret, men det behøver det ikke at være. Det kræver blot et åbent sind, lidt tålmodighed og kærlighed. Plantebaseret fars byder ind med 35 opskrifter på veganificerede klassikere som bønneburgere, quinoafrikadeller, valnøddebolognese og linselasagne og giver samtidig sit bud på veganske varianter af moderne fastfood – var det fx noget med en tacopizza eller linseshawarma? Uanset om du er til hakkebøffer eller taco-tirsdag, nybegynder eller øvet, vil du helt sikkert kunne finde en opskrift for dig. Og det hele smager naturligvis fantastisk. Om forfatteren Sofie Bild er uddannet idéhistoriker og evigt sulten madentusiast. Hun driver madbloggen Knaehoejkarse.dk, hvor hun kombinerer sin kærlighed for plantebaseret mad, fedtede kulhydrater og comfort food. Sofies mission er at gøre sund, plantebaseret mad tilgængeligt for alle.

  • - Nem og lækker hverdagsmad
    af Anne-Kathrine Palm Schelde
    181,95 kr.

    Madenimitliv.dk er en hverdagsblog med hverdagsmad til helt almindelige mennesker. Sådan betegner bloggeren Anne-Kathrine Schelde selv den mad- og livsstilsblog, hun startede i 2010, og som i dag hører til blandt landets største madblogs med 800.000 sidevisninger om måneden. Bloggen er fyldt med lækre opskrifter til hverdag og fest, men der fokuseres især på let og lækker hverdagsmad, hvor alle – også de knap så erfarne – kan være med. Her er ingen løftede pegefingre, og der skal være plads til det hele, for i Anne-Kathrines køkken er der ikke noget, der er forbudt. Og så gør det i øvrigt ikke noget, hvis resultatet ”ligner en million” med et minimum af arbejde. Det er da også med udgangspunkt i de populære hverdagsretter, at Anne-Kathrine nu udgiver sin første kogebog, som indeholder 55 skønne opskrifter, der aldrig tidligere har været publiceret på bloggen. Bogen indeholder masser af inspiration til aftensmaden, bl.a. opskrifter på snacks, salater og lette retter samt klassiske aftenmåltider, mormormad på den nemme måde, bagværk og desserter. Præcis som på bloggen er ”det gode måltid” og hverdagshyggen i højsædet. Der er desuden inspiration til madpakkehit, ugentlige madplaner og 3-retters hverdagsmiddage lavet ud fra bogens opskrifter. Der er tale om relativt simple hverdagsopskrifter lavet af gode og lettilgængelige råvarer, som kan købes i langt de fleste supermarkeder. Helt enkelt er der tale om helt almindelig mad til helt almindelige mennesker, som ikke nødvendigvis har en ”maskinpark” til rådighed i køkkenet. En bog, som henvender sig til alle os, som skal have mad på bordet hver dag, og uanset økonomi, tid og evner i køkkenet er der noget at komme efter. Det gælder fx både for den unge studerende, som måske lige er flyttet hjemmefra mors kødgryder, børne- familierne, der skal tilberede aftensmad i ulvetimen, og det ældre ægtepar, som har masser af erfaring i køkkenet, men måske trænger til nye ideer og inspiration. Om forfatteren Anne-Kathrine Schelde er uddannet professions- bachelor i Ernæring og Sundhed og er derudover en passioneret madelsker, som holder til i Vejle. Hun oprettede i 2010 mad- og livsstilsbloggen Madenimit- liv.dk og har siden 2016 arbejdet som fuldtidsblogger. Madenimitliv.dk har i dag +280.000 unikke læsere om måneden, ligesom flere end 46.000 følger Anne- Kathrine og hendes madunivers via de sociale medier. Anne-Kathrine holder til i Vejle.

  • af Julie Gråbech
    149,95 - 178,95 kr.

    Klinisk diætist Julie Gråbech giver med denne kogebog en lang række lækre, smagfulde og næringsrige veganske opskrifter, der er nemt og overskueligt opbygget. At spise vegansk er noget, der deler vandene, og ikke mindst når det handler om veganske børn. Som forælder eller andre med interesse for vegansk mad kan det være svært at finde hoved og hale i de forskelligartede og ofte mangelfulde anbefalinger, der bliver givet omkring den veganske kost. Derfor har bogen, foruden mere end 50 superlækre og børnevenlige opskrifter, en kort og grundlæggende introduktion til vegansk ernæring, som giver en basal indføring i vegansk kost til børn fra 2 år med information om de vigtigste mikro- og makro-næringsstoffer i den veganske kost, samt et afsnit omkring, hvordan du imødekommer kræsenhed hos børn. Du finder børnevenlige opskrifter på thailandsk wok, lækre supper, smoothies, mandel- og nøddemælk, spreads, mellemmåltider, bagværk og også opskrifter på veganske udgaver af en række af børnenes klassikere: risengrød, pizza og pizzasnegle, lasagne, brunchpandekager, frugtsalat og ikke mindst is. Om forfatteren Julie Gråbech er uddannet klinisk diætist og mor til to børn. Hun har foruden sin faglige baggrund og viden også et mangeårigt personligt kendskab til og passion for den plantebaserede kost, og hun elsker at gå i køkkenet og skabe nye spændende og sunde, velsmagende veganske retter. Med denne kogebog ønsker hun at give alle, der har med veganske børn at gøre, et solidt og fagligt funderet grundlag, som sikrer en sund og velsammensat vegansk kost. Uanset om du er forælder, pædagog eller sundhedsprofessionel, vil kogebogen kunne anvendes som et overskueligt opslagsværk.

  • - Gastronomiens møde med den spirituelle praksis
    af Catherine Daverne
    198,95 - 226,95 kr.

    Vi har for længst forstået, at plantebaseret mad er vejen frem, men mange er stadig i vildrede med, hvordan man når ud over stadiet med bønner og bagte rodfrugter og får den grønne mad gjort rigtig lækker. I denne bog ligger løsningen i at gribe måltidet an fra flere vinkler, så du med de rette værktøjer kan åbne for en verden af æstetik og smagskombinationer ud over det sædvanlige. Bogen er for alle, der ønsker inspiration til kærlige kostvaner, mindful madlavning og fif til at trylle i det plantebaserede køkken. Du får let tilgængelige opskrifter på et væld af små fristelser, forretter, hovedretter, desserter, lækkert tilbehør og brød – skabt af alt godt fra den grønne verden og derudover også uden mel og gluten. Udover opskrifter på lækre veganske retter, får du nogle af yogavidenskabens værktøjer til velvære og mere energi. Begge dele er en forudsætning for at blive en bevidst forbruger og skabe bæredygtige kostvaner, der tjener dig selv og andre. Du får også øvelser til mindful madlavning og en introduktion til ayurveda, som er en sundhedsvi- denskab med rødder i den vediske kultur. I bogen møder gastronomien den spirituelle praksis og gør madlavning til en leg, hvor du kan skabe lækkerier i alt fra madpakken og det hurtige aftensmåltid til ekstravagante gourmetoplevelser i det grønne hjemmekøkken. Målet er at gøre det til- gængeligt for flere mennesker at spise plantebaseret uden en følelse af, at der mangler noget – tværtimod bliver måltidet en berigelse på flere niveauer. Vegansk velsmag & velvære viser også, hvordan du kan gøre måltidet til et omdrejningspunkt for bære- dygtige principper, der kan imødekomme kroppen og verdens ernæringsbehov på nye måder. Fx støtter bogsalget Chimalaya Charity, der hjælper fattige børn i Nepal med at få en god start i livet, så de ikke ram- mes af fejlernæringens mange følger og bivirkninger. Om forfatteren Catherine Daverne er udlært kok fra Kong Hans Kælder i 1989 og har gennem 30 år levet vegetarisk. Catherine er iværksætter og arbejder som forskningsunderviser i meditation og mindfulness på Rigshospitalet, hun er psykomotorisk terapeut, spirituel mentor, passioneret pilgrim og meditationsguide i Indien. Hun står bag meditationsappen Soullab og kogebogen Kærlig Køkkenkarma – vegetarmad og mind- fulness i hverdagen.

  • - Systematik, Vækst, Fødevarer,
    af Herluf Thougaard, René Møller Madsen, Julie Just Munch & mfl.
    526,95 kr.

    Hvordan forårsager mikroorganismer sygdomme som fødevareforgiftning, ebola, borreliose og rævebændelorm? Og hvordan udnyttes andre mikroorganismer som Saccharomyces, E. coli og probiotiske bakterier i madlavning, i produktion af øl og i kroppens tarmsystem?Mikrobiologi giver en god forståelse af de forskellige mikroorganismer, deres vækst, deres funktioner samt deres rolle i fødevareproduktion. Bogens første del indeholder en grundig gennemgang af den moderne systema- tiske bakteriologi, og derudover beskrives virus, svampe, protozoer og parasitter. Anden del af bogen giver en grundig indføring i fødevarernes produktion, mikro- biologiske risici samt konserveringsmetoder, og hvordan man kan arbejde med fødevaresikkerhed, så mikroorganismerne ikke udgør en sundhedsrisiko.Bogens målgrupper er studerende ved korte og mellemlange videregående uddannelser på det sundhedsfaglige, fødevareteknologiske, laboratorietekniske og procesteknologiske område samt mindre produktioner/virksomheder, der arbejder med mikrobiologi. Bogen kan også anvendes til temaundervisning i fx biologi eller bioteknologi i gymnasiet. Desuden kan den benyttes som opslagsværk for særligt mikrobiologiinteresserede. Endelig kan mindre fødevarevirksomheder have gavn af kapitlerne om hygiejne, egenkontrol og fødevaresikkerhed.Denne 5. udgave er ajourført og grundigt revideret. Der er blandt andet tilføjet afsnit om biofilm og tarmbakterier. Desuden er kapitlerne om fødevaresikkerhed blevet udvidet, således at de kan bruges som opslagsværk af fødevarevirksom- heder. Endelig er bogen blevet opdateret med et helt nyt layout.

  • - En vitaminbombe fyldt med smag og næring
    af Ditte Christina Lustrup
    138,95 - 161,95 kr.

    Mens helsekostbutikker bugner af eksotiske superfoods, byder den danske natur på sin helt egen unikke af slagsen – hyben, en vitaminbombe i verdensklasse. Hyben er en af de mest næringsrige frugter og fødevarer, vi kan sætte tænderne i, og ved at tilsætte den i vores mad kan vi øge vores indtag af vitale næringsstoffer og booste vores sundhed. Samtidig har frugten en yderst særpræget, mild sød og delikat smag, der passer til en mangfoldighed af retter. Som ekstra bonus er den tillige en af de mest bæredygtige fødevarer, vi kan spise. Hyben – en vitaminbombe fyldt med smag og næring er den første danske kogebog med fokus på hyben. Den byder på 37 lækre hybenopskrifter til alle dagens måltider samt til basiskøkkenet og den søde tand. Alle opskrifter er veganske og uden raffineret sukker, ligesom størstedelen desuden er glutenfri. Der er naturligvis også tips og tricks til, hvordan du lettest udkerner frugten. Bogen giver desuden en introduktion til hybens historie og dens tidligere anvendelse som folkemedicin, samt en grundig præsentation af dens unikke indhold af sundhedsfremmende stoffer. Om forfatteren:Ditte Christina Lustrup er uddannet i Ernæring og Sundhed og arbejder derudover som freelancejournalist for det internationale magasin Organic and Wellness News. Ditte har tillige flere års erfaring med at skabe sunde, velsmagende opskrifter, både til diverse firmaer samt til sin egen blog, hybenliv.dk.

  • - Spis dagen godt i gang
    af Marie Melchior
    138,95 - 161,95 kr.

    Er du kørt fast med den samme flade ostemad eller de tørre havregryn morgen efter morgen? Fortvivl ikke, for med Marie Melchiors nye bog, Morgenmad, løber du ikke tør for ideer, der matcher dit liv – uanset om det er en hektisk mandag morgen eller en stille søndag. Bogen indeholder 69 nemme, lækre opskrifter, der guider dig til både lyn-morgenmaden på farten, veggie-morgenmaden, morgenmaden til mange, hangover-morgenmad, morgen-cocktails og alle andre tænkelige morgensituationer … hvor de fleste opskrifter kan bikses sammen på mellem 2-15 minutter. Ud over inspiration til din morgenmad deler Marie Melchior ud af sine tips til det perfekte æg, den sprødeste granola og hjemmebagte boller, der imponerer i duft og smag. Om forfatteren Marie Melchior er madskribent og --stylist, kogebogsforfatter og madblogger. Hendes store kærlighed til mad blev til hendes arbejde, da hun startede Marie’s Køkken og arbejdede som kogekone. I de seneste 10 år har hun som madskribent kreeret inspirerende hverdags- og festmad til danske og udenlandske magasiner. Om fotografen Fotograf Betina Hastoft er en af Danmarks dygtigste og mest anerkendte madfotografer. Hun har været selvstændig fotograf siden 2006. Betina Hastoft er specialist i at få mad til at leve og se uimodståelig ud på billeder. Hun er leverandør af mad- og livsstilsbilleder til en lang række magasiner i Danmark og udlandet.

  • - Den kraftfulde knold med antiinflammatorisk styrke
    af Sandra Pugliese, Anna Iben Hollensberg & Charlotte Gylling Mortensen
    98,95 - 124,95 kr.

    De fleste kender gurkemejens insisterende gule farve og markante smag. Inderne har længe brugt den både som energigiver, i skønhedspleje og i sygdomsbehandling. En enestående alsidighed, der gør denne lille rod til noget helt unikt. Gurkemeje har været brugt intensivt i årtusinde i den indiske naturmedicin og bliver det fortsat. Den viser især sin effektivitet, når den bruges til lidelser med inflammation som fællesnævner. Inflammationssygdomme er nutidens store udfordring, fx forhøjet blodtryk, overvægt, smerter, allergier og hjerte-kar-sygdomme. Men inflammation er også koblet til sværere lidelser som autoimmune sygsomme, kræft og hjernelidelser. Gurkemejens særpræg er, at den på én gang bremser smerter, slid og skader – og samtidig sætter turbo på reparation, heling og energi. Meget sjældent findes der ét middel med så stor bredde i effekt og samtidig så god tolerance i menneskekroppen som gurkemeje. Bogen her er en kvikguide til, hvordan du nemt bruger gurkemejen i din mad og dagligdag. Ud over grundig viden omkring den forskning og videnskab, der lige nu findes om gurkemeje, får du også 25 velsmagende opskrifter på alt fra vietnamesiske pandekager og cremet risotto til gylden mysli, gurkemeje-ingefær-is og aromatiske popcorn. Om serien: Functional foodsFunctional foods er et begreb, der bruges om mange typer fødevarer. I denne nye serie af bøger anvender vi begrebet i betydningen af naturlige fødevarer – dvs. rene, oprindelige og uspolerede af industriel håndtering – som har kendte, sundhedsfremmende egenskaber. Nogle fødevarer har nemlig så -tydelige ekstra medicinske egenskaber, at vi bevidst bruger dem terapeutisk, dvs. vi -bruger maden som medicin. I serien er valgt nogle af de fødevarer, som ikke er så almindelige i den nutidige danske kogetradition, og bøgerne vil byde på lettilgængelige, familievenlige opskrifter, som kan benyttes igen og igen. En slags ‘Karolines Køkken’ med fokus på funktionelle fødevarer, som alle kan bruge. Andre bøger i serien: Bone brothKommende emner: Kokos og Probiotika & Prebiotika. Om forfatterne Sandra Pugliese er autodidakt kok og kogebogsforfatter. Hun har udgivet en lang række kogebøger, der alle har smag, sanselighed og sundhed i højsædet. Sandra har i -mange år arbejde med mad som medicin, og hendes holistiske tilgang til mad og sundhed har stor betydning i kreationsfasen omkring opskrifterne til denne bogserie. Hun kurerer hellere en halsbetændelse med fx timiante, ingefær og koldslynget honning end med en recept fra lægen, og hun brænder for at vise sine læsere, hvilke små mirakler de rette råvarer kan gøre for både krop og sind. Anna Iben Hollensberg er speciallæge i almen medicin og uddannet heilpraktiker i tysk naturmedicinsk metode. Efteruddannet i komplementær og holistisk medicin i især Schweiz, Tyskland og USA og i 2016 certificeret Functional Medicine Graduate, som den første danske læge. Hun driver en integreret medicinsk privatklinik i Silkeborg med fokus på orthomolekylær og functional medicine og er desuden faglig ansvarlig på Heilpraktikerskolen, fagunderviser og en efterspurgt foredragsholder. Charlotte Gylling Mortensen er cand.scient i klinisk ernæring. Hun blev i 2016 certificeret i Functionel Medicine Graduate som den første ernæringsfaglige i Danmark og arbejder på Institut for Ortomolekylær Medicin (IOM) i Lyngby. Hendes interesse for ernæring begyndte, da hun arbejdede for FN’s Verdens-fødevareprogram i Egypten i 1990’erne. Hun har desuden en MSc i journalistik fra University of Wisconsin, USA.

  • - De bedste retter og drikke med nordens citron
    af Kim Gravenhorst
    193,95 kr.

    For 4 år siden udgav Kim Gravenhorst i samarbejde med fotograf Jacob Ljørring Danmarks første bog om havtorn, Havtorn – Nordens citron, og allerede året efter udkom Havtorn – Desserter, kager og søde sager. Da den første bog udkom, skulle man i specialforretninger eller ud at plukke selv, hvis man ville arbejde med havtorn. Det har heldigvis ændret sig, og i dag er havtorn at finde i stort set alle fødevarebutikkernes frysediske. Samtidig er den generelle viden om havtorn steget markant, og de fleste ved nu, at havtorn er overordentlig sundt, og at bare et enkelt bær indeholder lige så meget C-vitamin som en hel appelsin. De to bøger har samlet solgt imponerende 10.000 eksemplarer, og danskerne er slet ikke færdige med havtorn. Derfor kommer nu en tredje havtornbog, der samler alt det bedste fra de to første bøger og tilføjer 10 nye, spændende opskrifter. Flere end 80 opskrifter er der at give sig i kast med, som bringer det lille gule og syrlige bær i spil i både det salte og søde køkken. I gastronomisk øjemed er havtorn i særklasse og kan indgå i alt fra basiskøkkenets saft, sirup og puré til retter med fisk og skaldyr, fjerkræ og lam, for ikke at nævne de søde sager og desserter, der nyder særdeles godt af mødet mellem det søde og det sure. Om forfatterenKim Gravenhorst er uddannet kok og tjener og har gennem årene virket på en række kend- te kvalitetsrestauranter. Siden 1990 har han ejet og drevet Restaurant Beghuset i Dragør. Han har været en af de driftigste ambassadører for det lille gule bær og kendes også i vide kredse som Mr. Havtorn.

  • af Umut Sakarya & Frank Svärd
    219,95 kr.

    Grillbarsmad på kokkemanér. Umut og Frank lærer dig at fritere forårsruller og lave den perfekte bøfsandwich.Flæskestegssandwich. Guldkebab. Jyske nachos. Parisertoast.Nostalgiske ord, der bringer minder om eftermiddage i håndboldhallen og ture hjem med en god ven efter en aften i byen.Kokkene Umut Sakarya og Frank Svärd driver til daglig Guldgrillen i Nansensgade i København, hvor de løfter grillbarsmad til det næste niveau. Den brune sovs over bøfsandwichen er hjemmelavet, og bearnaisen rører de selv. I Grillbaren lærer de dig at lave din egen grillbarsmenu – på kokkemanér.

  • - Læsø – et gastronomisk skatkammer
    af Helle Brønnum Carlsen
    168,95 - 192,95 kr.

    Bogen er en længe ventet og kærkommen efterfølger af Mine somre i paradis, som forfatteren, Helle Brønnum Carlsen, udgav i 2003. Den er nu totalt udsolgt og uopdrivelig. Vore somre i paradis er en perlerække af enkle sommeropskrifter, der tager sit udgangspunkt i Læsøs gastronomiske skatkammer, men bogen kan sagtens bruges andre steder i det danske sommerland, hvor der er hav og mark i nærheden. Centralt står enkelhedens velsmag, de gode råvarer og ikke mindst den gode fortælling om madens evne til at skabe samlende sommerdrømme og længsler. Bogen er spækket med sommerbilleder og flotte madfotos taget af fotograf John Bendtsen, der tabte sit hjerte til Læsø, da han lavede den første kogebog i 2003 sammen med Helle Brønnum Carlsen. Her er opskrifter på alt, fra hvordan man koger en kartoffel og en jomfruhummer til forførende jordbærkager eller overdådig rabarberlagkage. Opskrifterne er suppleret med råvareinformationer og fortællinger om leverandørerne og inddrager familien i både måltiderne og ikke mindst i madlavningen, ligesom venner, naboer og gode restauratører også er leverandører af opskrifter og inspiration. Bogen er en personlig kærlighedserklæring til den vidunderlige ø Læsø, hvor Helle Brønnum Carlsen har holdt sommerferie hele sit liv; samtidig med det er bogen særdeles anvendelig. Dette viser sig, når glade læsere af den første bog kommer hen til forfatteren om sommeren og beretter om deres favoritter fra den og samtidig spørger, om der dog ikke snart kunne komme en fortsættelse. Det er tiden blevet moden til nu, hvor forfatteren og hendes børn har udviklet over 50 nye opskrifter og samtidig medtager nogle få af de gamle evergreens til dem, der aldrig nåede at få fingre i den første bog. Om forfatteren Helle Brønnum Carlsen er lektor i Madkundskab på Københavns Professionshøjskole med en ph.d. i mad og æstetik. Hun har skrevet 20 kogebøger og 5 undervisningsbøger til madkundskab i både grundskolen og på læreruddannelsen. Er desuden madanmelder på 30. år, nu for White Guide, og skriver videnskabelige fødevareartikler for Weekendavisen. Hun underviser også i grundskolen i både madkundskab og andre fag og er ressourceperson i Undervisningsministeriet, når der skal skrives fagformål.

  • af Sylvester Andersen
    138,95 - 161,95 kr.

    Sommeren stå for døren, og haven og skoven blomstrer på livet løs. De er smukke i naturen, de er smukke på bordet i vaser, men de kan i høj grad også spille en fin rolle på tallerkenen. Spiselige blomster giver os en helt ny måde at lave mad på – de præsenterer en ret på skønneste vis, og smagen har også sin del at byde på. Der er al mulig grund til at komme i gang med at plukke og eksperimentere. Den danske sommer bringer masser af blomster med sig, især i haven og i skoven. I restauranterne har de spiselige blomster i flere år været brugt til raffinere og forfine retterne med, og nu begynder de også at finde vej til køkkenerne derhjemme. Det er slet ikke kompliceret, og der er al mulig grund til at byde de smukke sommerblomster indenfor, især om sommeren hvor de er flottest og smager bedst. Bogen giver os grundlæggende viden om spiselige blomster – hvordan de ser ud, og hvor man kan plukke dem. Hertil kommer et væld af opskrifter og ideer til, hvordan man kan bruge blomsterne i alt fra kolde og varme retter til desserter. Blomster kan både være søde, sure og bitre, så der gives også anvisninger til, hvordan man vælger den rigtige blomst, som passer til den ret, man gerne vil lave. Spiselige blomster er til den nysgerrige, der gerne vil inspireres og berige sit køkken med nye oplevelser. Som elsker smuk mad og sætter pris på de nye spændende smage, som blomsterne kan bidrage med. Den gode nyhed er, at mange af os har dem lige uden for døren. Om forfatteren Sylvester Andersen har siden barnsben været med i køkkenet og kom meget naturligt i kokkelære som 16-årig. Med en sølvmedalje fra kokkeskolen rejste han i 2012 til USA for at arbejde på toprestauranter i New York og dernæst ligeså i Danmark. Sylvester har en stor passion for små, flotte detaljer i maden, især blomster og spæde urter.

  • af Jonas Gerdes Vigkilde & Mette Bøgebjerg Jørgensen
    168,95 - 199,95 kr.

    Til trods for at der udgives et væld af kogebøger i Danmark, er der endnu ingen, som er målrettet fædre og børn. Ideen til bogen ”Fars køkken” udspringer af kurset ”Fars køkkenskole”, som forfatterne har udviklet i Vallensbæk Kommune. På 2 år har kurset tiltrukket mere end 300 fædre og deres børn – der alle har deltaget med stor gejst, og som gennem deres deltagelse har fået lyst og kompetencer til at fortsætte madlavningen derhjemme. ’’Fars køkken’’ rammer lige ind i fædres og børns hjerter, da de får sjove, fælles oplevelser og en fælles referenceramme for mad og madlavning. Det pædagogiske setup i ”Fars køkken” består bl.a. af gode opgaver til far- og barn og en masse tips og tricks til, hvordan far inddrager barnet i madlavningen. Det skaber en ligeværdighed i køkkenet, og dermed gode oplevelser sammen i køkkenet. Bogen ”Fars køkken” giver alle danske fædre og børn mulighed for at gå på opdagelse i ’’Fars køkkenskole’’s univers, så de får lyst og læring til at kokkerere og hygge sig sammen. Jonas Gerdes Vigkilde har arbejdet som kok i Italien, Ebeltoft og København. Er uddannet hjemkundskabslærer og har flere års erfaring som folkeskolelærer. Jonas er far til Livia. Mette Bøgebjerg Jørgensen er uddannet som PBA’er i Ernæring og Sundhed og har gennem 8 år arbejdet med og udviklet sundhedsfremmende projekter i Center for Sundhed og Forebyggelse i Vallensbæk Kommune. Mette er papmor til Elliot.

  • af Søren Ejlersen & Christine Bille Nielsen
    219,95 kr.

    Glæden ved det fermenterede starter med alt det liv, der opstår i glas og krukker, når de bobler og gærer på hylder og borde. Når du har fermenteret et flot batteri af grøntsager og safter, kan du til enhver tid lave et måltid med fuld styrke og smagfulde overraskelser. I DET FERMENTEREDE KØKKEN får du over 50 opskrifter på fermenteringer og ikke mindst udsøgte madopskrifter, hvori det fermenterede er tilsat. Prøv eksempelvis sprøde kimchipandekager, chili sin carne med chilimash, bibimbap med friske grøntsager, spejlæg og mul-kimchi, plante-hotdogs med agurkesalat, kombuchasennep og tomatketchup eller pommes frites med bearnaisesauce. De fermenterede sager tilføjer en ubestemmelig velsmag, der breder sig i munden, og som gør måltiderne mindeværdige. Det er unikke smagsnuancer, som kun kan skabes i netop dit køkken, med dine hænder og i dine fermenteringsglas. Det er det fermenterede køkkens magi!

  • - En plantebaseret start på dagen
    af Asta Just Schack
    214,95 kr.

    Morgenmaden i dag cirkulerer omkring mælkeprodukterne. Den sure yoghurt, komælk i kaffen og ost på håndværkeren, der først er blevet smurt med et godt lag smør. Men tænk sig engang, at man kan gøre hele morgenmadsritualet plantebaseret!Bogens tykke omslag huser over 100 opskrifter på alt fra varm grød med karamelliseret bananer, til grønne, sprøde vafler og smoothiebowls med talrige spændende toppings. Sirupper, marmelade, kanelsnegle og alt det, der både skal kunne mætte i en solid hverdagsmorgen og forkæle smagsløgene i weekenden, hvor der er tid til at bruge lang tid i køkkenet og nyde små og mindre små, sultne munde. Alt dette finder du i ”Plantebaseret morgenstund”. Der bliver bestemt ikke sparet på lysten og fantasien i bogen, der både inspirerer og gør brød- flov. Man siger, at morgenmaden er dagens vigtigste måltid, så hvorfor ikke tillade sig selv at kredse lidt mere om den? Bogen er perfekt til dem, der ønsker at udvide deres morgenmads-horisont og ønsker himmelske, plantebaserede opskrifter, der behager i alle aldre. Udover de mange gode opskrifter, sætter billedernes æstetik ikke en stopper for sulten heller. Bogen indbyder til varme kram og hyggelige stunder, familiært samvær og fantastiske smagsoplevelser. Om forfatteren Asta Just Schack har det meste af sit unge liv haft en stegepande i hånden. Inden for de seneste år har fokus primært været på det plantebaserede madunivers, og gennem Instagram-profilen @eatingthemplants bliver flere tusinde følgere dagligt inspireret af de plante- baserede retter, hun præsenterer på smukkeste vis. I foråret 2018 debuterede Asta Just Schack med bogen ”Et Simpelt Grønt Liv”, der blev fulgt op af titlen ”Plantemadder” i foråret 2019, og nu kommer så den tredje i rækken.

  • af Anne-Mette Juul Svensson
    149,95 - 178,95 kr.

    En kage er ikke bare en kage. Det er en sammensætning af ideer, tanker, smage og sanseindtryk samlet i et visuelt udtryk, og i Glazekager viser Anne-Mette Juul Svensson, hvordan du med en spejlblank glaze kan kreere dine egne små kunstværker, som alle står unikt med deres farver og indhold.Bogen følger dig gennem alle trin på vejen til at kunne glaze dine egne kager; lige fra ingredienser og temperaturer til konsistenser og indhold: kort sagt alt det, der skal til for at skabe de smukkeste glazekager.Bogen leverer desuden viden og læring om mulige fejltrin undervejs, så du altid kan slå op og lære af en glaze, der måske ikke lige blev, som du ønskede. Den byder velkommen i et univers af smukke, tilnærmelsesvist perfekte kager, men udfolder også et pyt-afsnit, hvor enhver kage kan ’reddes’ med strategisk pynt og ikke mindst kærlighed.Og selvom det handler om både viden, mod og passion, skal det først og fremmest være sjovt.Bogen er til alle, der har lyst til at bevæge sig ud på et glazeeventyr og kreere smukke, fantasifulde, lækre og farvestrålende kager, man kan spejle sig i – længe.Om forfatterAnne-Mette Juul Svensson er født i 1983 og har en kandidatgrad fra RUC i psykologi og sundhedsfremme og sundhedsstrategier. Hun arbejder til daglig i Rigspolitiet. Anne-Mette er billedkunstner og passioneret og autodidakt kagenørd, der har googlet og instagrammet sig til viden og ikke mindst erfaring med moussekager, chokoladearbejde og i særdeleshed glazekager. Af og til holder Anne-Mette kurser hjemme hos sig selv i glaze. I dag er Anne-Mette bl.a. blogger for Callebaut Nordic.E-bogen er lavet i fixed format

  • - Nye og klassiske opskrifter til salg og sødt
    af Søren Staun Petersen
    156,95 kr.

    Lange, røde kroppe og de flotteste og største grønne kroner. Rabarber kan meget mere, end du tror! Gå på opdagelse i den nye bog Rabarber og få nytænkende og klassiske opskrifter med et twist. Rabarber blev i sin tid populær, fordi den udfyldte et hul i de danske frugters sæson. Det var nemlig den første ”frugt”, der kunne høstes, og i det tidlige forår hungrede man efter noget syrligt og sødt. Desværre blev rabarberen glemt lidt, da vi begyndte at importere frugt fra de varme lande – så kunne man nemlig få jordbær, æbler, pærer osv. hele året rundt. Heldigvis har rabarberen i noget tid været på vej tilbage til de danske køkkener, og typiske ”mormor-opskrifter” som rabarbertrifli, -tærte og -crumble er noget, de fleste kender til. Men der er mange flere muligheder, både i det salte og det søde køkken. Bogen viser dig nye måder at bruge rabarber på. Fx i en nyfortolkning af koteletter i fad eller som en sur, frisk tilføjelse i en pulled pork-burger samt mange andre kreative retter. Hertil kommer alle de klassiske opskrifter som fx rabarbergrød, men med en drejning, der ikke er set før. Rabarber egner sig fantastisk til konservering som kompotter, safter og marmelade. Derfor vil bogen også indeholde kapitler med en hovedopskrift i denne kategori (fx på kompot) og derefter flere forskellige opskrifter, der arbejder videre med grundproduktet. Rabarbersæsonen er jo kort, og derfor giver konservering en mulighed for at nyde smagen i meget længere tid. Disse kapitler giver ny inspiration til hvordan. Bogen er perfekt både til dem, der bruger rabarber for første gang, og til dem, som gerne vil lære nye måder at bruge rabarber på. Opskrifterne er lette at gå til og passer også til den travle børnefamilie. Ud over at være en yderst velsmagende grøntsag er rabarber også utrolig fotogen. Bogen er fyldt med smukke billeder, så man i den grad får lyst til at have den stående fremme og bladre sig til ny inspiration. Om forfatterneSøren Staun Petersen har siden 2013 skrevet opskrifter med fokus på sæsonens frugt og grønt på Chefsseason.dk og udviklet opskrifter til brands og magasiner. Som professionel reklamefotograf, i særdeleshed inden for madfotografering, har han arbejdet med mad og formidlingen heraf i flere år. Søren har stor passion for friske, danske råvarer – en passion han slog streg under med sin første kogebog Græskar, der udkom august 2018.

  • - Opskrifter til enhver venindekomsammen
    af Julie Karla
    158,95 - 192,95 kr.

    VENINDEMAD giver dig inspiration til maden til din næste venindebrunch, -frokost eller -middag. Bogen indeholder 70 opskrifter, der alle er lette at gå til, men som samtidig nok skal imponere veninderne.Kun det bedste er nemlig godt nok, når veninderne samles. Og når de helt store begivenheder som babyshower, polterabend og surprise-fødselsdag skal fejres, så er der også inspiration at hente her. Her er alt lige fra finger food til smukke kager.VENINDEMAD er en sød gave at give til sine veninder. Den er en kærlig opfordring om at mødes til endnu flere hyggestunder i fremtiden i det bedste selskab og med den dejligste mad.Kender du til den danske keramiker Anne Blacks inspirerende univers, vil du også kunne glæde dig over, at alle opskrifterne i bogen er serveret på hendes smukke service. Vi spiser med øjnene, så derfor må det gerne se indbydende ud, når vi får veninderne på besøg.VENINDEMAD er skrevet af Julie Karla, der i de sidste 10 år har udviklet og delt opskrifter på sine to madblogs juliekarla.dk og karlasnordickitchen.com. Julie Karla arbejder som madskribent, madfotograf og -stylist i ind- og udland. Venindemad er Julie Karlas anden kogebog.Om forfatterJulie Karla er madblogger og har i de sidste 10 år delt sine opskrifter på www.juliekarla.dk og på den engelsksprogede madblog www.karlasnordickitchen.com. Hendes opskrifter optræder jævnligt i både landsdækkende og internationale medier. Ved siden af sine blogs arbejder Julie Karla som madskribent, madstylist og fotograf og udgav i 2019 kogebogen Grøn Morgenmad. Hendes nye bog Venindemad indfanger hendes kærlighed til at lave mad til dem, hun holder af.E-bogen er lavet i fixed format

  • af Jasmin Gabay
    186,95 kr.

    Et program som Den store bagedyst lægger gadern seerne nøjes ikke kun med at se deltagerne svede over kagedejen, de kaster sig også selv over den søde kunst. Specialbutikker dukker op alle vegne med eksotiske ingredienser og avancerede køkkenredskaber til alverdens kager. De små hjem flyder over med fondant, silikoneforme og kandiserede blomster. Med dette følger desværre er ret stort madspild. Rester, kagekanter og halvfyldte poser og bøtter med særlige ingredienser, som aldrig bliver brugt igen. Vi smider mere end 700.000 tons mad ud hvert år, svarende til hver femte indkøbsvogn. CO2-bidraget fra søde sager, snacks og diverse drikkevarer er det samme som vores CO2-bidrag fra rødt kød. Alt dette har fået Jasmin Gabay til at tænke over, hvad vi mon kan gøre for at mindske CO2-udledningen og passe bedre på vores jord, uden at vi skal give afkald på alt for meget af det gode. Kimen til denne bog blev for alvor lagt, da hun i foråret var ambassadør for Folkekirkens Nødhjælps madspildskampagne og fik til opgave at skabe kage- og dessertopskrifter ud fra et miljøhensyn. Bogens mission er således at gøre bæredygtighed tilgængeligt for alle og lokke flere i køkkenet med sjove og nemme opskrifter. Opskrifterne er opdelt i forskellige kategorier, fx "Den med gule mærker", hvor der er taget udgangspunkt i supermarkedets ingredienser med datomærkning. Det er ofte de samme varer, som ender med de gule mærkater. Mange af dem er vældig gode til bagning, og på den måde kan man både være med til at mindske madspild og spare penge. Jasmin har også været en tur bagerst i sit køkkenskab og fundet ud af, hvilke poser der står længst tid ubrugt. Det er der kommet nogle sjove, men utroligt velsmagende kager ud af. For velsmag er stadig det vigtigste, når vi bager!Opskrifter er inddelt efter årets 12 måneder med fokus på årstiderne og de forskellige frugter og bær, der er i sæson. Udgives af OP Publish i samarbejde med Muusmann Forlag. Om forfatterenJasmin Gabay blev landskendt da hun nåede finalen i Den Store Bagedyst i 2018, hvor hendes farverige figur og legende tilgang til kagebageriet vandt seernes hjerter. Jasmin har et ønske om at gøre klimavenlige opskrifter mere jordnære. Kager skal være lette og sjove at lave, samtidig med at de gør ngoet godt for både pengepungen og planeten.

  • af Kasper Knudsen
    153,95 kr.

    Idéen til bogen kom, fordi jeg havde mange idéer, som jeg gerne ville have ud til andre. Budskabet for mig med bogen er, at få jer læsere til at bruge bogen som en inspirationskilde, bruge den til hverdag og fest, gå på opdagelse i, hvad jeg har brugt min tid som kok med. Bogen spænder vidt og er en kombination af forskellige tapasretter, kød og spændende salater. Her kan nævnes én, som jeg holder specielt af: Gorgonzolasalaten med nye kartofler og capersbær. Samt opskrifterne på lækkert hjemmebag. Jeg selv er vild med tapas, fordi man næsten kan bruge alt, hvad man har og komponere det til små selvstændige retter, som spises med brød til. Desuden er det da også hyggeligt, at måltidet strækker sig over længere tid, og man nyder maden på en anden måde. Jeg håber, min bog vil kunne inspirere jer til selv at komme i gang med denne spændende madkultur.

  • - Madlavning med børnene
    af Nicola Graimes, Catherine Saunders & Denise Smart
    167,95 kr.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.