Bøger om Moderskab

Lemvig 1953. Cheminova flytter sin fabrik fra Sjælland til Vestjylland, og ingeniøren Jørn og hans kone Karin tager hul på en ny tilværelse. For arbejderen Niels er fabrikken den redning, han har ventet på. Han og hans kone Margrethe drømmer om bedre kår, og byen mærker hurtigt et løft i levestandard og velfærd. Fabrikken knytter de to familier sammen, og der opstår tætte bånd mellem Karin og Margrethe. Ingen taler højt om det kemiske affald, der ledes direkte i havet, eller de forgiftninger, arbejderne løbende udsættes for. Men efterhånden som forgiftningerne sætter sig spor, begynder alle forholdene at slå sprækker.”De bedste familier” er en fortælling om overgangen fra efterkrigstid til moderne velfærdssamfund. Om mænds store planer og kvinder, der ikke bare vil følge med. Om venskab og utroskab, loyalitet og svigt. Og om, hvordan mennesker kan tabe stort midt i det fremskridt, de ellers er en del af.Om forfatteren:Kim Blæsbjerg (f. 1974) er opvokset i Lemvig i Vestjylland. Han er uddannet fra Forfatterskolen i København i 1997 og cand.mag. i dansk fra Københavns Universitet. Han debuterede som forfatter i 2002 med kortprosaværket ”Fælder”, og året efter udkom romanen ”Niels Bohrs kærlighed”. I 2007 fik han sit gennembrud med ”Rådhusklatreren”, og han har efterfølgende skrevet ”Pyramiden” (2010) og ungdomsromanen ”Flugten” (2011).I ”De bedste familier” er Kim Blæsbjerg tilbage i Vestjylland, hvor kemifabrikken Cheminova udgør fortællingens bagtæppe. Det er en roman om overgangen fra efterkrigstid til moderne velfærdssamfund – og om, hvordan mennesker kan tabe stort midt i det fremskridt, de ellers er en del af.

Omrids-trilogien gjorde Rachel Cusk verdenskendt som en blændende observatør og stilist. I denne bog vender hun blikket indad og beskriver sine oplevelser med at blive mor - på godt og ondt. En fortælling om at sige farvel til frihed, søvn og tid til at skrive, og en lektion i ydmyghed, hårdt arbejde og afgrundsdyb kærlighed. Bogen vakte stor forargelse, da den udkom i 2001, og gjorde Rachel Cusk til en af Englands mest kontroversielle forfattere. I dag regnes Et Livsværk for en milepæl i moderskabslitteraturen og har for længst fået klassikerstatus.”Cusk viser med stor styrke, hvor ømt og brutalt moderskab er.” - Independent ”Rachel Cusks bog om hendes første år som mor, er noget af det skarpeste, jeg har læst om moderskab.” - Berliner Zeitung

”SULT” er en roman om hvad fertilitetsbehandling gør ved et menneske, en kvinde, en kunstner, en kæreste, en krop. Mia og Emil har selv forsøgt at få et barn i et år og starter nu i fertilitetsbehandling. Emil har to børn fra et tidligere forhold. Mia er forfatter og har altid vidst, at hun vil være mor. Hun begynder at skrive tekster fra et behandlingsforløb, der bliver stadig mere gennemgribende og truer med at få alt til at falde fra hinanden. Samtidig lever og vokser skriften, den bliver en frelse, men bringer også yderligere uro ind i parforholdet. Kan man være kompromisløs både i kunsten og i kærligheden? ”SULT” er en roman om begær efter liv. Driften efter at skrive flyder sammen med det erotiske begær, der flyder sammen med begæret efter at blive befrugtet, føde et barn. Den er skrevet fra et uroens sted, hvor intet er afklaret. En tilstand af længsel, smerte, håb og vanvid. Om forfatteren:Tine Høeg har haft en kæmpe gennemslagskraft med sine to tidligere bøger, der har nået et stort publikum, er blevet omsat til teater, har modtaget priser og er solgt til udgivelse i udlandet. Tine har turneret landet rundt med romankoncert og foredrag og optrædener på festivaler og biblioteker. Tine kommer fra Albertslund og er bosat på Amager.

Bogen Morgåder er en samling af ærlige, humoristiske og tankevækkende gåder om livet som mor. Bogen kommer omkring en masse af de temaer og dilemmaer, som moderskabet rummer:Hvornår fatter du for eksempel, at du er blevet nogens mor? Hvorfor taler mødre altid så meget om deres børn? Hvad skal du overhovedet med en mødregruppe? Hvad gør du, hvis din tumling forsøger at drive dig til vanvid? Eller hvad nu, hvis du bliver taget på fersk gerning i at curle dit barn? Eller måske pludselig mærker et savn, efter tiden før du blev mor? Det er den slags gåder og deres løsninger, blandet med en masse anekdoter og pinlige historier fra det virkelige liv som mor, du vil blive præsenteret for i bogen.Bogens formål er at få mødrene derude til at grine af sig selv. Drømmen om at blive mor kan hurtig forvandle sig til en lang krise over, hvor benhårdt det til tider kan være. Og selvfølgelig er det hårdt, men den bog er for længst skrevet. Morgåder vil i stedet hylde, hvor vidunderligt vanvittigt moderskabet er. Den vil få mødrene til at grine, måske fælde en tåre og huske på, at livet som småbørnsmor er et kort og unikt øjeblik af et helt liv.Om forfatterMette SøbergMette er mor til to, godt gift, bosat i provinsen og autodidakt ekspert i moderskabet og livet som børnefamilie. Hun har de seneste år zappet rundt mellem barsel og hjemmepasning af sine børn. Hun har altid drømt om at blive forfatter. Først da moderskabet ramte hende, fandt hun ud af, hvad hun virkelig brændte for og var dygtig til: nemlig at se det sjove og vidunderlige i, hvor vanvittigt det er at være nogens mor. Hun brænder for at vise andre mødre, at de ikke er alene med de tanker og følelser, der knytter sig til moderskabet, og at det hele bliver lettere, hvis man formår at grine af sig selv.E-bogen er lavet i fixed format

Genrebrydende erindringstrilogi om at skrive og finde sin plads i verden. Deborah Levy befinder sig i en livskrise. Hun er begyndt at græde, hver gang hun står på en rulletrappe og beslutter sig for at rejse til Mallorca for at komme lidt væk. Fra den vinterkolde ferieø tænker hun tilbage på sit liv. På barndommen i Sydafrika under apartheid, hvor hendes far bliver fængslet for sin støtte til ANC. På ungdomslivet i England, hvor forfatterdrømmen begynder at spire. Og på hvordan man som kvinde er nødt til at finde sin stemme, tale højt og kræve sin plads i verden. TING JEG IKKE VIL VIDE er et feministisk modsvar til George Orwells berømte essay WHY I WRITE fra 1946 og er første del af Deborah Levys prisbelønnede erindringstrilogi, hvor hun med udgangspunkt i sin egen historie og sit liv i 40’erne, 50’erne og 60’erne reflekterer indsigtsfuldt og levende over fortid og nutid, kvinderoller, familie, politik, litteratur, kærlighed og venskab. Trilogien blev et internationalt fænomen, rost for sin elegante, genrebrydende stil og kaldt for en moderne coming-of-middle-age. Selv kalder hun den for ’A Living Autobiography’, en ’levende selvbiografi’, skrevet mens livet raser omkring hende og ikke i eftertankens klare lys.

Majbritt Maria Lundgaard tager kommende og nye mødre med HELT ind i kontrolrummet. Majbritt blev selv mor i 2020. Og nu skal svesken på disken; sandheden om hvordan, det føles at blive mor for første gang.Hvad stiller man op med et ægte barn?Med sig selv?Sit parforhold og selvopfattelse?Og ikke mindst – kommer mon sexlysten nogensinde igen?Gør kroppen?Evnen til at holde på tis?Kan man leve et helt år uden søvn og personlig hygiejne?Hvorfor bliver man vred på sin egen mor?Og har man stadig et job, når man er færdig med at være på barsel?SKAL man kunne sit barns CPR-nummer?Bogen er gennemillustreret af tegneren Kristina Bernat.

Det kan være vidunderligt at blive mor. Men når man føder et barn, føder man samtidig en bekymring. Har mit barn det godt? Gør jeg det nu godt nok?De fleste mødre oplever i perioder at føle sig magtesløse og uduelige, alt imens træthed, udmattelse og dårlig samvittighed over alt dét, man ikke når, overmander en.Men så er der også de mødre, som bliver alvorligt syge. De mødre, hvis børn bliver alvorligt syge. Eller de mødre, som oplever det værst tænkelige scenarie: at deres barn bliver revet fra dem. De mødre, som oplever massiv ensomhed, stigmatisering og sorg. Og de kvinder, som i hjertet allerede er mødre, men som – måske forgæves – i årevis kæmper for at blive gravide.I Moderskabet – også når det gør rigtig ondt har jordemoder, blogger og bestsellerforfatter Cana Buttenschøn talt med otte stærke og modige kvinder. Fælles for dem er, at deres moderskab er langt fra de sociale mediers lyserøde fremstilling af livet med børn. I stedet viser Cana os gennem kvindernes historier alle moderskabets nuancer – fra den store smerte til den uendelige og betingelsesløse kærlighed. For kun ved at tale om det, der er rigtig svært, bliver vi klogere på hinanden. Og os selv.

Pio er en kvinde midt i halvtredserne, som mærker alt det, der er slut. Hun er vred, ulykkelig og ensom. Hendes mor, som hun altid har haft et kuldslået forhold til, er død. Hendes søn er flyttet til Paris. Da hun mister den stemme, der er hendes levebrød, rammer hun bunden, og netop der begynder livet at blomstre. ”Hvad jeg tænker mens du taler” er en roman om at stå midt i livet og miste sit fodfæste, sin mor, sin egen rolle som mor, sig selv. Om den tabuiserede kvindelige vrede og om at finde sin stemme på ny.Om forfatteren: Alberte Winding (f. 1963, København) er opvokset i Tisvilde, på Ærø og i København. Hun er musiker, sangskriver, forfatter og har tidligere bl.a. udgivet erindringsbøgerne ”Kastevind” og ”Småt brændbart”.

Livet som forældre er blevet meningen med det hele. Det er en livsstil, og det er i familielivet, at vi for alvor lykkes som mennesker. Det ser også rigtig godt ud på Instagram. Men perfektionismen har en bagside. Opdragelsen og planerne for børnenes liv og aktiviteter er et ekstra fuldtidsjob for mange forældre. Mor (for det er mest mor) skal i dag være med inde over barnets følelsesliv plus alt andet: Aula, lektier, legeaftaler, forældre fester, trivselsgrupper, sport, konflikter og hytteture.DET GRÆNSELØSE FORÆLDRESKAB er en bog om, hvordan forældrerollen har bredt sig uhæmmet i alle dele af voksenlivet. Forældre har aldrig fri fra den nagende usikkerhed, selvbebrejdelserne og jagten på det gode forældreskab.Bogens forfatter viser, at vi ikke er alene. Det grænseløse forældreskab starter ikke ved køkkenbordet, men afspejler både samfundsstrukturer, markedskræfter, den hovedløse selvhjælpsindustri og en stigende statslig kontrol og indblanding i familielivet. Det uopnåelige ideal presser forældre fra alle sider – også indefra.

Hvem sagde, at amning var nemt?Da Julie Lillelund Langer blev mor, så hun frem til ren babylykke og hyggelige ammestunder, hvor mælken flød, og alle var glade. I stedet blev de første måneder præget af smerter, indlæggelser, afmagt og tårer.Amning opfattes som naturligt og vigtigt, men ingen taler om, hvor svært det kan være. Det efterlader mange nye mødre i en sårbar situation, hvor bekymringerne fylder alt.Med rå ærlighed og en stor portion humor tager Julie bladet fra munden og fortæller om sit uskønne men også ret genkendelige ammeforløb. Hun tager os med derind, hvor brystpumper, ammeindlæg og ammestillinger er udgangspunktet for alt. Men også derind, hvor tankerne om værdien af hendes moderskab rumsterer. Hvorfor kan hun ikke få amningen til at fungere? Hvilken mor er hun, hvis hun ikke kan amme? Og skal hun amme for enhver pris? Du får også:AmmeABC ved jordemoder og IBCLC-ammevejleder Sonja EskandariAmmemyter vs. ammefacts ved læge og IBCLC Azadeh Houshmand-ØregaardGuide til gode ammestillingerTips og tricks mod brystbetændelse14 kvinders personlige ammefortællingerBrev til min partner - lige til at klippe udPlads til egne noter

Næring og omsorg i efterfødselstiden.I Mad og mødreomsorg genoplives de gamle nordiske traditioner for at bringe fokus tilbage på nærende og helende kost, samt ritualer til den gravide og nybagte mor, i en kærlig, informativ og fagligt velfunderet bog.Lær at planlægge din efterfødselstid med hjælp, omsorg, snacks og mad; få overblik over de bedste og mest nærende ingredienser til dit køkken; få opskrifter på mælkestimulerende ammesnacks og jernholdige simreretter, som er essentielle for den helende periode efter en fødsel.Line Bak Rothstein og Kamilla Rønnestad tager udgangspunkt i lokale råvarer af høj kvalitet ud fra en holistisk tilgang til sundhed, miljø og naturen omkring os. Og med inspiration fra efterfødselskulturer verden over.Dyk ned i et varmt og empatisk univers, hvor du kan blive inspireret til at ære og nære dig selv, eller andre mødre, før og efter en fødsel.Bogen er et direkte svar på de seneste 5 års omsorgsrevolution, hvor det har åbenbaret sig at der (igen) er brug for en anderledes holistisk tilgang til omsorg - fra sundhedspersonalets forhold, fødendes rettigheder til anderkendelsen af nybagte forældres behov for at kunne yde barnet optimal omsorg.Som noget helt nyt fokuserer bogen ikke kun på den nyfødte babys ve og vel, men også specifikt på de nybagte forældres trivsel.Line Bak Rothstein (f. 1992) er BA i idéhistorie og selvlært kok og værtinde. Hun har altid arbejdet med mad, enten i marken eller i køkkenet og er optaget af, hvordan mad kan bruges til at sprede omsorg. Kamilla Rønnestad (f. 1990) er uddannet i ernæring og sundhed med særlig interesse for sammenhængen mellem mad og mentalt helbred. Hun har baggrund som mad- og samfundsskribent og fra en række socialøkonomiske virksomheder.Sammen driver Line og Kamilla virksomheden Dea. Med inspiration fra smukke efterfødselstraditioner fra hele verden udvikler Dea mad, der er skræddersyet til at yde omsorg til den nybagte mor. De drømmer om, at alle nye mødre skal få al den næring, støtte og hvile, de behøver, for at komme sig efter en fødsel. Og at vi alle skal blive bedre til at yde omsorg for hinanden gennem nærende mad.

Prisbelønnet trilogi om at skrive og om at finde sin plads i verden. I andet bind af sit anmelderroste erindringsværk undersøger Deborah Levy, hvad det vil sige at være fri – som kunstner, som kvinde, mor og datter. Levy er nu i 50’erne, og hendes liv er i opbrud. Ægteskabet er gået i stykker, moren er ved at dø, og døtrene er på vej ud i verden. Selv leder Levy desperat efter et sted at skrive og finder det til sidst – i et redskabsskur under et æbletræ i en venindes have. Med ubesværet elegance bevæger Deborah Levy sig mellem fortid og nutid, mellem små hverdagssituationer og skarpe litterære iagttagelser, og resultatet er et sprudlende portræt af en skrivende kvindes liv, fuld af vid, dybde og menneskelig indsigt. Trilogien blev et internationalt fænomen, rost for sin elegante, genrebrydende stil, også af danske anmeldere, og er blevet kaldt for en moderne coming-of-middle-age. Selv kalder Levy den for en ’levende selvbiografi’, skrevet mens livet raser omkring hende og ikke i eftertankens klare lys. Deborah Levy (f. 1959 i Sydafrika) er prisbelønnet forfatter, digter og dramatiker. Hun romandebuterede i 1989 og har siden udgivet en lang række romaner, novellesamlinger, digtsamlinger og skuespil. Hun har to gange været shortlistet til den prestigefulde Bookerpris for sine romaner Swimming Home (2013) og Hot Milk (2016). Hun har modtaget flere priser for sin trilogi, bl.a. den fornemme Prix Femina.

Friheden kommer altid med en pris. Kompromisløs autofiktiv roman om frihed, seksualitet og moderskab fra en af Frankrigs mest interessante nye litterære stemmer.Constance Debré har forladt sit topjob som jurist, sin store lejlighed midt i Paris og sin mand gennem tyve år. Da hun fortæller sin eksmand, at hun er begyndt at se kvinder, trækker han hende ind i en absurd strid om forældremyndigheden, og hun mister retten til at se sin lille søn, Paul. Mens hun venter på rettens afgørelse, kaster hun sig ud i sit nye liv med en lidenskabelig og trodsig intensitet.I en intens og rytmisk prosa kredser Constance Debré om seksualitet og frihed, kærlighed og moderskab. For hvem dikterer vilkårene for kærlighed? Findes der virkelig noget rigtigt og forkert, når det kommer til at elske nogen? Og hvad vil det sige at leve sandt og frit?

En graviditet varer i gennemsnit 280 dage. I løbet af de 280 dage gennemgår både din krop og dit foster en rivende udvikling. Du bygger et lille nyt menneske.Din graviditet er 280 tekster, en for hver dag i graviditeten, som beskriver alt det, der sker både med morens krop og med fosteret. Du bliver klogere på forandringerne i kroppen, de udfordringer, følelser og aha-oplevelser, det kan medføre, og bliver trin for trin ført igennem den udvikling, der starter med en udeblevet menstruation og ender med et nyfødt spædbarn.Cana Buttenschøn skriver med viden, humor og ærlighed om stort og småt: om udflåd, sex, krop og følelser, om usikkerhed, tvivl, mental styrke, refleksion og om det første spark, i det allerstørste (og første), der sker i et menneskeliv.Cana Buttenschøn er jordemoder, stifter af virksomheden Cana Care og forfatter til bestsellerne 40 uger efter, 40 uger inden, 40 ting du skal vide om din graviditet og Moderskabet – også når det gør rigtig ondt.

Hønen der drømte hun kunne flyve Gennem en sprække i hønsehusets dør observerer Spire livet blandt dyrene på gårdspladsen. Indespærret i sit snævre bur fantaserer hun om den dag, hvor hun også selv kan færdes frit og udruge sin egen kylling. Med hjælp fra den vilde gråand Strejfer undgår Spire mirakuløst sin skæbne, da hun som udtjent læggehøne kastes i Dødens Hul. Men tilværelsen derude er fyldt med uforudsete trængsler. Spire må kæmpe for at blive accepteret af de andre dyr og finde sin føde i naturen – og ikke mindst skal hun altid være på forkant med den lurende, sultne væsel. Den energiske og viljestærke høne giver dog ikke op ­­– og alt forandres, da hun får opfyldt sit hedeste ønske: at udruge et æg og blive mor! Sun-mi Hwangs gennembrudsroman er en moderne fabel, der sammenlignes med G. Orwells Kammerat Napoleon og R. Bachs Jonathan Livingstone Havmåge. En klassiker og bestseller fra Sun-mi Hwangs hjemland, Sydkorea. Emneord: Kærlighed. Moderskab. Sociale relationer. Fremmedangst. Fordomme. Venskab. Dyrerettigheder. Speciesisme.

DEN SIDSTE SPIRAL er digte fra briksen hos gynækologen, fra dansegulvet med en tyveårig, fra et blegrødt lagen i Vangede, fra Fisketorvets hårsalon, fra en botox-klinik, dødens vandhul og andre steder, hvor den mere eller mindre afklarede krop erfarer, hvad det vil sige at være til i en midaldrende kvindes legeme. ”Jeg har taget strømperne af, så mine ben ikke virker korte. /Gynækologen kæmper med at få rygstykket på lejet rejst. / Splitten har sat sig fast, hun sidder på hug. / Jeg står skråt bag ved hende. / som sagt er jeg nøgen. / /... / jeg tror ikke nogen kvinde nogensinde er kommet langt nok frem i første forsøg.” DEN SIDSTE SPIRAL kredser om frygten for at blive usynlig, om hud som synker, foldes og rynkes i en uundgåelig bevægelse mod jorden. Med vemod betragtes overgangsfasen fra frugtbar til ufrugtbar. Var det så det? Det blev ikke til flere børn, men sikke et prægtigt barn. Jeget vandrer på en forudbestemt vej mod overgangsalderen og kroppens sikre forfald. I en alt for nær horisont venter et farvel til blikke fra mænd, nu er det ikke længere nok blot at smile lidt. Kan man så ikke længere betragtes som et erotisk væsen? Splittelsen og sorgen er stor i den ikke-unge, ikke-gamle kvindekrop – en krop i limbo. Men i tabet af noget opstår noget andet, som en Fugl Føniks rejser der sig af ungdommens aske en taknemmelighed for det, man har og er. Et sundt og rask barn, en stærk krop, et meningsfuldt virke, en delvis tilfredshed med sit ydre, som jeget på sin vis forsøger at slutte fred med efter mange års kamp. Marie Louise Tüxen debuterede som digter i Hvedekorn i 2013. I 2017 udgav hun, ligeledes på Vild Maskine, den roste debutroman JEG SER MIG SELV SOM RYTMISK, som blev udvalgt som én af De bedste danske debutanter 2017-18 af Litteratursiden.dk. Siden da er det blevet til flere digte i poetiske tidsskrifter og dagblade samt to romaner i samarbejde med Anders Morgenthaler, udgivet på Gyldendal. Hver søndag er hun vært på podcasten Om søndagen græder vi på Podimo sammen med Hella Joof.

Vågent skriver sig ind i to af dansk litteraturs højaktuelle temaer: moderskab og natur. Fortælleren er den iagttagende, følsomme omsorgsperson, men også et menneske, der skal samle sig selv kropsligt og eksistentielt, og som finder hjælp til dette i naturens rytmer. Digtsamlingen rummer kærlighed og afmagt, og den spørger både til det eksistentielle og taler om det konkrete. I digtene finder du også et omsorgsarbejde, som mødre på hver sin måde går igennem for at komme ud på den anden side af den særlige postpartum-periode, som følger fødsel og graviditet.

”Der var engang, hvor jeg ønskede mig et forårsbarn. Så et sommerbarn. Og så bare et barn.”Cathrine Wichmand møder Adam til en gallafest i 2. g. De bliver uadskillelige, kærester, flytter sammen, gift – og næsten forældre. Lige inden bryllupsrejsen beslutter parret sig for, at nu skal spørgsmålet ”skal I ikke snart ...” besvares med et jo.Men snart er drømmen blevet til fertilitetsbehandling, sex til en pligt, og håbet til måske to streger. Hvis man altså holder testen op i lyset. Kan man være lidt gravid? Eller ”teknisk set gravid”, som en læge siger efter endt behandling? Og hvor langt skal man gå for drømmen?Den 2. oktober 2018 føder Cathrine et hjertebarn. Dette er hendes historie om de følelser og frustrationer, som følger med fertilitetsbehandling. Men først og fremmest er det en historie om kærlighed.Cathrine W. Wichmand har studeret film og medievidenskab og er uddannet ved DR's Talenthold. Efter seks år som vært på P3 sagde hun jobbet op for at blive selvstændig iværksætter.Hun har gennem 11 år drevet en af Danmarks største blogs, rockpaperdresses.dk. Det var her, hun i 2017 for første gang delte, at hun var på vej i fertilitetsbehandling med sin mand.Cathrine er politisk engageret og har i årevis været fortaler for kvinders reproduktive rettigheder og sundhed. I 2020 fik hun et borgerforslag at hæve tidsbegrænsningen på kvinders æg på frost båret hele vejen til Christiansborg, i dag er det gjort til lov.

”Vi begynder, hvor det ender” er en foruroligende smuk historie om en families overlevelse. En skræmmende, dystopisk vision for en velkendt verden, der bliver gjort farlig og ustabil, men også en historie fyldt med håb.Hunters skarpe og sparsomme sprog fremmaner en forestilling om fremtiden, der er både realistisk og skræmmende. Selvom landet styrter sammen omkring dem, og folk bliver tvunget til at leve som flygtninge, er denne families verden fyldt med nyt liv, nyt håb og masser af kærlighed. Midt i en enorm miljøkatastrofe, der oversvømmer Londons gader, føder en kvinde sit første barn. Få dage senere bliver familien tvunget til at forlade deres hjem og søge i sikkerhed. De rejser fra sted til sted, fra ly til ly, og i kølvandet på rejsen følger både frygt og forunderlighed, da babyen første gang griber ud efter en ting, da han vokser og strækker sig ud, trives og er glad mod alle odds.

''MOR - et brøl, en sang, et suk'' er bogen om mor. Om hvad og hvem mor er, hvad og hvem mor opfattes som, hvad og hvem mor selv oplever at være. Om funktionen mor, rollen mor, ordet mor, om at have en mor og være en mor.Bogen er en visuel beskrivelse af det særlige kærlighedsbånd, der er mellem mor og barn. Bogen er bygget op omkring en række udsagn om mor og hvert udsagn er illustreret af Charlotte Pardi med udgangspunkt i barnet og et af to hjerter; det ikoniske hjerte og det organiske hjerte, symbolhjertet og det virkelig hjerte. Teksten handler om mor, illustrationerne viser barnet – og på den måde er det en bog, som alle der er eller har en mor kan relatere til.''MOR - et brøl, en sang, et suk" er den tredje bog Rebecca Bach-Lauritsen og Charlotte Pardi skaber sammen – og den første primært henvendt til voksne.Om forfatteren:Rebecca Bach-Lauritsen (f. 1976) Prisbelønnet forfatter og radiovært, særligt anerkendt for sit klare, poetiske sprog og sin solidaritet med barnet. Uddannet fra Forfatterskolen for børnelitteratur. Debuterede i 2011 med ''Veronika lyder som harmonika'', der vandt Skriverprisen. I 2020 nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Hendes bøger er solgt til udgivelse i Kina, Norge, Korea og Frankrig. Hun står også bag den prisvindende lydfortælling ''Rystelsen'' (DR P1, 2016), Prix Europa-nominerede ''Williams død'' (DR P1, 2019) og senest ''Hvert år i oktober'' (DR P2, 2021).Om illustratoren:Charlotte Pardi (f. 1971) Prisbelønnet illustrator der med sin skitseagtig streg og klare farver tegner store følelser ind i små børn og får det svære til at se enkelt ud. Uddannet fra Designskolen i Kolding og udover at have modtaget både danske og internationale priser, har hun flere gange været nomineret til Kulturministeriets Illustratorpris og været dansk kandidat til "Astrid Lindgrens Memorial Award" og "HCA Award".

I 1292 bliver Cæcilie Dane voldtaget af sin onkel Janus og forlader slægtens hovedsæde Daneborg i skam. Bruddet med familien bliver begyndelsen på en vanskelig personlig færd. Hun efterlader sin nyfødte søn i kloster og tvinges til at opretholde livet gennem mænds gunst. På Søborg Slot møder hun den karismatiske ærkebisp Jens Grand, der ligger i bitter strid med kong Erik Menved i en magtkamp, som må afgøres af pave Bonifacius i Rom. Som ærkebispens frille følger Cæcilie med på lange rejser til fjerne egne, men savnet efter sønnen nager hende. Hun plages samtidig af en konflikt mellem kroppens erfaringer og en stærk religiøsitet og skyldfølelse. Misbrugt af mænd og knuget af anger må Cæcilie foretage en række svære valg, før Daneborg endnu en gang er sikret en arving.

En samling poetiske tekster om det modne moderskab og om at være mor til en datter, der er på vej til at blive voksen. Favn er en bog om at stå omtrent midt i livet og se – afmægtigt, kærligt, hidsigt – at barnet bevæger sig væk, mens døden træder et lille skridt nærmere.Favn er også en fortælling om identitet i forhold til udseende, arbejde, overgangsalder, parforhold og meget andet, men mest i forhold til moderskabet. Moderskabet, som vi hører så meget om, hvad angår småbørn og førstegangsfødende, men som fortsætter hele livet. Og som strammer særligt, når det er svært at give slip.I bogen undersøger Kristina Holgersen det nærmest forkætrede begreb 'empty nest' og de komplekse følelser af frustration, vrede og afmagt i overgangen fortalt fra den voksne kvindes perspektiv.De fleste modne forældre vil kunne spejle sig i Kristina Holgersens tekster, som med kærlighed, humor og alvor sætter ord på den følelse af forladthed, der kan opstå, når børnene pludselig tager afstand fra forældrene.

Verden er det her hus, siger Clara, som forsøger at beskytte sine kære fra en verden uden for hjemmets fire vægge, der synes at udgøre en stadig større trussel. Clara har lukket sig inde i en mørk lejlighed sammen med sin far, sin datter og en kanariefugl, og tagterrassen bliver det sted, hvor hun finder den sidste rest af frihed. Kommer trusler og smerte udefra eller inde fra vores egen krop? Hvoraf opstår volden? Hvad er vi bange for? Fernanda Trías forsøger ikke at besvare disse spørgsmål om instinkt, civilisation og tabuer, men hun giver dem form og graver dybt ned i dem med denne groteske og stærke roman, skrevet med nærmest kafkask humor. Tagterrassen er en klaustrofobisk roman om frihed, men også om angst, vold og moderskab og om det at miste. ”Trías har skabt en verden, hvor alle sociale normer og konventioner går i opløsning, hvor en hjælpsom nabo bliver til en spion, og tagterrassen på et lejlighedskompleks til det eneste fristed fra en verden, der er ved at smuldre. En foruroligende kraftpræstation af en af de mest spændende og nyskabende nulevende latinamerikanske forfattere.” Morning Star

Mirian Dues tredje udgivelse falder i 4 kapitler: Kæruldens kærtegn ; Voksne bønner ; Uro og lindring ; Kalven græder.

Dansk romandebut om at bryde arvesynden.Jeg udånder spøgelser er en dybt personlig og præcis beretning om at få et barn og miste sin mor på samme tid. Romanen er en begavet skildring af de generationsskift og den udvikling, moderskabet har undergået siden Anden Verdenskrig: hvad tabuer og usunde sociale konventioner har gjort ved relationer hen over generationer.Samme uge som fortælleren føder en lille søn, får hendes mor en terminal cancerdiagnose. Midt i et hverdagsliv, hvor fortælleren pendulerer mellem at være kæreste i et nyt forhold, få den sammenbragte familie til at gå op, amme et lille barn, arbejde og nu også passe en syg mor, begynder spørgsmålene at presse sig på.Hvorfor var relationen til den psykisk uligevægtige mor altid så svær? Hvad var det, der stod imellem dem? Og kan hun selv undgå at gentage de samme mønstre i sit eget moderskab?Susanne Cordes er journalist, skriver fast forkvindemagasiner om kvindeliv, køn og kultur. Hun har boet i København og Paris, men bornu uden for Philadelphia i USA med sin mand og to yngste børn. Jeg udånder spøgelser er hendes første roman.

Skarpsindig thriller om at miste sit barn – og sig selv.MAJMØDRENE – en gruppe kvinder, hvis babyer blev født samme måned. To gange om ugen mødes de i Brooklyns Prospect Park, hvor de får et afbræk fra deres daglige rutine.Da Nell foreslår en bytur, griber mødrene chancen for noget tiltrængt voksenselskab, men aftenen tager en tragisk drejning, da en af babyerne forsvinder fra sin vugge. Nell, Colette og Francie leder sammen og hver for sig efter svar på aftenens hændelser, mens singlemoren Winnie står tilbage med et brændende ønske: at få sin baby igen.Den perfekte mor er en thriller, der ikke kun efterlader dig på kanten af stolen, men som stiller skarpt på de forskellige forventninger til nutidens mødre.

Hvor er det sært jeg hedder Federico er en smuk og rørende fortælling om identitetsfølelse, frustration, smerte og alle de dybe følelser, der er i spil hos mor og søn, adoptant og adoptivbarn. På den ene side en kvinde, der midt i en succesfuld karriere mod forventning pludselig føler det biologiske ur tikke. For at få opfyldt sit altoverskyggende ønske om at blive mor må hun igennem smertefulde, mislykkede fertilitetsbehandlinger og et ødelagt parforhold. Og selv da den længe ventede nyhed omsider kommer, svarer intet til de forestillinger, hun har gjort sig. Og så gør de måske alligevel ... På den anden side en ung fotograf med behovet for at søge efter de rødder, han ikke har nogen erindring om. Som femårig forlod han Colombia og fløj med sin nye mor over Atlanten mod sit nye hjem og en helt anden verden. Et stipendium og et kunstprojekt bliver nu Federicos undskyldning til at vende tilbage og genopdage sin barndomsby og sin colombianske identitet, en opgave, der på ingen måde bliver let. Yolanda Reyes lader med stor indsigt både Belén og Federico komme til orde hver for sig. De fortæller med deres egen stemme hver deres historie i en dialog på tværs af tid og rum.

Nyt essay af Sebastian Cordes, der i 2022 udgav Om kedsomhed. Denne gang skal det handle om én film: Jeanne Dielman, 23 quai du Commerce, 1080 Bruxelles.Udgivelsen er et essay. I punktform kommer Sebastian Cordes rundt om filmen, Chantal Akerman, hendes øvrige produktion, filosoffer, personer og hændelser, der fletter sig ind i værket, Akerman og det der befinder sig i nærheden.

Kunstnerhjem foregår over fire årtier fra 1940'erne til 1970’erne og skildrer perioden i et kvindeliv fra den sene barndom og til børnene flytter hjemmefra.Signe vokser op i et velstående dyrlægehjem, men i sin længsel efter at tegne og male gifter hun sig med Johan og drømmer om at leve et andet liv, hvor kunsten er i højsædet. Virkeligheden bliver dog en anden, og efter en årrække bliver hun forladt af Johan og alenemor for sine tre børn, som hun må kæmpe for at forsørge.Det er en klasserejse, men også et helt almindeligt kvinde- og moderliv, hvor frigjorthed og retten til egen krop viser sig at være dyrekøbt.Om forfatteren:Amalie Laulund Trudsø, f. 1988, debuterede i 2013 med anmelderroste Koordinater – en samling prosatekster med genrebetegnelsen københavnertekster. I 2016 fulgte hun succesen op med romanen Sommerhus, der skildrer et sommerhus ved Sejerøbugten og en pige på tærsklen til teenageårene.