Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Efter succesen med romanen Malina udkommer nu Ingeborg Bachmanns Krigsdagbog fra 1945. Den 18-årige kvinde jubler i juni 1945 i sin dagbog over, at opleve den skønneste sommer i sit liv. Det var sommeren, hvor freden endelig nåede Østrig. Sommeren, hvor hun, datter af en nazist, mødte den britisk-jødiske soldat, Jack Hamesh, som blev hendes åndelige forbundsfælle i et samfund der var ribbet for troen på mennesket og på fremtiden. Ingeborg Bachmanns bevægende dagbogsblade udgives her sammen med brevene fra Jack Hamesh, der emigrerede til Israel i 1946. Hans sidste brev til hende er fra 1947, og de to sås aldrig igen. "Helt inde ved kærlighedens atomkerne." - Politiken, 5 hjerter"En stor og vidunderlig kærlighedshistorie og en fuldbyrdet tragedie." - Berlingske, 5 stjerner"Et scoop." - Femina, 4 stjerner"En udgivelse med litterær og historisk tyngde i sig selv." - Information
BOGEN DÆKKER Nordlige Østrig, Salzburgerland, Tirol, Vorarlberg, Salzkammergut, Centrale Østrig, Kärnten, Vinvejene, Thermenland og Burgenland samt Wien og omegn.Vi giver indblik i livet i Østrig og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om kunst og kultur, mad og drikke, historie, natur og geografi.Desuden er bogen rigt illustreret med fotos og kort.
"En fantastisk page-turner." - New York Magazine I Østrig i 1938 må den unge Kristoff overtage sin jødiske mesters virke med at lave frimærker til tyskerne, da mester forsvinder under Krystalnatten. Selv om Kristoff sætter sit liv på spil, hjælper han den østrigske modstandsbevægelse med at lave falske identitetspapirer til jødiske familier. Da han midt i krigens brutale kaos forelsker sig hovedkulds i mesters datter Elena, må han finde en måde at redde hende og sig selv på.? I 1989 i Los Angeles støder Katie Nelson på sin fars frimærkesamling og sender den til vurdering hos eksperten Benjamin, som opdager et sjældent østrigsk frimærke fra 1940'erne på et brev, der aldrig er blevet afsendt. Katies far har Alzheimer's, så for at finde svar på, hvor det mystiske brev kommer fra, rejser Katie til Berlin, hvor muren netop er faldet. Her bliver hun konfronteret med en familiehistorie fuld af lidenskab og tragedie, der går på tværs af kontinenter og generationer.? "Opløftende på trods ? til læsere, der holder af at læse om anden verdenskrig." - Library Journal "Cantor væver dygtigt fortællingen om to forskellige verdener sammen. Det glemte brev er en rørende historie om kærlighed, opofrelse og mod." - Shelf Awareness "Håbefuld og gribende." - Booklist "Velskrevet historiefortælling og sympatiske karakterer." - Kirkus
Oplev Wien med Turen går til Apfelstrudel eller græskarkage med chili? Den elskede klassiker eller en dristig nyskabelse? Wien svinger konstant mellem klassisk og cool. Fra Hofburgs pompøse barok til Hundertwassers skæve univers. Wienervals på slottet og technofest ved Donau. Kagen serveres stadig på plyssofaer under tunge lysekroner. Herr Ober, en af hver, bitte! Turen går til Wien dækker hele indre by og en række spændende kvarterer inden for og uden for Ringen. Tag også med helt ud til bygrænsen til Wienerwald og områderne nord for Donau.
Rigt illustreret engelsk-sproget guidebog til 58 nationalparker i sydvest-Europa, De Kanariske Øer og Alperne. Den første detaljerede guidebog til Europas oprindelige vilde natur. Forfatterne har selv gennem 9 år besøgt og vandret i alle parkerne. Indeholder beskrivelse af 265 vandreruter i parkernes mest beskyttede områder. Desuden beskrivelse af mange dykkerruter, bådture og guidede ture med 4-hjulstrækkere. Nationalparkerne beskrives gennem 350 historier om habitater, pattedyr, fugle, krybdyr, padder, fisk, svampe, flora osv. Det giver en enorm forståelse af naturen i Europa. Første bog, som indeholder en samlet beskrivelse over flora og fauna i et stort samlet europæisk område. Bogen indeholder 3.575 plante- og dyrearter, som gør det muligt for læseren at finde de steder, hvor de enkelte arter findes. Bogen er komplet med praktiske oplysninger, klimakort, detaljerede oversigtskort over de enkelte parker, og de oplysninger, som kræves for at læseren kan få optimalt udbytte ved besøg i parkerne. Bogen er på 689 sider. Se mere om bogen på www.nationalparkguide.com
Steve Sem-Sandbergs De udvalgte er endnu et vigtigt kapitel om rædslerne under Anden Verdenskrig. Romanen udspiller sig på klinikken Spiegelgrund uden for Wien, hvor nazisterne placerede 'overflødige' børn; forældreløse, mentalt ustabile, eller andre der blev opfattet som 'racemæssigt degenererede'. De udvalgte bygger på virkelige skæbner, der i dette racebiologiske mareridt endelig får deres historie fortalt. Sem-Sandberg beskriver især drengenes umenneskelige hverdag fyldt med både fysiske overgreb og psykisk terror, som systematiseres i en grad, så børnene til sidst holder op med at være mennesker for de ansvarlige læger og personale.
Smuk og betagende beretning om en jødisk families turbulente liv.I Haren med de ravgule øjne bruges 264 bittesmå, udskårne, japanske figurer – såkaldte netsuke – til at fortælle en usædvanlig og skæbnesvanger historie om den jødiske Ephrussi-familie, som levede et turbulent liv i Paris og Wien fra slutningen af 1800-tallet og frem gennem Anden Verdenskrig. Ephrussi-familien stammer fra Odessa, den jødiske by ved Sortehavet. Det var en af Europas rigeste og mest magtfulde familier. De ejede banker, rederier, store ejendomme og kontrollerede distribution og salg af korn i hele Europa. Bogen begynder i Japan, hvor De Waal arver en usædvanlig smuk samling af netsuke af sin onkel. Samlingen har fulgt familien i mere end et århundrede. De Wall beslutter sig for at tage af sted på en mission med det formål efterforske og afdække historien bag de små netsuke-figurer og dermed også historien bag sin egen slægt. Romanen er den mest overraskende succeshistorie i den engelske bogbranche sidste år, og den vandt da også den prestigefulde COSTA AWARD 2011, og samtidig har den ligget på den engelske bestsellerliste i mere end seks måneder. Haren med de ravgule øjne er Edmund de Waals debutroman. Han er en af verdens mest kendte keramikere.
Året er 1948 og Anden Verdenskrig er slut. Den flabede, hårdkogte privatdetektiv Bernhard Gunther er kommet helskindet gennem krigen. Og i det sønderbombede Berlin, hvor spændingerne mellem de vestlige stormagter og Sovjetunionen er voksende, forsøger Gunther at videreføre sin virksomhed som privatdetektiv. Han får til opgave at opklare et mord på en amerikansk officer i Wien, men opdager hurtigt, at han har stukket hænderne i en hvepserede, der summer af gamle nazispidser samt russiske og amerikanske agenter. Et tysk rekviem er tredje bind i Philip Kerrs originale og stemningsfulde spændingsserie Berlin Noir. "Et hovedværk i moderne krimilitteratur. Det er morbid underholdning, alternativ historieskrivning og dyb pessimisme på sjældent højt plan." Berlingske Tidende "Uden tvivl et af de mest engagerende og vellykkede forsøg på at bruge en velprøvet underholdningsgenre på provokerende og tankevækkende vis." Jyllands-Posten "Den er spændingsfyldt, den oser af atmosfære, og den er befolket med personer, der hver på deres måde forsøger at tackle oplevelserne under krigen. Hvor er det dog storartet, at denne spændingsklassiker nu også foreligger i sin helhed på dansk." Aktuel Omslag ved Henrik Koitzsch
I 2020 fejres 250-året for Ludwig van Beethovens fødsel. Få komponister har haft så stor betydning for musikhistorien og inspireret så mange musikere. Den anerkendte musikformidler Peter Dürrfeld giver i BEETHOVEN. DEN SYMFONISKE MESTER en indføring i Beethovens musikalske univers. Beethoven var et musikalsk vidunderbarn. Han udgav sit første værk som 12-årig, og som bare 13-årig spillede han med i hofkapellet i Bonn. Han besad en særlig viljestyrke og et heftigt temperament. Beethoven levede for sin kunst og var fuldstændig bevidst om sit unikke talent. Trods tiltagende døvhed komponerede han helt til sin død storslåede musikalske værker. Han var den sidste wienerklassiker og indvarslede romantikken. Som kunstner komponerede han for fremtiden og fornyede de musikalske genrer, han dyrkede. Det gælder i højeste grad symfonien, som han gennem sit liv komponerede ni af. Netop symfonierne er denne bogs nøgle. Gennem en forståelse af dem forstår man også manden bag. BEETHOVEN. DEN SYMFONISKE MESTER hjælper både uerfarne og mere garvede lyttere ind i Beethovens univers. Bogen er skrevet i et veloplagt og tilgængeligt sprog og består af tre dele, tre satser, om man vil. Gennem disse indvies læseren i Beethovens omskiftelige liv og virke og de begivenheder, der udspillede sig undervejs og påvirkede hans værker. PETER DÜRRFELD (f. 1942) har årtiers erfaring med at formidle klassisk musik til et dansk publikum. Siden 2011 har han været musikanmelder for Kristeligt Dagblad,og han er forfatter til en lang række bøger om klassisk musik, herunder 117 symfonier (2016), Den lille Carl Nielsen (2014) og Den lille Mozart (2005).
Når vi ikke længere forstår verden er en roman om banebrydende videnskabelige opdagelsers skønhed og destruktivitet, om hvordan enkelte mennesker beskriver det uforståelige uden selv helt at forstå, og store intellekters bevægelser i gråzonen mellem skabelse og død.Albert Einstein modtager et brev fra Østfronten. På bagsiden af kuverten finder han det endelige bevis for den generelle relativitetsteori – men også et varsel om dens apokalyptiske konsekvenser. Fritz Haber opfinder sennepsgassen og dræber dermed en hel generation i skyttegravene under første verdenskrig, men et halvt år eft er modtager han Nobelprisen for sine kvælstofopdagelser, der har kapacitet til at afslutte hungersnød verden over.Van Goghs genialitet, Hermann Görings sidste timer, silkesommerfuglen, gift - gassen Zyklon B der dræbte millioner af internerede under anden verdenskrig, og helt almindelig gødning. Alle væves de sammen i Benjamín Labatuts roman om nogle af det tyvende århundredes største opdagelser, og hvordan de er forbundet.Når vi ikke længere forstår verden er en enestående bog om videnskabens kvantespring og disses konsekvenser. Romanen bygger på historiske fakta og virkelige personer og undersøger genialitet og besættelse balanceret på en knivsæg mellem det muliges og umuliges kunst.
En midaldrende kvinde finder sig pludselig indespærret bag en mystisk glasvæg, der afgrænser et bjergområde hvor hun tilfældigt er alene i en jagthytte. Med dagbogsnotater fortæller hun om de følgende års robinsonade.
I Bjergkrystal og andre fortællinger møder vi mennesket og dets forhold til naturen. Gennem barske, smukke og skæbnesvangre episoder kommer Stifters hovedpersoner tæt på den ufølsomme og til tider katastrofale natur, men også kampen med menneskets egen indre natur – dets stridbare, gådefulde og sårbare sind – står centralt i fortællingerne. Nummer tre i Den smalle serie
”En frygtløs debut” Die Zeit”Den der elsker John Irving,vil også elske Vea Kaiser” Sat 1”Et kalejdoskop i skønne farver.Sikken bog!” WDR2"Noen har heldet mæ sig her i livet, andre får en bar røv å trut i.” Ebersberger, borgmester i St. Peter am AngerEn 14,8 meter lang bændelorm. En landsbylæge med snyltere på hjernen, en vild rødtoppet teenager, fire sure gamle mænd, en præst på djævlejagt, en videbegærlig ungersvend, en bande frygtløse knoldesparkere på mudderkværne, en sammensværgelse og støjende popmusik på valdhorn i en fjerntliggende bjerglandsby. Velkommen til St. Peter am Anger!Østrigske Vea Kaiser udfolder med saft og kraft, nerve og vid – og uimodståelig humor – en stor historie om en lille landsby, der har skyet fremskridt og resten af verden i generationer. En krønike om at mestre kunsten at være sig selv uden at være sig selv nok.
Adalbert Stifters roman Sensommer (1857) er den tysksprogede litteraturs store, utopiske dannelsesroman, skrevet i genrens absolutte sensommer. Vi følger købmandssønnen Heinrich Drendorfs beretning om sit liv fra barndom og ungdom til manddom og ægteskab. Som gæst på den erfarne friherre von Risachs gods udvikler Heinrich sin personlighed og sine evner i omgangen med en række mennesker, og frem af den lidt for selvglade ungersvend vokser med tiden en mere vidende, men også mere ydmyg mand. Romanen udfolder oplysningstidens ideal om det lykkelige, nyttige og sociale menneske. Gennem sine erfaringer inden for videnskab og kunst, musik og natur, historie og tradition, og ikke mindst menneskeligt fællesskab og stormende forelskelse, personificerer Heinrich dét, vi i dag ville kalde det gode, meningsfulde liv. Sensommer er på den ene side dannelsestraditionens store manifest og på den anden side Stifters lovprisning af ungdommelig forelskelse og moden kærlighed, skrevet til inspiration og efterlevelse – dengang som i dag.
Gå strækmarch med Dan H. Andersen i Hitlers fodspor. Bliv multikulturel og opdag verden af i morgen med Per Nyholm. Stig på sporvognen med Monica Wenusch. Spis Wienerschnitzel og Apfelstrudel med Kristian Ditlev Jensen. Rejs til dødens rige med Christine Proksch. Slå følge med Jørn Erslev Andersen og Sigmund Freud og find ud af, hvad et wienerjeg er. Smag på pølsebodernes lyksaligheder med Paul Klitnæs. Lyt til musikkens hovedstad med Georg Metz i øresneglen. Lad dig lokke ind i baggårde og genbrugsbutikker af Lise V. Smidth. Tag på rekreation med Paul Klitnæs i himlen over Wien. Tuml rundt i kejserrigets pulterkammer med Bjarne Nørum. Sving fanen i det røde Wien med Morten Just Thomsen. Find hjem til Wien med Knud Romer.Ny UV-lakering af omslaget med henblik på større holdbarhed.
Which ten commandments did the Lord of Schnitzels enact? How can one's seat of pants be applied to test the quality of a Wiener Schnitzel? Why does the Schnitzel most certainly not come from Milan? How much Schnitzel does a true Viennese actually consist of? And how do people indulge in the Schnitzel cult in Tel Aviv or Tokyo, Montevideo or Copenhagen?The Schnitzel is sacred. If you really want to make enemies, then regale a Viennese with a Schnitzel with sauce spattered on its delightfully crispy, golden brown coat of breadcrumbs! Apart from that, the Viennese Schnitzel is a cult, and that's why, at last, the time has come for a cult book to truly honor the icon of Austrian being.Florian Weitzer, hotelier and host at the Meissl & Schadn restaurant, asked colorful characters to do precisely this. The result is an irresistible compendium of delicacy - and, as is right and proper for a truly profound piece of workmanship, it also ceases to stop at abysses.
Wolfgangsee er beliggende i det naturskønne Salzkammergut i hjertet af Østrig. Langs den smaragdgrønne sø finder man byerne Sankt Wolfgang, Strobl og Sankt Gilgen. Fra Wolfgangsee er der ikke langt til kejserbyen Bad Ischl, som i mange år var stedet, hvor kejser Franz Joseph og kejserinde Sisi opholdte sig i sommermånederne. Selvom Bad Ischl ikke har direkte adgang til Wolfgangsee, så er denne by også kommet med i denne bog. Wolfgangsee indbyder til aktiv ferie, men hvis man er mere til ro og fred, er dette også muligt. Wolfgangsee gemmer på mange historier, og det gør denne bog også. Hvad har eksempelvis operetten 'Im Weißen Rößl am Wolfgangsee' til fælles med den danske film 'Sommer i Tyrol'? Ja, det må man læse denne bog for at finde ud af. 'Wolfgangsee - et stykke af paradis' er Rejseskribentens fjerde rejsebog. Rejseskribenten er tidligere rejseleder, der har en passion for fotografi og gode, gerne ukendte, historier, der fortælles med et glimt i øjet. Rejseskribenten elsker at rejse, primært, i Tyskland og Østrig.
Falset kort i målestokken 1:300.000 med afstandsangivelser. Bykort over Bregenz, Eisenstadt, Graz, Innsbruck, Klagenfurt, Linz, Salzburg, St. Pölten og Wien samt register og postnumre i lille indsat hæfte.
Robert Musils storværk "Manden uden egenskaber" hører til blandt den modernistiske litteraturs absolutte hovedværker. Romanen foregår i Wien lige før Første Verdenskrig, hvor hovedpersonen Ulrich bliver involveret i den såkaldte Parallelaktion – østrigernes forsøg på at overgå tyskernes kejserjubilæum i pomp og pragt under indsættelsen af deres egen nye kejser Franz Joseph. Bind 1 indeholder første del; "En slags indledning" samt første halvdel af anden del; "Sligt sker".Musils værk blev aldrig afsluttet, skønt han skrev på det dagligt i mere end tyve år, fra 1921 og frem til sin død i 1942. Alligevel regnes det som én af det 20. århundredes vigtigste europæiske romaner.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlRobert Musil (1880-1942) var en østrigsk forfatter og teaterkritiker. Bedst kendt er han i dag for sit ufuldendte hovedværk "Manden uden egenskaber, der regnes blandt de vigtigste modernistiske romaner sammen med blandt andre Marcel Prousts "På sporet af den tabte tid" og James Joyces "Ulysses". Musils forfatterskab omfatter dog også flere noveller samt romanen "Den unge Törless".
Detaljerede folde ud-kort. Skarpt og inspirerende udvalg af attraktioner, spisesteder, butikker, steder at gå ud og steder at bo.Præcise beskrivelser. Praktiske oplysninger og praktisk format.Gør Wien til en større oplevelse. Kort og godt.
Giuseppe Garibaldi er kendt som leder af de frygtede italienske rødskjorter, som han selv skabte i landflygtighed i Sydamerika, hvor hans base var Uruguay.Rødskjorterne var alle ligesom Garibaldi politiske flygtninge, der havde slået sig ned i Sydamerika for at finde en levevej, da de måtte flygte fra det hjemlige Italien, der i den første del af 1800-tallet var besat af stormagterne Østrig og Spanien, ligesom Kirkestaten holdt det centrale Italien i et jerngreb med fransk støtte.Flygtningene ønskede med Garibaldi som leder at befri Italien fra den fremmede undertrykkelse og vendte flere gange tilbage til støvlelandet for at kæmpe for et frit og samlet Italien. Det lykkedes i 1870, hvor kong Victor Emanuel den 2. af huset Savoyen erobrede Rom og dermed havde gjort Italien til et samlet land.Garibaldi havde haft en væsentlig rolle i kampene i Italien, og havde derudover haft et yderst omskifteligt liv både arbejdsmæssigt og i sine personlige og private forhold, der vil blive skildret i denne bog, som ligeledes beskriver hans store kærlighed til sin indianske hustru Anita og det nederlag, hans liv kom til at lide ved hendes alt for tidlige død.Garibaldi fik aldrig i sin samtid den hæder, der kunne forventes, men hans dramatiske liv har givet årsag til erindring om en stor revolutionær, hvis liv skildres i denne bog.
A child prodigy who received some of his earliest lessons from Mozart and today regarded as one of Europe's finest pianists, Hummel undertook several international tours as a youth and gained a reputation as a teacher of note. The Concertino first appeared as a concerto for mandolin in 1799 but was later adapted for piano and is a significant example of the popular Viennese Classical style.---Bekannt als Wunderkind erhielt Hummel schon früh Unterricht von Mozart, unternahm als einer der bedeutendsten Pianisten Europas viele internationale Konzertreisen und wurde als bedeutender Lehrer bekannt. Das Concertino (op. 73) erschien zunächst 1799 als Mandolinen- Konzert und wurde später für Pianoadaptiert. Es stellt ein wichtiges Beispiel für den Stil der Wiener Klassik dar.
Rejseskribenten rejser til... Wiens bydele er den anden bog i Rejseskribentens nye rejsebogsserie om Wien. Bogen handler om Wiens 23 bydele, som i Wien kaldes for Bezirke eller Hieb på wienerdialekt, samt om de mange kvarterer, som på wienerdialekt kaldes for Grätzl. 23 bydele med hver deres historie, som alligevel er flettet sammen på kryds og tværs. Bogen indeholder også seværdigheder, for hvad er en bog om 23 bydele uden at fortælle, hvad man kan opleve der. Bogen rummer, ikke mindst, de gode, de sørgelige, de hårrejsende samt de beretninger/historier, hvor man bagefter sidder med følelsen af... okay... det havde jeg så ikke lige troet... eller hvor man trækker lidt på smilebåndet... for ja, hvad er en rejsebog uden en røverhistorie eller to. Historier der gennem mange århundreder har skabt en helt unik hovedstad. En hovedstad der rummer mere end Stephansdom, Riesenrad, Apfelstrudl og Sachertorte.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.