Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Provence

Her finder du spændende bøger om Provence. Nedenfor er et flot udvalg af over 33 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 81%
    af Erik Pouplier
    36,95 - 94,95 kr.

    Mange danskere drømmer om at trække stikket ud i Danmark og flytte ned til Sydens ro og varme, men det er de færreste, der rent faktisk fører drømmen ud i livet. Det gjorde Erik Pouplier og hans familie imidlertid, og nu, ti år senere, gør han status over, hvad det har betydet at forlade den trygge tilværelse i strandvejsvillaen i Humlebæk og flytte til Provence uden sikkerhedsnet.

  • af Erik Pouplier
    64,50 - 228,95 kr.

    Livet går sin gang i den lille provencalske by, Clos-de-Provence, men der er sket visse forandringer. Slagter Barbaroux har solgt sin forretning til Francis og Nicole, som fører den videre med nye tiltag som færdiglavet mad, der kan bestilles pr. telefon, efter at kunden på nettet har studeret menuen. Barbaroux ryster på hovedet over de nye tider, og han har lidt svært ved at vænne sig til at være pensionist og også kun at drikke én pastis om dagen, som hans læge har påbudt ham. Nu får han tid til sammen med sin ven, grønthandleren, at gøre et forsøg på at afmystificere en ruin, som i mange år har været plaget af spøgelser og derfor ikke kan sælges. Men spøgelsesjagten går galt, de to mænd kommer for tæt på et mord og bringes i en alvorlig knibe. Den myrdede er en skrupelløs jordspekulant, og den slags er ikke populære i Provence. Der er flere mistænkte, bl.a. en russer der er kommet til byen for at købe ruinen og forvandle den til et mondænt slotshotel. Barbaroux beslutter sig til at tage en sidste tørn. Han vil skaffe beviset for, at den mand, som han mistænker for mordet, kan blive afsløret, men det bliver noget af et mareridt for ham.

  • af Tom Oxager
    158,95 - 165,95 kr.

    Lusk og ugerninger er tredje bog i serien om Skurvognsdetektiven. Krimiforfatter og Lystmorder Ole Thorvaldsen arbejder nu med jævne mellemrum som seniorkonsulent for Kasper Havthorn. Hans franske kæreste, Annabelle, arbejder på livet løs i sit atelier i den nordprovencalske by Reillane med store glasmosaikker til byen Forcalquier. Hendes ry stiger til nye højder, og hun kaldes Glaskvinden og Madame Vitre. Rundtomkring i Vendsyssel sker der stadig mange ugerninger, som kræver indsats fra de private efterforskere. Smarte svindlere fra Frankrig og Italien optræder på herregården Voergaard. Endnu en gang sker der et voldsomt overfald på hovedkvarteret i plantagen. Rettidig omhu får dog gerne forbryderne til at bide i græsset, så de kan bringes for retten, og julefreden kan sænke sig over det dejlige Sæby. Uddrag af bogen Ole var netop sovet ind ved midnatstid, da en nøgen kvinde gled ind under lagnet i hans seng. Drømte han, eller var han vågen? Per refleks gjorde han alle de rigtige bevægelser, mens det langsomt gik op for ham, at det ikke var Annabelles lavendelparfume, der omgav ham, men snarere en mere sofistikeret fra Yves Saint Laurent. Den varmblodige og fyrige inspektør fra kunstpolitiet var i sandhed noget af en superaktiv, krævende håndfuld. Nu var han pludselig lysvågen, men kunne på dette sene tidspunkt kun lade stå til og nyde de frugter, der så gavmildt blev ham tilbudt. ”Tak, Olé! Du er en dejlig og spændende mand. Nu må du ikke føle dig misbrugt, men en travl kvinde som jeg har altså også sine behov,” hviskede hun, da hun senere kyssede ham og stille forlod hans seng. Om forfatteren Tom Oxager er fløjtende frankofil, men bor og skriver som oftest i det dejlige Sæby i Vendsyssel. Når han midt i november ser, at alle træerne har smidt sine blade, længes han igen mod sydens sol i Provence. Handlingen i mange af hans bøger udspiller sig derfor også både i Danmark og i Frankrig.

  • af Erik Pouplier
    228,95 kr.

    Provence er kendt for sin gode vin, og slagter Barbaroux’ landsby Clos-de-Provence er meget stolte af både deres vin og deres køkken. Men nu truer en skandale regionens gode navn og rygte, og midt i det hele bortføres en journalist, der lader til at være på sporet af skandalens oprindelse."Panik i Provence" er en humoristisk og underholdende hyldest til den provencalske kultur og et glædeligt gensyn med Erik Poupliers muntre og charmerende slagter Barbaroux.Erik Poupliers dameglade slagter Barbaroux fra den provencalske landsby Clos-de-Provence bliver igen og igen midtpunkt for kriminalgåder i Provences ellers så idylliske omgivelser, mens han kæmper for at holde sin umedgørlige kone Florianne nogenlunde tilfreds. Erik Pouplier (f. 1926) har ved siden af sit arbejde som journalist skabt sig et omfattende og mangfoldigt forfatterskab. Mange af Erik Poupliers romaner foregår i Provence i Frankrig, og han har endvidere skrevet flere uformelle og hyggelige guidebøger om regionen baseret på hans mange ferier og ophold der.

  • - Erfaringer efter 10 år i Sydfrankrig
    af Jørgen Løvgret
    148,95 - 248,95 kr.

    To mennesker havde en drøm. De ville bo i Provence. De fandt et nedslidt hus på en bakke i det sydfranske bagland og gik i gang med at indrette stedet. På et tidspunkt fik de bygget en swimmingpool. Det blev det store trækplaster, når familie og venner kom på besøg. Senere byggede de et gæstehus forklædt som garage for at kunne huse de besøgende. I ti år forsøgte de at falde til i det sydfranske. Denne bog fortæller om de mange glæder og vanskeligheder, der dukkede op gennem de ti år, de nåede at få dernede. Blandt andet i forbindelse med etablering af sygeforsikring, sprogkontakt og andre generelle vanskeligheder. Det blev dog en herlig tid med mange oplevelser. Er du selv interesseret i at slå dig ned i Provence for at bo der fast, er der her mange gode tips.

  • af Jo Thomas
    158,95 - 206,95 kr.

    Findes der en opskrift på lykke?Del og Ollie er flyttet til en smuk lille landsby i Provence for at starte på en frisk efter et årelangt men resultatløst fertilitetsforløb. Det bliver ikke den drøm af et liv, de havde forestillet sig, så efter blot seks uger pakker de flyttekasserne igen. Da Del skal til at sætte sig ind i bilen for at tage hjem til England, indser hun pludselig præcis, hvad det er, der vil gøre hende lykkeligere. En ny begyndelse. Uden Ollie ...Tilbage står Del alene med et rungende tomt hus, der trænger til en kærlig hånd, et realkreditlån, der skal betales, og et par lavendelplanter på den tilhørende mark. Den første nat tilbringer hun i badekarret, som er det eneste, der er tilbage i huset.Del aner ikke, hvad hun skal stille op med sit liv, indtil hun tilfældigt falder over en gammel kogebog i en antikvitetshandel ejet af den attraktive Fabien, og begynder at bage ...

  • - To noveller om dagliglivet
    af Jørgen Løvgret
    148,95 - 198,95 kr.

    I den første novelle skal en lille by i Provence afholde en aiolimiddag (det svarer til en dansk julefrokost). Komiteen er samlet og planlægger. Den består af fem ledende i byen, blandt andet postvæsenets kvindelige repræsentant, restauratøren, urmageren og pastasælgersken. De fleste af byens borgere er til stede ved festen med borgmesteren i spidsen. Der spilles op til dans. Borgmesteren byder en ung dame op. Byens fotograf optager det hele. Han får nogle afslørende fotos af borgmesteren. Modkandidaten til borgmesterposten kan bruge disse.Den anden novelle beskriver en landposts cykeltur rundt i byen og oplandet, og hvad han oplever. Det er sære og mystiske ting. Blandt andet bliver han indblandet i et muligt besøg fra en anden planet. De officielle på byens rådhus med borgmesteren i spidsen har svært ved at tro på det, de får anmeldt. Det ender dog med, at man til sidst må tro på de vanvittige påstande.

  • af Malene Lûders
    113,95 kr.

    Danske Malene Lüders bor på en bjergskråning i Provence i et lille træhus, hun selv har bygget omgivet af oliventræer. Nede i dalen ligger landsbyen, hvor floden løber igennem. Hun er født i 1932, opvokset i Utterslev, gik på Nørre Gymnasium og er uddannet billedkunstner. I 1950´erne flyttede hun til Sydfrankrig, hvor hun mødte den armenske digter Harouth Constatian og sammen fik de 2 børn. Denne bog er en samling af erindringer og stemningsfulde fortællinger om menneskene og livet i landsbyen og hendes liv med Harout ind til hans død.

  • af Jean-Claude Izzo
    148,95 kr.

    »Chourmo«, det provencalske ord for det franske »chiourme«, der betyder galejslaver. I Marseille vidste vi godt, hvad det betød at være »på galejen« …Fabio Montale, forhenværende strisser i Marseilles forstæder, er tilbage. Desillusioneret og ødelagt oven på barndomsvennerne Ugo og Manus brutale død og efter mordet på den unge pige, Leila, plejer Fabio sine sår i selskab med en flaske Lagavulin. I et lille hus ude ved kysten sidder han og stirrer ud over Middelhavet. Dagene får han til at gå med fisketure og de små retter mad, som den trofaste Honorine serverer for ham. Men hans fortid bider sig stædigt fast i ham og lader ham aldrig være i fred. Hans smukke kusine og barndomsforelskelse, Gélou, beder ham finde ud af, hvad der er sket med hendes forsvundne søn, Guitou. Meget hurtigt viser det sig, at drengen ikke bare er stukket af hjemmefra. Dramaet begynder, da han findes myrdet side om side med liget af en algerisk arkeolog i fransk eksil. Overalt fra Vieux-Port til Marseilles nordkvarterer, hvor mafiaen og ekstremister af enhver art huserer, forsøger Fabio at komme til bunds i denne sag, der sender ham helt ned i Marseilles beskidte hængedynd. Chourmo følger efter Total Kheops, den første bog om Fabio Montale. Chourmo er et mesterværk i den franske kriminallitteratur og desuden en publikumssucces oversat til 15 sprog. I denne anden bog i Montale-trilogien vender Jean-Claude Izzo blikket mod nationalisterne og ekstremisternes fremmarch, men Chourmo er også en indtrængende hyldest til byen Marseille.

  • - Mine breve til maleren Picasso
    af Jørgen Løvgret
    88,95 - 148,95 kr.

    Forfatteren, som selv er maler, og som ligeledes boede flere år i Provence, fandt pludselig ud af, at han med sit hus i Provence kun boede ti minutters kørsel fra Picassos gamle slot, hvor kunstneren lå begravet i baghaven. Forfatteren var ellers flere gange stødt sammen med Picasso og hans kunst, enten gennem dennes mange udstillinger eller kunstnerens aktiviteter og ret brogede liv. Picassos kunst og historie gjorde forfatteren nysgerrig. Han dykkede derfor også lidt ned i kunstnerens kærligheds- og kvindeliv. Forfatteren var ... år, da kunstneren døde, så han nåede gennem aviser, ugeblade og TV at følge kunstneren meget tæt. Efter kunstnerens død lå forfatteren inde med masser af materiale om denne og blev derved inspireret til at samle sine oplysninger og skrive en bog om sit eget kendskab til kunstneren. Bogen rummer derfor mange nye ting om denne særprægede kunstner. Forfatteren har undladt at indsætte illustrationer, da internettet og iPads rummer samtlige af kunstnerens malerier.

  • - En Provence-krimi
    af Pierre Martin
    145,95 - 258,95 kr.

    Et indemuret skelet får bygningsarbejderne til at stivne af skræk, da de river et gammelt feriehus ned i det magiske Fragolin i Provence. Et hul i kraniet efterlader ingen tvivl om, at offeret døde en voldsom død. Isabelle Bonnet påtager sig temmelig modvilligt sagen – hun foretrækker at beskæftige sig med aktuelle forbrydelser. Hertil kommer, at hun også føler en stigende bekymring, efter hendes malerven Nicolas forsvinder på mystisk vis. Pludselig modtager hun et nødopkald fra Marokko …I skeletsagen fører det første spor til en lyssky finansiel rådgiver. Der er ingen risiko for flugt: Han er i fængsel. Men så går efterforskningen i stå. Hun støder mod en mur af tavshed …

  • af Monika Sintram-Meyer
    205,95 kr.

    Eine 74-Jährige im Ruhestand, die früher auf Reisen nie gefahren ist, hat Sehnsucht nach Frankreich, nach der Provence insbesondere. Sie stellt sich vor, am ersten Todestag ihres Mannes auf dem Gipfel des Mont Ventoux zu stehen. Beide waren früher häufig in Frankreich unterwegs. Sie prüft die Möglichkeiten. Die digitale Technik des Wagens sowie die Sicherheit im Umgang mit dem Smartphone geben ihr schließlich das sichere Gefühl: Sie kann und wird die Reise machen. Der Hund kommt natürlich mit und ein kleines, modernes Zelt wird angeschafft. Sie lässt sich treiben. Die Wetter App bzw. das Wetter bestimmt die Richtung. Sie meistert die Herausforderungen und kommt nach 3 Wochen glücklich zurück.

  • - Serien om Rikke Rusk og kutteren Hvalborg
    af Tom Oxager
    131,95 - 165,95 kr.

    Rikke Rusk er altid kampklar og en særdeles foretagsom efterforsker. Hun har selv skabt sin udfordrende og spændende karriere, der tager fart, så snart hun får sat sin fiskekutter i vandet. Både under og over dæksplankerne udfolder sig et rigt og ganske opfindsomt liv. Med sig har hun skibskatten PØS, der bander fælt og kæfter op om Rikkes moral og kærlighedsliv. Den er misundelig over ikke at kunne være med, når Rikke ifører sig bikerdress og suser af sted på sin røde Yamaha. Hendes på eventyrlig vis erhvervede hus i Les-Hauts-de-Provence sprænges nærmest til atomer, og Rikkes vrede slippes for alvor løs. Fjender møder ikke kvindelig overbærenhed, men lider ofte fysisk overlast.

  • af Angelika Taschen, Taschen, Barbara Stoeltie & mfl.
    278,95 kr.

  • - To generationer i kærlighed
    af Jørgen Løvgret
    148,95 - 198,95 kr.

    En ung dansk arkitekt køber et gammelt hus i Provence. Det ligger på en bakke. Han oplever, at en mystisk dame tilsyneladende kommer ud fra hans hus. Han møder en mand ved byens bar, som ved meget om byen, og han inviterer ham hjem for at se hans hus. Manden afslører, at huset har tilhørt byens bøddel, og at kvinden nok er en genganger. Mystiske ting fortsætter med at dukke op. Byen begynder at snakke om det mystiske hus, og pressen bliver involveret. Den unge mand når ud af huset, da det pludselig begynder at brænde. Han bliver forelsket i den gamle mands datter. Hun bor selv i Aix-en-Provence. Huset udstråler tilsyneladende nogle forhindrende stråler, som rammer marinens kontrolstation ved Toulon. En funden vielsesring skaber kontakt mellem den gamle mand og en kvinde. Det bliver ligeledes til kærlighed.

  • - Grænseløs kærlighed
    af Jørgen Løvgret
    228,95 kr.

    En kvinde hjælper sine forældre med at gennemføre vinsmagning for turister. En dansk rejsegruppe besøger vingården. En mand i gruppen bliver interesseret i kvinden. De mødes til en middag hos hendes venner. Der opstår kærlighed. Han får tilbud på køb af et gammelt hus. Han køber det. Hans gruppeferie udløber. En fransk ven finder en skjult kælder under huset. Det afslører en masse knogler. Politiet kommer ind i billedet. De skal afgøre, om det drejer sig om menneskeknogler eller dyreknogler. Den tidligere ejer var jæger og hjalp byen med kød til de fattige. Køberen af huset får tilfældigt en skov og en vinmark med i købet. Sønnen ferierer i huset. Han forelsker sig i datteren af kvinden på gården. Den unge kvinde viser ham Provence. På en sejltur er det ved at gå galt. Kærligheden blomstrer mellem de to unge mennesker. Ligeledes mellem kvinden på gården og den unge mands far. Uddrag af bogen De nåede dog ikke land, før himlen åbnede sig. Et voldsomt regnvejr satte ind. Det slog ned mod dem og båden. Snart var den næsten fyldt med vand. Peter havde båret en kasket op til dette øjeblik. Han begyndte straks at tømme vandet ud af båden ved hjælp af sin kasket. Det gik naturligvis langsomt. Det var jo begrænset, hvad den kunne rumme hver gang. De sad snart med benene dybt dykket i vand. De skiftedes til at skovle vand med hatten. De havde dog været i stand til at søge længere ind mod kysten. Det var dog en stejl bjergside, der ikke lod dem komme op på land. Peter fik fat i en gren, der stak ud over vandet. Om forfatteren Jørgen Løvgret har boet i Provence i 10 år. Han har derved fået et godt indblik i livet i de små landsbyer. Det er blevet til mange små pudsige episoder, som han har fanget og bygget sin roman op om. Kærligheden blomster mellem fastboende og tilrejsende. Man køber et hus med mystik.

  • af Keld Broksø
    238,95 kr.

    Isoleret ved en smuk, skånsk højmose opdager en dansk kriminalbetjent under en karantæne med meditativ isolation i skøn natur grusomme hemmeligheder om illegale våben. De har spor fra det krigshærgede Ukraine, det idylliske Provence og et plaget Malmö og København med grus i samarbejdet over Øresundsbroen. Ministre fra de to nabolande tvinges til at se trusler i øjnene fra ekstreme miljøers yderste fløje. De ender i en konflikt, der tryktester de danske og svenske demokratiers værdier, når de bliver taget som gidsler i en nådesløs kamp. Ministrenes normale, politiske radar slår slet ikke til i håndteringen af dilemmaer, der rækker langt ud over egne landegrænser - og hovedpersonernes personlige grænser for mod, handlekraft og evner til at gennemskue mennesker og tage beslutninger under pres. Malmösyndromet er en international thriller med lokalt afsæt mellem København og Malmø.

  • - Femte bog i serien Skurvognsdetektiven, hvor også krimiforfatteren Ole Thorvaldsen og hans dejlige kæreste, Annabelle, er blevet en fast del.
    af Tom Oxager
    148,95 - 181,95 kr.

    SKUR er femte bog i serien om Skurvognsdetektiven og Ole Thorvaldsen. Ole har nok at se til, for han må ofte ned til sin kæreste Annabelle i Provence, hvor tiden for ham flyver af sted med at passe hus, lave mad og skrive på sine krimier. Pludselig bliver han nærmest slået til lirekassemand, og alt ændrer sig.Kasper og Sabrina møder mange udfordringer. Et skæbnesvangert angreb fra luften. Kidnapning af en ung kvinde. Nye samarbejdspartnere. Et par voldsomme hævnakter, der viser sig at have tråde til militæret og tilbage i tiden. Omstændighederne kræver et nyt hovedkvarter.Ind imellem er der heldigvis åndehuller og plads til små og festlige sammenkomster både i Vendsyssel og i Frankrig.

  • af Catherine Laulhere
    143,95 kr.

    A very complete kaleidoscope of Provence, this book makes us breathe in the scent of lavender fields as much as that of markets. Provence, from its mountainous massifs to the Grande Bleue, from the mythical small islands to the wild landscapes of the Camargue or the Promenade des Anglais in Nice, holds the promise of always dazzling us. Immersion in nature, this book is an invitation to take a walk in the fresh air.

  • - En Provence-krimi med kaptajn Roger Blanc
    af Cay Rademacher
    148,95 - 206,95 kr.

    Det er blevet efterår i Provence, og kaptajn Roger Blanc har stadig ikke stunder til at nyde livet i de nye omgivelser: I nabobyen Lançon styrter et propelfly ned i en olivenlund, og piloten bliver dræbt. Blanc og hans kolleger skynder sig til ulykkesstedet, men det står hurtig klart, at der er meget, som ikke stemmer: Afdøde var militærpilotaspirant og i øvrigt kendt som en fremragende flyver. Der er flere vidner til ulykken, men deres forklaringer stemmer ikke overens. Måske var det alligevel ikke en tragisk ulykke? Blanc har intet andet valg end at indlede en efterforskning, som snart afslører noget interessant: Tilsyneladende arbejdede afdøde for et narkokartel i Marseille. Og hans kammerater er alt andet end rystede over ulykken …Blancs privatliv er også turbulent: Skilsmissepapirerne fortæller sort på hvidt, at hans ægteskab nu er endegyldigt slut. Og hans forhold til retsmedicineren Aveline Vialaron-Allègre er heller ikke helt ukompliceret. Måske er det ikke så tosset, at arbejdet tvinger ham til at tænke på noget andet. Til den ende var det egentlig tilstrækkeligt med én død mand i olivenlunden, men snart dukker en anden op.

  • af Cay Rademacher
    248,95 kr.

    August: Luften ligger som en kvælende varm dyne over Provence. Kaptajn Roger Blanc og hans kollega Marius Tonon bliver kaldt til Camargue. En kamptyr er brudt ud af sin indhegning og har stanget en cyklist til døde. Umiddelbart ser det ud til at være et bizart uheld. Lige indtil Blanc finder beviser på, at nogen lod leddet stå åbent med vilje. Afdøde er Albert Cohen, som var reporter på et politisk magasin, parisisk modeintellektuel og tv-personlighed. Han var i Camargue for at skrive en større artikel om Vincent van Gogh. Men hvad har det med angrebet at gøre? I sin efterforskning støder Blanc på Cohens ufærdige reportage, og den er ikke så harmløs som først antaget. Han kommer også på sporet af en gammel historie, som alle og enhver er meget opsat på at glemme. Blanc begynder langsomt at falde til i sine nye omgivelser i Provence. Men prisen, han betaler for det, er høj. ”Den smager som en let, afkølet sommervin og glimter som de mørke overflader på Camargues store sumpe. En sommerkrimi, bien sûr, men sikke en skøn én af slagsen!” Bild ”Fuld af fransk charme og spændende til sidste side.” Westdeutsche Allgemeine Zeitung ”Rademachers levende beskrivelser af landskabet, glæden ved fransk mad og historien om van Goghs tid i Sydfrankrig er alt sammen med til at skabe en fascinerende historie.” Publishers Weekly Uddrag af bogen Blanc pegede på den åbne indhegning. »Var indhegningen allerede åben, da De ankom, Ronchard?« »Så åben som en blotters bukseknapper.« »Tyren har græsset på en eng, som ikke længere var afspærret« spekulerede Blanc. »Hvorfor var indhegningen ikke lukket? Og hvor længe har den været åben? Bien, i hvert fald kommer der tilfældigt en cyklist på sin mountainbike forbi ude på landevejen …« »Disse dyr er blevet opdrættet til kamp, mon capitaine. De er ekstremt aggressive og meget hurtige. Måske har tyren følt sig forstyrret eller truet. Måske kedede den sig bare og havde det varmt, med sin sorte pels under solen. Måske har bremserne ophidset den, det her er nogle vilde bæster. I hvert fald må dyret have set cyklisten. Vejen var fri. Så har tyren sænket sit hoved og er stormet afsted. Fuldtræffer. I morgen vil den være på forsiden af La Provence.« Om forfatteren Cay Rademacher (f. 1965) er freelancejournalist og forfatter. Hans Provence-serie om Roger Blanc har foreløbig solgt over 560.000 eksemplarer og er blevet oversat til en række hovedsprog. Dette er andet bind i serien. På dansk er tidligere udkommet Morderisk mistral.

  • af Lisbeth Bendixen
    228,95 kr.

    Det kan ske, at man man må rejse ud i verden for at genfinde noget tabt inde i én selv. Det erkender de kvindelige hovedpersoner i Lisbeth Bendixens sanselige roman "Lyset over Carmague".Sarah er forsvundet fra sin plejefamilie i Jylland, og familiens feriebarn Lisa rejser til Provence for at finde hende. De er begge på en form for opklaringsarbejde. Lisa leder efter Sarah, og Sarah leder efter sine rødder. For hvor kommer det røde hår og de kunstneriske evner egentlig fra? På rejsen gennem de provencalske landskaber med duftende lavendellunde, strålende solsikker og smalle brolagte landsbygader føres Sarah efterhånden nærmere på sin mystiske arv, og måske har den noget med den verdensberømte maler Vincent van Gogh at gøre.Lisbeth Bendixen (1923-2004) var en dansk forfatter og lyriker. Hun debuterede officielt som digter i 1958, da hun fik en række digte udgivet i tidsskriftet "Hvedekorn", men det var først i 1975, da da hun vandt Politikens Kronikkonkurrence, at hun for alvor sprang ud som forfatter. Siden skrev Lisbeth Bendixen en række anmelderroste romaner, og hendes arbejde er flere gange blevet belønnet med legater fra Statens Kunstfond.

  • - Serien om Rikke Rusk og kutteren Hvalborg
    af Tom Oxager
    148,95 - 165,95 kr.

    Rikke Rusk er en altid kampklar og foretagsom efterforsker, der driver sin virksomhed fra en fiskekutter, hvor der foregår mange og spændende ting både over og under dækket. Med sig har hun skibskatten PØS, der går sine egne veje, bander og kæfter op om Rikkes moral og gøren og laden. Rikkes røde Yamaha kan svinges på land med en lastebom. Hun har stor appetit på veldrejede kvinder. En enkelt mand finder også hendes interesse. Som hun er han heller ikke særlig autoritetstro og vælger ofte at skære et par hjørner.Rikke foretager en spændende rejse ad Europas floder og kanalsystemer, kaster sin kærlighed på Provence, men jagter også narkotikasmuglere og ekstremt højreorienterede, halvmilitære i den svenske skærgård. Kort sagt, hun kommer omkring. Hun køber et hus i det nordlige Provence, og det byder på nye muligheder.

  • - Petanquespil og teaterdebut
    af Jørgen Løvgret
    165,95 kr.

    Fire mænd spiller petanque på byens lokale bane. Der lyder sang fra det lille kaffeskur ved banen. Det er kaffebryggersken. Hun har en fin sangstemme. Nogle cykelryttere passerer byen. En falder af sin cykel og slår sit ben. Kaffebryggersken forbinder ham. Det viser sig at være en kendt skuespiller fra teatret i Marseille. Som tak inviteres hun derved til hans teater. Instruktøren på teatret kan høre på hendes stemme, at hun egner sig fint til hans næste forestilling. Han giver hende derfor et teatertilbud. Under prøverne opstår der kærlighed mellem dem. Det fører til meget forskelligt, blandt andet en sejltur i hans båd. En af de fire petanquespillere dør. En dansk maler, der er nabo til enken, som også er afløser i kaffeskuret, overtager hans plads på petanquebanen, så de stadig er fire spillere. Der opstår derefter kærlighed mellem maleren og enken. Det trækker dem begge til Paris, hvor kærligheden overtager.Uddrag af bogenEric Valera var igen blevet forelsket. Han havde kendt kvinden i en måned. De var jo mødtes ved petanquestævnet. Han kunne godt lide hendes naturlighed. Hun var anderledes end hans tidligere kvinder. Hun havde en lejlighed i selve byen. Han havde også overnattet hos hende et par gange. Hun havde accepteret hans sære vaner fra hans tid i Fremmedlegionen. Hun havde forsøgt at sove ved siden af ham på gulvet. Det var gået nogenlunde. Hun var jo forelsket i ham. Hun havde fået et lille trykmærke på ryggen. Noget hårdt havde skabt det. Selv kunne hun dog ikke se det. Det virkede som en tatovering, havde Eric tilføjet med et smil. Det matchede jo fint til hans overbroderede krop.Om forfatterenJørgen Løvgret har boet i Provence i 10 år. Han har studeret dagliglivet i de små byer, hvor livet var helt anderledes end i de store. Han har på en fin måde fanget de enkelte profiler og deres hverdag. Han har sat det hele sammen til en lystig fortælling.

  • af Sophie Claire
    178,95 kr.

    Det har taget flere år, men nu er Natasha Browns liv endelig tilbage på sporet. Hun har sin egen blomsterforretning i den charmerende lille, engelske landsby Willowbrook, og hun har lagt sit korte mislykkede ægteskab med Luc Duval langt bag sig. Men en dag kommer Luc uventet ind ad døren til hendes forretning tre år efter, de er blevet skilt. Luc afslører, at han aldrig har fået fortalt sin familie om skilsmissen. Nu er Lucs far imidlertid blevet alvorligt syg, og det eneste, han ønsker sig, er at møde Natasha. Derfor har Luc brug for, at hun tager med ham til Frankrig og lader, som om de stadig er lykkeligt gift. Lucs forslag chokerer Natasha, og hun er overbevist om, at hun ikke skal have noget som helst med Luc at gøre. Men da han giver hende et tilbud, hun ikke kan afslå, pakker hun alligevel sin kuffert. Hun går med til at være to uger på familiens vingård, men vil Luc og Natasha være i stand til at lade, som om de er det perfekte ægtepar, efter de har været skilt så længe? Og er det muligt at ignorere de følelser, der vågner mellem dem i det smukke og stemningsfulde Provence?Om forfatterenSophie Claire skriver følelsesladede historier, der foregår i England og i det solrige Provence, hvor hun tilbragte somrene som barn. Hendes mor er fransk, og hendes far skotsk, men hun er født i Afrika og opvokset i Manchester i England, hvor hun stadig bor sammen med sin mand og sine to sønner. Hun har tidligere arbejdet inden for marketing og med korrekturlæsning af akademiske publikationer, men har altid betragtet forfattervirksomheden som sit ”rigtige arbejde”, og nu glæder hun sig over at kunne tilbringe sine dage med at skabe gribende, nutidige romantiske fortællinger, som foregår i smukke omgivelser.

  • - Tre historier med følelser og skræk
    af Jørgen Løvgret
    119,95 - 165,95 kr.

    Bogen består af tre noveller, hvor alle med god fantasi handler om livet i Provence. Den første, ”Tragedien i Arles”, er bygget op om en dansk journalist, der i Marseille skal kommentere en ny musical, som er skabt over de to malere Vincent van Gogh og Gauguin og deres voldsomme møde i den gamle sydfranske by. Forestillingen bliver udsat en uge, og journalisten involveres i kærlighed og sorg i et meget landligt miljø i mellemtiden. Den næste novelle, ”Kærlighed i Provence”, er titlen på et berømt billede, hvor den danske kunstner på illegal måde forsøger at presse sin berømmelse endnu højere. I forsøget trækker han på sine mange skandinaviske venner i det sydfranske område. Sidste novelle, ”Mystik i Provence”, beskriver uhygge i en lille by. To svenske piger har lejet et gammelt hus, hvor der sker uhyggelige ting. Venner kommer ind i billedet og hjælper dem af med problemet.Uddrag af bogen Hun fortsatte forsigtigt ned ad trappen. Den knagede en smule. Det forstyrrede ikke gæsterne i stueetagen. De fortsatte deres højrøstede snak. Det var kortspil, det drejede sig om. Der lød flere bank i bordet. Hun kunne ane lys fra nederste etage. Hun var nu på nederste trin og stod på mellemetagen. Man kunne vel nok også forstyrre spøgelser, tænkte hun. Hun var nu ved trappen, der førte til nederste del. Hun stak foden ned til første trin. Men trinet var der ikke. Hun greb hurtigt fat i gelænderet for ikke at falde. Det gav larm fra sig, men hun faldt ikke. Men lyden nedefra var forsvundet. Hun havde skræmt spøgelserne væk. Hun var chokeret. Hun opgav at komme videre. Hun fandt hurtigt tilbage til trappen og begyndte hurtigt at komme op igen. Tænk, hvis hun var faldet direkte ned i hovedet på spøgelserne! Om forfatterenJørgen Løvgret boede selv i Provence gennem en tiårs periode. Han havde derved gode muligheder for rigtigt at studere livet i det provinsielle sydfranske miljø. Han bygger derfor sine bøger op omkring livet i de små byer på grundlag af sine notater og dagbøger og blander det hele med en morsom og spændende fantasi.

  • - En Provence-krimi med kaptajn Roger Blanc
    af Cay Rademacher
    148,95 - 195,95 kr.

    Forladt af konen og overflyttet til provinsen: Kaptajn Roger Blanc står midt i ruinerne af sit liv. Indtil for nylig var han en succesfuld korruptionsefterforsker i Paris, men han fik jokket godt og grundigt på en række magtfulde personers fødder. Han befinder sig nu alene i sit nye hjem i Provence, en forfalden oliemølle, som en onkel testamenterede ham for mange år siden. Men inden Blanc kan nå at finde sig til rette i den lille by Gadet, får han en mordsag. Kaptajnen bliver pludselig viklet ind i en intrige, der fører ham dybere ind i sin nye hjemstavns strukturer, end han bryder sig om. Og han skal også vænne sig til sine nye kolleger: til sin partner, Marius, der er mere interesseret i rosévin end i arbejde. Til den temperamentsfulde computerspecialist Fabienne, der synes at færdes hjemmevant overalt, lige med undtagelse af denne søvnige by. Og til den frygtede såvel som tiltrækkende undersøgelsesdommer Aveline Vialaron-Allègre, der er gift med lige netop den politiker, der ødelagde Blancs karriere. Så sker der nok et mord – og det ender med et showdown i pinjeskovene, som mistralen har forvandlet til et rasende flammehav ... “Cay Rademachers Morderisk mistral er den perfekte feriekrimi (…) en whodunit med et stramt komponeret plot (…). New York Times Book Review ”Plottet er lige så originalt som karaktererne. Det er, som om man mellem linjerne kan fornemme duften af Provence.” Kölner Stadtanzeiger “Morderisk mistral er en stærk begyndelse på en ny, spændende serie, der udspiller sig i fantastiske omgivelser – en bog man ikke må gå glip af.” BookloonsUddrag af bogen »Er offeret blevet brændt levende?« Retsmedicineren rystede på hovedet og pegede på furen i den forkullede overkrop. »Sandsynligvis skudhuller,« sagde hun. »Den døde er en mand. Jeg vil undersøge hans lunger på instituttet. Det, der er tilbage af dem. Men jeg ville blive overrasket, hvis jeg fandt sod i bronkierne. Han åndede ikke mere, da han brændte.« Tonon pegede på det støvede område omkring dem, som var blevet markeret af specialisterne. »Patronhylster. Kalasjnikov. Mindst ti hylstre. Og vi må ikke længere gå på skydebanen, fordi vi er nødt til at spare penge.« Han rystede på hovedet. »Farid Berrhama var en bølle og dealer fra Salon, der ønskede at blive en af de helt store i underverdenen af Marseille. De kaldte ham ›Le Barbecue‹, fordi han dækkede sine spor ved at sætte ild i de fyre, han ville have af vejen. Vi fik ham aldrig. Men en korsikansk klan fangede ham i et brasserie, otte mordere på én gang, tolv kugler i kroppen. Det ser ud til, at nogen vil være Berrhamas efterfølger.« Om forfatteren Cay Rademacher (f. 1965) er freelancejournalist og forfatter. Morderisk mistral er første bind i hans Provence-serie om Roger Blanc, der foreløbig har solgt over 560.000 eksemplarer og er blevet oversat til en række hovedsprog.

  • af Tom Oxager
    148,95 - 165,95 kr.

    Fælden klapper er fjerde bog i serien om Skurvognsdetektiven og Ole Thorvaldsen. Ofte går det over stok og sten, når Kasper Havthorn, Sabrina Frigast og Ole Thorvaldsen er lige i hælene på forbrydere og tyveknægte. Særlig Ole har nok at se til, for han skal jo også hyppigt ned til sin kæreste i Provence for at hjælpe med både det ene og andet. På det store slagteri i Sæby sker et grimt mord, som politiet allerede fra starten får helt galt fat på. Medicintyve hærger en del plejehjem i Vendsyssel. Den gamle, værdifulde borgmesterkæde i Sæby bliver stjålet. Også på Flyvestation Aalborg forsvinder store mængder gods og andet værdifuldt, så Kasper med bistand fra Jægerkorpset må tage affære. En mystisk grøn lastbil henter kvæg, svin og fjerkræ fra en række gårde uden aftale med ejerne. Også kunsttyve er igen på spil. Skurvognsdetektivernes firma Havthorn&Frigast er ved at få et godt ry for hurtighed og effektivitet. I samme takt vokser deres bankkonto tilfredsstillende.Uddrag af bogenTidligere på aftenen, før Ole Thorvaldsen bevidstløs kom rullende ned ad skrænten, havde vagabondparret Kaj ’Spunsen’ og Britta søgt ly under broen sammen med deres hund Basse og parrets to store barnevogne med al deres oppakning og grej. De havde tilberedt et beskedent måltid og indtaget et par fyraftensbajere, før de gik til ro. Som han havde for vane, var Kaj nu stået op for at lade sit vand, som naturen krævede det. Han glemte imidlertid helt sit forehavende, da han i det samme så en menneskekrop rulle ned for fødderne af sig.Om forfatteren Tom Oxager er fløjtende frankofil, men bor og skriver som oftest i det dejlige Sæby i Vendsyssel. Når han midt i november ser, at alle træerne har smidt deres blade, længes han igen mod sydens sol i Provence, hvor han kan sidde under platanerne med en pastis. Handlingen i mange af hans bøger udspiller sig både i Danmark og Frankrig.

  • af Tom Oxager
    156,95 kr.

    Alle opskrifter i denne lille bog er samlet, afprøvet og forbedret gennem en frankofil forfatters kærlighed til det provencalske køkken, der er kendetegnet ved simreretter med enkle ingredienser. I Provence giver man sig god til at spille boule, lave god mad og sove til middag. At retterne er tillagt Anna og hendes elskede bedstemor, Emmanuelle Déforges, må vel være et ekstra påskud til at afprøve dem. God appetit.Om forfatteren Tom Oxager sidder i det idylliske Sæby, der er elsket for afslappet familieturisme og restauranter med fisk og skaldyr. Ved siden af krimierne om Anna Storm og Rigsvåbnet, skriver han på den femte bog i serien om Skurvognsdetektiven og Ole Thorvaldsen. Desuden er udkommet en lille humoristisk trebindsserie, stadig krimi, om livets gang i Sæby. Klog mand tisser ikke mod vinden er en kamufleret erindringsroman med muntre episoder. Alle udgivelser findes som lyd- og e-bøger. Se oversigt på www.tom-ox.dk

  • - Mine breve til maleren van Gogh
    af Jørgen Løvgret
    148,95 kr.

    Bogen er bygget på et aktuelt materiale. Forfatteren har valgt at placere sig selv som betragter og kommentator. Med stor fantasi og realitet bringer han sig selv og læserne 100 år tilbage med en start i året 1886. Han bearbejder denne kunstners sidste leveår, primært de skæbnesvangre i Arles i Provence. Forfatterens egne besiddelser i Sydfrankrig er ægte nok. Han nåede selv at bo dernede i 10 år, men havde inden da besøgt stedet flere gange. Han har som illustrator været med i bøger om Provence og Nice. Han benytter broderen Theo som sin indgangsvinkel og kontaktperson, som baggrund for sine breve til Vincent van Gogh. De er baseret på fri fantasi og tilgængelige oplysninger fra net og bøger. Forfatterens konklusion over kunstnerens liv og enorme produktion de sidste to år står helt for hans egen regning. Men den burde måske sætte nogle tanker i gang? Uddrag af bogen Du var bange for, at Paul Gauguin ville rejse hjem. Forlade dig til ensomheden igen. Du blev usikker. Du kendte pludselig ikke dig selv mere. Du glemte at tænke normalt. Du reagerede kun. Det førte til episoden. Du havde nu mistet dig selv. Nu reagerede du bare. Du ville naturligvis ikke såre nogen. Paul var jo din ven. Du svingede med barberkniven, som du gjorde med arme og ben. Det hele rystede sikkert på dig. Du var blevet narret. Det var ikke Paul, der gik foran dig, det var ensomheden. I havde måske også fået lidt at drikke denne aften. Du var måske i en form for rus. Det er ikke nogen undskyldning, men en mulighed. Om forfatteren Jørgen Løvgret er selv maler. Uddannet i København. Rejst over hele verden i forbindelse med sit job. Malet og vist sine billeder over hele verden. Skrevet flere bøger om sine rejser. Fulgte i van Goghs fodspor og forblev i Provence i 10 år. Bor nu i Danmark.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.