Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Revideret udgave. Rolex er et ikon og selve symbolet på et klassisk armbåndsur fra Schweiz med en historie, som strækker sig over mere end et århundrede. Det var et Rolex, som sad på håndleddet af sir Edmund Hillary, da han besteg Mount Everest. Og det var et Rolex Deep Sea Special, som fulgte Jacques Piccard ned i dybet, da han dykkede de knap 11.000 meter ned i Marianergraven. For den moderne mand er et Rolex et fascinerende stykke mekanik og et symbol på, at du er der, hvor du gerne vil være i livet. Her indvies du i historien og anekdoterne bag alle Rolex-modeller som Submariner, Explorer og Daytona. Vi viser, hvordan du investerer i et Rolex, og ikke mindst, så hjælper vi dig med at undgå de mange forfalskninger samt forklarer, hvad de såkaldte ’Frankenstein’-ure er for noget. DEN STORE BOG OM ROLEX er lige dele blær og romantik, men også stil og klassiske dyder, og naturligvis rendyrket begejstring over den fascinerende mekanik. Derudover giver vi den moderne mand den perfekte undskyldning for at købe et Rolex, som ingen kvinde kan argumentere imod … Jens Høy er mode- og livsstilsjournalist, kendt fra bl.a. Berlingske, Erhvervsbladet og TV 2, og inkarneret Rolex-kender. Christian Frost er journalist og forfatter og har tidligere lavet Den store bog om ure sammen med Kristian Haagen.
Før Nedim Yasar var fyldt 10 år, havde han besluttet sig: Han ville være gangster.Nedim ville have magten, æren og pengene. Og som barn i betonblokkene på Københavns Vestegn i 1990’erne kunne han finde alle de rigtige læremestre i rocker- og bandemiljøet lige uden for sin gadedør.Han lærte at svindle, true og afpresse, inden han kastede sig ind på det lukrative hashmarked. Han opbyggede sit ry og sit netværk i de kriminelle miljøer i og uden for fængslerne. Som præsident i sin egen bande og direktør i sin egen rygerklub nåede han barndommens mål.Først da opdagede han, at der fandtes en anden vej.I denne bog følger journalist Marie Louise Toksvig Nedim Yasars opstigning i bandemiljøet. Det er en beretning om kammerater og krig, forretninger og fængsler – og om de utallige uskrevne regler, der regulerer både vold og magt i de kriminelle parallelsamfund. Det er en historie om gangsterlivets grundskole. Om ærgerrighed og livsfarlige æresbegreber. Og om ghettodrengen, der måtte kappe alle rødder, da han endelig søgte vejen ud.Nedim Yasar, f. 1987, var leder for den i dag nedlagte bande Los Guerreros og levede indtil 2013 af afpresning, svindel og salg af hash med base i Ballerup på Københavns Vestegn. Efter at have gennemført to års exit-program er Nedim Yasar i dag pædagogstuderende og medvært på programmet Politiradio på Radio24syv.
"Kære Zoe Ukhona" er en fantastisk fortælling om hvor lykken og meningen med livet ligger, når man har været igennem en følelsesmæssig rutsjetur. Pelle Hvenegaard er på blind date med Caroline en smuk dansk sommeraften. En date som faktisk var tæt på at blive aflyst, men hvor noget som ligner skæbnen alligevel lader daten finde sted. Pelle Hvenegaard ved med det samme at Caroline - HUN skal være mor til hans børn!En stormende forelskelse gør det til en selvfølge, at de to skal stifte og skabe en familie sammen. Men som for flere og flere par - kom denne familie ikke så let endda. De var ufrivilligt barnløse! Efter flere mislykkedes fertilitetsforsøg, tager Pelle og Caroline beslutningen om at adoptere - en beslutning som skulle føre dem videre på den følelsesmæssige rutsjetur. Pelle Hvenegaard beskriver i bogen, på den mest ærlige, komiske, sørgelige og hjertevarme måde, hvordan han og hans kone skal igennem et adoptionshelvede, inden de kan låse op for døren til deres hjem på Christianshavn, med deres lille datter Zoe Ukhona på armen. Vigtigst fortæller bogen om partnerskab og hvordan man tackler livet når det ikke går som planlagt, men også hvilken ubeskrivelig glæde og lykke det er, når meningen med livet viser sig - når man endelig bliver forældre. Pelle Hvenegaard blev som barn verdensberømt for sin rolle som Pelle i Billie Augusts film " Pelle Erobreren". Pelle Hvenegaard er udannet journalist og har gennem flere år arbejdet som en fast del af TV-branchen på flere forskellige TV-kanaler.
All in - 10 konkrete råd til fremtidens iværksætter af Jesper Buch er bogen til danske iværksætterspirer. Jesper Buch er blandt andet kendt som Angel investor og iværksætteren bag milliardvirksomheden Just-Eat. Mange danskere kender ham fra Løvens Hule på DR1, hvor han er den ”hårde hund” i panelet af succesfuldeforretningsfolk, der bedømmer vordende iværksætteres idéer. I bogen All in giver Jesper Buch sine læsere og den næstegeneration af danske iværksættere hans bedste råd. I All in rådgiver Jesper Buch via personlige fortællinger fra sin egen iværksætterhistorie. Du får beretninger fra livet i en startup til livet som mangemillionær. All in er både en åbenhjertig og underholdende bog, hvori Jesper Buch konkret beretter om sin egen succeshistorie, og om hvordan andre kan skabe en succes. All in er samtidig også en praktisk introduktion og uddybning af, hvordan man starter en virksomhed, hvordan man får sin virksomhed til at vokse og en vejledning til, hvordan man undgår at begå nogle af de fejl,som Jesper Buch selv begik på sin vej. All in - 10 konkrete råd til fremtidens iværksætter af Jesper Buch er bogen til vordende iværksættere men også til dem, der er interesseret i manden, der startede Just-Eat i en kælder.. All in af Jesper Buch er både en iværksætterguide og et indblik i, hvordan Jesper Buch spirede Just-Eat i en kælder i Kolding og fik virksomheden til at vokse til en virksomhed, der i dag er værdisat til over 40 milliarder kroner. All in - 10 konkrete råd til fremtidens iværksætter af Jesper Buch er et must read for iværksættere og spirende iværksættere. All in af Jesper Buch er årets iværksætterbog.
Vi mennesker har altid forudsagt verdens nære undergang. I dag fylder historier om klima, terror og pandemier aviser, tv og hjemmesider. Alle har et take på, hvordan verden snart ender eller i det mindste forværres dramatisk. Det er umoderne at håbe og tro på fremtiden. Optimisme er naivt. Det er uncool at være entusiastisk, når det kommer til verdens skæbne.Men hvorfor er det sådan? Er fremtidsfrygt noget unikt for denne tid? Og er den egentlig mere velbegrundet i dag end tidligere? Hvad gør den ved os? Og hvad gør det ved vores børn, at de vokser op i det, mange tror er en undergangstid?Håb – Et forsvar for fremtiden er en poetisk og personlig, men også helt konkret beskrivelse af, hvorfor vi må og skal udskifte frygt med håb. I bogen aflyser Kristian Leth dommedag og forklarer, hvorfor vi egentlig har grund til at være mere optimistiske nu end nogensinde før.”Som arkitekt lever og ånder jeg for at give form til den fremtid, jeg drømmer om at leve i. En fremtid, som jeg ser frem til med dyb optimisme. Med denne bog får Kristian Leth os til at rette ryggen, løfte blikket, lette sindet og turde håbe.”Bjarke Ingels ”En velkommen kritik af tidens lammende alarmisme. Uden at negligere klodens problemer viser Leth, at mange ting er bedre, end vi tror, og at det udbredte sortsyn risikerer at forhindre os i at løse de problemer, der findes. Det bør i sig selv indgyde håb, at en forfatter som Leth findes, der uden for de akademiske mure skriver vedkommende og selvstændigt på baggrund af grundig research.”Svend Brinkmann
Bæredygtig livsstil er en bog til dig, der ønsker at gøre en forskel - både for dig selv og for miljøet. Calina Leonhardt blogger på NeoHippie.dk og praksisekspert i Zero Waste, minimalisme og miljøvenlig livsstil, guider dig i, hvordan du kan ændre dine vaner og vende tilbage til en mere simpel og bæredygtig livsstil uden at gå på kompromis med hverken smag eller komfort. De bæredygtige vaner er nemme at gå til i din hverdag, uanset om du bor i byen eller på landet, om du er single, del af en småbørnsfamilie eller et hippiekollektiv. Calina Leonhardt, født 1989, er uddannet sygeplejerske, men bruger al sin tid som bæredygtighedsforkæmper, mor, instagrammer og blogger på NeoHippie.dk, hvor hun deler tips til at finde nye minimalistiske og bæredygtige veje.
Et sundt og stærkt liv i balance med fornyet energi, mere ro, mindre stress og bedre søvn. Og naturlig ynde i alle aldre.Ayurveda er et 5000 år gammelt indisk sundhedssystem, der plejer sindet og kroppen. Ayurveda betyder "livets videnskab" – ayur (liv) og veda (viden).Zennie og Martin Bonde Mogensen gør med denne bog ayurveda letforståeligt og hverdagsmuligt i det nordiske hjem. Man behøver ikke et leksikon eller at være ekspert i sanskrit for at få glæde af de mange lettilgængelige "hemmeligheder" i ayurvedisk ernæring og livsstil. Ayurveda guider læseren til at finde sin præcise kropstype og dermed vejen til at nære kroppen bedst muligt; fysisk, psykisk og åndeligt, så man kan opnå et liv med balance. Bogen indeholder også sunde og lækre veganske opskrifter til morgen, middag og aften og tips og tricks til at snige ayurvedaen ind i hverdagen uden af skulle vende op og ned på sit liv.Zennie og Martin Bonde Mogensen driver behandlingsstedet Kropsinstituttet og rejsebureauet ZEN Luxury Travels, der hjælper private såvel som elitesportsfolk, erhvervsledere og andre high perfomere på sporet af en sundere livsstil.Zennie er psykoterapeut, uddannet mentaltræner og coach. Derudover er hun stud.biopat IBM og studerer til phytoterapeut.Martin er kropsterapuet, foredragsholder og CoFounder af behandlingssystemet Body All Mind. Sammen har de udgivet bestsellerne Den fedeste juicekur, Flere fede juicer, Den sejeste suppekur og Ren selvkærlighed.
Superlet og flot børnestrik uden mystiske koder, forkortelser eller andre indforståede selvfølgeligheder. Thea Rytters mission er, at strik skal være for alle dem, der har lyst, og det skal komplicerede opskrifter ikke spænde ben for det.Har du aldrig strikket efter opskrift før, kan du starte her. Er du allerede en øvet strikker, er der også noget at hente; der er mindre montering, mere leg og meget mere fristrik. Det handler om at være modig, lidt mere rock’n’roll og ikke så fastlåst i ’sådan plejer man at gøre’. Strik behøver ikke at være svært for at være rigtigt – det skal først og fremmest være enkelt, smukt og anvendeligt.Der er i alt 15 opskrifter på børnetøj, hvoraf alle kan gradueres op og ned i størrelse 1-10 år og med variationer, så der er til alle sværhedsgrader. Derudover kan du dykke ned i en række teknikker og tricks, der gør strikkelivet lettere. Bogens præmis er et minimum af montering og præcisionsstrik, og derfor kan alle opskrifter strikkes på rundpind og i ét stykke.
Glasvinge af Katrine Engberg er endnu en fabelagtig krimifra forfatteren bag Krokodillevogteren og Blodmåne. Det er lørdag den 14. oktober: En sygeplejerske på RigshospitaletsHjertemedicinske Afdeling fylder en engangssprøjte med en overdosis afhjertemedicinen, der hedder Ajmelin. Derefter injicerer hun en besværlig, ældre,mandlig patient med dosen. Seks dage tidligere: Liget af en nøgen kvinde bliver fundetaf et avisbud i Storkespringvandet på Strøget. Man kan se snitsår på hendeshåndled og i lysken. Spørgsmålet er nu, hvem ønskede, at hun skulle dø på dennelidelsesfulde måde – og hvorfor?Politiassistent Jeppe Kørner får sagen og skal opklare denuden sin vanlige makker, Anette Werner. Anette Werner er på barselsorlov ellerdet vil sige… det er hun ikke helt… Efterforskningen på mordet fører parret dybt ind isundhedssystemet, hvor de pludselig befinder sig blandt behandlere sompatienter og mennesker, der er i besiddelse af enorm empati og sarte sjæle menogså med store ambitioner. Samtidig burde Esther de Laurenti være godt i gang med atskrive sin roman, men det er hun ikke. Hun lider af skriveblokering ogtungsind, og det bliver ikke bedre, da hendes bofælle og ven, Gregers,indlægges på Riget.Brikkerne falder på plads i denne indviklede og tragiskesag, den 14. oktober, da ugen er omme, og sagen får en hæsblæsende finale – og detender ikke godt.Glasvinge er Kathrine Engbergs tredje bog i serien om Krønerog Werner, og læsere af de to første bøger vil da også kunne genkende ansigteri persongalleriet i det tredje bind. Glasvinge kan sagtens læses enkeltstående,da den har et selvstændigt plot. Med Glasvinge har Kathrine Engberg endnuengang skabt en gribende krimi, der er mulig at lægge fra sig.
Verden har brug for mere taknemmelighed. Sådan lyder budskabet i denne velunderbyggede og samtidigt personlige bog, hvor Mikael Kamber fortæller om en af verdens bedste vaner: 3 gode ting. 3 GODE TING er en simpel vane, hvor man hver dag noterer sig det, der var godt i løbet af dagen. Det handler ikke om at lukke øjnene for de negative ting, men om at skærpe blikket for alt det, der er værd at bygge på, og som gør livet værd at leve. 3 GODE TING er en særdeles veldokumenteret metode, som kan bruges af alle. På arbejdspladser og i privatlivet. I gode tider og i svære tider. Og en »advarsel« inden du læser bogen: Når du først er gået i gang med at gøre 3 gode ting til en del af din hverdag, får du ikke lyst til at holde op igen.
Mikael Kamber er journalist og René Oehlenschlæger personlig motivator, begge er uddannet indenfor positiv psykologi. I Stærkere argumenterer de for, at vi skal være mere optaget af vores styrker end af vores svagheder i arbejdet med os selv. For når vi arbejder bevidst med styrkerne i os selv, løfter vi os. Og når vi arbejder bevidst med styrkerne i andre, løfter vi dem. Begge dele er solidt dokumenteret. Derfor rummer bogen viden, som alle mennesker kan have glæde og gavn af. Mikael Kamber (f. 1967) journalist, forfatter og vært på TV2 Nyhederne samt foredragsholder med fokus på arbejdsglæde og positiv psykologi. Uddannet i positiv psykologi i USA ved Tal Ben-Shahar. Har tidligere udgivet bogen Vi er bedst når vi er glade (2015). René Oehlenschlæger (f. 1972) uddannet fra Københavns Universitet i kemi og idræt og siden i positiv psykologi i USA ved Tal Ben-Shahar. Arbejdede i en årrække inden for biotek. I dag er han partner i virksomheden O2, som arbejder med at inspirere mennesker, så arbejdslivet bliver ressourcefyldt og meningsfuldt.
Det er forår, og kirsebærtræerne er ved at springe ud, da teenagedrengen Oscar forsvinder en eftermiddag i april. Han er det mellemste barn i en kulørt og meget velhavende familie, der bor i Indre by. Det eneste spor efter drengen er et kryptisk brev – et citat fra en roman – som ingen kan tyde. Er det en bortførers forsøg på at vildlede politiet, et afskedsbrev til familien fra en martret teenager eller noget helt tredje? Jeppe Kørner og Anette Werner tilkaldes, og en større eftersøgning sættes i gang. Jeppe forsøger at finde sin rolle i forholdet til Sara og hendes to døtre, mens Anette er tilbage efter barsel og i bedre form end nogensinde før. Esther er endelig kommet i gang med at skrive sin roman, og måske kan hendes litterære indsigt hjælpe efterforskningen undervejs. Inden det er for sent. Vådeskud er 4. bind i serien med efterforskerne Kørner & Werner og snushanen Esther De Laurenti.
New York Times Bestseller ”Enestående, tryllebindende og virkelig skræmmende … hver eneste skridt er ladet medspænding … fantastisk.” The New York Times Historien om Tjernobyl er langt mere kompleks, mere menneskelig og mere skræmmende end myten om det sovjetiske rige. I denne afgørende og afslørende bog, der bygger på interviews, breve, uudgivne memoirer og dokumenter fra nyligt åbne arkiver, bringer Adam Higginbotham katastrofen i 1986 til live gennem øjnene af de mænd og kvinder, der var vidner til ulykken. Det er en historie, der i mange år har været omdiskuteret, og som fra start til slut har været indhyllet i hemmeligheder, propaganda og vildledende informationer. Med”Tjernobyl. Den ufortalte historie” præsenterer Adam Higginbotham et uforglemmeligt og dybdegående portræt af verdens værste atomkatastrofe, som samtidig er skræmmende relevant i vores dages diskussioner om klimaforandringer og energikrise.
Kan træer snakke? Sover træer om natten? Går træernes børn i skole? Elsker mor-træer deres børn? Hvorfor er dyr bange for os? Kan træer huske? Hvordan fungerer skovens internet? Hvordan kommer træer på toilettet?Tag med på en spændende og levende opdagelsesrejse gennem skoven, når Peter Wohlleben svarer på alle mulige og umulige spørgsmål fra yngre (og ældre!) læsere - ja, selv på spørgsmål, som ingen har tænkt over at stille! Hans humoristiske og underholdende svar vil fascinere og overraske, og vi vil komme til at opleve skoven på en fuldstændig ny måde.I Kan du høre træerne snakke? formidler forfatteren i børnehøjde de pointer, han er kendt for fra sine voksenbøger – og det bliver det bestemt ikke mindre spændende af! Der er ikke mange forfattere, der som Peter Wohlleben kan forklare komplekse emner og problemstillinger på en så simpel, pædagogisk og underholdende måde.Bogen er gennemillustreret med farvefoto og små tegninger.Til børn, deres familier og andre nysgerrige fra 6 år
Et pigeliv med tørklæde, tæsk og selvmordstanker kulminerer, da danske Zeinab Mosawi bliver efterladt hos sin fars familie i Irak, 16 år gammel og uden pas. Zeinab vil selv bestemme. Det fører gang på gang til sammenstød med forældrene om alt fra påklædning til fester og lejrskole. Zeinab vil ikke være anderledes end sine veninder fra Engholmskolen i Allerød. Men det bakker hendes forældre ikke op om. De sender hende på koranskole på Nørrebro. De tvinger hende til at gå med tørklæde. Og i 2012 begynder fem måneders ufrivillig genopdragelse i Irak, som det kun lykkes Zeinab at flygte fra med hjælp fra Danmark. Hjemme igen fortsætter Zeinabs omtumlede teenageliv. På kvindekrisecentre og opholdssteder. I frygt for, hvad hendes far kan finde på. Himlen over min fars tag er en modig ung kvindes fortælling om sit desperate forsøg på at navigere mellem to kulturer – og et uafrysteligt vidnesbyrd om ære og afmagt i en helt almindelig dansk flygtningefamilie. Men det er også en bog om ikke at give op, om at turde trodse normer, sætte sig op imod autoriter og om at blive ved og ved med at kæmpe for at blive den, man er. Dét er Zeinabs historie.
Da Maise Njors datter, Asta-Maja, flytter hjemmefra og til Rom i et år, begynder de at maile til hinanden. Og mail for mail finder de ud af, at man faktisk kommer tættere på hinanden, når man er langt fra hinanden. Mail for mail får de sagt ting, som måske havde været svære at sige ansigt til ansigt: om feminisme, venskaber, kærlighed, om familiens skilsmisse, om at tale med sin hund (det må man ikke), om italienske mænd, om at være bange for hvem man er, når ens børn flytter hjemmefra, om at flytte hjemmefra. Ubagt snobrød er både en sjov og alvorlig coming-of-age-korrespondance mellem et voksent barn og en barnlig mor.Asta-Maja Njor Boisen (f. 1996) er student fra Gl. Hellerup Gymnasium, har været aktiv i ungdomspolitik, er netop vendt hjem fra Rom og går for tiden på Højskole i Holbæk.Maise Njor (f. 1968) er journalist og forfatter, bl.a. til bestselleren "Michael Laudrups Tænder" og opfølgeren "Charlie. Hotel. Oskar. Kilo." Denne bog er skrevet med den lille, førstefødte datter, som nævnes i de bøger ...
Denne bog handler om at leve i vor tid.En tid med store muligheder og store trusler. Bogen er skrevet til dig, der forsøger at finde en sund balance mellem mulighederne og truslerne. Du får indblik i, hvorfor det ikke er nok at være ”sur for en sikkerheds skyld”, og hvordan man kan bevæge sig i retning af at være ”livsglad med vilje”.SUR FOR EN SIKKERHEDS SKYLD? er baseret på de sidste 20 års forskning i positiv psykologi og Mikael Kambers arbejde med emnet i de sidste 10 år. Du får konkrete metoder og et overblik over den nyeste viden om trivsel, livsglæde og stærke relationer – både i privatlivet og i arbejdslivet.SUR FOR EN SIKKERHEDS SKYLD? er en samtalebog, hvor intervieweren Eric Ziengs afprøver Mikael Kambers pointer og påstande med kritiske spørgsmål og sikrer, at der er masser af konkrete eksempler.Når du har læst bogen, får du svært ved at bevare det dårlige humør.
Sidste og afsluttende bog i trilogien om dronningen af Tearling "Nu ikke flere tårer – det er tid til hævn" Kelsea Glynn har forvandlet sig fra kejtet teenager til en magtfuld dronning og visionær leder. Men i sin kamp for at sætte en stopper for korruption og genindføre retfærdighed i kongeriget Tearling har hun fået mange fjender. Den stærkeste af dem er den onde og frygtede Røde Dronning, der nu holder Kelsea og hendes magiske safirer indespærret på sit slot i Mortmesne. Men Tearling har brug for sin dronning, og Mace, lederen af Kelseas personlige garde, helmer ikke før han og hans mænd har reddet deres dronning fra sit fængsel. Nu vil dronning Kelseas og Tearlings skæbne blive afsløret … "En nervepirrende afslutning på en fantastisk trilogi" – Booklist
I Spirituel astrologi fortæller Claus Houlberg indgående om den nye, hotte astrologi. Spirituel astrologi har fokus på den personlige udvikling og på at skabe et dybere kendskab til én selv som menneske. Udvikling er nøgleordet i den spirituelle astrologi – til forskel fra den klassiske astrologi, hvor hovedinteressen er konkrete, skæbnebaserede forudsigelser om fx økonomi og familieforhold. Bogen giver indblik og råd om alt fra horoskoper til hvad, man med fordel kan holde fokus på i nuet. Claus Houlberg, født 1946, er en af Danmarks dygtigste og mest erfarne astrologer. Han har i mere end to årtier drevet Astrologisk Akademi i København.
Det har forandret alt for Lisa at blive superhelten Den røde maske. Hun er for første gang i sit liv sikker på sig selv, men hun er fortsat ligeså ensom, som hun hele tiden har været. Samtidig er hver eneste røver og tyv i byen Rosenhill rædselsslagne for at møde den mystiske superhelt. Alle andre end byen farligste skurk, Wolfgang. Han er træt af at føle sig truet af Den røde maske og han har stemt sig for at stoppe hende en gang for alle. Tempofyldt og spændende historie om en sej pige, der tager sagen i egen hånd. 3. bind i den fantasifulde nye serie om en slags moderne Pippi Langstrømpe med superkræfter og en god retfærdighedssans. Historien er tilsat fantastiske illustrationer og fremstår som et eventyr, man sluger, og med en heltinde, man bare må elske! Bogen er rigt illustreret, næsten som en graphic novel, og passer til aldersgruppen 6-10 år Håndbog for superhelte er lige nu de bedstsælgende børnebøger i både Sverige og Norge! 4 bind udkommer i Sverige til efteråret. Forfatterne er ekstremt aktive og rejser rundt til oplæsninger, biblioteksevents og kører egen facebookside med masser af aktivitet. Håndbog for superhelte er blevet udråbt til at være børnenes favorit i Sverige 2018 blandt de 8-12 årige.
Hvis man drømmer tilstrækkeligt, kommer det en dag til at blive virkelighed. Lisa har klaret sin første superhelteopgave, men det føles som om, hun bare har drømt det. For i hendes hverdag er alt, som det plejer, hun bliver mobbet i skolen, og drengebanden forfølger hende endnu mere end nogensinde. De kaster sig over de svageste og mobber alle, også Lisa. Men hver eneste gang Lisa har et øjeblik til overs, sætter hun sig og læser i den bog, hun fandt på biblioteket: Håndbog for superhelte. Det er på tide, at hun lærer endnu flere tricks! Tempofyldt, hæsblæsende og spændende historier om en pige, der tager sagen i egen hånd. En slags moderne Pippi Langstrømpe med superkræfter, som skildres med fantastiske illustrationer. Et eventyr, som man sluger og med en heltinde, man bare må elske! Bogen er rigt illustreret, næsten som en graphic novel, og passer til aldersgruppen 6-10 år.
"En superhelt må aldrig afsløre sin sande identitet" Byens farligste skurk, Wolfgang, har kidnappet borgmesteren og forlanger at få Den røde maske udleveret som løsesum. Han har længe ville have fat på Lisa, og nu har han endelig fundet ud af præcis, hvordan han skal gøre det. Lisa aner ikke, hvad hun skal stille op – skal hun redde sig selv eller overgive sig for at redde borgmesteren? Hjælpen dukker op fra uventet kant. Spørgsmålet er bare, om Lisa kan stole på sine nye venner. Dette er foreløbig sidste bind i eventyret om pigen med superkræfterne. Bogen er rigt illustreret og passer til aldersgruppen 6-10 år
Den 14. december 1965 triller en ung kvinde sin flotte nye barnevogn fra Østerbro og ind mod City. Under kalechen ligger hendes lille datter – den kun 2 1/5 måned gamle Tina. Foran Daells Varehus’ hovedindgang i Fiolstræde stiller hun vognen under halvtaget, og går på juleindkøb. En halv time senere vender hun tilbage. Barnevognen og Tina er væk. Kort efter finder hun barnevognen i en gård, men hendes datter et kidnappet. Moren slår alarm og politiet sætter den største eftersøgning i Danmarkshistorien i gang.I 27 døgn følger befolkningen på sidelinjen dramaet, eftersøgningen og forældrenes sorg, før to betjente får et gennembrud. I Helsingør besøger de en mor med et spædbarn, der er en anelse for stort, til den historie, hun fortæller, og det viser sig at være lille Tina, der nu for rullende kameraer forenes med sine lykkelige forældre.Den 24. januar 1966 kommer Tina i audiens hos kongen på Amalienborg – som den yngste i Danmarkshistorien.Kun 13 dage efter Tinas audiens pakker en ung mor i Odense sin 3 ½ måned gamle søn, Basse, ned i barnevognen og slentrer ind til byen. Akkurat som Tinas mor stiller hun den foran en forretning på hovedgaden og går på indkøb i børnetøjsforretning. Da hun kommer ud på gaden igen og kigger ned i barnevognen er Basse forsvundet – kidnappet?Politiet sætter endnu en gang en kæmpe eftersøgning i gang, men de finder aldrig Basse – og det udvikler sig til et mysterium. Hvis Basse lever i dag, er han 52 år! Hang de to sager sammen? Hvad skete der den dag, og hvor er Basse?
Johan Schlüter var helt deroppe. På stjernehimlen fløj han som én af landets mest velanskrevne og succesfulde advokater. Han havde det hele, men tabte det meste. Han mistede millioner på en langvarig retssag i Frankrig, og hans advokatfirma gik konkurs, fordi det skyldte mange millioner til underholdningsindustrien. En sag, der rammer Johan Schlüter hårdt, og nu under stor mediebevågenhed skal afgøres i retten i begyndelsen af 2018.”Højt at flyve” er fortællingen om en mand, der gennem livet har kæmpet med sine indre dæmoner. I bogen fortæller han hele historien om op- og nedture. Om kolleger og venner, der svigtede. Om det hårde liv i den københavnske advokatverden, og om tilværelsen i toppen af det københavnske borgerskab. Om succes og lykkelige stunder. Men også om svære tider og depressioner, om konkurs, om selvmordstanker og om en familie, der er ramt, men som støtter ham hele vejen.Johan Schlüter har skrevet sin livshistorie, og fortællingen overleverer han til fuld offentlig vurdering i 'Højt at flyve'. Fjenderne går ikke ram forbi, men den, han er hårdest ved, er sig selv.
Hun har vist vejen til kærligheden, afsløret utroskab, set graviditeter i fremtiden og fortalt sandheder, som folk ikke havde forventet. Clairvoyant Anne-Marie Østersø fortæller, hvad hun ser. Det er hendes kald her i livet at give sin viden og sine syn videre. Gennem tiden er flere end 20.000 danskere blevet spået af Anne-Marie. Hun har et helt særligt indblik i danskernes liv. Flere af landets største stjerner og erhvervsfolk spørger Anne-Marie til råds, ligesom hun bliver opsøgt af mennesker i dyb sorg og mennesker, der står i svære dilemmaer. I bogen fortæller Anne-Marie ærligt om sit fascinerende liv. Både om sine utrolige oplevelser som clairvoyant og om sine egne personlige tragedier, glæder og kærligheds-historier. Anne-Marie hjælper dig desuden med at bruge dine egne clairvoyante evner. Undervejs får du hendes råd og vejledning til at tyde symboler, farver og tal, ligesom hun forklarer, hvordan du lærer dig selv bedre at kende gennem tarotkort.Anne-Marie Østersø er født i 1963 og har boet hele sit liv på Amager. Anne-Marie har beskæftiget sig professionelt med tarotkort og clairvoyance i 20 år. Hun har optrådt på TV2 og TV3 og er kendt fra diverse ugeblade og magasiner. I Ude og Hjemme har hun sine faste sider - hver uge skriver hun horoskopet og svarer på spørgsmål i brevkassen "Mellem himmel og jord"."I starten af 1990'erne sad jeg og ventede i et solcenter på Gammel Kongevej, da jeg hørte to kvinder tale om en clairvoyant kvinde i Kastrup. Jeg kunne bare mærke, at hende skulle jeg møde, så jeg gik hen til dem og spurgte, hvem hun var. To dage efter var jeg hos Anne-Marie i hendes lille hus. Vi var pot og pande med det samme, og vi har haft et specielt forhold lige siden." - Sanne Salomonsen"Jeg husker det som en voldsom talestrøm, hvor jeg ikke selv sagde ret meget. For mig var det lidt som at se en film om mit eget liv. Anne-Marie kunne fortælle om ting, der var sket, og ting, der ville ske. Hun kunne også se sider, som jeg indeholder, og som jeg kunne gøre mere brug af. Det var så rigtigt, og bagefter følte jeg, at jeg havde fået et slags kærlighedsbad." - Søs Egelind
Juristen Nora Linde har problemer på hjemmefronten. Hendes mand har været hende utro, så hun har søgt tilflugt og slikker sine sår i familiens sommerhus på øen Sandhamn. Men snart afledes hendes tanker, da en arm fra et menneske findes nedgravet i skoven. Det viser sig, at armen tilhører en ung pige, der har været forsvundet i månedsvis. Sagen trækker tråde tilbage til fortiden, til en families grumme skæbne, nedarvet skyld og skam, og der viser sig helt nye sider af Sandhamns historie.Uden skyld er tredje bog i serien om Nora Linde og kriminalinspektør Thomas Andreasson.
Pludselig så Lisa, at en af bøgerne på hylden næsten lyste op. "Håndbog for superhelte" stod der på ryggen. Det føltes, som om bogen talte til hende og bad hende om at tage den og begynde at bladre …9- årige Lisa har det ikke godt i sin nye skole. Hun bliver mobbet af en drengebande, og hver dag flygter hun ind på biblioteket for at slippe væk fra sine forfølgere. En dag finder hun en bog, som beskriver, hvordan man ved at praktisere 101 færdigheder kan blive en superhelt. Kan det virkelig lade sig gøre?Mærkeligt nok er bogen ikke registreret i bibliotekets system, og bibliotekaren hvisker til Lisa, at det nok er meningen, at den håndbog skal med Lisa hjem og blive der. Og i det øjeblik begynder Lisas rejse mod at blive superhelt.Tempofyldt, hæsblæsende og spændende historier om en pige, der tager sagen i egen hånd. En slags moderne Pippi Langstrømpe med superkræfter, som skildres med fantastiske illustrationer. Et eventyr, som man sluger og med en heltinde, man bare må elske!Bogen er rigt illustreret, næsten som en graphic novel, og passer til aldersgruppen 6-10 år
Tyveårige Vera Bark forsvinder fra sin polterabend på en båd og bliver aldrig set igen. Efter lang tids eftersøgning bliver efterforskningen indstillet, og hun formodes at være druknet, men hendes lig bliver aldrig fundet. Usikkerheden omkring hendes skæbne driver hendes far, kriminalinspektør Kristoffer Bark, til desperat at fortsætte jagten på svar. Fem år senere bliver Bark leder for en lille gruppe af politifolk, der skal efterforske gamle, uafsluttede sager. Han får hurtigt øje på en sag, hvor en kvinde, der ligner Vera, er forsvundet fra samme område. Han vælger derfor at genåbne sagen i håbet om måske også at finde et spor om, hvad der kan være sket med hans egen datter. Og snart indser han, at der er flere sammenfald, end han først havde forestillet sig. Datter savnes er første bog i Anna Janssons nye serie med kriminalinspektør Kristoffer Bark. En nervepirrende krimi om en forælders værste mareridt.
Zeinab følger ikke reglerne for, hvordan en god pige der stadig prøver at navigere mellem to kulturer, bør opføre sig. Hun har taget tørklædet af, og hun vil leve et teenage liv som hendes veninders. Som 16-årig bliver hun derfor sendt på en ufrivillig genopdragelsesrejse hos sin familie i Irak. Efter fem måneder i Irak lykkedes det hende at flygte hjem til Danmark. Forholdet til forældrene er ødelagt. Men langsomt får mor og datter kontakt til hinanden igen. Zeinab brænder inde med en masse spørgsmål til sin mor, som hun skal finde svar på. For hun vil forstå sin mors handlinger og hele det dybe sår i relationen til sin mor. Moderen Sohads livshistorie tegner et portræt af en irakisk kvinde og giver et sjældent indblik i det brutale irakiske parallelsamfund i Danmark, hvor fordømmelse og ære er afgørende for en families anseelse.
En kold vinteraften bliver 17-årige Linn afleveret på kostskolen Täcktaholm, hvor hun skal lære at kontrollere sin adhd. Linn har skabt sig et navn som influencer, og hun har i flere år stået bag en succesfuld blog, hvilket vækker misundelse hos de andre piger på skolen. Spændingerne i gruppen bliver stadigt voldsommere, og Linn kæmper for at passe ind og underlægge sig skolens strenge regler. Men hun har hele tiden fornemmelsen af, at der foregår noget, hun ikke forstår. I Stockholm kæmper Ellen Tamm for at finde balancen mellem sin fortid og sit arbejde som kriminalreporter på TV4. Da en ung kvinde bliver fundet død i en sø, tager hun afsted for at finde ud af, hvad der er foregået. Søen ligger på hendes hjemegn, og konfrontationen med moren og alle minderne skubber til Ellens mentale ligevægt. Men hun har svært ved at holde sig væk, for hun føler et ansvar for at fortælle den døde piges historie, og politiet lader til at stå på bar bund. Og så dukker endnu et lig op …
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.