Bøger om Skandinavien

Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2018. Livet må leves forfra og forstås bagfra. Begyndelser er fortællingen om en mands liv fortalt i omvendt kronologi – fra selvmord til fødsel. Hvorfor gik det egentlig som det gik? Terje – far, ægtemand, søn og miljøforkæmper – ligger på hospitalet efter et forsøg på at tage sit eget liv, og herfra følger vi ham baglæns i tid, gennem voksenliv, ungdom og barndom. Gradvist får vi indblik i en kompliceret familiehistorie, Terjes glødende kærlighed til naturen, og alle de valg han tog og ikke tog. Pressen skriver: »En af årets helt store læseoplevelser.« – Weekendavisen »En blændende psykologisk og sorthumoristisk roman.« – Børsen »Tiller er god til at finde sprækkerne i den megen snak om klimaet og arternes uddøen. [Han] skriver godt, morsom på en dejlig stilfærdig måde.« – Politiken »Sortglødende romankunst.« – NRK »Denne roman har alt: en fascinerende komposition, sort humor, rørende scener, psykologisk dybde ogpoetiske detaljer…« – Aftenposten

‘Ved ishavet’ er endnu et stort historisk værk fra Lars Johanssons hånd. Romanen finder sted før og under Anden Verdenskrig i en lille fiskerbygd i Norge. Her følger vi indbyggernes liv som er præget af al den ødelæggelse og kaos, krigen har bragt med sig. Den unge fiskerkone, Margit, har mistet sin mand og må nu på egen hånd tage sig af parrets fire børn og sin uægte datter fra et tidligere forhold. Den uægte datter, Jorunn, vokser ikke op hos familien, fordi hun som uægte barn, ikke har kunne accepteres på lige vilkår med sine søskende. Hendes sind og identitetsforståelse præges af den historie, hun er et produkt af, fordi hun som bastard ikke har haft værdi i det lille kristne landsbysamfund. Vi følger Jorunn, hendes mor og drengene Thorbjørn og Sven gennem krig og vold, kærlighed og begær, når Lars Johansson endnu en gang byder på en storslået historisk roman med ‘Ved ishavet’.

Da den 33-årige forfatter Bjørns mand, Jacob, fortæller, at han skal være far, holder Bjørn op med at drikke alkohol for at få styr på sit liv og redde sit ægteskab. Men det går ikke som planlagt. I noget, der kunne hedde en papfars præ-fødselspsykotiske bekendelser, går Bjørn på jagt efter den dæmon, der igen og igen ødelægger hans kærlighedsliv. Hvad han ikke ved er, at mareridtet først lige er begyndt. Jeg er gråhvid er Bjørn Rasmussens tredje roman.

De færreste debatbøger er værd at læse fire årtier efter de først udkom. Endnu færre er værd at genudgive. ’Den herskende klasse’ af Jørgen S. Dich (1901-1975) er en markant undtagelse. Dich var nationaløkonom, pensioneret professor i socialpolitik – og socialist, oprindeligt Moskva-tro. Han havde endvidere været ledende embedsmand under opbygningen af den tidlige velfærdsstat frem til 1950’erne. Den herskende klasse repræsenterer noget, som i dag er fraværende til venstre for midten: kritik af den offentlige sektor. Som titlen mere end antyder, tager bogen udgangspunkt i en marxistisk klasseanalyse. Ifølge Dich er det ikke kapitalisterne, der udbytter arbejderne men i stedet en ny herskende klasse af offentligt ansatte. Magtmidlet er deres "dominerende ideologi… baseres på humanismen, angsten for sygdom og død og flugten fra det legemlige arbejde. Den er uimodståelig. Den fylder presse, radio og fjernsyn. Den skaber den utilfredshed, som den herskende klasse lever af". Fra forordet af Martin Ågerup, direktør for Center for Politiske Studier (CEPOS) Den Herskende Klasse blev første gang udgivet i 1973.

Drabsefterforskeren Anita Hvid henvises til afdelingens psykolog efter to bestialske familiedrab, men efter første behandling forsvinder psykologen gådefuldt. Samtidig med denne forsvinden tilspidses efterforskningsarbejdet for Anita Hvid og Thor Belling. To magtfulde politikere dræbes. Først en kontroversiel byrådspolitiker, og dernæst Farums borgmester. Drabene virker umotiverede, men drabsmetoderne er tæt beslægtede. Skakten er Lars Kjædegaards ottende bog i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling, men kan læses uafhængigt af de foregående. I serien, der kombinerer det nervepirrende plot med troværdige samtidsskildringer, følger vi almindelige mennesker i ualmindelige situationer. Pressen skriver: »Det er noget så sjældent som moderne socialrealisme, udført elegant og fintfølende.« **** – Erik Jensen, Politiken »Endnu en Hvid og Belling-krimi fra Lars Kjædegaard, der igen holder niveauet formfuldendt med nok en god historie.« ***** – Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet »Lars Kjædegaards ottende bind i serien om politiparret Hvid og Belling er hyggelig uhygge og samfundskritik med et glimt i øjet.« **** – Merete Reinholdt, Berlingske »Kjædegaard skriver simpelthen godt, og du flyver gennem denne underholdende krimi, der udmærker sig ved troværdighed og plads til eftertanke og humor.« **** – Bent Stenbakken, Nordjyske Stiftstidende »Ingen tvivl om, at parret Belling og Hvid er blandt de mest karismatiske hovedpersoner i de senere års bølge af nye, danske krimihelte.« ***** – Arne Mariager, Fredericia Dagblad

"Vi undersøger, hvordan skolehverdagen konkret har formet sig, og hvilken betydning skolen har haft for elever, forældre og lærere. Ambitionen er at gøre skolehistorien til et kulturelt og skole-politisk aktiv ved at levere stof, der kan kvalificere og perspektivere debatten inden for skoleområdet - nu og i fremtiden", udtager Ning de Coninck-Smith, lektor, dr. phil. og hovedredaktør på projektet. Seriens fem bind belyser den mangfoldighed, der har karakteriseret det danske skolesystem siden dets begyndelse med store forskelle mellem skoler på landet og i byen, i kolonierne og helstaten, for drenge og piger, høj og lav, og for børn med forskellig etnisk baggrund. Det rigt illustrerede værk er den første samlede fremstilling af dansk skolehistorie og henvender sig til de mange mennesker, der i dag er med til at forme og forvalte de danske skoler: Lærere, forældre, administratorer og politikere.

Der var så dejligt ude på landet tager dig i billeder og ord med tilbage til det 20. århundredes bondeland. Fra tiden omkring første verdenskrig til slutfirserne og med vægten lagt på de mennesker, der fødtes, levede og døde i det. Forudsætningerne for livet på landet er i dag nogle helt andre, og det har sat sig tydelige spor overalt, om man nu kan lide eller ej.

Året er 1996. Den 26-årige Henrik Vankel er taget til Nord-norge, hvor han har fået arbejde som lærervikar. Han har det godt, indtil den dag det går op for ham, at han er forelsket i en af sine elever.Med udgangspunkt i forholdet mellem Henrik og den unge pige Miriam fortælles her en besættende kærlighedshistorie. Men Ude af verden er også beretningen om en ung mands opvækst i Norge i 1980‘erne, historien om hans forældre og bedsteforældre samt et fabelagtigt generationsportræt.»Overvældende norsk roman-debut … Ude af verden er cremen af ny norsk prosalitteratur ... Jeg er ærlig talt ked af at måtte tage en slem anmelderkliché i brug, men tro mig, det er faktisk svært at lægge bogen fra sig.«– Svend Skriver, Kristeligt Dagblad»Bare læg jer til rette, for Knausgård holder ... Det er en pine og en lyst at vandre i dette Henriks hele hule helvede ... en pine for enhver, der har bare en rem af huden, som bogen kan piske på – og en lyst, fordi det er en lyst at læse, så mærkelig er litteraturen jo, når den lykkes. Og lykkedes, det er Ude af verden. »– Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten»… virkelig et nyt nordisk navn, det skal blive spændende at følge.«– Jens Andersen, Berlingske Tidende»Knausgårds murstensroman om Henrik Vankels kamp med skammen udfolder en suveræn fortælleteknik og store psykologiske ambitioner.«– Søren Vinterberg, Politiken

Folkeskolereformen fra 2014 har stillet øgede krav til det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger og til skoleledelsens evne til at organisere samarbejdet og etablere en åben skole i samspil med det omgivende samfund.Dette øgede samarbejde betyder, at det er vigtigt at diskutere læreres, pædagogers og skolelederes professionsdannelse, da viden om de enkelte professioners faglighed og identitet skaber grundlaget for et optimalt tværprofessionelt samarbejde.I denne antologi undersøger en række forskere professionsdannelse og samarbejde i den nye folkeskole. Bogen tilbyder dermed viden om og værktøjer til folkeskolens parter, så de i højere grad kan forstå hinandens udgangspunkter og således også forbedre skolens praksis.IndholdForordKapitel 1. Indledning: Professionsdannelse i den nye folkeskoleHans Henrik Hjermitslev, Thomas R.S. Albrechtsen og Bo Morthorst RasmussenDEL 1. Historiske og teoretiske perspektiverKapitel 2. Fra kald til konkurrencestat – Pædagogernes og lærernes professionsdannelse i det 20. og 21. århundredeHans Henrik HjermitslevKapitel 3. Professionsdannelse og tværprofessionel teori og forskningBo Morthorst Rasmussen DEL 2. Samarbejde mellem lærere og pædagogerKapitel 4. Pædagogers samarbejde med lærerne – Paradokser mellem skolepraksis og skolereformen fra 2014 Cristina Daniela GulløvKapitel 5. Dramapædagogik som et fælles mål for det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagogerBolette KvistKapitel 6. Både lærere og pædagoger underviser og opdrager!Helle Bjerresgaard og Bo Morthorst RasmussenKapitel 7. Lærer-pædagog-samarbejdet kan bidrage til at løfte dannelsesopgaven i skolenRikke Osbahr EbsenKapitel 8. Et socialkonstruktionistisk blik på pædagoger og læreres forståelser af egen og hinandens faglighedLene Krogstrup JakobsenKapitel 9. Samarbejde om børns deltagelseChristina Holm PoulsenDEL 3. Organisation og ledelseKapitel 10. Mellem skole og forvaltning – hvordan skoleledere skaber mening ud af kommunal professionsdannelseThomas R.S. Albrechtsen og Michael Normann ChristiansenKapitel 11. Ingen ledelse og intet målrettet tværprofessionelt samarbejde uden følgeskab!Helle Bjerresgaard og Bo Morthorst RasmussenKapitel 12. Den uformelle kommunikation har stor betydning for det tværprofessionelle samarbejde i skolenHelle Bjerresgaard og Bo Morthorst RasmussenDEL 4. Skolen i samfundetKapitel 13. Den åbne og den lukkede skoleAlexander von OettingenKapitel 14. 1+1=3 – Om potentialer i samarbejdet mellem folkeskolelærere og musikskolelærereElse Marie OkkelsKapitel 15. Tidlig literacy på tværsLene Illum SkovKapitel 16. Samarbejde på tværs – netværk og fællesskaber i børnehøjdeBetina Lykke Bergmann, Connie Kock og Elin Holm RasmussenBidragydere

Året 1864 er mejslet ind i dansk selvforståelse og historie. Det er ikke uden grund. Tusinder faldt, drømmen om Danmark til Ejderen brast, og staten blev en nationalstat. Men nederlaget er tilskrevet langt større betydning end rimeligt er,og de generationer som voksede op i nederlagets skygge, skabte en misvisende fortælling om en harmonisk og konfliktfri Danmarkshistorie efter 1864.Dette er en ny fortælling om, hvordan det moderne Danmark tog form. Fortællingen strækker sig fra tabet af Norge i 1814 til begyndelsen af 1900-t., på tærsklen til 1. verdenskrig, da de gamle europæiske imperier gik under, og de moderne nationalstater sejrede i det meste af Europa. Det er også en fortælling om, at det sagtens kunne være gået anderledes: Det var ofte uheld, tilfældigheder eller enkeltpersoners indgriben, som førte til netop den skæbne, som vi i dag kender som danmarkshistorien og til den selvopfattelse, vi kender som danskhed.Mange kender, bl.a. på grund af Tom Buk-Swientys bøger om 1864, til Christian 9.s planer om Danmarks indtræden i det tyske forbund. Denne bog fortæller sensationelt nyt om den danske regerings forsøg på at skabe en skandinavisk stat,de svensk-norske kongers tilbagevendende forsøg på at blive danske konger og til de skandinavistiske revolutionsplaner i årene omkring 1864. Bl.a. begik både regeringen og centrale embedsmænd højforræderi, da de uden kongens, rigsdagenseller rigsrådets viden forsøgte at gøre Sveriges Karl 15. til dansk konge og Stockholm til unionshovedstad, mens andre havde planer om at genindføre enevælden ved et statskup. Bogen bygger på flere års studier af et omfattende kildemateriale, hvoraf dele aldrig tidligere har været kendt af historikere.

Saxos Gesta Danorum fra ca. 1200 er ikke alene dansk middelalders ubestridte hovedværk, det er også et af de betydeligste og mest særprægede fortællende værker i den europæiske latinlitteratur fra højmiddelalderen.Dette er baggrunden for, at Det Danske Sprog- og Litteraturselskab på Gads Forlag her har udgivet en ny tekstkritisk udgave af Saxo ved Karsten Friis-Jensen. Der er tale om en tosproget udgave, idet den latinske tekst ledsages af Peter Zeebergs oversættelse fra 2000. Oversættelsen blev oprindelig til samtidig med etableringen af den latinske tekst, men oversætteren har revideret den enkelte steder til lejligheden, således at den også tager hensyn til de allerseneste forbedringer.

Tågen er den tredje bog i en internationalt anerkendt krimitrilogi skrevet af Ragnar Jónasson, som omhandler en Hulda Hermannsottir fra Reykjavík Politi.Under en jul i 1987, hvor en forfærdelig snestorm kaster en fremmed op af døren, på ægteparret Einar og Erlas gård. Vejret er utrolig hårdt og det viser sig på den fremmede, han virker udmattet og helt frosset. Parret tager sig af ham og byder ham velkommen, så han kan få varmen igen. En mørk varsel er trådt ind..En pige og hendes far er forsvundet under julen og politiefterforskeren Hulda Hermannsottir skal holde jul med sin familie i Reykjavik men hun kan ikke slippe sagen.. Julenat beslutter Hulda sig for at tage ind på politistationen, men hun finder hurtigt ud af hvorfor det er en dårlig beslutning med store konsekvenser.Et par måneder efter ankommer Hulda til gården hvor Einar og Erla bor, samme sted hvor den fremmede trådte ind. Hun har fået endnu en sag og der er en forbindelse mellem det ældre ægtepar og den forsvundne pige og hendes far fra julen. Hulda gør alt for at komme til bunds i den mystiske forbindelse. Krimi Trilogien består af bøgerne Mørke, Øen og sidst ‘Tågen’ som afslutter trilogien. Bøgerne i serien er blevet hyldet internationalt, hvor serien blandt andet er blevet anerkendt som en milepæl i moderne krimi af ‘The Times’. En af de unikke fortællestile forfatteren har er, at han har startet seriens bøger i omvendt kronologi hvor den første bog starter med slutningen og den sidste bog starter med begyndelsen af historien. I Tågen møder vi Hulda som er i en tidlig fase af hendes karriere.

Horserødlejren og Frøslevlejren var Gestapos fangelejre i Danmark og et lille tandhjul i Det Tredje Riges undertrykkelsesmaskineri. Samtidig blev driften af fangelejrene også et spejlbillede af den ganske særlige besættelsessituation i Danmark. I sin store fortælling om dette kapitel af Danmarkshistorien kaster Henrik Skov Kristensen, historiker og leder af Frøslevlejrens Museum, nyt lys over det tyske sikkerhedspolitis to lejre, hvor mere end 8000 fanger blev interneret: deres funktion, drift, administration, fangegrupper, reglementer m.m., og ikke mindst forholdene for fangerne: indkvartering, forplejning, arbejdskommandoer, afstraffelser, legale og illegale aktiviteter m.m. Blandt bogens mange levende stemmer er fangernes erindrings- og dagbogsmateriale, der tegner et billede af fange- og lejrlivet, som de – mænd og kvinder – oplevede det.

Første bog i Camilla Grebe & Åsa Träffs krimiserie om Siri Bergman.Siri Bergman er 34 år og psykoterapeut. Efter sin mands dramatiske død bor hun alene med sin kat i et lille hus ved havet i den stockholmske skærgård. Hun er kun langsomt ved at komme på fode igen efter den lammende sorg, da hun oplever uforklarlige hændelser både hjemme og på sin klinik inde i byen.En dag bliver en af hendes unge klienter fundet død i vandet neden for hendes hus. Er det en tilfældighed?Sammen med den unge politimand Markus involverer hun sig i en omfattende afdækning af mordet, men også af sine egne traumer."Vellykket debutkrimi." - Berlingske"Jeg ser dig er uhyggelig, overraskende og troværdig. Kort sagt: en virkelig god krimi." - Costume"Fabelagtig underholdning." - Politiken

"– Hvad har vi?– Den tager du med Otto. I skal til Jylland. Hun kastede et blik over på den blanke bordeauxfarvede rullekuffert for enden af sofaen.– Jeg er klar, sagde hun."Seniorefterforsker Agnes Hillstrøm og hendes assistent Otto Vang kaldes til landsbyen Bejdrup i Midtjylland, hvor en dreng er fundet dræbt på heden. Drengen identificeres som søn af ejeren af Lyneborg Gods, Alf Skjødt-Holm. Da Agnes og Otto skal underrette forældrene, finder de dem døde – tilsyneladende har godsejeren skudt sin kone og derefter sig selv.Dødsfaldene er uforståelige. Drengen har været borte fra hjemmet i nogle dage, uden at forældrene har slået alarm. Hvad ligger bag tragedien? Gennem efterforskning i området, afhøringer af de lokale beboere og indsamling af tekniske spor, samler Agnes og Otto langsomt men sikkert et billede af forbrydelserne, indtil de kan pågribe de skyldige og yde den døde dreng retfærdighed.Liget i lyngen er første bog i Lars Kjædegaards nye krimiserie Agnes Hillstrøm.

Da 18-årige Sui flytter hjemmefra, bliver Kai, der har opfostret hende alene, ramt af en livskrise. Kais koreanske far forlod ham, da han var barn, og han identificerer sig hverken med sine koreanske rødder eller med sine evner til at helbrede andre ved håndspålæggelse. Han beslutter sig for at rejse til et alternativt samfund i Indien for at genfinde sig selv, og Sui kører til Sverige for at besøge sin 70-årige verdenskendte mor. De har ikke set hinanden, siden Sui var 7 og Miriam vendte civilisationen ryggen. Moren er i gang med skabe sit livsværk; hun indhegner et skovområde bag en mur, så naturen kan udvikle sig uberørt af mennesker. Efter et uforløst møde rejser Sui videre for at opsøge sin koreanske bedstefar og ender på den sydkoreanske ø Marado i et lille matriarkat, der lever af at dykke efter perler. Ophav er en hverdagsodyssé om en familie på tre, der skilles og rejser ud i verden for at finde fred med sig selv og med hinanden. En eventyrlig fortælling om den kærlighed og smerte, der adskiller, men også knytter en familie sammen, om følelsen af hjemløshed og jagten på et meningsfuldt liv.

Aktuelle temaer som terror, den danske krigsindsats, generel politikerlede og mistro til systemerne er bærende emner i denne tolvte, uafhængige krimi i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling. Da en ung muslimsk indvandrer dræber tre personer i et stormagasin i København, forsamler folkedybet sig i dagene efter for at mindes de dræbte. Men endnu et terroranslag rammer højtideligheden, og endnu flere dør. Tragedien foranlediger et krisemøde mellem politiet, Justitsministeriet og PET. Da en højtstående politimand bliver skudt på Rådhuspladsen, og den formodede gerningsmand efterfølgende bliver dræbt, er der lagt i kakkelovnen til en gedigen spændingsroman. Hvid og Bellings loyalitet over for systemet sættes på prøve, og det er op til dem selv at afgøre, hvor langt de vil gå for at nå frem til sandheden. Pressen skriver: »Blandt de allerbedste i dansk krimi.« – Jyllands-Posten »Sherif er en gedigen krimi af den klassiske slags med forbrydelse og opklaring … Alt sammen fortalt ligetil og med troværdighed.« **** – Nordjyske Stiftstidende

Hvad er du parat til at gøre, hvis du risikerer at miste alt? Alting ændrer sig, da Jenny får ny kollega på Salong De Luca, Östermalms hotteste frisørsalon. Ejeren har kun øje for den nye frisør Angela, og overvældet af jalousi beslutter Jenny sig for at finde ud af, hvem der gemmer sig bag den nyankomnes tilsyneladende perfekte facade. Samtidig bliver en af salonens kunder fundet myrdet, og der går ikke lang tid, før der sker endnu et dødsfald. Under den polerede overflade starter et farligt psykologisk spil, som truer med at ødelægge liv. Mistankerne vokser sig stærkere, men sandheden bliver først afsløret, da det er alt for sent. Du afslører alle dine hemmeligheder til en person, der står bag dig med en skarp saks i hånden. Vælg ikke den forkerte frisør. Sangen der spilles i frisørsalonen, indsunget af Sofie Sarenbrant, kan høres på Spotify. Første bog i ny trilogi af den populære forfatter bag Emma Sköld-serien.

Nervepirrende, begavet og samfundsengageret kriminalroman, som er den tiende i serien om makkerparret Hvid og Belling. Thor Belling tilbringer sin orlov med at indrette en ny tilværelse for sig selv og Anita Hvid, som ligger hårdt såret på hospitalet. Pludselig må han modvilligt vende tilbage til Drabsafdelingen på grund af to skudattentater. Politiet står på bar bund – er attentaterne terror eller tilfældige forbrydelser? Thor er mest optaget af at hjælpe Anita tilbage til livet, men indser snart, at Anita har en fjende. Thor er splittet, men fast besluttet på at holde blikket på bolden. Men hvilken bold? Hvem vil Anita til livs? Og hvem står bag skudattentaterne? For sent går det op for Thor, at tingene måske hænger sammen, og at der kun er én bold. Hans forsøg på at sparke bolden i mål får fatale konsekvenser. Pressen skriver: »Lars Kjædegaard skriver ligetil, så det er nemt at følge med i plottet - der er mere aktuelt end nogensinde.« – Nordjyske Stiftstidende »Lars Kjædegaard er en ferm fortæller, og man er godt underholdt undervejs.« – Helsingør Dagblad »Et elegant leveret drama om mennesker og deres motiver i både vemodige, skarpe og varme toner. […] Kjædegaard jonglerer uhøjtideligt og med vanlig præcision de store temaer om hævn og had, kærlighed og konsekvenser […] Én efter én lader han dominobrikkerne vælte hinanden uden at blive hverken banal eller forudsigelig undervejs - og det giver endnu en fremragende fortælling, som på en gang er en thriller og et kammerspil.« – Ekstra Bladet

Skovfinnerne i grænseområdet mellem Hedmark og Värmland i 1800-tallet går en hård vinter i møde. Afgrøder bliver ødelagt af ekstreme kuldegrader, og forsyninger kan ikke komme frem på grund af de enorme snemængder. Hvordan klarer Lina og børnene på Mostamägg, Jussi, Marit, Ingrid og præsten disse udfordringer? Et barnemord løber som den røde tråd gennem dette tredje bind af Britt Karin Larsens gribende romanserie. Britt Karin Larsen er en effektiv, stilsikker og fængslende forfatter med et godt og fast greb om fortællingen, og vi lever og ånder med alle i det store persongalleri, som hver især har deres at slås med. Handlingen tager livtag med tilværelsens store spørgsmål som skyld, kærlighed, ensomhed og ansvar, og man føler med og forstår dem alle, lige fra udvandrerne Kerstin og Erik, der forsøger at finde sig til rette mellem indianerne i Amerika, til den velmenende og anfægtede præst, der kæmper med sin homoseksualitet oppe i Finnskogen.

Ved forsynets gunst kommer en fattig bondefamilie i besiddelse af et magisk æg af guld. Ægget er et frugtbarhedsæg og følger familien op gennem generationerne, fra middelalderen helt op til vore dage, hvor en dreng lytter til sin morfars rablende historier. Liggende i sitdrivhus med en øl på sin mave fortæller morfaren med lige dele humor og alvor om den kutteklædte muldvarpefænger, Thord, og hans søn, dværgen Sten. Han fortæller om Freja, der på ryggen af en okse flygter fra pestens hærgen i Lübeck, og som ved æggets kraft fører slægten videre. Og han fortæller om kvinden med egernøjne, der ved hjælp af fiskemagi og sprællende karusser besnærer sin herremand til lystfuld opmærksomhed. Med Æg er Morten Ramsland tilbage ved den boblende og eventyrlige fortællestil, som skaffede ham hundredtusinder af læsere med Hundehoved. Pressen skriver: »Morten Ramslands Æg er en mesterligt sanset, stærkt skrevet og frodigt beskidt roman […] en i ordets bedste betydning påtrængede roman.« ****** – Søren Kassebeer, Berlingske »Det er alt sammen sjovt og voldsomt og medrivende fortalt. […] Ramland har fået fantasiens og frugtbarhedens æg og giver det gavmildt videre til læserne.« **** – Lars Handesten, Kristeligt Dagblad »[…] funklende nyt og bringer forfatterskabet afgørende fremad.« – Erik Skyum-Nielsen, Information »Historien buldrer af fortælleglæde, af glimt i øjet og af, at verden kan forstås på mange måder.« ****** – Femina »Morten Ramsland har skrevet en røverhistorie af en anden verden. Det er en fornøjelig, fantasifuld og finurlig fortælling, hvor nutid og fortid smelter sammen. Og alt går op i en højere enhed.« ****** – Daniel Bach Nielsen, Århus Stiftstidende »Æg er underholdende, morsom og klam, og romanen er perfekt læsning til en efterårsdag på sofaen.« – Helsingør Dagblad »En fabelagtig samling novellebidder […] med livlighed og aktivitet i sproget.« – Litteraturmagasinet StandArt

En roman om krig og kærlighed, om skyld, forræderi og begær. Den følger en blandet flok modstandsfolk i København 1943-50. Deres hemmeligheder, løgne og drømme. Og den svære erkendelse: Besættelsen er slut, krigen fortsætter. I 1943 ligger besættelsen ligger tungt over landet. Det unge kærestepar Ebbe og Karen er sammen med nogle andre jurastuderende gået ind i modstandsarbejdet. Aktionerne bliver dristigere og farligere, og en aften går det galt under en sabotage mod et værksted: To fra gruppen bliver dræbt, og Ebbe flygter såret til Sverige. I Sverige optages Ebbe i Den Danske Brigade, den hemmelige eksilhær der træner i de øde skove. De bliver et par lange, barske og iskolde vintre, og da Ebbe og Karen endelig genforenes i maj 1945 er alt forandret. Alligevel prøver de at opbygge en lille familie i efterkrigstidens København. Mens Karen gør karriere i Mødrehjælpen og som konservativ politiker, sygner Ebbe hen, ødelagt af mareridt og misbrug. Deres gamle modstandsleder, SOE-agenten Herbert, nu en succesrig forretningsmand, forsøger at hanke op i ham. Men krigen trækker sine dybe spor, de døde modstandskammerater spøger. Det eneste Ebbe lever for er Karen og datteren. Befrielsesbarnet Ellen.

Fra vikingetid og Jellingsten over reformation og Hamlet til Grundlov, Besættelsen og Yahya Hassans digte. ORD DER FORMEDE DANMARK er et portræt af Danmark og danskerne fortalt gennem talemåder, enkeltord og citater fra runesten, taler, sange, romaner, avisartikler, reklameslogans og meget mere. Joakim Jakobsen tager os på en rejse med nogle af de ord, der gennem de sidste 1500 år har skabt, forandret, truet og bevaret Danmark.

Johannes Sløk gør i denne bog på en forståelig og pædagogisk veltilrettelagt måde rede for, hvad der var anliggendet og tankeudviklingen bag Kierkegaards livsværk. Bogen er en uundværlig nøgle for alle, der ønsker at stifte bekendtskab med Danmarks mest geniale og berømte tænker. Johannes Sløk, 1916-2001, professor, dr. theol, dansk idehistoriker, forfatter til mere end 60 bøger inden for teologi, filosofi og idehistorie, og medforfatter til standardværket "De europæiske ideers historie"."Den bedste og lettest tilgængelige indføring til Kierkegaards univers, der nogensinde er skrevet på dansk". - Niels Jørgen Cappelørn, direktør, Søren Kierkegaard Forskningscenteret "... et lysende eksempel på formidling, der forener personlig lidenskab med overlegen indsigt i stoffet." - Berlingske

Da en ukendt mand findes myrdet bag ’Skovpavillonen’ i udkanten af forstaden Egstrup på Vestsjælland, er det de to københavnske drabsefterforskere Anita Hvid og Thor Belling, der sendes til byen for at opklare sagen.Hvid og Belling, der er erfarne partnere på mere end én måde, må dog snart erkende, at denne ærkedanske provinsby gemmer på langt mere end gode råd og velvillige naboer. I Egstrup sladrer man ikke. Kort tid efter findes endnu to mennesker myrdet. En tilfældighed?   Med Smukke-Jan, der er første bind i en serie med Anita Hvid og Thor Belling. I serien er Lars Kjædegaard atter vendt tilbage til den klassiske kriminalroman.   Lars Kjædegaard (f. 1955) har et omfangsrigt forfatterskab bag sig med hele tyve romaner, heriblandt kriminalromaner og historiske romaner. I 2004 fik han Helsingør Kommunes Kulturpris og i 2007 Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Pressen skriver:»Dejligt renset for kulørte intriger og fortænkt persontegning fortælles en historie om utroskab, løgn og råddenskab, om mennesker med svagheder, de fleste kan nikke genkendende til. Det er denne aura af autenticitet og hverdagsrealisme, som er romanens styrke. Alt er skruet godt sammen, og læseren fanges ind lige fra starten.« **** – Preben Rasmussen, Dagbladenes Bureau  

LYSTRILOGIEN, der indeholder de tre udgivelser: ZOE, TAXO LUMA og LYSET I ET MENNESKES HJERTE, alle i let reviderede udgaver og med et nyt samlende forord. Lystrilogien og Gralstrilogien kan betragtes som parallelle universer. Lars Muhl selv forklarer: Da jeg i starten af 90’erne færdiggjorde min første bog, den selvbiografiske Sjæl i Flammer, var jeg mig ikke bevidst, at jeg samtidig havde åbnet op til et bevidsthedsfelt, en uudslukkelig kilde af arketypisk materiale, der ikke blot afventede at blive taget alvorligt, men ligefrem insisterede på at blive det. Og det i sådan en grad, at jeg umiddelbart efter den første bogs udgivelse, overgav mig og, nærmest med ført hånd, begyndte at nedskrive det materiale, der to måneder senere materialiserede sig som min anden bog, Zoé. Det var midt i dette arbejde, at jeg fra den ene dag til den anden, blev ramt af en udiagnosticerbar lidelse, som bandt mig til sengen i de følgende tre år, fra 1995, hvor Zoé udkom, til 1998, hvor jeg ved seeren, Calle de Montségurs hjælp, som en genfødt kunne rejse mig fra sygesengen og påbegynde et helt nyt liv. Hvad jeg ikke vidste var, at det netop var Zoé, der var den direkte årsag til, at Calle de Montségur et halvt år efter min genfødsel, accepterede mig som sin elev. Calle, som ellers var mere optaget af praksis end af at læse bøger, havde fået Zoé foræret af vores fællesven Pia Raug, og bogen havde gjort så stærkt et indtryk på ham, at den var et gennemgående samtaleemne mellem os, i de ni år min tid med ham varede. At der skulle gå atten år inden andet bind, og toogtyve år inden tredje bind i den trilogi, som du kære læser lige nu holder i hånden, var jeg selvfølgelig heller ikke klar over, da jeg dykkede ned i den stream of consciousness, som udgør Zoé. På mange måder udgør den foreliggende trilogi en parallel til Gralstrilogien, som var der tale om to forskellige, men sideløbende universer.

Krydderurter er skønne og uundværlige smagsgivere i vores mad, og de kan løfte selv simple retter op til nye højder. Krydderurter er som navnet siger, et krydderi som kan bruges i maden. Aroma og smag (aromaen) stammer især fra de flygtige og smagsgivende olier i planterne, de æteriske olier. Disse smagsstoffer kan med fordel ”indfanges” i olie eller i forbindelse med tilberedning af forskellige retter. De æteriske olier er også helsebringende, og en hel del af krydderurterne har været anvendt og bruges stadig som lægeplanter. Spist i rette dosis er mange af urterne gode for vores immunforsvar mv.I denne bog omtales mere end 40 almindelige krydderurter, deres egenskaber, dyrkning og der er opskrifter på deres anvendelse.Forfattere er Lene Tvedegaard, ejer af Gartneri Toftegaard, der er kendt for sine krydderurter, chili, tomater mv., og som også har skrevet bøgerne: Krydderurter - bogen for urteelskere, Den lille stærke om chili, Den nye røde om tomater, Smagen af tomat, Smagen af Chili samt Gunvor Maria Juul, der er madhistoriker og forfatter til: Danmarks første kogebog 1616 samt medforfatter til flere af Lene Tvedegaards bøger.

Danske Kongegrave er et prægtigt bogværk om et af verdens ældste monarkiers gravmæler. De tre rigt illustrerede bind fortæller Danmarkshistorien gennem beretninger om kongelige gravminder og begravelsesskikke, og dermed på deres egen måde også om de kongelige dynastier gennem 1000 år: fra Gorm den Gamle og Thyre til kong Frederik 9. og dronning Ingrid.Gennem århundrederne har danske kongeslægter haft skiftende begravelsessteder. Der er således bl.a. danske kongegrave i Jelling, Ringsted, Sorø, Odense og Roskilde; men også uden for rigets grænser findes kongelige danske gravminder, f.eks. Knud den Stores grav i Winchester, Magnus den Godes grav i Nidaros og Erik Ejegods grav på Cypern.En stor mængde danske kongegrave er bevaret, og der findes et særdeles righoldigt kildemateriale til mange af dem. Kongegrave er ikke kun kongernes grave, men skal forstås som kongelige grave og dækker således også de danske dronningegrave. I Doberan i Nordtyskland finder man Margrete Sambirias enestående gravfigur, og den regerende dronning Margrete 1.s gravmæle i Roskilde Domkirke hører til blandt de mest bemærkelsesværdige kongelige gravmæler i Danmark. I Celle i Nordtyskland ligger den unge, forviste dronning Caroline Mathilde i den kurfyrstelige krypt i S. Marienkirche, en grav, der blev genstand for danskeres valfart i sympati for den eksilerede dronning.Værkets bind I omhandler det danske monarkis grave fra Gorm den Gamle og 300 år frem. Det var en dramatisk tid, hvor flere konger omkom i stridigheder om kongemagten eller blev myrdet, hvorfor nogle grave er ukendte. Men det var også en tid, hvor riget konsoliderede sig og blev en politisk magtfaktor på den europæiske scene. Bind II følger gravmælernes udvikling fra højmiddelalder til barok og giver bl.a. et indblik i, hvordan begravelsesritualer og gravmæler bliver en stadig vigtigere del af kongemagtens selvforståelse. Særlig berømt blandt dronningegravene er dronning Margrete 1.s sarkofag i Roskilde Domkirke. Bind III beskriver enevælden og det konstitutionelle monarkis periode. Her finder man bl.a. Johannes Wiedewelts symbolladede nyklassicistiske sarkofager til Christian 6. og Frederik 5., der efterfølges af 1800-tallets og det tidlige 1900-tals empire og historicisme. Skønt 1849-grundloven og det unge danske demokrati ændrer kongehusets rolle, forbliver de kongelige gravmæler vigtige, og henover århundredeskiftet bliver den folkelige opbakning tydelig gennem folkegaver og indsamlinger til f.eks. Christian 10. og dronning Alexandrines monolitiske sarkofager tegnet af Kaare Klint.Danske Kongegrave indledes med et kapitel om danske kongegrave i et europæisk perspektiv og afsluttes med et kapitel om kongelig gravheraldik. For at dække emnets mange kulturhistoriske aspekter er værkets forfattere hentet blandt velrenommerede historikere, kunsthistorikere, arkæologer, arkitekter og billedhuggere/restauratorer. Alle skriver inden for deres ekspertområde. Sidst i bind III bringes kirkeplaner, stamtavler og registre.De danske kongegrave er en enestående del af Danmarks nationalhistoriske kulturarv. Så vidt vides, er der ikke tidligere udgivet en samlet behandling af en enkelt nations kongegrave – set i dette lys skriver værket i sig selv historie.Karin Kryger er mag.art. i kunsthistorie. Hun har været ansat i Københavns Kommune og på Nationalmuseet som gravminderegistrator og var i en årrække redaktør ved Nationalmuseets værk Danmarks Kirker. Hun har publiceret bøger og artikler om gravminder, kirkegårdskultur og billedhuggerkunst, kirkekunst og restaureringshistorie og sidder i redaktionen af tidsskriftet Sfinx og redaktionen af årsskriftet Kirkegårdskultur.