Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Stress

Her finder du spændende bøger om Stress. Nedenfor er et flot udvalg af over 162 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Et opgør med en usund politisk kultur
    af Karsten Lauritzen
    228,95 kr.

    Da Karsten Lauritzen efter knap 15 år, heraf fire som minister for det udskældte skatteområde, forlod politik, stod han tilbage med en afgørende erkendelse: Der er noget helt galt i det danske folkestyre.Det er ikke bare enkeltstående politikere, der i stadigt større omfang får stress, det er selve systemet, som er stressramt. Politikernes iver efter at vise handlekraft trumfer alt for ofte eftertænksomhed og langsigtet tænkning. Resultatet er hovsaløsninger, sjusket lovgivning og en voksende tillidskrise i befolkningen.LAD DET GÅ LANGSOMT er en debatbog. Den handler nok om alt det, der ifølge forfatteren er galt, men i lige så høj grad om alt det, vi sammen kan gøre bedre.

  • - Når nervesystemet er på overarbejde
    af Pernille Thomsen
    99,95 - 125,95 kr.

    Flere og flere børn og unge oplever et nervesystem på overarbejde. De har ondt i maven, sover dårligt, ryster, har svært ved at få vejret eller har måske ikke lyst til at komme i skole. Denne bog giver en nem og forståelig forklaring på de fysiologiske fodspor, et presset nervesystem sætter i kroppen. Der er særligt fokus på børn med angst, autisme og ADHD, og hvordan de voksne, der omgiver barnet, kan berolige det ophedede barnesind.Hippocampus – der betyder søhest på græsk – er et af de helt centrale områder i hjernen. Den er bl.a. ansvarlig for følelsesmæssig hukommelse og regulering. Hvis børn og unge udsættes for stress over tid, begynder søhesten (hippocampus) at fungere dårligere, og i værste fald skrumper den. Ved at nedsætte presset på nervesystemet og gennem bl.a. fysisk aktivitet kan den komme til at vokse igen.Bogen henvender sig til forældre, lærere, pædagoger, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere, læger, psykologer og alle andre, der gerne vil have indsigt i, hvad et overbelastet nervesystem gør ved et barn.Illustreret med tegninger af Thomas Hjorthaab.

  • - At skabe velvære og vækst hos alle klienter
    af Susan M. Johnson & T. Leanne Campbell
    267,95 - 312,95 kr.

    “Den emotionelle og kliniske visdom, der lyser ud af denne bogs terapeutiske dialoger, vil inspirere og styrke enhver terapeut med en oplevelsesorienteret tilgang (…) det bedste, man kan gøre, er at begynde med at læse denne bog.” – Steven C. Hayes Grundbog i Emotionelt Fokuseret Individuel Terapi (EFIT) er skrevet af den førende kapacitet inden for Emotionsfokuseret Terapi (EFT), Susan M. Johnson, og hendes kollega T. Leanne Campbell. De overfører her de centrale interventioner i EFT til arbejdet med individuelle klienter og giver dermed både et overblik over og en guide til behandling af klienter, der lider af depression, angst og traumatisk stress. Bogen indledes med et resumé af teorien og videnskaben om tilknytning – det teoretiske grundlag for denne model – og den oplevelsesorienterede tilgang til forandring i psykoterapien. Herefter redegøres der for de tre EFIT-stadier, makrointerventioner såsom EFIT-Tangoen og forskellige mikrointerventioner ved hjælp af kliniske øvelser, caseeksempler og transskriptioner af dialoger for at vise, hvordan denne model fungerer i praksis med enkeltklienter. Alle EFIT-interventioner, -teknikker og -forandringsprocesser er beskrevet i et lettilgængeligt og praktisk format, som kan hjælpe terapeuten med at gøre brug af de målrettede og empirisk underbyggede interventioner, der ikke blot kan mildne symptomer på ubehag, men også forstærke klientens emotionelle balance, handlekraft og selvfornemmelse.

  • - en håndbog til stressramte børn og deres forældre
    af Charlotte Bjerregaard & Pernille Thomsen
    147,95 kr.

    Alle reagerer på en uoverskuelig hverdag og en verden, der larmer. Det gør børn også, og symptomerne på stress er mange. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når man udsættes for stress? Hvordan kommer det til udtryk, og hvordan afhjælper man det? Det er nogle af de spørgsmål, børnepsykolog Charlotte Bjerregaard og fysioterapeut Pernille Thomsen svarer på i deres håndbog til stressramte børn og deres familier."Søhesten - dansk ord for det latinske hippocampus, som er den del af krybdyrhjernen, der blandt andet er ansvarlig for hukommelse og læring, skrumper under stress. Derfor er det vigtigt at fordre og styrke den med søhestemad!"Sådan lyder budskabet fra børnepsykolog Charlotte Bjerregaard og fysioterapeut Pernille Thomsen, der har mange års erfaring i arbejdet med "antennebørn" - børn der reagerer hurtigere end andre og opfanger verdens signaler særlig voldsomt.Sammen har de skrevet "Du skal huske at fodre din søhest" - en håndbog som i ord og billeder, fortæller hvad der sker i kroppen, i hjernen og i nervesystemet, når man udsættes for overbelastning og stress: Den giver konkrete bud på, hvordan forældre og andre voksne omkring barnet kan hjælpebarnet til at finde mere ro og få bedre trivsel."Vi håber at vores erfaringer kan hjælpe flere til at finde mere ro og overskud i hverdagen. Men eftersom ingen børn er ens, ingen familier er ens, og ingen skoler er ens, kan vi selvfølgelig ikke give en løsning, der passer præcist til alle. Vi kan give råd og vejledning, men i sidste ende er det barnetog familien, som skal finde den måde, der passer dem bedst", lyder det fra forfatterne.Derfor er bogen også skrevet så én del er henvendt direkte til barnet (men den kan også læses af barn og forældre sammen!), mens den sidste del er en vejledning rettet specifikt til forældrene.

  • af Majken Matzau & Christina Bølling
    86,95 kr.

    Alt for mange kvinder tror fejlagtigt, at det er deres egen skyld, at de går ned med stress: „hvis bare jeg havde sagt fra" og „hvis jeg ikke var perfektionist!". Erhvervspsykolog og stressekspert Majken Matzau og journalist Christina Bølling har sammen skrevet bogen „Stressfri på 12 uger - eller mer'" om, hvorfor dette syn på stress faktisk er usandt - og blot gør kvinder endnu mere stressede. Her er den første solidariske bog til kvinder, der kæmper med stress. Gennem bogen, som er et opgør med vor tids quick fix kultur, guides du mod et liv fri af stress; på tolv uger eller mer'.

  • - Tag kontakten igen
    af Lotte Paarup
    235,95 kr.

    Denne bog handler om at få det bedre, når kroppen har det svært. Når noget ikke er, som det skal være, og vi glemmer at lytte efter, hvad kroppen fortæller os. Vi skal blive ven med vores krop. Den vil os det godt, og den er med os hele livet. Kroppen reagerer på det, der sker i vores liv, og den kan hjælpe os igennem mange udfordringer, hvis vi lytter rigtig godt til den og reagerer på dens signaler. Hvis vi fortrænger og fornægter vores historie og det, livet har budt os, sætter det sig i kroppen, og vi kan blive enormt udfordret både fysisk og mentalt. I den vestlige verden lever vi for meget i hovedet og for lidt i kroppen. Vi er meget videnorienterede, vi kræver beviser for alt, skal finde løsninger på alt, læser og studerer og planlægger vores liv til den mindste detalje. Vi ender ofte i en tilstand, hvor vi lukker ned for kroppens signaler, og udelukkende navigerer gennem det kognitive hoved. Træning og præstation bliver ofte brugt til at lukke ned for følelserne, dog uden at vi er bevidste om det. I denne bog handler det om at forstå sammenhænge mellem vores måde at leve på samt vores måde at bruge krop og hoved på. Du lærer dit nervesystem at kende, og gennem kroppen vil du opleve, hvordan træning kan være genopbyggende, nærende og vejen ud af belastninger og stress. Lotte Paarups formål med bogen er at sætte fokus på vores vidunderlige krop – ikke præstationskroppen, men den sanselige krop, som vi lytter til og samarbejder med. Bogens budskab er, at der er sammenhæng mellem måden, vi lever vores liv på, og hvordan vores krop har det. Det er arbejdet med kroppen, og altså ikke kun hovedet, som gør den store forskel til at få det bedre igen. Uanset hvordan vi har det, kan vi få det bedre ved at bygge kroppen kærligt op fra, hvor den er lige nu, hvis vi lærer kroppen bedre at kende gennem bevidst arbejde med kroppens sansning, bevægelse, bindevæv og åndedrættet. Det er en brugsbog, som skal gøre det let for dig at gøre noget, der hurtigt kan give en mærkbar effekt. Derfor er de fleste af bogens 71 øvelser også tilgængelige som enten lydfiler eller videoer. Det er ikke bare en bog, du skal læse. Du skal bruge den! Bogen bygger på en blanding af forskning, sund fornuft og Lottes mere end 20 års erfaring med de mange klienter, elever og kursister, som hun har undervist i krop og bevægelse med henblik på at komme i form, fri af en skade eller på at få det bedre i både krop og hoved.

  • - Forstå de psykologiske mekanismer, der styrer dit arbejdsliv
    af Christian Ørsted
    91,95 - 235,95 kr.

    Hvordan kan vi være verdens lykkeligste nation og alligevel brænde ud som aldrig før?De sidste 100 år har vi udviklet stærke psykologiske mekanismer og ledelsesprincipper, der har øget vores effektivitet og ført til enorm fremgang. Men de har vist sig at have en uhyggelig slagside. Vi kan i dag styre og engagere folk i en grad, så de sætter både moral og helbred over styr for at nå mål og deadlines – og mens 1400 dør af stress hvert år, styrtdykker vores kreativitet, innovation og menneskelige balance.Spørgsmålet er ikke længere, hvornår vi kører ud over kanten, men hvad vi hver især kan gøre for, at det ikke sker.Som den første professionelle ledelsesrådgiver træder Christian Ørsted i Livsfarlig ledelse frem og fortæller om de myter om motivation, anerkendelse, personlig udvikling og teamwork, der har bredt sig som en virus i vores samfund. Bogen går bag de lukkede døre i erhvervslivet, præsenterer chokerende cases og graver i den nyeste psykologiske forskning, for at finde sandheden om, hvorfor vi brænder ud. Den fortæller om de overraskende psykologiske kræfter, der er på spil og hvorfor vores evne til at tænke selv kortsluttes

  • - Når stress skyldes mangel på mening
    af Helle Hedegaard Hein
    237,95 - 269,95 kr.

    Vi har en stigende stressepidemi, og alligevel bliver vi hovedløst ved med at gøre mere af det samme, som tydeligvis ikke virker. En af årsagerne til, at vi står med en epidemi uden kur, er, at vores forståelse af stress er forsimplet. Vi betragter stress som en uligevægtstilstand, der rammer den stressramte, og vi tror, at den rigtige behandling altid er at hjælpe den stressramte med at etablere ny ligevægt. Det fører alt for ofte til overfladisk symptombehandling.I stedet skal vi forstå, at stress er komplekst. Stress opstår ikke i den stressramte, men skyldes forhold i rammerne for arbejdet og mangel på mening i arbejdet. Det er her, behandlingen skal sættes ind. Hvis vi skal finde dybe løsninger på stress, må vi forstå, at mennesker er forskellige. De arbejdsopgaver, de løser, er forskellige. Den ramme, der understøtter én person, der skal løse én slags opgave, kan være stressfremkaldende for en anden person, der skal løse en anden slags opgave. Der findes ikke én slags stress, men flere former for stress. De har vidt forskellige årsager og kræver vidt forskellige løsninger. Det, der er en effektiv behandling af én slags stress, er en skadelig behandling af en anden slags stress.Med andre ord: Vi har brug for et helt nyt perspektiv på stress!Bogen introducerer stresscocktailmodellen, som er et opgør med både individperspektivet og ligevægtstanken inden for stressforståelsen. Cocktailmodellen består af tre ingredienser: Opgavens karakter, individets karakter og rammerne for opgaveløsningen. Afhængig af hvordan man mixer de tre ingredienser, kan resultatet være en meningsfuld cocktail eller en giftig stresscocktail. Bogen definerer fire stressformer: Burnout, Boreout, Moralsk stress og Eksistentiel stress. De udløses af forskellige giftige ingredienser i rammerne for opgaveløsningen, og det er også her, vi skal finde modgiften. Det er dét, der fører til dybe løsninger på stress og kan være en effektiv kur mod stressepidemien.Helle Hedegaard Hein (f. 1970)Cand.merc. og ph.d. Selvstændig forsker, konsulent, foredragsholder og forfatter. Førende forsker i motivation og mening i arbejdslivet og forsker derudover i ledelse, vidensarbejde, kreativitet, talentudvikling, stress mv. Udvikler egne teorier på baggrund af intensive feltstudier – har blandt andet udviklet arketypeteorien, som er en udbredt motivations- og ledelsesteori. Er bl.a. forfatter til bøgerne Motivation – motivationsteori og praktisk anvendelse; Primadonnaledelse – når arbejdet er et kald; Når talent forpligter (sammen med Mads Davidsen) og Ledetråde – meningsskabende værdiledelse.

  • - Forstå forandringsledelse i en uforudsigelig verden
    af Christian Ørsted
    128,95 - 235,95 kr.

    Vi løber hurtigere og hurtigere. Men løber vi i den rigtige retning? Tempoet i forandringer har aldrig været højere. Det har man sagt i mere end 30 år. Men problemet i dag er et andet: Forandringer har aldrig været så uforudsigelige, og arbejdslivet aldrig så komplekst og usikkert som nu. Hvad nu hvis det vi har lært om forandringer og forandringsledelse de sidste årtier er årsagen til, at forandringer ofte møder modstand, slår fejl og skaber dårligere resultater? Og hvad hvis mange ledere tror, de gør det helt rigtige, selvom de utilsigtet forværrer situationen? Eller hvis modstand mod forandring ikke er den naturlige reaktion på forandringer, men et symptom på, at man ledelsesmæssigt har gjort noget galt? I en usikker verden er vi nødt til at se andre steder efter løsninger frem for at øge presset på den enkelte fagperson eller pakke tingene pænere ind i professionel kommunikation om høje mål og større mening. Meget af det vi gør, når vi håndterer forandringer i dag, peger i den gale retning: Det gør forandringer til noget, der er svært. Til noget der alligevel ikke nytter noget og til en undtagelse i vores hverdag. Forandringer er ikke en undtagelse. Det er hverdag, og det er noget, som vi er nødt til at blive dygtige til at håndtere sammen. Fatale forandringer giver et kritisk indblik i bagsiden ved moderne ledelse og er nødvendig læsning for både ledere og medarbejdere, der oplever uforudsigelighed og forandringer i deres arbejdsliv. Bogen følger op på en af de senere års bedst sælgende bøger om ledelse – Livsfarlig ledelse – der har solgt over 40.000 eksemplarer.

  • - Derfor er compassion vores vej ud af bæredygtig liv og samfund
    af Henrik Tingleff & Vibeke Lunding-Gregersen
    186,95 kr.

    Hjernen på Overarbejde beskriver, hvordan mennesket og menneskehjernen ikke længere hurtigt nok kan tilpasse sig udviklingen i det moderne samfund, og hvordan det resulterer i, at hjernen overbelastes. Vi kan ikke nøjes med at konstatere og lade stå til. Vi bliver nødt til at gøre noget. Sammen. En vej til et bæredygtigt liv og samfund går ifølge bogens forfattere gennem menneskets særlige evne til compassion. Vi skal hverken fjerne effektiviseringer, fornyelser eller tjene færre penge. Eller for den sags skyld bare have det rart. Målet med compassion er at anvende en langtidsholdbar tilgang til profit og performance. Til uddannelse og udvikling, liv og læring, til det moderne liv. Både privat og professionelt. En tilgang baseret på den stærkeste ressource vi har: Menneskehjernen. Hjernen på Overarbejde giver dig praktiske og forskningsbaserede strategier, der kan implementeres i hverdagen for at give hjernen mere optimale arbejdsbetingelser. Bogen er til dig, der indimellem har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Til politikere og beslutningstagere der vil skabe bæredygtige løsninger. Den er til ledere og medarbejdere, der ønsker trivsel i travlhed og forandring. Sammen og hver for sig. Bogen er til mennesker.

  • af Peter Lund Madsen
    235,95 - 284,95 kr.

    Peter Lund Madsen tager os med på en rejse gennem hjernens evolutionshistorie og forklarer, hvorfor alle moderne mennesker bærer kimen til mental ubalance i sig. Peter Lund Madsen fortæller også om dengang, han selv var bange for at blive sindssyg. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når virkelighedsopfattelsen forsvinder, og man ikke kan kende sig selv i spejlet? Når man bliver så angst, at hjertet hamrer, gulvet forsvinder, og man ikke kan trække vejret? Læs om den betydning hjernens funktionsevne har for stress, demens, angst, skizofreni og meget mere.

  • - Forebyggelse af primær og sekundær traumatisering ved psykisk krævende arbejde
    af Rikke Høgsted
    316,95 kr.

    En grundbog skrevet til professionelle, der arbejder i et mentalt højrisikojob – det vil sige et job, hvor man bliver konfronteret med ulykker, trusler, traumer, overgreb, død eller andre voldsomme begivenheder gennem sit møde med kriseramte eller traumatiserede mennesker eller et job, som på en anden måde stiller store krav om indlevelse og om at håndtere smertefulde følelser.Grundbog i Belastningspsykologi retter sig således mod læger og sygeplejersker, psykologer og præster, jordemødre og social- og sundhedsassistenter, politi og jurister, soldater og fængselsbetjente, socialrådgivere og sagsbehandlere, krigskorrespondenter og fotografer, nødhjælpsarbejdere og klimafolk og andre faggrupper, der arbejder i et mentalt højrisikojob. Bogen kan med fordel også læses af ansatte i andet risikobetonet arbejde som for eksempel arbejdet til søs eller som ingeniør i et højrisikoområde.Grundbog i Belastningspsykologi er en lettilgængelig bog bestående af korte faktuelle afsnit, illustrationer, modeller og citater. Bogen bygger på den forståelse at forebyggelse af mental slagside er en holdsport, der kun lykkes hvis alle i organisationen forstår deres rolle og ansvar. Bogen er både til studerende, ansatte og ledere og til de fagpersoner, der til daglig arbejder med at skabe et godt og bæredygtigt arbejdsmiljø.

  • af Henrik Holt Larsen, Jens Overgaard Nielsen & Bente Øhrstrøm
    341,95 - 376,95 kr.

    Bogen tegner et landkort over HRM - som forskningsområde og praksisfelt. Bogen kommer igennem hovedtemaerne inden for HRM, såsom tiltrækning, udvikling, fastholdelse og afvikling af mennesker i en virksomhed.Bogen sætter desuden fokus på HRM som strategisk ledelsesdisciplin. Derfor er de centrale HRM-begreber og processer sat ind i en organisatorisk sammenhæng, herunder de påvirkninger som virksomheden får fra - og selv udsender til - det omliggende samfund.HRM er som strategisk ledelsesdisciplin kommet i centrum i både private og offentlige virksomheder. Det ses især i viden intensive virksomheder og skyldes i høj grad, at menneskelige ressourcer kan give stor konkurrencekraft og sikre produktivitet og kvalitet i de ydelser, som virksomheden leverer. Virksomheden er meget sårbar, hvis den ikke har de rette ressourcer, og disse udgør ofte den største andel af de samlede omkostninger.

  • af Tomas Sjödin
    185,95 kr.

    Nogle drømmer om flere timer i døgnet eller håber på uventede huller i kalenderen. Andre kæmper med et overfyldt liv og følelsen af aldrig at kunne slappe af.Mange længes efter hvile.Men hvad er hvile egentlig? – er det andet og mere end ikke at arbejde? Hvordan kan vi kombinere vores behov for hvile med vores ansvar og forpligtelser? Hvad gør vi med følelsen af ikke rigtig at slå til? Hvordan håndterer vi hvilens hovedfjender: bekymringen, leden og rastløsheden?Tomas Sjödin tager os med ind i hvilens verden og udforsker den urgamle rytme, der er lagt ned i mennesket: arbejde og hvile – med udgangspunkt i den jødiske sabbat. Og han skriver om den livsvisdom, det kan være så svært at leve efter: at tingene ofte først lykkes, når vi holder op med at anstrenge os. Når vi giver slip. Når vi lader livet komme til os.Det sker når du hviler er en hyldest til sofaen, til livets sunde rytme og til den hvile, der kan fyldes med venner, måltider og fest. Måske er det på tide at støve menneskets ældste og mest velprøvede ugerytme af og genopdage hviledagen?

  • af Bjarne Toftegård
    129,95 kr.

    Denne bog er til dig, der gerne vil være mindre stresset og have mere overskud. Du får både viden om stress og redskaber til, hvordan du trin for trin kan opnå dette. Bogen indeholder følgende emner: • Lær din stress at kende• Få mindre stress og flere ressourcer• Du kan vælge• Få balance i livet• Om prioritering og planlægning• At få styr på tankerneDer er redskaber til alle, og du kan vælge de redskaber, der er mest relevante for dig. Denne bog kan hjælpe dig med at få et liv med mindre stress og mere overskud. Bjarne Toftegård, cand.polyt., ph.d., leder af virksomheden Forebyg Stress, arbejder til daglig med at forebygge, håndtere og afhjælpe stress gennem foredrag, workshops, arbejdsmiljøkurser, lederudvikling, stresscoaching, afholdelse af kurser samt uddannelse af stresscoaches. Han er forfatter til en række bøger og guides om stress og relaterede emner.

  • - om at hjælpe mennesker med stress
    af Bjarne Toftegård
    198,95 kr.

    Vi oplever mere og mere stress, og flere og flere bliver alvorligt stressede. 10-12 % af alle dan­skere i den erhvervsaktive alder er så stress­ede, at de har brug for hjælp, og hvis man ikke får den rette hjælp, kan stress få alvorlige konsekvenser.Denne bog handler om, hvordan man kan hjælpe mennesker med stress. Det er vigtigt at kunne give kompetent hjælp, da man ellers risikerer at gøre ondt værre. F.eks. kan klassisk coaching, traditionel ledelse eller velment behandling gøre, at stressen trækker ud, og at den stressede person træffer forkerte beslutninger. Stresscoaching er andet og mere end klassisk coaching. Bogen beskriver, hvad stress egentligt er, hvordan den opstår, hvordan den hænger sammen med personligheden, former for hjælp, udbredelse, osv. Det er vigtigt at for­stå stress for at kunne give den rette hjælp. Bogen beskriver også et koncept for stresscoaching, hvordan dette afviger fra klas­sisk coaching, samt speci­elle forhold, man skal være opmærksom på. Bogen indeholder desuden 14 konkrete værktøjer, forslag til håndtering af nogle typiske stress­årsager og forskellige personlighedstyper, samt et konkret eksempel på, hvordan man, trin for trin, kan hjælpe en stresset person.Bjarne Toftegård (f. 1960), stresspsykolog, ph.d. og cand.polyt., er leder af Fore­byg Stress ApS, foredragsholder, uddanner stresscoaches og hjælper virksom­heder og privat­personer med at forstå, håndtere og forebygge stress.

  • - Digte - Øvelser - Kalender
    af Camilla Bundgaard Larsen
    140,95 kr.

    Hver fjerde kvinde i dag mellem 16-27 år har det psykisk dårligt. Kender du hende? For ikke at sige dem. I dag står vi over for det faktum, at flere unge har ondt i livet. Stress, angst, præstation og dårligt selvværd blandt unge er emner, som har fyldt og stadig fylder meget i den daglige debat. I dag behandler vi i langt højere grad, end vi forebygger, og ofte er det svært at sætte plastre nok på et sår, som både er stort og blødende. Camilla Larsen har udviklet og skabt bogen Mellemrum, som et bidrag til forebyggelsen. Bogen er tiltænkt som en håndsrækning til alle unge, som på den ene eller anden måde tumler med noget i deres dagligdag. Det kan være alt fra et stressende studie eller arbejde, fremtidsskrubler, høje krav til sig selv, ensomhed, selvkritik, mangel på selvomsorg, selvindsigt, nærvær, ro eller lignende. Den eneste forudsætning for en konstruktiv oplevelse med bogen er, at man tilgår bogen med et åbent sind, en nysgerrighed og en lyst til at bruge den. Ved brug af bogen kan den enkelte selv forme de nødvendige rammer, der skal til for at skabe et trygt rum, fjernet fra unødvendigt støj og præstation. Her er arbejdet med sig selv i fokus. Gennem et nærværende arbejde kan den enkelte øge kendskabet til sig selv og derved være mere robust over for livets mange udfordringer. Samt lære at håndtere og arbejde med det indre og ydre pres, som kan opleves i dagligdagen.Mellemrum er skabt som en hybrid mellem digte, illustrationer, enkelte øvelser, en evighedskalender samt sider til egne notater. Titlen indikerer, at bogen er tænkt som et frirum mellem alle ens daglige gøremål, drømme, sociale medier, uddannelse, job, fremtidsskrupler og følelser. Bogen skal give plads til eftertænksomhed, ro og refleksion i en travl og konkurrencepræget hverdag, hvor i morgen kan fylde mere end i dag. Alle digte i bogen er skrevet gennem en årrække og afspejler tanker, følelser og problemstillinger, som forfatteren har oplevet eller følt gennem eget arbejde med sig selv. Illustrationerne i bogen er også tegnet af forfatteren. Bogens kalender gør det lettere at implementere værktøjet i den enkeltes dagligdag og derved øge anvendelsen. Bogen er udfyldt med nøje udvalgte øvelser af forskellig art og udviklet i sam- arbejde med personer, som besidder fagspecifikke, relevante kompetencer. Man behøver ikke at begynde ved første side. Bogen er lavet, så man kan springe rundt i den efter behov. Om forfatteren Camilla Bundgaard Larsen (født i 1993), er opvokset i Skive og bosat i Aarhus. Hun er uddannet designteknolog med speciale i visual fashion communication og har desuden taget flere forfatterkurser, kurser i psykologi og kunsthistorie, har virket som skribent, content- og app-udvikler og er uddannet guide inden for strala-yoga. Instagram: @camilla_blarsen

  • af Susanne Møberg
    219,95 kr.

    Den skadelige narcissistiske mand er interessant i uhyggelig grad, fordi han kan være vanskelig at gennemskue. Det er som om, han har to personligheder, hvor af kun den ene viser sig for den, der er følelsesmæssigt tæt på. Udadtil kan han fungere godt. Men kommer man tæt på, vil man opdage den manipulerende og løgnagtige og psykisk voldelige del af hans personlighed, der udelukkende har til hensigt at få opmærksomhed og kontrol over sin partner.Både mænd og kvinder kan have det narcissistiske træk i personligheden, og vi møder dem alle vegne. Bogen fokuserer på den narcissistiske mand i parforholdet, men læseren vil også kunne genkende den narcissistiske kvinde og narcissisten i familien og på arbejdspladsen.Se også bogen Glad igen efter en narcissist. Møbergs Forlag 2019.Derfor forelsker du dig i en narcissist, Lydbog udgivet på Møbergs Forlag 2019.Bogens forfatter, Susanne Møberg, er en erfaren coach, foredragsholder og forfatter, som har specialiseret sig i det sensitive og det narcissistiske personlighedstræk. Hun er uddannet pædagog med særlig interesse for psykologien. Har tidligere været ansat på Psykiatrisk Børnehospital og arbejdet inden for voksenpsykiatrien i Aarhus. Siden 1993 har Susanne udelukkende arbejdet i sin egen virksomhed, hvor hun tilbyder foredrag, coachingsamtaler samt maleundervisning, er forfatter til 14 bøger.Hun har mange samtaler i sær kvinder med, der lever eller har levet i et usundt forhold med en narcissistisk mand. Læs mere på www.moeberg.dk

  • af Susanne Møberg
    219,95 kr.

    En skilsmisse fra en narcissist er ikke en almindelig skilsmisse, som kan sammenlignes med andre. Der er mange flere følelser i spil. Den går dybere ind under huden og længer ind i sjælen, og det tager længere tid at komme over. Har man oplevet det, ved man, hvordan forholdet påvirker én dybt ind i sjælen, og hvor vanskeligt det er at komme helt fri af forholdet og finde sig selv igen. Med denne bog får du hjælp og opmuntring.Du får viden om, hvad det er, du er udsat for, og hvorfor det er så svært. Du får enkle og konkrete redskaber til, hvordan du kan finde din egen vej til at komme helt fri, blive glad igen og finde tilbage til kærligheden – til dig selv og med tiden til en ny partner. Se også bogen af samme forfatter Forelsket i en narcissist? Møbergs Forlag 2017.Der for forelsker du dig i en narcissist, Udkommet som lydbog på Møbergs Forlag 2021.Bogens forfatter, Susanne Møberg, er en erfaren coach, foredragsholder og forfatter, som har specialiseret sig i det sensitive og det narcissistiske personlighedstræk. Hun er uddannet pædagog med særlig interesse for psykologien. Har tidligere været ansat på Psykiatrisk Børnehospital og arbejdet inden for voksenpsykiatrien i Aarhus. Siden 1993 har Susanne udelukkende arbejdet i sin egen virksomhed, hvor hun tilbyder foredrag, coachingsamtaler samt maleundervisning, er forfatter til 14 bøger.Hun har mange samtaler i sær kvinder med, der lever eller har levet i et usundt forhold med en narcissistisk mand. Læs mere på www.moeberg.dk

  • - Hvordan modet til at være medfølende kan forandre vores liv
    af Thupten Jinpa
    144,95 - 174,95 kr.

    "Et frygtløst hjerte er en usædvanlig bog, der viser, hvordan mødet mellem kontemplativ indsigt samt praksis og moderne videnskab kan føre til muligheder, der er til gavn for alle, som interesserer sig for dybere personlig spirituel forandring. Bogen viser, hvordan en sådan praksis kan have positiv effekt i vores dagligdag. Jeg må rose min engelske oversætter gennem mange år, Thupten Jinpa, for at have skrevet denne betimelige bog om medfølelse og dens fremme." Hans Hellighed Dalai Lama ”Et frygtløst hjerte er fast forankret i de seneste videnskabelige undersøgelser og enormt inviterende og overbevisende i sin inspiration, sin argumentation, sin hjertelighed og sin vejledning i en bred vifte af kraftfulde praksisser, og jeg kender ingen anden modigere, klarere og mere engagerende bog om, hvorfor vi er nødt til at opdyrke medfølelse, og hvordan vi bringer den mere bredt og dybt ind i vores liv og ud i verden.” Jon Kabat-Zinn, grundlægger af mindfulnessbaseret stressreduktion Et frygtløst hjerte er baseret på et banebrydende otteugers kursus i medfølelsestræning, som forfatteren og tidligere munk Thupten Jinpa udviklede på Stanford University Medical School. Programmet i medfølelsestræning, der præsenteres i denne bog, viser, at en systematisk træning af vores sind og hjerte har de samme daglige, personlige fordele som mindfulness, men går skridtet videre mod at forandre vores fælles verden.

  • - valget er dit
    af Bjarne Toftegård
    129,95 kr.

    Denne bog kan hjælpe dig af med din stress. Du lærer at forstå, hvad stress er. Du får teknikker til at hjælpe med at få stress ud af kroppen. Du lærer, hvordan du takler stress i hverdagen, og hvordan du kan blive robust overfor fremtidig stress. Alle kan lære at blive fri for stress. Bogen er et praktisk redskab, en slags instruktionsbog, som fører dig fra ´stress´ til ´ikke stress´. Du kan bruge bogen som selvstudie og følge anvisningerne trin for trin. Du kan også bruge den sammen med en coach. Endelig kan du bruge bogen som inspiration, hvor du finder de teknikker og redskaber, som passer bedst til dig.Bjarne Toftegård, ph.d., er stresskonsulent, coach og en af Danmarks førende stressforedragsholdere.

  • - Hvordan vi mistede følingen med livet - og hvordan vi finder den igen
    af Imran Rashid
    197,95 kr.

    KAN DU MÆRKE, AT DU LEVER? I bogen MÆRKBARHED, som er efterfølgeren til den anmelderroste bestseller SLUK, gør speciallæge og ekspert i digital sundhed Imran Rashid i samarbejde med sociolog Rikke Østergaard status over det digitaliserede og accelererende samfunds konsekvenser for mennesket. Med coronakrisen som et skræmmende eksempel på en hyperdigitaliseret tilværelse, hvor menneskelig kontakt har været reduceret til et absolut minimum, har vi fået rig lejlighed til at overveje, hvilken tilværelse der venter forude. Bliver det en tilbagevenden til en ydrestyret tilværelse i et fortravlet luksushamsterhjul ? Eller lykkes vi i stedet med at få skabt et liv, hvor vi genvinder følingen med livet og begynder at rette fokus mod alt det, der betyder noget og som vi kan mærke? Hvis det er det sidste, du ønsker, så finder du god inspiration, tankevækkende refleksioner og konkrete værktøjer i MÆRKBARHED. ************************************************************ TESTLÆSERNE SKREV:"Mærkbarhed er en yderst relevant bog, der i et hæsblæsende tempo tager os på en rejse gennem hjertet og hjernens hvælv. Man bliver klogere af at læse Imrans bog og dette både, hvad angår målbarhed og mærkbarhed."Christian Stadil,Ejer og CEO, Thornico A/S"Fremtiden elsker alt ved den her bog. “Mærkbarhed” kan ikke være bedre timet. For den, der skal være med til at skabe fremtiden og revitalisere hvad det vil sige at være et moderne menneske, får bogen de bedste anbefalinger herfra."Anne Skare Nielsen, Fremtidsforsker, Universal Futurist"Mellem fornuft og følelse, mellem hjerne og hjerte, mellem menneske og marked, mellem algoritmer og adfærd, mellem Big Brother og bruger - og med indsigt fra tech til lægekunst - formår denne bog ikke blot at give en faglig funderet og fintfølt samtidsdiagnose af vores situation mellem homo sapiens og homo digitalis. Den bidrager også med konstruktive konkrete anvisninger til hvordan vi kommer tilbage til os selv, det egentlige og dem omkring os. Efter endt læsning er man mærket af Mærkbarhed.”Vincent F. Hendricks, Professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet.“I en verden hvor flere og flere mærker konsekvensen af præstationspres og hastighed i samfundet er det vigtigt, at vi har nogen som inspirerer os til at mærke efter, og måske endda handle anderledes, for at skabe bedre odds for egen og andres trivsel. Det gør Imran glimrende i sin nye bog Mærkbarhed.”Chris MacDonald, forfatter & foredragsholder“Alle burde læse Imrans bog, hvis du som menneske vil leve mere, mærke mere og være nærværende sammen med de mennesker, du omgiver dig med. Der er noget før og efter den her bog. Man kan ikke gå tilbage til det målbare, når man forstår dybden og kvaliteteten i det mærkbare.“Ann-Christina Matzen Andreasen, Virksomhedsleder JAC, Kåret som årets bedste europæiske arbejdsplads 2021"Mærkbarhed tager afsæt i den seneste hjerneforskning og Imran kombinerer dette med sin grundige viden, skarpe anekdoter og et smittende engagement. Imran har selv og giver læseren en tro på, at der er en viden og en vej ud af det morads, vi nu befinder os i. Bogen er derfor ikke blot en blændende inspirationsbog for den søgende. Den er et pejlemærke for at kunne lære at mærke os selv og verden omkring os bedre. Derfor anbefaler jeg bogen, fordi du -- og alle omkring dig -- har fortjent den."Thomas Z. Ramsøy,Hjerneforsker og neuropsykolog"Imran Rashid har igen skrevet en vigtig bog, der sætter fingeren lige midti et af tidens ømmeste punkter. Jeg fløj gennem siderne og følte mig hele vejen igennem oplyst og underholdt på en og samme tid. Læs den. Seks stjerner herfra."Louise Orbesen, ledelsesrådgiver, Leading Humans.”Corona pandemien har varslet nye arbejdsformer og mere virtuelt arbejde. En god arbejdsplads er et forpligtede fællesskab, hvor vi skal tage ansvar for egen og hinandens trivsel. Imran giver i bogen Mærkbarhed indsigter, som vi alle kan bruge til at skabe bæredygtige arbejdspladser med mennesket i fokus og bevidstheden om, hvor vigtig stærke relationer er for vores mental og fysisk trivsel. Vigtigt at huske, at ikke alt kan klares med en skærm imellem os”Mette Eistrøm Kruger, Koncern direktør for HR, Jura og Kommunikation, Telenor“Som forfatter er Imran Rashid ikke nervøs for at tage livtag med tilværelsens store spørgsmål – og denne bog er ingen undtagelse. Ambitionen er tårnhøj, nemlig at beskrive, hvorledes vi mennesker har mistet følingen med livet – er blevet stressede og forvirrede - og hvordan vi kan få den tilbage. I Mærkbarhed tilbydes vi således både en (samtids)diagnose og en kur, hvilket nok skal sætte tankerne i gang.”Anders Petersen, Forsker & lektor i sociologi og forfatter, Aalborg Universitet

  • - Et forsvar for arbejdsfællesskabet
    af Pernille Steen Pedersen
    115,95 - 203,95 kr.

    Stress, depression og angst udgør i dag op mod halvdelen af det samlede sygefravær på det danske arbejdsmarked. Coaches og kurser i arbejdsglæde er blevet populære våben mod disse psykiske problemer – men hvorfor bliver færre så ikke syge? Forfatter og forsker Pernille Steen Pedersen mener, at vi savner en helt grundlæggende forståelse for, hvilke præmisser vi arbejder under. Mange af os arbejder ikke bare for at tjene penge, men for at tilfredsstille et basalt, menneskeligt behov for anerkendelse. Arbejdet er blevet vores identitet. Her gør vi os særlig sårbare over for de store foranderinger, ethvert arbejdsliv er præget af. Skam er blevet en faktor, vi skal lære at håndtere. Bogen præsenterer anvendelige eksempler på, hvordan vi bedst investerer i hinanden på arbejdspladsen for at undgå stress. Vi bør genopdage fællesskabet og de gode relationer. Om forfatteren Pernille Steen Pedersen, født 1976, er ph.d. fra CBS på en afhandling om forholdet mellem skamfølelse og stress.

  • af Dale Carnegie
    225,95 kr.

    Vi mennesker lever ofte med bekymringer og har vaner der understøtter disse i dagligdagen. Det hæmmer vores evne til at tænke positivt, i muligheder - og i konkrete mål. Med Dale Carnegies fascinerende og tidløse bog - Lev livet uden bekymringer - får du hjælp og råd til, hvordan du kan eliminere dårlige vaner såsom, angst og frygt - og i stedet opleve en bekymringsfri fremtid. Bogen er fyldt med råd, vejledninger og praktiske lektioner, som du vil kunne bruge resten af livet - og som vil give dig en gladere dagligdag.Læs om hvordan du ændrer en dagligdag med søvnløshed, melankoli og træthedsfølelse til i stedet at tænke positivt og styre herimod ønsker og mål. Oplev, hvordan du reducerer dine bekymringer, får bedre søvnrytme og får værktøjer til at tænke og arbejde mere effektivt og konstruktivt. Begynd eventuelt med denne påstand – ”næsten 80% af det vi bekymrer os om bliver ikke til noget alligevel” Lær at bryde bekymringsvanen, og lev dit liv uden bekymringer. Der er ingen grund til at leve med bekymring og ængstelse, der forhindrer dig i at nyde et fuldt, aktivt og lykkeligt liv. Hvis du beslutter at følge bogens anvisninger vil du uden tvivl få indsigt til at lykkes bedre i livet – til gavn for dig, din familie, dine venner – og i dit arbejdsliv. Dale Carnegie har med bogen begået et tidløst mesterværk. ”Lev livet uden bekymringer”, er læst af millioner af mennesker verden over, og er i Danmark nu trykt i 19. oplag. I serien fra Dale Carnegie som også er udgivet på Paludans forlag, findes andre store klassiske bestsellere som ”Vind Venner – indflydelse og fremgang ”, og ”Hvordan du bliver en effektiv taler”. Dale Carnegies teorier anvendes som baggrund for personlig udvikling og på lederkurser verden over. Verdens førende erhvervsmand Warren Buffet sværger til Dale Carnegies teorier og har offentligt udtalt, hvordan det har formet hans liv – privat og i erhvervslivet. Er du nysgerrig efter mere, kan du læse om det på nettet.

  • - en mindful kalender
    af Sanne Roesen
    214,95 kr.

    Det kan være svært at fastholde sit nærvær i en travl hverdag. Mindful kalenderen minder dig dagligt om at være nærværende. Det kan være, at du er eller har været stressramt og ønsker støtte til at fastholde fokus, så du får en hverdag med nærvær og mindre stress. Eller du har måske været på mindfulnesskursus og har svært ved at fastholde mindfulness, efter kurset er afsluttet.Her får du en kalender, der kan understøtte din personlige udvikling mod et balanceret og stressfrit liv.Bogen indeholder udover en almindelig kalenderfunktion, tips og ideer til en mindful hverdag, små ånde­drætsøvelser, dagens juhu-liste og en ’trivselsmåler’, der registrerer dit daglige humør. Dertil et drys mandalas til fornøjelse og fordybelse. Kalenderen er uden dagsangivelser, så det giver mulighed for at starte op med det samme og stadig have et fuldt kalenderår.Nærvær hver dag er første kalender i en redskabsorienteret serie, Vi ønsker med disse kalendere at give personer med fx stress, angst eller depression en nemmere og mere overskuelig hverdag. Fokus i kalenderne er at opbygge større psykologisk robusthed. Man får daglige råd og påmindelser, der skal understøtte den proces, man er i med små virksomme skridt. Alle kalendere tager udgangspunkt i ACT (den tredje bølge af kognitiv terapi), der har baggrund i evidensbaserede undersøgelser og indeholder redskaber, der tager afsæt i den posi­tive psykologi.

  • - Ti år på tv, to blodpropper og et nyt liv
    af Anders Langballe i samarbejde med Martin Flink
    252,95 kr.

    En begivenhedsrig fortælling om Anders Langballes travle liv.Lange kontortider, stress og tidsbegrænset familietid. Er det noget vi alle oplever i det tunge erhvervsliv, eller er det valg vi tager? Den usunde arbejdskultur er mere relevant end nogensinde, og det slider på mange mennesker. En bog om Anders, der endte med, at ofre alt. Han vågnede op på et hospital, uden evnen til at tale, og trodsede alle odds for at vende tilbage. Han havde fået sin anden blodprop, og det var prikken over i’et. Fortællingen om den usunde arbejdskultur, vil tage dig gennem et dybere kig i konkurrencen blandt arbejdskulturen, de lange dage og stress. Et andet vigtigt emne vi får taget op, er den belønning, som der gives ud til folk der slider dem selv ihjel. At blive afhængig af sit eget fag, er absolut ikke en ulempe, men alt med måde. Det kræver balance i livet, både i arbejde og privatliv. Vi mennesker kan håndtere meget, men uden pleje, går det ingen vej. En dramatisk historie, der giver os indblik i det travle menneske, hvor højt det kan flyve og hvor dybt det falder. Dog handler det ikke om hvor langt ned du kan falde, men hvordan du står op igen. Balancen mellem arbejde og familie, er ikke nemt og kræver disciplin samt en koordinering af tid. Forfra snakker om ideen bag det vigtige i livet for dig. Hvis du finder dig selv i, at være for længe på kontoret, kunne dette være en kanon bog at læse. Den tager emner op, som giver dig meget stof til eftertanke. To blodpropper og et kollaps af fundamentet i arbejdslivet og privatlivet.

  • af Tomas Sjödin
    185,95 kr.

    Tomas Sjödins tekster tager ofte udgangspunkt i hverdagshændelser, og på en underlig måde sidder man altid tilbage med en oplevelse af at være blevet klogere på livet. Eller som en læser skrev: ”En god klumme beskriver noget, man allerede vidste, men ikke har tænkt på.” Måske er det derfor, Sjödin er blevet en højt værdsat skribent. Denne samling af klummer fra Göteborgs-Posten indeholder 77 refleksioner, hvor det særligt er tre temaer, der går igen som grundakkorder: Tiden, troen og kærligheden. Tomas Sjödin tager til genmæle mod præstationssamfundet og alt-vi-skal-nå-før-vi-dør-jaget. Der er så meget, vi ikke er nødt til… Han viser, hvordan troen er et bærende fundament og har at gøre med alle dele af vores liv. Og han beskriver det, han kalder kærlighedens gode krav: de små ting i hverdagen – nærvær, ord og handlinger – der udspringer af og nærer kærligheden.

  • - Reducer stress, få energi og find balance
    af Ulrica Norberg
    157,95 kr.

    Vi lever i en tid, hvor det er svært at finde roen og bare være. At finde veje til afspænding og genopretning af kroppens balance er vigtigere end nogensinde. Indenfor Yoga-filosofien findes der retninger og øvelser for dem, der søger den dybe afspænding, og den rolige yogaform: Restorativ yoga vinder frem i hele verden. Den terapeutiske og meditative yogaform, den dybe afspænding, er en fantastisk måde at lære at klare hverdagens stress. Fokus ligger på genopretning af kroppen og øvelserne består af stilhed og hvile. Og passer til alle, både nybegyndere og de mere erfarne yogaudøvere. Det eneste man behøver er et blødt tæppe, en yogablok og en måtte.

  • - Om at håndtere dårlige ting på en god måde
    af Storm Stensgaard
    225,95 kr.

    BROK: Om at håndtere dårlige ting på en god måde Alt for længe er tid og energi blevet spildt på skyggefænomenet brok, denne særlige måde at beklage sig på, som alle kan forholde sig til, men som er så svær at få hold på. Med sin tredje bog tager Storm Stensgaard atter fat på det moderne samfunds mange udfordringer og forstyrrelser. Denne gang er det brok, som kommer under kærlig behandling. Hvad er brok egentlig for noget, hvor kommer det fra, og hvad kan vi stille op med det? Hvordan undgår vi at ramme de forkerte med vores brok, og hvordan undgår vi selv at blive ramt? Lige såvel som brok kan være en uudtømmelig kilde til frustrationer, lige såvel kan en større brokforståelse hjælpe os til at blive mere nysgerrige og glade, bedre til at kritisere og modtage kritik, bedre til at kende og rumme os selv og hinanden. Mindre og bedre brok kan ligefrem øge den sociale kapital og evnen til demokratisk debat, men også til fredelig sameksistens – i familier, på arbejdspladser og blandt venner. Bogens kerne er en opstilling af en række forskellige former for brok, en broktypologi. Læseren udstyres med praktiske redskaber og et udgangspunkt for at gøre det, som det hele handler om, nemlig at trække brokken frem i lyset. Tag med på skattejagt i brokkens univers. Her er guld at vinde. ’12 Broktyper som behandles i bogen: Fællesskabsbrok – Heltebrok – Bebrejdelsesbrok – Klynkebrok – Bekymringsbrok – Afreaktionsbrok – Magtbrok – Vanebrok – Bagbrok – Opmærksomhedsbrok – Kryptobrok - Indre brok

  • af Nadja U. Prætorius
    252,95 kr.

    Stress - det moderne traume udfordrer det traditionelle syn på arbejdsrelateret stress og pointerer, at stress er et alvorligt problem for den, der rammes, men umuligt at løse uden hjælp fra omgivelserne. En bevidstgørelsesproces af samfundsmæssige dimensioner, der gør op med arbejdsbetingelser - fx benhård styring og kontrol, selvrapporterings- og evalueringsmetoder - er nødvendig, da det er faktorer som disse, der underminerer menneskers faglige og personlige integritet med risiko for invaliderende konsekvenser. Forfatteren, der har solid teoretisk og klinisk erfaring inden for stress- og traumebehandling, dokumenter, at medarbejdere der går ned med stress, udvikler de samme symptomer som mennesker, der har været udsat for overgreb eller lignende traumatiske hændelser og peger endvidere på, hvor vigtigt det er, at alvorligt stressramte mennesker diagnosticeres korrekt og tilbydes relevant behandling. Bogen viser med sin omfattende viden og illustrative eksempler fra bl.a. undervisnings- og social- og sundhedssektoren, os alle, ledere såvel som medarbejdere, hvor faldgruberne er, og hvad der skal til, for at vi mere bevidst kan forebygge arbejdsrelateret stress.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.