Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Succes

Her finder du spændende bøger om Succes. Nedenfor er et flot udvalg af over 36 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Josefine Valentin
    199,95 kr.

    For et år siden traf jeg en beslutning, der ændrede mit liv. Jeg var blevet en dårlig udgave af mig selv, der konstant blev påvirket af mine omgivelser. Jeg følte mig utilstrækkelig og talentløs. Jeg var havnet i et mørke, som jeg ikke kunne finde ud af igen og jeg brød mig ikke længere om mit eget selskab.Denne bog er en levende fortælling om at finde ind til sig selv og den person man i virkeligheden ønsker at være. Om ikke at lade sig påvirke negativt af sociale medier, jantelov og giftige tunger. Om at flytte sig fra underskud til overskud og huske på at de roller vi gennem livet bliver tildelt ikke definere os. Vilje slår talent er mit bud på vejen til personlig succes. Vi vælger selv hvem vi vil være og hvis du gør dig umage kan du lære at stå stærkt i modstand og lære at eje det du ikke nødvendigvis er god til. Bedst af alt, du kan starte med at leve det liv, du lige nu kun drømmer om. Om forfatteren Josefine Valentin er 32 år og bosat i Nørresundby. Hun er selvstændig og arbejder primært som influencer, instagrammer, blogger og foredragsholder. Hun holder blandt andet foredrag med overskrifter som ”Digital dannelse”, ”Vejen til succes”, ”Jeg vil være glad” og ”Vilje slår talent”. Herudover er Josefine certificeret NLP-coach og designer sko under navnet Copenhagen Shoes by Josefine Valentin. Mette Holm har påbegyndt en ny rejse sammen med Muusmann Forlag under navnet OP Publish. Mette Holm har altid været fascineret af det skrevne ord, viden og mennesker, der har modet til at udvikle sig. OP Publish vil udgive ”Oppe”-bøger, der som Mettes Univers har personlig udvikling og selvkærlighed som omdrejningspunkt. Bøgerne vil spænde vidt og rumme viden, klogskab, nerve og intensitet. i OP Publish vil Mette Holm give ordet til personer, der netop skiller sig ud på disse områder og har noget på hjerte. OP Publish' første udgivelse bliver med Josefine Valentin og titler Vilje slår talent. Josefine Valentin er med sin personlighed præcis det, som OP Publish står for; viljen til at knække koden til at stå op værdigt og lykkeligt i sit liv.

  • af Dale Carnegie
    263,95 kr.

    Dale Carnegie begik et mesterværk med bogen ”How to Win Friends and Influence People”- i dansk udgave med titlen ”Vind venner, indflydelse og fremgang”. Inden Dale Carnegie begyndte at skrive bøger, havde han opnået stor anerkendelse indenfor ledelses- og kommunikationskurser på en række af USA’s og Europas førende Universiteter. Vind venner, indflydelse og fremgang er skrevet med baggund i erfaringer herfra og som en praktisk guide, der giver dig input til at opnå succes i arbejdsliv og privatliv. Vind Venner, indflydelse og fremgang indeholder en række helt konkrete anvisninger og teknikker du kan gøre brug af til at forbedre dine evner når det handler om at; - Dialogen med dine omgivelser - Opnå sympati for dine synspunkter - Argumentere bedst muligt - Lære motiverende adfærd og dialog, frem for en styrende og dikterende adfærd - Vise hvem du er, og have modet til også at vise egne svage sider ærligt fremVind Venner, indflydelse og fremgang er samtidig en morsom læsning, der med konkrete eksempler og historier, giver det moderne menneske en viden om, hvorfor så meget er mislykkedes for dem, og gør dem klogere på, hvordan livet skal leves. Introduktion til bogen i engelsk udgave lyder: With Dale Carnegies book - You can go after the job you want—and get it! Take the job you have—and improve it! You can take any situation—and make it work for you! Bogen er solgt i mere end 30 millioner eksemplarer og anerkendes som en af de vigtigste bøger indenfor sit felt. Den har gennem tiden hjulpet mange mennesker til at tage det første skridt mod større succes i venskaber, kærlighed og selvudvikling. Ved at google Dale Carnegie, finder du rigtig meget spændende læsning – bl.a. hvordan USA’s førende finansguru og milliardær, Warren Buffet, gennem et kursus og læsning af hans bøger lærte at tale offentligt og at investeringen i Dale Carnegies kurser og bøger var hans bedste investering nogensinde. Dale Carnegie har også skrevet ”Lev livet uden bekymringer” og ”Kunsten at blive en effektiv taler”, som alle er udgivet på dansk af Paludans forlag.

  • - en praktisk vejledning til indfrielse af dine drømme
    af Deepak Chopra
    43,94 - 160,95 kr.

    Kilden til al skabelse er ren bevidsthed ... ubegrænsede muligheder, som søger at udtrykke sig det umanifesterede til det manifesterede. Og når vi erkender, at vores sande Selv er ubegrænsede muligheder, bringer vi os i overensstemmelse med den kraft, som manifesterer alt i universet.DE SYV SPIRITUELLE LOVE FOR SUCCES er baseret på de naturlige love, som styrer al kreativitet og gør op med myten om, at succes udelukkende er resultatet af hårdt arbejde, planlægning og ambitioner. Chopra giver det at opnå succes et helt nyt perspektiv. Når vi først forstår vores sande natur og lærer at leve i harmoni med de naturlige love – med tilfredshed, sundhed, tilfredsstillende forhold til vores medmennesker, energi og entusiasme – vil materiel velstand komme helt af sig selv uden anstrengelse. Bogen har en trin-for-trin vejledning og er desuden en videreudvikling af hans tidligere bog RIGDOM På ALLE PLANER. Den indiske læage Deepak Chopra er en af de mest betydningsfulde pionerer inden for området sind-krop og menneskets potentiale. Hans banebrydende arbejde baserer sig på lægevidenskaben, filosofien, østens praktiske og spirituelle visdom samt den vestlige videnskabs resultater

  • af Fritz Wolder
    187,95 kr.

    FORLAGET HELIKON HÆDRET 2005 For sine udgivelser af Giambattista Vico Den nye Videnskab, Niccolò Machiavelli Fyrsten og Niccolò Machiavelli Drøftelser af Livius er Forlaget HELIKON blevet tildelt Det Italienske Udenrigsministeriums oversætterpris 2005 på Euro 10.000,00. »Det er et revolutionært skrift, der gør op med al den kønne officielle næstekærlige snak, som magthavere på alle niveauer hælder i hovedet på deres undersåtter. Klart og koncist giver bogen en konkret brugervejledning i, hvordan man opnår magt og bevarer den, og hvordan man skal undlade at undertrykke sig selv. Bogen er let at læse med sit klare, præcise, provokerende sprog fra 12 år og opad. Den vil med lidt held gøre livet lige så surt for alle disse middelmådige magthavere på alle niveauer, som det kommunistiske manifest gjorde det i 1848.« - lektørudtalelse af Martin Hjelmborg. Andre bøger fra forlaget HELIKON: Søg på forfatternavnene: ""Vico"", ""Machiavelli"", ""Stirner"", ""Dietrich Eckart"", ""Svetlana Wolder"", ""Gustave Le Bon""

  • af Dale Carnegie
    225,95 kr.

    Vi mennesker lever ofte med bekymringer og har vaner der understøtter disse i dagligdagen. Det hæmmer vores evne til at tænke positivt, i muligheder - og i konkrete mål. Med Dale Carnegies fascinerende og tidløse bog - Lev livet uden bekymringer - får du hjælp og råd til, hvordan du kan eliminere dårlige vaner såsom, angst og frygt - og i stedet opleve en bekymringsfri fremtid. Bogen er fyldt med råd, vejledninger og praktiske lektioner, som du vil kunne bruge resten af livet - og som vil give dig en gladere dagligdag.Læs om hvordan du ændrer en dagligdag med søvnløshed, melankoli og træthedsfølelse til i stedet at tænke positivt og styre herimod ønsker og mål. Oplev, hvordan du reducerer dine bekymringer, får bedre søvnrytme og får værktøjer til at tænke og arbejde mere effektivt og konstruktivt. Begynd eventuelt med denne påstand – ”næsten 80% af det vi bekymrer os om bliver ikke til noget alligevel” Lær at bryde bekymringsvanen, og lev dit liv uden bekymringer. Der er ingen grund til at leve med bekymring og ængstelse, der forhindrer dig i at nyde et fuldt, aktivt og lykkeligt liv. Hvis du beslutter at følge bogens anvisninger vil du uden tvivl få indsigt til at lykkes bedre i livet – til gavn for dig, din familie, dine venner – og i dit arbejdsliv. Dale Carnegie har med bogen begået et tidløst mesterværk. ”Lev livet uden bekymringer”, er læst af millioner af mennesker verden over, og er i Danmark nu trykt i 19. oplag. I serien fra Dale Carnegie som også er udgivet på Paludans forlag, findes andre store klassiske bestsellere som ”Vind Venner – indflydelse og fremgang ”, og ”Hvordan du bliver en effektiv taler”. Dale Carnegies teorier anvendes som baggrund for personlig udvikling og på lederkurser verden over. Verdens førende erhvervsmand Warren Buffet sværger til Dale Carnegies teorier og har offentligt udtalt, hvordan det har formet hans liv – privat og i erhvervslivet. Er du nysgerrig efter mere, kan du læse om det på nettet.

  • - Viktor Axelsen
    af Nikolaj Albrectsen & Axelsen Sport Consult
    138,95 - 235,95 kr.

    Viktor Axelsen er Danmarks mest unikke sportsmand. Han er verdensmester og olympisk mester i badminton, begge dele uden at tabe et eneste sæt. Og han har vundet flere af de største turneringer i verdens næstmest spillede sport.  I 'Vindervilje' fortæller Viktor Axelsen om at være drevet af en særlig mentalitet. Han gør op med alt, der hedder plejer og søger konstant sportslig og personlig udvikling. I bogen fortæller han åbnet om at bruge utraditionelle metoder, begå fejl og lære af dem, have markante holdninger og tage opsigtvækkende valg både privat og professionelt.Han fortæller blandt andet om sin kontroversielle flytning til Dubai, om at skabe sit eget setup og samarbejdet med B.S. Christiansen, om at flyve fra en turnering i et isolationskammer og selvfølgelig også om sportslige højdepunkter.Samtidig brænder Viktor Axelsen for at motivere andre - fra sportsudøvere til erhversfolk. Med erfaringer fra sin succesfulde karriere og konkrete råd vil inspirere læseren til at jagte sit fulde potentiale.

  • - En forældreguide
    af Maria Baldus
    121,95 kr.

    Du er dit barns bedste lærer. Du har nøglen til at hjælpe dit barn til at opleve skolesucces og trives med skolens udfordringer. Nu kan du få en lærers bedste tips til, hvordan du støtter dit skolebarn. Du får brugbar viden om skolen, klassen og undervisningen set med lærerens briller. Det er et ærligt indblik i, hvad det er for udfordringer, dit barn mødes af dagligt. Bogen indeholder komplette forældreguides, så du kan komme i gang med at skabe forandringer i dag. At blive god i skolen starter med, at man kan binde sine egne snørebånd, bære sin egen taske eller støvsuge en hel stue, og den slutter med, at man kan lave sine egne lektier, aflevere en projektopgave og være klar til en ungdomsuddannelse for til sidst at blive aktiv medskaber af samfundet. Det er i hjemmet, den styrke, børnene kan hente, ligger. Det handler altså om at begynde at fokusere på nogle af de egenskaber, som giver succes i skolen. De værdier skal trænes og øves og styrkes hjemme, for de værdier, I har hjemme, tager børnene direkte med over i skolen.Uddrag af bogen For de børn, som knokler med at acceptere, at i skolen bestemmer man ikke selv, i skolen skal der arbejdes hårdt, og at det ofte kan være svært og kedeligt at lære nyt, er det svært at gå i skole. Når man som barn og elev kæmper med skolens krav, er det ikke, fordi man er på tværs eller bare ikke vil, det er, fordi der er noget, som man ikke har lært, noget som nogle af de andre børn har lært. Det er, fordi nogle børn bliver fanget i følelser af modstand, og de følelser holder dem tilbage, både tilbage fra at arbejde med opgaverne, og derfor tilbage fra at lære noget. Om forfatteren Maria Baldus er uddannet lærer og har virksomheden God i Skolen, hvor hun rådgiver skoleforældre i, hvordan deres børn får succes i skolen og trives med dens udfordringer. Privat er hun gift med Thomas, mor til Storm på 2 år og engageret bonusmor til Viggo på 13 år og Viola på 9 år.

  • - Forny dit liv, og gør det, der virker for dig
    af Andy Cope & Andy Whittaker
    103,95 - 111,95 kr.

    At være fantastisk, succesrig og glad handler ikke om at lave om på dig selv – det handler om at finde ud af, hvad der virker for dig og gøre mere af det. Kunsten at være fantastisk er propfuld af gode råd, konkrete eksempler, citater, morsomme indslag og vigtige spørgsmål for at få dig til at tænke over dit arbejde, forhold og livet. Du vil opdage, hvad dine styrker er, lære hvordan du kan udnytte det du har på bedst mulig vis, finde ud af hvor du gerne vil hen og tage nogle konkrete skridt mod din fantastiske fremtid. Læs den. Tag ved lære af budskaberne. Resultaterne vil give positive resultater i alt, hvad du foretager dig. Bare vær dig selv. På en fantastisk måde.

  • - Fra drøm til virkelighed: 8 trin til flere klienter, mere synlighed og en højere indtjening
    af Majken Juhl Jensen
    177,95 - 380,95 kr.

    Denne bog giver den nødvendige viden om, hvad der skal til for at starte op som selvstændig coach - og få success med det. Bogen har en på én gang inspirerende og konkret tilgang, der gør den tilgængelig og anvendelig for enhver, som vil fra tanke til handling og rykke fremad med deres coachfirma.

  • - Elsk hverdagen og nå dine mål
    af Petter A. Stordalen
    144,95 - 214,95 kr.

    ELSK HVERDAGEN OG NÅ DINE MÅLEt liv består i snit af 30.295 dage. De allerfleste af dem er hverdage. Alligevel lever de allerfleste for weekenderne, De lever for fredag. Ifølge Petter Stordalen bliver livet langt bedre, hvis man laver for mandagene. Mandag er dagen for at skabe, realisere og give livet mening. Det er om mandagen, der skal bygges drømme. I Endelig mandag deler Stordalen de teknikker og leveregler, som har gjort ham til en af Nordens mest succesrige erhvervsmænd. Levereglerne er blevet til ud fra de erfaringer, han selv har gjort sig, og ud fra en stor åbenhed i forhold til, hvor man som menneske og leder kan hente læring. Med kapitler som ’Vær naiv’, ’Følg ikke drømmen’, ’Sørg altid for at være den dummeste i lokalet, fortæller han, hvordan du får det bedste ud af både dig selv og menneskene omkring dig – hver dag. · Petter Stordalen er en af Nordens mest succesrige forretningsmænd. I 2019 kom han for alvor ind i danskernes bevidsthed, da han købte rejsebureauet Spies og hotel Villa Copenhagen.Endelig mandag er skrevet i samarbejde med Ole-Martin Ihle. NB: Opdateret med forord fra Petter Stordalen 2021

  • - En livshistorie
    af Svend Aage Petersen
    82,95 - 177,95 kr.

    Skal man affinde sig med sin skæbne? Kan man vise verden sit sande værd, selv når alle kun ser ens mangler? Da Svend en vinterdag i 1911 blev ramt af en frygtelig ulykke, virkede hans liv forudbestemt til at forsvinde i glemslen. Et alvorligt fysisk handicap var dengang normalt lig en enkeltbillet til samfundets nederste lag. Han ville det anderledes, og tog kampen op, og endte med at få succes og indflydelse. Historien om Svends kamp for anerkendelse på godt og ondt, er beretningen om hvad stædighed og vilje kan udrette mod fordomme og snæversyn. Om rejsen fra fattiglem til millionær. Om at tro på sig selv, uanset omkostningerne.

  • - Opfordring til ungdommen
    af Alain Badiou
    79,95 - 110,95 kr.

    Er ungdommen i dag blevet forfalden til selvdisciplinerende, kalkulerende og lydig karrieretænkning på den ene side og øjebliksnydelse, manglende visioner og sammenhæng på den anden? Det spørgsmål stiller den franske filosof Alain Badiou i dette essay om det sande liv. Badiou undersøger, hvad det vil sige at være ung i dag, og hvorfor både drenge-mændene og kvinde-pigerne mangler overgangsriter, der kan modvirke en uendelig ungdom eller en for tidligt udviklet kvindelighed. Han opfordrer de unge, der står på kanten mellem en kendt verden, som de endegyldigt må ødelægge, og en ukendt verden, som de må opfinde, til at befri sig fra besættelsen af social og økonomisk succes og umiddelbar nydelse. Badiou vil ”fordærve” de unge for at vise dem, at de kan gribe chancen og ændre verden.

  • af Laura Baldini
    137,95 - 199,95 kr.

    New York, 1928. Unge Esty får lov til at hjælpe med at blande salver i sin onkels værksted i baghaven. Hun eksperimenterer med dufte og olier og skaber sin egen creme, som hun sælger på et klapbord på stranden i Long Island. Det bliver hendes første succes. Fra da af kalder Esty sig Estée, flytter fra Queens til Manhattan og får endelig fat i en af de eftertragtede stande i det fornemme stormagasin Saks. Med originale ideer og en uendeligt stor arbejdsindsats tager pigen fra Queens New York med storm. Men succes kommer med en høj pris. Det kan koste hende hendes livs kærlighed...Estée Lauder var et marketinggeni og forud for sin tid. Som den første distribuerede hun for eksempel gratis prøver af sine produkter i skønhedssaloner, hotellobbyer og i metroen. Time Magazine udnævnte Estée Lauder til et af de 20 største forretningsgenier i det 20. århundrede. Firmaet er den dag i dag familieejet, med den tredje Lauder-generation ved roret. ’’Historiens enestående kvinder’’ er en serie, som i romanform fortæller om en række bemærkelsesværdige kvinder, der – udover at være enestående på hver deres område – har skabt historie, der inspirerer den dag i dag.Om forfatteren:Laura Baldini alias Beate Maly har udgivet en lang række historiske romaner og krimier, der har taget læserne med storm. Hun er gift og bor i Wien med sin mand og tre børn.

  • af Hans Egeskjold
    130,95 - 151,95 kr.

    Min store passion i livet: jagt og vildmarksoplevelser i Canada, er grundlaget for denne bog. I 2003 udgav jeg: Bjørnejagt i Canada. Og allerede dengang var jeg bevidst om, at min lyst til at fortsætte oplevelserne nok aldrig ville høre op. I denne bog har jeg samlet en række fortællinger, som ikke bør lade læseren i tvivl om, at jagt i den canadiske vildmark ofte kommer til at handle om alt muligt andet – end jagt. For: Jagt er jagt. Det er ligesom med vejret. Der gives ingen garantier for succes. Men succes er også meget andet end et gevir på væggen eller et flot bjørneskind på stuegulvet. Det er med dette indtryk af mangfoldighed i tekst og fotos, bogens fortællinger bør læses. Uddrag af bogen Øje for øje! Tand for tand! Hævnmotiv eller ej! Bjørn eller ulv. Skurken skulle findes og stilles til regnskab! Bevæbnet med en riffel egnet til formålet, en Marlin 444S, fulgte farmeren hestenes spor gennem terrænet. På det tidspunkt af dagen viftes dalens lunere luft bort af køligere luftstrømme fra bjergene, så farmeren kunne ikke præcist afgøre, hvorfra stanken fra et dødt dyrs indvolde kom. Men han vidste, at det første, en bjørn eller et Koppel ulve mæsker sig i, når et bytte er nedlagt, er indvoldene. Denne lugt ramte farmeren, som en forhammer! Om forfatterenVokset op på Sydfyn i 1950’erne med skov, sund og strand uden for hoveddøren; det var dengang, elektronikkens velsignelser bestod i et radioapparat og, gik det højt, et sort-hvid-tv på stuegulvet. Jeg var en fysisk meget aktiv dreng. Og havde jeg været en dreng i tiårsalderen i dag, ville jeg højst sandsynligt have fået mig en diagnose! Mit indhold i barndomsårene bestod af få ting. Duften af krudtrøg og skovbund, vindens hvisken i træernes bladhæng og den tids sentimentale countrymusik, og så elskede jeg julehøjtiden. Det gør jeg stadig. Skolegangen betød mindre. Faktisk slet ingenting. I timerne drømte jeg mig ind i Nordamerikas store skove. Jeg lovede dengang mig selv, at der ville jeg over engang. Og det kom jeg.

  • - En selvhjælpsbog til at opnå succes i hverdagen
    af Jonathan Myint
    123,95 - 144,95 kr.

    Jones er hovedpersonen i bogen, hvor mange drømme, livet på nakken og opnåelse af succes bliver fortalt. Drømme kan være et springbræt mellem fremtiden og fortiden. Hjernen er det højeste elementære succesfaktor. Når vi kan regulere dens stimuli til positive eller fremme tankerne til ro, vil vi have nemmere adgang til håndtering af ens eget liv. Med rutiner, som er proaktive for fremmelsen af succesindikatoren, vil rutiner og vaner være de fysiske skridt. Hjernen og tankerne er de psykiske skridt til opnåelse af succes. Når vi er bevidst omkring valg af handlinger, vil vi kunne være i stand til at styre tankerne og samarbejde med hjernens celler. Selvdisciplinen er altafgørende for succes. Når vi kan tilsidesætte vores egne behov for at have sindet i tanke til succes, vil succes være slutpunktet.Uddrag af bogen Fred i sindet kan reguleres som at have alt i tålmodig tilstand. Flyd som vandet og bring vanedannelsen til ensrettet bølgegang. Når alt er ensrettet, har vi alting i fineste orden og vi kan balancere os gennem hverdagen. Lad os indbringe sindet til at være retningen og inspirere tankerne til at flyde. Hvad er kriterierne for succesfaktoren, Vi kan også tage udgangspunkt i ens hjem. Ens hjem er ens personlighed. Når hjemmet er rodet til, er hjernen også rodet til. Ens hjem er et spejlbillede af, vores ideelle personlighed. Nutidens mennesker elsker planter og dens virkning for et godt og stilrent hjem. Om forfatteren Jonathan Myint er en ambitiøs, ung, businessminded person, der er skabt af vand og sand. En person, der tænker meget på sin familie, lever af at drømme og realisere drømmene til virkelighed. Skabt af naturen og vanskabt af havets turbulens.

  • - Syv greb, når det virkelig gælder
    af Petter A. Stordalen
    214,95 kr.

    Modgang kan give nye muligheder! Med pandemien som et dramatisk bagtæppe deler Petter Stordalen ud af egne og andres erfaringer med krisehåndtering.For Stordalen blev coronapandemien en økonomisk mavepuster af de helt store. Men det er ikke første gang, han har mødt modgang. Hvordan håndterer han det uventede? Hvordan holder han skruen i vandet, når livet foretager en U-vending, og alt pludselig er usikkert? Og hvorledes mener han, at en mislykket rumrejse kan hjælpe os med at komme helskindet igennem en krise? Ud fra begreber som ’Nødbremsen’, ’Tillid er king’ og ’Find din blå planet’ viser Stordalen med sin sædvanlige energi, hvordan modgang kan give nye muligheder – selv når det virker, som om omgivelserne har givet op. Apollo-metoden giver læseren et sjældent og spændende indblik i Stordalens forretningsfilosofi og i hans måde at drive forretning på. Mange af hans principper kan overføres til andre områder af livet, enten på jobbet eller privat, og der er i bogen mange inspirerende råd til selvudvikling.PETTER A. STORDALEN er en af Nordens mest succesrige forretningsmænd. I Danmark har han mest været kendt for at ejehotelkæden Nordic ChoiceHotels. I 2019 kom han dog for alvor ind i danskernes bevidsthed, da han købte rejsebureauet Spies og derudover står bag det store hotelprojekt, Villa Copenhagen, i det nedlagte hovedpostkontor i København, der åbnede i 2020 under coronakrisen.

  • af Zimon August Sepnors
    172,95 - 272,95 kr.

    Uanset hvilke fysiske, følelsesmæssige, psykiske eller åndelige udfordringer, du har i dit liv lige nu, så er der én simpel ting, som vil hjælpe med dem alle sammen. Nemlig kærligheden. Vi har fået tudet ørerne fulde af, hvor vigtig kærligheden er af alle religioner. At selvkærlighed er essentielt, når det kommer til en sund krop og sind. At kærligheden er det vigtigste i vores forhold. Men hvor er håndbogen til kærligheden? Hvorfor har vi fået nøglerne til den fineste gave, men ikke fået vist, hvordan vi skal bruge og leve den? Et lys til at vise vejen igennem mørket? Nu får du mit bud på en håndbog i kærligheden, kære kærlighedsgeneration. Håndbogen vil ikke fortælle dig, hvordan du får en kæreste, taber dig 10 kg på 10 dage eller blive en bedre forælder ... Dog måske alligevel, fordi alt sammen kan ske eller ikke ske ved hjælp af kærlighedens kraft med større lethed og flow end uden. Bogen er en invitation til dig, til at gå på opdagelse i veje og stier, som du tidligere har ladet være utrådte af frygt og tvivl for at træde ind i det strålende lys af kærlighed. Håndbogen vil gå igennem forskellige temaer såsom helbredet og kærlighed, penge og kærlighed, samt selvkærlighed. På den måde bliver kærligheden både praktisk og lettilgængelig i din hverdag.

  • - Hvad er network marketing og hvordan opnår du resultater?
    af Camille Hammerich
    117,95 - 216,95 kr.

    Når du kender din drøm - så skal du til at tage handling på den. Mange opnår deres drømme med network marketing. Med denne bog får du forståelse for mere end bare branchen network marketing, nemlig også hvad der skal til for at opnå din drøm. Kender du din drøm? Er du klar til at gøre ALT for at opnå den? Så skal der arbejdes ... med mindset og mange andre ting. Bogen giver dig mange ting at tænke over - alle ting som du skal forholde dig til for at få succes i livet - for at opnå din drøm. Jeg håber at min bog vil hjælpe dig på din vej til din drøm.

  • af Sabrina Jensen
    160,95 kr.

    Ønsker du at have mere økonomisk frihed til at gøre det, som du gerne vil, uden at skulle bekymre dig om hvorvidt du har råd til det eller ej?Ønsker du at opleve på egen krop, at du har evnen til at tiltrække flere penge ind i dit liv?Ønsker du at have en formular, som du kan bruge igen og igen til at manifestere flere penge – fordi den virker HVER GANG?Ønsker du at modtage 5.000 kr. i uventet indkomst om 4 uger? Eller hvad med 50.000 kr. i uventet indkomst om 6 måneder? Eller lyder 500.000 kr. i uventet indkomst om 1 år mere attraktivt?Denne bog er for dig, der:Oplever at du har økonomiske udfordringer, som gør at du ikke har de penge, som du gerne vil have.Ikke ved hvordan du skal tiltrække flere penge.Er usikker på, hvordan det nogensinde skal lade sig gøre, og lader tvivlen vinde over dit ønske.Gerne vil have flere penge til at forkæle dig selv og dine kærerTror at den eneste måde, du kan blive millionær ved at vinde den helt store gevinst i LOTTO.har også erkendt, at du taber flere penge på spil og tipstjenester end du har vundet.Er parat til at gøre, hvad det kræves for at tiltrække flere penge ind i dit liv.

  • af Morten Krøger
    130,95 - 207,95 kr.

    Mikkel er en succesfuld advokat, som efter en våd aften hos sin kommende chef tilfældigt møder en smuk ung kvinde. Natten får skæbnesvangre konsekvenser og ændrer Mikkels liv for evigt. Romanen omhandler samtykkeloven og prøver at diskutere, hvor svært det kan være at finde ud af, hvad er ret, når en sag kan koges ned til ord mod ord.

  • af Kim Risør
    123,95 - 149,95 kr.

    Hulebys lokale geni, Frederik med øgenavnet Fessor, har store planer om at blive en kendt influencer med en stor følgerskare, der kan sikre ham såvel reklameindtægter som succes i sine egne og kærestens øjne.Først er han dog nødt til at bekæmpe sine dødsfjender, så han kan fokusere på opgaven og komme frem i verden med sine mange anskuelser og meninger.At eliminere sine modstandere er ikke noget, han kan klare selv, så han sælger sin sjæl til fanden for at få løst opgaven. Og fanden arbejder ikke gratis.Da det hele stikker af, får Fessor brug for hjælp fra sit store idol i Slænget: Dunner.

  • - En roman om tilfældets tilfældigheder
    af Jørgen W. Frøhlich
    147,95 - 213,95 kr.

    Simon er eneste familiemedlem, der formår at undslippe de tyske nazister. I et handlingsmættet forløb beskrives hans flugt op gennem Tyskland og videre til Danmark, efterladende fodspor af skyld og skam.Trods succes, karriere og elskerinder indhentes Simon af et mentalt og fysisk sammenbrud, da hans chokerende hemmelighed afsløres. Han mister alt.Pigen på balkonen er fiktion. Men bygger på bagtæppet af virkelige begivenheder. Hovedpersonen er blandt de sidste øjenvidner til nazisternes jødeforfølgelser og troen på et fristed i Israel, der lever i konstant krigstilstand, afbrudt af spredte perioder med fred. Landet, som skabtes af verdens dårlige samvittighed. Følg Simon i krig og kærlighed: fra ung pioner til ældre millionær i Israel. Og som harmonisk oldefar i Danmark. I en lang rejse mellem svig og tilgivelse, mellem storhed og fald og mellem tragedie og lykke. Manden med det forpligtende mellemnavn ”Immerglück”!

  • - En ekstra dimension af bevidsthed
    af Chanell Helena
    295,96 kr.

    Et dybdegående og mærkbart livsskifte er altid inde for rækkevidde. Sandheden om din krop, er et hovedværk indenfor selvhealing og lederskab.Lederskab er omdrejningspunktet for mirakler, der gør det muligt at aktiverselvhealing, genere vækst og skabe udvikling. En ekstraordinær dimension af bevidsthed, gør det uopnåelige, opnåligt.

  • af Lars Hee
    118,95 - 237,95 kr.

  • af Oliver Gantfeldt
    117,95 kr.

    I denne bog forklarer Oliver Gantfeldt dig, om de 4 trin du skal igennem, for at få det du gerne vil have. Hver gang du har fået noget i dit liv, så har du været igennem disse 4 trin. Nu kan du begynde at bruge dem bevidst. Det er en kort, lille praktisk bog, som du kan have med dig over det hele. Brug disse 4 trin og se magien ske i dit liv!

  • - Til et rigere og mere succesfuldt liv – opnå alle dine drømme!
    af Frank Vaabengaard
    176,95 kr.

    Sådan!, du fandt den – bogen der giver dig de bedste værktøjer og metoder til selvindsigt og målsætning. Få succes i alle livets forhold! - Uanset hvad det måtte være du vil - så får du lige her alle de bedst virkende metoder til lige netop det - Succes!. Ved at arbejde fokuseret med din selvindsigt, skaber du samtidig en solid basis for ny selvtillid, drive, og succes i alle livets forhold...Forfatteren tager dig her med på en nemt forståelig rejse gennem din psyke, kvantemekanikken, law-of-attraction, law of compensation, og hvorfor du ikke er lykkes med (whatever) endnu?! samt forklarer dig endvidere nemt, logisk og forståeligt funktionerne bag – og hvorfor metoderne i bogen så også virker så godt. ADVARSEL: Læsning af denne bog betyder at DIT liv vil ændre sig, uanset om du følger øvelserne i bogen eller ej - alene ud fra den viden du bliver præsenteret for og husker. Den viden du altid har ledt efter, den er lige her… bare husk, der er ingen vej tilbage til den du var før!!

  • af Birgit Friis
    88,95 - 216,95 kr.

    Bogen handler om, hvilke resultater du kan skabe såvel i dit arbejdsliv som i dit private liv, ved at være i kontakt med din sjæl og tage det spirituelle lederskab. Birgit Friis, som af mange anses for at være en af de mest erfarne og kompetente Business og Life coaches i Danmark, giver i denne meget personlige og ærlige bog, sine mangeårige erfaringer som ledelseskonsulent og spiritual wingman i IBM videre.Hun sætter fokus på, hvor vigtigt det er for motivationen og arbejdsglæden at skabe meningsfuldhed i hverdagen og hvordan det er med til at skabe robuste mennesker der styrker bundlinjen.Birgit fortæller også åbent og ærligt om hendes egen spirituelle opvågnen, og hvilken indflydelse det har haft på hendes karriere såvel som i hendes private liv. Hun giver konkrete eksempler på aktiviteter ledere kan bruge for at styrke sammenhængskraften i virksomheden og skabe meningsfulde jobs.Samtidig guider hun dig gennem forskellige øvelser, der kan hjælpe med at integrere spiritualiteten i hverdagen. Birgit afslutter med at dele ud af hendes mentale værktøjskasse som har været en del af fundamentet for hendes virke og hjørnestenen i arbejdet med at skabe robuste og hele mennesker.

  • af Caroline Grundtvig
    130,95 - 187,95 kr.

    Ærlighed, selvansvar og udvikling beskriver Mor, red dig selv ganske godt. Du bliver taget i hånden igennem Carolines refleksioner omkring hendes eget liv og den læring, hun har tilegnet sig af både succes og udfordringer. Mor, red dig selv lægger vægt på, at der ikke findes nogen færdig opskrift på, hvordan du skal leve dit liv, men inviterer dig til at undersøge din inderside og blive klogere på, hvem du er. Du er nemlig den eneste, der kan ændre dit liv. Mor, red dig selv udspringer af den spirituelle tilgang til livet og fokuserer på, at vi har hver vores sandhed. Ingen drømme er for store, og det, du mærker, er sandt for dig. Uddrag af bogen Jeg har taget mange valg fra hjertet, hvor jeg ikke fik det resultat, jeg tænkte, jeg ville få, for eksempel, som jeg nævnte tidligere, med meditationer. Men jeg tror på, at når vi tager valg fra hjertet, så er vi på rette vej. De valg, du tager, leder dig til noget nyt. Jeg har slået mig selv mange gange oven i hovedet, fordi resultatet ikke var der. Så til dig vil jeg blot sige, lad være. Lad være med at slå dig selv oven i hovedet. Men fejr, at du tog et valg ud fra dit hjerte, og så se, hvor det fører dig hen. Du skal ikke kende vejen. Du skal blot tage det næste skridt. Om forfatteren Selvudvikling, mod og sårbarhed er nogle af Caroline Grundtvigs leveveje. Hun lever sit liv fra hjertet og tror på, vi alle har hver vores unikke sandhed med uendeligt potentiale. For Caroline er hver en begrænsning en mulighed for udvikling. Det er et valg om forandring, hun træffer hver dag.

  • af Kate Rothwell
    137,95 - 187,95 kr.

    Alt, hvad Griffin Calverson nogensinde har rørt ved, er blevet forvandlet til guld, men hans succes i livet har kun isoleret ham. På trods af sine millioner er han dybest set helt alene og ønsker det ikke anderledes – indtil han møder Araminta Woodhall, hvis sensuelle skønhed sætter hans hjerte i brand. Griffin elsker hende hinsides al fornuft, men ifølge reglerne i hans sociale klasse kan de ikke gifte sig. Araminta accepterer imidlertid ikke blot at være hans elskerinde. Araminta er vokset op i trange kår og har lært at være stærk i modgang – hendes mod og stolthed har altid hjulpet hende igennem. Måske er Griffin Calverson hendes eneste svaghed, men også hendes eneste helle i denne verden. Hun kan ikke få sig selv til at tage afsked med ham … og hun vil ikke lade sig nøjes med mindre end hans absolutte kærlighed.Uddrag af bogen Han kiggede op, og hans blik gled langs strækningen af en overpyntet trappe, der førte til værelserne ovenpå, til skyggerne ved toppen, hvor en kvindes skikkelse stod, urørlig, og kiggede ned. Du gode Gud, så rygterne var sande. Dette var, hvor kvinden var havnet. Man kunne ikke tage fejl af den yndige kurve, der gik fra talje til hofte. Den elegante placering af hovedet lagt let på skrå, set i en silhuet, matchede det minde, der sommetider distraherede ham. Araminta. Hvad fanden havde hun gang i med at arbejde her? Hvis han genkendte hende, genkendte hun måske ham. Han måtte tale til hende. Han begyndte at gå hen mod trappen, mens han undertrykte sin pludselige, uforudsete iver. Egedøren bag ham åbnede. Araminta forsvandt i skyggerne i hallen ovenpå.Om forfatteren Kate Rothwell er prisvindende forfatter, der også udgiver under navnet Summer Devon. Hun skriver flere forskellige typer kærlighedsromaner, bl.a. historiske.

  • - 27 Brugbare Øvelser - der kan gøre dit næste år til det mest udbytterige år - ... nogensinde !
    af Dann Sommer
    127,95 - 250,95 kr.

    Ingen hokus-pokus og løftede pegefingre her ... 27 Gode Råd med konkrete værktøjer - lige til at gå til ... Blandt forfatterne finder du adskillige dygtige coaches, en mentaltræner, en hypnose-terapeut, en erhvervsrådgiver, en mentor, en sexolog, en tankefeltterapeut og en kropsterapeut ! Bogen indeholder ialt 27 forskellige råd og 27 brugbare, let tilgængelige, øvelser. Så der er nok at vælge imellem - uanset hvilken situation du befinder dig i. Med forord af Carsten Vagn-Hansen, ´Radio-Doktoren´ Bogen er blevet til i et tæt samarbejde i et non-profit netværk af professionelle coaches, rådgivere, behandlere og konsulenter. Ti kr. fra hvér solgt bog går til velgørende formål. Læs mere herom på : www.et-udbytterigt-liv.dk Vores opfordring til dig er : ... prøv det, gør det ! Fordi, samtlige af rådene i denne bog er gennemprøvede - og virker ... !

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.