Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Tidlige 20. århundrede

Her finder du spændende bøger om Tidlige 20. århundrede. Nedenfor er et flot udvalg af over 2.608 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - livet på samfundets bund
    af Hans Gregersen
    297,95 kr.

    "Vigtig og velfortalt danmarkshistorie" 5 hjerter, PolitikenUnderdanmark - livet på samfundets bund er en noget anden danmarkshistorie end den gængse, for det er ikke konger, adelige eller andre personer fra Overdanmark, der er det centrale. Det er derimod den store majoritet af underdanskere, der udgjorde samfundets nederste klasser - tiggere, fattiglemmer, prostituerede, natmænd, bødler, rakkere, fæstebønder, landarbejdere, husmænd, tyende på land og i by og de første industriarbejdere. Nok havde de forskellige livsbetingelser, men de var fælles om at kæmpe en daglig kamp for at overleve. Fokus i beretningen om Underdanmark er lagt på tiden fra omkring 1600 frem til Steinckes socialreform og Kanslergadeforliget i 1933. ”Underdanskerne” præsenteres i fire hovedkapitler: De elendige, De udstødte, De tjenende og De arbejdende, og tager udgangspunkt i de mange personberetninger fra samfundets nederste klasser. Blandt de mange ellers anonyme og miserable skæbner findes dog også fynboen Hans Christian, der siden blev en verdensberømt eventyrdigter. Underdanmark præsenterer et Danmark, der ikke længere findes, men giver den moderne velfærdsdansker indsigt i, hvor fysisk og psykisk belastet tilværelsen var for en stor del af den danske befolkning for ikke mere end 100 år siden.

  • af Louis-Ferdinand Celine
    122,95 - 189,95 kr.

    Louis-Ferdinand Célines hidtil upublicerede roman "Krig" – om krigens gru og rædsler – udkom første gang i 2022, hvor den i Frankrig blev en af årets største litterære begivenheder. Nu er romanen klar på dansk, og den er med forord af Lilian Munk Rösing."Romanen er en verdensnyhed, og den er ganske suveræn." PolitikenFerdinand såres ved Flandern under Første Verdenskrig. Han vågner op i slagmarkens søle og får på trods af en øredøvende indre larm og stærke smerter kæmpet sig til den nærmeste by, hvor han indlægges på et felthospital. Her møder han sygeplejersken L’Espinasse, som snart både forgriber sig på ham og påtager sig at pleje ham. Sammen med Bébert, en anden såret soldat, får Ferdinand gradvis tillempet sig udgangstilladelse, men livet uden for hospitalets mure er ikke meget mere opmuntrende end livet inden for murene."Krig" er en roman om de nedrige drifter og forfærdelige sider af menneskeheden, som krigen får frem. Det er en roman om at undslippe døden, men miste alle illusioner og troen på det gode i mennesket undervejs.Louis-Ferdinand Céline er en af Frankrigs største modernistiske forfattere. Han deltog selv i de hårde kampe mod tyskerne i Flandern under Første Verdenskrig.”En uomgængelig tekst af sjældent høj litterær karat.” Information"Krig" udgives i Gyldendals Lunar-serie. Gyldendal Lunar er en serie for litteraturhistoriens mørke klassikere. Det er værker, der sprænger normer og former, fra alle tider og alle dele af verden. Gyldendal Lunar er serien for de skæve, de dystre, de vilde, de dunkle og grænsebrydende værker. Gyldendal Lunar er undergrundsværker, der lyser op i mørket.

  • af Roy Jacobsen
    138,95 - 237,95 kr.

    I et fattigt kvarter i Oslo under den tyske besættelse vokser en flok børn op under trange og nådesløse kår. De hutler sig igennem tilværelsen ved at svindle og stjæle efter alle kunstens regler. Og de viger ikke tilbage for også at udnytte tyskerne. Men som krigsårene går, og voksenlivets alvor begynder at trænge sig på, må de hver især finde deres plads i en tumultarisk verden.I De uværdige tegner Roy Jacobsen et både varmt og brutalt portræt en barndom i en desperat tid.Roy Jacobsen har to gange været indstillet til Nordisk Råds litteraturpris og blev, som den første nordmand nogensinde, i 2017 shortlistet til Booker-prisen for romanen De usynlige. Hans bøger er oversat til 43 sprog.

  • af Kristin Harmel
    113,95 kr.

    Finalist i Goodreads Choice Awards for bedste historiske romanEn gribende roman om en ung kvinde, der hjælper hundredvis af børn med at flygte fra nazisterne, baseret på en virkelig historie fra anden verdenskrig.Den unge Eva må i 1942 flygte fra Paris, fordi hendes far, som er polsk jøde, bliver arresteret. Flugten fører hende til en lille landsby, hvor hun kommer med i en modstandsgruppe, der smugler jødiske børn over grænsen til Schweiz. I forbindelse med flugten får børnene ny identitet, og for at deres oprindelige navne ikke skal blive glemt for eftertiden, skriver Eva og hendes ven Rémy dem ind i en gammel bog ved hjælp af kodeskrift. Mere end 65 år senere arbejder Eva som bibliotekar i Florida. En morgen ser hun til sin store overraskelse et fotografi i avisen af den gamle bog med børnenes navne. Bogen er nu placeret på et bibliotek i Berlin, og den ser ud til at indeholde en kodeskrift, men forskerne ved hverken, hvor bogen kommer fra, eller hvad koderne betyder. Kun Eva kan svare på gåden – men har hun kræfter nok til at opsøge gamle minder om krigens grusomheder?”En hjertegribende fortælling om overlevelse og heltemod.” – People Magazine”Hvis du elskede Martha Hall Kellys Blomstrende syrener og Kristin Hannahs Nattergalen, vil du også elske De glemte børns bog. Anbefales til alle fans af historiske romaner om anden verdenskrig.” – Library Journal”Kristin Harmels bøger vækker glemte, men hjerteskærende ægte historier fra anden verdenskrig til live, altid med et drys af spænding og kærlighed.” – Booklist

  • - erindringer
    af Tove Ditlevsen
    130,95 kr.

    I sin tredje erindringsbog vender Tove Ditlevsen tilbage til sin ungdom og fortæller om det kærlighedsløse ægteskab med Viggo F., om forelskelsen i den sværmeriske Ebbe, som hun får sit første barn med, og om lægen Carl, som hun gifter sig med.

  • af Kristin Hannah
    137,95 kr.

    Et gribende portræt af to søstre i det besatte Frankrig under 2. verdenskrig og de ofre, de er villige til at bringe for deres land og dem, de elsker. I den lille franske by Carriveau i året 1939 er Vianne Mauriac alene tilbage med sin datter Sophie, efter at hendes mand, Antoine, er taget til fronten. Da tyskerne besætter store dele af landet, må Vianne vælge imellem at opgive deres lille hus eller have en tysk kaptajn indkvarteret. Og det er bare det første af en række svære valg, hun må træffe for at beskytte sig selv og sin datter, mens hun venter på nyt om Antoine. Viannes lillesøster Isabelle er hos deres far i Paris, da tyskerne invaderer byen. Sammen med tusindvis af andre parisere forlader hun byen og drager til fods mod Carriveau. På vejen oplever hun krigens gru på nærmeste hold og møder en ung modstandsmand, som hun forelsker sig hovedløst i. Men da han svigter hende, må hun blive hos Isabelle i Carriveau, hvor hun involverer sig i modstandskampen og gang på gang sætter livet på spil for at redde andre og for et frit Frankrig. Pressen skriver: »Det er en tåreperser. Læs 30 sider, og du har brugt lige så mange Kleenex!« ***** – Femina »Kristin Hannah veksler fermt mellem skildringerne af søstrenes forskellige attituder til besættelsen, krigen og tyskerne.« – Weekendavisen

  • af Rebecca Yarros
    102,95 kr.

    The Things We Leave Unfinished is a captivating novel written by the talented author, Rebecca Yarros. Published by Transworld Publ. Ltd UK on November 24, 2022, this book is a must-read for all book lovers. The narrative unfolds a mesmerizing story that keeps the reader hooked till the very end. Yarros, known for her unique storytelling style, has once again outdone herself in this latest offering. The genre of the book is a mix of mystery, romance, and drama, making it an engaging read for a wide range of audiences. The Things We Leave Unfinished is a testament to Yarros's literary prowess and is sure to leave a lasting impression on its readers. So, don't miss out on this literary gem from Transworld Publ. Ltd UK.

  • - En familiehistorie om skam, skæbne og tilgivelse
    af Lise Munk Thygesen
    267,95 kr.

    TOVE DITLEVSEN VAR MIN MORMOR er en fascinerende bog skrevet af Lise Munk Thygesen. Bogen, der blev udgivet i 2023 af Forlaget 28B, giver læseren et enestående indblik i forfatterens liv og forhold til sin berømte mormor, Tove Ditlevsen. Bogen falder ind under genren biografi, og den formår på fineste vis at skildre et komplekst og intimt familieforhold. TOVE DITLEVSEN VAR MIN MORMOR er mere end bare en bog; den er en rejse gennem tid og erindring, der vil røre ved hjertet af enhver læser. Denne bog er et must for enhver fan af Tove Ditlevsen og for dem, der ønsker at forstå mere om denne bemærkelsesværdige kvinde og hendes indflydelse på sin mormor. Takket være Forlaget 28B kan vi nu alle dykke ned i dette fascinerende familiedrama.

  • af Jillian Cantor
    63,94 - 138,95 kr.

    "En fantastisk page-turner." - New York Magazine I Østrig i 1938 må den unge Kristoff overtage sin jødiske mesters virke med at lave frimærker til tyskerne, da mester forsvinder under Krystalnatten. Selv om Kristoff sætter sit liv på spil, hjælper han den østrigske modstandsbevægelse med at lave falske identitetspapirer til jødiske familier. Da han midt i krigens brutale kaos forelsker sig hovedkulds i mesters datter Elena, må han finde en måde at redde hende og sig selv på.? I 1989 i Los Angeles støder Katie Nelson på sin fars frimærkesamling og sender den til vurdering hos eksperten Benjamin, som opdager et sjældent østrigsk frimærke fra 1940'erne på et brev, der aldrig er blevet afsendt. Katies far har Alzheimer's, så for at finde svar på, hvor det mystiske brev kommer fra, rejser Katie til Berlin, hvor muren netop er faldet. Her bliver hun konfronteret med en familiehistorie fuld af lidenskab og tragedie, der går på tværs af kontinenter og generationer.? "Opløftende på trods ? til læsere, der holder af at læse om anden verdenskrig." - Library Journal "Cantor væver dygtigt fortællingen om to forskellige verdener sammen. Det glemte brev er en rørende historie om kærlighed, opofrelse og mod." - Shelf Awareness "Håbefuld og gribende." - Booklist "Velskrevet historiefortælling og sympatiske karakterer." - Kirkus

  • af Karen Blixen
    43,94 - 308,95 kr.

    Årene på farmen i Kenya stod for Karen Blixen som de rigeste i hendes liv. Hun trivedes i den pragtfulde natur og blandt de indfødte, for hvem hun blev leder, lærer, mentor og dommer. Og det var her hun mødte sin elskede Denys Finch Hatton.Denne udgave af Den afrikanske farm er opdateret til gældende retskrivning

  • - Fortællinger om cykelløb
    af Jørgen Leth
    122,95 - 266,95 kr.

    Fra Coppi og Bartali til Vingegaard og Pogacar fra 1940’erne til 2020’erne, fortæller Jørgen Leth de seneste firs års cykelhistorie.“Jeg lægger det ind i cykelløbene, som jeg ser. Det er min historie. Cykelrytterne kører på cykel. De kører fra et sted til et andet. De kører op, og de kører ned. Den, der kommer først, har vundet. Undervejs sker der nogle ting. Så enkelt er det. Ud af disse enkle hændelser træder personer, som ser direkte ud af billederne i et forsøg på at lave noget uventet. Vi er klar til at se det og indramme det. Det bliver billeder i en ramme. Øjeblikke, som træder ud af sig selv for at blive noget af varig virkning. Vi gemmer disse øjeblikke. Vi gemmer dem for at tage dem frem og se på dem.”Jørgen Leth har gennem et helt liv skrevet om cykelløbets store øjeblikke, om forførelse og undergang, stjerner og vandbærere, rasende rivaliseringer og vilde martyrier. I samarbejde med forfatter og cykelkommentator Bastian Emil Goldschmidt samler han her tekster fra hele forfatterskabet – og lægger helt nye fortællinger til.

  • af Shelley Read
    222,95 - 227,95 kr.

    Smuk, tragisk, opløftende: Løb som floden er en hjertegribende coming-of-age roman om kvindelig styrke og ukuelighed med USAs grandiose natur som bagtæppe.1948, Iola, Colorado: En kølig efterårsmorgen er 17-årige Victoria Nash på vej mod landsbyen med sin vakkelvorne trækvogn fyldt med sæsonens sidste ferskner. Da hun nærmer sig et gadehjørne, stopper en gådefuld ung mand med tilsodet ansigt og ravnsorte øjne hende for at spørge om vej. Hun kunne være drejet til venstre eller krydset vejen. Men det gør hun ikke. ”Løb som floden,” hvisker han.Sådan begynder Shelley Reads opsigtsvækkende debut om en ung kvindes omtumlede tilværelse, fra hun forrådt flygter fra familiens farm op i bjergene og ud i vildmarken, til tragedien indtræffer og hun forsøger at genvinde alt hun har mistet. Løb som floden er en episk fortælling om kærlighed og svigt, moderskab og søsterskab, og i særdeleshed en storslået historisk roman om en enlig kvindes kamp for at forme sin egen vej gennem livet – og finde kærligheden, der hvor man mindst venter det.

  • af Jørgen I. Jensen
    43,94 - 247,95 kr.

    Den store danske komponists liv og værk sat ind i både et kulturhistorisk, musikalsk og personligt perspektiv. En præsentation som blev berømmet af pressen, da den udkom i 1991. Nu som paperback.

  • - Mine unge år
    af Jens Andersen
    187,95 - 293,95 kr.

    Om det har været skæbnebestemt er ikke til at sige, men det sidste halve år af sit liv, arbejdede Kim Larsen på en erindringsbog i samarbejde med forfatteren Jens Andersen. Heldigvis for os alle nåede de to at gennemføre en række interviews, hvor Kim Larsen åbnede op for historien sin barndom og sine rødder og ikke mindst for vejen til det store gennembrud med Gasolin. Deres mange samtaler danner basis for denne unikke og indsigtsfulde bog, som udkommer med familiens støtte og opbakning. Jens Andersen fortæller, at når de to skulle mødes, sad Kim Larsen altid klar i sit lille køkken i Odense med guitar, smøger og kaffe. Han fortæller også, at hvert møde blev afsluttet med en lille dramatisk cliffhanger, så der altid var noget at glæde sig til til næste gang. Gennem årene har mange bedt om lov til at skrive Kim Larsens erindringer, men den folkekære musiker har takket nej hver gang.  Jens Andersen kunne han dog ikke sige nej til, fordi han nærede meget stor respekt for hans forfatterskab og fordi, de havde en god kemi. Selvom de to ikke får lov at afslutte bogen sammen, så udkommer den nu i den ånd, der prægede deres unikke samarbejde og mange samtaler.

  • af Lucinda Riley
    118,95 - 227,95 kr.

    Den internationale bestsellerforfatter Lucinda Riley udfolder sit fortælletalent som aldrig før i dette medrivende første bind i en ny stor serie baseret på legenden om stjernebilledet De syv søstre. Schweiz 2007. Maia D’Apliese og hendes fem søstre er blevet kaldt hjem til deres barndomshjem Atlantis – en stor, smuk villa ved Genèvesøen – da deres elskede far, den sky mangemillionær, som de kalder Pa Salt, er død. De er alle blevet adopterede som små, og nu har Pa Salt efterladt dem hver især en ledetråd, der kan føre dem tilbage til deres sande ophav. Maias ledetråd fører hende til den anden side af Jorden, til en forfalden herskabsvilla i Rio de Janeiro i Brasilien. Rio 1927. Midt i byens storhedstid har Izabela Bonifacios far store forhåbninger om at gifte sin datter ind i aristokratiet. Samtidig arbejder arkitekten Heitor da Silva Costa på det, der skal blive den berømte Kristusstatue, og planlægger en rejse til Paris for at finde den rette skulptør til opgaven. Den lidenskabelige Izabela længes efter at se verden og overtaler sin far til at lade hende tage med Silva Costa til Paris, inden hun skal giftes. Dér, i Paul Landowskis studie og i Montparnasses livlige caféer, møder hun den ambitiøse, unge skulptør Laurent Brouilly og indser, at hendes liv aldrig vil blive det samme igen.

  • - Karen Blixen i Afrika
    af Tom Buk-Swienty
    118,95 - 308,95 kr.

    I Afrika kaldte de hende "The Lioness". Hun ankom i januar 1914 med store drømme om et nyt og frit liv, og forlod kontinentet ribbet for alt i 1931. I de 17 år, hun boede i Kenya, var hun gift med - og skilt fra - den svenske baron Bror Blixen-Finecke, der smittede hende med syfilis. Hun havde en lidenskabelig affære med den engelske adelsmand Denys Finch Hatton, og i ti år var hun direktør for Karen Coffee Company, en stor kaffefarm med flere hundrede ansatte. Med sin medrivende og store fortælleglæde og på baggrund af en indtil for nylig hemmeligholdt og omfattende brevkorrespondance, der gør det muligt at tegne et nyt og frisk portræt af LØVINDEN, skildrer Tom Buk-Swienty Blixens liv i Kenya, præget af økonomiske trængsler, storslåede safarier, fejlslagen høst, verdenskrig, faldende konjunkturer, skilsmisse, forelskelse, grænseløs kærlighed til landet og dets sorte befolkning – og tabet af det alt sammen. Farmen gik konkurs, Denys blev dræbt i et flystyrt, hun var dybt fortvivlet, forsøgte selvmord, men begyndte samtidig for alvor at skrive. Tilbage i Danmark skabte hun sig et verdensnavn som "story-teller".

  • af Kirsten Thorup
    118,95 - 221,95 kr.

    Efteråret 1942. Et overfyldt tog bevæger sig ned gennem det mørklagte Tyskland. Med om bord er den unge danske kvinde Harriet, som har efterladt sine to små sønner på et børnehjem i Ålsgårde og nu er på vej mod München. Hendes mand, Gerhard, er blevet skudt ned over Østfronten, hvor han kæmpede på tysk side mod kommunismen, og midt i sorgen brænder Harriet efter at handle, konfrontere sig med krigen, bidrage med noget. I München indkvarterer hun sig hos Gerhards tyske officerskollega Klaus og hans danske kone, Gudrun. Klaus er generalløjtnant i Luftwaffe, og ægteparret tilhører den nazistiske overklasse. I deres pragtvilla flyder sherryen, og interiøret er som i en hollywoodfilm. Men snart begynder de fornemme kulisser at slå revner, og en grusom virkelighed træder frem. Kirsten Thorups INDTIL VANVID, INDTIL DØDEN er en roman om kærlighedens og krigens galskab. Et portræt af en kvinde, som for enhver pris vil være loyal mod sin mand, men insisterer på at forholde sig neutral til nazismen – alt imens vold, angst og modstand spreder sig på den indre front: kvindernes og børnenes krig.

  • af Jeffrey Archer
    92,95 - 127,95 kr.

    INGEN KAN HOLDE PÅ EN HEMMELIGHED TIL EVIG TID. London, 1945. Englands befolkning holder vejret, mens Overhuset voterer om det er Harry eller Giles, der er den retmæssige arving til Barrington Shipping Line. Harry vender tilbage til Amerika for at promovere sin nyeste roman, mens Emma leder efter en lille forsvunden pige, hvis sande identitet for alt i verden skal holdes hemmelig. Parlamentsvalget står for døren, og Giles skal forsvare sit sæde i Underhuset men bliver chokeret, da han opdager, hvem modkandidaten er, og i sidste ende bliver det Sebastian Clifton, der må afgøre sin onkels skæbne. En velbevaret hemmelighed er tredje bind i Clifton-krøniken, en episk fortælling om magt, forræderi og familiebånd. ?Førsteklasses håndværk.? - Weekendavisen om Clifton-krøniken

  • af Harper Lee
    93,95 - 223,95 kr.

    "Skyd alle de skovskader, I vil, hvis I kan ramme dem, men husk at det er en synd at dræbe en sangfugl." Den lille sydstatsby Maycomb er fyldt med fordomme, vold og hykleri, så da byens respekterede sagfører, Atticus Finch, påtager sig forsvaret af en sort mand, der er anklaget for at have voldtaget en hvid kvinde, får det store konsekvenser for den lille by.Set gennem øjnene på den niårige Scout Finch udforskerHarper Lee med hjertevarmende humor de voksnes irrationelle holdning til race og samfundsklasse i 1930’ernes Alabama."Det er en helt særlig person, der har skrevet denne fremragende roman, det er en forfatter, som besidder den livligste sans for livet og den varmeste, mest autentiske humor. Det er en rørende bog; og så morsom, så vindende." – TRUMAN CAPOTE

  • - Fortællingen om en musikalsk soldats utrolige odysse igennem 2. verdenskrig og hans drøm om at blive dansker
    af Tom Buk-Swienty
    192,95 - 237,95 kr.

    Tom Buk-Swienty tager i Det ensomme hjerte læseren med på en dramatisk rejse gennem Det Tredje Rige. Bogen er fortællingen om den unge tysker Hans Horn, der under Anden Verdenskrig bliver hvirvlet ind i det nazistiske Tysklands vanvittige krig. Det ensomme hjerte er skrevet på baggrund af Hans Horns egne optegnelser. Via hans detaljerede og yderst troværdige erindringer, der bygger på dagbøger og andre samtidige personlige kilder fra krigens tid, og delvist med Hans Horn selv som fortæller, folder Tom Buk-Swienty en stor og usædvanlig fortælling ud om krigen i Europa, set gennem et følsomt og musikalsk menneske, der på første hånd oplevede de politiske forandringer og ikke mindst krigen på tætteste hold. Hans Horn emigrerede mærket for livet af krigens rædsler bagefter til Danmark, hvor han blev praktiserende læge og boede frem til sin død i 1989. Først i en sen alder blev han i stand til at omsætte sine oplevelser til ord og billeder. Han skrev det hele ned, men tegnede og malede også alt det dramatiske og skønne, han havde oplevet. Da han døde, efterlod han sig et kolossalt, gennemillustreret erindringsværk på over 5.000 sider. Det er dette helt enestående, dokumentariske materiale, der nu via Hans Horns børn, har fundet vej til Tom Buk-Swienty. "Jeg er et ubetydeligt barn af det 20. århundrede, der uden at ville det skulle blive vidne til mange mærkværdige, grusomme og skønne hændelser, mens jeg hele tiden bare prøvede at overleve på den ene eller anden måde …" Sådan indleder Hans Horn sine erindringer. Og på samme fantastiske måde fortsætter han sin beskrivelse af opvæksten i 30’ernes Tyskland, den gradvise men markante forandring i landet, nazificeringen og senere krigen og den uundgåelige indkaldelse til Wehrmacht. Derefter handlede det om overlevelse – om at ville livet og forsøge at manøvrere som tysk soldat i det krigshærgede Europa og ikke mindst overleve den forhadte Østfront. Bogen er gennemillustreret med Hans Horns egne, stærkt bevægende akvareller.

  • af Jeffrey Archer
    63,94 - 101,95 kr.

    Harry Clifton, som har byttet identitet med sin omkomne kollega, Tom Bradshaw, bliver anholdt for overlagt mord, da han går fra borde i Amerika. Hjemme i England nægter Emma Barrington at tro på, at Harry omkom, da hans skib blev torpederet af tyskerne, og hun rejser til New York fast besluttet på at finde den mand, hun skulle giftes med. Anden Verdenskrig er for alvor brudt ud over Europa, og Giles Barrington melder sig ind i hæren og bliver sendt til Nordafrika for at kæmpe mod de tyske tropper. FADERENS SYNDER er andet bind i Clifton-krøniken, en episk beretning om krig, kærlighed og familiebånd. "Lige som man sidder og forventer, at alle de løse ender vil samle sig i en elegant sløjfe, smider Archer en bombe i sidste afsnit på sidste side ... Hvis jeg var dramachef på BBC, ville jeg planlægge første sæson nu." - Spectator

  • - Det store i livet
    af Tom Buk-Swienty
    43,94 - 269,95 kr.

    Thomas Dinesen (Tommy) indgår som 14-årig en pagt med sin syv år ældre søster: De skal finde ’Faders Gud, det store i livet’. Faderen er Wilhelm Dinesen, død ved selvmord i 1895, søsteren er Karen Blixen, i familien kaldet Tanne. Søskendeparret glemmer aldrig det fælles løfte. Tanne bosætter sig i Afrika som storvildtsjæger og kaffefarmer, og Tommy melder sig under 1. Verdenskrig som soldat på allieret side og sendes til Vestfronten. Finder han så ’Faders Gud’? Svaret, han giver sin søster, da han ved krigsafslutningen gør status, er højst overrumplende. Bogens hovedspor er skildringen af de makabre triumfer, uhyrlige rædsler og altopslugende kærlighedseventyr, som Tommy oplever i krigens sidste år, men Tanne er konstant nærværende i den biografiske fortælling. Tom Buk-Swienty har fået adgang til et aldrig tidligere offentliggjort familieejet kildemateriale, herunder en omfattende korrespondance, som gør det muligt at kaste nyt lys over en af Danmarkshistoriens store slægter.

  • af Johannes V. Jensen
    43,94 - 186,95 kr.

    Kongens Fald fortæller historien om den unge bondesøn Mikkel Thøgersen, der kommer til København for at studere i begyndelsen af 1500-tallet. Her ser han Christian II, hvis liv han kommer til at følge på tætteste hold i en dramatisk tid, hvor krig og oprør ulmer i Danmark og i Norden. Christian II nedslagter den svenske adel i Det Stockholmske Blodbad og lader sig hylde som svensk arvekonge i et forsøg på at bevare et samlet Norden under dansk herredømme. Men en voldsom borgerkrig – Grevens Fejde – knuser kongens stormagtsdrømme. Kongens fald er historien om begyndelsen til enden for Danmarks stormagtsstatus. Det er fortællingen om menneskets skæbne og vildfarelse imellem tvivl og handling, mellem tilfældighed og vilje.

  • - Fra overmod til mismod
    af Per Stig Møller
    235,95 kr.

    I løbet af sommeren 1945 blev der kæmpet om danskernes sjæle. Mellem Frihedsrådet og de politiske partier var det aftalt, at der inden udgangen af oktober samme år skulle afholdes folketingsvalg. Efter befrielsen i maj fulgte derfor en lang valgkamp, hvor de gamle partier skulle have vælgerne tilbage. Socialdemokratiet frygtede kommunisterne, der stod stærkt takket være deres indsats i modstandskampen efter 1941. De borgerlige frygtede Dansk Samling, der kunne appellere til borgerlige vælgere, som sympatiserede med den aktive modstand. Samtidig begyndte retsopgøret mod alle, der havde samarbejdet med nazisterne. De små fisk blev hurtigt fanget; de store tog det længere tid at få i nettet. Allerede i løbet af sommeren 1945 satte kritikken af modstandsbevægelsen og dens motiver ind. Det begyndte i slutningen af juni i Folketinget. I august kaldte Hartvig Frisch stikkerlikvideringerne for mord. Hal Koch, Svend Erichsen og Otto Gelsted angreb Kaj Munk for at have været nazist og for at have accepteret besættelsen i 1940. I aviserne lød der nu kritik af fiskerne, som sejlede jøderne over Øresund, og af nogle af Frihedsrådets medlemmer samt andre ledende figurer for ikke at have haft rent mel i posen. De politiske partier fremstillede sig i maj som en del af modstanden, men i eftersommeren begyndte de i partiaviserne og dagspressen at kritisere elementer i modstandsbevægelsen. Da valget oprandt den 30. oktober, blev kun Frode Jakobsen af de opstillede fra Frihedsrådet og modstandsbevægelsens ledelse valgt ind. Det var blevet hverdag i Danmark igen. For første gang granskes denne sorte sommer nu historisk i bogform. Gennem et omfattende arkivmateriale afdækker Per Stig Møller forløbet fra maj til oktober måned for måned. Hvordan lod det sig gøre, at krigens helte – modstandsbevægelsen – blev mistænkeliggjort og kørt ud på et politisk sidespor? Det skelsættende resultat lagde grunden for efterkrigstidens politiske landskab og dermed for velfærdstatens opbyggelse. Om forfatteren:Per Stig Møller, født 1942, er litterat, dr.phil., mangeårigt konservativt folketingsmedlem, kirke- og kulturminister samt udenrigsminister. Han har skrevet flere anmelderroste bøger om Kaj Munk og senest debatbogen De fire isbjerge. Verdens største udfordringer.

  • af Tom Kristensen
    43,94 - 197,95 kr.

    Selvbiografisk roman fra kredse omkring fallerede journalister og forfattere i mellemkrigstidens København.Lydbogen er indlæst af Peter Bollerslev i 2004

  • af Antony Beevor
    65,95 - 212,95 kr.

    Den 17. september 1944 hørte generaloberst Kurt Student, grundlæggeren af Nazitysklands faldskærmstropper, det voksende brøl af flymotorer. Han gik ud på sin altan med udsigt over det flade landskab i det sydlige Holland for at se de allieredes Dakotaer og svævefly nærme sig. Og han kiggede misundeligt op på den massive demonstration af faldskærmstroppernes overmagt. Operation Market Garden skulle have afsluttet krigen ved at indtage broerne over Rhinens nedre løb. Det var en dristig plan, der slog fejl. Tabstallene var store, især for hollænderne, som satte alt på spil for at hjælpe. De tyske gengældelsesaktioner var ubarmhjertige og fortsatte, indtil krigen var ovre. Antony Beevor fortæller her den sande historie om kampene ved Arnhem. Det er en uforglemmelig og gribende beretning, der handler om meget mere end et enkelt dramatisk slag - den undersøger også, hvad krig egentlig handler om.

  • af Jeffrey Archer
    63,94 - 101,95 kr.

    Den storslåede fortælling om Harry Cliftons liv begynder i England i tiden efter Første Verdenskrig. Harry vokser op i den fattige del af Bristol med en hårdtarbejdende, enlig mor og historien om en far, der blev dræbt under krigen. Harrys far arbejdede på havnen, ligesom Harrys onkel gør nu, og som Harry selv vil gøre den dag, han bliver færdig med skolen. Men Harry har et uventet talent, som fører ham en anden vej, og han bliver tilbudt et stipendium på en eksklusiv drengeskole. Gradvist får Harry dog fortalt historien om, hvordan hans far virkelig døde at vide, og den frygtelige sandhed får Harry til at sætte spørgsmålstegn ved alt. Er Harry søn af Docker Arthur Clifton, eller er han den uøgte søn af arvingen til Barrington Shipping Line? Da Anden Verdenskrig bryder ud må Harry træffe en vanskelig beslutning: Skal han takke ja til tilbuddet om en plads på Oxford University eller skal han lade sig hverve af flåden og kæmpe mod Hitlers Tyskland? Clifton-krøniken er en fængslende saga om kærlighed, tab, svigt og ambitioner, der fører læseren fra Bristols baggyder, til New Yorks gademylder, til Stalins Rusland

  • - Auschwitz - Birkenau
    af Peter Langwithz Smith
    327,95 kr.

    En grundig, omfattende og tankevækkende historisk monografi om koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau fra grundlæggelsen til tiden efter befrielsen. Navnet Auschwitz udløser hos mange automatisk en fornemmelse af genkendelighed, man ved hvad det drejer sig om, i store træk. Mange har besøgt stedet, set film om det og heldigvis vil mange gerne vide mere om det sted, der står som symbol på den vestlige civilisations fallit. Hvordan kunne et højt civiliseret folk som det tyske begå forbrydelser som dem, der fandt sted i koncentrations- og udryddelseslejrene? Hvordan kunne begavede teknokrater uden at ryste på hånden designe fabrikker til massemord? Hvordan kunne den tyske kultur, som vi skylder så meget, frembringe så megen ondskab? Dødens bolig er en videnskabeligt funderet fremstilling af hele lejrens historie fra starten i 1940 til områdets historie efter krigen. Alle aspekter fra etablering, tvangsarbejde over prostitution, kultur og sport til sygdom og masseudryddelse behandles. Det er en barsk, men nødvendig historie. Bogen er rigt illustreret med originalt fotografisk materiale, fangers tegninger og forfatterens egne fotografier fra lejren i dag. Peter Langwithz Smith (f. 1945) er forfatter og var i 30 år lektor i tysk og dansk ved Esbjerg Statsskole. Har tidligere udgivet de anmelderroste Auschwitz – en beskrivelse (2004) og Neuengamme – Koncentrationslejren 1938-1945 (2012).

  • af Rakel Haslund-Gjerrild
    147,95 - 185,95 kr.

    70 år gammel og på højden af sin karriere maler den danske billedkunstner Kristian Zahrtmann Adam i Paradis. Et portræt af det første menneske, der emmer af begær og erotik. Året er 1913. Det Moderne Gennembrud har prædiket fremskridt og progressive tanker, men hvad angår seksualitet er rammerne smalle og konsekvenserne brutale: København har netop lagt scene til to store retsforfølgelser af homoseksuelle.Og - midt i alt dette - fragter Zahrtmann palmer, eksotiske blomster og bananklaser fra drivhusene i Botanisk Have til sin mondæne villa på Frederiksberg for omdanne sit atelier til en jungle. For at male sin vision af Paradiset. Hvad gemmer der sig bag dette billede?Rakel Haslund-Gjerrild har skrevet en roman, der med inspiration fra den historiske maler Kristian Zahrtmanns kunst og tid, beskriver et liv levet i kraftige komplementærfarver og paradokser. Det er en roman om intriger og krukkeri i århundredeskiftets kulturelite, om store kunstneriske triumfer - og om kærlighed på trods.

  • af Tove Ditlevsen
    43,94 - 151,95 kr.

    En københavnsk baggårdspiges barndom og tidligste ungdom i 1930'erne, da hun forgæves stræber bort fra barndomsmiljøet.En af de helt store klassikere i dansk litteratur.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.