Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bogens tema beskrives i indledningen med dette Roosevelt citat: ”Det er ikke kritikeren, der gør en forskel; ikke manden, der påpeger, hvor den stærke mand snubler, eller hvor den, der gør gode gerninger, kunne have gjort dem bedre. Anerkendelsen tilhører manden, som faktisk er i arenaen, hvis ansigt skæmmes af støv, sved og blod; han, som kæmper tappert, som fejler, som kommer til kort igen og igen, for der findes ikke bestræbelser uden fejl og mangler; men han er den, som faktisk kæmper for at udføre gerningen, den, der kender til stor entusiasme, stor hengivelse, som bruger sig selv på en værdig sag, som i bedste tilfælde oplever den store bedrifts triumf og som i værste tilfælde, hvis han fejler, i det mindste fejler, mens han vover meget. . . .”Alle mennesker har problemer med sårbarhed og det ligger i tiden, at det er noget, det er bedst at undgå, men, som det fremgår af citatet, så lever man ikke fuldt og helt, før man kaster sig ud i det.Brown opstiller10 retningslinjer for et autentisk liv. F.eks.:At give slip på, hvad andre tænker.Opdyrke taknemmelighed At give slip på knaphed/mangel, Hun gennemgår og afliver forskellige myter om sårbarhed: ”Sårbarhed er svaghed”. ”Vi kan klare os alene.” ”Tillid kommer før sårbarhed”Hun beskriver sammenhængen med skam og anviser metoder til at begrænse dens indflydelse. Angsten for latterliggørelse er den mest udbredte bremse på kreativitet. Skam stortrives gennem hemmeligholdelse og modvirkes af empati. Skam er forskelligt for mænd og kvinder og forstærkes af stereotype kønsrollemønstre. Hun gennemgår derudover de mange måder, hvorpå vi forsøger at værne os mod sårbarhed. Hun anviser nye veje til at rehumanisere uddannelse og arbejdesliv. Og vier et afsnit til forældrerollen.Bogen blev en bestseller i USA og er siden udgivelsen i september 2012 forblevet blandt de bedst sælgende bøger på Amazon.
Gordon Neufeld og Gabor Matés moderne klassiker og internationale bestseller fra 2004 (Hold on to Your Kids. Why Parents Need to Matter more than Peers) er en åben invitation til alle forældre, der ønsker at opdrage deres barn på en måde, så den vigtige RELATION – nemlig den til forældre og andre vigtige voksne i barnets liv – altid er i fokus. Men bogen er ikke kun skrevet med henblik på forældreopgaven. Alle med interesse for børn og unge, ja, alle der arbejder professionelt i feltet, kan høste uvurderlige erkendelser gennem bogen. Og i særlig grad alle unge studerende inden for felter, der beskæftiger sig med dette arbejde – pædagoger, lærere, psykologer, sagsbehandlere, socialrådgivere, sygeplejersker, læger etc. Bogen er banebrydende inden for pædagogisk forståelse og handling og oplagt som fast pensum på en lang række studier. Gordon Neufelds sigte med bogen er at hjælpe os til at genskabe den intuitive viden om de vigtige relationer, som danner grundlag for barnets mulighed for at blomstre og udfolde sit potentiale som menneske. Udgangspunktet for Neufelds paradigme er hans helt særlige tilknytningsmodel. Tilknytningsmodellen beskriver 6 trin, som ideelt set skulle udfolde sig i barnets første 6 til 9 leveår. Den dybeste tilknytning er til eksempel den, der ligger til grund for, at det kan lykkes for et menneske at bryde den sociale arv. Tilknytningsmodellen åbner døre til en dyb indsigt i menneskenaturen, og med den som baggrund bliver barnets modningsprocesser forståelige, og dermed alt det, der befordrer disse, og alt det, der kan komme i vejen. Når vi ved, hvad der kunne være, har vi mulighed for at se, hvad der mangler, og finde vejen tilbage.Gordon Neufeld tager i bogen armtag med mange aspekter af vores samfund, som ikke er befordrende for vores børn. Han er på børnenes side, og han er på forældrenes side, og de voksne med ansvar for børns udvikling. Bogen har siden dens udgivelse i 2004 været en øjenåbner for forældre og folk i hele verden, der på den ene eller anden måde arbejder professionelt med børn, og den er p.t. oversat til 25 sprog. I genudgivelsen fra 2013 har Gordon Neufeld tilføjet 2 kapitler (som også er med i den danske udgivelse) om opdragelse i den digitale tidsalder. Han kommer her ind på, hvad det er for stærke kræfter, vi har med at gøre i de digitale medier, og hvordan vi kan gennemskue deres påvirkning på vores børns udvikling, så vi kan navigere i dette helt nye felt og styre det, der skal styres, som ansvarlige voksne, i stedet for at børn og unge bliver kørt over af det.Bogen er skrevet i et klart, tilgængeligt og fortællende sprog, hvor forfatteren tager os med ind i hverdagssituationer med børn og forældre, som de fleste af os sikkert kan genkende. Bogens indhold er relevant for forældre til børn i alle aldre, fra småbørn og helt frem til voksne børn. Oversættelsen fra canadisk til dansk varetages af Grete Lyngdorf, der gennem tretten år har formidlet Gordon Neufelds materiale til danske forældre og professionelle gennem NEUFELD KURSER I DANMARK.
"Ringe i vandet" er den første bog, hvor en række af Bob Moore’s elever fortæller om den betydning, som Bob Moore’s undervisning og vejledning har haft for dem. Initiativtager og redaktør er Annette Ikast, og Bob Moore’s søn, Colin Moore, har skrevet forord til bogen. Bob Moore var meditationslærer og healer. Han blev født i Irland i 1928, flyttede til Danmark i 1974 og døde i Ringkøbing i 2008. Bob Moore var i egentlig og bedste forstand en ener. Oprindelig var han uddannet elektroingeniør, men studerede også teologi og andre beslægtede emner. Han blev tidligt i sit liv interesseret i spirituelle, religiøse og åndelige anliggender. Gennem sit virke i Danmark, i de sidste mange år i Ringkøbing, fik Bob Moore en varig og meget stor betydning for så mange mennesker, at han satte sit præg på samfundsudviklingen. Det talte Bob Moore aldrig om; dertil var han for beskeden, men realiteten er og var, at Bob Moore havde en meget stor betydning for mange tusinde mennesker fra alle dele af verden. Man mærker på alle de mennesker, der har bidraget til denne bog, en stor respekt for og kærlighed til Bob Moore. Han var i ordets dybeste forstand en lærer, en enestående, dybt engageret, ansvarlig og utrættelig lærer. Hans undervisning rækker langt ind i dette århundrede, hvor verden oplever alvorlige udfordringer og kriser. Vi véd, at Bob Moore var meget optaget af planeten Jordens situation og udvikling. Han kerede sig i høj grad om de kriser i verden, som han så klart så og mærkede, og jeg tror, at hele hans undervisning også var rettet mod at bidrage til at uddanne mennesker til at leve og virke i en verden og i en periode med meget store globale udfordringer.
Fra bagsiden:#dkgame er der, du møder den danske spilindustri på de sociale medier. Denne bog er en lang række møder med de mennesker, som arbejder med at lave computerspil i Danmark. Hør historierne fra spiludviklerne selv. Lær mere om den danske og nordiske spilbranche. Bliv introduceret til uddannelsesmuligheder, og læs om den typiske produktionsgang i spiludvikling – fra de helt små virksomheder, hvor få personer stykker en forretning sammen af drømme og hårdt arbejde, til de store, hvor mange mennesker sammen skaber de store AAAproduktioner.
"Et godt værktøj til at få sat skik på bestyrelsesarbejdet, så det bliver givtigt for alle parter." Industrinyt Idag.dkHvad er et dueligt bestyrelsesmedlem? Og hvilken betydning har det for en virksomhed, at et bestyrelsesmedlem er dueligt? ’Kompetencer’ er det nye buzz-ord i bestyrelsesverdenen. Hvis bare styrelsen har dem i orden, skal det hele nok gå. Men mange flere forhold end blot kompetencer har betydning for, om bestyrelsen skaber værdi, og om de enkelte bestyrelsesmedlemmer reelt kan bidrage – om de er duelige. Randi Ib, der er en af Danmarks førende bestyrelsesinstruktører, har skrevet denne bog med udgangspunkt i sine erfaringer som udvikler af bestyrelsesmedlemmer i BOARD GOVERNANCE. Læseren får en grundig og praktisk indføring i værdiskabende bestyrelsesarbejde med fokus på, hvordan et bestyrelsesmedlem bliver kompetent og duelig, og hun præsenterer i bogen en ny struktureret metode – BOARD GROUND ZERO – til at fastlægge bestyrelsens arbejde, bidrag og muligheder for at skabe værdier til virksomheden. ’De duelige bestyrelsesmedlemmer’ er en uundværlig grundbog for det moderne bestyrelsesmedlem, der vil gøre en forskel og aktiv bidrage til vækst og forretningsudvikling.
Lektor Jensens optegnelser henvender sig til læsevante voksne.Afsnittet med den sigende titel "Upædagogiske betragtninger" er en nøgtern beretning fra det danske uddannelsessystem. Som kønsmoden person i tiden før og efter 1968 har forfatteren også noget at fortælle om kærlighedsforhold. I afsnittet "Folkeoplysning og propaganda" opregnes en stor del af velfærdsstatens problemer. De følges op af effektive løsningsforslag, som dog må antages at være for logisk indlysende til at kunne realiseres. Desuden har bogen oplysende afsnit om trosspørgsmål samt henvisninger til stor litteratur og musik.
Hvad kan vi gøre, så verden bliver et bedre sted at bo og leve?Hvad skal vi gøre, så alle mennesker - fattige som rige, børn som voksne - kan leve godt?Hvordan kan vi beskytte miljøet mod alvorlige skader?Verdensmål 2030 indeholder 17 mål, som sigter mod at besvare netop de spørgsmål. Bogen, som er skrevet sammen med fagkonsulenter, introducerer selve målene og:- Information om verdens tildstand med viden om Danmark og mange andre lande- Eksempler på, hvad mange allerede gør for at skabe en bedre verden at leve i- Forslag til, hvad du kan gøre
Som samfund abonnerer vi på en grundlæggende ambition om social mobilitet – alle skal kunne blive lige, hvad de magter og agter. Vi har investeret betragteligt i vores skolesystem, vi har lige adgang til videregående uddannelser, og vi betaler endog vores unge for at tage en uddannelse. Alligevel er der fortsat en forbløffende stabil sammenhæng mellem social baggrund og hvor man ender i livet. Hvis vi vil sikre, at alle børn får lige muligheder for at lære og udvikle sig, skal vi se nærmere på ulighedens kulturelle udtryk. Vi skal forstå, at den sociale ulighed handler om andet og mere end adgang til smartphones og mærkevaretøj. Og vi skal håndtere uligheden allerede i dagtilbud og skole. I ”Hvordan får vi mere lighed i uddannelse?” fletter SFIs administrerende direktør Agi Csonka ulighedsforskningen sammen med sine egne både morsomme og gribende personlige erfaringer som flygtningebarn og ”social opkomling” i Velfærdsdanmark. Og hun ender op med en række konkrete tiltag, som pædagoger og lærere kan gøre brug af allerede i morgen. ANMELDELSER: "Bogen er velskrevet og fortjener mange læsere blandt, ledere og politikere i uddannelsessektoren." ★★★★★ - Danske Kommuner "Det kan være særdeles berigende at få sat nyt lys på ens vante tanker. Det er, hvad der er tilfældet i denne lille bog om mere lighed i uddannelse. Bogen er hurtigt læst; de tanker, den sætter gang i, er ikke sådan lige at slippe af med igen." - Folkeskolen Om forfatteren: Agi Csonka (f. 1960) er adm. direktør for SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hun er uddannet cand.phil. og har en ph.d. i ledelse og organisation fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Derudover har Agi Csonka været leder i flere store virksomheder som TDC og Rambøll og har siden 2014 været formand for Rådet for Børns Læring.
John Deweys hovedværk Demokrati og uddannelse nu for første gang på dansk. Bogen er uomgængelig for alle, som interesserer sig for filosofi og teori om uddannelse, samfund og pædagogik.
Forfatteren, der ern yndet foredragsholder om maritime og historiske emner, fortæller her om hvordan det var at være til søs som ung mand i 1960erne.Rigt illustreret.
Denne bog behandler emnet musikvidenskab både som sag, dvs. som forskningsområde, og som fag, forstået som studium. Den er i første række skrevet til brug for fagstuderende ved universiteterne. I den forbindelse er sigtet delvis kritisk, idet der i Danmark ikke gives en entydigt musikvidenskabelig grunduddannelse. En sådan plæderer bogen for. Dens indføring i sagsemnet musikvidenskab afgrænses af udvalgte synsvinkler, som er bestemt af personlige hovedinteresser og prioriteringer. Det er disciplinens traditionsgivne kerneområder der behandles. Forfatteren appellerer derfor til at hans udspil føres videre, af kolleger fra andre forsknings-felter eller gennem kritik – I fagets og sagens tjeneste.
Måltidet er blevet et smagsfællesskab, og maden skal smage godt. I folkeskolen er hjemkundskab afløst af madkundskab, hvor børn skal udvikle deres smagskompetencer og smagsdømmekraft. Vi skal derfor vide mere om, hvad smag er, og hvordan vi underviser i smag.Denne bog præsenterer gennem tre dele en smagens didaktik: Første del handler om revolutionen i børnekogebøgernes historie i perioden 1971-2016. Anden del præsenterer en smagssystematik. Bogens sidste del giver bud på en egentlig smagsdidaktik.Smagens didaktik er skrevet til undervisere og studerende på de mere end fyrre madkundskabs- og fødevareuddannelser i Danmark. Men bogen henvender sig også til kokke, madformidlere, forældre, og til alle, som interesserer sig for smag og madkultur.
KREATIVITET OG LÆRING er en oversættelse af den britiske lærings- og kreativitetsforsker Ken Robinsons bestseller Out Of Our Minds fra 2011. Robinson er internationalt anerkendt for sit arbejde, og hans veloplagte, provokerende og tankevækkende foredrag på TED’s konferencer i 2006 og 2010 er blevet set af flere hundrede millioner mennesker verden over. Robinsons bud på, hvordan kreativitet og læring hænger sammen, kan inspirere undervisere på alle niveauer i uddannelsessystemet. Hans grundlæggende pointe er, at det er muligt at skabe undervisning og uddannelse, der giver folk lyst til at lære, gør dem klogere, mere innovative og gladere på samme tid. I 2003 blev han adlet af den britiske dronning for sin indsats, og i 2011 var han i Danmark for at modtage LEGO Prisen.
– Kører den her bus til Aalborg? Buschaufføren så ikke rar ud: – Det gider jeg ikke svare på. Se, hvad der står på bussen. – Hvad hvis man ikke kan læse? – Ja, så skal man gå i skole igen! Havde han ret? Burde Randi gå i skole igen? Var det hendes egen skyld, at hun ikke kunne læse? Var hun doven? Var hun dum? Hvad står der? er fortællingen om at kæmpe og yde sit allerbedste uden nogensinde at lære at læse. Randi fortæller ærligt og usentimentalt om at vokse op som ordblind, om nederlag, ensomhed og afmagt, men også om viljestyrken til at insistere på at få en uddannelse på trods af sin ordblindhed. Bogen giver håb om at kunne lykkes i uddannelsessystemet til de mange, hvis historier minder om Randis. Og den er en øjenåbner for dem, der uden problemer kan svare på dét spørgsmål, Randi har stillet flest gange i sit liv: Hvad står der? Uddrag af bogen Jeg blev stemt med en stemmegaffel, fordi jeg angiveligt var ”stemt forkert”. Behandlingen gik ud på, at jeg skulle sidde på en stor, sort lydkasse og lytte til forskellige lyde. Mellem behandlingerne med stemmegaflerne skulle jeg lytte til specifikke og i øvrigt meget mærkelige lyde derhjemme. Det gjorde jeg om morgenen, inden jeg stod op. Det vil sige, jeg lærte jo hurtigt at sove videre med høretelefonerne på og de mærkelige biplyde i baggrunden. Behandlingen med stemmegafler og lydbehandling findes stadig. Der findes også videnskabelig dokumentation for, at der mange steder i kroppen findes nervelegemer, som kan opfange vibrationer fra lyde. Men derfra til at slutte, at det er en effektiv kur mod ordblindhed, er der et stykke vej. Mig hjalp lydbehandlingen i hvert fald ikke. Om forfatterne Charlotte Strøm (f. 1969) er læge, ph.d., journalist og forfatter. Er stifter og indehaver af SharPen, som løser kommunikationsopgaver inden for emner som sygdom, sundhed og medicin. Udgav i 2017 fagbogen Forstå dog, hvad jeg mener – guide til kommunikation og mediehåndtering for læger og forskere og underviser i forskningsformidling gennem medierne. Randi Hedelund Jeppesen (f. 1978) er lærer og stifter af Hjælp til Ord – en virksomhed, der tilbyder rådgivning og undervisning i brug af de mange IT-hjælpemidler, der findes til ordblinde. Holder også foredrag om ordblindhed for blandt andet lærere, læsevejledere, børn og deres forældre.
En debatbog om fremtidens by; i samarbejde med Nordic City Network.Teknologi er ikke i sig selv svaret på fremtidens udfordringer, mennesker er. Vi kommer til at anvende teknologier på helt nye måder, og teknologier kommer til at spille helt nye roller i vores liv og vores samfund. Men det må være mennesket og vores liv, der er udgangspunktet. Vores udfordring er derfor, at den teknologiske udvikling ikke løber os over ende, men at vi skaber en udvikling, som er meningsfuld for os som mennesker og giver os muligheder for gode liv.
I denne antologi belyser en række forfattere ud fra hver sin vinkel Deweys betydning og understreger hans aktualitet. Formålet med bogen er at give inspiration til diskussionerne om demokrati og pædagogik og om erfaring og uddannelse. Diskussioner, der dels kan samles om konkrete problemstillinger med henblik på at finde løsninger, eller som kan afgrænse nye interessefelter, der fortjener yderligere undersøgelser.
Med Fylde og form - Wolfgang Klafki i teori og praksis, foreligger der for første gang i Danmark en introduktion til Wolfgang Klafkis teori i sammenhæng med en række eksempler på teoriens anvendelsesmuligheder i læreruddannelsen og folkeskolen. Bogen belyser det ofte uovervejede forhold mellem almen didaktik og fagdidaktik. Ærindet er at demonstrere, hvad der med udgangspunkt i en række fag kan ske i mødet mellem den almene og den faglige didaktik.Samtidig har bogen et uddannelsespolitisk sigte, idet den forsøger at finde - og eksemplificere - en tredje vej i den standende og ofte stærkt polariserede debat, hvor modsætningerne imellem en børne- og en indholdscentreret fløj undertiden synes uforenelige. Forfatternes budskab er, at en tidssvarende didaktik må insistere på den dynamiske vekselvirkning mellem elevernes udvikling og det kundskabsmæssige indhold.
I første bog, Aldrig som mor, fulgte vi fortælleren som barn og som tidlig teenager, hvor hun alt for ung kom til at stå alene med ansvar for sig selv. I bog nr. 2 er vi i slutningen af 1960’erne, hvor myndighedsalderen er 21. Hun er i sidste læreår som maler og er i slutningen af teenageårene. Hun oplever den gengældte forelskelse, hun bor alene på lejet værelse og skal lære at klare sig for en lærlingeløn. Gradvist føres vi gennem en ung piges første gang i mange af livets faser. Man spørger sig selv, om en bog, hvor handlingen foregår for over 50 år siden, har noget at sige unge i dag?Ja, det har den! Der er temaer, som er universelle, og der er egenskaber, som til enhver tid kræves for at træde sikkert ind og gennem ungdommen. Mod er et af dem: at turde elske. At turde tro på, man selv er værd at elske, at tage sig mod til at spørge, at lære at få mod til at sige til og fra. Alle unge har behov for at have en troværdig voksen at spejle sig i under dannelsen af sin egen karakter. Det dejlige er, at det ikke behøver at være en forælder …Den er desuden også en hyldest til faglærepladser med mester, svende, lærlinge og kunder. Fortælleren får meget af sin livslæring og introduktion til det sociale liv via disse kolleger – foruden sin faglige stolthed og uddannelse. Bogen er for unge og for folk, der arbejder med unge på egne ben. Køb den også til lærepladser, fagskoler, ungdomsklubber, og drøft med hinanden. (Birthe Stahmer Humlum)
Dannelse er på alles læber, men begrebet er vanskeligt at definere. Lene Andersen har med bogen Dannelse – at blive et større menneske både gjort dannelsesbegrebet konkret og udviklet begrebet til at matche det 21. århundredes behov.Bogen udgives som en Report to the Club of Rome, hvor Lene Andersen p.t. er eneste danske medlem. Romklubbens to co-præsidenter, Sandrine Dixson-Declève og Mamphela Ramphele, skriver bl.a. i deres forord: ”Bogen er en eftertænksom og tankevækkende guide, der kan sætte menneskeheden i stand til atter at fokusere på det, som er vigtigt, og at forstå livslang læring, uddannelse og tænkning som en forenende kraft.”I første halvdel af bogen undersøger Lene Andersen dannelsesbegrebets tyske oprindelse, dets lighed med moderne udviklingspsykologi, samt hvordan Grundtvig og Kold demokratiserede dannelsen og gjorde den til folkedannelse gennem højskolerne. Dannelse blev fundamentet for Danmarks velstand og beskyttede os mod 1930’ernes autoritære og totalitære ideologier. I anden halvdel af bogen præsenterer Lene Andersen en ny analyse af, hvad det var, højskolerne og folkeoplysningen gjorde for Danmarks ungdom, vores land og vores selvforståelse. Endelig giver Lene Andersen konkrete bud på, hvordan vores dannelse er nødt til at blive opdateret i forhold til det 21. århundredes udfordringer som f.eks. klimaforandringer og overvågningskapitalisme. Dannelse og det tyske ord Bildung har ikke nogen præcis oversættelse på engelsk, men siden Lene Andersens og Tomas Björkmans bog The Nordic Secret udkom i 2017, har der været en stigende interesse internationalt for Bildung og for den danske folkeoplysning. Bl.a. i New York Times: https://www.nytimes.com/2020/02/13/opinion/scandinavia-education.html Dannelse – At blive et større menneske udgives af tænketanken Nordic Bildung, der står bag European Bildung Network og European Bildung Day.
Niels er blevet alene, skilt fra den kvinde, som han har levet med i mange år, og blevet alenefar med to teenagedrenge. Han har i hele sit voksne liv arbejdet som slagter, fritiden har han tilbragt i den lokale bokseklub. En rygskade sætter ham i gang med en ny uddannelse som folkeskolelærer. Det er en stor omvæltning for ham. Der er spørgsmål, der trænger sig på. Kan han overhovedet styre eleverne og sætte sig i respekt, samtidig med at han skal lære dem noget? Skal han være alene resten af sit liv? Under uddannelsen stifter han bekendtskab med indvandrermiljøet på Aarhus-skolerne og beslutter sig for at søge et job på en skole på landet, hvor der er mere fredeligt. Niels kommer fra asken til ilden. Intet er, som han forestiller sig.
Vi går en usikker fremtid i møde, hvor globale vilkår i et stadig hastigere tempo ændrer verden på uforudsigelige og ukontrollerbare måder. Vi ser dødbringende konflikter, uretfærdighed, global opvarmning og pandemiske sygdomme.Den amerikanske socialpsykolog og filosof Kenneth J. Gergen spørger i denne hans seneste bog: Hvordan skal vi komme videre i en sådan verden? En ting er klar: Under sådanne vilkår er det bydende nødvendigt at arbejde sammen. Et vellykket samarbejdefordrer ifølge Gergen en radikal ændring i vores forståelse af relationer. Så længe vi holder fast i den opfattelse, at relationer består af uafhængige enheder – personer, fællesskaber, organisationer eller nationer – vil vores overlevelse være truet.Denne korte introduktion til et relationelt perspektiv, en relationel etik om man vil, har et rigt reservoir af forslag til relationelle praksisser inden for uddannelse, sundhedsvæsen, organisationsudvikling og konflikthåndtering. Det er samtidig en kortere og mere lettilgængelig gennemgang af hans tanker om relationel væren og tilblivelse.
Bogen handler om en pige, som er den mindste ud af tre piger. Hun bor sammen med sin mor, far og to søskende. De flytter til provinsen fra storbyen. Der begynder det at gå skævt for familien. Pigen har haft meget modgang lige fra børnehaven til voksenlivet. Hun har stået meget alene og mistede sin mor i en tidlig alder. Hun har klaret to uddannelser, fået sin egen familie.Hun er en stærk kvinde i dag og klarer sig godt. Trods de store udfordringer hun har været igennem, og at hun har fået en kronisk sygdom, er hun altid positiv og ser muligheder fremfor begrænsninger.
”Hvordan kan det være, at jeg har det så svært med nye situationer?” spurgte jeg atter engang mig selv i en alder af 19 år. Som barn var jeg ikke det typiske barn, hvilket fik visse folk omkring mig til at udtrykke bekymringer for min sociale trivsel. Jeg nød til gengæld at være mig selv. Jeg nød at være den niårige med de atypiske interesser, den 17-årige gymnasieelev, der ikke kan lide at feste, og altid har jeg nydt en alenetilværelse. Når andre anså min ”asociale” levemåde som et problem, kunne jeg ikke følge dem. Jeg følte mig ikke asocial. Som ung studerende overvældede en studiestart med en masse nye mennesker mig så meget, at jeg fuldkommen mistede overskuddet til at følge med på min uddannelse, selvom jeg ellers et år forinden var blevet student med et snit over 10. Som dominobrikker faldt 18 år lige efter hinanden … Uddrag af bogen Ved flere beskrivelser af psykiske diagnoser kunne jeg med meget ærlig tankegang se paralleller til egne symptomer, men samtidig tænkte jeg, som jeg altid havde gjort: ”Hvorfor blev jeg så ikke diagnosticeret meget tidligere?” da der i mange af diagnosebeskrivelserne nemlig stod, at de fleste diagnosticeres i barndommen. Jeg fandt dog også eksempler på folk, der som voksne havde fået sådanne diagnoser. Der blev desuden visse steder fremhævet, at ens liv og tilværelse af natur kan have været så tilpasset til en, så man måske slet ikke selv har mærket det, hvilket fik mig til at tænke over mit eget liv. I mine egne øjne havde jeg jo levet et normalt og problemfrit liv i over 18 år. Om forfatteren I over 18 år var Miralem Pobrić fuldkommen tilfreds med sit liv. Selvom der i barndommen udtryktes bekymringer for hans socialisering, var Miralem selv tilfreds med egen tilværelse. En socialt overvældende begyndelse på en uddannelse fik til gengæld i 19-årsalderen Miralem til at sætte spørgsmålstegn ved både for- og nutid.
Ella er i midten af trediverne, og hun har fået alt det i livet, hun drømte om. En dejlig mand, skønne børn, et lækkert hus, flere gode uddannelser og en stor omgangskreds. På overfladen lever hun det gode liv, og hun har det godt. Det bilder hun i hvert fald sig selv ind. Alligevel er der noget i hende, der føles forkert og forstyrrende, og som hun dybest set ved, at hun er nødt til at reagere på, hvis det hele ikke skal ende i kaos. Men hvordan gør man oprør mod det monogame forhold uden at såre nogen af dem, man elsker? Og kan man overhovedet lukke Pandoras æske, når først man har åbnet den? Uddrag af bogen Jeg når Valby Station, toget standser, og jeg træder ud på den mennesketomme perron. Der er absolut ingen afventende mænd på perronen, der matcher Sørens billede fra hans profil på datenu. Jeg får endnu flere nerver på og tænker, lidt ambivalent, at nu dukker manden ikke op, eller hvad? Jeg marcherer op ad trappen. Føler mig udstillet uden grund. Folk kan jo selvfølgelig ikke se, hvad jeg skal. Pludseligt fanger mit øje en mand, der kunne være Søren. Han går hurtigt forbi mig, og jeg når at tænke, at det højst sandsynligt ikke var ham. Men da jeg vender mig om for at kigge en ekstra gang, gør han det samme. Så stopper han op og smiler. ”Ella?” siger han. ”Er det dig?” Om forfatteren Mette Weiss Holst er født 1979, godt gift og mor til tre børn. Når arbejdet som lærer i folkeskolens ældste klasser ikke optager hende, kaster hun sig gerne over sin store passion: skriveprojekterne. En passion, der har fulgt hende siden barndommen, hvor små historier om heste og spøgelser så dagens lys.
To unge mænd med indvandrerbaggrund i en forstad til Oslo forsøger at finde et ståsted i samfundet og livet. Den ene er indadvendt og eftertænksom, den anden usleben og rebelsk. ****** ”Måske efterårets vigtigste bog.” Dagbladet***** ”En fryd af en roman.” Stavanger Aftenblad***** ”Rå og varm debutroman.” VG***** ”Når der knap nok er noget at udsætte på en debutroman, tager man sig i at spekulere på, hvilket pseudonym forfatteren har skrevet under tidligere.” Adresseavisen”En virkelig stærk roman.” Morgenbladet”Zeshan Shakars debut er både vigtig og litterært vellykket.” AftenpostenOpråb fra blokken er solgt i over 150.000 eksemplarer i Norge, hvor forfatteren er blevet hædret med litteraturpriserne Tarjei Vesaas' debutantpris, Bokbloggerprisen og Neshornet samt Oslo bys kulturpris.
"Man kan ikke integrere sig alene - kun sammen"Sådan lød mottoet for Interkulturelt Center (IKC) - et uddannelsessted og kursuscenter i Aarhus, hvor først indvandrere og flygtninge, siden også etniske danskere, modtog undervisning i alt fra dansk til pædagogik, psykologi, samfundsfag, it og kunst. Kurserne forberedte eleverne på at fortsætte i det danske uddannelsessystem eller på arbejdsmarkedet. Samtidig lærte de at samarbejde på tværs af sociale, uddannelsesmæssige, sproglige, religiøse og kulturelle forskelle på en måde, hvor alle deltageres erfaringer og kompetencer kom i spil. Interkulturelt Center blev grundlagt i 1984, dengang under navnet Skolen for Interkulturel Pædagogik, og eksisterede frem til 2007. stifter og leder var Inge Thorning, der oprindeligt var uddannet billedkunstner og socialpædagog. I 1970erne engagerede hun sig i arbejdet med danske og tyrkiske børn i et fattigt kvarter i Aarhus og etablerede en fritidsklub for børn. Erfaringerne herfra førte til etableringen af Interkulturelt Center. Bogen her fortæller historien om Inge Thorning og hendes banebrydende arbejde inden for det integrations- og uddannelsespolitiske felt. Den tegner - via interview med tidligere ansatte og kursister - et billede af Interkulturelt Center og dets stifter og leder. En tidligere ansat, der havde baggrund som flygtning fra Bosnien, siger f.eks. om Inge Thorning: ”Egentlig var hun jo kunstner, men så havde hun også det pædagogiske spor. Jeg tror, der er en vigtig del af forklaringen på den kultur, hun skabte på IKC. Der var en kultur, hvor der virkelig var plads til alle, og alle kunne få lov at føle, at de bidrog med noget værdifuldt. Det fik folk til at føle sig hjemme – uanset hvor de kom fra, og hvad de kom med.”Malene Fenger-Grøndahl (f.1976) er journalist, forfatter og foredragsholder. Hun har skrevet og bidraget til en række bøger om bl.a. flygtninge, islam, kulturmøde og religion samt skrevet børne-, debat- og rejsebøger.
Vi lyttes ved – eller et håndslag, et ophold og at give det videre … indeholder i hvert fald 20 fortællinger pakket ind i en begyndelse, en midte og en afslutning, i et håndslag, et ophold og at give det videre … Fortællingerne er født ud af en uddannelsesmæssig beskæftigelse med litteratur og er en slags bevægelse fra at tale/skrive om litteratur til at gøre det selv – en bevægelse fra ord til handling. Og når der nu skal være sådan en bagsidetekst i formatet at udgive en bog, skal den videre og allerede afslutningsvis lyde således for Vi lyttes ved …: 20 fortællinger forhåbentlig med masser af interessant indhold og dette kombineret med en eller anden form for position i forhold til det at være fortællinger. Sådan på et generelt niveau nødvendigheden af et metaniveau for overhovedet at kunne finde sig en plads. Og herfra må de så bare stå, som de fortællinger de er – ikke mere overstemme herfra at kommentere dem ud fra. Hermed er de blevet givet videre ud til læserne/lytterne. Uddrag af bogen Lad mig gøre et kort ophold på dette særlige sted i rækken af min ledsagers historier. Hvorfor det nøjagtigt må blive her, skyldes, at der på begge sider af dette sted i tekstrækken står det samme antal af fortællinger. Oprindeligt i disse fortællingers liv fandtes et sådant punkt næppe, jeg bemærkede i hvert fald ikke dets tilstedeværelse, dengang da de blev mig fortalt. Ja, måske var der endog flere fortællinger end de, jeg her har givet videre (og fortsat i det følgende vil give videre, skal jeg huske at tilføje), det tror jeg faktisk, at der var – kan ikke huske det nøjagtigt – og i så fald bliver dette opholds fiktive karakter endnu tydeligere. Jeg kunne også have valgt at kalde dets karakter for løgnagtig – jeg nævner det bare. Om forfatteren Thomas Haugaard Jørgensen iværksatte i 2020 virksomheden Taleskrift, hvori aktiviteten at tilegne sig litteratur udgør den ene af i alt tre aktiviteter. Virksomheden er navngivet efter formen i Vi lyttes ved …, hvori i hvert fald en fortæller videregiver sine historier til i hvert fald en tilhører, som bestemmer sig for at nedfælde dem på skrift.
”Styrmand, er De klar over, at De har begået mytteri?” er det første, kaptajnen siger, da han kommer op på broen igen. ”Hvad havde De egentlig tænkt Dem, at jeg skulle gøre? Jeg kunne jo ikke vække Dem. De var beruset, og lodsens krav for at tage over var, at jeg blev på broen under indsejlingen,” svarer jeg, mens jeg kigger fast på ham. Jørgen Damgaard er 26 år gammel i 1962 og overstyrmand, da han i Fècamp i Frankrig med ét får hele ansvaret for skibet M/S Jens Emil af Nørresundby. En foreløbig kulmination på en karriere, der starter med en udfordrende klassisk uddannelse på Kogtved Søfartsskole i Svendborg i 50’erne og en endnu hårdere lærlinge - praktik på galeasen Fremad af Svendborg. En anden kulmination er den britiske trans-antarktiske ekspedition i 1955, hvor han i en række af mange oplevelser møder en flok nysgerrige pingviner på Sydpolen. Og tager en af dem med sig hjem i skibets kølerum. Et liv på havet og på land. Om mytteri, pingvindrab og prægtige skibe er Jørgen Damgaards ærlige og levende fortælling om et arbejdsliv, der starter til søs og ender på land. En historie, der viser, hvordan hans grundige sømandsuddannelse og mestring af store udfordringer på verdenshavene bliver til kompetencer, der resulter - er i, at han bliver en vigtig aktør i opbygningen af arbejdsmarkeds - uddannelser i både Danmark og i Østeuropa i 70’, 80’ og 90’erne. Bogen giver også et levende indblik i, hvad det er, man som sømand siger farvel til, når man går i land. Og hvor svært en beslutning det kan være at tage.
Jura er en stor og kompleks størrelse. Den er resultat af utallige års historiske begivenheder, kulturelle normer og menneskelige forhold. Denne bog er tænk som en guide ind i den retsvidenskabelige verden til den unge jurastuderende.Den erfarne professor i retshistorie Ditlev Tamm besvarer her den studerendes umiddelbare spørgsmål vedrørende opbygningen af det juridiske studium og beskærtigelsesmulighederne efterfølgende. Desuden giver han et grundigt indblik i juraens baggrund, blandt andet i relation til verdenslitteratur, der har haft betydning for juraens udvikling. Endelig introducerer han det omfangsrige juridiske sprog, med en oversigt over de nyttigste fagudtryk.En værdifuld håndbog for fremtidens jurister!idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDitlev Tamm (f. 1946) er en dansk forfatter og professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Ditlev Tamm er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie samt æresmedlem af Juridisk Diskussionsklub. Han har udgivet en lang række bøger om danmarkshistorien og er endvidere Dr.jur. honoris causa ved Helsinki Universitet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.