Bøger om Uddannelse

Bogens tema beskrives i indledningen med dette Roosevelt citat: ”Det er ikke kritikeren, der gør en forskel; ikke manden, der påpeger, hvor den stærke mand snubler, eller hvor den, der gør gode gerninger, kunne have gjort dem bedre. Anerkendelsen tilhører manden, som faktisk er i arenaen, hvis ansigt skæmmes af støv, sved og blod; han, som kæmper tappert, som fejler, som kommer til kort igen og igen, for der findes ikke bestræbelser uden fejl og mangler; men han er den, som faktisk kæmper for at udføre gerningen, den, der kender til stor entusiasme, stor hengivelse, som bruger sig selv på en værdig sag, som i bedste tilfælde oplever den store bedrifts triumf og som i værste tilfælde, hvis han fejler, i det mindste fejler, mens han vover meget. . . .”Alle mennesker har problemer med sårbarhed og det ligger i tiden, at det er noget, det er bedst at undgå, men, som det fremgår af citatet, så lever man ikke fuldt og helt, før man kaster sig ud i det.Brown opstiller10 retningslinjer for et autentisk liv. F.eks.:At give slip på, hvad andre tænker.Opdyrke taknemmelighed At give slip på knaphed/mangel, Hun gennemgår og afliver forskellige myter om sårbarhed: ”Sårbarhed er svaghed”. ”Vi kan klare os alene.” ”Tillid kommer før sårbarhed”Hun beskriver sammenhængen med skam og anviser metoder til at begrænse dens indflydelse. Angsten for latterliggørelse er den mest udbredte bremse på kreativitet. Skam stortrives gennem hemmeligholdelse og modvirkes af empati. Skam er forskelligt for mænd og kvinder og forstærkes af stereotype kønsrollemønstre. Hun gennemgår derudover de mange måder, hvorpå vi forsøger at værne os mod sårbarhed. Hun anviser nye veje til at rehumanisere uddannelse og arbejdesliv. Og vier et afsnit til forældrerollen.Bogen blev en bestseller i USA og er siden udgivelsen i september 2012 forblevet blandt de bedst sælgende bøger på Amazon.

Gordon Neufeld og Gabor Matés moderne klassiker og internationale bestseller fra 2004 (Hold on to Your Kids. Why Parents Need to Matter more than Peers) er en åben invitation til alle forældre, der ønsker at opdrage deres barn på en måde, så den vigtige RELATION – nemlig den til forældre og andre vigtige voksne i barnets liv – altid er i fokus. Men bogen er ikke kun skrevet med henblik på forældreopgaven. Alle med interesse for børn og unge, ja, alle der arbejder professionelt i feltet, kan høste uvurderlige erkendelser gennem bogen. Og i særlig grad alle unge studerende inden for felter, der beskæftiger sig med dette arbejde – pædagoger, lærere, psykologer, sagsbehandlere, socialrådgivere, sygeplejersker, læger etc. Bogen er banebrydende inden for pædagogisk forståelse og handling og oplagt som fast pensum på en lang række studier. Gordon Neufelds sigte med bogen er at hjælpe os til at genskabe den intuitive viden om de vigtige relationer, som danner grundlag for barnets mulighed for at blomstre og udfolde sit potentiale som menneske. Udgangspunktet for Neufelds paradigme er hans helt særlige tilknytningsmodel. Tilknytningsmodellen beskriver 6 trin, som ideelt set skulle udfolde sig i barnets første 6 til 9 leveår. Den dybeste tilknytning er til eksempel den, der ligger til grund for, at det kan lykkes for et menneske at bryde den sociale arv. Tilknytningsmodellen åbner døre til en dyb indsigt i menneskenaturen, og med den som baggrund bliver barnets modningsprocesser forståelige, og dermed alt det, der befordrer disse, og alt det, der kan komme i vejen. Når vi ved, hvad der kunne være, har vi mulighed for at se, hvad der mangler, og finde vejen tilbage.Gordon Neufeld tager i bogen armtag med mange aspekter af vores samfund, som ikke er befordrende for vores børn. Han er på børnenes side, og han er på forældrenes side, og de voksne med ansvar for børns udvikling. Bogen har siden dens udgivelse i 2004 været en øjenåbner for forældre og folk i hele verden, der på den ene eller anden måde arbejder professionelt med børn, og den er p.t. oversat til 25 sprog. I genudgivelsen fra 2013 har Gordon Neufeld tilføjet 2 kapitler (som også er med i den danske udgivelse) om opdragelse i den digitale tidsalder. Han kommer her ind på, hvad det er for stærke kræfter, vi har med at gøre i de digitale medier, og hvordan vi kan gennemskue deres påvirkning på vores børns udvikling, så vi kan navigere i dette helt nye felt og styre det, der skal styres, som ansvarlige voksne, i stedet for at børn og unge bliver kørt over af det.Bogen er skrevet i et klart, tilgængeligt og fortællende sprog, hvor forfatteren tager os med ind i hverdagssituationer med børn og forældre, som de fleste af os sikkert kan genkende. Bogens indhold er relevant for forældre til børn i alle aldre, fra småbørn og helt frem til voksne børn. Oversættelsen fra canadisk til dansk varetages af Grete Lyngdorf, der gennem tretten år har formidlet Gordon Neufelds materiale til danske forældre og professionelle gennem NEUFELD KURSER I DANMARK.

"Ringe i vandet" er den første bog, hvor en række af Bob Moore’s elever fortæller om den betydning, som Bob Moore’s undervisning og vejledning har haft for dem. Initiativtager og redaktør er Annette Ikast, og Bob Moore’s søn, Colin Moore, har skrevet forord til bogen. Bob Moore var meditationslærer og healer. Han blev født i Irland i 1928, flyttede til Danmark i 1974 og døde i Ringkøbing i 2008. Bob Moore var i egentlig og bedste forstand en ener. Oprindelig var han uddannet elektroingeniør, men studerede også teologi og andre beslægtede emner. Han blev tidligt i sit liv interesseret i spirituelle, religiøse og åndelige anliggender. Gennem sit virke i Danmark, i de sidste mange år i Ringkøbing, fik Bob Moore en varig og meget stor betydning for så mange mennesker, at han satte sit præg på samfundsudviklingen. Det talte Bob Moore aldrig om; dertil var han for beskeden, men realiteten er og var, at Bob Moore havde en meget stor betydning for mange tusinde mennesker fra alle dele af verden. Man mærker på alle de mennesker, der har bidraget til denne bog, en stor respekt for og kærlighed til Bob Moore. Han var i ordets dybeste forstand en lærer, en enestående, dybt engageret, ansvarlig og utrættelig lærer. Hans undervisning rækker langt ind i dette århundrede, hvor verden oplever alvorlige udfordringer og kriser. Vi véd, at Bob Moore var meget optaget af planeten Jordens situation og udvikling. Han kerede sig i høj grad om de kriser i verden, som han så klart så og mærkede, og jeg tror, at hele hans undervisning også var rettet mod at bidrage til at uddanne mennesker til at leve og virke i en verden og i en periode med meget store globale udfordringer.

Dannelse er på alles læber, men begrebet er vanskeligt at definere. Lene Andersen har med bogen Dannelse – at blive et større menneske både gjort dannelsesbegrebet konkret og udviklet begrebet til at matche det 21. århundredes behov.Bogen udgives som en Report to the Club of Rome, hvor Lene Andersen p.t. er eneste danske medlem. Romklubbens to co-præsidenter, Sandrine Dixson-Declève og Mamphela Ramphele, skriver bl.a. i deres forord: ”Bogen er en eftertænksom og tankevækkende guide, der kan sætte menneskeheden i stand til atter at fokusere på det, som er vigtigt, og at forstå livslang læring, uddannelse og tænkning som en forenende kraft.”I første halvdel af bogen undersøger Lene Andersen dannelsesbegrebets tyske oprindelse, dets lighed med moderne udviklingspsykologi, samt hvordan Grundtvig og Kold demokratiserede dannelsen og gjorde den til folkedannelse gennem højskolerne. Dannelse blev fundamentet for Danmarks velstand og beskyttede os mod 1930’ernes autoritære og totalitære ideologier. I anden halvdel af bogen præsenterer Lene Andersen en ny analyse af, hvad det var, højskolerne og folkeoplysningen gjorde for Danmarks ungdom, vores land og vores selvforståelse. Endelig giver Lene Andersen konkrete bud på, hvordan vores dannelse er nødt til at blive opdateret i forhold til det 21. århundredes udfordringer som f.eks. klimaforandringer og overvågningskapitalisme. Dannelse og det tyske ord Bildung har ikke nogen præcis oversættelse på engelsk, men siden Lene Andersens og Tomas Björkmans bog The Nordic Secret udkom i 2017, har der været en stigende interesse internationalt for Bildung og for den danske folkeoplysning. Bl.a. i New York Times: https://www.nytimes.com/2020/02/13/opinion/scandinavia-education.html Dannelse – At blive et større menneske udgives af tænketanken Nordic Bildung, der står bag European Bildung Network og European Bildung Day.

Fra bagsiden:#dkgame er der, du møder den danske spilindustri på de sociale medier. Denne bog er en lang række møder med de mennesker, som arbejder med at lave computerspil i Danmark. Hør historierne fra spiludviklerne selv. Lær mere om den danske og nordiske spilbranche. Bliv introduceret til uddannelsesmuligheder, og læs om den typiske produktionsgang i spiludvikling – fra de helt små virksomheder, hvor få personer stykker en forretning sammen af drømme og hårdt arbejde, til de store, hvor mange mennesker sammen skaber de store AAAproduktioner.

"Et godt værktøj til at få sat skik på bestyrelsesarbejdet, så det bliver givtigt for alle parter." Industrinyt Idag.dkHvad er et dueligt bestyrelsesmedlem? Og hvilken betydning har det for en virksomhed, at et bestyrelsesmedlem er dueligt? ’Kompetencer’ er det nye buzz-ord i bestyrelsesverdenen. Hvis bare styrelsen har dem i orden, skal det hele nok gå. Men mange flere forhold end blot kompetencer har betydning for, om bestyrelsen skaber værdi, og om de enkelte bestyrelsesmedlemmer reelt kan bidrage – om de er duelige. Randi Ib, der er en af Danmarks førende bestyrelsesinstruktører, har skrevet denne bog med udgangspunkt i sine erfaringer som udvikler af bestyrelsesmedlemmer i BOARD GOVERNANCE. Læseren får en grundig og praktisk indføring i værdiskabende bestyrelsesarbejde med fokus på, hvordan et bestyrelsesmedlem bliver kompetent og duelig, og hun præsenterer i bogen en ny struktureret metode – BOARD GROUND ZERO – til at fastlægge bestyrelsens arbejde, bidrag og muligheder for at skabe værdier til virksomheden. ’De duelige bestyrelsesmedlemmer’ er en uundværlig grundbog for det moderne bestyrelsesmedlem, der vil gøre en forskel og aktiv bidrage til vækst og forretningsudvikling.

Lektor Jensens optegnelser henvender sig til læsevante voksne.Afsnittet med den sigende titel "Upædagogiske betragtninger" er en nøgtern beretning fra det danske uddannelsessystem. Som kønsmoden person i tiden før og efter 1968 har forfatteren også noget at fortælle om kærlighedsforhold. I afsnittet "Folkeoplysning og propaganda" opregnes en stor del af velfærdsstatens problemer. De følges op af effektive løsningsforslag, som dog må antages at være for logisk indlysende til at kunne realiseres. Desuden har bogen oplysende afsnit om trosspørgsmål samt henvisninger til stor litteratur og musik.

Opdragelse, uddannelse og sociologi indeholder fire artikler af den franske sociolog Émile Durkheim. De behandler opdragelsens og uddannelsens funktion i samfundsorganismen og rejser spørgsmål om individets sociale karakter, forholdet mellem opdragelse og stat og pædagogikkens relation til sociologi, psykologi og historie. Durkheim var optaget af, hvordan samfund fastholder deres sammenhængskraft, når fælles normer forandres. Han peger på, hvordan opdragelse og uddannelse bidrager til den nødvendige sociale solidaritet, ‘fælles bevidsthed’ og samfundsmæssige integration. Ny dansk introduktion placerer Opdragelse, uddannelse og sociologi i Durkheims samlede værk og viser, at det ikke blot har historisk interesse, men også leverer indsigt til, hvordan pædagogikkens spørgsmål kan og skal stilles.Durkheims analyser er relevante for studerende i pædagogik, socialpsykologi og sociologi, men er også inspirerende læsning for professionelle, der ønsker begrebsmæssige skarphed, for eksempel til at skelne mellem videnskab, praksis (kunst) og praktisk teori.

Hvad kan vi gøre, så verden bliver et bedre sted at bo og leve?Hvad skal vi gøre, så alle mennesker - fattige som rige, børn som voksne - kan leve godt?Hvordan kan vi beskytte miljøet mod alvorlige skader?Verdensmål 2030 indeholder 17 mål, som sigter mod at besvare netop de spørgsmål. Bogen, som er skrevet sammen med fagkonsulenter, introducerer selve målene og:- Information om verdens tildstand med viden om Danmark og mange andre lande- Eksempler på, hvad mange allerede gør for at skabe en bedre verden at leve i- Forslag til, hvad du kan gøre

Som samfund abonnerer vi på en grundlæggende ambition om social mobilitet – alle skal kunne blive lige, hvad de magter og agter. Vi har investeret betragteligt i vores skolesystem, vi har lige adgang til videregående uddannelser, og vi betaler endog vores unge for at tage en uddannelse. Alligevel er der fortsat en forbløffende stabil sammenhæng mellem social baggrund og hvor man ender i livet. Hvis vi vil sikre, at alle børn får lige muligheder for at lære og udvikle sig, skal vi se nærmere på ulighedens kulturelle udtryk. Vi skal forstå, at den sociale ulighed handler om andet og mere end adgang til smartphones og mærkevaretøj. Og vi skal håndtere uligheden allerede i dagtilbud og skole. I ”Hvordan får vi mere lighed i uddannelse?” fletter SFIs administrerende direktør Agi Csonka ulighedsforskningen sammen med sine egne både morsomme og gribende personlige erfaringer som flygtningebarn og ”social opkomling” i Velfærdsdanmark. Og hun ender op med en række konkrete tiltag, som pædagoger og lærere kan gøre brug af allerede i morgen. ANMELDELSER: "Bogen er velskrevet og fortjener mange læsere blandt, ledere og politikere i uddannelsessektoren." ★★★★★ - Danske Kommuner "Det kan være særdeles berigende at få sat nyt lys på ens vante tanker. Det er, hvad der er tilfældet i denne lille bog om mere lighed i uddannelse. Bogen er hurtigt læst; de tanker, den sætter gang i, er ikke sådan lige at slippe af med igen." - Folkeskolen Om forfatteren: Agi Csonka (f. 1960) er adm. direktør for SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hun er uddannet cand.phil. og har en ph.d. i ledelse og organisation fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Derudover har Agi Csonka været leder i flere store virksomheder som TDC og Rambøll og har siden 2014 været formand for Rådet for Børns Læring.

I Dannelse og demokrati undersøger Oskar Negt, hvad dannelse er i en tid, der er præget af opbrud i samfund og kultur, og hvilke opgaver det stiller for uddannelse af børn, unge og voksne:Hvad skal mennesker vide, for at de kan forstå, hvad det er, der foregår i den aktuelle krisesituation? Hvilke kompetencer er nødvendige for et menneske, der bliver født i dag, hvis man på en tilfredsstillende måde selv kan gestalte sit liv? Hvad skal vores børn lære? Hvordan og hvad skal de lære?I bogen her præsenterer Negt en udvidet og opdateret udgave af sine begreber sociologisk fantasi og eksemplarisk erfaringslæring, der har spillet væsentlige rolle for den pædagogisk-didaktiske debat og udvikling i Danmark. Bogen skaber et fornyet grundlag – en genpolitisering – for diskussionerne om dannelse og læring og tilføjer dermed debatten nye dimensioner, som ellers ofte kommer til kort i de dominerende diskurser og praktiske, institutionelle og pædagogiske tiltag. Bogens oversættere, lektor emerita Karen Sonne Jakobsen og professor emeritus Birger Steen Nielsen, bidrager med et forord og et omfattende efterskrift. Oskar Negt (f. 1934) er en af vor tids største tænkere. Han har studeret hos Max Horkheimer og Theoder W. Adorno og spillet en væsentlig rolle i studenterbevægelsen i 1960’erne og 1970’erne. Fra 1970 til 2002 var han professor i sociologi i Hannover. I 1997 blev han udnævnt til æresdoktor på RUC.

John Deweys hovedværk Demokrati og uddannelse nu for første gang på dansk. Bogen er uomgængelig for alle, som interesserer sig for filosofi og teori om uddannelse, samfund og pædagogik.

DANNELSE - en samtidskritisk og idéhistorisk revitalisering - Af Steen Nepper LarsenAllerede Nietzsche leverede en sønderlemmende kritik af det, som han opfattede som dannethedens tomhed og tomgang, dens livsfjendtlighed og lidenskabsløshed, og senere i det 20. århundrede blev de magtfulde og toneangivende klassers dannelsesmonopol udfordret af ungdomsoprøret, populærkulturen, erfaringspædagogikken, rockmusikken, medieforbruget, internettet med meget mere. En pluralitet af livsformer, uddannelseseksperimenter og kulturelle aktiviteter så dagens lys, og mange engagerede sig i at skabe alternativer til borgerligheden og dannetheden. I de senere år er det også blevet hævdet, at kompetencebegrebet, arbejdsmarkedets krav, den intensiverede vidensproduktion og de globale udfordringer overflødiggør enhver tale om dannelse. Men det er denne lille bogs anliggende og ambition at fastholde, at begrebet dannelse er andet og mere end dannethed og en klasses eller elites smagsregimente, og at det indeholder en rig og levende arv. Dannelsestankerne skal med andre ord aktualiseres og revitaliseres. „Idealet er ikke at blive mere performativ, kompetent og konkurrencedygtig, men at blive bedre til at tænke, forstå og komme verden nysgerrigt og sensitivt i møde.“ (...) „Dannelse handler om meget andet end at være god til at læse bøger og at kunne nedskrive sine tanker. Dannelse er at åbne sluserne for begivenheden og sanseligheden – og at lade tanken møde og blive formet af verden.“ (...) „Dannelse består ikke mindst i retten til at fordybe sig hele livet igennem. Dannelse er afkaldet på blot at lade sig nøje med forhastede faglige udløsninger. Vejen til dannelse hænger med filosoffen Peter Sloterdijks ord sammen med forundrings- og beundringsøvelser over for kunst og kultur, alt det der ikke nødvendigvis ligner os selv, og som vi ikke selv har skabt; men som formår at anfægte os og åbne os over for verden. Dannelse er kampen mod den dovne, veltilfredse og tilpassede masse i os selv. Dannelse er at rejse små vertikaler af kvalitet i et horisontalt pløre af indifferens, nivellering og forbrug.“

Forfatteren, der er en yndet foredragsholder om maritime og historiske emner, fortæller her om hvordan det var at være til søs som ung mand i 1960erne.Rigt illustreret.

Vi lever i en tid med vindere og tabere, hvor stagneret social mobilitet og stigende ulighed har fået forestillingen om, at ”man kan, hvad man vil, hvis man arbejder hårdt nok” til at klinge hult. I "Meritokratiets tyranni" viser Michael J. Sandel, hvordan præstationssamfundet genererer overmod hos de allerede velstillede og hård fordømmelse af dem, der er ladt tilbage. Ifølge Sandel må vi gentænke den fælles forståelse af succes og fiasko, som er fulgt med globaliseringen og den stigende ulighed."Meritokratiets tyranni" tilbyder en alternativ måde at tænke succes på. En, som også skeler til held, som inspirerer til ydmyghed og solidaritet, og som anerkender værdien i al slags arbejde.Michael J. Sandel (f. 1953) er filosof ved Harvard University. Han er en af de mest læste og citerede amerikanske tænkere og forfatter til en lang række politiske og idéhistoriske bøger, senest "Justice: What’s the Right Thing to Do?" (2010) og "What Money Can’t Buy: The Moral Limits of Markets" (2012).

Denne bog behandler emnet musikvidenskab både som sag, dvs. som forskningsområde, og som fag, forstået som studium. Den er i første række skrevet til brug for fagstuderende ved universiteterne. I den forbindelse er sigtet delvis kritisk, idet der i Danmark ikke gives en entydigt musikvidenskabelig grunduddannelse. En sådan plæderer bogen for. Dens indføring i sagsemnet musikvidenskab afgrænses af udvalgte synsvinkler, som er bestemt af personlige hovedinteresser og prioriteringer. Det er disciplinens traditionsgivne kerneområder der behandles. Forfatteren appellerer derfor til at hans udspil føres videre, af kolleger fra andre forsknings-felter eller gennem kritik – I fagets og sagens tjeneste.

Måltidet er blevet et smagsfællesskab, og maden skal smage godt. I folkeskolen er hjemkundskab afløst af madkundskab, hvor børn skal udvikle deres smagskompetencer og smagsdømmekraft. Vi skal derfor vide mere om, hvad smag er, og hvordan vi underviser i smag.Denne bog præsenterer gennem tre dele en smagens didaktik: Første del handler om revolutionen i børnekogebøgernes historie i perioden 1971-2016. Anden del præsenterer en smagssystematik. Bogens sidste del giver bud på en egentlig smagsdidaktik.Smagens didaktik er skrevet til undervisere og studerende på de mere end fyrre madkundskabs- og fødevareuddannelser i Danmark. Men bogen henvender sig også til kokke, madformidlere, forældre, og til alle, som interesserer sig for smag og madkultur.

KREATIVITET OG LÆRING er en oversættelse af den britiske lærings- og kreativitetsforsker Ken Robinsons bestseller Out Of Our Minds fra 2011. Robinson er internationalt anerkendt for sit arbejde, og hans veloplagte, provokerende og tankevækkende foredrag på TED’s konferencer i 2006 og 2010 er blevet set af flere hundrede millioner mennesker verden over. Robinsons bud på, hvordan kreativitet og læring hænger sammen, kan inspirere undervisere på alle niveauer i uddannelsessystemet. Hans grundlæggende pointe er, at det er muligt at skabe undervisning og uddannelse, der giver folk lyst til at lære, gør dem klogere, mere innovative og gladere på samme tid. I 2003 blev han adlet af den britiske dronning for sin indsats, og i 2011 var han i Danmark for at modtage LEGO Prisen.

– Kører den her bus til Aalborg?  Buschaufføren så ikke rar ud:  – Det gider jeg ikke svare på. Se, hvad der står på bussen.  – Hvad hvis man ikke kan læse?  – Ja, så skal man gå i skole igen! Havde han ret? Burde Randi gå i skole igen? Var det hendes egen skyld, at hun ikke kunne læse? Var hun doven? Var hun dum?  Hvad står der? er fortællingen om at kæmpe og yde sit allerbedste uden nogensinde at lære at læse. Randi fortæller ærligt og usentimentalt om at vokse op som ordblind, om nederlag, ensomhed og afmagt, men også om viljestyrken til at insistere på at få en uddannelse på trods af sin ordblindhed.  Bogen giver håb om at kunne lykkes i uddannelsessystemet til de mange, hvis historier minder om Randis. Og den er en øjenåbner for dem, der uden problemer kan svare på dét spørgsmål, Randi har stillet flest gange i sit liv: Hvad står der? Uddrag af bogen Jeg blev stemt med en stemmegaffel, fordi jeg angiveligt var ”stemt forkert”. Behandlingen gik ud på, at jeg skulle sidde på en stor, sort lydkasse og lytte til forskellige lyde. Mellem behandlingerne med stemmegaflerne skulle jeg lytte til specifikke og i øvrigt meget mærkelige lyde derhjemme. Det gjorde jeg om morgenen, inden jeg stod op. Det vil sige, jeg lærte jo hurtigt at sove videre med høretelefonerne på og de mærkelige biplyde i baggrunden. Behandlingen med stemmegafler og lydbehandling findes stadig. Der findes også videnskabelig dokumentation for, at der mange steder i kroppen findes nervelegemer, som kan opfange vibrationer fra lyde. Men derfra til at slutte, at det er en effektiv kur mod ordblindhed, er der et stykke vej. Mig hjalp lydbehandlingen i hvert fald ikke. Om forfatterne Charlotte Strøm (f. 1969) er læge, ph.d., journalist og forfatter. Er stifter og indehaver af SharPen, som løser kommunikationsopgaver inden for emner som sygdom, sundhed og medicin. Udgav i 2017 fagbogen Forstå dog, hvad jeg mener – guide til kommunikation og mediehåndtering for læger og forskere og underviser i forskningsformidling gennem medierne. Randi Hedelund Jeppesen (f. 1978) er lærer og stifter af Hjælp til Ord – en virksomhed, der tilbyder rådgivning og undervisning i brug af de mange IT-hjælpemidler, der findes til ordblinde. Holder også foredrag om ordblindhed for blandt andet lærere, læsevejledere, børn og deres forældre.

Uden livserindring bliver vi hjemløse. Jeg skildrer dele af min slægts historie fra 1600-tallet til 2018. Jeg fortæller om oplevelser under rejsen fra bondedreng til akademiker. Jeg skiftede sprog og identitet undervejs fra husmandshjemmet i Vestsalling over stationsbyen Durup i Nordsalling til gymnasiet i Nykøbing Mors og videre til studiet i biologi i København og Lyon. Jeg afslutter denne del med mit begyndende arbejdsliv som gymnasielærer på Nørrebro i København og som højskolelærer på Danebod Højskole på Als. Bogen er skrevet til mine børn, min familie og min slægt. I "Tag lyset med 2" fortæller jeg om livsformen som højskolelærer og seminarielærer 1978-2018.

En debatbog om fremtidens by; i samarbejde med Nordic City Network.Teknologi er ikke i sig selv svaret på fremtidens udford­ringer, mennesker er. Vi kommer til at anvende teknologier på helt nye måder, og teknologier kommer til at spille helt nye roller i vores liv og vores samfund. Men det må være mennesket og vores liv, der er udgangspunktet. Vores udfordring er derfor, at den teknologiske udvikling ikke løber os over ende, men at vi skaber en udvikling, som er meningsfuld for os som mennesker og giver os muligheder for gode liv.

Lise kender en pilot, som hedder Stefan. Stefan ved alt om, hvordan man styrer et fly, og han ved også en hel masse om, hvad der sker i en lufthavn. Han ved f.eks. hvordan man sikrer, at kufferten kommer med det rigtige fly, og hvem der styrer, at flyene lander og letter uden at kollidere.En dag får Lise lov at komme med ud i lufthavnen, som er en stor arbejdsplads, med mange forskellige jobs.

I denne antologi belyser en række forfattere ud fra hver sin vinkel Deweys betydning og understreger hans aktualitet. Formålet med bogen er at give inspiration til diskussionerne om demokrati og pædagogik og om erfaring og uddannelse. Diskussioner, der dels kan samles om konkrete problemstillinger med henblik på at finde løsninger, eller som kan afgrænse nye interessefelter, der fortjener yderligere undersøgelser.

Med Fylde og form - Wolfgang Klafki i teori og praksis, foreligger der for første gang i Danmark en introduktion til Wolfgang Klafkis teori i sammenhæng med en række eksempler på teoriens anvendelsesmuligheder i læreruddannelsen og folkeskolen. Bogen belyser det ofte uovervejede forhold mellem almen didaktik og fagdidaktik. Ærindet er at demonstrere, hvad der med udgangspunkt i en række fag kan ske i mødet mellem den almene og den faglige didaktik.Samtidig har bogen et uddannelsespolitisk sigte, idet den forsøger at finde - og eksemplificere - en tredje vej i den standende og ofte stærkt polariserede debat, hvor modsætningerne imellem en børne- og en indholdscentreret fløj undertiden synes uforenelige. Forfatternes budskab er, at en tidssvarende didaktik må insistere på den dynamiske vekselvirkning mellem elevernes udvikling og det kundskabsmæssige indhold.

Lene Andersen er mig bekendt den første danske debattør, der har lavet en systemisk analyse af, hvor vi er på vej hen; både som borgere og som danskere, der er en del af en global sammenhæng.Lene Andersen ser de sammenhænge, der dominerer de dybe forandringer i vores tid. Hun har både en kritisk og en kompetent teknologisk fantasi, og desuden har hun tænksomme bud på, hvordan vi selv kan være med til at forme den fremtid, vi gerne vil have.Professor Steen Rasmussen, SDU Center for Fundamental Living Technologyfra bogens forord

Manualen beskriver, hvilke tiltag der kan gennemføres for at opnå en hurtig reduktion af drivhusgasserne med 1.350 tons CO2 om året.Nytænkning for børnenes første seks-syv leveår samt forslag til pasning, skolegang og videreuddannelse. En omstrukturering, der også reducerer drivhusgasserne. Forslag til kontrolleret reduktion af vores overforbrug af beklædningsgenstande og luksusvarer.Krav til fremtidige bygninger og forbedringer af nuværende boligmasse, med vægt på sanitetsvand, drikkevand og solenergi. Manualen beskriver en hurtig og kontant tilbageføring af lavbundsjord til naturen samt beskyttelse af drikkevandet i undergrunden. Indføring af økologisk landbrug samt svineproduktion på kommerciel basis med forslag til bortskaffelse af den afgassede gylle. Effektivt batteriladeløsning til el-lastvognene. En beskrivelse af skibsfartens tiltag, for at blive CO2-neutral. Elforsyning med kæmpevindmøller.Flygtningeproblemet har forfatteren også hæftet en løsning på. Selv Israel-Palæstina-problematikken kan løses utraditionelt.Manualen viser vejen. Følg den, og vi løser problemerne, hvis vi vil det.

Povl A. Hansen er opvokset på Samsø i en arbejderfamilie. Familien knokler, ligesom de mange andre øboere, der er spændt hårdt for i landbruget. Skelsættende forandringer er dog på vej. På godt og ondt. Mere og mere bliver han klar over, at han ikke skal arbejde med landbrug. Han skal til byen og opleve arbejdslivet der. Han tog som ung ud på en lang personlig rejse, hvor han først blev bagerlæring, så skibsværftsarbejder. Men hverken livet som bagerlærling eller værftsarbejder er nok for Povl. Han engagerer sig i efterkrigstidens kulturelle og politiske opbrud og falder i kløerne på en efterretningsagent. Snart er han, uden at vide det, hvirvlet ind i hemmeligheder og lyssky aktiviteter mod østlandene. Han afslører PET/FE-samarbejder, der aldrig tidligere har været omtalt. Han tager med agenten til Tjekkeslovakiet på en fordækt mission - og møder på en politistation under Det Tjekkiske Forår dette syn: Foran os lå nogle store aflange kasser. ”For satan da. Det er jo våben. De ser ud til lige at være ankommet. Noget er under opsejling,” sagde Per. “Hvordan kan du se, at det er våben? Det kan vel være alt muligt andet, der er i kasserne,” sagde jeg. ”Nej, det er helt sikkert våben. Jeg kender den type kasser – jeg har selv …” Han stoppede midt i sætningen. Fortrød åbenbart det, han havde tænkt sig at sige. Hjemme igen ser Povl en ny chance, da han bliver tilbudt akademiske muligheder i en skov i Sverige, og slår til. Viljen og drømmen om en bedre tilværelse driver ham ikke kun til at gennemføre det barske ophold, det hjælper ham også til for alvor at bryde den sociale arv. Efter ophold i England og Finland fik han en akademisk karriere med en doktorgrad og sluttede på Roskilde Universitet som universitetslektor. Overordnet tager Opkomlingen udgangspunkt i menneskets vilje og muligheder, og hvordan vi hver især kan søge at opnå det, vi drømmer om. Bogen giver et helt nyt indblik i koldkrigstiden, og læseren oplever efterretnings-arbejdet indefra, men også datidens muligheder for at blive mønsterbryder. Forfatteren greb nogle muligheder og indgik i fællesskaber, hvor det viste sig, at bl.a. Amdi Petersen, Jørgen Nash og også spioner færdedes. Hvor forfatteren stod for afspænding, stod agenten for spionage. I kunsten ønskede Jørgen Nash en fortælling om sig selv, mens forfatteren gik efter billedets fortælling. Og på RUC stod mellemklassen for sine egne interesser, hvorimod forfatteren stræbte efter et samarbejde udenfor RUC. En noget omtumlet tilværelse, der også bød på oplevelser og udfordringer. Dette er en beretning om efterkrigstiden i fodhøjde. Om koldkrigsspionage og kulturopgør.

Mens hun går på college, opbygger Jenna Whyte en betydelig ulovlig spillegæld. For at betale af på gælden kræver den kriminelle Riarca-familie, at hun indsamler penge fra spil og afpresningsforretninger. Efter endt uddannelse starter Jenna en karriere hos et investeringsfirma i Tampa, Florida. Hun bor sammen med sin mor og far, der er chef for en taskforce, der bekæmper organiseret kriminalitet. Hendes mor lider af en aneurisme i hjernen. Jenna er splittet. Hun ønsker at blive hjemme og passe sin mor, men Riarca-familien tilbyder hende at kontrollere deres ulovlige virksomheder i Florida, og pengene trækker. Det er svært at forene det personlige, professionelle og hemmelige liv, men hun nyder alligevel den kontrol, hun har over andre. Jennas mangesidede liv kommer ind i en nedadgående spiral. Hendes professionelle karriere rammer bunden, og myndighederne undersøger investeringsfirmaet og dets forbindelse til Riarca-familien. Snart er FBI i Tampa, hvor de sammen med den lokale taskforce undersøger mistanken om insiderhandel og aktiemanipulation. Hvad skal Jenna stille op, nu hvor hendes verden braser sammen?

FOLKESKOLENS VEJE OG VILDVEJE af Niels Chr. Sauer Skolereformen i 2013 får ofte hele skylden for folkeskolens massive problemer, men den kom ikke ud af det blå, skriver Niels Chr. Sauer. Den var kulminationen på mere end 30 års afmontering af skolens forankring i lærerstanden til fordel for en topstyret virksomhed, der har vist sig at have svært ved at løfte sin opgave som den vigtigste, samfundsbærende institution. Skolens fælles oplevelseskultur fortrænges ifølge ham af en individuel præstationskultur med fokus på måleligt output og åndelig forarmelse og mistrivsel til følge. Niels Chr. Sauer beskriver folkeskolen indefra. Det kan han gøre i kraft af sin tilstedeværelse som lærer i folkeskolen fra 1975-2016 og som medlem af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse i to perioder, senest 2008-16. Hans iagttagelser af skolepolitik og pædagogik – især siden begyndelsen af 1990’erne – sættes i perspektiv af skolepolitiske begivenheder og personlige oplevelser. Sauers beretning har karakter af vidnesbyrd og rummer en opfordring til medborgerne, men også konkrete bud på nødvendige opgaveløsninger og overraskende pointer, der peger fremad mod en mere fri, åben og lystbetonet skole. Han peger desuden på tre felter, der har affødt nogle af de lykkeligste stunder i hans eget lærerliv.

En fortælling om en 13-årig dreng ved navn Noah og hans mor. Deres verden bliver vendt på hovedet, da Noah pludselig får epilepsi.Bogen giver os et indblik i deres liv før epilepsidiagnosen og de udfordringer, som Noah og hans mor står overfor, og morens ukuelige vilje til at finde en vej frem på trods af vanskeligheder. Bogen er desuden en kilde til information om epilepsi. Den leverer grundlæggende viden om sygdommen og dens forskellige former, og den hjælper med at nedbryde de stereotype opfattelser og misforståelser, der ofte er forbundet med epilepsi. Bogen har epilepsi som sit primære fokus, men den vil oplyse alle - både pårørende, fagpersoner og andre, der er nysgerrige efter at forstå, hvordan vores samfund kan styrke sin støtte til mennesker i akutte behovssituationer.