Bøger om Ulighed

I hele Europa får det radikale højre stadig flere stemmer, mens uligheden stiger og venstrefløjen synes at have kollapset. I Den politiske konflikts historie spørger to af verdens førende økonomer, om vi er på vej ind i en ny politisk tidsalder? Og om venstrefløjen overhovedet kan komme til magten igen?Svaret hviler på et enormt datamateriale, som beskriver franske vælgeres adfærd fra Den Franske Revolution i 1789 og frem til i dag. Cagé og Piketty giver ikke alene et unikt historisk indblik i, hvordan demokrati fungerer, deres analyser danner også baggrund for nye perspektiver på fremtidens politiske konflikter.Her vil venstrefløjen, ifølge Cagé og Piketty, potentielt have et stærkt vælgergrundlag, hvis den kan opløse den nuværende territoriale konflikt mellem land og by og i stedet genetablere den sociale konflikt som sin egentlige opgave – både i Frankrig og hele den vestlige verdens demokratier.JULIA CAGÉ, professor ved Sciences Po Paris og forfatter til flere internationalt anerkendte udgivelser om økonomi, demokrati og medier, bl.a. Sauver les médias.THOMAS PIKETTY, professor ved École des Hautes Études en Sciences Sociales og Paris School of Economics, forfatter til flere internationale bestsellere om økonomi og ulighed, bl.a. hovedværkerne Kapitalen i det 21. århundrede og Kapital og Ideologi.

"Opfindsom, engageret, velskrevet" ♥♥♥♥♥ – Politiken I dette flammeskrift nytænker den anerkendte, franske antropolog Bruno Latour forbindelserne mellem ulighed, globalisering og klimakrise. Ironisk takker han Donald Trumps klimafornægtelse og USA's udtrædelse af Paris-aftalen for at overbevise mange om, at nu må der handles. Klodens velstand koncentreres på færre og færre hænder, nationalismen blomstrer og hundredetusinder af mennesker er på flugt som følge af naturkatastrofer, superstorme og oversvømmelser Ifølge Latour er nationalstaten forældet som løsningsmodel for samtidens problemer med klima, migration og finansspekulation. Sociale og territoriale spørgsmål om, hvad vi er knyttet til og hvad vi kæmper for, hænger sammen, og det europæiske samarbejde – som historisk, innovativt eksperiment – må være rammen for at besvare politisk presserende spørgsmål på tværs af traditionelle, ideologiske skel. OM FORFATTEREN Bruno Latour (f. 1947) er antropolog og filosof og regnes for en af de største, nulevende franske tænkere. Han er professor ved Sciences-Po i Paris og har udgivet et utal af bøger og artikler.

Klimaændringerne rammer nu med ubønhørlig kraft. Samtidig eskalerer den økonomiske ulighed mellem mennesker i de fleste lande. Denne dobbelte har udløst to bevægelser: De unges klimaoprør for at få forældregenerationen til at tage ansvar samt et spirende socialt oprør med krav om retfærdig omfordeling – tilsammen et krav om grundlæggende forandringer af måden, vi har indrettet økonomien og samfundet på. I SOM GJALDT DET LIVET advarer Jørgen Steen Nielsen om de truende perspektiver, beskriver det nye oprør og appellerer om reaktivering af demokratiet og aktiv inddragelse af borgerne som eneste vej ud af den dobbelte krise. Er det muligt? ”Vi ved ikke, at det er umuligt,” svarer forfatteren. Jørgen Steen Nielsen (f. 1952) er biolog, forfatter, tidligere chefredaktør og mangeårig miljøjournalist på Dagbladet Information, hvor han har dækket den økologiske krise i mere end 30 år. Vinder af Cavlingprisen i 2003. Forfatter til Fra Frihedens slagmarker (2004), Den store omstilling – fra systemkrise til grøn økonomi (2012), På den anden side – en rejse i omstillingens grænseland (2015), og Hvad skal vi med landbruget? (2016).

2030 NOW beskriver FN's Sustainable Development Goals (Verdensmålene) som skal være opfyldt senest i 2030.Kunstnere, videnskabsfolk, aktivister, berømtheder, erhvervslivets ledere, politikere – over hele verden arbejder mennesker hårdt på at skabe et værdigt liv for os alle på en sund planet. FN’s bæredygtighedsmål for 2030 viser vej mod den fremtid. Denne bog handler om de 17 mål og om nogle af de mange mennesker, som kæmper for at gøre dem til virkelighed. Blandt bogens kunstnerne er Ai Weiwei, Yoko Ono, Olafur Elisasson og Jeppe Hein. Blandt ambassadørerne er Glenn Close, Zoe Saldana, Sir Richard Branson, Paul Polman og Nikolaj Coster-Waldau. Presse:Politiken 4 ud af 6 hjerterJournalisten 4 ud af 5 stjernerNetmediet P.O.V (Point of View) skrev bl.a.: "Da jeg fik bogen 2030 NOW med undertitlen 17 MÅL, 9 MIA. MENNESKER, 1 FREMTID i hånden, var jeg ved at falde ned af stolen af ærefrygt. Hvor er det bare en flot bog. Nu kan ingen danskere længere komme og sige, at verdensmålene er for verdensfjerne for almindelige mennesker. Tænk, at man kan trylle noget så knastørt som 17 FN-verdensmål om bæredygtig udvikling om til et mesterværk, der pynter på kaffebordet, giver viden, underholder og inspirerer til handling."

Man bliver let pessimistisk på lighedens vegne. Over de seneste to generationer er uligheden steget dramatisk i mange dele af verden. Et problem, som Thomas Piketty har belyst i sin forskning og bøger. I "En kort historie om lighed" minder verdens førende ulighedsøkonom om, at historiens store svingninger giver grund til optimisme. Han viser, hvordan vi gennem århundrederne har bevæget os mod større lighed. Piketty guider læseren igennem de store bevægelser, der har skabt den moderne verden på godt og ondt, og argumenterer for, at vi skal føre kampen mod uretfærdighed videre ved at forpligte alle politiske og sociale systemer på lighed.Vi ved, at vi kan gøre det bedre, skriver Piketty. Fortiden viser os hvordan. Fremtiden er op til os. Thomas Piketty (f. 1971) er professor ved École d’économie de Paris, som han i 2006 var med til at etablere. Han er forfatter til bestsellerne "Kapitalen i det 21. århundrede" (2013) og "Kapital og ideologi" (2019) og essaysamlingen "Mod en ny socialisme" (2021)

”Hvis man i 1990 havde fortalt mig, at jeg i 2020 ville udgive en samling essays med titlen Mod en ny socialisme, ville jeg have opfattet det som en dårlig vittighed.” Sådan begynder Thomas Piketty forordet til denne essaysamling. Men i en tid hvor hyperkapitalismen er gået alt for vidt, er det måske på tide at formulere en ny form for socialisme, som er føderal og demokratisk, grøn, multikulturel og feministisk. Henover de seneste fire år har Thomas Piketty delt sine analyser gennem essays i Le Monde og på sin blog om alt fra den amerikanske valgkamp i 2016 over Brexit til COVID-19-krisen. I Mod en ny socialisme foreligger disse essays for første gang samlet med et nyskrevet forord og forklarende grafik. Bogen giver en unik indgang til en af vor tids største intellektuelles tænkning og vedvarende kamp mod ulighed. THOMAS PIKETTY (født 1971) er professor ved École d’économie de Paris, som han i 2006 var med til at etablere. Han er forfatter til bestsellerne Kapitalen i det 21. århundrede (2013) og Kapital og ideologi (2019).

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken Årets bedste børnebog - Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomslitteratur Nomineret til NORDISK RÅDS BØRNE- OG UNGDOMSLITTERATURPRIS Nomineret til Blixenprisen: Årets bedste børnebog "Årets bedste børnebog" litteratursiden.dk Fnok er et mælkebøttefrø med faldskærm.Taxa er en pige, der egentlig hedder Vanessa.Naja er et navn, der lyder både som nej og ja.Solsikkepiger er nogle, der interesserer sig for drenge, ikke heste. Hest horse pferd cheval love er en roman om ulige venskab og loyalitet. Om at holde af og holde ved. At falde fra og sige fra. Med sin nye roman for tweens/unge har Mette Vedsø sat sig for at lege med hestegenren for at se, om man kan bryde med klichéerne; en rideskole danner rammen om et ulige venskab, der ikke ville være opstået, hvis ikke det var for denne særlige setting. Spørgsmålet er, om lige børn virkelig leger bedst?

Den franske økonom Thomas Pikettys næsten 1000 sider bog om kapitalen i det 21. århundrede har på kort tid fået et sjældent gennemslag i samfundsdebatten over hele verden. Nobelpristageren i økonomi Paul Krugman har kaldt bogen ”den vigtigste bog om økonomi i dette årti”. Har man ikke mod på at læse Thomas Pikettys knap 1000 sider, tilbyder Jesper Roines lille bog på 100 sider en solid og kortfattet indføring i Pikettys forskning, argumentation og forslag til tiltag. Roine kigger også på, hvilke konsekvenser og hvilken relevans Pikettys resultater har i en nordisk kontekst.

”Ideer forandrer ikke verden i sig selv, og intellektuelle kan ikke opråbe sig til fremskridt og frigørelse. Men alle, der er udsat for uretfærdighed som person eller som tilskuer til samfundet, har brug for ideer. De intellektuelle, der formulerer deres indsigter, så andre kan bruge dem, bidrager til at forandre verden langsomt.” – Fra forordetFra efteråret 2020 og gennem hele 2021 har Rune Lykkeberg talt med 41 internationale intellektuelle om klima, frihed, punk, ulighed, kapitalisme, demokrati, racisme – om verdens tilstand.De langsomme samtalers præmis er, at der er en forbindelse mellem ideer og magt. Bogen er 41 bidrag til den fælles påtrængende samtale om, hvordan vi ændrer verden – også selv om det går langsomt.

De fleste af Europas kontorer og togstationer holdes rene af kvindelige og racegjorte rengøringsmedarbejdere – så hvorfor er feminismen, som ellers er blevet så populær, ikke for dem? I dette skarpe essay optrevler forfatteren den vestlige feminismes historie og undersøger, hvordan racegjorte og koloniserede kvinder historisk er blevet brugt og misbrugt til at fremme feminismens sag.I efterordet af Farhiya Khalid kontekstualiseres argumentet i den danske offentlighed, hvor spiralsagen og ghettopakken kun er det mest aktuelle eksempler. Kapitalismens løfte om diversitet og inklusion kritiseres også, for »frigørelse er ikke et slogan, der kan stå på en t-shirt eller en to go-kop. […] Vi har i den grad brug for denne bog, særligt i Danmark, der stadig formår at adskille sig mentalt fra sin egen kolonihistorie«.

”Vi lever i mærkværdige tider. En tid for Langsomme samtaler.” – Ivan Krastev ”Hvis vi skal forstå verden, og hvis vi skal være med til at forbedre verden, har vi brug for at bringe økonomi, sociologi, filosofi, politik og aktivisme sammen i et fælles sprog. Det er det, Rune Lykkebergs Langsomme samtaler gør.”– Thomas Piketty Gennem 2022 har Rune Lykkeberg talt med 37 internationale tænkere, forskere, forfattere og aktivister om klimakrisen, moralske revolutioner, krig, magt, frihed, håb, blomster, skønhed og vejene til forandring. Vi skal gøre det hele på én gang er en studiekreds med dem, vi helst vil stille spørgsmål til om det, der brænder i verden. Bogen er en form for dannelsesaktivisme, som vil bringe vores indsigt på niveau med vores indignation og forbinde ideer og analyser med bevægelser, der langsomt kan være med til at ændre verden.

2030 NOW beskriver FN's Sustainable Development Goals (Verdensmålene/bæredygtighedsmålene) som skal være opfyldt senest i 2030. Kunstnere, videnskabsfolk, aktivister, berømtheder, erhvervslivets ledere, politikere – over hele verden arbejder mennesker hårdt på at skabe et værdigt liv for os alle på en sund planet. FN’s bæredygtighedsmål for 2030 viser vej mod den fremtid. Denne bog handler om de 17 mål og om nogle af de mange mennesker, som kæmper for at gøre dem til virkelighed. Blandt bogens kunstnerne er Ai Weiwei, Yoko Ono, Olafur Elisasson og Jeppe Hein. Blandt ambassadørerne er Glenn Close, Zoe Saldana, Sir Richard Branson, Paul Polman og Nikolaj Coster-Waldau.

Hvordan kan der være så stor ulighed i sundhed i et velfærdssamfund som det danske?Bor man i Aalborg Øst, får man i gennemsnit konstateret kræft tretten år tidligere, end hvis man bor i velhaverkvarteret Hasseris blot syv kilometer derfra. Folk i Aalborg Øst dør også i gennemsnit tretten år tidligere end dem i Hasseris, og ligger dermed på linje med gennemsnitslevetiden i Pakistan.I bogen tager professor i Folkesundhedsvidenskab Signild Vallgårda fat på nogle af de misforståelser og fejlopfattelser, der kendetegner vores sundhedsdebat og kommer med sit bud på en ’sundere’ måde at se på uligheden i sundhed.Signild Vallgårda (f. 1952) er historiker, dr.med. og professor i sundhedspolitiske analyser, ved Institut for Folkesundheds- videnskab, Københavns Universitet. Hun forsker i politiske og etiske aspekter af ulighed i sundhed og høj vægt.ANMELDELSER: "En lillebitte, men så meget desto vigtigere bog om ulighed i sundhed (...) der bør bære pligtlæsning for politikere, sundhedsvæsnets beslutningstagere og alle andre med blot en flig af interesse" - Sundhedspolitisk Tidsskrift"Vallgårdas bog bør være pligtlæsning for alle, der interesserer sig for ulighed i sundhed - og hvad vi skal gøre ved det" - Dagens medicin "En vigtig bog om et af de helt store temaer i sundhedsdebatten" - Ugeskrift for læger

Rune Lykkeberg taler med de største intellektuelle om verdens største problemer. "Det er punk at være positiv" er den tredje samling af Lykkebergs Langsomme samtaler.”Det har siden vi begyndte Langsomme samtaler været ambitionen at bringe forskellige former for indsigt sammen. At få magtens erfaringer, tænkningens ideer, aktivisternes strategier og drømme, forskernes viden og forfatternes fortællinger til at mødes, fordi det hele hænger sammen.Ingen ser verden samme sted fra, men alle forholder sig til den samme virkelighed. Vi er ude på heden sammen, det kan godt være, den gamle verden er i opløsning, men den nye er også under opbygning.” - Fra forordetRune Lykkeberg (f. 1974) er chefredaktør på Dagbladet Information. Har tidligere udgivet "Kampen om sandhederne" (2008), "Alle har ret" (2012), "Deutschstunde" (red. sm. Peter Nielsen 2017), "Vesten mod Vesten" (2019), "Hegel" (red. 2020) og "Samtaler om Shakespeare" (2021). Han har bl.a. modtaget Georg Brandes-prisen, De Berlingske Journalisters Pris, Holbergmedaljen og Selskabets Pris.

Som samfund abonnerer vi på en grundlæggende ambition om social mobilitet – alle skal kunne blive lige, hvad de magter og agter. Vi har investeret betragteligt i vores skolesystem, vi har lige adgang til videregående uddannelser, og vi betaler endog vores unge for at tage en uddannelse. Alligevel er der fortsat en forbløffende stabil sammenhæng mellem social baggrund og hvor man ender i livet. Hvis vi vil sikre, at alle børn får lige muligheder for at lære og udvikle sig, skal vi se nærmere på ulighedens kulturelle udtryk. Vi skal forstå, at den sociale ulighed handler om andet og mere end adgang til smartphones og mærkevaretøj. Og vi skal håndtere uligheden allerede i dagtilbud og skole. I ”Hvordan får vi mere lighed i uddannelse?” fletter SFIs administrerende direktør Agi Csonka ulighedsforskningen sammen med sine egne både morsomme og gribende personlige erfaringer som flygtningebarn og ”social opkomling” i Velfærdsdanmark. Og hun ender op med en række konkrete tiltag, som pædagoger og lærere kan gøre brug af allerede i morgen. ANMELDELSER: "Bogen er velskrevet og fortjener mange læsere blandt, ledere og politikere i uddannelsessektoren." ★★★★★ - Danske Kommuner "Det kan være særdeles berigende at få sat nyt lys på ens vante tanker. Det er, hvad der er tilfældet i denne lille bog om mere lighed i uddannelse. Bogen er hurtigt læst; de tanker, den sætter gang i, er ikke sådan lige at slippe af med igen." - Folkeskolen Om forfatteren: Agi Csonka (f. 1960) er adm. direktør for SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hun er uddannet cand.phil. og har en ph.d. i ledelse og organisation fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Derudover har Agi Csonka været leder i flere store virksomheder som TDC og Rambøll og har siden 2014 været formand for Rådet for Børns Læring.

Vi lever i en tid med vindere og tabere, hvor stagneret social mobilitet og stigende ulighed har fået forestillingen om, at ”man kan, hvad man vil, hvis man arbejder hårdt nok” til at klinge hult. I "Meritokratiets tyranni" viser Michael J. Sandel, hvordan præstationssamfundet genererer overmod hos de allerede velstillede og hård fordømmelse af dem, der er ladt tilbage. Ifølge Sandel må vi gentænke den fælles forståelse af succes og fiasko, som er fulgt med globaliseringen og den stigende ulighed."Meritokratiets tyranni" tilbyder en alternativ måde at tænke succes på. En, som også skeler til held, som inspirerer til ydmyghed og solidaritet, og som anerkender værdien i al slags arbejde.Michael J. Sandel (f. 1953) er filosof ved Harvard University. Han er en af de mest læste og citerede amerikanske tænkere og forfatter til en lang række politiske og idéhistoriske bøger, senest "Justice: What’s the Right Thing to Do?" (2010) og "What Money Can’t Buy: The Moral Limits of Markets" (2012).

Siden 1980 har neoliberalismen formet den politiske styring af samfund verden over. Og også i Danmark vedbliver den med at have en gennemgribende indflydelse. Men bag denne succeshistorie gemmer sig en anden sandhed. Neoliberalismen befinder sig i dyb krise, eftersom den nationalt og globalt forårsager nogle stadigt mere tydelige problemer, som den ikke rummer løsningerne på.Med udgangspunkt i politikudviklingen under de to sidste Løkke-regeringer og den nuværende socialdemokratiske regering tager denne bog derfor et tiltrængt opgør med neoliberal tækning. Nærmere bestemt viser bogen, hvordan diagnoseboomet i psykiske lidelser, den tiltagende økonomiske ulighed og de accelererende klima og miljøproblemer underminerer neoliberalismens legitimitet som politisk styreform og derved i stigende grad udfordrer det liberale Danmark.Samtidig forsøger bogen at udstikke en kurs for de danskere, der ønsker radikale forandringer og leve i et mere frit, lige og bæredygtigt samfund.

Vores cruise Jorden rundt foregår på skibet MSC Magnifica. Vi møder og taler med smuglere, soldater og politi med maskinpistoler, skønne børn på skønne små øer, for hvem vi er meget fremmede, vilde hunde og vilde grise møder os på gader og strande, og så bliver der også lige tid til et slagsmål mellem to tyske pensionister på en turbus. Vi kommer igennem orkaner, besøger et utal af kulturer, som viser verdens ulighed og også forskellighed. Oplever skøn natur på land og på vandet. Når man møder så mange forskelligheder, bliver livet og verden pludselig ikke helt så hvid og sort, som man ofte kan forledes til at tro. Men det største var nok oplevelsen af de næsten ugentlige skift mellem kulturer og klima. Det påvirkede os på en måde, vi slet ikke havde forudset. Følg med os Jorden rundt.Uddrag af bogenHvad var der i de andre både? Efter vi var kommet i land, skulle vi lige tjekke det. Omkring skibet er der et sikkerhedshegn men her tages det ikke ret seriøst, så Lan og jeg kunne nemt gå udenom. På vej over til bådene kom der to unge mænd, som hilste og jeg faldt i snak med dem, efter de havde spurgt, om vi var fra USA – nej, Danish!. De var brødre fra Iran, og de var lige kommet i land med får fra Iran. Vi var kommet ind i en kæmpe smuglerlejr, og vi var de eneste, der ikke var lokale eller fra Iran, og Lan tog billeder … men alle smilede, og en viste et kæmpe bundt pengesedler frem.Om forfatterenNiels Tolstrup har i hele sit liv arbejdet inden for shipping og har altid ønsket at sejle Jorden rundt og på egen krop opleve de mange spændende og eksotiske steder, som mange har fortalt og skrevet om. I 2019 fik han muligheden og greb den.

”En særdeles intens og fin læseoplevelse. Det er bare strålende kunst” Folkeskolen.dk ”Romanen er velskrevet, stramt komponeret … Der er, som i alle Mette Vedsøs udgivelser, kælet for både det sanselige og personbeskrivelserne, ligesom der er blevet plads til det poetiske” Bogbotten.dk Taxa har striber af mascara i ansigtet. Sorte gennemsigtige skyer under hvert øje. Måske havde hun det allerede, da de sang og red ned ad brostenene. »På en måde føler jeg, at jeg skal redde dig,« siger Naja. »På en måde føler jeg, at jeg skal redde dig,« siger Taxa.Liv Life Leben Vie Love er en roman om venskab og loyalitet. At passe ind og føle sig udenfor. Om at holde af og holde ved. At falde fra og sige fra. Naja og Taxa kan man også møde i romanen Hest Horse Pferd Cheval Love (bl.a. præmieret med Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomslitteratur og nomineret til Nordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris). De to bøger kan læses uafhængigt af hinanden.

Hybridværket 1,7 tipping point er en montage bestående af forfatterens egne digte, dagbogsblade og erindringsbrokker, readymades om verdens tilstand fra internettet og en dystopisk novelle, der tematiserer menneskets nuværende tilstand: katastrofeafventende.Igennem værkets utallige referencer fra alt fra videnskabelige artikler til twitter-opslag oversvømmes læseren af informationen. I en vekslen mellem det nære og hjemlige i dagbogsnotaterne og det truende apokalyptiske i faktaklip og statistikker skriver Henderson klimakrise, ulighedskrise og flygtningekrise sammen til én og samme problemstilling – og kæmper som menneske, intellektuel og som mor på den ene side med at erkende sin egen og samfundets apati, og på den anden side med at overskride den i det fælles og hudløse ‘vi’.Henderson skriver sig ind i den kritiske tradition, der de seneste år har blomstret med danske forfattere såsom Lars Skinnebach og Theis Ørntoft, men også internationale kunstnere som Ai Wei Wei og økokritikkens teoretiske fader Timothy Morton.

En dansk forfatter sidder i Spanien blandt briter og længes efter Australien. Han drager fra sit bjerg nær Malaga til Gran Alacant og Cómpeta for at koge sproget ind og få smagen frem – finde lighedspunkterne mellem madlavning og skrivning. Mens solen går ned over Europa, iagttager han vores fantasi om, hvad Spanien er; undersøger med sine fodsåler vandringens funktion som fyrtårn og spekulerer over onde diktaturers udvikling til onde demokratier. “Jeg selv balancerer,” skriver han, “mellem alder, musik, litteratur og almindelig opgivelse” – og inviterer sin læser til at gøre ligeså.

Tro, klimakrisen, ulighed, musik og livet i al almindelighed er centrale temaer i Kim Sindbergs Månen over i’et i Helsinki. Digtene er fabulerende og bevæger sig over sprogets brudflader og undersøger, hvad der sker, når livets tektoniske plader bevæger sig – ofte anderledes end man forventer det. Kim Sindbergs nye digte leger lidt finurligt med både sproget og det emne, de tematiserer. Digtene bliver befolket af et bredt galleri, der for eksempel omfatter hjemløse, en dronning, Buddha, en ældre dame, der snubler over en røgfyldt stang jazz, Mathias Rust, en bagbundet embedsmand, en kaffebonde i Mexico, en balletdanser i Kyiv, køerne på Samsø, Walt Whitman (eller rettere hans skæg) og John Lennon.

”En af Mexicos mest spændende nye forfattere.” – The GuardianI et lukket, luksuriøst boligkompleks lusker to utilpassede teenagere rundt og drikker sig fulde. Franco Andrade, ensom, overvægtig og afhængig af porno, er besat af tanken om at forføre sin nabo – en smuk, gift kvinde og mor til to – mens den fattige Polo Chaparro, der er droppet ud af skolen, drømmer om at opsige sit slidsomme job som gartner og slippe væk fra sin anmassende mor og deres narkokontrollerede landsby.Franco og Polo har ikke meget til fælles, men de har hinanden. Og da de hver især står over for umuligheden i at få, hvad de selv mener, de fortjener, udtænker de sammen en plan, der er lige så dumdristig, som den er makaber.Paradais er en fortælling om fattigdom, ulighed og vold. I en svimlende strøm af tætvævet prosa udforsker romanen den eksplosive skrøbelighed, der rumsterer under overfladen på det mexicanske samfund – og hvordan myter, begær og to unge menneskers fantasier kan få livet til at gå op i sømmene.Fernanda Melchor (f. 1982 i Veracruz, Mexico) er en af den latinamerikanske verdens mest interessante nyere forfattere. Hun fik sit internationale gennembrud med den anmelderroste roman Sæson for orkaner, der udkom i 2017 og blev indstillet til den prestigefulde International Booker Prize. Det samme gjorde Paradais, som er hendes seneste roman.

Uden energi kunne vi intet fremstille og ingen penge tjene. Hele det kapitalistiske system bygger på antagelsen om, at der altid er energi til rådighed i form af råvarer og arbejdskraft. Nyttedyr og slaver er med tiden suppleret med kul, olie og gas, og en opdeling mellem rige og fattige har muliggjort billig arbejdskraft og tilsyneladende ubegrænset vækst.Men resultatet er blevet overforbrug, bjerge af affald, tab af biodiversitet og en overophedning af atmosfæren. Ulighed og misbrug af arbejdskraft er nu som før årsag til alt fra folkelig uro til klassekamp og borgerkrige. Nok forsøger vi os nu med nye og alternative energikilder som sol og vind, men kapitalismens grundprincip har altid været den hensynsløse bestræbelse på personlig rigdom, uagtet hvilken energikilde man vælger at anvende for at nå dette mål.Mange af verdens konflikter og kriser handler om energi og er derfor underlagt de termodynamiske årsagskæder, som viser, at uregulerede systemer bevæger sig mod kaos. Misbrug af klodens energi har allerede forårsaget et ustabilt klima, hvilket skaber nye ubalancer. Når fattige må flygte fra sult og nød, skaber det politisk ustabilitet. Demokratiske principper må - desværre - i stigende grad vige for autokrati og røverkapitalisme.300 års kapitalistisk praksis og misbrug af ressourcer har formet både vores klode og os selv. Hverken et højt ambitionsniveau eller flotte løfter er nok til at redde os fra flere katastrofer. Den nødvendige omstilling forudsætter et globalt fællessind og et økonomisk system i balance.Bogens formål er at skabe et idéhistorisk inspireret overblik over de mange selvskabte kriser, vi oplever i denne tid.

Emily er nitten år gammel og gravid. Hun er tung og træt. Hendes småkriminelle kæreste, Pablo, tog afsted en aften og kommer nok ikke tilbage. I sundhedsplejerskens skema står der: ”Alene med barn”. Engang forlod Emilys far også hendes mor, som opfostrede Emily alene. Nu flytter moren ind hos Emily for at passe på hende. I supermarkedet, hvor hun arbejder, forsøger hendes chef at passe på hende. Det samme gør naboen, som Emily kalder præsten. Romanens fortæller undersøger med et kritisk og ømt blik, hvordan Emily bliver betragtet gennem andres blikke – dem, der tror, de ved, hvem hun er, og hvordan hendes liv vil forme sig.Om forfatteren:Maria Navarro Skaranger (f. 1994) er fra Oslo. For sin debutroman ”Alle udlændinge har lukkede gardiner” (2015) blev hun nomineret til Tarjei Vesaas’ debutantpris. Skaranger har desuden modtaget EU’s Litteraturpris i 2020, Bjørnsonprisen i 2019 og Osloprisen i 2018. Hun blev nomineret til Kritikerprisen og modtog Stemme Savnet-prisen for ”Emily forever”.

Mange kvinder og mænd får ikke de børn, de ønsker sig – infertilitet er den næsthyppigste kroniske sygdom blandt folk i den reproduktive alder. Alligevel behandler vi fortsat infertilitet, som om det var et luksusproblem og ikke en sygdom: Over halvdelen af alle fertilitetsbehandlinger varetages i den private sektor, hvilket skaber en enorm ulighed i behandlingstilbuddet. Hvis vi skal styrke den reproduktive sundhed, kræver det mere oplysning henvendt til unge, strukturelle forandringer samt opdaterede rammer for behandling i offentligt regi.Lone Schmidt er læge og professor mso i nedsat frugtbarhed og folkesundhedsvidenskab ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.Anja Pinborg er professor i gynækologi og obstetrik og ledende overlæge på Afdeling for Fertilitet på Rigshospitalet. Anja Pinborg er desuden assisterende redaktør for Ugeskrift for Læger. Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Der er fire huse.I huset med de røde skodder går Smørbøtterne.Mælkeblomsterne går i det med de grønne.Midt imellem spiser vi mad og laver alt muligtandet. Der henne ved træet bor Sjæfen. Det ernæsten som i børnehaven, men man bliver ikkehentet. Alting er sjovt her. Sjæfen er den lange– det er klart.Der er vældigt mange børn. Måske tusind. Vi må løbe omkring, lige hvor vi har lyst.Men ikke uden for stregen.Inden for stregen bestemmer Sjæfen, og dagene går for det meste med, at Smørbøtterne har trommer og maleri, spiller badminton, hopper i trampolin eller bader i søen. Det er næsten som en børnehave, men man bliver ikke hentet. Og Mælkeblomsterne vasker støvler, skræller kartofler og bærer sten.Jeg-fortælleren, der i øvrigt ikke overholder den ellers strenge ’dress code’ med et armbånd skjult i ærmet, synes det er uretfærdigt og får en idé til, hvordan Mælkeblomsterne også kan komme til at opleve noget af alt det sjove.

En er på vej til klimakonference i Freiburg. En ser sit hus isoleret af vand. En rejser som turist til Kabul i Afghanistan. En overraskes af et kys i en flygtningelejr i Ad Abeito.Personerne i Trine Andersens fire fortællinger bevæger sig på den ene eller den anden side af grænsen mellem det hjemlige og det fremmede. I midten af det hele lever det enkelte menneske et almindeligt liv på de betingelser, der er givet.Og kærligheden findes overalt.Trine Andersen, f. 1969, debuterede med novellesamlingen Hotel Malheureux i 1995, som hun modtog BogForums debutantpris for. Siden har hun udgivet bøger i alle genrer; romaner, digtsamlinger og noveller. For sit forfatterskab er hun belønnet med flere præmieringer fra Statens Kunstfond – og med Danske Autorers Hæderspris. Hun har rejst over hele verden, bl.a. i Afghanistan og i flere lande i Afrika.

Verden er uretfærdig. Eller er den? Og hvis den er: Hvorfor, og hvad kan der gøres ved det?Vi bliver tæppebombet med store tykke bøger om ulighed. Alle fremlægger de bjerge af data og indviklede teorier om, hvor stor den økonomiske ulighed er, og hvordan den skal måles. Men ingen af dem tager stilling til dette grundlæggende spørgsmål.Den bog, du har i hånden, er skrevet til dig, som er interesseret i debatten om økonomisk ulighed. Den kræver ingen særlige forudsætninger ud over interesse for emnet. Til gengæld belyser vi:Udviklingen i ulighed fra de tidligste tider til i dag, såvel globalt som i Danmark· Forklaringer på de tanker og modeller, der er tænkt gennem historien, fra Marx til Piketty· Analyse af, hvordan uligheden opstår, og hvad der får den til at stige eller falde· Hvordan påvirker uligheden vores velfærd? Gør øget ulighed os mere syge og kriminelle? (Svaret er JA, se indenfor i bogen!)· De etiske aspekter af ulighed: Er ulighed uretfærdig og hvorfor (ikke)?· Og ikke mindst: Hvad kan vi gøre ved det?