Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Skønt Hartmut Rosa voksede op i en streng, spirituelt og esoterisk orienteret familie kunne han ikke modstå den kraftfulde heavy metal, en musik som alle omkring ham mente var ”Satans indgangsdør”. I Når monstre brøler og engle synger her fortæller han: “Jeg har en teori. Og jeg har en oplevelse. En kraftfuld, enorm oplevelse – oplevelsen af en voldsom energi, der forløses i heavy metal, så den griber og bevæger min krop og sjæl indefra og udefra på samme tid, forbinder og forener dem. Jeg håber, at den kombination af resonansteori og musikalsk oplevelse, som jeg har forsøgt mig med i denne bog, også kan være frugtbar for helt andre sammenhænge af musikalsk oplevelse og endda for forståelsen af vores sanselige, æstetiske og fysiske oplevelser.”Hartmut Rosa (f. 1965) er professor i almen og teoretisk sociologi ved Friedrich Schiller universitetet i Jena, direktør for Max Weber Institut i Erfurt og heavy metal-fan. Hans begreb om resonans som en måde at forholde sig åbent og lyttende til omverdenen har vundet stor udbredelse.
”Og Gud sagde: Der skal være lys!”Solen står op over København og brænder gennem disen, og vækker byen, og genskaber livet, og dagen begynder, og ...”Og der blev lys!”Alle byens tanker bliver lettere, og handling tilsideskubber bekymring, og du seralting i et nyt lys. Et sidste kram inden kolde fødder på køkkengulvet, og frisk kaffe, og hvadvardetnujegskulleidag, og cykel, og solen spejler sig i dit ansigt, og ...”Og Gud så, at lyset var godt.”Længe inden solen går ned tager vi forskud på hyggelys, og tænder elektriskelamper, og nogle gange stearinhyggelys, og andre steder kulørte lamper, og baderos i det menneskeskabte lys, og ...”Og Gud skilte lyset fra mørket.”Man kan hverken se den kinesiske mur eller Københavns volde fra rummet, men man kan se det lys, som er menneskets største bedrift, og har forandret vore liv, og har ændret vores døgn, og ...”Og Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat.”Men selv Gud kan se København fra himlen.Mørket er blevet det lærred vi maler på med lys – det lækre nordiske bløde lys, lyset på himlen, lyset over bordet, lyset vi læser og tænker og føler ved.Stig Dalager og Martin Dybdal har med kunstnerisk poesi og fotografisk kunstfanget Byens Lys og præsenterer i denne smukke bog den ene ting du begærerover alt andet: Lyset.
Det utiltrækkendes tiltrækning bevæger sig i en anden økologi — Fred Moten * INDHOLD: MADVandana Shiva, Madens kønnede politik, 11 Storkollektivet Myselium, Om at ændre meget på et lille sted, 17 Free the Soil, Nye fronter i klimakampen, 27 Sabitha Söderholm & Albert Scherfig, Smagen af den bitre te, 33 Mosegården Jordbrug, Når jorden bliver levende, 45Noah (Madsuverænitet), Hvem bestemmer, hvad vi spiser?, 53Storkollektivet Myselium, Tournedos Rossini, 61La Via Campesina, Fødevaresuverænitet, et manifest for vores planets fremtid, 65 VILDNISMaria Cariola & Lotte Schack, Hvor CO2-træet gror, 77 Ole Kjærulff Davidsen, Bondesamfundet er løsningen, 111 Out of the Woods, Fremtiden er ren barnemad, 119 Institut for Evige Utopier, Fragmenter til en anden økologi, 131 Rik Jespersen, Bark as Armour, 137Anton Pannekoek, Naturødelæggelse, 149 Tobias Dias & Kristoffer Balslev Willert, Palabre, 155Shëkufe Tadayoni Heiberg, Eksperterne, 213Mycelium, Dette er et åndedrag, 221 VÆRDIUlla Hvejsel & Jaewon Cho, Forandring fra toilettet og en chance for at genoverveje vores værdisystem?, 231 Michael Löwy & Joel Kovel, Internationalt økosocialistisk manifest, 251 Carsten Juhl, Forord til de to oversættelser, 257Amadeo Bordiga, Det almennyttige, det privates slaraffenland, 261 The Salvage Collective, ‘P-K-P’ og dødskulten, 279 Stefania Barca, Reproduktivkræfter: Socialistisk økofeminisme og den globale økologiske krise, 287 Den Grønne Ungdomsbevægelse, Kollektivets besværgelse, 303 Silvia Federici, Feminisme og fælledernes politik, 307 Mikkel Bolt, Opstand og klimakamp hinsides hegemoni, 327 ARTERRithma Kreie Engelbreth Larsen, Et manifest for strategisk posthumanisme, 339 Jon Auring Grimm, Ingen tings økologi, 355 Mycelium, Mycelium, 379 Amadeo Bordiga, Menneskearten og jordskorpen, 387Alexandra Moltke, Om at lave æg, 407 Theodor W. Adorno, Teser om behov, 413Noah (Økokøn), Sumuhs symposium, 419Asker Bryld Staunæs, Rummet er mineret: Runer til Doktor Faunas rudimentære illumination, 425 Radha D’Souza & Jonas Staal, Comrades in Extinction, 459Martin Fog Lantz Arndal, På en jord, hvor alt bliver kompost: Günderrodes vitalistiske økologi, 473 INFRASTRUKTUR Niels Wilde, Ansatser til en planøkologi, 487Center for Militant Futurologi, Utopiske Konfigurationer, 509 Rikke Luther, Sand, 513Andreas Jensen, Hvidkilde Falansteri! En annoteret kronologi, 533Mikkel Krause Frantzen, 1000 kriser, 100 økologier, 10 teser, 1 eksempel, 547Svanholm Storkollektiv, Økolandsbyen, 559Klimakollektivet, Din lokale blokadeguide, 567 Carsten Juhl, Forudsætninger for en besvarelse af spørgsmålet: “Er økologiske erfaringer mulige?” Eller historiepolitik genbesøgt 50 år efter, 577Baltic Pipe – Nej Tak, En decentral bevægelses økologi, 619 Jojo, Julia og Valli (Ende Gelände), Et blik ind i en mulig fremtid: Hvordan vi opnår systemforandringen, 633 * En anden økologi– Antikapitalistisk håndbogredigeret af Tobias Dias og Kristoffer Balslev WillertAntipyrine, 2025
(OBS. kun på grønlandsk)Naja aanaannguanilu kammagiinnerpaapput, ullullu tamaasa Najap aanaani pulaartarpaa aanaallu assai uninneq ajoramik sammisassaqartuarput. Assassorujoornerminni aanaa oqaluasaarujoortarpoq siulini misiginikuusanilu pillugit, Najallu tusarnaassallugu nuannarisaqaa. Ullulli ilaanni Najap aanaani oqaluttuarfigaa nammineq misigisimasaminik.Karline Nathansenimit oqaluttualiaq ileqqutsinneersup oqaluasaariaatsip kinguaanut ingerlaqqittarneranik oqariartuutilik, Pernille Kreutzmann-Larsenimit piviusorpalaartumiit takorluuerpalaartumut kusanarluinnaqqissaartunik assiliartalersugaq.
Edvard Munch er Norges største kunstmaler gennem tiden, og med Stormen har Ivo de Figueiredo skrevet den ultimative biografi om hans liv og værk. Bind 1 handler om de første 40 år af Munchs liv – fra barndommen, der er præget af sygdom og faderopgør, til han får sit store gennembrud i 1886 med Det syge barn og maler det ikoniske Skriget i 1893.Figueiredo benytter sig af velkendte og nye kilder i en bog, som både er et intimt portræt af en kunstner, der skaber på bekostning af kvinder, familie og helbred, og en perspektivrig skildring af hans samtid, hvor Europa er under voldsom forandring.Om forfatteren:Ivo de Figueiredo (f. 1966) er en norsk historiker, biografist og kritiker. Han har skrevet adskillige værker om norske kulturpersoner og kunstnere. Hans store biografi om Henrik Ibsen, Mennesket og masken (da. 2019), er internationalt anerkendt som det fremmeste værk om forfatteren.
STARLINGS er en fortælling med vævning, analog fotografi og visuel poesi af Christina Christensen. En kunstbog om Stæren og fugleflokkene ved Vadehavet.Bogen er en æstetisk og visuel formidling af processen ved vævning af stærefuglene og en fremhævelse af naturen hvor de lever og holder til.
Lars Christensen forvandler lærredet til et kraftfuldt eksperimentarium, hvor maleriets flade ikke blot er et billede, men en fysisk arena for handling. I sine værker bryder han med det figurative og giver sig hen til en intens, håndgribelig proces, hvor han perforerer, skærer og flænser lærrederne. Det er en form for malerisk brutalitet, hvor man ikke blot ser malingen, men mærker dens fysiske tilstedeværelse.Christensens værker er et kontinuum af forsøg, hvor lærredet og malingen smelter sammen til noget mere – en fusion af materialer, som både er tætte og skrøbelige. I sin søgen efter det næste skridt rykker han maleriet ud af væggen, og i sine nyeste skulptur- og reliefværker udfordrer han grænserne for både det todimensionale og det tredimensionale.Fra de første søm, der gennemtrængte lærredet i 2007, har Christensen skabt en praksis, der er både metodisk og spontant impulsiv, en balance mellem planlægning og det intuitive. Hans værker rummer en vild, fysisk energi, men også et nysgerrigt eksperimenterende sind. Hver perforering, hver snit, åbner op for et nyt aspekt af hans kunstneriske rejse. Hvordan malingen slipper fri, og hvordan den interagerer med rummet, fascinerer både ham og os.Christensen arbejder med farver og materialer som nøgterne markører, ikke som symbolske budskaber, og hans værker fremstår både som maleriskulpturer og en undersøgelse af, hvordan form og rum kan mødes på en ny måde. Han udfordrer konstant sig selv – og os – med sine værker, som forbliver både en visuel og fysisk gåde, hvor svarene aldrig er helt enkle, men altid er til stede i det konkrete arbejde.
Vi omgiver os med tusindvis af ting i vores dagligdag – fra ydmyge tandbørster til kompliceret teknologi. Men vi lytter sjældent til, hvad tingene fortæller os, og vi tænker heller ikke over, hvad de betyder, og hvorfor de er her. I Tings Tale tager eksperter ting, genstande og samlinger på ordet, lytter til tingenes tale og giver os kulturhistoriske perspektiver og indsigter.I Tings Tale nr. 07 ser vi nærmere på heksedukken – et symbol, der forbinder fortidens traumer med nutidens fascination af heksejagt. Vi samler trådene mellem to kilder for at belyse 1700-tallets Holstebro, puster nyt liv i meterstore propagandaballoner fra Anden Verdenskrig og rører ved medicinhistoriske genstande for at skabe nye perspektiver. Vi åbner også en af Danmarks største privatsamlinger af flint, Blankholmsamlingen, der har været glemt siden 1996, og så undersøger vi, om det giver mening at sammenligne samlinger på tværs af museerne.
Potsdam i kunsten – Kunsten i Potsdam. En kulturhistorisk guide Den første guidebog på dansk om byen med UNESCO verdensarv-prædikat og de mange slotte fra barokken, rokokoen og historicismen Det hollandske, franske, russiske, norske, mauriske og kinesiske Potsdam Den dramatiske historie fra preussisk garnisonsby, værtsby for konferencen i 1945 om Tysklands deling, delstatshovedstad i DDR med Stasi-militærby, grænsebro med spionsudvekslinger og genopbygninger efter krigen Turforslag med QR-koder til byvandringer, slotsparker, naturområder, sejl-. og sporvognsture Museer, gallerier, gadekunst og kunst i parkerne. Historiske ”vidner”, regenternes kulturelle indflydelse, stilbegreber og mytologiske forklaringer Farveillustrationer med kunstværker fra byens museer og områder.Uddrag af bogenMan kunne begynde ved den flade sten på den østlige forside af slottet Sanssouci. Her er en imponerende udsigt over slotsparken med fontænen i forgrunden og Potsdam længere bagved. Sandsynligvis ligger der mindst én kartoffel på stenen, og op ad dagen kommer der gerne flere. Under stenen ligger Frederik d. Store begravet, og da det var ham, der anerkendte kartoflens betydning i Preussen for at undgå hungersnød under krige, skal han tiltænkes en af sine kære afgrøder. Under de 11 andre stenplader er kongens hunde begravet.Fra sit slot kunne Frederik d. Store skue ud over sin park langt fra det kolde slot i Berlin og en skiden by med besværlige ministre og generaler. Husk selv at medbringe en kartoffel, læg den sammen med de andre kartofler, og nyd udsigten med ham.Om forfatterenBo Morell er cand.mag. og fhv. lektor i dansk, billedkunst og design. Tidl. formand for opgavekommissionen i skriftlig dansk til HF og turleder til tyske byer. Andre bøger bl.a. Berlin med andre øjne (2018), Berlin i kunsten – Kunsten i Berlin (2022), Danske kunstmuseer (1991) og medforfatter til Berlin. Berlin (2001).
Set udefra er det store okkergule hus på Slotsholmen et af Københavns mest markante bygningsværker. Det indtryk forstærkes, når man træder ind i de rigt dekorerede og farvestrålende udstillingsrum. I hvert eneste rum har samtlige flader en unik udsmykning. Gulvene er dækket af geometriske mønstre, murene er malet i en helt særlig jordfarveskala, og de 4000 m2 bemalede lofter er som hentet ud af oldtidens og renæssancens billedverden. Skulptursokler, bogskabe og en væsentlig del af montrerne og møblerne er originale og 1:1 med Bindesbølls tegninger. Bygningens midte er et åbent gårdrum med himlen som loft, magisk skønt og stille. Her ligger Thorvaldsen begravet, i et gravkammer og et gårdrum, der er dekoreret, som befandt vi os i et af det antikke Pompejis store villakomplekser. Betragtet under ét udgør syntesen mellem museumsbygningen og den af Bindesbøll orkestrerede opstilling af Thorvaldsens gips- og marmorskulpturer et gesamtkunstwerk.Thorvaldsens Museum · Bindesbølls mesterværk fortæller historien bag det ambitiøse byggeprojekt og giver en rigt illustreret indføring i museets karakteristiske formsprog, farver og motivverden.
Viggo Johansen (1851–1935) was a distinctive figure among the Skagenpainters, renowned in his own time and still dazzlingly brilliant and relevant to modern-day eyes. Even so, he has not been canonised to the same degree as some of his contemporaries: Peder Severin Krøyer, Anna Ancher, Michael Ancher, and other luminaries of late nineteenth-century Danish art.Johansen pushed the boundaries for what was considered appropriate subject matter in art, delving deep into intimate domestic life. He often portrayed the everyday chores of his wife, Martha Johansen, centred on their six children, or the couple’s dinner parties in lamp-lit rooms. When he raised his gaze from hearth and home, he often turned to the marginsand overlooked aspects of life, as seen in his empty landscapes of Skagen or Dragør. With his beautiful, intimate and densely atmospheric scenes, Viggo Johansen significantly contributed to the development of modern painting.
Viggo Johansen (1851-1935) var en særlig skagensmaler. Berømt på sin egen tid og stadig virtuos og aktuel, når øjnene hviler på ham i dag. Imidlertid er han ikke i eftertiden blevet kanoniseret i samme grad som dem, han malede i nærheden af: P.S. Krøyer, Anna Ancher, Michael Ancher og resten af dansk kunsts absolutte top i slutningen af 1800-tallet.Viggo Johansen udfordrede de kunstneriske grænser for, hvad man kunne tillade sig at skildre fra livet inden for hjemmets fire vægge. Ofte afbildede han hverdagens gøremål med hustruen Marthas arbejde, centreret om hjemmets seks børn, eller parrets selskabelige middage i lampeoplyste stuer. Når han vendte blikket væk fra hjemmet, rettede han gerne opmærksomheden mod bagsiderne og udkanten i sine mennesketomme landskaber fra Skagen eller Dragør. Med sine smukke, intime og stemningsfulde motiver bidrog Viggo Johansen til udviklingen af det moderne maleri.
Knivskarpe, brillante, provokerende og tankeudfordrende essays fra stjerneforfatteren Knausgård.Kødets ingeniører består af en række essays, som har været bragt i førende aviser og tidsskrifter verden over fra 2018-2024, men først nu er samlet i bogform.Når Knausgård skriver om kunst og om romanen, er det med et svimlende nærvær, en sans for detaljen, der ubesværet og inspireret stiller de mest grundlæggende spørgsmål om kunst og eksistens på nye måder. Om hans eget arbejde som forfatter og om andre kunstneres værker, fx Gustave Flauberts roman Madame Bovary og Terje Vesaas Fuglene.Men ikke mindst flyver Knausgård altid højt og skriver tæt på tilværelsen, om naturen, for eksempel om græsset, om træerne, om insekterne. Derfra til træerne i kunsten hos en maler som svenske Mamma Andersson. Videre til de største spørgsmål, om sjælen, om døden, om muligheden for evigt liv, om kunstig intelligens og om tallenes plads i naturen.Og som al stor essaykunst inspirerer Kødets ingeniører læseren til selv at tænke videre.
Digteren Peter Laugesen har siden slutningen af 1970’erne markeret sig som en af de vigtigste stemmer i den danske kunstkritik. BILLEDSKRIVNINGER samler Peter Laugesens bedste kunstkritiske tekster fra fem årtier og giver en introduktion til det 20. århundredes største kunstnere. Bogen er rigt illustreret med farvegengivelser af de kunstværker, Laugesen skriver om. En berigende, provokerende og skøn læseoplevelse.Udgivelsen er blevet til i et samarbejde mellem Information, der gennem årene har lagt spalter til Laugesens kunstkritik, og Louisiana Museum of Modern Art, hvis samling tæller mange af de kunstnere, Laugesen skriver om – Hockney, Picasso, Pollock og Jorn.Peter Laugesen (f. 1942) er dramatiker, oversætter og en af Danmarks allerstørste digtere med et omfangsrigt forfatterskab bag sig.
Bliv klogere på Jack Kabangus kunst, liv og inspirationskilder i kunstbogen Jack Kabangu, det første store bogværk om Jack Kabangu og hans kunst. Med artikler af kunsthistoriker, forfatter, foredragsholder og kunstskribent Trine Ross og kunstkonsulent på Galleri Christoffer Egelund Henriette Haraldsdal samt et eksklusivt interview med Jack giver denne rigt illustrerede kunstbog læseren et inspirerende indblik i Jack Kabangus kunstneriske univers.
Få et inspirerende indblik i Armando Mariños liv og kunst med Armando Mariño: The Shrine. Armando Mariño, der er født på Cuba i 1968, oplevede som ung den cubanske revolution og det totalitære kommunistiske styre på egen krop. I 1990’erne, hvor Cuba åbnede op for omverdenen, blev han en af de kunstnere, der nu fik en strålende international karriere. Hans kunst kredser om identitetsskabelse og hvordan den vestlige kultur gennem historien har sat sig selv i centrum, idet andre udtryk blev kørt ud på et sidespor. Med The Shrine, på dansk ”Helligdommen”, samles Armando Mariños værker fra det seneste årti i en visuelt imponerende kunstbog. Med artikler af kurator Beata America og kurator, kunsthistoriker og konsulent Maylin Pérez og et dybdegående interview med Armando Mariño giver The Shrine et farverigt og tankevækkende perspektiv på samtidskunstens maleri.
Følelser og objektivitet lyder umiddelbart som modsætninger, men Sangild argumenterer for, at de krydses i kunsten. Gennem analyser af billedkunst og elektronisk musik, viser han, hvordan man kan tale om, at følelsesudtryk ikke primært er subjektive, men udgår fra det æstetiske objekt. Med afsæt i en utraditionel læsning af Theodor W. Adornos æstetik, udfolder han en række filosofiske refleksioner over udtryk, erfaring og autonomi fra et nutidigt perspektiv.Kunsten og musikken demonstrerer indirekte, hvordan udtryk ikke er en projektion fra en beskuer eller lytter eller noget der krænges ud af en kunstnersjæl, men at det er et objektivt erfaringspotentiale. Sneglens følehorn viser, hvad sensibilitet er: Sansning, følelse og erkendelse vævet sammen i et organ.
Med musicalen Hair i 1968 slog rockmusikken igennem i teatret. Det ændrede i løbet af få år fuldstændigt det populære musikteater. Den popkultur, der havde udviklet sig i 1960'erne, blev toneangivende for såvel æstetik som idé i forestillingerne. Der opstod en teaterform, hvor popmusikkens direkte appel til sanserne blev kombineret med fortællinger om ensomhed, afmagt og undergang, langt fra operetten og den klassiske musicals lykkeberusede utopi og happy end. Der er blevet lånt fra film, rockkoncerter og billedkunst til at skabe et teater, som direkte reflekterer samtiden. Det samfund, der i perioden fra 1968 til i dag er katapulteret ud i såvel satellitter som cyberspace, afspejler sig i det populære musikteater. Bogen er en bestræbelse på at afdække netop dette fænomen. Det populære musikteater er en ph.d.-afhandling fra Center for Urbanitet & Æstetik ved Institut for Litteraturvidenskab på Københavns Universitet.
Om bogen:Bogen til turister og andre interesserede, der gerne vil have en kortfattet introduktion til Grønlands fascinerende kulturtraditioner.I tekst og billeder beretter Ole G. Jensen, tidligere museumsleder i Øst- og Sydgrønland, om mange forskellige aspekter af den oprindelige, grønlandske kultur – både den åndelige og den materielle.Her er korte, informative artikler om blandt andet åndemanere, amuletter, tupilakker, trommer og masker, klædedragter, hundeslæder, kajakker og redskaber til jagt og hushold.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.