Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Emblemer er de måske mest gådefulde billeder, den lange kristne tradition har frembragt. Mellem middelalderens kalkmalerier og oplysningstidens moderne tider blev de igennem 250 år højeste mode i Europa. Moden rejste også til Danmark. De kan ses rundt om i danske kirker, hvor de sidder som malerier på fx stolestader, prædikestole og pulpiturer. Emblemerne er allegori og billedrebus i særlige kompositioner, som kirkegængerne skulle fortolke og forstå. Erik A. Nielsens rigt illustrerede bog er fortællingen om emblematikken som kirkekunst – hvorfra de henter deres forlæg og inspiration, hvordan de komponeres, og hvordan de gådefulde billeder skal forstås og fortolkes.
I MyldreBibelen kan børn og deres voksne dykke ned i Esben Hanefelt Kristensens smukke og livlige illustrationer og gennem leg lære otte centrale fortællinger fra Bibelen at kende.MyldreBibelen er en stor og farverig papbog, der giver rig mulighed for at fordybe sig og gå på opdagelse. Illustrationerne er forsynet med opgaver, som børnene kan løse, og som hjælper dem ind i fortællingens univers. Samtidig er bogen en lille børnebibel, der fortæller fire centrale historier fra Det Gamle Testamente og fire centrale historier fra Det Nye Testamente. MyldreBibelen er en oplagt dåbs- eller fødselsdagsgave, for der er noget for alle i bogen: De helt små børn kan udforske de detaljerede og farverige billeder, og måske finde den hvide due, der gemmer sig på alle opslag. De lidt større børn kan også høre genfortællingerne og løse finde- og tælleopgaverne.
✶✶✶✶✶ "Tænk, at nogen udgiver sådan en bog i Danmark! Det er flot gjort."- Nordjyske"En antik kunsthistorie er forbilledlig formidling, lige dele opdageglæde og faglig ordentlighed. (...) For hjemmelatinister og oldtidskundskabslærere er En antik kunsthistorie intet mindre end uundværlig."- Atlas magasin"Det er umuligt ikke at blive suget ind i Plinius' verden. Uanset om man læser Plinius' En antik kunsthistorie for sin egen fornøjelses skyld - eller for at bruge den i oldtidskundskab sammen med elever, kan jeg ikke forestille mig, at man vil fortryde det. Plinius leverer underholdende oplysning om Romerriget og er med sine betragtninger om naturen og mennesket mere aktuel end nogensinde."- Logos, Klassikerforeningens medlemsblad "... bogen er først og fremmest værdifuld, fordi den er en registrering af den kunst, der har haft så megen skønhed og levekraft i sig, at den ustandselig sætter sig nye spor, også her i 2019 e.Kr."- Kunstmagasinet Janus"Plinius er simpelthen spændende læsning, og Jacob Isager har gjort bøgerne tilgængelige for ren lystlæsning."- Antikkens venner"Isager har bidragit med mer än den första samlade översätningen af böckerna 34-36 av Naturalis Historia på danska, han ar även gjutit liv i en del materialkategorier genom de tabeller och appendix som er publicerade. (...) De ger liv åt materialet och skapar en helt annan läsforståelse och upplevelse av Plinius d.ä:s Naturalis Historia!" - Tidsskriftet Medusa, Institutionen för arkeologi och antikens kultur, Stockholms UniversitetEn antik kunsthistorie består af de tekster fra Plinius den Ældres Naturhistorie, der behandler græsk og romersk skulptur, malerkunst og arkitektur. De er skrevet omkring år 78 og udgør dermed verdens ældste kunsthistorie, som her for første gang udgives i sin helhed på dansk. Plinius’ stoiske, filosofiske udgangspunkt var Naturen, og at mennesket, og dets frembringelser, var underlagt denne. Det betyder fx, at han skriver om berømte værker og kunstnere inden for bronzeskulptur i den bog, der handler om metaller, og om marmorskulptur, når han skriver om stenarter. Pga. denne systematik indeholder bogen også en mængde andre oplysninger, som man ikke ville forvente at finde i en kunsthistorie; hvem ville fx tro, at malepigmentet melinum også kunne bruges som hårfjerningsmiddel?Ikke desto mindre indeholder værket de eneste systematiske lister over kunstnere og kunstværker, som vi har bevaret fra antikken og er således en enestående kilde til vores viden om græsk og romersk kunst – og værket dannede skole. Naturhistorien blev læst flittigt i renæssancen og har præget kunsthistorien helt op til i dag. At der var knald på farverne i antikken, kan man forvisse sig om i de to appendikser om stenarter og pigmenter. I sidstnævnte er samtlige pigmenter, som Plinius omtaler, affotograferet både som tørpigmenter og opstrøg. Det er første gang man laver en gennemgang af alle antikkens pigmenter baseret på én antik kilde, fotooptagelserne er derfor foretaget specielt til denne udgivelse. Teksten til pigmentappendikset er skrevet af cand.scient.cons. Signe Buccarella Hedegaard, der forsker i antikkens pigmenter og bemaling af antikke statuer på Ny Carlsberg Glyptotek.Om oversætteren: Jacob Isager er lektor emeritus ved Syddansk Universitet og forfatter til flere bøger om antikken, bl.a. om Plinius, samt oversætter af en række antikke værker til dansk.
Jørgen Johansen inviterer læseren med på pilgrimsfærd i sporene på den berømte helgen, digter, prædikant, dyreven og miljøforkæmper Frans af Assisi (1181-1226).Rejsen begynder i Assisi, middelalderens blomstrende handelsby, hvor Frans af Assisi blev født ind i en købmandsfamilie, hvis penge og forbindelser gjorde det muligt for ham at rejse i store dele af Italien. Med Johansen som kyndigguide til epokens kultur, kunst og historie følger vi Frans’ rejser i Umbrien, men også til Venedig i nord og til Rom i syd. Områder, som Johansen beskriver så levende, at lyde, stemning og dufte kommer helt tæt på. Samtidig betyder Johansens store viden og kulturhistoriske overblik, at Frans’ egen epoke føles nærværende. PÅ FRANS AF ASSISIS VEJE fortæller den fascinerende historie om købmandsarvingen, der gav alt væk til de fattige, omgikkes spedalske, stiftede en munkeorden med fattigdom og ydmyghed som idealer og levede sit liv i pagt og harmoni med dyre- og planteverdenen. Arven efter Frans forvaltes i nutidens Assisi, som er blevet et centrum for spiritualitet og bæredygtig omgang med naturen.Bogen er rigt illustreret og gennemgår de største hovedværker i kunstnernes behandlinger af Frans af Assisi – fra middelalderen over renæssancen til moderne tid. PÅ FRANS AF ASSISIS VEJE er på én gang den ideelle ledsager til Italiensrejsen og i sig selv en Italiensrejse, som man kan nyde og varmes ved under de nordligere himmelstrøg.Om forfatterenJørgen Johansen, født 1941, er forfatter og journalist. Har siden 1964 været litteraturanmelder ved Berlingske. Var i en lang årrække chef for DR Kultur, hvor han blandt andet var vært på programmet Europaklip. Har udgivet en lang række bøger, blandt andet VEJEN TIL ROM, VEJENE TIL SANTIAGO og VEJE TIL NIDAROS.
Henrik Wivel er en af Danmarks førende kunstkritikere og kulturskribenter. Hans viden om billedkunst, film og litteratur er uovertruffen – hans pen altid elegant og præcis. I 2014 udgav forfatteren den anmelderroste "Skyggeliv". Også "Tidslys" kredser om natur, kristendom og længslen efter det evige eller overskridende, som det udtrykkes i 12 kunstværker. Hvert kapitel åbnes af et værk fra kunsthistorien – kendt eller mindre kendt – fra byzantinske ikoner over tysk højromantik og danske guldalderklassikere til det formsprængende moderne samt naturscener fra forfatterens eget arkiv. Først som sidst åbner Wivel med meget personlige erindringsessays.
At læse kunst med Søren KierkegaardTeologen Lisbeth Smedegaard Andersen gjorde som kunsthistoriestuderende i 1980’erne en opdagelse. På Aarhus Kunstmuseum fangede et maleri af den da lidt glemte Vilhelm Hammershøi (1864-1916) hendes opmærksomhed. “Dobbeltportræt af kunstneren og hans hustru” mindede hende om noget. Måske var det det gådefulde.Om Hammershøi selv ved vi ikke så meget. I sin egen tid var han lidt af en ener – mest inspireret af udenlandske kunstnere om end højt respekteret for sit formidable talent. Myten om den ensomme og melankolske kunstner har – helt op i vor egen tid – indflydelse på forståelsen af hans værk. Hans muse og model, hustruen Ida, optræder på billederne ofte bortvendt fra beskueren og optaget af stilfærdige sysler.Hammershøi er for længst blevet genopdaget og betragtes som en kunstner af fineste kaliber også internationalt set. Men der er en tendens til at forstå ham som en formens mester med fokus på rum, arkitektoniske detaljer, lys og toner.Hvad Lisbeth Smedegaard Andersen derimod har stærkt på fornemmelsen, er, atHammershøi må have ikke bare læst Kierkegaard, men også brugt digterfilosoffensom en tematisk inspiration – i hvert fald i sine portrætter. Ida er andet og mere endblot et motiv – hun indtager og bebor de nøgne rum. Med hende kan man sige, at Hammershøi betoner en etisk og ikke blot æstetisk tilværelsesforståelse. Kierkegaard kan pludselig lukke Hammershøi op modsamtidige debatter, man ellers ikke har associeret kunstneren med, fx spørgsmålet om ægteskab, som af Georg Brandes og andre kulturradikale blev afskrevet som ramme om egentlig kærlighed. Noget kan tyde på, at Hammershøis stilfærdige replik til dette synspunkt havde kierkegaardsk tyngde.GÅDEFULD BØR MAN VÆRE præsenterer originale billedlæsninger i krydsfeltet mellem kunsthistorie og filosofi. For den uindviede læser er bogen en tilgængelig og levende biografi med nedslag i kunstnerens liv og værk.Om forfatterenLisbeth Smedegaard Andersen, født 1934, er teolog og kunsthistoriker, salmedigter og forfatter af bl.a. SKRÆDDEREN og DET BEGYNDTE MED JOMFRU SØRENSEN.
DE OVERSETE DEKORATIONER. EN BOG OM DE SENE KALKMALERIER I DANMARKS KIRKER.Lige siden de første kalkmalerier atter så dagens lys i sidste halvdel af 1800-tallet, efter flere hundrede år bag hvidtekalken, har der været stor interesse og nysgerrighed for denne nationale kulturskat.Traditionelt har interessen især været koncentreret om de første århundreders danske kalkmalerier, de romanske kalkmalerier. De senere gotiske kalkmalerier, fra ca. 1275-1550, blev tidligere anset for dårligt malede og lidt naive, men siden har disse også fået stor opmærksomhed. Man har desuden altid været mest optaget af de figurative malerier med scener fra bibelen, helgenlegender eller dagliglivet, mens man som regel ikke har givet ornamentikken den store bevågenhed.I denne bog er de mere enkle kalkmalerier i fokus. Og efter mere end ti års undersøgelse og registrering i hele landet af de ornamentale kalkmalerier, der også indeholder dyrefabler, allegorier, bomærker og andre tegn og mærker, samt samspillet med de bygninger, malerierne er skabt i, kan forfatteren udfolde et mere fuldendt billede af, hvordan vore kirker var udsmykket i middelalderen.
"Maskeansigtets hemmelighed. Tæmmede dæmoner i menneskers tjeneste. Maskeansigter, grimer og hoveder til værn, skræk og advarsel". Bogen sætter over 316 sider med 157 illustrationer fokus på brugen af billeder og skulpturer af masker, ansigter og hoveder som symboler anvendt til amuletter og styring af mennesker i de nordiske lande tilbage i tiden. Maske hedder på gammelnordisk og nutidig islandsk grima, som også betyder ansigtsbillede. Som en afledt form af ordet kaldtes Odin for Grimnir, når han færdedes maskeret for at skjule sin identitet. Maskeansigter blev typisk placeret på centrale steder, som det var af særlig betydning at værne mod overlast. Ordet grime blev anvendt om et ejermærke på et træ og Grim indgår i navne på træer, bakkedrag og vandløb, som markerer skel. Maskeansigterne kendes bedst fra runesten, som den fra Aarhus, som Moesgård Museum nu udstiller og bruger som sit logo. Men de kendes også som udsmykning – amuletter – på skibsåretolde, sværdhæfter, økseblade, stokkehåndtag og værdiskrin.Bogen henleder opmærksomheden på overleverede vidnesbyrd om åndemanere (shamaner) før kristendommens indførelse. Shamanerne fremtrådte med hjortegevir på hovedet samt tromme og trommestikker i hænderne. I Deres påkaldelse af guderne kunne indgå håndtering af slanger samt menneske- og dyreofringer.Skulpturer og billeder af hoveder af mennesker, dyr og fantasivæsener blev brugt som magt-, skræmme- og værnesymboler i lighed med maskeansigter. Krigsskibe fik f.eks. i vikingetiden under angreb påsat aftagelige dragehoveder. Sidenhen blev de udstyret med løvehoveder på kanonporte og andre strategisk velvalgte steder.For første gang gives her en samlet fremstilling af de formodede tanker bag brugen af sådanne symboler til magtdemonstration, forhånelse, værn, skræk og advarsel. Med beskrivelserne af disse forhold åbner bogen op for en verden, som der hidtil ikke har været lagt ret meget mærke til.
Pragtværk om nyere dansk kirkekunst i anledning af reformationsjubilæet 2017 skrevet af landets førende kunstkritikere. Redigeres af teolog, kunsthistoriker og forfatter Lisbeth Smedegaard Andersen og biskop emeritus Karsten Nissen. Kunsten og kirken har talt sammen i 2000 år. Til nogle tider frugtbart, til andre tider anstrengt, men de har aldrig kunnet slippe hinanden. I modsætning til andre af tidens reformatorer tillod Martin Luther kirkekunst, hvis den havde et forkyndende element. De protestantiske kirkerum er derfor oftest udsmykket med altertavler og anden kunst. I Danmark er traditionen for at lade moderne kunstnere udsmykke kirkerum stærk og levende."En åben dør, som ingen kan lukke" undersøger forbindelserne mellem den lutherske teologi og nogle af vore stærkeste udtryk for moderne kirkekunst. Gennem lutherske kernebegreber som fx nåde, den direkte adgang og menigheden får tolkningen af de respektive værker nye dybder.Bogen viser og beskriver værker af vores fremmeste kirkekunstnere, heriblandt Peter Brandes, Maja Lisa Engelhardt, Erik Heide, Søren Ulrik Thomsen, Arne Haugen Sørensen, Bjørn Nørgaard og Erik A. Frandsen.
NY ESSAYBOG AF CHARLOTTE WEITZE OM KLIMAET SOM EKSISTENTIEL TRUSSEL Som skønlitterær forfatter har Charlotte Weitze gennem sine seneste værker skildret vores forhold til naturen og klimakrisen. I sit første store essay undersøger hun med udgangspunkt i sit eget liv, hvordan vi i mødet med kunsten kan reflektere over alt det uforudsigelige og irrationelle ved klimaforandringerne.For Charlotte Weitze går vejen til et dybere og bredere engagement i klimakampen hverken gennem forskningens benhårde facts eller politikernes moralske formaninger. Weitze undersøger, hvordan kunsten kan være et eksistentielt refleksionsrum – et sted, hvor vi kan finde vores egen måde at involvere os i klimaforandringerne på – tilpas følsomt uden at blive grebet af angst.KLODENS KLIMA I KUNSTENS PERSPEKTIVVidenskabsfolk og politikere har sagt alt det rigtige, men uden den store effekt. Kunne det give mening at udtrykke sig ’forkert’ – i betydningen åbenlyst famlende, anderledes indfølende, kreativt undersøgende – og måske opnå en effekt ved at lade mennesker mærke efter og tænke selv? I en kunstners tilgang til klodens klima lægges der ikke skjul på al den tvivl, bekymring, angst og forvirring, der kendetegner et menneskes oplevelse af naturens voldsomme forandringer.ET FORSØG MED HUD OG HÅRMed essayet ser Weitze tilbage på sin barndoms oplevelse af naturen og frem til i dag, hvor hun sammen med sin familie har sat egne mål for et mere bæredygtigt liv. Det er en vandring gennem kunstværker fra 1970’ernes aktivisme til nutidens kunst, bl.a. af Olafur Eliasson og Karin Lorentzen. Forfatterens engagement er dog ikke privat, men personligt, i bogstaveligste forstand et forsøg på indlevelse med hud og hår. Charlotte Weitze er skønlitterær forfatter og dramatiker. Klimaaktivisme og en kunstnerisk interesse for natur løber som en rød tråd gennem hendes forfatterskab, i Rosarium (2021), i cli-fi-romanen Den afskyelige (2016) og ikke mindst her i hendes nye essay om Klimaet og kunstneren.
Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844) er en af Danmarks mest hædrede og hyldede kunstnere gennem tiden. Som barn viste Bertel naturtalent for at tegne, og allerede tidligt fik han bestillinger på store prestigefyldte værker fra hele Europa. Hanboede det meste af sin karriere i Rom, hvor kunstnere og mæcener flokkedes i slutningen af 1700-tallet og op igennem 1800-tallet. Men Thorvaldsen bevarede gennem hele sit virke tilknytningen til hjemlandet Danmark, hvor han blandt andet stod for udsmykningsprojekter til konge, adel. borgerskab – og ikke mindst kirker. En af grundene til Bertels vedvarende succes var, at han havde mange facetter som menneske og kunstner. Han lod sig aldrig binde eller fastholde i statiske roller – hverken privat eller professionelt. Kunsthistoriker og overinspektør ved Thorvaldsens Museum Margrethe Floryan kortlægger i bogen "BERTEL. Thorvaldsens kunst i Danmark" for første gang samlet billedkunstnerens værker i Danmark og deres store kunstneriske betydning. Blandt de mest kendte er Kristusstatuen og apostelstatuerne i Vor Frue Kirke i København, men forfatteren behandler også kunstnerens bidrag til Christiansborg og Amalienborg samt mindre kendte værker på herregårde rundtomkring i landet og relieffer på husfacader i storbyer. Flere af Thorvaldsens statuer var så populære, at små kopier senere blev udbredt i det pæne borgerskabs stuer. Som kunstner og menneske forstod Thorvaldsen som få at gebærde sig i den politisk og samfundsmæssigt urolige periode mellem Enevælde og indførelsen af demokrati. Tiden var også præget af store visioner om forandringer og reformer. Visioner, som Thorvaldsen med sin kunst bidrog til at udbrede og udødeliggøre for eftertiden.
When it comes to the climate, we don't need more marketing or anxiety. We need established facts and a plan for collective action.The climate is the fundamental issue of our time, yet it seems we can barely agree on what is really going on, let alone what needs to be done. We urgently need facts, not opinions. Insights, not statistics.The Carbon Almanac is a once-in-a-lifetime collaboration between hundreds of writers, researchers, thinkers, and leaders that focuses on what we know, what has come before, and what might happen next. With thousands of data points, articles and charts explaining carbon's impact on everything in our society, from our the economy to extreme weather events, it is the definitive source for facts and the basis for a global movement to fight climate change. This book isn't what the oil companies, marketers, activists, or politicians want you to believe. This is what's really happening, right now. Our planet is in trouble, and no one concerned group, corporation, country, or hemisphere canaddress this on its own. We are in this together. And it's not too late for concerted, collective action for change.
Kunst skal ud ”hvor Folk færdes og daglig har den for Øje,” mente brygger Carl Jacobsen, og siden midten af 1920’erne har Ny Carlsberg fondet finansieret hundredvis af kunstneriske udsmykninger i institutioner og byrum over hele Danmark. Bogen præsenterer 50 enestående værker fra de seneste ti årtier. Fra Vilhelm Lundstrøms mosaikker, der hænger isoleret højt oppe på væggene i Frederiksberg Svømmehal, til Karin Lorentzens borgerinddragende vand kunst på Torvet i Lemvig. Den fascinerende historie om kunstnerne, om udsmykningernes tilblivelse og om værkernes samspil med deres omgivelser er skrevet af kunsthistoriker Tom Hermansen. Bag bogens fotografier står Anders Sune Berg.
An eye-opening investigation into the science, economics, history and production of ultra-processed food.It's not you, it's the food.We have entered a new 'age of eating' where most of our calories come from an entirely novel set of substances called Ultra-Processed Food, food which is industrially processed and designed and marketed to be addictive. But do we really know what it's doing to our bodies?Join Chris in his travels through the world of food science and a UPF diet to discover what's really going on. Find out why exercise and willpower can't save us, and what UPF is really doing to our bodies, our health, our weight, and the planet (hint: nothing good).For too long we've been told we just need to make different choices, when really we're living in a food environment that makes it nigh-on impossible. So this is a book about our rights. The right to know what we eat and what it does to our bodies and the right to good, affordable food.
The Sunday Times bestseller *Shortlisted for the Wainwright Prize*A New Statesman and Spectator Book of the Year'This book calls for nothing less than a revolution in the future of food' Kate RaworthFrom the bestselling author of Feral, a breathtaking first glimpse of a new future for food and for humanityFarming is the world's greatest cause of environmental destruction - and the one we are least prepared to talk about. We criticise urban sprawl, but farming sprawls across thirty times as much land. We have ploughed, fenced and grazed great tracts of the planet, felling forests, killing wildlife, and poisoning rivers and oceans to feed ourselves. Yet millions still go hungry.Now the food system itself is beginning to falter. But, as George Monbiot shows us in this brilliant, bracingly original new book, we can resolve the biggest of our dilemmas and feed the world without devouring the planet.Regenesis is a breathtaking vision of a new future for food and for humanity. Drawing on astonishing advances in soil ecology, Monbiot reveals how our changing understanding of the world beneath our feet could allow us to grow more food with less farming. He meets the people who are unlocking these methods, from the fruit and vegetable grower revolutionising our understanding of fertility; through breeders of perennial grains, liberating the land from ploughs and poisons; to the scientists pioneering new ways to grow protein and fat. Together, they show how the tiniest life forms could help us make peace with the planet, restore its living systems, and replace the age of extinction with an age of regenesis.
Landwirtschaft geht uns alle an!Mit immer ertragreicheren Sorten, modernen Dungemitteln und potenten Pestiziden haben wir jahrelang eine intensivierte Landwirtschaft auf Kosten der Natur vorangetrieben. Nun schielen immer mehr Landwirte auf naturnahe, nachhaltige Ansatze. Doch was bedeutet dies fur die Agrarwirtschaft? Sind an den Klimawandel angepasste Kulturpflanzen nachhaltig? Und sollen wir diese durch klassische, langwierige Zuchtung entwickeln oder ist grune Gentechnik durch Schnelligkeit im Vorteil? Wie steht es um Patente auf Naturprodukte? Konnen wir die Agrarwirtschaft in unsere immer groeren Stadte integrieren und vielleicht durch Digitalisierung retten? Die im Buch gesammelten Beitrage aus Spektrum der Wissenschaft, Spektrum - die Woche und Spektrum.de bieten vielfaltige Ansatze und Denkanstoe mit Blick auf Herausforderungen, Risiken und Moglichkeiten fur ein Umlenken in der Landwirtschaft.
Death and rebirth was of vital importance to early Christians in late antiquity. In late antiquity, death was all encompassing. Mortality rates were high, plague and disease in urban areas struck at will, and one lived on the knife's edge regarding one's health. Religion filled a crucial role in this environment, offering an option for those who sought cure and comfort. Following death, the inhumed were memorialized, providing solace to family members through sculpture, painting, and epigraphy. This book offers a sustained interdisciplinary treatment of death and rebirth, a theme that early Christians (and scholars) found important. By analysing the theme of death and rebirth through various lenses, the contributors deepen our understanding of the early Christian funerary and liturgical practices as well as their engagement with other groups in the Empire.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.