Udsalget slutter om
Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Litteratur og litteraturstudier

Her finder du spændende bøger om Litteratur og litteraturstudier. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Puk Damsgård
    108,95 - 148,95 kr.

    Puk Damsgård har flyttet sit skriveværksted til fronten i Mosul i Irak for at skildre krigen og dens skæbner på tæt hold. Den ni måneder lange offensiv mod terrororganisationen Islamisk Stat var den mest omfattende militæroperation i landet, siden den amerikansk-ledede invasion i 2003 – og foregik i den største by, IS nogensinde har kontrolleret. I Den sorte kat i Mosul fortæller hun en række gribende menneskehistorier fra et land, hvor borgerkrig, militser og terrorgrupper siden den amerikansk ledede invasion i 2003 og senere Irak-krigen har sat dagsordenen for millioner af irakere. De seneste år har de forsøgt at opretholde en form for hverdag under terrororganisationen Islamisk Stats kontrol. Med en nærværende og personlig stemme sætter hun ord på, hvad der sker med et land, hvor alle sjæle er til salg i en konstant overlevelseskamp. Hvor tillid bliver ædt op af korruption og krig. Men hun skildrer også de usynlige hverdagsrevolutioner og de mennesker, der søger lyset snarere end løber efter døden. Over en længere periode har Puk Damsgård opholdt sig med en gruppe irakiske soldater for at komme helt ind bag krigens facade. I bogen portrætterer hun blandt andet en ung mands rejse fra tiden efter invasionen, hvor han mistede sine venner i et selvmordsbombeangreb, til den dag han selv tager hævn over fjenden. Hun beskriver en families skæbne under IS herredømme i Mosul og en kunstners fund af en hemmelig violin mellem pistoler og militæruniformer i IS-basaren. Og så jagter hun en sort huskat i Mosuls murbrokker. Endelig tråder Puk Damsgård sin egen historie med Irak, der går langt tilbage. Hun var kun 24 år gammel, da hun i 2003 besøgte Bagdad for første gang og landede midt i en konflikt, der fik betydning for hendes ønske om at dække Mellemøsten. Den sorte kat i Mosul er en fortælling fuld af overraskelser, modsætninger – og mest af alt et vidnesbyrd om menneskets kraft. Om forfatteren Puk Damsgård (f. 1978) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har siden 2011 været DR's mellemøstkorrespondent. Hun har skrevet bøgerne De Renes Land (2009), Ulvehjerter (2011), samt bestsellerne Hvor solen græder (2014) og Ser du månen, Daniel (2015). For sidstnævnte modtog hun blandt andet dansk journalistiks fornemmeste hæderspris, Cavlingprisen 2015 samt Dansk Institut mod Torturs Dignity pris 2016. Hun har derudover vundet talrige andre priser for sit arbejde, deriblandt Læsernes Bogpris 2015 og Publicistklubbens Fortællerpris 2015. Ser du månen, Daniel er indtil solgt til 18 lande og er udkommet i blandt andet USA, Sverige, Japan og Holland.

  • - Gøtreks saga og Rolf Gøtrekssøns saga
    af Ingen Forfatter
    73,95 - 236,95 kr.

    Oldtidssagaerne har fra gammel tid spillet en enorm rolle for vores viden om den ældre danske historie; uden oldtidssagaerne ville den danske sagnhistorie ganske enkelt være både kortere og kedeligere. Med dette kulturhistorisk vigtige oversættelsesprojekt tilvejebringes den første samlede oversættelse af oldtidssagaerne. I et mundret og moderne dansk gøres samtlige oldtidssagaer tilgængelige for danske læsere. Seriens i alt otte bind er illustreret af Peter Brandes, som har skabt ni nye træsnit i farver til hvert bind. Ligeledes har han stået for typografi og omslag. Serien er redigeret af Annette Lassen. De to første bind udkom i april 2016. Bind 3 indeholder: Gøtreks saga og Rolf Gøtrekssøns saga.

  • af Karl Ove Knausgård
    94,95 - 318,95 kr.

    OM VINTEREN er andet bind af fire i en personlig encyklopædi af den norske forfatter Karl Ove Knausgård. I essayform beskriver han den virkelighed, der omgiver os alle. Alt bliver taget under kærlig, følsom og humoristisk behandling: himlens blå, solens stråler, luften mod huden; et ansigt, et træ, en lampe, en pyjamas, en sko. Bogen er illustreret med billeder af den svenske kunstner Lars Lerin.

  • - jeg gør, hvad jeg vil
    af Michael Holbek & Linse Kessler
    141,95 kr.

    "Linse - jeg gør, hvad jeg vil" handler om den farverige bryggetøs Linse Kessler. Linse, der er kendt fra TV3s reality-hit 'Familien fra Bryggen', fortæller nu hele historien om sit barske og eventyrlige liv. Om at være barn med en tørstig mor og blive hurtig voksen. En vild ungdom som hashsmugler, med knivstikkeri, slagsmål, fængelsophold og fangeflugt. Om at strippe, falde for seje mænd og at blive mor. Om skønhed, tatoveringer, ansigtsløft og brystoperationer. Om et ubrydeligt familiesammenhold og kærlighed til hunde. Mød Linse - en ualmindeligselvstændig og handlekraftig kvinde med et kæmpe hjerte, som banker bag Skandinaviens største barm. En kvinde, der brænder max for at sætte kulør på livet. Linse Kessler er aktuel på TV3 i efteråret 2014, med 12 nye episoder af "Familien fra Bryggen". Hendes facebook-profil bliver fulgt af mere end270.000 fans. Om forfatteren: Michael Holbek, f. 1961, er uddannet journalist. Har bl.a. skrevet bestseller-biografierne "Hele Sandheden" med Stig Elling (2007), "Duet for livet" med Keld og Hilda Heick (2009) og "Til den yderste grænse" med Kai Vittrup (2010). Samt reportage-bøgerne "Bandekrig - blodbrødre og håndlangere" (2009) og "Storm - den danske agent i al-Qaeda" (2013).

  • - Mine erindringer. Udvidet udgave
    af Alex Ferguson
    168,95 kr.

    Genudgivelse i hardback - udvidet udgaveALEX FERGUSON – MINE ERINDRINGER er den inspirerende fortælling om en mand, der er bredt anerkendt som den største manager i britisk fodbolds historie. En ærlig, ubetinget underholdende og frem for alt inspirerende erindringsbog.

  • af Knud Illeris
    431,95 kr.

    I denne bog har Knud Illeris samlet 49 centrale tekster om læring helt tilbage fra Grundtvigs 'Skolen for livet' og ellers op gennem 1900-årene og med vægt på nyere tekster helt frem til et bidrag fra de seneste år. På denne måde præsenteres samtidig alle de væsentligste navne på området som f.eks. Dewey, Piaget, Vygotsky, Rogers, Freire, Bruner, Gardner, Lave, Wenger, Mezirow, Jarvis og Illeris selv. Teksterne er samlet i 15 temaer så alle sider af læringsbegrebet og læringsproblematikken bliver belyst, og Illeris har skrevet indledninger til hvert tema og alle teksterne, der kan guide læseren rundt i de omfattende og komplicerede landskab.

  • - I medgang og misbrug
    af Pia Brixved
    168,95 - 193,95 kr.

    Den skaldede kok alias Carsten Olsen har levet et liv i overhalingsbanen. Alt har været i overflod – både druk, kvinder og mad. ”I alt for mange år var kvinder mit misbrug. Da det var værst, så jeg 11 på én gang, hvor mange af dem troede, at de var den eneste ene. (...) I den periode måtte jeg have to telefoner for at kunne dække over mine løgne.” Allerede som elleveårig pjækkede han fra skole og søgte læreplads på Hotel d’Angleterre, som han startede på fem år senere. Siden blev han uddannet tjener på Hotel Plaza. Det var tiden, hvor eleverne gerne fik en lussing eller to, hvis de ikke gjorde, som der blev sagt, men der var også særlige oplevelser, fx med Victor Borge, Dalai Lama og ikke mindst Simon Spies: ”Han formåede altid at gøre sin entre. Det var ikke et sjældent syn at se ham komme kørende i sin store Rolls Royce – og lige meget om det var sommer eller vinter, så var han iført en kæmpe pels, som han smed bagover, når han steg ud af bilen. Han havde også altid rent tøj liggende i bagagerummet, hvis nu han blev for fuld og kom til at spilde ned ad sig selv eller brække sig.” I bogen Den skaldede kok – i medgang og misbrug løfter Carsten Olsen for første gang sløret for, hvad der forgik bag kulisserne – både før, under og efter tv-lamperne var slukket. Hvordan det var pludselig at blive et kendt ansigt, og hvad der fulgte i kølevandet på det. Og om at have et temperament, der i de yngre dage bød ham gavmildt at dele håndmadder ud og aldrig gå af vejen for en god slåskamp. ...”og i det samme han gjorde det, knyttede jeg min næve og hakkede ham en lige midt på tuden! Som en ko, der blev skudt med en boltpistol, faldt han pladask ned på jorden.” Han fortæller med ærlighed og humor om et hårdt liv – hvor han altid har gjort tingene på sin helt anden måde, og hvorfor bikermiljøet – på godt og ondt – tiltrak ham. Han beskriver sig selv som en misbruger i enhver henseende, og hans indre dæmoner har gang på gang været ved at tage livet af ham. Han har været igennem det hele; offentlig nedtur, depression, fedmeoperation, konkurs. Bogen kommer også ind på, hvordan det var at gå fra at drive restaurant Perlen i Tivoli med 47 ansatte til at miste alt – og lade sig indlægge på psykiatrisk afdeling og modtage kontanthjælp. Dette er Carsten Olsens egen fortælling – helt uden filter. Om forfatterne Olsen den skaldede kok er uddannet fra Hotel d’Angleterre og har en lang karriere med egen restaurant, catering, flere kogebøger, utallige tv-programmer og i flere omgange også titlen som køkkenchef. Samtidig har han i mere end 20 år givet den gas på den danske rock’n’roll-scene. Pia Brixved er tidligere tv-tilrettelægger igennem 11 år, hvor hun bl.a. skabte fænomenet Den skaldede kok sammen med fotograf Carsten Ringholm. Hun driver i dag tarmskylningsklinikken Colonic, hvor hun brænder for at oplyse danskerne om, hvor vigtigt det er at passe på fordøjelsen.

  • - Hvordan de skaber vores verden, forandrer vores sind og former vores fremtid
    af Merlin Sheldrake
    119,95 - 238,95 kr.

    Svampenes forunderlige liv er en vidunderlig bog om svampenes vidtrækkende rige skrevet af den britiske biolog Merlin Sheldrake. Der er noget fascinerende ved svampe. Hvad enten man tænker på dem, som vi kan finde i skoven eller i supermarkedet, eller dem der kan bruges til at fremstille penicillin og redde os fra alle mulige sygdomme, eller skimmelsvampe, der kan gøre os syge – eller gærsvampe, der bliver brugt til at lave øl, eller måske de magiske af slagsen, der kan ændre vores bevidsthedstilstand.Men hvad er de for nogle organismer? Merlin Sheldrake åbenbarer svampenes natur, sofistikerede eksistensform og muligheder for os. Det er overraskende og tankevækkende læsning. Nyere forskning tyder fx på, at svampe kan bruges til behandling af psykiske sygdomme som angst og depression, og der bliver arbejdet på at udvikle teknologi til at få svampe til at spise plastik, sprængstoffer og pesticider.Svampenes forunderlige liv henvender sig til et bredt publikum, den blander naturfortælling, videnskabsformidling, kulturhistorie og personlig beretning, og man er grundlæggende i godt selskab.  Bogen efterlader læseren både klogere, mere nysgerrig og fuld af forundring og med et udvidet verdenssyn.

  • af Ovid
    44,50 - 228,95 kr.

    OVIDS METAMORFOSER hører hjemme blandt eventyrenes skatte sammen med 1001 Nat, Grimm og H.C. Andersen. Beretningen strækker sig fra verdens skabelse til kejser Augustus' tid, og i den ramme får Ovid fortalt de fleste af den græsk-romerske verdens sagn om guder og helte. Han gør det mesterligt, således at digtet i sin helhed er en beskrivelse af menneskelivet og dets vidunderlighed. Kærlighed og kamp (eller, om man vil, sex og vold) er hovedmotiver i de flere hundrede fortællinger, der spænder fra det heroiske til det idylliske, fra det gruelige til det sentimentale, fra det skrækindjagende til det charmerende, fra det tragiske til det komiske. Dues oversættelse er sprudlende, medrivende og yderst nutidig. I tilgift får vi Pablo Picassos 30 mesterlige raderinger fra Alberto Skiras udgave af OVIDS METAMORFOSER fra 1931. Bogen har samme udstyr og format som Homers ILIADE og ODYSSÈ.

  • af Amalie Smith
    152,95 kr.

  • - Digte
    af Inger Christensen
    39,95 kr.

    Digte, stramt spændt op i et matematisk og alfabetisk system, som så meget stærkere udtrykker kærlighed til livet og menneskene og angst for menneskehedens grusomheder.

  • af Mich Vraa
    102,95 - 139,95 kr.

    Romanen PETERS KÆRLIGHED fortæller Peter von Scholtens utrolige historie. Den 14. juli 1827 tiltrådte Peter von Scholten embedet som generalguvernør på Sankt Croix i Dansk Vestindien. Præcis enogtyve år senere, den 14. juli 1848, forlod han øen i ly af mørket for at sejle til Danmark for sidste gang. Elleve dage forinden havde han - omgivet af mange tusind bevæbnede oprørere og imod den danske konges og regerings ønske - endelig sagt de ord der gjorde en ende på slaveriet i Dansk Vestindien: Now you are free! Peter von Scholten havde i tyve år delt bord og seng med sin store kærlighed, den farvede Anna Heegaard. Efter den 14. juli så han hende aldrig igen. PETERS KÆRLIGHED bygger videre på handlingen i Mich Vraas prisnominerede og anmelderroste roman HAABET fra 2016.

  • af Caspar Eric
    74,95 - 158,95 kr.

    Alt hvad du ejer handler om tab; om krisen og den efterfølgende afsked med en kæreste, der aborterer spontant i 11. uge, og om tabet af forbindelser, der knytter den unge mand til verden. Men Caspar Eric retter her også blikket mod, hvordan næstekærligheden kan findes frem og aktiveres i de tab, og hvordan det lille private sorgrum kan pege ud på de større bevægelser, der er i gang i verden. For Alt hvad du ejer handler også om sorg og hukommelse og hvilke begivenheder, der får lov at være en del af historien.

  • - Han gør det døde levende
    af Eske Willerslev & Kristoffer Frøkjær
    73,95 - 198,95 kr.

    Professor Eske Willerslev er en globalt berømmet forsker, der er drevet af ildhu og dæmoner for at komme først og vinde. Sammen med videnskabsjournalist Kristoffer Frøkjær tager han på rejse til barndommens ødegård i Sverige for at genopleve sin fortid. Det er historien om drengen, der vil gøre sin barske far stolt, om teenageren, der var småkriminel, men som blev professor, om altid at gå mod strømmen og om at lide afsavn for at nå frem til målet. Det er historien om en mand, der spiser livet i store mundfulde, uanset hvad det byder på.Eske Willerslev jagter som verdensberømt evolutionsforsker sandheden om fortiden og tegner konturerne af menneskets ukendte fortid. Og under sin evige jagt på disse fortidslevn bliver Eske Willerslev blandt andet optaget i en indianerstamme, er ved at dø som pelsjæger i Sibirien og leder efter gener i et angiveligt rumvæsen. Og skaber overskrifter i alverdens medier.

  • af Morten Hansted
    44,50 - 248,95 kr.

    DANSKE EVENTYR I IRAN fortæller historien om Iran via de danskere, der i tidernes løb er rejst til landet for at prøve lykken. Ét eventyr handler om danskeres imponerende jernbanebyggeri i de iranske bjerge i 1930’erne. Det regnes stadig for en af de største ingeniørpræstationer i dansk erhvervslivs historie. Et andet eventyr handler om eksporten af fetaost, der antog så enormt et omfang, at den endte i Guinness Rekordbog. Carsten Niebuhrs ”store arabiske ekspedition” i 1761, der bragte ham til Persien i 1765, udgør det ældste eventyr. De danske eventyr i Iran rummer både store succeser og katastrofale fiaskoer. Alt sammen fortalt i et medrivende sprog og baseret på over 100 interviews med danskere, der har prøvet lykken i Iran. Bogen indeholder desuden et væld af flotte og aldrig før publicerede billeder. Den henvender sig både til eventyrlystne læsere, der aldrig har været i Iran før, og til erhvervsfolk og herboende iranere, som vil vide mere om de tætte historiske bånd mellem Danmark og Iran.

  • af Anders Larsson & Sten Rubertsson
    428,95 kr.

    Intensiv Medicin er den første intensivlærebog på dansk og dækker bredt det komplekse arbejdsfelt på intensivafdelingen. Den bygger på den succesfulde svenske lærebog, som er blevet opdateret og bearbejdet til danske forhold af danske eksperter med specifik viden indenfor området.

  • - Om længslen efter et andet familieliv
    af Maj My Midtgaard Humaidan
    118,95 - 205,00 kr.

    I en tid, hvor statistikker melder om stress og udbrændthed, og hvor mange oplever en økonomisk usikkerhed, inspirerer journalist og mor til fire, Maj My Humaidan, til at turde tro på, at livet kan leves anderledes og mere meningsfuldt. Sammen med sin mand valgte Maj My Humaidan at sige farvel til hamsterhjulet og et materielt overdådigt liv i storbyen og begynde en ny tilværelse på en lille gård på Ærø. De meldte børnene ud af vuggestuen, børnehaven og skolen, smed vækkeuret ud og levede i fire år et liv på kanten af samfundet, hvor de dyrkede afgrøder, badede, tegnede, byggede og øvede sig i at leve bevidst. De opdagede friheden i at vælge materielle goder fra og mavefornemmelsen til.Maj My Humaidan kaster gennem sin egen fortælling - og med sin stærke, poetiske pen - et knivskarpt blik på de ofte ubevidste normer, som flertallet lever efter, og som efterlader mange forpustede. Det gør hun med et håb og en optimisme for øje, idet hun minder om, at vi helt selv kan vælge, hvordan vi vil leve vores liv.

  • af Caspar Eric
    73,95 - 152,95 kr.

    Med "Nye balancer" griber Caspar Eric tilbage til sin tidligere digtsamling Nike, hvor han i 2015 skrev om at være en handicappet krop i verden.I sin nye samling, der bærer genrebetegnelsen 'handicapdigte', italesætter Caspar Eric handicappet mere kropsligt og direkte, og samfundets stigmatisering og diskrimination af ‘det anderledes’ problematiseres med poppet præcision. Samtidig leder digtene efter nye fysiske og poetiske måder at findes i verden på og måske også efter et sprog, der kan røre os — med humor, power og et skarpt blik på krydsfeltet mellem det private og det politiske. Og herfra rækkes der ud efter nye fællesskaber.

  • - 50 år som regent fortalt i smykker
    af Heidi Laura
    188,95 - 308,95 kr.

    I anledning af Hendes Majestæt Dronningens regeringsjubilæum i 2022 får danskerne mulighed for at se nogle af de fantastiske smykker i Dronningens egen smykkesamling.Da H.M. Dronning Margrethe i 1972 blev udråbt til regent, var hun iført lang sort kjole, sort sørgeslør og omhyggeligt udvalgte smykker. Mest iøjnefaldende var Elefantordenen med dens blå silkeskærf og ordensstjernen. På skærfet bar Dronningen et miniatureportræt i oval ramme med brillanter, i ørerne hvide perleørenringe og forrest på blusen en lille hesteskobroche med rubiner. Alle Dronningens smykker den dag bar på en historie. Danmarks regent er altid ordensherre for Elefantordenen, et hverv, som Dronningen netop havde overtaget. Miniatureportrættet forestillede Dronningens far, Frederik 9., som hun efterfulgte. Hesteskobrochen var en gave netop fra ham. En gave, som hun fik den dag i 1953, da hun blev tronfølger. Og endelig var ørenringene Dronningens brudegave fra Prins Henrik, der skulle være hendes ”støtte, rådgiver og forbundsfælle”, som han selv har formuleret det.I bogen fortæller Dronning Margrethe om sit forhold til smykkerne i sin private smykkesamling, der rummer arvestykker, gaver og også smykker, som Dronningen selv har ladet fremstille, eller som hun har valgt. Bogens forfatter, Heidi Laura, dykker ned i smykkernes historie og de mange fortællinger, som de bærer på om kongefamilien og om Danmark.Som dronning er man også et symbol. Ikke bare ens handlinger, men selve den måde man fremtræder på, bliver der lagt mærke til. Alle kongelige repræsenterer til enhver tid Kongehuset, de er så at sige altid mere end bare sig selv, også når de ikke direkte udfører Kongehusets opgaver. Det gælder i ganske særlig grad Dronningen.Bogen er rigt illustreret med helt nye fotos af smykkerne samt billeder af Dronningen, hvor Majestæten bærer dem ved forskellige lejligheder.

  • af Elena Favilli
    223,95 kr.

    Nyt bind i bestsellerserien Godnathistorier for rebelske piger med 100 nye historier om 100 indvandrerkvinder, der har formet – og som vedbliver med at forme – vores verden. Alle historier er smukt illustreret med et maleri af kvindelige kunstnere fra hele verden. Velkommen til en børnebog spækket med inspirerende godnathistorier om livsmod og vilje, der hylder ekstraordinære kvinder fra fortid og nutid – fra Josephine Baker til Rihanna, fra Anna Wintour til Madeleine Albright. Kvinder med vidt forskellige drømme, liv, karrierer og kompetencer, men som har det til fælles, at de alle forlod deres hjemland – nogle af nødvendighed, andre i jagten på nye muligheder.Tag med på en spændende, eventyrlig, hjerteskærende og fascinerende rejse med denne historiesamling, der inspirerer børn til at gå efter deres drømme og udvide deres muligheder, uanset hvor i verden, de så end kan udfolde sig.

  • af David Walliams
    134,95 kr.

    Tag med til Nordpolen! Grib tørklæde og vanter! IS MONSTER FUNDET PÅ NORDPOLEN! Avis overskrifterne larmer Læs alt om det! Læs alt om det! Men hvad sker der, når en nysgerrig forældreløs møder den 10.000-årige mammut? Det er en utrolig historie - og det er lige her! Elsie bor på gaden i det victorianske London. Hun har læst om is-monstret: en uldne mammut fundet på Nordpolen. Men da Elsie endelig møder mammuten, bliver det starten på et utroligt eventyr fra London til hjertet af Arktis!"Når du er begyndt på Ismonstret kan du ikke lægge den fra dig, den er super spændende og hænger godt sammen"... "Ismonstret har mange og ret korte kapitler. Det kan jeg godt lide, da jeg så føler, at bogen faktisk er kortere end den er." - Bech´s Books 5 stjerner, Freya F. født 2006.

  • - Et livs sange
    af Erik Jensen
    119,95 - 248,95 kr.

    I Kim Larsen – et livs sange dykker Erik Jensen, Politikens mangeårige musikskribent, ned i de Kim Larsen-sange, der har været danskernes lydtapet igennem fem årtier. Fra dengang tressernes drømmeflip blev afløst af 1970’ernes benhårde socialrealisme og frem til 2010’erne, hvor spillemanden Larsen til det sidste rejste landet tyndt på en nærmest kronisk koncertturne. Det er en bog om det univers, de personligheder og det Danmark, der er vokset ud af de omkring 500 sange, som Kim Larsen nåede at indspille.

  • - Sagaen om Bose og Herrød, Sagaen om Den Enarmede Egil og Asmund Bersærkdræber, Sørle den Stærkes saga, Sagaen om Illuge, Grids fostersøn, Sagaen om Halfdan, Branas fostersøn
     
    248,95 kr.

    Oldtidssagaerne er veloplagte og uforglemmelige beretninger og litterære perler om danske og nordiske sagnhelte og vikingekonger, som Ragnar Lodbrog, Rolf Krake og Harald Hildetand og mere ukendte helte som Den Enarmede Egil og Halbjørn Halvtrold. I oldtidssagaerne møder man skurke fra Jylland, voldelige møkonger, vise dronninger, bersærker, trolde, blåmænd, drager og magikyndige dværge. Her er portrætter af misundelige fædre, hævngerrige mødre, der slagter egne børn og grænseoverskridende kærlighed, her beskrives ekspeditioner til ukendte verdensdele og uciviliserede egne langt mod nord, befolket af trolde og jætter. Og hele denne fantastiske verden præsenteres i sagaernes tilbageholdte og lakoniske stil. Universet minder om Game of Thrones, men sagaerne er den ægte vare.Oldtidssagaerne er islændingesagaernes frække lillesøster. De er beslægtede med eddadigtene og tilhører Nordens ældste litteratur. De har allerede fra gammel tid spillet en stor rolle for vores viden om den ældre danske historie. Oldtidssagaerne er historieskrivning og skønlitteratur efter middelalderens smag, uden dem ville vores sagnhistorie være både kort og kedelig.I november 2019 udkommer de sidste to af i alt otte bind af den første samlede oversættelse af oldtidssagaerne nogensinde. Udgaven er redigeret af Annette Lassen og illustreret med nye træsnit i farve af Peter Brandes.Bind 7 indeholder: Sagaen om Bose og Herrød, Sagaen om Den Enarmede Egil og Asmund Bersærkdræber, Sørle den Stærkes saga, Sagaen om Illuge, Grids fostersøn og Sagaen om Halfdan, Branas fostersøn.

  • - Sådan skaber du en succesfuld abonnementforretning
    af Andreas Dirksen
    224,95 kr.

    Andreas Dirksen er kendt som abonnementskongen og står bag flere succesfulde millionforretninger, der er baseret på abonnementsmedlemskaber, bl.a. Plusbog, en moderne bogklub, der sælger bøger til særpris til medlemmerne. Sign up fortæller om rejsen fra den lille enkeltmands-startup Plusbog til den december, hvor de fik 10.000 nye medlemmer på få uger, og det hele er skrevet, så læseren guides bedst muligt til at starte sin egen forretning. Bogen er både historien om en mand og en virksomhed, som ruskede op i bogbranchen, og en udførlig vejledning i de vigtige trin og gode råd, som man har brug for, når man selv kaster sig ud i et abonnementseventyr. Andreas Dirksen er succesfuld iværksætter og konsulent og står blandt andet bag Plusbog.dk, Plusbok AB og Bladkiosken.dk

  • - En Astrid Lindgren-biografi
    af Jens Andersen
    73,95 - 168,95 kr.

    „Jeg lever løs og synes, at man skal behandle hver dag, som om den var den eneste, man har,” sagde Astrid Lindgren. Hun døde som 94-årig i 2002. Ordene ”Denne dag, et liv” mødte hun første gang som ung oprørsk pige i 1925. De fulgte hende gennem livet, i kærligheden og i kunsten som et mantra, som en form for ledetråd i menneskets uforskammet korte liv: Grib det, nyd det, brug det!Den kunst forstod Astrid Lindgren, hvad enten hun befandt sig i naturen, forsvandt dybt ind i en skriveproces, legede heks med sine små slægtninge, kæmpede for børnebogens status, for unges rettigheder, eller som ældre trådte i karakter som miljøaktivist, fredsforkæmper og filantrop. DENNE DAG, ET LIV er den første nordiske Astrid Lindgren-biografi i 40 år. Den fortæller en ny historie, den går bag forfatterskabets facade, og skildrer forfatterens tanker og handlinger, kampe, nederlag og sejre, drømme og depressioner. Bogen bygger på et væld af hidtil ukendte, aldrig tidligere publicerede breve, dagbøger og fotos, samt på halvandet års samtaler med Astrid Lindgrens datter, Karin Nyman, der på nærmeste hold fulgte sin berømte mors karriere og splittede forhold til berømmelse, rigdom, ensomhed, magt - og mænd.

  • - »Goddag, det er færdselspolitiet«
    af Preben Lund & Vlado Kobas Lentz
    238,95 kr.

    Vi kender Vlado Kobas Lentz fra Kanal 5’s populære ‘Politijagt’. Nu fortæller han om sit liv i bogen her.Vi kommer helt ind bag facaden, når Vlado tager os med til barndommen i det kommuni­stiske Jugoslavien og teenageårene på Vesterbro i København med en enlig mor.Vlado har været i dansk politi i mere end 30 år. Han har set det meste, men kan stadig forbløffes over, hvor ubetænksomt nogle bærer sig ad, når de færdes i trafikken. Egoisme og rethaverisk adfærd er mere reglen end undtagelsen nu om stunder.For Vlado har det aldrig været et mål i sig selv at give så mange og så store bøder som muligt. Han gør sig altid umage med at forklare, hvorfor han skriver bøden ud eller sørger for, at sagen kommer for retten. Dialogen er at foretrække frem for sanktioner, mener han. Han har set mennesker blive dræbt og kvæstet på vejene, og han ved bedre end nogen, hvor stor sorg spritbilister og andre hensynsløse trafikanter kan være årsag til.Vlado – »Goddag, det er færdsels­politiet« er en bog for alle, der elsker at følge med i politiets verden og fordybe sig i true crime-historier.

  • af Vita Andersen
    73,95 - 163,95 kr.

    Moren ville være forfatter. Pigen kunne blive vækket midt om natten, så mor og datter sammen kunne drukne sig i havnen. For der var kommet et nyt afslag fra et forlag. Allerede som toårig kom pigen for første gang på børnehjem. I de følgende år er hun skiftevis hos sin psykisk ustabile mor, hos tanter og onkler, i vildfremmede menneskers varetægt, på forskellige institutioner og børnehjem. Indigo er en forfatters kamp for på én gang at huske og skrive om en kaotisk barndom. Her er det barnet, der forsøger at huske, og forfatteren, der modstræbende dykker ned i erindringens mørke og møder fortrængte og glemte dæmoner. Indigo blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2018. Pressen skriver: »Den 75-årige Vita Andersen skriver sig dybt overbevisende igennem en håbløs barndom.« ***** – Jyllands-Posten »Det er hjerteskærende og tankevækkende, og det vil fremkalde identifikation og barndomserindringer hos enhver læser … Vita Andersens ultraenkle prosa er stærk, fordi den rammer følelsen og sansningen rent.« **** – Politiken »Indigo er hjerteskærende erindringsfragmenter fra en ustabil barndom. Virkeligheden bliver et flimrende hulter-til-bulter af sansninger og tankespring – og det fortællende jeg opløses for øjnene af læseren … Uden Vita Andersen ville verden være en meget speciel forfatter fattigere.« – Information »Skriften og forfattersubjektet synes trods en klar trodsighed og modstandstrang underlagt og determineret af barndommen. Det giver værket en appellerende anspændthed og et sympatisk udtryk af håbløshed.« **** – Berlingske »Det er en vedkommende og nødvendig beretning om en barndom, der ikke just var blød og god.« **** – Nordjyske Stiftstidende »Som i sit øvrige forfatterskab kredser Vita Andersen her om svigt, savn, identitet og kærlighed. Og hun gør det godt. Romanen hænger sammen både indholdsmæssigt og sprogligt, og de mange og gentagne svigt … fremstår ekstra grusomme, fordi de bliver set gennem et håbefuldt og lidt naivt barns øjne.« – Bibliotekernes Lektørudtalelse

  • af Rikke Hyldgaard & Johannes Langkilde
    73,95 - 231,95 kr.

    Da amerikanerne gik hver til sit er et fordomsfrit portræt af et anspændt land, hvor man er ved at miste hinanden og måske ligefrem ideen om sig selv. Johannes Langkilde landede i USA som ny korrespondent for DR, netop som Barack Obama tog hul på sin anden embedsperiode. Nu forlader han et forandret land med Donald Trump i Det Hvide Hus. Med afsæt i sine reportager og møder med helt almindelige mennesker tager han os med på en personlig rejse gennem fire omvæltende år i USA’s historie – fire år, der viser en dyb splittelse i det amerikanske samfund. Vi møder blandt andre Sue, der var salgsleder i et supermarked, men nu er hjemløs. Vi besøger KKK-leder Thomas, der er udtalt Trump-tilhænger og frygter et folkemord på den hvide amerikaner. Og vi kommer helt tæt på Terry, der har siddet i fængsel det meste af sit voksenliv og nu kæmper en hård kamp for at forandre sig i et samfund, hvor fattige sorte ikke levnes mange chancer. Gennem den almindelige amerikaners historie får læseren en forståelse af de strømninger og tendenser, der har ført til den amerikanske splittelse, og hvad det har af betydning for den fremtid, vi går i møde. Pressen skriver: »Et fremragende portræt af det USA, der til alles overraskelse foretrak Donald Trump frem for Hillary Clinton.« ***** – Per Stig Møller, Berlingske »Forbilledlig klassisk journalistik … En prima bog, der giver god besked og klar besked.« ***** – Fyens Stiftstidende »Glimrende … Der er nerve i et elegant flow, som oplagt får autenticitet via Langkildes tilkæmpede fortrolighed med sine samtalepartnere. Det er amerikanske billeder i journalistisk udgave, som giver indsigt i, hvorfor USA i dag er et splittet land. Hvordan en bevidst uforskammet mand kunne vinde valget i et land, hvor omgangstone, venlighed og lyst til fordomsfri debat er et særkende.« **** – Jyllands-Posten »Langkildes historier er gode og vedkommende og viser skæve og anderledes sider af USA.« – Bibliotekernes lektørudtalelse

  • af Amalie Smith
    175,95 kr.

    Amalie Smith samler noter, billeder, prosa og essayistik fra 2007–2017 i et værk, der afsøger, hvordan menneske og verden er forbundet i kraft af sanser, biologi, teknologi, sprog og billeder.Et hjerte i alt giver indblik i en forfatter og billedkunstners arbejdsmetoder og tegner et omrids af en verdensvendt poetik; en materialenær tænkning med kærligheden som en animerende kraft, der lader det forbundne brydes op og forbindes på nye måder.Amalie Smith er uddannet fra Forfatterskolen i 2009 og Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2015. Et hjerte i alt  er hendes syvende udgivelse.

  • - Kongen
    af Karoline Stjernfelt
    248,95 kr.

    I oktober 1766 bliver den kun syttenårige Christian 7. viet til sin engelske kusine, prinsesse Caroline Mathilde. En purung konge med et skrøbeligt sind – og hans importerede barnebrud. Hver for sig lever de en skyggetilværelse på Christiansborg: han som forvirret kransekagefigur i et såkaldt enevælde, hun som kongelig fødemaskine. Samtidig kæmper stadsfysikus Johann Friedrich Struensee i Altona en stille kamp for det anstændige liv, for sig selv og for samfundets svageste. Alle tre drømmer de om, at i morgen bliver bedre. Karoline Stjernfelt (f. 1993) er uddannet fra Serieskolan i Malmø og har en fast plads på tegnestuen Kulkælderen i København. Hun har tidligere udgivet tegneserier i en række antologier, blandt andre Knivsæg, Kulkælderen 3 og svenske Bon Kultur. I morgen bliver bedre er Karolines Stjernfelts første værkudgivelse, som kommer til at omfatte tre bind: 1. Kongen, 2. Dronning og 3. Lægen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.