Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I anledning af Dronning Margrethes 80-års fødselsdag opdaterer og udbygger Jens Andersen sin unikke samling af dronningecitater. Det er blevet til hele 500 af de sjoveste og skarpeste citater fra taler, bøger og interviews – fra 1960’erne og frem til nytårstalen 2019.Med nyt forord om Dronningens helt særlige forhold til det danske sprog”Der er ikke noget område i kunsten og kulturen, hvor Dronning Margrethe har leget så konstant og så kreativt som i det danske sprog. Ingen anden regent i danmarkshistorien har efterladt sig så megen mundtlig og skriftlig dokumentation for denne kulturbærende indsats. Gennem et halvt århundrede omtrent har vi danskere kendt Margrethe 2. som en passioneret nytårstaler, der altid har noget på hjerte, formår at udtrykke sig elegant, lyrisk og humoristisk. Vi danskere kender derfor vores dronning som en levende, mundtlig fortæller og ikke så lidt af en sproglig improvisator med et ordforråd, der synes at være i ustandselig bevægelse år efter år. Her taler en nysgerrig og bevidst sprogbruger, der altid har forberedt sig grundigt, kan sine ordbøger og grammatik, men samtidig har antennerne langt ude efter nye, spændende ord og udtryk, hvad enten de kommer fra nutiden eller fortiden – eller fra et af de fire sprog, Dronning Margrethe behersker ud over dansk. En sproglig vitalitet, der dybest set handler om at se og forstå det danske sprog indefra.” Jens Andersen fra bogens forord. ”Jeg har forsøgt at holde min børn lidt i ørerne, hvad sproget angår, men omvendt samler jeg også mange udtryk op fra de unge og kan lide at variere. Nogle gange går man i shorts og T-shirt, andre gange i kjole, ikke sandt?” ”Nok er Danmark et lille land, men vi skal passe på, at vi ikke bliver et småligt land.””Miniskørter er ikke umulige, men mange ben er det.” ”Man ville ikke dø af min mad, men jeg er ikke sikker på, at man ville overleve min kørsel.””Jeg kan godt lide at vende vrangen ud på et udsagn og se det efter i sømmene.””Selv om man vælger med hjertet, behøver man jo ikke at slå hjernen fra.”
JANE AUSTEN ∙ SUZANNE BRØGGER ∙ FREUD ∙ FRUGTHAVE ∙ GEORGE HARRISON ∙ MAGNOLIA ∙ MONETS KØKKENHAVE ∙ MÆLKEBØTTE ∙ NAPOLEON ∙ NATTERGALEN ∙ PLANTEJÆGERE ∙ PRÆRIEHAVE ∙ PÆONER ∙ PIET OUDOLF ∙ ROSARIER ∙ SISSINGHURST ∙ SOLBRUD ∙ SOMMERFUGLE ∙ SYRENTID ∙ TAGHAVER ∙ VERTIKALE HAVER ∙ VILDE HAVER ∙ VIRGINIA WOOLF ∙ WOODLAND ∙ ZENHAVEHaver er levende fortællinger. Selv den vildeste have gemmer på historier om de mennesker og planter, der har formet haven og fyldt den med liv. I 33 kapitler fortæller Birgitte Krejsager i et farvestrålende kalejdoskop af ord og billeder om planter, passionerede havedyrkere og haver. Det er fortællinger om menneskers samhørighed med havens natur og bogens havehistorier strækker sig fra de ældste haver til i dag.Bogens kapitler kan læses uafhængigt af hinanden. På overraskende vis krydser menneskenes og havernes veje hinanden og nye historier og facetter føjes til det allerede kendte billede på denne dannelsesrejse for havedyrkere.Bogen er gennemillustreret af forfatteren med 39 smukke decoupager, der inviterer øjet til at gå på opdagelse i havehistorien. En illustreret tidslinje er anbragt bag i bogen sammen med et register.”Ganske enkelt: - en aldeles fremragende bog!” - Kristian F. Møller boghandel “En skøn og anderledes havebog” -Jyllands-Posten "én af de mest fantastisk skønne havebøger jeg længe har læst... Jeg følte mig sendt ud på en dannelsesrejse i planternes, havernes og kunstnernes historie og kultur... den ene interessante historie efter den anden.... Jeg er meget imponeret over denne bog. Den er ganske enkelt fremragende. Det er en bog, som både haveelskere og kulturelt og historisk interesserede vil få stor glæde af" - Rudersdal Bibliotek "en spændende, vidtfavnende og velskrevet fremstilling af haver, kunst og passion gennem tiden. De 39 decoupager er meget smukke og indbyder til fordybelse" -Lektørudtalelsen
I Fædreland åbner sangeren Isam B for første gang for sin samlede familiefortælling, der begynder med farens liv i en bjerglandsby i efterkrigstidens Marokko, tager os igennem Europas fabrikker som papirløs arbejder og derfra videre til sommeren 1967, hvor en ung mand ankommer til Hovedbanegården i København for at søge arbejde.Fædreland er fortællingen om denne gæstearbejders søn, en genert og indadvendt dreng, der var med til at skabe en af de mest populære rap-grupper i Danmarkshistorien fra 90´ernes Vestegn, hvis sange rakte langt ud over landets grænser med sange som Aicha. Det er en fortælling om fædre og sønner, om at finde sin plads i dobbeltheden og om at give dette forhold videre til sin egen søn.
”Jeg spurgte aldrig mig selv om betydningen af frihed, før den dag jeg krammede Stalin. Tæt på var han meget højere, end jeg havde regnet med.” - fra bogenLea Ypi er vokset op i det kommunistiske Albanien. Det var et land præget af knaphed, politiske henrettelser og hemmeligt politi. Og der, Ypi havde hjemme. Folk var lige, naboer hjalp hinanden, og man forventede, at de nye generationer ville skabe en bedre fremtid.Efter murens fald forandrede alt sig. Statuerne af Stalin og Hoxha blev væltet, og folk kunne nu stemme og tilbede de guder, de ville. Men arbejdspladser forsvandt og tusinder forsøgte at flygte til Italien. Pyramidespil fik landet til at gå statsbankerot og ledte til voldelig konflikt.Efterhånden som en generations forhåbninger blev afløst af en ny generations desillusion, begyndte Ypi at sætte spørgsmålstegn ved, hvad frihed overhovedet vil sige. Fri er et fængslende erindringsværk om at blive voksen midt i voldsomme politiske omvæltninger.Lydbogen er indlæst af Thea Boel Gjerum.
I Danmark kender de fleste ekspressionisten Emil Nolde som et offer for nazismen. I virkeligheden var han selv nazist, og hans malerier skal derfor ses i et helt nyt lys. Emil Nolde er kendt som kunstneren, der af de tyske nazistister i 1941 fik forbud mod at male, og hvis malerier blev fjernet fra tyske museer. Han var selv medvirkende til, at det er den historie, vi har hørt, og en velvillig skare af tyske politikere, forfattere og kunstkritikere og understøttede efter Anden Verdenskrig den udlægning. Også ledelsen på Nolde-museet lige syd for den dansk-tyske grænse var bevidst med til at skabe en usand fortælling.Hans Christian Davidsen har i 20 år været på sporet af Noldes antisemitiske holdninger og hans fascination af nazismen, og han har i mange år forsøgt at få adgang til arkiverne på Nolde-museet. Det blev først for alvor muligt, da museets nuværende leder tiltrådte. I museets arkiver fandtes en omfattende korrespondance mellem Nolde og hans kone, Ada, som viser, at de begge beundrede Adolf Hitler.Der er gennem tiden skabt myter om mange af Noldes billeder, der ikke holder længere. Andre værker skal ses i et helt nyt lys. For selv om han aldrig tilpassede sin kunst til nazisternes smag, så tog hans motivvalg en drejning efter Hitlers magtovertagelse i 1933. Nolde malede værker for at indynde sig i toppen af nazistpartiet. I bogen gennemgås det, hvilke malerier der er der tale om, og hvordan de kan tolkes i dag.Nolde blev født i 1867 som Hans Emil Hansen i byen Nolde, der siden 1920 har været en del af Danmark. Hans familiebaggrund var sønderjysk-tysk-frisisk, og han beholdt sit danske statsborgerskab fra 1920 og til sin død.
Efter det iranske præstestyres magtovertagelse i 1979 flygter baba til Danmark, hvor han bliver gift med en dansk kvinde, får to sønner og et rækkehus i forstaden. Baba har stil, han har charme, han vil være et pragteksemplarisk forbillede, når det kommer til integration – og så vil han lære sine sønner at blive til rigtige mænd.KONGEN LEVE er et kritisk og kærligt portræt af en patriark og en historie om at vokse op i spændet mellem to kulturer.
Dronning Caroline Mathilde sygner mere og mere hen efter at have opfyldt sin pligt som kongelig fødemaskine. Kong Christian 7. kæmper fortsat med sit skrøbelige sind og gør livet svært for dem, der kun har magten for øje. Derfor får Johann Friedrich Struensee til opgave at få styr på den uregerlige konge, men livlægen bringer mere med til det lille kongerige end bare sin viden om medicin. Måske bliver i morgen virkelig bedre?Pressen skriver om I morgen bliver bedre 1: Kongen"En ny stjerne er født"- Jyllands-Posten: ★ ★ ★ ★ ★ ★ "Suveræn tegneseriedebut"- Fyens Stiftstidende: ★ ★ ★ ★ ★ ★ "Elegant og fornemt udført"- Politiken: ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ "Et brusende flot værk"- Berlingske: ★ ★ ★ ★ ★ "Bragende flot debut... smuk og stemningsskabende"- Ekstrabladet: ★ ★ ★ ★ ★ "En imponerende debut"- Information "Årets bedste tegneseriedebut; en kongelig affære ligefrem"- Atlas Magasin
FLOT NY HARDBACKUDGAVE Langt væk og lige om hjørnet er et portræt af en ung dansk kvinde med syriske rødder. En digtsamling, hvor rodløsheden og længslen efter hjem altid lurer. Et hjem på tværs af to kulturer, der møder hinanden med kritik, humor og kærlighed. Hvordan er det at være midt i 30´erne, ingen børn og ar man ikke taler om? Hvad vil det sige at være en ung kvinde, og hvordan finder man sin egen identitet i et samfund, hvor alle søger friheden til være, og blot eksistere, når de fleste defineres af andre. Langt væk og lige om hjørnet er mest af alt en samling af minder, tanker, historier fra hjemlandet og øjeblikke, der er endt på papir, så de ikke bliver glemt. Sara Rahmeh er 35 år og har palæstinensiske og Syriske rødder. Sara er født og opvokset i Danmark. Hun er poet og optræder med sine digte, der tager udgangspunkt i hendes egne oplevelser, leveret med humor, selvironi og et kritisk blik på den nutidige samfundspolitiske struktur.
Statsministre som Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen har personificeret deres regering og deres parti. De har tegnet deres regeringer udadtil, og sammen med deres finansministre har de stået de for en meget stærk ledelse.Da nutidens regeringsform blev indført ved enevældens fald i 1848, stod kongen som formel leder af regeringen. Kongen blev skridt for skridt frataget magten. Med tiden er statsministeren sammen med finansministeren blevet statsmagtens centrum og har i dag mere magt til at tage politiske initiativer end for bare få årtier siden. Gennem tiden er hver ny statsminister indtrådt i et særligt kompleks af forventninger og forestillinger om embedet, men har også gennem sit eget magtspil, sin selviscenesættelse og imagepleje haft muligheder for at ændre og udvikle rollen. De enkelte statsministre har således i større eller mindre omfang givet deres bidrag til udviklingen af det magtapparat, der er lige så nødvendigt for en statsminister, som et klaver er for en pianist.Værket Statsministeren 1-5 viser, hvordan denne historiske udvikling fra 1848 til i dag har udspillet sig, hvorfor den er forekommet, og den rejser spørgsmålet om de demokratiske konsekvenser af denne udvikling.I dette Bind 1 behandles perioden 1848-1901.
Eleverne kommer dybt ind i sig selv og langt ud i verdenGrib litteraturen! indeholder 50 litteraturdidaktiske greb, som du nemt kan bruge, når du skal udvikle din litteraturundervisning sammen med dine kollegaer og dine elever. Bogen gentænker begrundelserne for at arbejde med litteratur i danskfaget og giver plads til en sansemæssig og samtalebaseret tilgang til arbejdet med litteratur i grundskolen. Eleverne skal både komme ind i sig selv og ud i verden, når de læser litteratur i skolen.Eleverne skal i dialog med litteraturen, sig selv og hinandenGrib litteraturen! lægger op til, at litteraturundervisningen tænkes og deles op i fem faser, som på hver deres måde klæder eleverne på til at indgå i litteraturfællesskaber, der kalder på indlevelse, kreativitet og indsigt:Stemthed – Vores forforståelseTekståbnere – Vores første indtryk af tekstenTekstfordybere – Vores undersøgelse af tekstenTeksttænkere – Vores tanker om teksten og vores eget livVerdensvendthed – Vores egne aftryk i verdenEt afprøvet materialeGrib litteraturen! er udviklet af lektor og ph.d. Ayoe Quist Henkel i tæt samarbejde med en gruppe dansklærere og deres klasser, der har udviklet og afprøvet grebene i praksis. Ayoe Quist Henkel har tidligere bl.a. udgivet litteraturmaterialerne Sammen om AT LÆSE LITTERATUR til 6.-9. klasse, Barske brødre og Ustyrlig uhygge i MÆRKER-serien, Intermedial litteratur i Dansk i dybden-serien og flere nyskabende undervisningsforløb på danskidybden.gyldendal.dk.
TOVE - EN LILLE DIGTER fortæller i børnehøjde historien om Tove Ditlevsens liv. Det er fortællingen om Barndommens gade på Vesterbro, om at gå til bageren efter daggammelt brød og om en barndom, hvor drømmen er at få lov til at fortsætte i skolen – og fred til at skrive. Bogen er rigt illustreret og fyldt med små smagsprøver på den store digterindes værk, som vi alle kender og elsker.Line Jensen er forfatter og illustrator og står bag bestsellerne HVER DAG STARTER DET FORFRA og DET STORE REGNESTYKKE. Følg hende på Instagram: @linejensen_illu
Nr. 1. New York Times-bestseller.En enestående bevægende og ærlig bog, som giver indblik i, hvem Joe Biden, Demokraternes præsidentkandidat til det amerikanske præsidentvalg 2020, er.Med varme fortæller Joe Biden om det mest personlige, familielivet, og om det allerstørste tab, et menneske kan lide, tabet af et barn. Velskrivende og menneskelig giver Biden indblik i sit legendariske venskab og samarbejde med Barack Obama, og i hvorfor han valgte ikke at stille op til præsidentvalget i 2016, et valg som Donald Trump endte med at vinde. Og man forstår gennem bogen, hvorfor han nu er klar til at stille op i et af de præsidentvalg, som vil gå over i historien som mest afgørende for verdens fremtid.I 2015 - da Biden sad som vicepræsident under præsident Obama - mistede han sin søn, Beau, til kræft. I bogen fortæller Biden om det voldsomme tab, og om hvordan det påvirkede hans beslutning om ikke at stille op til præsidentvalget i 2016, som utallige opfordrede ham til. ‘Menneske først, siden politiker’ er Joe Bidens tilgang til livet og til politik.
Donna Haraways Et cyborgmanifest indledte et helt nyt kapitel i nyere feministisk teori. Det er et forunderligt ubestemmeligt forsøg på at finde en ansvarlig måde, hvorpå vi kan kritisere betydningen af kategorier som race, køn, seksualitet og klasse ved at omfavne teknologi. Cyborgen introduceres her for første gang som en figur, en metafor, der kan illustrere, hvor uholdbare en lang række af vores grænsedragninger er. Natur/kultur, dyr/maskine, virkelighed/fiktion og krop/ånd er eksempler på skel i virkeligheden, som cyborgen udfordrer. Den lever i grænselandet mellem dem, den er både krypteret fiktion og social virkelighed, og den har ikke en oprindelseshistorie, som dens væren kan føres tilbage til. Dens verden er af en helt ny slags, åben og forbundet.Et cyborgmanifest er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Den har haft stor betydning for feminisme, kunst og posthumanisme og kan læses af enhver med interesse for videnskab, teknologi, kulturkritik og feminisme.
Dette er et anderledes portræt af skibsrederen og millionæren, Lars Juhl, der levede i overhalingsbanen, indtil han en dag faldt død om – og tog sit liv op til revision. En universel historie om den bagside af medaljen, som jagten på rigdom og anerkendelse kan have. Mit navn er Lars Juhl, og jeg har fucket mit liv op er et hæsblæsende, gribende og ærligt portræt af millionæren og skibsrederen Lars Juhl. Det er historien om erhvervsmanden, som tjente millioner af kroner, havde 45 skibe og kontorer på seks kontinenter. Han var så rig, at han købte dådyr for sjov, en hær af dyre biler og forkælede sin kone med fuldblodsheste, som om de var blomster. Men en eftermiddag faldt han død om på stuegulvet. Han overlevede og begyndte bagefter at tage sit liv op til revision. Som han selv udtrykker det: ”Først for sent lærte jeg alt, jeg burde have vidst. Alt, hvad jeg med et knips ville have ofret hele min formue på at have vidst.” Journalisten Steffen Stubager skrev for første gang Lars Juhls historie i en artikel i Morgenavisen Jyllands-Posten. Artiklen blev på nettet en af de mest delte og læste i Danmark, fordi den er en universel fortælling om medaljens dunkle bagside, om grådighed og om at glemme livets vigtigste værdier i jagten efter penge, storhed, succes og eventyr. Fortællingen kan vi alle spejle os i, og den bliver nu i bogen Mit navn er Lars Juhl, og jeg har fucket mit liv op bredt helt ud.
Gennem sit møde med Anna Ancher viser litteraten Lilian Munk Rösing hvordan mødet med kunsten kan åbne dine øjne, ikke bare for malerkunsten, men også for dit eget liv. Det handler om at få sit eget rum. Og om at ”lære at se”. Det handler om, hvordan Anna Ancher formår at indfange lyset stofligt, med tyk farve og grove penselstrøg. Hvordan hun maler tætte vægge gennemskinnelige og gennemskinnelige gardiner tætte. Hvordan hendes håndarbejdende skikkelser også er portrætter af kunstneren. Hvordan hun som person og kunstner formår at bevare sit eget rum, mens hun krydser gennem sine forskellige livsrum og mange andres. Bogen betragter Anna Ancher som den bærende akse i kolonien af skagensmalere, og den som i højeste grad koncentrerede dens vilde energi til moderne, banebrydende malerkunst.
Operation Bøllebank i 1994 var første gang i nyere tid, at dansk militær kom i rigtig krig. Slaget kostede ingen danske soldater livet, men hos de serbiske modstandere blev mange dræbt. Operationen vakte international beundring og gjorde en dansk officer til lidt af en mediestjerne. Det var historien om heltemod og snarrådighed, og sådan er den blevet fortalt i 25 år af i virkeligheden ganske få officerer. I denne bog gør seniorsergent Johnny C. Jensen op med den officielle version om en nærmest perfekt militær operation. Han sad som leder inde i en af kampvognene, og punkterer nu myten om Bøllebank. Med afsæt i sin egen detaljerede dagbog fra sin tid som udsendt i Bosnien fortæller han en historie om et katastrofalt ledelsessvigt fra officerernes side, druk og en unødvendig macho-attitude, som skulle provokere serberne til at skyde, så Leopard-kampvognene kunne blive sat ind. Det er også fortællingen om højstående personernes interne psykologiske spil, som ender med sammenbrud og tillidstab. Tillidstab hos dem der skal ud og skyde.
Paulus har spillet en central rolle for tænkningen i vores del af verden. Vi får her en introduktion til hans tanker og ideer. Paulus tilbyder nemlig – helt løsrevet fra den kristne ramme, han befinder sig i – løsninger på problemer, vi også står med i dag. For at forstå den betydning, Paulus har på vores tanker, må vi forstå Paulus på hans egne, historiske præmisser. Paulus var et geni. Men han var også en konkret og levende person. Han skabte ene mand et nyt og altomfattende livsgrundlag for hele sin samtid. At følge dette arbejde og se, hvordan hans indsats folder sig ud, er i sig selv spændende. Det gennemgåede tema i Paulus’ breve er identitet. Og her bliver Paulus særdeles relevant, for identitet er kommet for at blive. Men identitet rummer også en udfordring. Hvordan kan vi hver især vinde anerkendelse af vores særlige identitet? Og hvordan kan vi samtidig leve i det nødvendige fællesskab? Troels Engberg-Pedersen giver en helt moderne analyse af identitet og identitetspolitik og viser, at en kerneidé hos Paulus leverer en løsning på vor tids identitetspolitiske spørgsmål.
Ti uledsagede flygtningebørns egne beretninger om flugten fra hjemlandet og op gennem Europa – for nogen blev det en flugt væk fra krig mod fred og familiesammenføring, for andre blev det til afslag og et liv under jorden i bl.a. Italien. Vidt forskellige baggrunde og personligheder, vidt forskellige ressourcer og drømme ... Fælles for fortællingerne er sorgen over at måtte rejse og den voldsomme. livsfarlige kamp, flugten var/er.Alle involverede i dette projekt (forfattere, fotograf, redaktører, grafiker og forlag) arbejder gratis og overskuddet går ubeskåret til De Uledsagedes Rejsehold.
Én af landets mest populære sangskrivere sætter ord på sit livs lyse nætter med musik, skæve Dalton-dage, kvinder og lidenskab men også et liv med dystre dage, dæmoniske drukture og en evigt, borende længsel. Lars Lilholt fortæller sin egen families historie og giver et enestående indblik i, hvad der har formet mennesket bag Danmarks største kærlighedssang "Kald det Kærlighed." "På scenen var min fornemmelse og timing fantastisk, men i privatlivet var alt kaos. Der skulle stadig gå mange år, før jeg lærte, at man må og skal lægge sine inderste drømme ud for hinandens fødder. Man skal turde lægge sine sorte huller frem i lyset. Derude er deres sugende tyngdekraft ikke så stor, og de bliver lettere at se og nemmere at undgå. Havde jeg i tide fortalt Bente om knivene, om fantasiprinsessen Birgitte, om angstanfaldende, om savnet, om tvivlen så havde livet måske set anderledes ud. Men jeg skulle først lære at være ved, hvem jeg er. "
Hvad tænkte PH da han designede sine ikoniske lamper? Hvorfor er Margretheskålen godt design? Og hvad er design egentlig?Den lille og om dansk design formidler designernes arbejde med problem, proces og produkt i øjenhøjde med børn. Den handler om æstetik og skønhed, men mest om glæden ved det gode håndværk. kærligheden til materialet og med PH’s ord ”at turde at lege”. Bogen fortæller historien bag det gode design, som vi alle kender og omgi- ver os med. Vi støder både på klassikere som den ikoniske PH-lampe, Royal Copenhagens stel og Kay Bojesens abe.Bogen er skrevet i et sprog, så både unge og gamle kan være med. Marie Hugsted er uddannet tekstildesigner og lærer, og har i mange år formidlet dansk design indland og udland, samt skrevet undervisningsmateriale om design for Designmuseum Danmark og Trapholt.
Til den smukkeste, Mette Moestrups første soloudgivelse i syv år, kredser ligesom Golden Delicious (2002), hendes anden digtsamling, om æbler og muser. Til den smukkeste lyder nok tillokkende, men titlen er også inskriptionen på det æble, stridsgudinden Eris kastede til et bryllup, hun ikke var inviteret til. Stridens æble, der ifølge myten medførte krig, muterer i Moestrups poesi: Her hersker blodæbler, paradisæbler og æbleoplægninger. De 117 digte, tretten for hver af de ni muser, udforsker poetiske systemer, opfinder ritualer og skaber forbindelser i et felt af kontraster: mellem kærlighed og had, sorg og fryd, fortid og fremtid – alt imens et jeg forsøger at løse gåden: Hvad er smukt, smukkere, smukkest?
Fortællingen om et landsbysamfund i 1940’erne – før stokroserne visnede, stråtagene forsvandt fra de gamle bindingsværksgårde, og en lille, grå Ferguson-traktor indvarslede nye tider. Beskrevet af en, der som bondedreng oplevede det sidste årti, før de danske landsbyer med revolutionær styrke ændredes fra hundredårig stilstand til dynamisk udvikling.“Jeg blev sidste led i slægtskæden af ejere – og var ham, som lukkede og slukkede for familiens gennem århundreder jordbundne, stillestående bondetilværelse bygget på traditioner. Jeg blev en lillebitte brik i det spil, der med syvmileskridt ændrede dansk landsbyliv. Nogle af de store paradigmeskift med brud i de vante mønstre ser man ikke i samtiden. Derfor lagde landsbyens beboere ikke mærke til, at deres liv var på vej til at blive voldsomt ændret. Ofte hørte jeg dem sige: ”Nu kan de da ikke finde på mere nymodens!” Men det kunne ”de”! Og det fik katastrofale følger for det landsbysamfund, som levede under landsbyens højeste punkt, kastanjetræet på min fødegård.”
En vigtig og inspirerende tekst om fotografiets væsen af den franske tegntyder og filosof. Endnu ikke overgået af nogen.
I maj 2018 kastede bjergbestigeren Jakob Urth sig ud i et vovestykke af en anden verden, da han med livet som indsats begav sig mod toppen af Mount Everest uden brug af ekstra ilt. I denne enestående og hudløst ærlige beretning guider Jakob Urth læserne 8.848 meter op mod den iskolde tinde, der alene i år har kostet syv mennesker livet – dramaet blev i øvrigt fulgt af TV 2’s kamerahold til en spændende dokumentarserie. I bogen kommer Danmarks dygtigste bjergbestiger desuden ind på andre togter til legendariske bjerge i godt otte kilometers højde, ligesom han humoristisk fortæller om sit eventyrlige liv som guide i nogle af klodens fjerneste afkroge. Glæd dig til en åndeløst spændende fortælling af en eliteidrætsudøver, der ikke er som andre.
”Hvis tyskerne går ind i Belgien, så må I hænge mig fra en lygtepæl!” Sådan sagde Stefan Zweig til sine belgiske venner, da han ferierede i badebyen Oostende i Belgien i 1914. Kort tid efter brød Første Verdenskrig ud, og tyske tropper i tusindvis marcherede gennem Belgien på deres vej til Frankrig. Da Anden Verdenskrig brød ud, var den jødiske Zweig ligeledes uvillig til at tro på, at nazisterne i Tyskland ville bruge deres store tilslutning til at invadere deres naboer. Hans gode ven, den ligeledes jødiske forfatter, Joseph Roth, var overbevist om, at Zweig snart ville blive nødt til at æde sine ord igen.I sommeren 1936 holder Stefan Zweig hof i badebyen Oostende sammen med sin elskerinde Lotte Altman. Den verdensberømte forfatter har en stor flok forfattere og kulturpersonligheder omkring sig, flere af dem er eksilforfattere på flugt fra Hitlers undertrykkelse, og hans bedste ven, Joseph Roth, er også i byen. Solen skinner, drinksene er kolde, og maden på byens bistroer skylles ned med rigelig vin og absint. En skøn sommer for de to venner … hvis ikke det lige var fordi, flere og flere flygtede forfattere og eksilerede tyskere dukkede op med historier om stigende brutalitet og skånselsløshed. Zweig og Roth ved næsten ikke, hvad de skal tro om forholdene i Tyskland: I 1939 dør Joseph Roth i Paris af druk og sygdom, fortvivlet over nazismens fremmarch, og i 1942 tager Stefan Zweig sit eget liv, forfærdet over at leve i en verden, som han mener aldrig vil slippe ud af fascismens greb.Stefan Zweig er formodentligt den mest berømte østrigske forfatter nogensinde med værker som Verden af i går, Stjernestunder, Følelsernes vildveje og Legender. Joseph Roth opnåede ikke i samtiden noget nær sin gode vens berømmelse, men han er i eftertiden blevet fejret som en stor forfatter; mest berømt er romanen Radetzkymarch.
Mod til at tvivle er fortællingen om Ahmed Akkaris forvandling fra islamist til humanist i årene efter Muhammedkrisen. Akkari udsendte i 2014 bogen Min afsked med islamismen, der fortalte historien om de danske imamers dobbeltspil under Muhammedkrisen, men i Mod til at tvivle åbner han for første gang op for den syvårige forvandlingsproces, der forandrede hans verdensbillede totalt. Nu fortæller han resten af historien - og måske den vigtigste del. Mod til at tvivle er fortalt medrivende og indlevet fra Akkaris eget perspektiv, men fortæller også bredt om baggrunden for de tanker, han gør sig. Vi hører både om fascinationen ved islam og om hvilke erkendelser, der ligger i f.eks. skønlitteraturen, psykologien, filosofien, sociologien og humanismen. Det er ikke en bog, der stiller sig i nogen "lejre", men er et vægtigt indlæg i debatten om islam, radikalisering, dannelse, tolerance og vestlige værdier.
MAN KAN SAGTENS VÆRE BAGKLOG er den længe ventede erindringsbog af Preben Wilhjelm, en af de seneste halvtreds års mest markante politiske personligheder.PW voksede op i Valby som søn af en enlig mor, efter at hans far, der sejlede som styrmand, var omkommet ved en ulykke, da PW var fem år gammel. Vi får fortællingen om en barndom og ungdom præget af ansvar og pligter og en tidlig sans for retfærdighed og sociale forskelle, som lagde grunden til det senere politiske engagement. Preben Wilhjelm var mønsterbryder - han var den første i sin familie til at tage en studentereksamen, og senere uddannede han sig til fysiker. Han deltog aktivt i stiftelsen og ledelsen af Socialistisk Folkeparti og i sprængningen i 1967, der førte til dannelsen af Venstresocialisterne. PW var folketingsmedlem for VS i fire perioder frem til 1984.Bogens hovedvægt ligger på folketingsårene, hvor PW hørte til de skarpeste og klareste debattører. Det var dog velkendt, at PW næsten konstant tilhørte et mindretal blandt de aktive i det meget urolige parti. I bogen beskriver han selv det sprudlende miljø omkring VS, der aldrig fik politisk magt - men stor indflydelse på opinionen i en årrække, der var præget af opbrud og voldsomme forandringer.
Superligaen af den internationale og danske rockbranche, tællende navne som Bob Dylan, Neil Young, The Who, Lou Reed, Black Sabbath, Metallica og D-A-D, har i 15 år nydt godt af Knud Damgaards kogekunst ved grillen bag Orange Scene under Roskilde Festival. Udover livet som frivillig i festivalkøkkenet fortæller Knud Damgaard ligeledes om et liv som musiker og rejsende repræsentant for det legendariske guitarfirma Fender, hvor han mødte markante personligheder som Roger Waters, Jack Bruce og The Who-bassisten John Entwistle. Kok´n´roll er fyldt med muntre, spektakulære og til tider nærmest besynderlige anekdoter om megastjerner, musik og mad.
Sæt bestående af titlerne:'Robusthed' og 'Tankernes hus''Robusthed':I denne bog fortæller fagpersoner fra Danmark og Grønland om deres arbejde med robusthed i samværet med børn og unge.Bogens artikler beskriver, hvordan man med viden og redskaber fra Robusthedsprogrammet, som er en del af Forskningsprogrammet for Mental Børnesundhed under Komiteen for Sundhedsoplysning, kan støtte børn og unge i deres hverdag og udvikling.Bogen er fyldt med forskningsforankret viden, praktiske erfaringer og fortællinger om tankevækkende oplevelser i mødet med børn og unge.Bogen indeholder artikler fra skole-, special-, sundheds- og socialområde, rusmiddelbehandling og terapi, men redskaberne kan bruges af alle på tværs af fagområder, ligesom bogen indeholder masser af inspiration og konkrete værktøjer til forældre og andre, der vil vide mere om robusthed hos børn og unge.Bogen er redigeret af overlæge Poul Lundgaard Bak.'Tankernes hus':Inde i os alle sammen har vi noget til fælles, som er helt usynligt: Vi tænker. Tanker er praktiske og vidunderlige – og tanker kan være forfærdelige.Derfor er tanker ikke det værste i verden at tænke over. Det er det, de små finurlige historier i denne bog handler om. Hvad tanker er, og hvordan vi kan bruge vores tanker. Til sjov og til alvor.Hvis du er syv, er det nok en voksen, der læser historierne for dig. Måske mens du tegner din egen historie. I hvert fald kan du selv digte med, hvis du bruger din fantasi.
Da de første europæiske opdagelsesrejsende sejlede over det ukendte Stillehav, var deres skibe lastet med fortællinger om fjerne paradisiske øer. Forestillinger om ædle vilde, økologisk balance og enorme rigdomme gav europæerne modet og håbet til at lede efter en ny verden – også når drømmene overgik virkeligheden.Sydhavsøen – nydelsens geografi er en idé- og litteraturhistorisk rejse i sporet på tre århundreders europæiske og amerikanske fortællinger om øen, havet og øhavet. Litteraten Frits Andersen læser og analyserer rejseberetninger, malerier, film og romaner fra 1700-tallet og frem til i dag af kunstnere og forfattere som Paul Gauguin, Herman Melville, Robert Louis Stevenson, Jules Verne, Thor Heyerdahl og Marlon Brando. Ud af disse læsninger – og med blik for nydelse, længsel og fornuft – opstår en helt ny litteraturhistorie for Stillehavets forsvindende øer. Samtidig tilbyder bogen stærke historiske forbilleder, vi aktuelt kan bruge til at forstå og tænke nye svar på globale politiske og klimamæssige udfordringer.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.