Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Pia fra Vestamager er 16 år, da hun i 1978 bliver kærester med det kriminelle bandemedlem Makrel. To drab begået med seks dages mellemrum bringer parret sammen: Makrels skolekammerat er skudt på Daddy’s Dance Hall i det indre København, og på Islands Brygge er en ung pædagogmedhjælper fra Pias vennekreds ramt i halsen af en haglbyge. Makrels bande og Pias venner søger hævn. Sammen danner de klubben Bullshit og udkæmper Danmarks første rockerkrig mod fjenden, den amerikansk funderede klub Hells Angels. Krigen udvikler sig til de største væbnede kampe i Danmark siden anden verdenskrig, og op gennem 1980’erne bliver yderligere seks Bullshit-medlemmer likvideret. BULLSHIT er en dokumentarisk beretning – skrevet på baggrund af et stort kildemateriale – om pigerne og drengene, der fandt en ny familie i bandelivet og lavede deres første rygmærke i den lokale ungdomsklub. Og det er historien om Makrel, der blev præsident for Bullshit og siden myrdet for øjnene af Pia.
Dem der flygter og dem der bliver, bind 3 af Napoli-romanerne, beskriver den omvæltende periode fra sidst i 1960’erne til midt i 70’erne med studenteroprør, politisk ekstremisme og kvindebevægelse. Den medfører store forandringer i de to kvinder liv. Lila kan endelig forlade sit liv på samfundets bund, mens Elena flytter til Firenze og stifter familie. Hun er ikke lykkelig i sit ægteskab, og hendes arbejde med den nye roman går dårligt. Men så dukker en person fra fortiden op, og alting forandrer sig. Med et kvindeligt venskab som omdrejningspunkt skildrer Elena Ferrante i sine fire Napoli-romaner Italiens historie i de sidste 50 år. Ferrante-feberen har bredt sig til hele verden, bøgerne er udkommet i 50 lande, overalt har de indtaget bestsellerlisterne og fået blændende anmeldelser. Romanerne er under filmatisering, og den italiensk-amerikanske tv-serie er klar i 2018.
KAPTAJN DINESEN – ILD OG BLOD er en stor biografisk fortælling i to bind om den aristokratiske eventyrer, kriger, jæger, politiker og forfatter Wilhelm Dinesen (1845-95). Dinesen var i sin samtid kendt som ”Kaptajn Dinesen”. I dag er han måske bedst kendt som Karen Blixens far. Men kaptajnen fortjener i den grad sin egen plads i historien. Det var ikke fra fremmede, at hans verdensberømte datter fik sin eventyrlyst og fortælleglæde. Kaptajn Dinesens eget liv havde, som det fremgår af Tom Buk-Swientys nye værk, selv karakter af én lang, fantastisk fortælling. Lydbogen er indlæst af Henrik Jandorf.
Lars Bo Hansen er i mere end én forstand splitternøgen, første gang han møder Joe & The Juice-stifteren Kaspar Basse. I omklædningsrummet efter træning bliver de enige om, at Lars Bo Hansen skal give en hånd med i udviklingen af en ny strategifor juicekæden. Den erfarne strategirådgiver tror, han har set det meste, men han bliver klogere.Han erfarer, at hemmeligheden bag kædens succes er et konstant krav om at være anderledes, præcis styring, nærhed til detder virkelig betyder noget, smartness og ikke mindst en ægte og indiskutabel tro på betydningen af motivation.Dette er en anderledes og inspirerende strategibog, en dialog mellem to meget forskellige mænd, der sammen forsøger at skabe den fremtidige retning for Joe & The Juice.
Den ultimative historie om Gasolin'.Medlemmer fra Gasolin’ og kredsen omkring dem fortæller med egne ord nye detaljer om det, der formede bandet og skabte de ikoniske sange. Også Kim Larsen kommer til orde takket være blandt andet ikke tidligere offentliggjorte interviews lavet i forbindelse med dokumentarfilmen Gasolin’ fra 2006.I november 2021 er det 50 år siden, at Gasolin’ udgav deres debutalbum, som siden har fået os til at synge med på linjer som ’Hvis du tør, så tag med mig’. ’Langebro’ er blot en af mange Gasolin’-sange, der viste sig at være eviggyldige, fordi de var med til at sætte ord på og melodi til den danske folkesjæl.Men hvad var det, der skabte Gasolin’? Hvilke hemmelige ingredienser gjorde sangene så langtidsholdbare? I Gasolin' – Gudernes vilje kommer guitarist Franz Beckerlee selv med dette bud: ”Der var noget uforklarligt magisk i det øjeblik Wili, Kim og jeg mødtes. Det var, som om guderne smed en tændstik i krudttønden. Gasolin’ – det var Gudernes vilje.” I en kronologisk mosaik på mere end 1.000 citater fra nye og klassiske interviews med bandmedlemmer og folk, der var tæt på Franz Beckerlee, Søren Berlev, Wili Jønsson og Kim Larsen i Gasolin’s levetid fra 1969 til 1978, udfoldes historien om det, der var med til at forme sangene.De fire venners forskellige opvækst og temperamenter, bydelen Christianshavn, vokseværket fra amatører til superstjerner, deres kuldsejlede drømme om udenlandsk succes. Og ikke mindst deres interne kampe, der skabte spændvidden i musikken.Bogen er rigt illustreret og giver et unikt kig ind bag kulissen fortalt af mere end 40 mennesker i kredsen omkring Gasolin’, som var der, da begivenhederne fandt sted. Derudover kommer alle de fire medlemmer til orde takket være hidtil ikke offentliggjorte interviews, som instruktør Anders Østergaard lavede i forbindelse med sin dokumentarfilm Gasolin’ fra 2006. Alt sammen bidrager til en bog fyldt med humoristiske, ærlige og hidtil ukendte anekdoter om et af Danmarks største rockbands.
Halvblodslejren, de gale guder, mytologiske monstre og seje helte er tilbage i Rick Riordans nye serie Olympens helte Jason har et problem. Han vågner op i en skolebus – og holder en pige i hånden. Åbenbart er det hans kæreste, Piper, og hans bedste ven hedder Leo, og de er alle elever på Ødemarksskolen, en særlig skole for ’problembørn’. Jason har ingen anelse om, hvordan han er endt der – han ved bare, at det hele føles meget, meget forkert. Piper har en hemmelighed. Hendes far har været forsvundet i tre dage, og Pipers meget levende mareridt afslører, at han er i livsfare. Nu aner hendes kæreste ikke engang, hvem hun er, og da en pludselig storm og vilde væsner angriber skoleudflugten bliver hun, Jason og Leo ført til et sted kaldet Halvblodslejren. Hvad sker der? Leo er god med værktøj. Hans nye hytte i Halvblodslejen er fyldt med værktøj. Seriøst, lejren slår Ødemarksskolen med mange længder – med våbentræning, uhyrer og virkeligt søde piger. Det er selvfølgelig ikke så godt med den der forbandelse, som alle snakker om, og den lejrdeltager, som er forsvundet. Men det mest foruroligende er, at de andre i hans hytte insisterer på, at de alle – også Leo – er i familie med en gud. Riordans fortælletalent flyder af sted, så glat som nogensinde – sprængfyldt med humor, action og indlevelse. Hans fans vil ikke blive skuffede. Publishers Weekly
Uomgængeligt vidnesbyrd og gribende læseoplevelse. Eddy de Winds ‘Endestation Auschwitz’ er den eneste bog, der faktisk blev skrevet i lejren, og sammen med Anne Franks dagbøger det vigtigste hollandske vidnesbyrd om Anden Verdenskrig – de Winds bog blev aldrig oversat til andre sprog, men i forbindelse med 75-året for befrielsen af Auschwitz i januar 2020 udkommer den på udvalgte forlag igennem Europa. Efter overstået eksamen meldte den unge jødiske læge Eddy de Wind sig straks til frivillig tjeneste i den hollandske transitlejr Westerbork. Han var nemlig blevet lovet, at hans mor så ikke ville blive sendt videre til Auschwitz. Det løfte blev ikke holdt. I stedet blev også han selv og han nyfundne hustru (hun var sygeplejerske med kloge øjne og smukt hår, og de blev gift i lejren) sendt til den mest berygtede af alle koncentrationslejrene. Og alene Eddys psykologiske iagttagelsesevne i den visuelle beskrivelse af ankomsten til Auschwitz løfter denne bog til noget unikt. I Auschwitz bliver Eddy skilt fra sin unge hustru – han bliver ført til hospitalet, hvor han både skal lindre smerte og udføre dødstjeneste, hun bliver ført til kvindehuset, hvor hun udsættes for fysiske og medicinske forsøg. Det bliver en vej igennem mørke og tab. Senere, da tyskerne forlader Auschwitz, fordi russerne nærmer sig, gemmer Eddy sig i en barak – og her begynder han at skrive. I ‘Endestation Auschwitz’ benytter de Wind sig af en let romanhinde – kalder sig selv for Hans, hans kone for Friedel, og den forfærdende Mengele ved pseudonym – og skriver med stor indsigt og lyrisk pen om de næsten uudsigelige oplevelser, mens teksten dirrer af erfaringen og tabenes kraft. En meget vigtig bog.
Peter Mogensen og Michael Kristiansen er ikke mindst kendt for deres ugentlige optrædener i det populære program “Tirsdagsanalysen” på TV2 News.Begge har været politisk rådgiver for en statsminister, henholdsvis Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen, og deres indsigt i det inderste maskinrum på Christiansborg er formidabel.Nu lukker de to insidere for første gang op til hele maskinrummet, fortæller om egne erfaringer, sejre og knap så heldige øjeblikke – og giver deres personlige gennemgang af de seneste 40 år i dansk politik. Med karakteristikker af både statsministre og vigtige oppositionsledere.Mogensen og Kristiansen er ikke altid enige i deres vurderinger, og det bidrager til bogens underholdende dynamik.Fra maskinrummet er endvidere fyldt med statistik, forudsigelser, forklaringer af politiske begreber og meget mere, hvilket også gør bogen til en slags håndbog i dansk politik.Bogen er skrevet i samarbejde med forfatter og journalist Jonas Nyrup.
Den udødelige forbrydertrio med Egon, Benny og Kjeld har underholdt danskerne i et halvt århundrede. Gennem 14 suveræne film tog de tre småforbrydere temperaturen på folkesjælen med en underfundig charme, der har holdt siden 1968. I denne bog kan man genopleve legendariske øjeblikke med Olsen-banden i ord og billeder. Læse om muntre og mærkelige hændelser bag kameraerne. Og blive klogere på tilblivelsen af Danmarks bedste filmserie. Journalist og Olsen Banden-kender John Lindskog beretter om de mest fremtrædende personer i serien, både dem foran og dem bag kameraet. Bogen er fuld af herlige anekdoter og rigt 4-farve-illustreret med originale stills fra filmene og unikke billeder fra optagelserne.
En biografisk fortælling om sagføreren, kommunisten, forfatteren og mennesket Carl Madsen. Omstridt, polemisk, foragtet og beundret - en kommunistisk kulturpersonlighed, et helt igennem politisk menneske, der i sin samtid og i kampen om kulturen, politikken og erindringen udgjorde et af den danske kommunismes vigtigste kort. Fra kampen om retsopgøret efter besættelsestiden og op igennem den kolde krigs årtier satte han sit aftryk på fortællingen af danmarkshistorien og tryllebandt offentligheden som usvækket stalinist, revser af det borgerlige samfund og forsvarsadvokat i højt profilerede retssager.
Tue vokser op på en gård for enden af en grusvej et stykke uden for Skive. På gårdspladsen løber en flok hunde vildt omkring. Finanskrisen kradser, landbruget er presset, og Tues familie er presset i særdeleshed. Faren prøver desperat at holde sammen på stumperne og gældsætter sig hos sin bror, mens moren drømmer om den store gevinst og forsvinder ind i sin egen verden af forførende internetkasinoer. Hvis der skulle komme et menneske forbi er en stærk roman om fattigdom i udkanten af det danske velfærdssamfund, om at være barn i en familie uden overskud og være overladt til sig selv. Men det er også fortællingen om en opfindsom og kreativ dreng, der forstår at klare sig trods næsten ubærlig modgang. Om at vokse op og finde sine egne ben uden nogensinde at glemme, hvor man kommer fra. Brutal, bevægende og rørende smuk ... Uhyre vellykket debutroman ... På en gang overbevisende og livsbekræftende. - Kristeligt Dagblad Fortalt med en stilfærdig sikkerhed, i en roman, der nok virker rammende i sine karakteristikker af folk på godt og ondt, men er uden fordømmelse ... Her er en debutant, der kan skrive. - Berlingske
Genudgivelse i pocket-format Denne nye udgave af Zornig indeholder et nyt kapitel med opdateringer. Zornig er den hudløst ærlige beretning om, hvordan et barn i det moderne velfærdsdanmark overlevede en opvækst fyldt med svigt, vold og overgreb fra de voksne omkring hende. Lisbeth Zornig Andersen skildrer med barnets øjne sin egen opvæks med hverdagens rædsler i det under-Danmark, som er skjult for de fleste. En hverdag fyldt med knytnæver, blod, misbrug, straf, sult, stank og frygt. En far, der forsvandt, en stedfar, der gjorde ondt, en mor, der svigtede. Vi følger skridt for skridt hvordan hendes brødre bliver brudt ned i et hjem, hvor man fik noget at spise, hvis man kunne samle maden op fra kogende vand, hvor et enkelt ord ved middagsbordet betød sengen, hvor en plukket blomme i haven betød røvfuld i enerum – og det, der var værre. En barndom tilbragt på værtshuse, på børnehjem og på ungdomsinstitutioner. Usentimentalt og uhyggeligt detaljeret folder Lisbeth Zornig Andersen en brutal virkelighed ud, hvor ingen voksne greb ind for hjælpe den altid tavse, snavsede, magre pige med vorter på hænderne og kronisk øjenbetændelse. Indtil hun blev gammel nok til at bruge vreden og tage livet i egne hænder. Det er også Lisbeth Zornig Andersens opråb til os andre. Hvad enten man professionelt arbejder med børn eller bare er en medborger. Hjælp disse børn!
Tom Kristensen og Le Mans er en fascinerende bog skrevet af Nils Finderup. Bogen, der blev udgivet af Gyldendal i 2023, dykker ned i den spændende verden af motorsport og tager læserne med på en uforglemmelig rejse. Denne bog er en del af genren motorsport og belyser nogle af de mest spændende øjeblikke i Le Mans' historie gennem øjnene af Tom Kristensen, en af sportens mest ikoniske figurer. Nils Finderup har gjort et fremragende stykke arbejde ved at skildre de nervepirrende øjeblikke og den intense atmosfære, der findes i Le Mans. Udgivet af Gyldendal, er denne bog et must for alle motorsportentusiaster.
En bog om hvordan fire gamle dyder kan give os større handlefrihed.Er vi i færd med at miste vores autonomi og myndighed som selvstændigt tænkende mennesker? Dette væsentlige spørgsmål stiller Vincent F. Hendricks i sin nye bog. Vi tænker, at vi er myndige borgere, der tager kvalificerede beslutninger om alt fra, hvem vi synes, der skal have nøglerne til statsministeriet, til hvilken smartphone, vi vil erhverve os næste gang, men i virkeligheden er vores autonomi under et gevaldigt og stort set usynligt pres i informationstidsalderen. Ifølge Hendricks taler meget nemlig for, at vi uden vores vidende er blevet berøvet vores frie vilje og i stedet er blevet til produkter, der kan handles på det evigt voksende marked for information og manipulation. Det er ærgerligt, når vi nu engang har fået evnen til kvalificeret overvejelse, beslutning og handling. Gennem videnskabelige og filosofiske overvejelser og personlige refleksioner argumenterer Hendricks for, at vejen til at generobre vores autonomi og vende verden ligger i fire klassiske latinske dyder og i en ambition om at være det, han kalder ’ordentlige mennesker’.
Jeg er autist er Hildur Grauslund Nielsens rørende, poetiske, til tider triste, men også underholdende fortælling om at leve sit liv på kanten af samfundet. Hun ser sig selv og andre autister som katte i en verden af hunde. Mellem 1 og 2 procent af verdens befolkning har autisme, og 30 procent af alle mennesker har et eller flere autistiske træk. At forstå autistens verden er for mange mennesker det samme som at forstå sig selv bedre – eller den anderledes kollega, elev eller ens eget barn. Hildur Grauslund Nielsen har Aspergers syndrom, som er en profil på autismespektret. Som mange andre autister har hun særinteresser. Sproget og hjernen interesserer Hildur, og hun har derfor en helt unik evne til at formidle verden set gennem en autists øjne. ”… det forunderlige er, at det, autisten mærker i rå form, kan langt de fleste genkende i varianter. Vil du blive klogere på dig selv og på dine tanke- og handlemønstre, skal du læse denne bog.” Adm. direktør Carsten Lassen, den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne, der skaber job for mennesker med autisme „Jeg vil anbefale Jeg er autist til enhver, som er berørt af autisme, uanset om man selv har diagnosen eller er pårørende eller fagperson. Bogen er et vigtigt bidrag til at udbrede insiderviden om autisme til alle, som kun kender autisme udefra. Temaerne er trukket som perler på en snor lige fra diagnostik til angst og depression og med en stor dosis overvejelser om arbejdsliv og sociale behov." Psykolog Kirsten Callesen, Psykologisk Ressource Center,specialist i autisme
Taler til ungdommen er en dybt rørende bog, der blev udgivet i 2017. Denne bog, som ikke har nogen angivet forfatter, er en ægte skat for enhver læser. Den tilbyder en unik blanding af genre, der gør det til en interessant læsning for alle aldre. Udgivet af Kristeligt Dagblads Forlag, denne bog er et must-have for enhver bogelsker. Den dygtige blanding af forskellige genrer og den dygtige fortælling gør det til et uundværligt tilføjelse til enhver bogsamling. Så hvis du er på udkig efter en bog, der kan udfordre din tankegang og udvide dit perspektiv, er Taler til ungdommen bogen for dig.
Vi kalder i flæng folk fra højre og venstre for populister – Brexitfortalere, flygtningekritiske politikere, der kræver lukkede grænser, alle dem, der hævder at tale folkets sag. Men hvad er populisme? Jan-Werner Müller leverer med sin lille, skarpe bog den bedste forklaring på populismens fremgang – fra Trump i USA over Marie le Pen i Frankrig til Viktor Orban i Ungarn. Populisme kan nemlig ikke bare bort- forklares som tabernes protest, demagogers spil på befolkningens fremtidsangst eller vælgernes idioti. Populisme, argumenterer Müller, er først og fremmest kendetegnet ved forestillingen om folket som en entydig moralsk størrelse. Dernæst ved at alle andres holdninger afvises som ufolkelige. Det er det sidste, der gør populismen anti-demokratisk. “Populisme er ikke bare anti-liberalt, det er anti-demokratisk – det er den permanente skygge som hviler over repræsentativ politik. Det er Jan-Werner Müllers argument i denne strålende bog. Der findes ingen bedre guide til vor tids lidenskabelige populisme.” - INTERNATIONAL NEW YORK TIMES
Bind 4 indeholder flere af Shakespeares allermest berømte skuespil. De store tragedier Hamlet og Julius Cæsar behøver ingen nærmere præsentation, ligesom komedien De lystige koner i Windsor nok også er kendt af mange. Det er den, hvor den tykke ridder Falstaff ser sine snedige planer krydset af et par borgerkoner, der ganske rigtigt har sans for humor – de får ham både båret ud i en vasketøjskurv og klædt ud som en gammel kælling. De elegante, underfundige komedier Som man behager med skildringen af livet i Ardennerskoven og med Shakespeares mest indtagende ”bukserolle”, den forklædte Rosalinde, og Helligtrekongersaften med narren Feste og den sure hushovmester Malvolio og kærlighedstrekanten mellem grevinde Olivia, hertug Orsino og den unge Viola, hører til Shakespeares bedste i den genre. Og som sjette stykke i bindet kommer Troilus og Cressida, en sjældent spillet, men interessant, bitter tragikomedie om hvordan en langvarig krig, den trojanske, forgifter både heltemod og kærlighed.
Cathrine Laudrup-Dufours Passage er en ekstraordinær elitesportsfortælling om stræben efter perfektionen i den fuldkomne symbiose mellem rytter og hest – og en dybt personlig frigørelsesfortælling om kampen for at finde sin egen måde at forvalte sit talent og sin personlighed på.I sin selvbiografi giver Cathrine Laudrup-Dufour læseren et ufiltreret og unikt indblik i, hvad det har kostet Danmarks mest vindende dressurrytter at nå sine sportslige mål og indfri den ultimative drøm om at blive en af verdens bedste dressurryttere – og kunne leve af sin passion. Hun bliver trænet af to af verdens bedste dressurryttere: prinsesse Nathalie Zu-Sayn Wittgenstein og den legendariske OL-rytter Kyra Kyrklund. I 2021 giftede hun sig med springrytter Rasmine Laudrup-Dufour og blev en del af Danmarks største sportsfamilie. I denne bog fortæller hun for første gang om alle sine sejre – og om bagsiden af medaljen. Som 12-årig kom Cathrine på pony-landsholdet – og har været i toppen af dansk ridesport siden. Samme år vandt hun DM. Siden har hun deltaget i to olympiader og vundet et hav af hæderspriser og utallige medaljer ved DM, EM, Nordisk Mesterskab. I 2022 bragte hun VM-guldet hjem sammen med det danske dressurlandshold for første gang nogensinde. Hendes karriere er fuld af sejre. Men også nederlag, menneskelige omkostninger og personlige tab. Én pris for succesen er, at hun har mistet kontakten til en del af sin familie.Cathrine Laudrup-Dufour er født i 1992 i Hvalsø. Hun er gift med springrytter Rasmine Laudrup-Dufour. De bor på en gård i Fredensborg, hvorfra de driver deres forretning. Cathrine Laudrup-Dufour er den mest vindende danske dressurrytter nogensinde. Bogen er skrevet i samarbejde med forfatter og journalist Birgitte Wulff, der står bag flere bestsellerbiografier og er forfatter til krimiserien om Anne Velin.400
I sin erindringsbog fortæller den nyere Danmarkshistories mest betydningsfulde madmand om sit begivenhedsrige liv – mere personligt end nogensinde før.Claus Meyer åbner op for en bevægende fortælling om sin barndom i Nykøbing Falster. Han var klassens tykke dreng, der kastede sig ind på scenen og blev en kær og vellidt klovn, mens familielivet sank i grus omkring ham. Et sultent hjerte bragte ham til Frankrig, hvor han oplevede rigtig mad og ægte kærlighed, og hvorfra han vendte hjem med en mission.I Drømmer fortæller Claus Meyer for første gang hele historien om sit liv som dansk madentreprenør. Om tv-debuten på Meyers Køkken og om en vild og pludselig berømmelse. Om åbningen af Noma og drømmen om at skabe et helt nyt nordisk køkken – og slås for det. Om at åbne danskernes øjne med kaffe, chokolade og surdej. Om at sætte Danmark på verdenskortet og om at satse i Amerika. Om den helt store forelskelse, om at score kassen og om at kæmpe sig på benene efter karrierens hårdeste nederlag.Bogen er skrevet i samarbejde med journalist og redaktør Peter Nicolai Gudme Christensen, født i 1979, der har skrevet om kultur, historie og gastronomi i Euroman og Ud & Se.
I sin nye bog LEV LIVET MODIGT skriver MICHLLE HVIID råt for usødet, morsomt, reflekterende og rørende om livets mange op- og nedture. Michelle Hviid har fra begyndelsen gjort sig bemærket i offentligheden som et ærligt og autentisk menneske, der insisterer på at sige tingene som de er. Efter utallige kriser i privatlivet, en hjernetumor og fem operationer i livmoderen, har Michelle nu fundet manden i sit liv. Men det var ikke det der lå i kortene for den driftige og kreative stifter af runningdinner.dk. for bare to år siden. Så hvordan er Michelle nået derhen, hvor hun er i dag? Det er hun blandt andet, fordi hun bliver ved med at prøve. Igen og igen. Og fordi hun ønsker at leve livet uforfærdet. I bogen deler hun ud af sine mange erfaringer og giver inspiration til læserne til selv at kaste sig stærkt ud i resten af deres liv.
Bill Gates’ formulering af den opgave, som klimaforandringerne stiller os over for, er lige så enkel, som den er ambitiøs: Vi skal nedbringe den årlige globale udledning af drivhusgasser fra de nuværende 51 mia. tons til... nul! I denne vigtige og velunderbyggede bog fremlægger han en omfattende, praktisk – og letforståelig – plan for, hvordan verden kan nå dette mål i tide til at undgå en klimakatastrofe.Bill Gates har brugt et årti på at undersøge klimaforandringernes årsager og virkninger. Med hjælp fra eksperter inden for fysik, kemi, biologi, ingeniørvidenskab, statskundskab og økonomi har han fokuseret på, hvad der skal gøres for at standse planetens kurs mod en miljømæssig katastrofe.I bogen giver han os en skarpsynet beskrivelse af de udfordringer, vi står over for. Som teknologiudvikler har Bill Gates erfaret, hvordan ny teknologi og innovation kan forandre verden. Med afsæt i denne erfaring beskriver han de områder, hvor teknologien allerede bidrager til at reducere CO2-udledningerne, hvor og hvordan den nuværende teknologi kan bringes til at fungere mere effektivt, hvor der er brug for teknologiske gennembrud, og hvem der arbejder på disse helt nødvendige innovationer. Endelig fremlægger han en konkret, praktisk plan for at nå målet om at få CO2-udledningerne ned på nul, idet han ikke alene foreslår politiske målsætninger, som regeringer bør arbejde ud fra, men også hvad vi som enkeltpersoner kan gøre for at holde vores regeringer, vores arbejdsgivere og os selv ansvarlige i denne livsvigtige kamp for klimaet.Bill Gates gør det klart, at det ikke bliver let at få vores udledning af drivhusgasser helt ned på nul, men hvis vi følger den plan, han fremlægger her, er det faktisk et mål, der ligger inden for vores rækkevidde.
Nogle mennesker har frihed til at vælge deres egen vej i livet. Det gjaldt ikke for James Rebanks. Han er fåreopdrætter på en gård i Lake District i England, der har været i familiens eje i mere end seks århundreder.James Rebanks bog, The Shepherd’s Life: A Tale of the Lake District, er allerede en stor succes hos både anmeldere og læsere. Hans skildringer af livet som fårebonde er både engagerende, rørende og ærlige. I en stemningsmættet tekst guider Rebanks os gennem et får-år. Bogen er en unik fortælling om livet på landet – et liv, som er fjernt for de fleste af os. Det er en historie om Rebanks arbejdsliv og menneskene omkring ham, hans barndom, hans forældre og bedsteforældre. Det er historien om at være vedholdende på trods af et vanskeligt erhverv, og den er fortalt med stor kærlighed til naturen.For Rebanks og hans familie danner vejret og årstiderne de altafgørende rammer om livet. Om sommeren er fårene på bjerget og høet i laden, om efteråret går man på markedet og bringer nye dyr til besætningen, om vinteren skal dyrene holdes i live, og med foråret kommer nye lam.
Hvis du leder efter årets største juleeventyr, så er det Snesøsteren, du skal lægge i indkøbskurven. I 24 rørende kapitler får vi fortællingen om Julian, som har fødselsdag juleaften. Julian plejer at elske juleaften, men tabet af hans søster Juni har sat sine spor, og det føles slet ikke som om, at det rigtigt kan blive jul. Men så dukker Hedwig op. Der er noget mystisk og magisk over Hedvig. Det er nærmest som om, hun bringer et strejf af varm kakao og brunkager med sig hvor end hun går. Snesøsteren er en rørende fortælling om venskab, familie og sorg. Den giver håb og lægger op til eftertænksomhed og dybe snakke hos både store og små. Den er illustreret med de smukkeste, julede tegninger, som vækker hyggen og julestemningen – den er simpelthen årets julekalenderbog og meget velegnet til højtlæsning.
Femte og næstsidste bind af Niels Brunses nye, komplette Shakespeareoversættelse, som Gyldendal udgiver i seks bind. De seks skuespil i dette bind V omfatter både nogle af de bedst kendte Shakespeare-tragedier: Othello, Kong Lear og Macbeth, de sjældnere opførte komedier Lige for lige og Når enden er god, er alting godt og det meget sjældent spillede Timon fra Athen, der er en mellemting mellem tragedie og moralsk satire. Alle stykkerne er formodentlig skrevet i tidsrummet 1604-1606, hvor Shakespeare havde nået den fulde udfoldelse af sin dramatiske kunnen og sin sprogkunst, der undertiden udfordrede hans modersmål på helt nye måder. Niels Brunses oversættelser af Kong Lear, Macbeth og Lige for lige har været brugt til diverse opførelser på danske teatre – de er dog alle tre revideret i større eller mindre grad i denne udgave, Kong Lear mest – mens de tre andre i skrivende stund ikke har været opført og altså præsenteres her for første gang.
I Det uperfekte menneske - Director's cut har Jørgen Leth udvalgt yndlingstekster fra sine fire erindringsbøger, Det uperfekte menneske (2005), Guldet på havets bund (2007), Et hus er mere end en ting (2012) og Mine helte (2015). Han slutter med en statusopdatering fra 2016.
I 2011 bekendtgjorde Karl Ove Knausgård, at han med sjette og sidste bind af sit værk "Min kamp" satte punktum for sin forfatterkarriere. Det kom ikke til at holde stik. ‘Om efteråret’ er første bind af fire essaysamlinger, der udkommer i løbet af 2016. Udgangspunktet for bogen er et brev, som forfatteren skriver til sit fjerde og ufødt barn for at fortælle hende, hvad der venter hende i den verden, hun snart skal fødes ind i. Knausgårds omdrejningspunkt er, som i de seks "Min kamp"-bøger, personlige refleksioner, interesser og erfaringer. Han skriver om og beskriver alt mellem himmel og jord: Stjernerne, gummistøvler, lus, van Gogh, ambulancer og øjne for blot at nævne nogle få af de ting, der findes i vores verden. Bogen er illustret med værker af den norske kunstner Vanessa Baird (f. 1963).
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.