Klassiske tekster. Middelaldertekster

Karl Ove Knausgård er en eftertragtet essayist, også internationalt, og det essayistiske er en drivende kraft i hele hans forfatterskab. I denne samling følger vi ham på en rejse gennem Amerika og ind på en operationsstue i Albanien, hvor der udføres hjernekirurgi. Samlingen består tillige af tekster om litteratur, maleri, fotografi, om kunstens tilblivelse og vilkårene for at skabe, altid med det underliggende ønske om at se bag de kategorier, der former vores blik på os selv og verden. Han skriver blandt andre om Anselm Kiefer, Anna Bjerger, Jon Fosse, om Michel Houellebecq og Laurie Anderson. "Knausgård er et enormt essayistisk talent." The New York Times

En af litteraturhistoriens største klassikere i en revideret, gennemillustreret udgave med ledsagerbind. Vergils Aenide er fortællingen om den trojanske helt, Aeneas, og hans flugt til Italien efter Trojas fald. Undervejs udsættes han for mange trængsler og farlige eventyr, herunder fristelserne hos Karthagos skønne dronning Dido, men til sidst når han sammen med sine mænd og sin søn frem til latinernes land, hvor han efter mange prøvelser ender som sejrherre og romernes stamfader. Aeneas og hans mænd var flygtninge fra en krig, som vel hverken i antal døde, sårede eller fordrevne eller i militær teknik kan måle sig med vor tids, men for ofrene hver for sig gjorde det ingen forskel. De rejste til en - for dem - ny verden, hvor de søgte at skabe sig en ny fremtid sammen med de folk, som var der i forvejen og slet ikke hilste indvandrerne velkomne. Vergils tema er åbenbart evigt, og han behandler det, så både gruen og håbet får sit. Med den kunst, som har gjort hans nu totusindårige digt til et evigt eje. Otto Steen Due har indlagt sig stor hæder som fordansker af den klassiske latinske og græske litteratur, ikke mindst Homers Iliade og Odyssé. Hans oversættelse af Vergils Aeneide udkom første gang i 1996, men er nu - ligesom Ovids forvandlinger - blevet grundigt revideret og fremstår nu, med nye illustrationer af Peter Brandes.

Sapfo er den mest berømte kvindelige digter fra antikken – og fik allerede i sin samtid tilnavnet den tiende muse. Hendes digte er gennemtrukket af længsel, erotik og begær efter begge køn og foregår i et privat og personligt rum. Og selvom de fleste af digtene kun er overleveret i fragmenter, har de med deres skildring af det mangefarvede kvindelige begær haft en stor virkningshistorie helt frem til moderniteten og i dag. Dette er den første samlede danske nyoversættelse af Sapfos digte. Det sidste forsøg var Thøger Larsens udgave i 1924, der i højere grad var en meddigtende gendigtning – som dertil forsøgte at reparere fragmenterne – end en egentlig oversættelse. I 2002 udkom imidlertid en oversættelse af Sapfos fragmenter på engelsk af Anne Carson, der har dannet skole. Den lod teksterne stå rå frem, så læseren selv kan møde det overleverede og fornemme det tabte. Afstanden og den sitrende tilstedeværelse.‘Jeg er grønnere end græs’ følger den vej. Og rummer end videre en række helt nyfundne fragmenter. Digtene er oversat fra oldgræsk til dansk af kunstneren Mille Søndergaard og filologerne Lene Carlskov og Signe Andersen. De fremstår side om side med Sapfos originale græske tekst – og akkompagneres og kommenteres af kunstneren Mille Søndergaards værker, der er særligt skabt til bogen. Endelig vil bogen rumme et efterord af Elisabeth Friis.Sådan taler den mest moderne af de antikke til os – på én gang fremmed og velkendt, intim og aktuel.

Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.

Spændende myter fra vikingetidenDe barske vikinger gav hinanden kampmod med vilde historier om uhyrer og helte og om guder og jætter.Mød blandt andre den bistre tordengud THOR og den frække ballademager LOKE, som kan skifte form, i kamp mod søslanger, dæmoner og jætter i de spændende myter fra vikingetiden.

Omsider foreligger nu klassisk filolog Søren Porsborgs nyoversættelse af Aristoteles´ etiske hovedskrift - til afløsning for Niels Møllers version fra 1936. Det er "Den Nikomacheiske Etik" (eller "Ethica Nokomachea"), der er tale om: midtens etik, hvor dyden og det gode fremmanes gennem en filosofisk sejlads mellem det ondes og overdrivelsernes Skylla og Karybdis. Som vor kulturs første egentlig etik er det et hovedværk af format, vi her på ny kan forbyde os i og måske hente inspiration fra til den stadige diskussion af værdier og mål - fx ved at genoptage Aristoteles´ tale om venskabet og hvad heraf følger. Søren Porsborg har tidligere oversat Aristoteles´ Om sjælen og er tilknyttet Polis Centeret ved Københavns Universitet. Etikken er i sin nye skikkelse forsynet med 10 friblade med originalarbejder af Torben Skov.

Sagnene om de nordiske guder og helte er levende og farverige beretninger om elskov og død, tapperhed og svaghed. De er blevet fortalt og genfortalt, læst og genlæst gennem generationer. Her er udvalgt 28 af de bedste sagn - fra Jordens skabelse til Ragnarok, om guderne Tor og Odin, Loke og Balder og helten Regnar Lodbrog og hans sønner. "Sagnene har et eventyrligt præg, fyldt med overnaturlige væsner, guder, halvguder, lindorme, vølver og tapre mænd og kvinder ... Men når man sier alt det eventyrlige fra, så står man tilbage med en lille kerne i fortællingerne, som giver et indblik i, hvordan livet som viking var.« Fra Jeanette Varbergs forord

Tekster af den romerske filosof, digter og statsmand, der levede samtidig med Jesus, og hvis liv var under stærk indflydelse af det politiske klima i datidens Rom - og omvendt. Det er Villy Sørensen, der står bag udvalget af teksterne: Om vrede blev sandsynligvis publiceret i år 41, det år Caligula døde, og skrevet under indtryk af dennes liv. Om mildhed blev skrevet til Nero kort efter hans tronbestigelse i år 54. Om sindsro er skrevet i perioden, hvor Seneca stillede sig selv spørgsmålet om han ikke kunne gøre større gavn som forfatter end som minister. Bogen er udkommet parallelt med udgivelsen af Villy Sørensens værk om Seneca.

"Svendborgdigte" blev skrevet under Bert Brechts eksil fra nazityskland 1933-39, hvor han boede i Karen Michaëlis hus i Svendborg. Digtene har ikke før i sin helhed været udgivet på dansk, men foreligger derimod på alverdens andre sprog. Den udkommer i forbindelse med en dramatisering af digtene på BaggårdTeatret.Med tysk og dansk tekst.Bertolt Brecht (1898-1956) er i Danmark mest kendt for sin dramatiske, men internationalt regnes han også for at være en stor lyriker – på linje med Goethe, Schiller og Heine.

I 2014 udkom for første gang de 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på Saga Forlag, Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga Forlag et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register. Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk. Serien er på pt 6 bind. De 3 første udkom i september 2017. Bind 4 og 5 følger nu i 2018. Bind 6 er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt. Alle sagaerne i dette bind tilhører den undergruppe af islændingesagaer, som kaldes skjaldesagaer. Skjalden er en særlig mennesketype i sagaerne. Gisles saga foregår i Vestfjordene, kredser om den fredløse helt Gisle, som også er skjald, men som er konsekvent og trofast over sin familie og kone. Kormaks saga - hovedpersonen Kormak er en elskovssyg og utilpasset ung mand med et rodet kærlighedsliv. Sagaen om Bjørn, helten fra Hiddal handler om skjalden Bjørn og hans livslange ulykkelige kærlighed. Gunløg Slangetunges saga indledes med en drøm, der forudsiger de tragiske hændelser, og handler om den unge, iltre og fremadstormende skjald, Gunløg med den giftige tunge, der forlover sig med Helga den Skønne, samme dag han drager udenlands. Halfreds saga – han er uregerlig og dameglad, forelsker sig tidligt i pigen Kulfinna, men ønsker ikke at gifte sig med hende, da hendes far beder ham om det, hvorfor faren skaffer hende et andet giftermål. Halfred sendes til Norge, hvor han kommer i Olav Trygvessøns tjeneste.

I 2014 udkom for første gang de 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på Saga Forlag, Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga Forlag et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register. Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk. Serien er på pt seks bind. De tre første udkommer 1. september 2017. De to næste følger i 2018, og sjette bind er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt. Samtidig med de tre september-bøger udgives også en introduktion til serien skrevet af Annette Lassen, der er lektor på Københavns Universitet og forsker i den norrøne litteratur. Hun var redaktør på den oprindelige danske udgave af det store fembindsværk og har som ekstern redaktør også hovedansvaret for Gyldendals genudgivelsesserie. Introduktionsbogen ISLÆNDINGESAGAERNES VERDEN indeholder blandt andet oplysninger om Islands litteratur i middelalderen, islændingesagaernes alder, tradition, fortælling og stil samt islændingesagaernes samfund, herunder religion, kærlighed og retsforhold.

I 2014 udkom for første gang de 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på Saga Forlag, Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga Forlag et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register. Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk. Serien er på pt seks bind. De tre første udkommer 1. september 2017. De to næste følger i 2018, og sjette bind er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt. -- BIND 1: NJALS SAGA dateres til sidste fjerdedel af 1200-tallet. Sagaen, som er den længste islændingesaga, er berømmet for sin kunstneriske komposition og sine uforglemmelige scener. Den handler blandt meget andet om det ubrydelige venskab mellem Gunnar og Njal og deres hævngerrige koner, og den viser hvordan en konflikt, der starter mellem enkelte individer til sidst ender med at udfordre hele retssystemet og bringe samfundet på randen af borgerkrig. I sidste ende bliver redningen den kristne tilgivelse. Men før det sker, har mange helte ladet livet: Gunnar, der ene mand angribes på sin gård og svigtes groft af sin kone, Halgerd, og Njal, der brænder inde med hele sin husstand.

Strengt taget handler Aristoteles' skrift om digtekunsten kun om tragedien, det klassiske drama, og hverken om epik og poesi - eller komedien, der blot strejfes med en kvik bemærkning! Men med udgangspunkt i 'plottet' og med kulmination i den 'katharsis' (en 'renselse' i forhold til 'det onde') indfører Aristoteles i dramaets bestanddele og betingelser. Bemærk at denne oversættelse er forsynet med fyldige realnoter (38 sider!) samt både en indledning og en perspektiverende efterskrift.

Færingesagaen er en af de ældste og vigtigste islandske sagaer. Ikke desto mindre er den ikke moderniseret til dansk (eller et af de andre nordiske sprog), og som sådan er den stort set ukendt for et nordisk publikum.Da det samtidig er en af de tidligste kilder, der omtaler den danske kong Harald Blåtand, og da Nordens største helgenkonge den norske Olav den Hellige – og hans tidligere navnebror Olav Tryggvason – spiller en central rolle i sagaen, er en modernisering på dansk relevant.Bind I indeholder en introduktion til sagaen med vægt på den islandske skjalde- og sagatradition og på den nyeste tværfaglige forskning. Bind II indeholder selve Færingesagaen. Bogen forsøger sig med en syntese, som ser Nordens middelalderhistorie i et nyt perspektiv – nemlig ud fra en færøsk og islandsk synsvinkel.Den er rigt illustreret med farvefotos af den anerkendte islandske fotograf Einar Falur Ingólfsson, som har udstillet sagafotos i Danmark (Johannes Larsen Museet), Island (Reykjavík) og USA (New York). Ud over sagafotos fra Island har Ingólfsson også rejst i ‘Færingesagaens fodspor’ rundt på Færøerne for at tage billeder, som for første gang præsenteres i denne bog.Færingesagaen består af to bind i en smuk kassette.

Dronning over verdens magter er et langdigt skrevet af Enheduana, verdens første kendte digter. Som ypperstepræstinde i byen Ur, herskede hun for 4300 år siden over det åndelige og politiske liv i byen. Fra sit tempel holdt hun guderne tilfredse og fordelte arbejde og rigdomme blandt folket. Men en dag bliver hun overfaldet af oprøreren Lugal-ane, og smidt ud af byen. Ydmyget og i eksil begynder hun at forfatte sit værk, hvori hun beder til sin gudinde Inana om hjælp. Inana er svær at få i tale og Enheduana må finde sine bedste skyts frem, for at opnå det hun ønsker. Dronning over verdens magter er en hyldest til en gudinde der transcenderer godhed og ondskab, og som regerer over alt og alle med sin utæmmede kaoskraft. På tværs af fire årtusinder taler digtet til os og bringer en vild og tiltrængt energi med sig.

HarperCollins is proud to present its incredible range of best-loved, essential classics.

I 2014 udkom for første gang de 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på Saga Forlag, Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga Forlag et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register. Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk. Serien er på pt seks bind. De tre første udkommer 1. september 2017. De to næste følger i 2018, og sjette bind er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt. --- BIND 3: EGILS SAGA, som dateres til omkring 1230, menes at være en af de ældste islændingesagaer. Sagaens første del kredser om Egils forfædre i Norge, mens dens anden del handler om Egil. Sagaen er utvetydig i sin kritik af den norske kongemagt. I udlandet og over for den norske konge er Egil ukuelig og uregerlig, men hjemme på Island er han fredelig. Egil er gennemhård og pengegrisk, men også trofast og følsom, hvad der kommer til udtryk i hans kvad. Et af dem, Sønnetabet, digter han, mens han ligger i sin alkove og håber på at dø, fordi han har mistet en højt elsket søn. FOSTBRØDRENES SAGA handler om to voldsmænd og bøller i Vestfjordene på Island, skjalden Tormod og Torgejr. De indgår fostbroderskab og efterlever et æreskodeks, der dikterer råhed, tavshed og hævn, og de begår det ene drab efter det andet. Da Torgejr er blevet dræbt, begiver Tormod sig ud på et langvarigt hævntogt. Han ender sine dage som en af Olav den Helliges mænd. ERIK DEN RØDES SAGA, som menes at være skrevet i begyndelsen af 1200-tallet, anses for at være blandt de ældste islændingesagaer. Sagaen handler om nye landopdagelser: Grønland og Vinland, østkysten af Nordamerika, hvor nordboerne møder skrællingerne (indianerne). Kristendommen og den gamle hedenskab er et underliggende tema i sagaen. Erik den Røde er af den gamle hedenske verden, hvorimod hans ene søn, Lejf, får som opgave af den norske missionskonge, Olav Tryggvessøn, at kristne folk på Grønland, hvor gammel magi ellers holdes i hævd.

Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832) er en hovedskikkelse i europæisk idé- og litteraturhistorie, og hans Faust betragtes med rette som et af verdenslitteraturens mest komplekse og raffinerede værker. "Faust I" er nyoversat af Ejler Nyhavn. Den introduceres af Søren R. Fauth og akkompagneres med en serie detaljer fra tegningen "Faust I" af Christian Lemmerz.Goethes "Faust I" har det hele: Menneskets forgæves forsøg på at overvinde det menneskelige, alt for menneskelige, stigninger og fald, vores stræben efter det højeste og vores fald til det laveste. Historien om at menneskets ånd igen og igen kommer til kort og styrter os i afgrunden, at vi er dømt til at være ulykkelige, at vi er stedt i en tilstand af mangelfuldhed, og at vi ingensinde kan overvinde den og tilfredsstille vores længsler."Faust" er ikke et værk, der skal læses tyst og indadvendt uden stemme; versene skal læses højt, som minimum for det indre øre, i bedste fald synges, for først da opdager man, at selv de mest anarkistiske strofer er gennemmusikalske, at intet her er tilfældigt, at form og indhold hænger sammen som ærtehalm.Til grund for oversættelsen er den anerkendte tyske germanist Albrecht Schönes videnskabeligt kommenterede udgave fra 2005. I Schönes udgave fritlægges og konsolideres værket, så det er mægtigere end nogensinde. Censurudeladelser belyses, og rækkefølgen af scenerne og tvivlsomme ord diskuteres. Det er en mere erotisk og religionskritisk Faust – en ‘autentisk’ Faust – vi nu for første gang får mulighed for at læse i en helt ny dansk oversættelse.Christian Lemmerz (f. 1959), billedkunstner. Han er født i Tyskland, bor og arbejder i Italien og Danmark. Uddannet klassisk billedhugger fra kunstakademiet i Carrara og senere fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Forlaget har udgivet hans bogværk "Tauber Vater".Ejler Nyhavn (f. 1960), germanist, oversætter, digter og musiker, og i 2016 udgav forlaget hans meget roste oversættelse af Hölderlins "Tårndigte".Søren R. Fauth (f. 1971), germanist, litteraturforsker, oversætter, digter og forfatter. Lektor og dr.phil. i tysk litteratur ved Aarhus Universitet.

"En i høj grad anbefalelsesværdig bog!" – Jens Peter Schjødt, Religionsvidenskabeligt Tidsskrift nr. 73 (2021)Guder og gudinder i nordisk mytologi er en ny, dansksproget introduktion til nordisk mytologi for den interesserede læser, som gerne vil have en solid indføring i emnet eller ønsker at opdatere sin viden. Bogen er fremragende læsning for enhver, der måtte have interesse for emnet, og samtidig er den brugbar for museumsguider, formidlere, studerende og og andre personer med særlig interesse for vikinger.Bogen præsenterer, hvad der egentlig står i kilderne, samt hvad der kan udledes af både de skriftlige og andre former for kilder, og giver samtidig en samlet tolkning, der kan nuancere vores viden om nordisk mytologi, afliver nogle forældede stereotyper og giver et opdateret syn på de nordiske guder og gudinder, som er i trit med forskningen i det 21. århundrede. Forfatteren vil med andre ord gerne ruske op i, hvad vi går og tror, vi ved om de nordiske guder og gudinder.

I 2014 udkom for første gang de 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på Saga Forlag, Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga Forlag et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register. Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk. Serien er på pt 6 bind. De 3 første udkom i september 2017. Bind 4 og 5 følger nu i 2018. Bind 6 er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt. Grettes saga handler om den fredløse Grette og er en af de længste islændingesagaer. Den har en grovkornet og ironisk tone i stil med senmiddelalderens sagaer. Grette er på den ene side en kraftkarl, der kæmper mod gengangere, trolde, bersærker, åbner gravhøje og har erotiske eventyr. Men han er på den anden side en tragisk skikkelse. Da han slår den værste genganger i Vandsdal ihjel, rammes han samtidig af en forbandelse: Han bliver mørkeræd, hans gerninger bringer ikke lykke og han kan ikke holde ud at være alene. Som konsekvens af forbandelsen dømmes han fredløs og flakker i årevis om på flugt på Island. De sidste tre år tilbringer han på en utilgængelig klippeø, Drangø, hvor han bliver offer for sort magi, og da hans fjende til sidst hugger hovedet af ham, er han allerede halvdød af betændelse i foden. I Sagaen om Bård Snefjeldsas myldrer det med trolde. Den falder i to dele: Første del handler om landnamsmanden Bård, mens anden del kredser om dennes søn Gæst. Bård nedstammer fra trolde, men forlader Norge, da han har drømt om kristendommens komme. På Island slår han sig ned på Snefjeldsnæs, hvor han nærmest påkaldes som en hedensk afgud, fordi han hjælper de lokale mod onde væsener. Men Bårds egen brutalitet er også uden sidestykke: Undervejs i fortællingen dræber han sine nevøer, som pervers hævn gør han sin datters elskers datter gravid, og til sidst slår han sin egen søn Gæst ihjel, fordi denne har ladet sig døbe. Sagaen handler også om Bårds smukke datter Helga, en kvindelig skjald, og hendes uforløste kærlighedsliv. Kølnæssingernes saga handler om konflikten mellem hedenske og kristne landnamsmænd på Island og er en af de islændingesagaer, der indeholder flest overnaturlige elementer. Totten om Jøkel fortsætter historien om Bues søn, Jøkel, efter at denne har dræbt sin far i slutningen af Kølnæssingernes saga. Flomændenes saga - i den er hovedpersonen Torgils en tapper kraftkarl. Som lille går han ikke af vejen for at dræbe en hest for at få lov at deltage i lege med de større drenge, og som ung gør han det af med en genganger og vikinger og tager på togt, hvor han dog skåner kvinder. Da kristendommen kommer til Island, er Torgils en af de første, der omvendes, men udsættes herefter for en række prøvelser.

Den augsburgske bekendelse, Confessio Augustana, blev til på Rigsdagen i Augsburg i 1530. Den var oprindeligt blot tænkt som et forhandlingsoplæg, men fik varig betydning som luthersk bekendelse og er et af Den Danske Folkekirkes bekendelsesskrifter.Bogen indeholder en dansk oversættelse af bekendelsens latinske tekst med forklarende noter. Til de første 21 af i alt 28 artikler redegør Leif Grane for de enkelte artiklers teologihistoriske baggrund og sammenhæng. Bogen er således også en indføring i den lutherske reformations hovedtanker.Der er her tale om et uændret fotografisk optryk af 1. oplag fra 1994.

En videnskabelig studie i kommunikationsteori fra antikken. Oversat med introduktion af Thure Hastrup.

Udgivelsen er forlagets bidrag til fejringen af Friedrich Hölderlins 250-års fødselsdag i 2020. Udvælgelsen af digtene, skrifterne og brevene er foretaget af Jørn Erslev Andersen, som også har skrevet et fyldigt essay. Bogen er illustreret af Peter Brandes.Karsten Sand Iversen har nyoversat digtene 'Som når på højtidsdagen …', 'Brød og vin', 'Natsange' og de filosofiske fragmenter 'Væren, urdeling, modalitet', 'Bemærkninger til Ødipus' og 'Bemærkninger til Antigone'. Endvidere indeholder bogen ældre oversættelser: 'Fædrelandet i undergang …' ved Lars S. Arndal og Stig Olsen, 'Den tyske idealismes ældste systemprogram' ved Søren Mau og Søren Riis samt syv breve oversat af Peter Seeberg.Som digter og tænker virkede Hölderlin i en periode, der indvarslede moderniteten i Europas nyere historie. Krige, kulturelle opbrud, industrialiseringens gennembrud og den franske revolution udgjorde et konfliktpræget, visionært og dynamisk transformationsfelt for den gryende formning af moderne digtning, æstetik og filosofi, som han bidrog til sammen med en række andre nytænkende europæiske digtere og tænkere.Hölderlins epokegørende digte 1800-1806 og brevromanen "Hyperion" med deres komplekse og levende kombinationer af poetisk revolution og visionær filosofisk tænkning er unikke og slidstærke bidrag til periodens kulturhistoriske nybrud med virkning helt frem til i dag. I den henseende præsenterer antologien nogle af hans mest berømte og betydningsfulde digte, skrifter og breve.Jørn Erslev Andersens fyldige essay præsenterer, rentegner og aktualiserer relationen mellem natur og frihed i Hölderlins digtning og tænkning 1789-1806 gennem krydslæsninger af antologiens tekster. Det indledes med et introducerende afsnit om at læse Hölderlin i dag, cirka 100 år efter hans sene spektakulære entre på den verdenslitterære scene. Herefter følger en kort biografisk skitse og introduktioner til teksterne i to længere hoveddele, 'Natur og frihed' og 'Filosofi og poesi', med forslag til nye aktualiserende synsvinkler på Hölderlins naturtænkning og frihedsideer. Essayet afsluttes med en præsentation og analyse af Hölderlins berømte begreb om den tragiske cæsur, der endevendes i bemærkningerne til Sofokles-tragedierne Ødipus og Antigone.Jørn Erslev Andersen (f. 1953), litteraturhistoriker, lic.phil. og lektor ved Aarhus Universitet. Har etableret sig som en internationalt anerkendt Hölderlin-forsker.Peter Brandes (f. 1944), kunstmaler, grafiker, billedhugger og fotograf. Modtog i 2013 Friedrich-Hölderlin-Preis for sit arbejde med kunstneriske formidlinger af Hölderlin.

I 2014 udkom for første gang de 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på Saga Forlag, Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga Forlag et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register. Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk. Serien er på pt seks bind. De tre første udkommer 1. september 2017. De to næste følger i 2018, og sjette bind er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt. -- BIND 2: LAKSDØLERNES SAGA, som menes at være skrevet mellem 1230 og 1260, følger en slægt gennem flere generationer. Den fokuserer på en række markante kvindeskikkelser: landnamskvinden Un den Dybsindige, Melkorka (en irsk trælkvinde og kongedatter), Torgerd (Egil Skalle-Grimssøns hævngerrige datter), Turid (der bytter sin datter for et sværd) og endelig sagaens hovedskikkelse Gudrun Usviversdatter. I sagaen udspilles et trekantsdrama med døden til følge mellem de to fætre og fosterbrødre, Kjartan og Bolle, som begge elsker hende. TOTTEN OM BOLLE , der menes at være skrevet omkring 1300, afslutter Laksdølernes saga. Totten viser, hvordan Gudrun og Bolles søn, Bolle, skaffer sig hæder og ære, og den giver en meget klar og nøgtern skildring af sagatidens venskab som magtalliance. VIGLUNDS SAGA er en ung islændingesaga, som menes at være skrevet omkring 1400. Det er en høvisk kærlighedshistorie om Viglund og Ketilrid, som elsker hinanden højt, men ikke må få hinanden på grund af fjendskab mellem deres familier. De sættes på prøve og beviser derigennem deres ridderlighed og høje moral. Sagaen minder om oldtidssagaen Fridtjofs saga og riddersagaer, men islændingesagaernes rå realisme skinner også tydeligt igennem.

Islandsk litteratur har i de seneste årtier oplevet en veritabel blomstring. Det medfører, at islandske romaner oversættes til talrige sprog: Her i Danmark skal en forlægger med respekt for sig selv helst have mindst én islænding i sin stald. Men fortællerkunsten på øen i Nordatlanten er lige så gammel som befolkningen. Siden landet blev bebygget fra øst af bønder, brudt op fra ikke mindst Norge, har indbyggerne delt deres historier med hinanden, en tradition, som kulminerede i 1200- og 1300-tallet, og som afsætter tydelige sagaspor i prosaen af i dag. Ligeledes går der inden for lyrikken en ubrudt arvelinje fra kvadene i Det poetiske Edda til flere af de nyeste, både originale og traditionsbevidste poeter. ANMELDELSER"Står som en levende fortælling om den store litteratur i det mindste nordiske land" ♥♥♥♥♥ – Politiken Erik Skyum-Nielsen er lektor ved Københavns Universitet og litteraturkritiker på Information siden 1978. Han var i årene inden da lektor i dansk litteratur ved Islands Universitet og har siden hjemkomsten oversat næsen hundrede bøger fra islandsk.

Otto Steen Dues oversættelse af Ovids Bitterligheder, der aldrig tidligere har foreligget på dansk. Illustreret af Peter Brandes.

SANGEN FOR LIVET er en samlet udgave af trilogien Heq, Arluk og Soré, og er en storslået grønlandsk slægtssaga fra de tidligste tider til i dag, hvor båndene i slægtsfølgen knyttes i et mylder af fortællinger gennem et årtusinde."En sang og hyldest til livet i en enkel og glad form. Et enestående stykke fortællekunst i moderne dansk litteratur."INFORMATION"Utrolig smuk og varm, halvt skrøne, halvt myte. Han er bare en gudbenådet fortæller."EKSTRA BLADETDen danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.

Veje til Rom er en antologi af romersk litteratur: Plautus, Catul, Vergil, Horats, Tibul, Properts, Ovid, Seneca, Petronius, Lukan, Martial, Tacitus og Juvenal har alle været i filologen Ole Thomsens kyndige hænder, og de latinske tekster foreligger nu i reviderede oversættelser. Hovedsagen er romernes spruttende, fængende og påtrængende ord.De romerske forfattere er nøgterne, de har menneskekundskab, livsklogskab, erotisk indsigt og blik for politik, de beundrer mod, foragter sleskeri - og har en udpræget sans for de slående, klarøjede, ikke sjældent kyniske formuleringer, som så senere er blevet klassiske.