Sagaer og epos

Arn og Birka er bror og søster. De har to griffe. Men en dag er der noget galt.Deres mor Madam Lifa råber. Hendes safir er væk. Den blå safir er magisk. Lifa kan ikke passe på byen uden den. Arn og Birka flyver til det mørke land Grolan. Her bor den onde fyrst Sato. Har han mon den blå safir?Satos ulve står vagt ved hans mørke ruin. Kan Arn og Birka komme forbi ulvene?

Xenofons Græske Historie eller Hellenika fortsætter, hvor Thukydides slap, på en så abrupt måde, at hans intention om værkets plads som en fortsættelse eller tilføjelse ikke er til at tage fejl af. Vi hører om Athens nederlag til Sparta i 404, om De Tredives diktatur og de mange og hurtige omslag for de græske bystater. Xenofon deltog ligesom Thukydid selv i det politiske og militære spil, og kom på grund af sin karriere som lejesoldat til at leve det meste af sit liv i landflygtighed fra sin hjemby, Athen.Hvor både Herodot og Thukydid har erklærede mål for deres historier, nemlig at fortælle henholdsvis om Perserkrigene og den Peloponnesiske Krig, er Hellenikas mål, især i bog III-VII, nærmere at skrive samtidshistorie. Fortællingen er kronologisk fremskridende med særlig vægt på vigtige perioder som f.eks. De Tredives regimente og større slag, men den strukturerede fremstilling, der er så vigtig for Thukydids værk er fraværende. Hos Xenofon finder vi kimen til en form for historieskrivning, der kom til at dominere senere, krøniken, der ofte udmærker sig med at skifte mellem det personlige og det upersonlige, og hvor hvert enkelt bidrag står i forlængelse af, men ikke nødvendigvis i relation til, det forrige.Oversat af M. Cl. Gertz 1902 og Frederik Weilbach 1937.

Reykholt, som ligger i Borgarfjörður på Island, er nok mest kendt for i det 13. århundrede at have været hjemsted for historikeren og forskeren Snorri Sturluson – forfatter til Heimskringla og Edda. Allerede inden Snorris ankomst i begyndelsen af 1200-tallet var Reykholt dog et vigtigt sted, der både fungerede som høvdingesæde og var et politisk og religiøst centrum. Stedets høje status er muligvis grunden til, at Snorri var ivrig efter at erhverve det og gøre det til sit hjem.Denne artiklersamling kaster nyt lys på Snorri, på det sted, han valgte at bosætte sig, og på hvordan han fremmede Reykholts politiske og kulturelle rolle. Forfatterne præsenterer nye interdisciplinære metoder til at forstå forskellige emner: Magtens centralisering i Fristatsperioden (930–1262), oprettelsen af politiske og gejstlige centre, samt udviklingen af bosættelse og litteratur. Gennem hele bogen ligger fokus dog på Reykholt på Snorris tid.

Tragic Workings in Euripides’ Drama offers a substantially new theory and method for understanding Attic tragedy. Starting from anthropological insights, and drawing on Aristotle’s theory of the specific ‘tragic’ reactions of ‘shock and horror’ as well as his propositions on the ‘tragic’ violation of fundamental social values, Des Bouvrie argues that the participating community in fifth-century Greece, for instance at the Dionysia, the Athenian dramatic festival, assembled as a collective body engaging in a program of ‘prescribed sentiments.’ She identifies this program as a ‘tragic process’ that mobilized the audience into revitalizing their institutional order, the unquestionable values sustaining the oikos and preserving the polis.Des Bouvrie’s novel, not to say revolutionary, and explicitly ‘anthropological’ approach, consists in focusing primarily on the ‘tragic workings’ of Attic tragedy. While Euripides is singled out – with astute readings of Heracleidae, Andromache, Hecuba, Heracles, The Trojan Women, Iphigenia in Tauris and Iphigenia at Aulis on offer - the author’s earlier work on other Greektragedians suggests that these features were operating in the genre as such. For students and scholars interested in ancient Greek tragedy, this volume constitutes a remarkable contribution. It will significantly further studies of the tragic genre as well as stimulate new debate.

Iliaden og Odysseen er Europas ældste bevarede romaner, og nogle vil også sige de bedste. Som danskere har vi den fordel, at vi kan læse dem i en fremragende oversættelse af Christian Wilster fra 1836-37. Den blev genudgivet i 1979 og i 1984 ledsaget af Billeder til Homer, som foruden et fyldigt billedstof indeholder geografisk orientering, ordforklaringer og navneregister. Homerstudier er fjerde og afsluttende bind i dette værk. Det indeholder en række artikler om homeriske spørgsmål fra mykensk tid til det 20. århundrede e.Kr. De homeriske tekster selv er emne for artikler om Homertekstens historie og om den danske oversættelse. Flere indlæg handler om fortolkningsmæssige og kompositoriske spørgsmål, bl.a. i lyset af teorien om mundtlig komposition. Der er artikler om den materielle kultur og om religion og samfund. Desuden bringes en oversættelse af Kykols, et senantikt referat af de andre - tabte - episke digte fra den trojanske sagnkreds.

Allerførste læsning er en serie meget lette og korte historier for begynderlæsere. Sproget er præget af korte, enkle sætninger og mange gentagelser, der letter læsningen.Illustrationerne understøtter og supplerer teksten, og bidrager dermed til forståelsen af historien.Der afsluttes med små underholdende opgaver, der repeterer nogle af de vigtige ord.Ræven og kragenEndnu en skøn titel i Æsops fabler, hvor denne handler om, at den kloge narrer den mindre kloge.Ræven vil have det lækre stykke ost, som kragen har i munden. Ved smiger lykkes det ræven at få kragen til at åbne munden og tabe osten, så ræven kan få det.Lix 5,1ml = 5,1lo = 0.0lGR)

En fortælling fra sagaernes Island. Under et fjeld bor en kvinde som i løbet af sin korte tid har været nok igennem til at fylde et helt liv. Hendes mor og hendes far døde under sørejsen fra Norge. Hendes kæreste er myrdet for længst hendes mand slået ihjel mens han sov ved hendes side. Og hans bror som hun så giftede sig med har hun skilt sig fra igen. Den gård hun selv var med til at bygge har hun måttet forlade og sin søn og sin datter har hun måttet give fra sig. Hun var ung og levende men nu er hun frændeløs udstødt og alene fordi hun insisterede på at træffe sine egne valg. Mellem havet og ødemarken er en omdigtning af Gisle Surssøns saga en af de blodigste af de islandske sagaer. Men i stedet for som i forlægget at følge Gisle fortælles romanen ud fra søsteren Tordis' perspektiv. Hermed får historien en helt anden drejning for nu bliver det klart at Gisle ikke så meget er en eventyrlysten og ærekær yngling som han er en skruppelløs ufredsstifter og drabsmand der sår ulykke omkring sig. En fascinerende beretning om en selvstændig og handlekraftig kvinde i et samfund hvor mændene ellers er de mest synlige. Et samfund som er lige så genkendeligt som det er uoverskrideligt fjernt.

På den tid, hvor Ammonius Saccas begyndte at forelæse, var Alexandria et tilflugtssted for universel visdom. På samme tid som byen var et fristed for Østens gamle traditioner, var den også et fødested for nye lærdomme. Det var i Alexandria at Filon repræsenterede den hellenistiske jødedom; det var i Alexandria at gnosis skabte en syntese af alle traditioner fra Syrien, Kaldæa, Persien, blandet med jødedom, kristendom og endda med græsk filosofi. De alexandrinske fædres skole løftede den kristne tanke til højder den ikke senere skulle overstige, og som vakte rædsel hos de ortodokse koncilier. Clemens og Origines åbnede for nye tankevidder og fjernede sløret fra mysterier, noget som en Platon eller en Aristoteles aldrig havde kunnet forestille sig.

Ældre end Homers Eliade, ældre endda end Første Mosebog er dette sumeriske epos om heltekongen Gilgamesh og hans venskab med naturmennesket Enkidu. De to udfører store bedrifter sammen, blandt andet angriber de og dræber dæmonen Humbaba, der hersker over Cederbjerget, men da Gilgamesh afviser gudinden Ishtars kærlighed, hævner hun sig på hans ven Enkidu, som sygner hen og dør. Ude af sig selv af sorg og angst for fortabelse begiver Gilgamesh sig ud i verden for at søge efter udødeligheden. Han går gennem underverdenens mørke og sejler over glemslens hav, til han kommer til de levendes land, hvor han får besked på hvorledes han opnår det evige liv.Grunden til at dette mærkelige epos har kunnet overleve i årtusinder er, at det i den skønneste mytiske form fortæller om sjælens vandring gennem stoffets verden.