Xenofons Græske Historie eller Hellenika fortsætter, hvor Thukydides slap, på en så abrupt måde, at hans intention om værkets plads som en fortsættelse eller tilføjelse ikke er til at tage fejl af. Vi hører om Athens nederlag til Sparta i 404, om De Tredives diktatur og de mange og hurtige omslag for de græske bystater. Xenofon deltog ligesom Thukydid selv i det politiske og militære spil, og kom på grund af sin karriere som lejesoldat til at leve det meste af sit liv i landflygtighed fra sin hjemby, Athen.
Hvor både Herodot og Thukydid har erklærede mål for deres historier, nemlig at fortælle henholdsvis om Perserkrigene og den Peloponnesiske Krig, er Hellenikas mål, især i bog III-VII, nærmere at skrive samtidshistorie. Fortællingen er kronologisk fremskridende med særlig vægt på vigtige perioder som f.eks. De Tredives regimente og større slag, men den strukturerede fremstilling, der er så vigtig for Thukydids værk er fraværende. Hos Xenofon finder vi kimen til en form for historieskrivning, der kom til at dominere senere, krøniken, der ofte udmærker sig med at skifte mellem det personlige og det upersonlige, og hvor hvert enkelt bidrag står i forlængelse af, men ikke nødvendigvis i relation til, det forrige.
Oversat af M. Cl. Gertz 1902 og Frederik Weilbach 1937.
Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
