Islandske og oldnordiske sagaer

Snorris Edda er uden tvivl et af de kendteste værker fra den nordiske middelalder. Det er forfattet i 1200-tallet af den islandske stormand Snorri Sturluson, der ville indsamle og gengive myterne i den nordiske mytologi, som på det tidspunkt var trængt bagud af kristendommen. Det er først og fremmest fra Snorris Edda, at danskerne kender disse myter: Historien om Balders død, Thors fisketur efter Midgårdsormen blandt mange, mange andre, Vølvens Spådom samt ikke mindst de nordiske skabelsesberetninger.Disse dele af Eddaen har tidligere været oversat og gendigtet flere gange, senest af Thøger Larsen i 1928. Velkendt er også Villy Sørensens gendigtning "Ragnarok" fra 1982. Men Eddaen indeholder mere. Snorri ville også - måske især - fortælle om den rige verstradition, disse historier var blevet overleveret i.Derfor tilegnede Snorri en stor del af Eddaen en gennemgang af de utrolig mangfoldige og intrikate former, den oldislandske poesi kunne antage. Snorris gennemgang giver et enestående indblik i en ældgammel, men yderst sofistikeret fortællekultur, som ikke lader Homer noget efter.Ikke desto mindre har denne del af Eddaen aldrig været oversat til dansk før. Det er derfor intet mindre end en begivenhed, at det nu sker.

Oldtidssagaerne har fra gammel tid spillet en enorm rolle for vores viden om den ældre danske historie; uden oldtidssagaerne ville den danske sagnhistorie ganske enkelt være både kortere og kedeligere. Med dette kulturhistorisk vigtige oversættelsesprojekt tilvejebringes den første samlede oversættelse af oldtidssagaerne. I et mundret og moderne dansk gøres samtlige oldtidssagaer tilgængelige for danske læsere. Seriens i alt otte bind er illustreret af Peter Brandes, som har skabt ni nye træsnit i farver til hvert bind. Ligeledes har han stået for typografi og omslag. Serien er redigeret af Annette Lassen. Oldtidssagaerne 1 indeholder: Vølsungernes saga, Ragnar Lodbrogs saga, Ragnar Lodbrogs dødssang, Totten om Ragnars sønner.

Oldtidssagaerne har fra gammel tid spillet en enorm rolle for vores viden om den ældre danske historie; uden oldtidssagaerne ville den danske sagnhistorie ganske enkelt være både kortere og kedeligere. Med dette kulturhistorisk vigtige oversættelsesprojekt tilvejebringes den første samlede oversættelse af oldtidssagaerne. I et mundret og moderne dansk gøres samtlige oldtidssagaer tilgængelige for danske læsere. Seriens i alt otte bind er illustreret af Peter Brandes, som har skabt ni nye træsnit i farver til hvert bind. Ligeledes har han stået for typografi og omslag. Serien er redigeret af Annette Lassen. Oldtidssagaerne 2 indeholder: Sagaen om Hervør og Hejdrek, Rolf Krakes saga og Skjoldungernes saga.

Oldtidssagaerne har fra gammel tid spillet en enorm rolle for vores viden om den ældre danske historie; uden oldtidssagaerne ville den danske sagnhistorie ganske enkelt være både kortere og kedeligere. Med dette kulturhistorisk vigtige oversættelsesprojekt tilvejebringes den første samlede oversættelse af oldtidssagaerne. I et mundret og moderne dansk gøres samtlige oldtidssagaer tilgængelige for danske læsere. Seriens i alt otte bind er illustreret af Peter Brandes, som har skabt ni nye træsnit i farver til hvert bind. Ligeledes har han stået for typografi og omslag. Serien er redigeret af Annette Lassen. De to første bind udkom i april 2016. Bind 3 indeholder: Gøtreks saga og Rolf Gøtrekssøns saga.

Oldtidssagaerne er veloplagte og uforglemmelige beretninger og litterære perler om danske og nordiske sagnhelte og vikingekonger, som Ragnar Lodbrog, Rolf Krake og Harald Hildetand og mere ukendte helte som Den Enarmede Egil og Halbjørn Halvtrold. I oldtidssagaerne møder man skurke fra Jylland, voldelige møkonger, vise dronninger, bersærker, trolde, blåmænd, drager og magikyndige dværge. Her er portrætter af misundelige fædre, hævngerrige mødre, der slagter egne børn og grænseoverskridende kærlighed, her beskrives ekspeditioner til ukendte verdensdele og uciviliserede egne langt mod nord, befolket af trolde og jætter. Og hele denne fantastiske verden præsenteres i sagaernes tilbageholdte og lakoniske stil. Universet minder om Game of Thrones, men sagaerne er den ægte vare.Oldtidssagaerne er islændingesagaernes frække lillesøster. De er beslægtede med eddadigtene og tilhører Nordens ældste litteratur. De har allerede fra gammel tid spillet en stor rolle for vores viden om den ældre danske historie. Oldtidssagaerne er historieskrivning og skønlitteratur efter middelalderens smag, uden dem ville vores sagnhistorie være både kort og kedelig.I november 2019 udkommer de sidste to af i alt otte bind af den første samlede oversættelse af oldtidssagaerne nogensinde. Udgaven er redigeret af Annette Lassen og illustreret med nye træsnit i farve af Peter Brandes.Bind 7 indeholder: Sagaen om Bose og Herrød, Sagaen om Den Enarmede Egil og Asmund Bersærkdræber, Sørle den Stærkes saga, Sagaen om Illuge, Grids fostersøn og Sagaen om Halfdan, Branas fostersøn.

Oldtidssagaerne har fra gammel tid spillet en enorm rolle for vores viden om den ældre danske historie; uden oldtidssagaerne ville den danske sagnhistorie ganske enkelt være både kortere og kedeligere. Med dette kulturhistorisk vigtige oversættelsesprojekt tilvejebringes den første samlede oversættelse af oldtidssagaerne. I et mundret og moderne dansk gøres samtlige oldtidssagaer tilgængelige for danske læsere. Seriens i alt otte bind er illustreret af Peter Brandes, som har skabt ni nye træsnit i farver til hvert bind. Ligeledes har han stået for typografi og omslag. Serien er redigeret af Annette Lassen. De to første bind udkom i april 2016.Bind 4 indeholder:Asmund Kæmpedræbers saga. Sagaen om Half og hans kæmper.Totten om Toke Tokessøn. Torsten Vikingssøns saga. Fridtjof den Modiges saga. Om Fornjot og hans slægt. Hvordan Norge blev fundet. Hvordan Norge blev bebygget. Om Opplands konger.

Oldtidssagaerne har fra gammel tid spillet en enorm rolle for vores viden om den ældre danske historie; uden oldtidssagaerne ville den danske sagnhistorie ganske enkelt være både kortere og kedeligere. Med dette kulturhistorisk vigtige oversættelsesprojekt tilvejebringes den første samlede oversættelse af oldtidssagaerne. I et mundret og moderne dansk gøres samtlige oldtidssagaer tilgængelige for danske læsere. Seriens i alt otte bind er illustreret af Peter Brandes, som har skabt ni nye træsnit i farver til hvert bind. Ligeledes har han stået for typografi og omslag. Serien er redigeret af Annette Lassen. De to første bind udkom i april 2016. Bind 6 indeholder: Sagaen om Sturløg den Stræbsomme. Ganger-Rolfs saga. Halfdan Ejstenssøns saga. Romund Gripssøns saga.

Oldtidssagaerne er veloplagte og uforglemmelige beretninger og litterære perler om danske og nordiske sagnhelte og vikingekonger, som Ragnar Lodbrog, Rolf Krake og Harald Hildetand og mere ukendte helte som Den Enarmede Egil og Halbjørn Halvtrold. I oldtidssagaerne møder man skurke fra Jylland, voldelige møkonger, vise dronninger, bersærker, trolde, blåmænd, drager og magikyndige dværge. Her er portrætter af misundelige fædre, hævngerrige mødre, der slagter egne børn og grænseoverskridende kærlighed, her beskrives ekspeditioner til ukendte verdensdele og uciviliserede egne langt mod nord, befolket af trolde og jætter. Og hele denne fantastiske verden præsenteres i sagaernes tilbageholdte og lakoniske stil. Universet minder om Game of Thrones, men sagaerne er den ægte vare.Oldtidssagaerne er islændingesagaernes frække lillesøster. De er beslægtede med eddadigtene og tilhører Nordens ældste litteratur. De har allerede fra gammel tid spillet en stor rolle for vores viden om den ældre danske historie. Oldtidssagaerne er historieskrivning og skønlitteratur efter middelalderens smag, uden dem ville vores sagnhistorie være både kort og kedelig.I november 2019 udkommer de sidste to af i alt otte bind af den første samlede oversættelse af oldtidssagaerne nogensinde. Udgaven er redigeret af Annette Lassen og illustreret med nye træsnit i farve af Peter Brandes.Bind 8 indeholder Sagaen om Yngvar den Vidtberejste, Sagaen om Erik den Vidtberejste, Totten om Heden og Høgne, Totten om Torsten Gårdkraft, Totten om Helge Toressøn, Totten om Norne-Gæst ogTotten om Vølse.

Jim Lyngvild er drevet af sin kærlighed til fortiden, til naturen og til den nordiske mytologi. I bogen her tager han os med på besøg i Udgård, Midgård og Asgård, og gennem eddaernes personbeskrivelser og sin viden om vikingetidens tekstiler og mode giver han et overraskende og fantasifuldt bud på, hvordan Nordens guder så ud og gik klædt.De smukke fotografier af den nordiske gudeverden illustrerer sagnene om verdens tilblivelse, Thors brudefærd, lænkningen af Fenrisulven, Lokes væddemål med dværgene, Odins rejser, Ragnarok og mange flere. Teksten er Vilhelm Grønbechs genfortælling af eddaer og skjaldeviser, en tekst der stadig står levende og medrivende her 100 år efter sin tilblivelse. Herefter bliver en række af guderne præsenteret med deres familierelationer, særlige egenskaber og kendetegn og selvfølgelig Lyngvilds portrætter.Nordens guder er for alle, der ligesom Jim Lyngvild selv holder af de gamle fortællinger, og ikke mindst er det en bog for alle dem, der holder af Lyngvilds vilde og overdådige dragter og fotografier.

Oldtidssagaerne har fra gammel tid spillet en enorm rolle for vores viden om den ældre danske historie; uden oldtidssagaerne ville den danske sagnhistorie ganske enkelt være både kortere og kedeligere. Med dette kulturhistorisk vigtige oversættelsesprojekt tilvejebringes den første samlede oversættelse af oldtidssagaerne. I et mundret og moderne dansk gøres samtlige oldtidssagaer tilgængelige for danske læsere. Seriens i alt otte bind er illustreret af Peter Brandes, som har skabt ni nye træsnit i farver til hvert bind. Ligeledes har han stået for typografi og omslag. Serien er redigeret af Annette Lassen. De to første bind udkom i april 2016. Bind 5 indeholder: Ketil Høngs saga. Grim Loddenkinds saga. Pile-Ods saga. Ån Buespænders saga.

Spændende myter fra vikingetidenDe barske vikinger gav hinanden kampmod med vilde historier om uhyrer og helte og om guder og jætter.Mød blandt andre den bistre tordengud THOR og den frække ballademager LOKE, som kan skifte form, i kamp mod søslanger, dæmoner og jætter i de spændende myter fra vikingetiden.

I 2014 udkom for første gang de 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på Saga Forlag, Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga Forlag et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register. Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk. Serien er på pt seks bind. De tre første udkommer 1. september 2017. De to næste følger i 2018, og sjette bind er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt. -- BIND 1: NJALS SAGA dateres til sidste fjerdedel af 1200-tallet. Sagaen, som er den længste islændingesaga, er berømmet for sin kunstneriske komposition og sine uforglemmelige scener. Den handler blandt meget andet om det ubrydelige venskab mellem Gunnar og Njal og deres hævngerrige koner, og den viser hvordan en konflikt, der starter mellem enkelte individer til sidst ender med at udfordre hele retssystemet og bringe samfundet på randen af borgerkrig. I sidste ende bliver redningen den kristne tilgivelse. Men før det sker, har mange helte ladet livet: Gunnar, der ene mand angribes på sin gård og svigtes groft af sin kone, Halgerd, og Njal, der brænder inde med hele sin husstand.

I 2014 udkom for første gang de 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på Saga Forlag, Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga Forlag et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register. Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk. Serien er på pt seks bind. De tre første udkommer 1. september 2017. De to næste følger i 2018, og sjette bind er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt. Samtidig med de tre september-bøger udgives også en introduktion til serien skrevet af Annette Lassen, der er lektor på Københavns Universitet og forsker i den norrøne litteratur. Hun var redaktør på den oprindelige danske udgave af det store fembindsværk og har som ekstern redaktør også hovedansvaret for Gyldendals genudgivelsesserie. Introduktionsbogen ISLÆNDINGESAGAERNES VERDEN indeholder blandt andet oplysninger om Islands litteratur i middelalderen, islændingesagaernes alder, tradition, fortælling og stil samt islændingesagaernes samfund, herunder religion, kærlighed og retsforhold.

Færingesagaen er en af de ældste og vigtigste islandske sagaer. Ikke desto mindre er den ikke moderniseret til dansk (eller et af de andre nordiske sprog), og som sådan er den stort set ukendt for et nordisk publikum.Da det samtidig er en af de tidligste kilder, der omtaler den danske kong Harald Blåtand, og da Nordens største helgenkonge den norske Olav den Hellige – og hans tidligere navnebror Olav Tryggvason – spiller en central rolle i sagaen, er en modernisering på dansk relevant.Bind I indeholder en introduktion til sagaen med vægt på den islandske skjalde- og sagatradition og på den nyeste tværfaglige forskning. Bind II indeholder selve Færingesagaen. Bogen forsøger sig med en syntese, som ser Nordens middelalderhistorie i et nyt perspektiv – nemlig ud fra en færøsk og islandsk synsvinkel.Den er rigt illustreret med farvefotos af den anerkendte islandske fotograf Einar Falur Ingólfsson, som har udstillet sagafotos i Danmark (Johannes Larsen Museet), Island (Reykjavík) og USA (New York). Ud over sagafotos fra Island har Ingólfsson også rejst i ‘Færingesagaens fodspor’ rundt på Færøerne for at tage billeder, som for første gang præsenteres i denne bog.Færingesagaen består af to bind i en smuk kassette.

I 2014 udkom for første gang de 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på Saga Forlag, Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga Forlag et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register. Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk. Serien er på pt 6 bind. De 3 første udkom i september 2017. Bind 4 og 5 følger nu i 2018. Bind 6 er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt. Alle sagaerne i dette bind tilhører den undergruppe af islændingesagaer, som kaldes skjaldesagaer. Skjalden er en særlig mennesketype i sagaerne. Gisles saga foregår i Vestfjordene, kredser om den fredløse helt Gisle, som også er skjald, men som er konsekvent og trofast over sin familie og kone. Kormaks saga - hovedpersonen Kormak er en elskovssyg og utilpasset ung mand med et rodet kærlighedsliv. Sagaen om Bjørn, helten fra Hiddal handler om skjalden Bjørn og hans livslange ulykkelige kærlighed. Gunløg Slangetunges saga indledes med en drøm, der forudsiger de tragiske hændelser, og handler om den unge, iltre og fremadstormende skjald, Gunløg med den giftige tunge, der forlover sig med Helga den Skønne, samme dag han drager udenlands. Halfreds saga – han er uregerlig og dameglad, forelsker sig tidligt i pigen Kulfinna, men ønsker ikke at gifte sig med hende, da hendes far beder ham om det, hvorfor faren skaffer hende et andet giftermål. Halfred sendes til Norge, hvor han kommer i Olav Trygvessøns tjeneste.

"En i høj grad anbefalelsesværdig bog!" – Jens Peter Schjødt, Religionsvidenskabeligt Tidsskrift nr. 73 (2021)Guder og gudinder i nordisk mytologi er en ny, dansksproget introduktion til nordisk mytologi for den interesserede læser, som gerne vil have en solid indføring i emnet eller ønsker at opdatere sin viden. Bogen er fremragende læsning for enhver, der måtte have interesse for emnet, og samtidig er den brugbar for museumsguider, formidlere, studerende og og andre personer med særlig interesse for vikinger.Bogen præsenterer, hvad der egentlig står i kilderne, samt hvad der kan udledes af både de skriftlige og andre former for kilder, og giver samtidig en samlet tolkning, der kan nuancere vores viden om nordisk mytologi, afliver nogle forældede stereotyper og giver et opdateret syn på de nordiske guder og gudinder, som er i trit med forskningen i det 21. århundrede. Forfatteren vil med andre ord gerne ruske op i, hvad vi går og tror, vi ved om de nordiske guder og gudinder.

I 2014 udkom for første gang de 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på Saga Forlag, Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga Forlag et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register. Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk. Serien er på pt 6 bind. De 3 første udkom i september 2017. Bind 4 og 5 følger nu i 2018. Bind 6 er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt. Grettes saga handler om den fredløse Grette og er en af de længste islændingesagaer. Den har en grovkornet og ironisk tone i stil med senmiddelalderens sagaer. Grette er på den ene side en kraftkarl, der kæmper mod gengangere, trolde, bersærker, åbner gravhøje og har erotiske eventyr. Men han er på den anden side en tragisk skikkelse. Da han slår den værste genganger i Vandsdal ihjel, rammes han samtidig af en forbandelse: Han bliver mørkeræd, hans gerninger bringer ikke lykke og han kan ikke holde ud at være alene. Som konsekvens af forbandelsen dømmes han fredløs og flakker i årevis om på flugt på Island. De sidste tre år tilbringer han på en utilgængelig klippeø, Drangø, hvor han bliver offer for sort magi, og da hans fjende til sidst hugger hovedet af ham, er han allerede halvdød af betændelse i foden. I Sagaen om Bård Snefjeldsas myldrer det med trolde. Den falder i to dele: Første del handler om landnamsmanden Bård, mens anden del kredser om dennes søn Gæst. Bård nedstammer fra trolde, men forlader Norge, da han har drømt om kristendommens komme. På Island slår han sig ned på Snefjeldsnæs, hvor han nærmest påkaldes som en hedensk afgud, fordi han hjælper de lokale mod onde væsener. Men Bårds egen brutalitet er også uden sidestykke: Undervejs i fortællingen dræber han sine nevøer, som pervers hævn gør han sin datters elskers datter gravid, og til sidst slår han sin egen søn Gæst ihjel, fordi denne har ladet sig døbe. Sagaen handler også om Bårds smukke datter Helga, en kvindelig skjald, og hendes uforløste kærlighedsliv. Kølnæssingernes saga handler om konflikten mellem hedenske og kristne landnamsmænd på Island og er en af de islændingesagaer, der indeholder flest overnaturlige elementer. Totten om Jøkel fortsætter historien om Bues søn, Jøkel, efter at denne har dræbt sin far i slutningen af Kølnæssingernes saga. Flomændenes saga - i den er hovedpersonen Torgils en tapper kraftkarl. Som lille går han ikke af vejen for at dræbe en hest for at få lov at deltage i lege med de større drenge, og som ung gør han det af med en genganger og vikinger og tager på togt, hvor han dog skåner kvinder. Da kristendommen kommer til Island, er Torgils en af de første, der omvendes, men udsættes herefter for en række prøvelser.

I 2014 udkom for første gang de 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på Saga Forlag, Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga Forlag et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register. Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk. Serien er på pt seks bind. De tre første udkommer 1. september 2017. De to næste følger i 2018, og sjette bind er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt. --- BIND 3: EGILS SAGA, som dateres til omkring 1230, menes at være en af de ældste islændingesagaer. Sagaens første del kredser om Egils forfædre i Norge, mens dens anden del handler om Egil. Sagaen er utvetydig i sin kritik af den norske kongemagt. I udlandet og over for den norske konge er Egil ukuelig og uregerlig, men hjemme på Island er han fredelig. Egil er gennemhård og pengegrisk, men også trofast og følsom, hvad der kommer til udtryk i hans kvad. Et af dem, Sønnetabet, digter han, mens han ligger i sin alkove og håber på at dø, fordi han har mistet en højt elsket søn. FOSTBRØDRENES SAGA handler om to voldsmænd og bøller i Vestfjordene på Island, skjalden Tormod og Torgejr. De indgår fostbroderskab og efterlever et æreskodeks, der dikterer råhed, tavshed og hævn, og de begår det ene drab efter det andet. Da Torgejr er blevet dræbt, begiver Tormod sig ud på et langvarigt hævntogt. Han ender sine dage som en af Olav den Helliges mænd. ERIK DEN RØDES SAGA, som menes at være skrevet i begyndelsen af 1200-tallet, anses for at være blandt de ældste islændingesagaer. Sagaen handler om nye landopdagelser: Grønland og Vinland, østkysten af Nordamerika, hvor nordboerne møder skrællingerne (indianerne). Kristendommen og den gamle hedenskab er et underliggende tema i sagaen. Erik den Røde er af den gamle hedenske verden, hvorimod hans ene søn, Lejf, får som opgave af den norske missionskonge, Olav Tryggvessøn, at kristne folk på Grønland, hvor gammel magi ellers holdes i hævd.

Islandsk litteratur har i de seneste årtier oplevet en veritabel blomstring. Det medfører, at islandske romaner oversættes til talrige sprog: Her i Danmark skal en forlægger med respekt for sig selv helst have mindst én islænding i sin stald. Men fortællerkunsten på øen i Nordatlanten er lige så gammel som befolkningen. Siden landet blev bebygget fra øst af bønder, brudt op fra ikke mindst Norge, har indbyggerne delt deres historier med hinanden, en tradition, som kulminerede i 1200- og 1300-tallet, og som afsætter tydelige sagaspor i prosaen af i dag. Ligeledes går der inden for lyrikken en ubrudt arvelinje fra kvadene i Det poetiske Edda til flere af de nyeste, både originale og traditionsbevidste poeter. ANMELDELSER"Står som en levende fortælling om den store litteratur i det mindste nordiske land" ♥♥♥♥♥ – Politiken Erik Skyum-Nielsen er lektor ved Københavns Universitet og litteraturkritiker på Information siden 1978. Han var i årene inden da lektor i dansk litteratur ved Islands Universitet og har siden hjemkomsten oversat næsen hundrede bøger fra islandsk.

I 2014 udkom for første gang de 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på Saga Forlag, Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga Forlag et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register. Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk. Serien er på pt seks bind. De tre første udkommer 1. september 2017. De to næste følger i 2018, og sjette bind er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt. -- BIND 2: LAKSDØLERNES SAGA, som menes at være skrevet mellem 1230 og 1260, følger en slægt gennem flere generationer. Den fokuserer på en række markante kvindeskikkelser: landnamskvinden Un den Dybsindige, Melkorka (en irsk trælkvinde og kongedatter), Torgerd (Egil Skalle-Grimssøns hævngerrige datter), Turid (der bytter sin datter for et sværd) og endelig sagaens hovedskikkelse Gudrun Usviversdatter. I sagaen udspilles et trekantsdrama med døden til følge mellem de to fætre og fosterbrødre, Kjartan og Bolle, som begge elsker hende. TOTTEN OM BOLLE , der menes at være skrevet omkring 1300, afslutter Laksdølernes saga. Totten viser, hvordan Gudrun og Bolles søn, Bolle, skaffer sig hæder og ære, og den giver en meget klar og nøgtern skildring af sagatidens venskab som magtalliance. VIGLUNDS SAGA er en ung islændingesaga, som menes at være skrevet omkring 1400. Det er en høvisk kærlighedshistorie om Viglund og Ketilrid, som elsker hinanden højt, men ikke må få hinanden på grund af fjendskab mellem deres familier. De sættes på prøve og beviser derigennem deres ridderlighed og høje moral. Sagaen minder om oldtidssagaen Fridtjofs saga og riddersagaer, men islændingesagaernes rå realisme skinner også tydeligt igennem.

LÆS SELV giver god underholdning og læsetræning til børn, der allerede er godt i gang med læsningen.Hver bog indeholder enten en længere historie, der er inddelt i kapitler, eller flere korte historier.Teksterne er læseteknisk bearbejdede, og bøgerne er gennemillustrerede med flotte tegninger, der understøtter læsningen.HISTORIER OM THOR:Thor den nordiske tordengud, går aldrig af vejen for et godt slagsmål. Og han siger aldrig nej til en udfordring.I disse tre flot illustrerede historier kæmper Thor mod en enorm søslange, giver sig i kast med en hulefuld stenjætter og tager kampen op mod en vældig isjætte - uden sin magiske hammer.(GR)

Genfortællinger af mere end 30 spændende fortællinger om de nordiske myter, både dem vi kender, og de mere ukendte, fra den nordiske mytologi. De retro-agtige illustrationer spiller utrolig flot sammen med de spændende fortællinger. Bogen indeholder en indholdsfortegnelse, ordliste og stikordsregister.Resultatet er en yderst indbydende, charmerende og lærerig børne-fagbog, som jeg vil anbefale til anskaffelse til samtlige børnebiblioteker og PLC'er.LEKTØRUDTALELSEN målgruppe: 7+

Den ældre danske litteratur bugner af sagn og fortællinger om historiske skikkelser såvel som rent opdigtede personer. Fælles for de mange sagn og fortællinger, som Vilhelm Østergaard har samlet, er, at de alle er med til at tegne et billede ikke kun af den ældre danske litteraturhistorie, men også af danskernes sind, kultur og værdier igennem århundrederne. Bogen udkom første gang i 1892, men selve fortællingerne er flere hundrede år gamle.Vilhelm Østergaard (1852-1928) var en dansk forfatter, journalist og titulær professor, der udgav en lang række bøger i forskellige genrer. Som journalist skrev Vilhelm Østergaard for blade som "Nationaltidende", "Berlingske Tidende" og "Dagens nyheder" om primært kulturliv. Han debuterede som forfatter i 1879 med novellesamlingen "Fra ulige steder" og udgav efterfølgende både romaner, digtsamlinger, erindringer, biografier, lærebøger samt genfortællinger af eventyr og sagn. I 899 blev han titulær professor, og senere blev han både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

De islandske sagaer er fortalt af mænd og handler primært om mænd. I "Kvinden i Sagatiden" fortæller Johannes V. Jensen kvindernes historier fra fordums tid. Med udgangspunkt i sagalitteraturen skildres kvindernes vilkår og hvordan deres tilværelse formede sig mellem krigere og lykkeriddere på grænsen mellem forhistorisk og historisk tid i Norden.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket “Kongens fald” til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

Træd ind i den forunderlige verden af nordisk mytologi med Kim Frandsens fornyende fortolkning af det legendariske eddadigt Vølvens Spådom. Denne bog er et must for enhver, der ønsker at dykke dybere ned i de gamle fortællinger, som har fascineret lærde og mytologiinteresserede verden over.Med afsæt i de nyeste arkæologiske fund og banebrydende forskning, fører Frandsen dig gennem en rig mosaik af illustrationer og indsigter fra nogle af Nordens skarpeste hoveder. Hvad nu hvis vores opfattelse af den nordiske mytologi slet ikke er så præcis, som vi tror? Denne bog stiller de store spørgsmål og åbner for nye perspektiver.Vølvens Spådom – et Ragnarok giver dig ikke kun et indblik i guder, jætter og de evige kræfter af kaos og kosmos. Den tager dig også tilbage til vikingetidens og middelalderens anderledes syn på naturen – en forståelse, der kan inspirere os til at se vores egen tids udfordringer, som klimakrisen, i et nyt lys.

"An in-depth, accessible history of Old Norse-Icelandic literature, this book provides analysis of all key genres in this celebrated body of writing and of their literary and historical contexts. Through essays by internationally distinguished scholars, it presents a fresh, unified, authoritative guide for specialists, students and general readers"--

This book showcases the variety and vitality of contemporary scholarship on Old Norse and related medieval literatures and their modern afterlives. The volume features original new work on Old Norse poetry and saga, other languages and literatures of medieval north-western Europe, and the afterlife of Old Norse in modern English literature. Demonstrating the lively state of contemporary research on Old Norse and related subjects, this collection celebrates Heather O'Donoghue's extraordinary and enduring influence on the field, as manifested in the wide-ranging and innovative research of her former students and colleagues.

Nordisk gudelære med uddrag af Eddaerne giver først en kortfattet og overskuelig gennemgang af de vigtigste begreber i den nordiske mytologi og lidt om kildetek-sterne. Dernæst følger Jessens oversættelse af en række centrale fortællinger fra Snorres Edda og i bogens sidste del bringes en ny oversættelse af tolv af Den ældre Eddas gudesange.

Finnur Jónssons store litteraturhistorie - oprindeligt udgivet under titlen Den old-norske og oldislandske litteraturs historie - er den hidtil mest omfattende historie over den norrøne litteratur. Trebindsværket beskriver den norsk-islandske littera-turs udvikling fra vikingetid til middelalder. Andet bind, der beskæftiger sig med perioden 1100-1300, gennemgår de skjaldekvad, som hører til dette tidsrum. Herefter følger første del af en omfattende og systematisk gennemgang af saga-litteraturen. - Denne udgave af værket er et fotografisk genoptryk af andenudgaven fra 1923.