Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Denne bog spænder meget vidt - fra mit første år på Højdevangens skole på Amager, til min tid på kostskolen og teknisk skole i Kolding. Så min tid som lærer i Folkeskolen og Efterskolen. Jeg tror ikke, du kommer til at kede dig. Rigtig god læselyst!
"Ud ad døren, rundt om hjørnet, ned ad trapperne. Nu når vi 2. sal. 1. sal. Stuen. Ud ad døren uden at sige farvel til personalet. Hun bemærker dem ikke engang. Det eneste, der fylder i hendes hoved, er jeg vil dø, jeg vil dø, jeg vil dø. Der er aldrig nogen, der kan hjælpe mig. Tårerne triller ned ad kinderne på hende. Solen skinner udenfor på en af sommerens junidage. Men for hende kunne det lige så godt have været torden og lyn. Så havde det i det mindste stemt overens med det kaos, hun følte indeni. Hun bemærker hurtigt det gode vejr, og det irriterer hende. Hvorfor er vejret så godt? Hvordan kan vejret være godt? Verden er jo et forfærdeligt sted, der er slet ingen mening med at leve. Hvorfor? Hvorfor skal solen skinne? En svag stemme bringer hende et splitsekund tilbage til virkeligheden sammen med lyden af de hastende trin, der følger hende. Signe, hvad sker der? Det er hendes mor. De har haft første samtale i psykiatrien og har fået at vide, at de skal vente yderligere tre uger på den tid. På dette tidspunkt har de allerede ventet en måned. Hun sætter bare tempoet op og ønsker sig langt væk herfra. Og det kommer hun senere. Dette er det eneste, der får hendes hjerne til fortsat at sætte det ene ben foran det andet og ikke kollapse under hende. I aften skal hun dø. Det har hun besluttet sig for. Og hun ved lige præcis, hvordan det skal ske. Hun er klar. Eller rettere sagt, hun har erkendt, at verden ville være et bedre sted uden hende. At der er ingen, der kan hjælpe hende af med den her følelse. Så nu giver hun op. Datoen siger den 12. juni 2017, og dette bliver den sidste dag i hendes liv. Troede hun." - Hende - det er mig, og dette er min historie om vejen tilbage til livet.
Sven Omann , også kendt under frontkæmpernavnet Wanda Liszt, fortæller i anekdoteform erindringer fra et langt og begivenhedsrigt liv som aktivist i Bøssernes Befrielses Front siden frontens stiftelse i 1971Her er medrivende og levende anekdoter fra et langt og aktivistisk liv fortalt af Sven Omann.Sven Omann er i det homoseksuelle miljø kendt under sit frontkæmpernavn, Wanda Liszt, og kæmper i Bøssernes Befrielses Front. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlSven Omann (f. 1950), bedre kendt under pseudonymet Wanda Liszt, var del af Bøssernes BefrielsesFront, som opstod i 1970'erne. Da BBF begyndte at skifte fokus fra udadgående aktiviter (som 70'ernes mænd i kjoleskrud og fuldskæg på Strøget) til forestillinger i teatret Bøssehuset på Christiania, trådte Wanda i fuld karakter med mindeværdige roller som dr. Hölle Garbitz, den stolte opfinder af AIDS, og mange andre. Han har også haft et tæt samarbejde med Helle Ryslinge og været medforfatter på flere af hendes film.
Lykken er… utrolig smuk at opleve og endnu smukkere at dele.Vi drages alle mod lykken. Denne helt særlige tilstand, der skænker mod, fylder os med drivkraft og åbner vores øjne for livets lyseste sider.Danskerne er flere gange blevet udnævnt som verdens lykkeligste folk. Men er det en titel til evig eje, eller skal man arbejde for at finde og fastholde lykken?I bogen Lykken er… giver danskere i alle aldre, deres bud på lykke.Bogen samler rørende beskrivelser, smukke billeder, sjove fakta og vidunderlige citater fra flere hundrede danskere om deres lykke.Forfatteren Mette Odderskov (f. 1973) er tvilling, gift og mor til to piger. Hun er uddannet på Diakonissestiftelsen som Værestedsleder og arbejder til daglig som Afdelingsleder.
‘De profundis’ er et brev, Oscar Wilde skrev, mens han sad i fængsel 1895-97 for sit ifølge loven groft umoralske forhold til vennen Bosie – og brevet er stilet til denne. Det skildrer et kærlighedsforhold, der gik helt skævt. Og det skildrer en mand, der prøver at grave sig op af et både eksistentielt og fysisk fangehul, da han mod slutningen af sit fængselsophold vil have ryddet op i fortiden, så der kan blive plads til fremtiden.Der er tale om en stor kærlighedshistorie, der bliver fortalt, mens det stadig ryger fra ruinerne, men den er i sin helhed mere en opgørelse end et opgør. Brevet er en meditation over menneskelivets lidelser, men også en katharsisk øvelse og et forsøg på forsoning. Med sin skildring af forholdet holder Wilde nemlig et spejl op for Bosie for derved selv at komme til afklaring.To gange tidligere har censurerede og forkortede udgaver af ‘De profundis’ været udgivet på dansk. Forkortet, fordi Wildes skånselsløse portræt af sin unge elsker blev fundet for privat og ubearbejdet sammenlignet med de mere modne, filosofiske overvejelser i bogens anden halvdel. Tiden er nu inde til, at læserne selv kan få lov at dømme.
Dead Man Talking er beretningen om Gunnar Langemarks kamp mod en dødelig cancer i skjoldbruskkirtlen. Bogen er baseret på dagbogsnotater via Facebook, hvor han deler sine oplevelser og tanker med sit netværk. De fortæller om små og store sejre, håb og desillusion og om betydningen af støtten fra familie, netværk og følgere i de sociale medier.Rod, uvidenhed, fejldiagnosticering, dårlig kommunikation mellem afdelinger og hospitaler samt læger, der ikke har læst journalen. Kampen for at overleve er stærkt udfordret af et social- og sundhedssystem præget af bureaukrati, mistro og arrogance. Systemet forventer at styre borgeren og kan ikke rumme, at der stilles krav.Gunnar Langemark er kontant i kritikken og rejser en række spørgsmål om den måde, velfærdsstaten behandler landets borgere på, når de er i krise. Et andet centralt element i bogen er Gunnar Langemarks brug af cannabisolie til at lindre smerter, dæmpe angst og give appetit samt beslutningen om at se stort på loven, da han i en periode ikke kan se andre muligheder for at redde sit liv.
I Kampklar – fortællinger fra mit livs frontlinjer dykker Ole Sippel ned i nogle af karrierens højdepunkter, både som udsendt korrespondent og som frontfigur i de magtkampe, der udspillede sig bag kulisserne hjemme i DR. Journalist, mellemøstkorrespondent og TVA-chef Ole Sippel var, på grund af sin indædte tro på frie, uafhængige medier og journalistens rolle som magthavernes upartiske iagttager og undersøger, en kontroversiel person, som gennem sin karriere blev beskyldt for både at være antisemit, autoritær og venstreorienteret. I denne bog er vi med ved frontlinjen, både bogstaveligt talt når kuglerne flyver ham og hans hold om ørerne, og i overført betydning, når interessekonflikter splitter magteliten og journalistkollegerne i Danmarks Radio. Et ærligt og unikt indblik i en tid, før sociale medier, nyhedskapløb og breaking news indtog sendefladen og dømmekraften. Teksterne er udvalgt og samlet posthumt af Ole Sippels gode ven Frank Esmann, der også har skrevet forord foruden korte introduktionstekster til bogens tre dele.
Anden del af de berømte erindringsbøger som indbundet gavebog. Skildringen af Lise Nørgaards tid som journalistelev, perioden under og efter besættelsen, familielivet med mand og børn og ikke mindst de mange års ansættelse på Politiken, Hjemmet og Berlingske Tidende. "Den lykkelige historie om en kvindes frigørelse ... Letløbende og muntert, livserfarent og begavet." - Information.
Kim Gordon var en af frontfigurerne i det banebrydende postpunkband Sonic Youth. I dag er hun et ikon i rock- og modebranchen – aldrig mainstream, ofte på forkant. I sin bog fortæller hun om sin opvækst, om hvordan det er at være ”pigen i bandet” i en mandsdomineret rockverden, og om ægteskabet med guitaristen i bandet, Thurston Moore, som ender brat og dramatisk. Kim Gordon kommer fra det, hun beskriver som ”en helt almindelig middelklasseopvækst”, der også rummer smertelige barndoms- og ungdomserindringer om hendes psykisk syge bror – erindringer der har været med til at forme den, hun er. Gordon søger væk fra ”det normale”, og som helt ung fascineres hun af og søger mod det eksperimentelle kunstnermiljø i New York. Hun afsøger flere kunstarter, og hendes bog er også en historien om, hvordan hun – ofte lidt tilfældigt – tager turen fra fascineret iagttager til udøvende kunstner og trendsætter inden for musik, mode og design. “Kim Gordon. Hun er den sejeste i hele verden.” MØ
Hvorfor ikke gøre forsøget og blive den mand, som en smuk kvinde drømmer om?En ung forfatter modtager en dag et opkald fra en kvinde fra sin fortid. Hun har en noget udsædvanlig forespørgsel. Den indbyder ham til at udnytte alle sine evner som den løgner, hans liv har gjort ham til – fra en virkelighedsfjern opvækst mellem drømme og nedture i Jylland til lidenskabelige affærer med handicappede kvinder i Hollywood. Han har løjet hele sit liv, og nu bliver han fristet til at skabe den største løgn af dem alle: At være en anden mand.Den perfekte mand, en selvbiografi er en bog om løgnen. Løgnen i alle dens facetter: Fortidens, forelskelsens og forfatterens løgne, som de tager sig ud ved en smuk kvindes mellemkomst.
PASSAGE is the captivating story of the remarkable life of Cathrine Laudrup-Dufour, an iconic figure in international equestrian sports. This deeply personal account follows a young woman's relentless pursuit of freedom and finding her own path.At the age of twelve, Cathrine Dufour joined the Danish pony dressage team, winning the Danish Championship that very year. Since then, she has secured dozens of medals at both Danish and European Championships and represented Denmark at the Olympic Games three times. In 2022, she achieved a historic victory, bringing home gold from the World Championship as part of the Danish national dressage team for the first time ever.Her career is full of wins. But Cathrine has also faced defeats and profound personal losses, including losing contact with part of her family.PASSAGE offers an unfiltered glimpse into the sacrifices and challenges endured by Denmark's most celebrated dressage rider to realize the ultimate dream of becoming one of the world’s best. It is also a love story, chronicling how she met show jumper Rasmine Laudrup and became part of Denmark's most well-known sports family. In this book, Cathrine tells her own story, for the very first time.CATHRINE LAUDRUP-DUFOUR was born in 1992 in Denmark. She is married to show jumper Rasmine Laudrup-Dufour. The couple live on a farm, where they run a business together. Cathrine Laudrup-Dufour is the most winning Danish dressage rider of all time.BIRGITTE WULFF was born in 1968 in Denmark. Wulff is a journalist and has worked as a crime reporter for many years and authored a series of bestselling crime novels.
Det er stort – at være Lille Per er en selvbiografi om at være mand med en nuværende højde på 152 cm. Højden var af gode grunde mindre som barn og teenager. Det er en fortælling om, hvilke udfordringer det har givet gennem hele livet. Vi kommer rundt om barndommen, teenagertiden og voksenårene, og hvilke udfordringer det har givet, og hvordan og hvornår Lille Per mere eller mindre kunne acceptere sin højde. Det er stort – at være Lille Per handler ligeledes om at være ramt af stress on og off i en periode på ikke mindre end små 20 år. Stressen ramte første gang tilbage i 2004, hvor lægerne ikke var så vidende om det som nu, samt det var ikke noget, der blev talt så meget om. Det var mere tys tys og en tilstand, som ikke var så accepteret, som den er nu.Det er stort – at være Lille Per er en fortælling om livet fra 1956 og op til 2024. Bl.a. hvordan det var at være teenager i Ringsted op gennem 70’erne. Det var en tid, hvor ungdommen lod håret vokse, tøjet blev mere flagrende, og i forhold til tidligere år havde ungdommen generelt færre forpligtelser og mere fritid. Ringsted havde en god ungdomsskole, hvor der i vinterperioden blev holdt mange ungdomsskolefester på Valdemarskolen. Som regel med et godt dansk rockorkester. Det var dog noget af et scoop, da ungdomsskolen i 1973 kunne præsentere den senere verdenskendte engelske supergruppe Supertramp.Uddrag af bogenDet at være anderledes! Det at føle sig anderledes! Hvornår er man anderledes, og hvem er anderledes? Spørgsmål, som jeg har stillet til mig selv og om mig selv. Ikke kun en gang, men utallige gange. Alle spørgsmålene ligner hinanden, men alligevel er de meget forskellige. Hvorfor har jeg stillet mig selv disse spørgsmål? Måske har jeg oplevet og oplever stadigvæk, at jeg i højden er – lidt anderledes – end normen af danske mænd. Det har ikke altid været lige let, der har været perioder og tidspunkter i mit liv, hvor det har været hårdt. En sej kamp mod mig selv og med mig selv at nå hertil, hvor jeg er nu, og hvor jeg snart har været i en del år. Hvem siger, jeg er anderledes? Er det noget, andre mennesker siger til mig, eller er det noget, jeg siger til mig selv?Om forfatterenPer Kenneth Larsen er født i 1956 i Ringsted. Opvokset og stadigvæk bosiddende i byen. Han valgte i 2021 at gå på efterløn og er nu pensionist efter knap 50 år på arbejdsmarkedet.
Tro, håb og humor er Farshad Kholghis inspirerende og livsbekræftende fortælling om at overkomme livets store forandringer – med et smil på læben. I denne bog deler Farshad humoristisk ud af sine personlige oplevelser, hvor han gang på gang har stået overfor livsændrende udfordringer, som føltes umulige at overkomme.Gennem tro, håb – og vigtigst af alt, humor – viser han, hvordan selv de mest krævende situationer kan håndteres, hvis man tør grine af sig selv og livet. Med sin velkendte varme og skarpe sans for humor inviterer han læseren til at se modgang i øjnene med en lethed, der gør det umulige muligt. Tro, håb og humor er både en opløftende guide og en kærlig påmindelse om, at det er i vores mest sårbare øjeblikke, vi finder vores største styrke.
Da en dansk krigsveteran tager afsted for at hjælpe Ukraine i kampen mod Rusland, er detmed en indtrængende bøn fra sine børn: Lad nu være med at dø. Det lover han dem. Mendøden kommerfaretruende tæt på under indsatsen med at evakuere sårede soldater vedfrontlinien og flere af hans kolleger er blevet dræbt. Læseren kommer med ind bagkulisserne og får et stærkt indtryk af, hvordan det er at være besat af Rusland.LAD NU VÆRE MED AT DØ beskriver, hvordan Johan Høeg Hansen efter en tumultariskungdom som en stor teenager kommer i hæren og udsendes til krigen på Balkan i 1990erne.Siden følger missionen i Afghanistan og svære år med en PTSD, som han kæmper med athåndtere i sin kamp for ukrainernes frihed.
Troen er ikke en menneskelig viljeshandling men en anerkendelse af, at man allerede lever i en virkelighed – bestemt af Gud. Troen er det valg vi træffer hver morgen, når vi beslutter os for at stå op og give os i kast med de opgaver, der ligger lige for. Til sidst kommer livsrejsen til sin ende. Hvor ender den? Det er der tænkt mange tanker om og skabt billeder af. Hvad vælger man? Vi kan som flest ikke undgå at gøre os tanker om, hvor det ender.Hvad efterlader man sig, når livsrejsen nærmer sig enden? Mange vil have svært ved at redegøre for den åndelige arv, man efterlader sig. Viggo Mortensen bruger her billedanalyser til at overveje og fremstille de dyder og karaktertræk, som kristendommen lægger op til, og giver dermed forsøgsvis et svar på spørgsmålet: Hvordan skal jeg leve. Bogen munder ud i en redegørelse for en række dyder, der er vigtige for at leve det gode liv: Venlighed & venskab. Sanddruhed. Tålmod & taknemmelighed. Retfærdighed. Mod & udholdenhed. Glæde & humor. Enkelhed. Udholdenhed. Ydmyghed. Mådehold. Generøsitet. Tro, Håb & Kærlighed.Viggo Mortensen (f. 1942) har som lektor, professor, leder og underviser beskæftiget sig med teologi hele sit liv. Til sidst – livsrejsen lægger sig i forlængelse af hans erindringer På jorden under himlen – en teologs erindringer
Viktor Axelsen er Danmarks mest unikke sportsmand. Han er verdensmester og olympisk mester i badminton, begge dele uden at tabe et eneste sæt. Og han har vundet flere af de største turneringer i verdens næstmest spillede sport. I 'Vindervilje' fortæller Viktor Axelsen om at være drevet af en særlig mentalitet. Han gør op med alt, der hedder plejer og søger konstant sportslig og personlig udvikling. I bogen fortæller han åbnet om at bruge utraditionelle metoder, begå fejl og lære af dem, have markante holdninger og tage opsigtvækkende valg både privat og professionelt.Han fortæller blandt andet om sin kontroversielle flytning til Dubai, om at skabe sit eget setup og samarbejdet med B.S. Christiansen, om at flyve fra en turnering i et isolationskammer og selvfølgelig også om sportslige højdepunkter.Samtidig brænder Viktor Axelsen for at motivere andre - fra sportsudøvere til erhversfolk. Med erfaringer fra sin succesfulde karriere og konkrete råd vil inspirere læseren til at jagte sit fulde potentiale.
Omkring 200 børn om året får en kræftdiagnose, og disse familier kæmper alle alene – de falder ned i en underverden, som ingen omkring dem forstår. I ”Kræftfuldt dilemma” sætter Liff Olivia Bytov ord på, hvad der skete, da hendes 6-årige søn Juliusi 2018 for anden gang i sit korte liv rammes af leukæmi, og hvordan de nærmeste pårørende i det lange, opslidende behandlingsforløb på Rigshospitalet sammen med Julius presses til det yderste fysisk og psykisk. Historien handler i mindre grad om selve diagnosen, men mere om, hvor selvudslettende og hårdt, det er at skulle kæmpe som pårørende. Hvor meget ansvar man skal påtage sig, før sundhedsvæsnets behandlingsplaner fungerer, mens man samtidig, er ved at blive kvalt i sygdom, dårlig samvittighed og udmattelse.
I denne erindringsbog fortæller Poul Nyrup Rasmussen om hovedlinjerne i sit liv gennem de sidste 30 år, om det nationale, det globale og sindet. De tre hovedlinjer hænger alle uløseligt sammen med, hvad Nyrup er rundet af: Det aktive livs glæder og de tab og den magtesløshed, han har oplevet undervejs. Og de øjeblikke, hvor han genfandt meningen og skabte handling omkring nogle af livets væsentlige spørgsmål. Drivkraften har været at bruge sin magt til at forandre verden til gavn for så mange som muligt – og konstant spørge: Kan vi ikke gøre det lidt bedre?Den første hovedlinje handler om Danmark, om tiden som statsminister og rødderne, der bar ham derhen. Det anden har fokus på Europa og resten af verden og fortæller om tiden som medlem af Europa-Parlamentet og formand for De Europæiske Socialdemokrater. Den tredje hovedlinje tager udgangspunkt i datteren Signe, der led af skizofreni og tog sit eget liv i 1993, og fortæller om arbejdet med psykisk sårbare unge i bl.a. Det Sociale Netværk.
I denne bog sætter Mikkel Kryger fokus på alt det, som farlivet byder på, men som sjældent bliver italesat – både det hårde, det sjove og det sårbare. Den er fuld af åbenhjertige fortællinger og refleksioner fra en, der er blevet far tre gange, som lægger alle kort på bordet og fortæller om magi og utilstrækkelighed i ét stort kaos af komplet lykke, tvivl og tårer. Denne bog er til alle fædre, både nybegynderne og de mere trænede - og faktisk også lidt til mødrene ...
Gennem seks år lever Tony Lindkold et dobbeltliv som undercoveragent for Politiets Efterretningstjeneste. I denne bog fortæller han om, hvad der kræves for at blive undercoveragent - og om den pris han betaler for at leve under falsk identitet. Tony Lindkold fortæller også om sin tid i Aktionsstyrken, som træner ham i at præstere under ekstremt pres, og om hvad han lærer, da han som den første udlænding gennemfører FBIs undercoverkursus i USA. Da en stor europæisk operation er tæt på at gå i vasken, siger han ja til en opgave hjemme i København - velvidende at der er en enorm risiko for at blive afsløret. Det får da også store konsekvenser for ham, og han tvinges til at tage sit liv som undercoveragent op til revision. Undercover er et indblik i en verden af organiseret kriminalitet, hvor der kræves menneskelig indsigt og helt særlige metoder for at afsløre bagmændene.
“Sygt ung” er den ærlige og rørende fortælling om Magnus, der nægter at lade sygdom definere hans liv. Gennem modgang og udfordringer fra 2019 til nu tager Magnus dig med på en rejse, hvor lægevidenskabens komplekse verden rejser spørgsmål om, hvorvidt man stadig kan være et menneske undervejs, og hvordan man som patient skal navigere gennem lægens opfordringer og teoretiske tilgange. Dette er bogen set fra patienten, hvor praktiske råd til sund livsstil og overlevelse er baseret på functional medicine. Med bidrag fra bestsellerforfatteren og lægen Pia Norup, der deler ud af sin ekspertise, er bogen både en personlig beretning og en guide til, hvordan du kan skabe positive forandringer trods livets udfordringer. “Sygt ung” er mere end bare en historie – det er en invitation til at tage styringen over dit eget liv og skabe en sundere, mere meningsfuld fremtid.Om forfatteren: Magnus Tuse Hansens karriere spænder fra iværksætteri til partner og rekrutteringsleder i en softwarevirksomhed. Med en uddannelse i International Business og Politik fra Copenhagen Business School har han formået at kombinere forretning med sin passion for mennesker. Til daglig bor han i Aarhus, men befinder sig typisk dér, hvor drømme spirer.En barsk kamp med alvorlig sygdom blev startskuddet til hans refleksioner – tanker, der nu er samlet i hans debutbog. Kun seks måneder før bogens udgivelse bliver han diagnosticeret med en hjernetumor, en oplevelse, der ændrede både hans liv og bogens fortælling. Midt i en svær tid blev skrivningen en ventil og et livsvigtigt redskab, som nu inviterer læserne ind i samtaler om det svære.Nu ønsker han at bruge sine erfaringer til at hjælpe andre unge gennem livets modgang og vise, at der, selv i de mørkeste stunder, kan findes lys og håb.
Interviews med kendte folk og topledere - afsløring af en pædofil politiker - en flyvetur med 64 danske stykker avlskvæg - arresteret og skudt på i Nordirland - en klatretur over Andesbjergene. Det er nogle af de mange oplevelser, Thomas Hasselriis har haft gennem et langt arbejdsliv som journalist. Bogen er også en beretning om en barndom og et ungdomsliv på godt og ondt. Forfatteren fik polio som barn og har måttet lide med skavankerne efter denne sygdom hele sit liv. Men på trods af disse gennemførte han en journalistuddannelse og blev chefredaktør. Han har rejst rundt i en stor del af verden for at skrive om den, og denne spændende beretning kommer nu læseren til gode.
Bogen tilegnes min kæreste Anni, familie og nære venner og alle de gode mennesker, der har givet mig lov til at nævne dem ved navn. Den rummer som titlen angiver mine små og store, sjove og triste oplevelser i efteråret 2023 og begyndelsen af 2024
”Et hus i Toscana”, Frances Mayes’ bog om de første år i det gamle hus Bramasole uden for byen Cortona, blev en stor succes over hele verden.I ”Bella Toscana” fortsætter hun sin beretning om det søde liv i Italien, om menneskene, vinen, maden, naturen og kunsten. Hendes centrum er igen bjergbyen Cortona og Bramasole, der efter otte år stadig kræver store renoveringer, og haven der så småt begynder at ligne et paradis. Hun er også på udflugter til Sicilien, Venedig og rundt om Lago Trasimeno, og på vejen besøger hun både kirker og restauranter. Mad og vin er vigtige indslag i hverdagen. Frances Mayes indvier os desuden i et par af sine egne, lækre opskrifter.Vi oplever i glimt hendes tilværelse og familie i USA som en kontrast til det fredelige liv under Italiens sol med venner og håndværkere.”Bella Toscana” udkom første gang på dansk i 2001.Frances Mayes er forfatteren bag klassikeren ”Et hus i Toscana”, som var på New York Times bestsellerliste i mere end to og et halvt år og blev til en film med Diane Lane i hovedrollen. Hendes andre internationale bestsellere inkluderer “Bella Toscana”, der også er oversat til dansk, samt “Every Day in Tuscany”, ”A Year in the World” og tre illustrerede bøger: “In Tuscany”, ”Bringing Tuscany Home” og ”The Tuscan Sun Cookbook”. Mayes er også forfatter til to romaner, ”Swan” og ”Women in Sunlight”, seks digtsamlinger samt ”The Discovery of Poetry”. Hendes seneste bøger er “See You in the Piazza” og “Always Italy”. Frances Mayes’ bøger er oversat til mere end 50 sprog.
Definitionen af min naturvidenskab er gjort ved gården Bøgely i Børkop Skov. Den blev opført i 1780 og kom i slægtens eje i 1912. Den blev langsomt helt nedslidt. Min farfar var den sidste, der kunne drive landbrug derpå. Sønnen, Kaj Jensen, havde opøvet en kunnen som kunstmaler og blev fuldtidsansat, da gårdens bygninger blev for gamle. Jeg voksede op i et kunstmalerhjem, og der undfangede jeg videnskab som kommende fra kunst. Abstrakt tænkning kaldtes det. Jeg blev cand.scient. ved at gøre den første mag. metatelluriske undersøgelse i Danmark og har flere geofysiske subspecialer. Jeg er nominalistisk – det vil sige ikkegeneraliserende – og kunne i 1985 fortsætte med metageofysik i den religiøse tradition i naturvidenskaben. Gården anvendtes som arbejdsplads.
Der er så meget lærdom og erfaring at hente hos de generationer, som vi står på skuldrene af. I GAMMELKLOG fortæller 15 danskere over 70 om de valg, der har været med til at forme deres liv. Hvad har betydet noget for dem? Hvordan har de håndteret udfordringer? Hvad ville de have gjort anderledes? Hvordan ser de på samtiden? Hver især deler de også et leveråd, som har været afgørende for dem.Medvirkende: Bertel Haarder, Sonja Oppenhagen, Søren Kragh-Jacobsen, Ditlev Tamm, Poul Nesgaard, Marianne Jelved, Christian Busch, Pia Tafdrup, Knud Foldschack, Lisbet Dahl, Susanne Larsen, Mette Fugl, Ida Nicolaisen, Flemming Enevold, Ole Hartling.STINE BUJE (f. 1982) er prisvindende forfatter til en række bøger med livet og døden i centrum. Hun er også debattør, foredragsholder og podcastvært. Hun er uddannet cand.comm. fra Roskilde Universitet og medlem af repræsentantskabet i Landsforeningen Liv&Død.
Vi kan meget mere, end vi tror. Men mange af os bærer rundt på en rygsæk, der holder os nede og forhindrer os i at gå i den retning, vi ønsker. Anika Troniers mantra er, at ægte styrke altid kommer indefra. I bogen fortæller hun om sine oplevelser og erfaringer fra bl.a. politiet og forsvaret, hvor det tit er den ydre styrke, der tæller. Med sin unikke baggrund og brede erfaring ved Anika om nogen, hvordan man tackler mentale udfordringer og flytter sine grænser. Hvad enten vi ønsker at opnå et bestemt mål i vores arbejdsliv, skabe et velfungerende familieliv eller ændre vores opfattelse af os selv. Det handler om de drømme, vi har for vores liv og om de mange barrierer, der holder os tilbage.Anika Tronier er en af værterne i DR’s populære serie ”Slædepatruljen”. Hun arbejder desuden som foredragsholder og mentaltræner med både enkeltpersoner og teams. Anika har arbejdet 11 år i politiet samt adskillige år i Forsvaret. Hun har været udsendt til Afghanistan, har fanget flygtninge, der opholdt sig illegalt, på gaden i København og er trænet i at overleve gidselsituationer. Anika har udover DR’s ”Slædepatruljen” (1. sæson 2023, 2. sæson efteråret 2024) medvirket i ”Jaget Vildt” (4 sæsoner på Discovery) og dokumentaren ”Winning Hearts and minds” (DR/BBC).
Det har altid været Geos største frygt at minde om sin far. Og igennem mange år har tanken om hans og farens mulige ligheder opslugt ham fuldstændigt: Er jeg også psykopat, ligesom min far var det? Og hvilke konsekvenser har det for mig selv og min familie? I denne bog søger Geo tilbage igennem sit liv for at finde ud af, om han virkelig har en rem af huden. Vi er med på et vildt, underholdende og også rørende ridt, når han med sin genkendelige direkte og humoristiske stil fortæller om en opvækst præget af farens løgne, vold og trusler, om et utal af farens groteske handlinger og om absurde situationer, hvor Geos af og til grænsesøgende adfærd har overrasket ham selv.Chefpsykolog Tine Wöbbe bidrager med viden om psykopater, og endelig følger vi Geo med ind til psykologen, hvor han får det endegyldige svar på, om han bærer sin fars gale sind videre.
I den vestlige verden har vi stor tradition for at sendeudviklingsbistand til verdens brændpunkter, og det er selvfølgelig både vigtigt og nødvendigt. Men hvis du spørger Ole Stokholm Jepsen, skal det gribes anderledes an, hvis vi reelt vil gøre en forskel.Som landbrugsrådgiver har han rejst i det meste af verden, og med en finger i jorden vil han nu give sine anbefalinger til, hvordan vi kan løse nogle af de største globale udfordringer: migration, ligestilling, fødevare-sikkerhed og ikke mindst klimaændringerne.Vi har brug for et forpligtende langtidssamarbejde i forhold til ligestilling, aktivering af ungdommen og en styrket privat-sektor for at sikre økonomisk vækst, stabilitet og en bæredygtig fødevareproduktion
Michael Meyerheim har gennem fire årtier været en af dansk tv’s mest markante profiler. Han har introduceret seerne for Lykkehjulet, morgen-tv og det klassiske talkshow, og som tv-vært har han i tusindvis af interviews forfinet samtalens kunst.Som efterkommer af jødiske flygtninge er han præget af en voldsom familiehistorie. Den historie deler han her for første gang. Trods en stor usikkerhed og en stærk frygt for at fejle har han altid kæmpet for ikke at gå glip af noget. For når andre har ofret sig for ens frihed skylder man at få det bedste ud af livet.Han fortæller om tre ægteskaber og om at træffe svære valg som far. Om skiftet fra USA-korrespondent for Politiken til vært på det nye TV 2. Om alt det, der har gjort indtryk, fra en fest hos Ronald Reagan over et lærerigt møde med Tina Turner til at besøge sit idol Victor Borge.Ellers ville jeg fortryde er Michael Meyerheims generøse erindringsbog, der – som hans liv – spænder fra det dybt alvorlige til det humoristiske.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.