Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I Afrika kaldte de hende "The Lioness". Hun ankom i januar 1914 med store drømme om et nyt og frit liv, og forlod kontinentet ribbet for alt i 1931. I de 17 år, hun boede i Kenya, var hun gift med - og skilt fra - den svenske baron Bror Blixen-Finecke, der smittede hende med syfilis. Hun havde en lidenskabelig affære med den engelske adelsmand Denys Finch Hatton, og i ti år var hun direktør for Karen Coffee Company, en stor kaffefarm med flere hundrede ansatte. Med sin medrivende og store fortælleglæde og på baggrund af en indtil for nylig hemmeligholdt og omfattende brevkorrespondance, der gør det muligt at tegne et nyt og frisk portræt af LØVINDEN, skildrer Tom Buk-Swienty Blixens liv i Kenya, præget af økonomiske trængsler, storslåede safarier, fejlslagen høst, verdenskrig, faldende konjunkturer, skilsmisse, forelskelse, grænseløs kærlighed til landet og dets sorte befolkning – og tabet af det alt sammen. Farmen gik konkurs, Denys blev dræbt i et flystyrt, hun var dybt fortvivlet, forsøgte selvmord, men begyndte samtidig for alvor at skrive. Tilbage i Danmark skabte hun sig et verdensnavn som "story-teller".
Min kamp, anden bog, er en roman om kærlighed og venskab, forældre og svigerforældre, om livet med små børn i en svensk by og om skrivning som et forsøg på forløsning og overskridelse af egne begrænsninger. I bog to af det ambitiøse seksbindsværk MIN KAMP dykker Karl Ove Knausgård ned i familielivet med alt, hvad det indebærer, og han fremstiller som i første bog sit liv i alle dets detaljer og nuancer med hudløs ærlighed. Lydbogen er indlæst af Torsten Adler. Den danske presse skrev bl.a. om MIN KAMP: ?Knausgårds roman er ren læsefryd?? seks hjerte, - Politiken ?Min kamp besidder en række helt traditionelt litterære kvaliteter i meget stor målestok: Alvor, dybde og intensitet. Ballade eller ikke, hvis man vil læse en bog, der betyder noget og vil noget, ja så er det bare at gå i gang.? - Jyllands-Posten ?En rystende god bog.? - Ekstra Bladet ?Bogens første halvdel beskæftiger sig således med teenageårene og er fantastisk i sin genskabelse af stemninger og i sin komposition, som blander fortid og nutid, fortælling og essayistiske afsnit angående døden, litteraturen og kunsten. Hér sætter værket sig i relation til den store romankunst hos f. eks. Marcel Proust, Robert Musil og Thomas Mann ved at manifestere sig som både fortællende og reflekterende.? - Berlingske Tidende seks stjerner
I den selvbiografiske roman MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennersker, han har omkring sig. I romanen fortæller forfatteren om sit forhold til sin far og faderens død. Dødsfaldet sætter gang i et stort praktisk og følelsesmæssigt oprydningsarbejde, hvor erindringer om opvæksten i en lille familie i Kristiansand i 1970erne, teenageårene og den problematiske far søn-relation blander sig med refleksioner over tilværelsens små og store tildragelser. I MIN KAMP registreres og beskrives alt det, det indebærer at være menneske: tunge, eksistentielle overvejelser; små, pinlige fortrædeligheder; sårbarhed og smerte, og romanen skildrer mesterligt alt det, der er indeholdt i ethvert menneskeliv. MIN KAMP er Karl Ove Knausgårds tredje roman, og den består af seks bind, der udkommer i Norge 2009-2010. Værket har vakt stor opmærksomhed i hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de mennesker, der befolker den.
MIN KAMP, bog tre, er en roman om barndom. En familie på fire, mor, far og to drenge flytter til et hus i et nybygget villakvarter på Sørlandet. Det er i starten af 1970?erne, børnene er små, forældrene er unge og fremtiden ligger åben for dem. Men på et eller andet tidspunkt begynder den at lukke sig, og tingene ændrer karakter. Hvem eller hvad er det, der ændrer sig? MIN KAMP, bog tre, beskriver verden set med barnet Karl Oves øjne. Børn og voksne lever side om side, men mødes aldrig rigtigt. Venskaber, piger, skolens forunderlige univers og de pludselige og umotiverede stemningsskift i familien observeres og sanses i forsøget på at nå til en forståelse af verden og det, der ligger bag. Pressen skrev om bog et og bog to: ?Knausgårds roman er ren læsefryd...? - Politiken ?Ingen andre steder i nyere nordisk litteratur er den moderne mand så kompromisløst og prøcist beskrevet som her. På samme tid et klynkende og kuet bløddyr og en knoklende selvcentreret fantast. Fremragende simpelthen!? - Ekstra Bladet ?Denne gang lader Knausgård det gå ud over konen, svigermoren, svenskeren og selvfølgelig sig selv. Det er mesterligt gjort, måden han ofrer alt på.? - Weekendavisen
Søren Ulrik Thomsen nye bog, EN HÅRNÅL KLEMT INDE BAG PANELET, består af korte tekster om tiden, der både forsvinder bagud og flygter fremover. Tekster fulde af sansninger, stemninger og iagttagelser. Fra det essayistisk reflekterende til erindringshistorier og prosadigte. Fra det rå til det rørende. Godt hundrede noter fra eftertiden om ikke at lade fortiden stivne til klichéer og om at forholde sig kritisk til nutiden og samtidig insistere på sin principielle optimisme. Om at mistro alle, der længes efter den gamle verden, og frygte dem, der vil bygge en ny. Og om at Jeg. Er. Her. Nu, men jo også altid et andet sted.
I romanværket Min kamp udforsker Karl Ove Knausgård nådeløst og selvudleverende sit eget liv, sine ambitioner og svagheder, sin usikkerhed og tvivl, sine relationer til venner og tidligere kærester, kone og børn og forældre. Det er et værk, hvor livet beskrives i alle dets nuancer, fra de afgørende, rystende øjeblikke til hverdagslivets mindste detaljer. Det er også et risikabelt projekt, hvor grænserne mellem det private og det offentlige overskrides, ikke uden omkostninger for forfatteren selv og de mennesker, der beskrives. I sjette og sidste bog handler det om realiseringen af værket: om udgivelsen af de tidligere bind og omstændighederne i forbindelse med dette, om litteraturen selv og dens forhold til virkeligheden.Karl Ove Knausgårds roman er en af de seneste års mest omdiskuterede bøger. Den har fået flere prestigefyldte priser og skabt debat langt uden for hjemlandet Norges grænser.
Efter tre år i gymnasiet i Kristiansand rejser Karl Ove til Nordnorge, hvor han har fået job som lærervikar for at få råd til at skrive. I det nordlige møder han en helt ny verden med kolleger og elever, som bringer ham i situationer, han aldrig før har befundet sig i. Romanen skildrer en ung mands uforfærdede følelse af storhed og selvpåført ydmygelse, oprigtigheden, ærligheden, naiviteten og umodenheden i én stor og ofte uforløst blanding. Som i de forrige bøger stilles der skarpt - helt skarpt - på de bittesmå ting i menneskelivet.
I sin tredje erindringsbog vender Tove Ditlevsen tilbage til sin ungdom og fortæller om det kærlighedsløse ægteskab med Viggo F., om forelskelsen i den sværmeriske Ebbe, som hun får sit første barn med, og om lægen Carl, som hun gifter sig med.
BARNDOM er et ærligt og intimt portræt af opvæksten på Vesterbro, af venskab og de første spirende forfatterdrømme fortalt med Tove Ditlevsens velkendte humor og sårbarhed.Under titlen Københavnertrilogien blev Tove Ditlevsens tre ikoniske erindringsromaner BARNDOM, UNGDOM og GIFT lanceret i Penguin Classics i 2019. Næsten et halvt århundrede efter sin død har forfatteren nu fået et velfortjent internationalt gennembrud med udgivelse i 28 lande.“Læst sammen former de en bestemt slags mesterværk; den slags der hjælper med at udfylde et tomrum.” - The New York Times
Årene på farmen i Kenya stod for Karen Blixen som de rigeste i hendes liv. Hun trivedes i den pragtfulde natur og blandt de indfødte, for hvem hun blev leder, lærer, mentor og dommer. Og det var her hun mødte sin elskede Denys Finch Hatton.Denne udgave af Den afrikanske farm er opdateret til gældende retskrivning
Tove Ditlevsens andet erindringsbind er fortællingen om de første spæde skridt ud i en tilværelse som digter for den unge Tove, mens optakten til Anden Verdenskrig kaster truende skygger i kulissen.Siden barndommens famlende nedfældninger i poesibogen begynder hun i ungdommen at skrive “rigtige” digte, hvilket afføder en trang til at blive set og hørt. Vi følger hendes vej til at blive forfatter frem mod debutudgivelsen, Pigesind, besværliggjort af de uinspirerende (og kortvarige) ansættelser på bl.a. kontor og lager, der dræner hende for energi.Ungdom er andet bind i Københavnertrilogien. Under den titel blev Tove Ditlevsens tre ikoniske erindringsromaner BARNDOM, UNGDOM og GIFT lanceret i Penguin Classics i 2019. Næsten et halvt århundrede efter sin død har forfatteren nu fået et velfortjent internationalt gennembrud med udgivelse i 28 lande.“Læst sammen former de en bestemt slags mesterværk; den slags der hjælper med at udfylde et tomrum.” - The New York Times
Biografien Lise Nørgaard – De første 100 år tegner et portræt af en kvinde, der er født med en ukuelig og insisterende livsglæde – en fremragende journalist, en engageret debattør, en sprudlende, klog og humoristisk forfatter til bøger og tv-serier – ikke mindst Matador. Lise Nørgaard har levet et kvindeliv ud over det sædvanlige. Journalist og forfatter Jacob Wendt Jensen har skrevet den store biografi med og om Lise Nørgaard. Hun har generøst medvirket i en lang række samtaler og er med sin skarpe hukommelse taget på en nysgerrig rundtur i sit eget lange liv. Flere end 50 personer blandt venner, tidligere kollegaer og familie har ligeledes bidraget med interview og dermed været med til at fremkalde et billede af Lise Nørgaard, der byder på et væld af nye historier. Både når det gælder journalisten og privatpersonen Lise Nørgaard som ven, hustru, mor, mormor og oldemor. Derudover har Lise Nørgaard åbnet sit privatarkiv og givet forfatteren lov til at citere fra en omfattende og særdeles åbenhjertig dagbogslignende brevveksling med en nær veninde gennem seks årtier. Intet liv kan fortælles alene i muntre toner. Heller ikke Lise Nørgaards. Biografien favner både en hyldest, det kritiske blik og Lise Nørgaards bramfri opfordring til forfatteren om, at ”det ikke må blive for rosenrødt”.
I sin tredje erindringsbog vender Tove Ditlevsen tilbage til sin ungdom og fortæller om det kærlighedsløse ægteskab med Viggo F., om forelskelsen i den sværmeriske Ebbe, som hun får sit første barn med, og om lægen Carl, som hun gifter sig med. Romanen er en usminket fortælling om ægteskabet og Ditlevsen´s omsiggribende misbrug af alkohol og piller. Den skabte både opmærksomhed og forargelse da den udkom første gang, og indledes i denne nye udgave med et forord af Dy Plambeck.
Tue vokser op på en gård for enden af en grusvej et stykke uden for Skive. På gårdspladsen løber en flok hunde vildt omkring. Finanskrisen kradser, landbruget er presset, og Tues familie er presset i særdeleshed. Faren prøver desperat at holde sammen på stumperne og gældsætter sig hos sin bror, mens moren drømmer om den store gevinst og forsvinder ind i sin egen verden af forførende internetkasinoer. Hvis der skulle komme et menneske forbi er en stærk roman om fattigdom i udkanten af det danske velfærdssamfund, om at være barn i en familie uden overskud og være overladt til sig selv. Men det er også fortællingen om en opfindsom og kreativ dreng, der forstår at klare sig trods næsten ubærlig modgang. Om at vokse op og finde sine egne ben uden nogensinde at glemme, hvor man kommer fra. Brutal, bevægende og rørende smuk ... Uhyre vellykket debutroman ... På en gang overbevisende og livsbekræftende. - Kristeligt Dagblad Fortalt med en stilfærdig sikkerhed, i en roman, der nok virker rammende i sine karakteristikker af folk på godt og ondt, men er uden fordømmelse ... Her er en debutant, der kan skrive. - Berlingske
„Jeg lever løs og synes, at man skal behandle hver dag, som om den var den eneste, man har,” sagde Astrid Lindgren. Hun døde som 94-årig i 2002. Ordene ”Denne dag, et liv” mødte hun første gang som ung oprørsk pige i 1925. De fulgte hende gennem livet, i kærligheden og i kunsten som et mantra, som en form for ledetråd i menneskets uforskammet korte liv: Grib det, nyd det, brug det!Den kunst forstod Astrid Lindgren, hvad enten hun befandt sig i naturen, forsvandt dybt ind i en skriveproces, legede heks med sine små slægtninge, kæmpede for børnebogens status, for unges rettigheder, eller som ældre trådte i karakter som miljøaktivist, fredsforkæmper og filantrop. DENNE DAG, ET LIV er den første nordiske Astrid Lindgren-biografi i 40 år. Den fortæller en ny historie, den går bag forfatterskabets facade, og skildrer forfatterens tanker og handlinger, kampe, nederlag og sejre, drømme og depressioner. Bogen bygger på et væld af hidtil ukendte, aldrig tidligere publicerede breve, dagbøger og fotos, samt på halvandet års samtaler med Astrid Lindgrens datter, Karin Nyman, der på nærmeste hold fulgte sin berømte mors karriere og splittede forhold til berømmelse, rigdom, ensomhed, magt - og mænd.
Omrids-trilogien gjorde Rachel Cusk verdenskendt som en blændende observatør og stilist. I denne bog vender hun blikket indad og beskriver sine oplevelser med at blive mor - på godt og ondt. En fortælling om at sige farvel til frihed, søvn og tid til at skrive, og en lektion i ydmyghed, hårdt arbejde og afgrundsdyb kærlighed. Bogen vakte stor forargelse, da den udkom i 2001, og gjorde Rachel Cusk til en af Englands mest kontroversielle forfattere. I dag regnes Et Livsværk for en milepæl i moderskabslitteraturen og har for længst fået klassikerstatus.”Cusk viser med stor styrke, hvor ømt og brutalt moderskab er.” - Independent ”Rachel Cusks bog om hendes første år som mor, er noget af det skarpeste, jeg har læst om moderskab.” - Berliner Zeitung
Stor rekonstruerende livsfortælling skrevet af journalist Rune Skyum-Nielsen. JAKOB VAR HER er historien om Jakob Ejersbo. En rodløs dreng, der hverken følte sig hjemme i Nordjylland eller Tanzania. En teenager, som desperat ledte efter kærlighed og en vej i livet. En ung mand, der fandt en ny familie i venner og bekendte fra Aalborgs underverden. JAKOB VAR HER er fortællingen om en skribent, som ingen længe troede på. En kompromisløs sjæl, der brændte broer i bestræbelserne på at gøre sine bøger så stærke og rå som muligt. En forfatter, der – på tærsklen til at se sit livsværk fuldbragt – blev stoppet af uhelbredelig sygdom. JAKOB VAR HER handler om børn, der flyttes rundt, til de ikke længere kan slå rødder. Om at tabe sit hjerte for foden af Afrikas højeste bjerg. Om ikke at kunne elske, før fortiden er skrevet ud af systemet. Om mennesker, der udnytter hinanden. Om virkelighed og fiktion, der smelter sammen, til ingen til sidst kan kende forskel. Om at ville noget i en grad, så kun døden kan komme i vejen.
Suzanne Brøgger, der er en vigtig stemme i køns- og samfundsdebatten, har aldrig været bange for at ændre mening, fordi hun er blevet klogere. Her går hun i dialog med sine gamle bøger og opdaterer, nuancerer og diskuterer de emner, der altid har optaget hende, fx privatlivet, kernefamilien og parforholdet, voldtægt, skyld og skam, datter-, mor- og kvinderolle. Alt kommer til udtryk i Brøggers veloplagte og provokerende stil.Enkelte essays har tidligere været offentliggjort i andre sammenhænge.
DEN FØRSTE BIOGRAFI OVER PONTOPPIDAN, NOBELPRISMODTAGER OG FORFATTER TIL NOGLE AF DANSK LITTERATURS ALLERSTØRSTE VÆRKER.H.C. Andersen skrev tre selvbiografier, den ene større end den anden. Hans største efterfølger som fortæller, Henrik Pontoppidan (1857-1943), udgav to, den ene mindre end den anden. Andersen krængede ud med sit liv, Pontoppidan pakkede det ind og ned. Gennem to menneskealdre har historien måttet nøjes med den viden, Pontoppidan her slap fri, og som et langt stykke ad vejen ganske ukritisk er blevet taget for gode varer.Nu udkommer den store, demaskerende biografi om vores første Nobelpristager, forfatteren til Lykke-Per og en lang række andre af de væsentligste værker, som dansk litteratur kan byde på. Med udgangspunkt i bl.a. mere end 7.000 private breve åbner Livsrusen den historie, Pontoppidan selv lukkede og forseglede med sit litterære testamente. Den harmoniske og rolige personlighed, som Pontoppidan selv fremstillede, kunne aldrig have skrevet forfatterskabets 40 værker.
"Jeg, som aldrig havde kunnet udstå spiritus, tog omkring 1967 den faste beslutning at drikke mig ihjel. Jeg valgte whisky som det hurtigste og sikreste middel, men der var endnu mennesker, som ikke ville se på denne ødelæggelse uden at røre en finger. De fik mig indlagt på Sct. Hans, og der tilbragte jeg blandt sindssyge og lidende den hidtil lykkeligste periode i mit liv ... Det blev til bogen Barndom, første bind af mine erindringer, og det var første gang et længere stykke prosaarbejde var lykkedes for mig ... I fortsættelsen, der kom til at hedde Ungdom, brød min humoristiske sans for første gang igennem siden børnebogen Annelise - tretten år. Det tragiske og det komiske ligger jo altid tæt op af hinanden, og det er derfor ikke kun en frase, at man kan le med tårer i øjnene." - Tove Ditlevsen.
Hændelsen er en rystende fortælling om en abort og en udforskning af forholdet mellem krop, køn og klasse af den franske stjerneforfatter Annie Ernaux. Som 23-årig noterer Annie Ernaux følgende i sin notesbog: ”Jeg er gravid. Det er et mareridt.” Året er 1963, og abort er forbudt. At fortælle sine forældre om graviditeten er utænkeligt. Hun har heller ikke noget ønske om at få et barn, hun har livet for sig. Hændelsen er en fortælling om en illegal abort i et køkken i Paris. Fyrre år senere dykker Annie Ernaux ned i dagbøger og minder fra tiden omkring aborten. Samtidig reflekterer hun over forholdet mellem krop, klasse, køn og skrift og viser, hvordan en enkelt hændelse kan præge et helt liv. ”Et oprørende, dybt relevant værk – såvel kunstnerisk som menneskeligt. Burde være obligatorisk læsning.”Financial Times
Fra bogens indledning: “Jeg har altid haft helte. Den første var min far. Senere cykelryttere som Reg Harris, Joseph Scherens, Børge Gissel. Så jazzmusikere som Duke Ellington, Monk, Bud Powell. Og mange flere. Jeg har altid haft et bredt felt af helte. Også en ældre mand som Ove Brusendorff. Ham kunne jeg jo lære god smag af, ro, langsomhed, kræsenhed. En ældre kvinde som Katherine Dunham, jeg kunne se alt det, hun havde levet og kunnet, når jeg betragtede hende hvile sig på sin divan. Jeg bryder mig ikke om ordet rollemodel. Det er et dumt pædagogisk begreb. Jeg har ingen rollemodeller. Og jeg er ikke selv en rollemodel. Jeg roder bare rundt med det, jeg kan lide, og det, jeg ikke kan lide. Det er rigeligt, det giver god mening. Jeg synes, helte er godt. En helt, det er en, der står og lyser i nattemørket. En, der kan noget særligt, og som gør indtryk på mig. Som får mig til at forstå noget, der forekom kompliceret. En helt kan også være en skurk, en særlig slem person, som spreder ondskab om sig. Han lyser op på en mere dæmonisk måde.”
I Simpel lidenskab dokumenterer Annie Ernaux et kærlighedsforhold, hun havde til en gift mand, da hun var omkring halvtreds år. Forholdet varer to år, og i den periode forbinder hun alt, hvad der møder hende, med den mand, hun elsker og begærer. Simpel lidenskab er et litterært og antropologisk studie af et hjerte i brand. Med præcision og mod undersøger Ernaux sin egen tilstand i en periode af sit liv, hvor hun ikke foretog sig andet end at vente på en mand. ”Et værk af lyrisk præcision og diamanthård klarhed.”New Yorker
Mens Frans af Assisi vandrer rundt i Italien i 1200-tallet, går også en anden mand fra sted til sted. Han hedder Shams og er født i Tabriz i Persien. Shams rejser rundt i Mellemøsten i årtier og opsøger tidens store lærde og mestre, som han alle diskuterer med. Men han savner en ven, han virkelig kan dele sine indsigter og sin visdom med. Efter mange års søgen finder han ham i skikkelse af Rumi, en from retslærd og prædikant. Rumi bliver totalt forvandlet gennem deres samvær og bliver en af verdenshistoriens mest produktive digtere, en dansende glædens digter. Gennem de seneste årtier har Rumis persiske digte i engelske oversættelser taget USA med storm og vundet udbredelse på de sociale medier, også uden for USA. Ole Grünbaum fortæller historien om den omvandrende vismand og digteren baseret på deres egne samtidige nedskrevne ord: Rumis digte og Shams’ beretning om sit liv, og hvad der skete, da han og Rumi talte sammen gennem tusind og en nat. Det er en fortælling om sufiernes islam, som er anderledes end den islam, vi mest hører om i medierne for tiden. Ikke bare er den fuld af sang, dans og musik, den handler om at finde en ubeskrivelig glæde ved at kende sit dybeste selv. Og det er en fortælling fra en tid, hvor Vesteuropa var bagefter, og det var Mellemøsten, der var det mest moderne sted i verden – med videnskab og religionsfrihed, endda udstrakt seksuel frihed og en pluralistisk kultur, hvor forskellige ideer og religioner levede fredeligt og frugtbart side om side. Ole Grünbaum (f. 1945) debuterede som forfatter i 1967 med bogen Provokér – lærestykker om den almindelige uorden. Herefter fulgte yderligere fire bøger, inden han som 27-årig trak sig tilbage fra samfundslivet i en ashram, hvor han boede i 10 år. Siden blev han journalist og redaktør af Politiken-tillægget Computer. I 2002 modtog han for bogen Teknofetichismen – og drømmen om det gnidningsløse samfund Dansk Forfatterforenings pris for årets bedste fagbog. Erindringsbogen Bar røv i 60’erne udkom i 2006 og i 2008 Den dag min fremtid forsvandt.
"Den som blinker er bange for døden" er en selvbiografisk roman om etenebarn, som vokser op med sin skizofrene, tyske mor og tvangsneurotiske, danske far i 1960'ernes Nykøbing Falster.Barndommen er hjemsøgt af fortidens spøgelser - en farfar, som er fantast og prøver at undslippe det blodige liv på garvergården med det ene kuldsejlede projekt efter det andet, hotel, biograf og busruter ud i det blå; en mormor, som eksploderede under et bombeangreb og lever videre uden ansigt bag det sorte slør; en onkel, som overlevede Stalingrad med kroppen fuld af granatsplinter og deler dem ud til jul og fødselsdag. Den dominerende mor, som blev dekoreret med jernkorset og lever med minderne om et liv i luksus i den preussiske landadel, og en krybende far, som er forsikringsmand og forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre hver eneste ting på jorden. Kort fortalt en familie, som er ramt af ødelæggelse og undergang, og som lukker sig om sig selv i angst og sorg og vanvid. Romanen beskriver hvordan den sociale udelukkelse og ensomheden i en kvælende provinsby bliver imødegået af et barn, der bygger sit eget univers op af fantasier og ivslyst i forsøget på at finde en vej ud af mareridtet og ind i verden.Knud Romer er født i 1960, uddannet i litteraturvidenskab og har arbejdet i reklamebranchen. Han har medvirket i Lars von Triers film Idioterne, har skrevet filmmanuskripter og er en hyppig bidragyder til aviser og magasiner. Pt. er han med i det kulturelle debatprogram, Smagsdommerne, på DR2. Den som blinker er bange for døden er hans første roman. Den har modtaget BG Banks Debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris og De Gyldne Laurbær."'Den som blinker er bange for døden', er helt og aldeles fantastisk" - Politiken
I et fly på vej hjem fra Afghanistan sætter Lisa sig ved siden af lægen Andreas. Hun har besluttet sig for at fortælle ham sin livshistorie. Det er historien om et røveri, et veltilrettelagt dødsfald og en lillesøster, der vil begå selvmord; om en mor, der græder for meget, og en far, der slår. En historie om at rejse langt væk og alligevel være fanget - men også om fire uadskillelige søskende, om forelskelse og om viljen til at overleve. Forbandede yngel er en barsk og poetisk roman om en kvindes kamp for at komme overens med sin fortid og måske få en chance for at finde kærligheden.
Tegneserieskaberen og bladtegneren Claus Deleurans enkle og alligevel dybt originale streg har opnået klassikerstatus med værker som Rejsen til Saturn, Thorfinn, Pirelli & Firestone og Illustreret Danmarkshistorie for Folket. Takket være en unik sans for detaljer og hverdagsliv og en på én gang sofistikeret, skæv og jordbunden humor udgør Deleurans tegneserier – og hundredvis af bladtegninger og øvrige illustrationer – et kærligt-satirisk portræt af et folk og et land. Forfatter og Deleuran-fan Christian Monggaard er gået i arkiverne og fortæller med hjælp fra tegnerens familie, venner og kolleger historien om en mand, der ville være opdagelsesrejsende, og som endte med at gå på opdagelse i verden gennem sine tegninger.Papir: 120 gr. Munken Lynx Rough /130 gr. Arctic Volume WhiteIndbinding: hardcover bog med foliepræg og partiel UV-lak relief
Superskurk er en rå, akut og kærlig bog skrevet inde fra en psykisk sygdom.Anna har kæmpet med psykisk sygdom siden teenageårene, men nu har hun styr på livet: Hun har taget sine dæmoner på sig ved at se sig selv som superskurk, og snart skal hun fejre sin 30 års-fødselsdag med en overdådig fest. Der skal være kendisser på gæstelisten, det skal foregå på Refshaleøen, og der skal smadres!Men hvordan holder man en stor fejring af livet, når man alligevel ikke er så glad, som man troede man var? Og hvordan skriver man om hovedpersoner, der udvikler sig, når man selv sidder fast i de samme gamle traumer? For Annas liv er ikke en recovery story. Og måske er hun heller ikke en cool og destruktiv superskurk, når det kommer til stykket, men i virkeligheden en, der kæmper for noget. Anna Juul, f. 1992 er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole og har arbejdet med radio, tv og bøger. Hun har bl.a. været forfatter på programmet Den Korte Radioavis på Radio24syv. I 2019 debuterede hun med digtromanen Jeg bruger min krop som et møbel under aliasset Veronika Katinka. Anna Juul har skrevet og spillet hovedrollen i tv-serien Min Kamp, der handler om samme karakter, og hun står bag serien Fantomforhold. I 2022 udgav hun romanen Penge & Bacon.
I 1953 udkom De fordømtes legion, en krigsknaldroman om skyttegravslivet i et strafferegiment, baseret på forfatterens egne oplevelser som frivillig soldat i tysk tjeneste under Anden Verdenskrig. Gennem de næste ti år blev Sven Hazel et af Danmarks mest berømte forfatternavne. Hans romaner solgte millioner af eksemplarer og udkom på 25 sprog.Men det hele blev afsløret som en løgn.I virkeligheden var Sven Hazel identisk med Børge Willy Redsted Pedersen, en hipomand og storstikker, som efter befrielsen havde siddet fængslet og var straffet for landsforræderi. Forfatterskabet blev udråbt som et fupnummer, og Hazels navn har siden været skandaliseret som dansk litteraturs svar på Baron von Münchhausen.Men nu tager Hazel-affæren endnu en drejning.En arkivkasse dukker op på Rigsarkivet i 2017 efter et tyveri omgærdet af stor mystik. I kassen ligger en adoptionssag, Werner Bests mentalerklæring, straffesagen mod barnemordersken Dagmar Overby – og en 734 sider lang krigsdagbog, skrevet af Børge Willy Redsted Pedersen, samt en omfattende straffesag mod samme mand, inklusive underliggende bilag fra dansk politi og nazityske militærmyndigheder.I denne bog dykker tidligere politimand og forfatter MARTIN Q. MAGNUSSEN som den første ned i arkivkassen. Ud kommer en af de mest utrolige – og uhyggelige – historier, du har læst om Anden Verdenskrig.
Genrebrydende erindringstrilogi om at skrive og finde sin plads i verden. Deborah Levy befinder sig i en livskrise. Hun er begyndt at græde, hver gang hun står på en rulletrappe og beslutter sig for at rejse til Mallorca for at komme lidt væk. Fra den vinterkolde ferieø tænker hun tilbage på sit liv. På barndommen i Sydafrika under apartheid, hvor hendes far bliver fængslet for sin støtte til ANC. På ungdomslivet i England, hvor forfatterdrømmen begynder at spire. Og på hvordan man som kvinde er nødt til at finde sin stemme, tale højt og kræve sin plads i verden. TING JEG IKKE VIL VIDE er et feministisk modsvar til George Orwells berømte essay WHY I WRITE fra 1946 og er første del af Deborah Levys prisbelønnede erindringstrilogi, hvor hun med udgangspunkt i sin egen historie og sit liv i 40’erne, 50’erne og 60’erne reflekterer indsigtsfuldt og levende over fortid og nutid, kvinderoller, familie, politik, litteratur, kærlighed og venskab. Trilogien blev et internationalt fænomen, rost for sin elegante, genrebrydende stil og kaldt for en moderne coming-of-middle-age. Selv kalder hun den for ’A Living Autobiography’, en ’levende selvbiografi’, skrevet mens livet raser omkring hende og ikke i eftertankens klare lys.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.