Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Knud Hansen var berømmet for sin evne til at formidle sit stof på en klar og enkel måde illustreret med praktiske eksempler. Hans kendteste værk om Dostojevskij er baseret på et livslangt engagement i Dostojevskijs forfatterskab, som han holdt utallige foredrag om.Bogen bliver normalt omtalt som det bedste og mest fyldestgørende værk på dansk om Dostojevskij, og den blev fremhævet som værende på niveau med en doktordisputats eller højere, da han blev udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet. Bogen fik fremragende anmeldelser ved sin udgivelse i 1973, ikke mindst for sin klare formidling til en bred læserskare."Knud Hansens legendariske Dostojevskij-bog bør altid læses af en ny generation." – Rasmus Vangshardt, Kristeligt Dagblad, 2021‟I gennemgangen af Dostojevskijs værker benytter Knud Hansen sig af en stor mængde direkte citater og handlingsreferater, som gør de omtalte romaner helt nærværende og læsningen tilsvarende medrivende. Hele fremstillingen er båret oppe af Knud Hansens indlevelse i stoffet, hans rige associationsevne og hans lysende klare formuleringer. … en klar og lettilgængelig form, der ikke kun vidner om dyb indsigt i det behandlede emne, men også om et stærkt ønske om at nå en stor og bred læserskare.” – Samuel Rachlin, Politiken, 1973‟… afgjort den væsentligste fremstilling af tankeindholdet i Dostojevskijs forfatterskab, der indtil nu foreligger på dansk.” – Eigil Steffensen, Information, 1973‟ … Dostojevskijs store romaner … kommer helt til deres ret … hos den der som Knud Hansen formelt har sin største styrke i fortællingen og genfortællingen, båret oppe af en sproglig ubesværethed der gør den tykke bog frydefuld at læse.” – P.G. Lindhardt, Jyllands-Posten, 1973‟… en i ordets bedste forstand folkelig introduktion henvendt til et bredt læserpublikum. Knud Hansen … fortolker kyndigt og begribeligt nogle hovedtemaer i Dostojevskijs samlede forfatterskab. … Hansens værk rummer mange skarpsindige betragtninger over de ’evige temaer’ i Dostojevskijs forfatterskab.” – Eigil Steffensen, Politiken, 1991‟På dansk findes der ikke noget større og bedre værk om Dostojevskijs digtning end den forhenværende Askov-forstander Knud Hansens bog, der udkom første gang i 1973.” – Hans Andersen, Jyllands-Posten, 1991‟Mange æstetiske specialister kunne med god grund misunde Knud Hansen den personlige tilegnelse af Dostojevskijs tankeverden, som denne bog vidner om. Den er ved sin hjertelige, hjemmevante indsigt i emnet ikke så lidt af en begivenhed. Man tør roligt spå den mange læsere og et langt liv.” – Peter Ulf Møller, Weekendavisen, 1974Knud Theodor Hansen (1898-1996) var uddannet teolog. Efter en række år som sognepræst blev han lærer på Jelling Seminarium i 1944, og i 1953 blev han forstander på Askov Højskole frem til 1968. Udover sit praktiske virke var han forfatter til en række betydelige teologiske, filosofiske og litteraturvidenskabelige værker om blandt andre Kierkegaards og Dostojevskijs forfatterskaber.
Han står op sammen med hende og klæder sig på med hende. Hun er på badeværelset. Han kommer ind bag hende og lægger hovedet på hendes skulder. Deres øjne mødes i spejlet. Sådan ser de ud, de to. De ligner et par med en fælles ulykke.Småbørnsmoren og dramatikeren Ida Heier har mødt sit livs kærlighed. Hun har længe vidst, at noget ville ske, man kan mærke evnen til at elske, før man møder den elskede, tænker hun.Nu har hendes lidenskab ramt den ti år ældre professor Arnold Busk. Også han er gift og har et barn. I nogle år længes hun ulykkeligt efter ham, indtil han opgiver sit gamle liv for hende. Det er begyndelsen på et alt for turbulent og grænseløst kærlighedsforhold – en besættelse, som nærmer sig galskab.
"Fordømte her på jorden" er Frantz Fanons enestående undersøgelse af racisme, kolonialisme, psykologisk trauma og revolutionær kamp. Bogen udkom første gang i 1961 under den algeriske revolution og blev betragtet som et farligt værk af kolonimagt-erne. Siden har "Fordømte her på jorden" inspireret til frihedskampe verden over.
Bibelen for nysgerrige er for alle, der har lyst til at gå på opdagelse i Bibelen og blive klogere på, hvad Bibelen er for en bog.Bibelen fortalt og udfoldet i ekstra stort format.Hvad står der i Bibelen – og hvorfor? Og hvordan hænger den sammen? Bibelens mange tekster har forskellige stemmer. De synger og hvisker, græder og råber, truer og beder og beretter om det mest utrolige.For at Bibelens forskellige stemmer og fortællestil kan træde tydeligt frem er teksterne i denne bog genfortalt så tæt som muligt på den originale danske oversættelse af Bibelen. De er udvalgt, forkortet og forenklet, men uden fortolkende kommentarer.Bibelen for nysgerriges store format inviterer til udforskning og fordybelse, og til alle fortællinger er der en række leksikalske opslag. Her er væsentlige begreber og fænomener udfoldet og kan fungere som oplæg til samtale mellem forældre og børn – og de større børn kan selv gå på opdagelse. Fortællingerne er ledsaget af illustrationer, der sætter endnu flere tanker i gang.Bogen indeholder 37 fortællinger, fordelt påDet Gamle og Det Nye Testamente. Teksten er forfattet og udfoldet af Sara Nørholm og illustreret af Lars Vegas Nielsen.
Ursula K. Le Guins berømte og gribende beretning om et laboratoriedyrs forgæves forsøg på at komme i kontakt med sin laborant. Værket står som et af de mest slående litterære eksempler på en litteratur, der formår at skrive fra andre arters og livsformers perspektiv. Her er menneskene de fremmede.
Jens Smærup Sørensen har ved siden af sit store prosaforfatterskab skrevet en lang række artikler om litteratur og om sin samtid. Bogen her er et udvalg af dem i nye, omarbejdede skikkelser. Der er veloplagte og originale læsninger af de danske forfattere, der har betydet noget særligt for Smærup, fx Ewald, Blicher, Grundtvig, Aakjær, Pontoppidan og Højholt, og der er mere personlige artikler om det at skrive, og om Det Danske Akademi, som forfatteren forlod i 2020. En håndfuld grus i andedammen udkommer i anledning af Jens Smærup Sørensens 50 års-jubilæum som forfatter og hans 75 års-fødselsdag. "Blændende." - Jyllands-Posten, 5 stjerner"Fejende flot (...) Smærup lægger afgørende, øjenåbnende vægt på det legende, improvisatoriske, fabulerende i skriveprocessen." - Weekendavisen"En bog af sand lødighed, fyldt med intellektuelle og oplevelsesmæssige fortætningspunkter. Enhver med glæde ved ordentlig og ægte litteratur bør unde sig selv at læse Smærups personlige bekendelse til kunsten og litteraturen." - Information "Voldsomt berigende og inspirerende tekster." - Nordjyske, 4 stjerner"Smærup skriver fremragende om litteratur." - Kr. Dagblad
NY UDGAVE MED NYT ISBN ER UNDER FORBEREDELSEPernille Harder – pigen, der ville være verdens bedste fodboldspillerGlem Nicklas Bendtner, Christian Eriksen og Kasper Schmeichel. Danmarks mest succesfulde fodboldspiller hedder Pernille. Hun er kåret til årets spiller i både Sverige og Danmark, scorede for nylig to mål i og vandt den tyske pokalfinale med sit nye hold, Wolfsburg, og blev i foråret udtaget til UEFA’s Champions League Allstar-hold. I sommeren 2017 var hun stjernen på det danske kvindelandshold, der deltog ved EM i Holland – Og vandt sølv! Bogen ’Pernille Harder – pigen, der ville være verdens bedste fodboldspiller’ er historien om Pernille fra Tulstrup i Midtjylland. Hende den mærkelige, der ikke gad lege med dukker og ride på heste. Hende, der i begyndelsen var nødt til at spille med drengene, fordi der ikke var nok spillere til et pigehold. Og endte med at blive en af verdens bedste.Det er historien om både Penilles privatliv og karriere som professionel fodboldspiller, om at tro på sig selv og gøre det, man har lyst til, selvom alle de andre gør noget andet – rigt illustreret og skrevet til de mange 10-12-årige piger, der har Pernille som idol.FAN- OG IDOLBOG OM DANMARKS BEDSTE KVINDELIGE FODBOLDSPILLER
"Årets smukkeste og klogeste bog" Politiken"En blændende smuk fortælling" Børnenes bøger"Ualmindelig smuk" LitteratursidenClara er næsten usynlig. I skolebussen, i klassen, i frikvarteret. Kun buschaufføren, Patricia, ser hende, men jo mere hun prøver at hjælpe, jo værre bliver det. Først den dag Clara ikke kommer i skole, får de andre børn øje på hende.En betagende, illustreret fortælling om en stille pige, der går på en mobbefri skole, men bliver ignoreret af de andre. En bog for børn, unge, voksne og gamle, der har erfaring med at skulle finde mod, sætte af og tage et spring, så der kommer luft i livet. Om empati og fantasi.N.B: Denne bog skal åbnes! Efter illustratorens ønske er omslaget dæmpet, næsten halvkedeligt, mens bogen kommer til live, når den åbnes – for at danne en parallel til, hvordan vi nogle gange fejlbedømmer et menneske ved kun at se det ydre, og ikke det indre, rige liv.Et usædvanligt – og usædvanlig helstøbt – værk skabt i et unikt samarbejde mellem forfatter Inge Duelund Nielsen og illustrator Gitte Gade, der også stod sammen om bogen Hulder til Balder (2019).
Piger! Alt det, seje piger skal vide, er en inspirerende bog skrevet af Ilona Einwohlt. Udgivet i 2020 af Turbine Forlaget, denne bog tilbyder en dyb indsigt i, hvad det betyder at være en pige i den moderne verden. Bogen tilhører genren selvhjælp og er fyldt med nyttige tips og råd, der vil hjælpe enhver pige med at navigere i livets udfordringer. Einwohlt's skrivestil er let at forstå, og hendes budskaber er både opmuntrende og styrkende. Piger! Alt det, seje piger skal vide, er mere end bare en bog; det er en guide til at blive en stærk, selvsikker og uafhængig kvinde. Takket være Turbine Forlaget, er denne bog nu tilgængelig for piger over hele verden.
Korrespondancen mellem Thøger Larsen og Jeppe Aakjær igennem 25 år er aldrig tidligere blevet udgivet samlet. Brevene fortæller om et stærkt venskab mellem de to digtere, om det jyske fremstød på parnasset omkring 1900, om konflikterne mellem den københavnske presse og de jyske forfattere; og brevvekslingen giver i sin helhed et nuanceret indblik i tidens litterære atmosfære. Brevene giver også et dybere kendskab til de to digteres personlighed, deres gensidige lydhørhed og konstruktive kritik og viser udviklingen i deres kunst. ¨Alt dette har en selvfølgelig interesse for forskningen, men brevene er i sig selv engagerende læsning for almindelige læsere, der stadig opfatter Den store Generations forfattere som skabere af særdeles nærværende digtning.Uddrag af bogenAalborg 23/2 1913Kjære Thøger Larsen!Maa jeg også raabe Bravo til Deres Præmie fra ”Politikens” Oplæsningsaften. Saa er der da sommetider en Smule Retfærdighed til i Verden, om end det er noget længe De har maattet vente paa en lille Anerkjendelse, som Tak for Deres skjønne og stærke Vers. Hvor jeg under Dem det! De er i Virkeligheden altfor munke-ensom og fortjener at staa i stærkere Kontakt med Deres Publikum. De har jo mange og udsøgte Beundrere. De har nu her benyttet Lejligheden til at række Dem en Buket ind ad Vinduet og gad vide om der er en eneste, der misunder Dem den – det skulde da være – Louis Levy.Hjærtelig Hilsen!Deres hengivne Jeppe Aakjær.At ikke Lemvig nu laver en Banket for Dem! Dumme og sippede lille By!Om forfatterneAnette Kjær (f. 1966) er konservatorieuddannet klassisk sanger, uddannet organist og har læst idéhistorie på Aarhus Universitet. Har arbejdet på bl.a. Den Jyske Opera og som gæstelærer på div. højskoler. Siden 1994 freelance foredragsholder med emner om bl.a. Jeppe Aakjær og Thøger Larsen. Er desuden organist ved to kirker i Himmerland. Har udgivet to CD'er med sange fra Højskolesangbogen og skrevet artikler til Sanghåndbogen.Knud Kramshøj (f. 1939) er cand.mag. i dansk og engelsk. Ansat 1968 ved Skive Gymnasium. Studielektor 1977. Pensioneret 2006. Har leveret bidrag til aviser og tidsskrifter, bl.a. Kritik. Af større værker kan nævnes Den lange middelalder (1992), teksterne til korværket Babel (1993) og De fire elementer (2000) samt digtsamlingerne Levedage (2012) og Elementarier (2017). Bearbejdelser af Jeppe Aakjærs dramatiske værker og en dramatisering af Aakjærs roman På Aftægt gav ham Aakjærprisen i 2017.
19 illustrerede digte, der handler om alt fra alfabetet og sprogets magi til vægtløse damer. En pige forvandler sig til en blomst, hunde spiller fodbold i hemmelighed, høns lægger kul, cykler er med i drømme og meget mere."Drømmecykler og fodboldhunde" er en finurligt og fantasifuldt fortællende digtsamling, og er Carsten René Nielsens første bog for børn. Carsten René Nielsen har tidligere udgivet udgivet 10 roste digtsamlinger, bl.a. "Cirkler" (1998), "Husundersøgelser" (2008) og senest "Enogfyrre ting" (2017). Han modtog som den første Michael Strunge-prisen i 1989, og i 1999 fik han Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. Hans digte er oversat til amerikansk og italiensk. Mette Marcussen er uddannet fra Danmarks Designskole i 1998, hun debuterede året efter, og siden har billedbøgerne været hendes primære og særlige interesse- og arbejdsfelt. Hun arbejder i et legende og frit fabulerende rum, hvori hun udvikler sine illustrationer. Hun har tidligere illustreret børnebøger af Naja Marie Aidt, Martin Glaz Serup og Kåre Bluitgen.
På råbeafstand af marxismen analyserer et teorihistorisk forløb fra sidst i 1960’erne og frem til i dag inden for vestlig filosofi, politisk tænkning og kulturstudier. Et forløb kendetegnet ved en afsked med marxismen og med det revolutionære projekt, marxismen kan siges at være udtryk for. En opgivelse af en kritik af kapitalismen. Et forløb, hvor en vigtig selvkritik – den nødvendige analyse af klassekampens genkomst, forvandling og omslag i den anden halvdel af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne – hurtigt afløses af en opgivelse af det revolutionære projekt. Bevægelsen fra revolutionær selvkritik til opgivelse af marxismen og afsked med en analyse af kapitalismen er anliggendet for bogens tekster. Det er et forløb, der går fra revolutionært opbrud og den nødvendige udvidelse af marxismens historiske analyse til afsked med en sammenhængende systemkritik til fordel for en overdreven tiltro til økonomiens selvstyre.Bogen er tænkt som et bidrag til en genaktivering af marxismen og dens kritiske analyse (og afvikling) af det kapitalistiske samfund. At være ‘på råbeafstand af marxismen’ er at forsøge at ryste den fortrolighed, som kapitalismen antog i perioden, efter at den vestlige marxisme selvkritisk så nærmere på den historiske materialismes klassekategorier og historiefilosofi.
Det er snart sommerferie, og Lasse-Leifs forældre skal beslutte, hvor familien skal hen. Der er mange muligheder, og det er svært at vælge. Skal det være en charterrejse til Thailand? Eller hvad med en vandretur i de norske bjerge? Mor siger, det var meget nemmere i gamle dage. Dengang valgte man slet ikke noget. Man tog bare på campingtur ved Vesterhavet hvert eneste år, badede i havet, lavede sandslotte og spiste is. Det regnede aldrig, og HVIS det gjorde, spillede man Ludo og hyggede sig sammen hele dagen. ”Det er da det, vi skal!” siger forældrene i kor. Og det er lige præcis sådan, Lasse-Leifs sommerferie bliver … i hvert fald næsten.”Lasse-Leif – Ferie som i firserne” er en sjov oplæsningsbog i 12 kapitler med masser af illustrationer. Den kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien, og der er dømt både hygge- og grinegaranti.Læs også de mange billedbøger i serien om Lasse-Leif.
Xander er en helt almindelig dreng på 13 år, der hellere vil læse tegneserier end bøje tyske verber i 7. klasse på Tvegaardskolen. Han er lun på Jeanne fra parallelklassen, der virker mere interesseret i den nye dreng, Georg. Han kigger til gengæld mere efter Sigrid, der er Jeannes bedste veninde. Midt i det hele nødlander de tidsrejsende tvillinger, Robert og Tammie, på skolen, i en defekt tidsmaskine. De er fra år 2155 og har en hidsig Timecop i hælene. Snart er de alle hvirvlet ind i alletiders største eventyr, hvor hele universets fremtid og fortid er på spil. Kan de nå at redde jorden fra undergang? Tidsmaskinen er første bind i serien om Rummets Detektiver. LIX-tal: 29 • Niveau: Let • Læs selv fra ca. 11 år. Følg serien på www.rummetsdetektiver.dk Om forfatterne Tvillingerne Søren & Morten Ellemose (f. 1972) har skrevet mere end 30 bøger.
Genudgivelse af bind 1-4 i den spændende serie, “Den Grå Safir”, nu samlet i én bog.Lix 9. Indbundet som hardback.
Ludvig Holberg (1684-1754) var digter, dramatiker, historiker og filosof. En klart tænkende og talende rationalist, og en mand med en mission om at ruske op i indgroede vaneforestillinger til fordel for sund fornuft og selvstændig stillingtagen. Men det seriøse projekt er konstant båret af en boblende humor. Holberg havde et klart blik for det komiske i den verden han beskrev. Det er komedierne man kender i dag. Men det er synd, for Holbergs umådeligt store forfatterskab spænder vidt: skønlitteratur og faglitteratur, poesi og prosa, lærdom og morskab, på dansk og på latin. Og selv blandt komedierne er der mange glemte skatte. Holberg · Et udvalg præsenterer en lang række højdepunkter fra den store holbergudgave Holberg · Ludvig Holbergs hovedværker 1-22, der nåede sin afslutning i efteråret. I udvalget er der lagt vægt på at give et alsidigt indblik i Holbergs tankeverden og hans litterære spændvidde. Her er uddrag af alt fra kendte klassikere som Jeppe på Bjerget og Erasmus Montanus over øjenåbnere som Zille Hansdatters forsvarsskrift for kvindekønnet til upåagtede guldkorn som de latinske epigrammer.
Skrædderkaninerne Zig og Zag har travlt. De har arbejdet alt for meget, alt for længe. Da de endelig er færdige hører de en lyd. Er der nogen, der kalder på dem? Eller er det en sang? Draget af lyden går de ind i Papirskoven, hvor de møder mange forskellige træer. Men hvad er det med de træer? Når skrædderkaninerne spørger dem, svarer de slet ikke. Træerne har åbenbart en hemmelighed ... I fortællingen møder vi birketræerne, grantræet, lærketræet, kastanjetræet, poplerne, blodbøgen, det grønne bøgetræ, lindetræet, lønnen, piletræet, asketræet og egetræet. Til sidst forstår de fortravlede kaniner, at træerne kan hjælpe dem til at finde den indre ro. Billedbogen henvender sig primært til børn i alderen 3-6 år og deres voksne.
"Min bedstefar hedder Kaj og min bedstemor hedder Gerda. Jeg besøger dem tit. Min bedstefar har 123 forskellige blomster i sin udestue og han kan alle 123 navne udenad. På latin. Mig kalder han Stump."Stump har stribevis af gode stunder hos sin bedstefar og bedstemor, med blomster, puslespil, kryds-og-tværs og kærlighed. En dag opdager Stump, at bedstefar er begyndt at tabe ord; helt bogstaveligt drysser de efter ham og han kan ikke mere huske, hvad forskellige ting hedder. Bedstemor opdager det først den nat, han er gået ud i snevejr, og ordene ligger og lyser i sneen. Men hun kan sine tricks og sammen med Stump lykkes det hende at få tilrettelagt en stribe gode stunder for bedstefar.En smuk og ærlig billedbog, der vil hjælpe børn med at forstå, hvad der sker, når nogen bliver ramt af demens eller alzheimers. Bogen er blevet til i samarbejde med Erindringscenter Bornholm og indeholder et efterord til den voksne læser, skrevet af Ove Dahl, historiker og leder af Dansk Center for Reminiscens – om hvordan man bl.a. ved hjælp af genstande kan etablere et meningsfuldt samvær, selv i fremskredne stadier af sygdommen.”Lille, gribende, fortælling” Carsten G. Johansen, Helse”Det er nogle år, siden jeg har læst H. C. Andersens Snedronningen, men jeg mindes, at jeg som barn syntes, det var uhyggeligt, hvordan Kaj kunne forandre sig så drastisk, og hvor modig og stærk Gerda var i sin vedholdende kærlighed. Symbolikken passer rigtigt fint i denne bog, der mest af alt handler om kærligheden og livets foranderlighed”Katrine Colmorn, Litteratursiden.dk”Det kan ikke gøres smukkere” ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Steffen Larsen, Politiken
Anna elsker sin vildhest Ponyhjerte og holder meget af at mødes med den i skoven. Men Anna må holde sin pony hemmelig for alle, og det er hun ofte rigtig træt af. En dag hvor Anna er på besøg på Højby Hovedgård for at lave skolearbejde, møder hun islænderen Elver. Elver er en fantastisk hest, og de to får hurtigt et helt særligt forhold efter en tur i skoven. Elver flytter i pleje hos Anna på orkidegården, men hvordan har Ponyhjerte det med, at der nu er en ny pony i Annas liv?Ponyhjerte – En vildhest i skolegården er syvende bind om Anna og hendes vildhest, Ponyhjerte. Bøgerne er skrevet af Usch Luhn, der skriver filmmanuskripter og børnebøger. De søde illustrationer er tegnet af Franziska Harvey, der som freelanceillustrator har illustreret en række børnebøger.
Dette er historien om en ener.Det er historien om et stort talent.Om at gribe chancen.Om at gå sent i seng og stå tidligt op.Det er en historie om loyalitet og venskab.Om hits og succes.Det er historien om en revolution i dansk rap.Det er historien om Gilli.Lix: 20Bogen tilhører serien Unge danske rappere.
Spændende serie fagbøger til begynderlæsningen af Per Østergaard. Tæt på- serien består af lette bøger, hvor det faglige indhold er tilpasset børn på 6-8 år. Ideel til den allerførste læsning. Forfatter: Per Østergaard. Lix: 9. Lettal: 16. Serien er indbundet som hardback. Gratis opgaver til serien kan downloades på www.elysion under hver enkelt titel.
En vits på vers, det er et epigram. Men Holbergs epigrammer viser, at det kan være meget mere end det. Her er satiriske miniportrætter, pikante ordspil, moralske opsange, litterære parodier og meget andet. Epigrammerne var en mulighed for at samle temaer og pointer fra hele forfatterskabet i koncentreret og spidsvinklet form.Holberg skrev sine epigrammer på latin. En komplet oversættelse er ikke lavet siden 1863, og siden da er der kun kommet få og små udvalg. Men her præsenteres det hidtil mest omfattende udvalg på næsten 800 epigrammer i Peter Zeebergs levende nyoversættelse.
Demosthenes var antikkens største taler. Blandt hans mest berømte taler er dem, han som politiker holdt i årene efter 350 f.v.t., hvor han opildnede athenæerne til kamp mod kong Filip af Makedonien, Alexander den Stores far. Disse ‘filippiske’ taler udgives nu for første gang samlet på dansk.Teksterne er en enestående kilde til at forstå demokraternes tankegang og sindelag. Men talerne er ikke lette at fordøje, og Demosthenes stillede store krav til sine tilhørere. Med overvældende retorik fordrede han evnen til at forstå og vurdere komplicerede sagsforhold – og han krævede, at tilhørerne var villige til at handle i praksis.Demosthenes’ filippiske taler – Hagl over Hellas giver en indføring til Grækenlands historie i Demosthenes’ levetid. Den fortæller historien om demokratiets sejhed i Athen og giver bystatens svar på, hvordan verden skal indrettes.
Hendes hjerte bankede vildt.Fra havbundens sand steg hundredvis af fisk op.Det var, som om et forhæng blev trukket til side.Og det, hun nu så, tog pusten fra hende.Foran hende lå en hel ruinby.Alea er en havpige! Endelig ved hun, hvorfor hun altid har følt sig anderledes. Men hvad skete der for elleve år siden med hendes mor? Og hvorfor virker hele undervandsverdenen, som om den er uddød? Alea kan da umuligt være det sidste havmenneske i verden...Sammen med den øvrige besætning på skibet Crucis begiver hun sig af sted til den gådefulde Loch Ness. Det er dog ikke kun Alea, der håber at finde svar i søen. Også Lennox spørger sig selv, om han er et havmenneske. Er det mon derfor, de to føler sig så tiltrukket af hinanden på magisk vis.Andet bind i den store havpige-saga af bestsellerforfatteren Tanya Stewner.
Vores sprog er fyldt med underlige udtryk, som de voksne går og siger hele tiden. Nu kan du endelig blive klogere på, hvad mor egentlig mener, når hun for eksempel siger, at far "trækker torsk i land".I denne bog får du nemlig hele 25 af de mest kendte talemåder i det danske sprog - og forhåbentlig får du "blod på tanden" efter mere ...Go’ fornøjelse!
Bavnelandet ruster sig til krig. Mørke kræfter trænger frem i Skoven. Mod nord gør klokkemagerne et sidste, desperat forsøg på at forhandle fred med skyggerne.Imens klokkemageren Myrhat kæmper for at nå hjem til Tågeskansen, sniger håbløsheden sig ind på Sigurd. Vil han nogensinde finde sin søster? Og hvis han gør, hvad så? Intet kan nogensinde blive det samme igen. Men dybt inde i Skoven møder han skyggen Oresme. Og hun vender op og ned på alt, hvad han troede, han vidste om skyggerne. "Kom," siger skyggen, og hendes stemme er is og ulm. Han synker."Jeg ..." "Kom," siger hun igen, blidere. Han kan ikke få øjnene fra hendes, de er lysegrå som tynde flager af flint, der gennemskinnes af solen, og de borer sig ind i hans, ind i ham. Varme skyller ind over ham, og han får lyst til at gøre, som hun siger. Han tager hendes hånd og følger efter hende, væk fra lejren, dybere ind i Skoven. Elaras Trøst er andet bind i fantasy-trilogien De Tre Tyste. Første bind hedder Beskytteren. Om Beskytteren:"Virkelig lækker fantasy." Bibliotekattens Bøger"Solidt plot i et fuldbyrdet, forunderligt og middelalderligt univers." Viola Frøjk, Fyens Stiftstidende "Forfatteren har noget på hjerte. " Damien Arguimbeau, Weekendavisen."Velskrevet dansk fantasy ... En helstøbt bog. " Helle Perrier, Himmelskibet"Originalt plot fyldt med twists" Læsehest med fantasy
Da den italienske forfatter Francesco Petrarca i 1345 opdagede en samling glemte breve af den romerske retoriker Cicero, fandt han ikke kun en åndsfælle. Han fandt et kulturelt ideal - og banede vejen for renæssancen og humanismen. I de næste århundreder bredte antikkens sprog og tankegods sig på tværs af Europa gennem et netværk af humanister, der udvekslede viden på fællessproget latin. Antikkens veje til renæssancens Danmark fortæller historien om, hvordan genopdagelsen af den græske og romerske kultur nåede til Danmark og her fandt sit helt eget udtryk. Otte renæssancemænd kommer til orde, og vi møder foruden Petrarca blandt andre også den store humanist Erasmus af Rotterdam, den danske professor Erasmus Lætus, der skrev digte på latin, og kong Christian IV, der udsmykkede Frederiksborg Slot efter antikke idealer. Alle trak de på antikken som forbillede for at kunne opfylde deres egne personlige ambitioner og sætte Danmark på verdenskortet. For i renæssancen var antikken en kulturel ressource, der grundlæggende forandrede vores opfattelse af tro, kultur og samfund.
Mørk og romantisk Y/A-fantasy, der er umulig at lægge fra sig. Juvelen er stedet, hvor de rige og magtfulde bor. Juvelen er lig med skønhed, ufattelig rigdom og fornemme familier. Men for piger som Violet er Juvelen lig med et liv i trældom. Violet er født i Marsken, hvor de fattigste familier bor. Siden hun var en ung pige, er hun blevet trænet til en fremtid som rugemor for adlen. For der er kun én ting, der er vigtigere end rigdom i Juvelen – og det er afkom. Violet bliver solgt på auktion til Hertuginden af Søen og lærer hurtigt om de brutale sandheder, der ligger bag Juvelens glitrende facade: grusomheder, intriger og vold. Violet må forsøge at navigere i sin nye tilværelse uden at miste livet, men det bliver bestemt ikke nemmere, da Violet møder den smukke Ash, der er hyret til at være ledsager for hertugindens niece. Den forbudte kærlighed, der blusser op imellem de to, gør en kort stund livet bag Juvelens mure en anelse lettere at bære, men snart får det konsekvenser, som ingen af dem havde forudset … Juvelen er første bind i triliogien om Violet og Ash. Om forfatteren: Amy Ewing er forfatter til bestsellertrilogien om Violets kamp for at overleve i Juvelen. Hun er født i Boston, men flyttede til New York for at studere teater og litteratur for børn og unge. I dag bor hun i Harlem og er en del af et meget aktivt fællesskab af forfattere, der skriver young adult-romaner.
Juliet Young skriver altid breve til sin mor, som arbejder som international fotograf. Selv efter morens død bliver Juliet ved med at skrive breve til hende – breve, som hun lægger på morens grav. Det er den eneste måde, Juliet kan håndtere sorgen på.Declan Murphy er ikke en fyr, man har lyst til at rende ind i. Mens han afsoner sin straf med samfundstjeneste på den lokale kirkegård, forsøger han at slippe væk fra de dæmoner, der præger hans fortid.En dag læser Declan et efterladt brev på en grav. Han kan ikke få brevet ud af sit hoved – og ender med at skrive tilbage. Efter kort tid begynder han at dele sit liv og sin smerte med en fuldstændig fremmed.Men hverken Juliet eller Declan er klar over, at de faktisk kender hinanden, og da hverdagslivet i skolen kolliderer med deres hemmelige brevskriveri, opstår der problemer, der gør, at sandheden måske vil skille dem ad.Brigid KemmererAmerikanske Brigid Kemmerer er forfatter til en række ungdomsbøgerr og har været nomineret for flere af sine bøger. Hun bor i Annapolis, Maryland med sin mand og børn.
Efter 7 bind komedier tager storværket Holberg • Ludvig Holbergs hovedværker 1-22 nu fat på faglitteraturen. Holberg følte sig først og fremmest som historiker, og som eksempel præsenterer vi i tre bind et fyldigt uddrag af det absolutte hovedværk, den over 2500 sider lange Danmarks riges historie. I dette første bind skildres Christian 4.s regeringstid. Kongen selv står i centrum med sine mange krige og sit omtumlede kærlighedsliv. Men vi hører blandt meget andet også om koloniseringen af Grønland og de store opdagelsesrejsende Ove Gjedde og Jens Munk. Bindet indledes med Holbergs egne overvejelser om hvordan et historisk værk skal skrives.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.