Narrative temaer: Sociale forhold

Charles Dickens’ roman 'Oliver Twist' fra 1838 er en af engelsk litteraturs absolut mest berømte værker. Den er en letlæst og medrivende tåreperser om den forældreløse dreng Olivers grumme skæbne i Londons underverden af ludere og lommetyve. Men den er samtidig et rasende sarkastisk opgør med det herskende samfundssyn i 1800-tallets England, hvor en ny og særdeles kynisk sociallov netop var blevet indført. Ved siden af den gode og renhjertede Oliver og den onde leder af lommetyvebanden Fagin møder vi et hav af farverige bipersoner, som både vækker latter og tårer, og det er gennem alle disse menneskeskildringer, Dickens’ roman først og fremmest lever.

Chinonso, en ung fjerkræavler, forelsker sig i en kvinde, Ndali, som han en aften redder fra selvmord på en af broerne over byens flod. Hun er fra en velstående familie. Han er i deres øjne fattig og udannet. Han sælger derfor alt, hvad han ejer, for at købe sig vej til et universitet på Cypern. Men da han når frem, opdager han, at ikke alle spiller et ærligt spil i den store industri med at skaffe mennesker vej til et bedre liv. Og der bliver længere og længere tilbage til hans elskede Ndali og hans hjemby. Den Man Booker shortlistede Chigozie Obioma har skrevet et hjertegribende drama om kærlighed og den lemfældige omgang med menneskeskæbner i immigrationsstrømmen fra Afrika mod Europa - med undertoner af Homers Odyssé og afrikansk mytologi.

Jeppe Aakjærs barske roman "Vredens børn" om den 10-årige Per, der vokser op på landet i begyndelsen af det 20. århundrede. Selv om Per blot er et barn, er hans tilværelse hård og slidsom. Han går ikke i skole eller lever noget, der bare minder om et børneliv. I stedet arbejder Per som vogterdreng. Da Per bliver voksen, beslutter han sig for at samle landarbejderne, men det skal hurtigt vise sig at være sværere end som så... idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Det er en vigtig dag for Yang Fei, for han er død, og det er hans første dag i døden. Han skal kremeres kl. 9.00, men han mangler penge til en begravelsesplads, og han må derfor vandre formålsløst rundt i efterlivet. I løbet af de næste syv dage ser Yang Fei tilbage på sit 41-årige liv, efterhånden som han møder de sjæle, han tidligere har mistet. Det er blevet til et begivenhedsrigt liv – levet i ubemærkethed. Sådan som det er tilfældet med så mange andre levede liv. Fra sin plads i efterlivet er den døde i en unik position til at betragte det moderne Kinas mange ofre. Men der hersker også et håb blandt de døde. Forventningen om bedre liv, der skal leves i fremtiden. Det er en barsk og melankolsk bog, Yu Hua har skrevet. Den er på en gang vidt skuende og samfundskritisk, men samtidig poetisk og livsbekræftende. ’Den syvende dag’ cementerer Yu Huas position som en af de allervigtigste litterære stemmer i Kina.

Anna drikker. Et lille glas for at fejre, at solen skinner, eller et glas når dagene er grå. Men helt ærligt, hvem gør ikke det? Det gør hende vel ikke til alkoholiker?Hun drømmer om at skrive en krimi, der kan sælges i pallevis i Bilka, men der kommer ikke rigtig noget ned på papiret. Den ene dag går over i den anden, og da hendes søn dropper ud af gymnasiet og flytter til New Zealand, ramler hendes tilværelse. Anna sidder alene tilbage i huset på Frederiksberg og føler sig som et ligegyldigt stykke biologisk affald, som livet har smidt af traileren på vej til genbrugsstationen. Det eneste, der gør livet tåleligt, er faktisk boksen med hvidvin – indtil en gråsort kat og en mand ved navn Gorm pludselig dukker op ud af det blå.Lone Hørslev går i sin nye roman tæt på den hvidvinspimpende, småsnaldrede og selvmedlidende 47- årige forfatter Anna. En gribende historie om en kvindes længsel efter en sammenhængende fortælling og hendes flugt fra sin egen kvælende ensomhed, fortalt med vanlig hørslevsk humor og poetisk bid.

Jeg har prøvet at passe ind, har konstant skiftet form, så jeg ikke slog mig på en verden, der er indrettet i kasser. Men det er slut nu, det er ikke nok at passe ind. Nu er det tid til at høre til, at skabe noget nyt; et hjerteland, forbundet af værdier, der lader os være det, vi er født til at være: mennesker, vidunderligt komplekse mennesker.Sådan starter Tekster om hjem, der er forfatterens debut. Moussa Mchangama er aktivist og debattør, og har gennem flere år været en vigtig stemme i den danske samtale om familieskab og racisme. I bogen reflekterer forfatteren over sit eget ophav med en mor i Kirke Hyllinge og en far på Comorerne. For hvad gør det ved et barn at blive forladt af en forælder? Og hvordan vokser man op og bliver sig selv sammen med savnet?Mchangama reflekterer i bittersøde, nostalgiske, skarpe og længselsfulde tekster om tilhørsforhold og barndom, inklusion og eksklusion og de samfundsordnende mekanismer, Moussa Mchangama kalder på forandring af.

Genly Ai er rejst til planeten Vinter, et isdækket og ukendt sted, hvor beboerne selv kan vælge og ændre deres køn, som de vil. Hans mål er at fremme Vinters inklusion i Ekumen, en voksende intergalaktisk civilisation. I Vinters ene kongerige møder han modstand, mens han i planetens andet kongerige møder en tilsyneladende venligtsindet regering, der dog snart får sendt ham i fangelejr. Missionen bliver livsfarlig, og for at nå sit mål må Ai overvinde kløften mellem sit eget verdenssyn og den fuldstændig anderledes virkelighed og kultur, der møder ham på Vinter."Mørkets venstre hånd" af Ursula K. Le Guin er et hovedværk inden for science fiction-genren og en aktuel roman om kultursammenstød og flydende identiteter. Romanen er nyoversat af Siri Ranva Hjelm Jacobsen og er med efterord af Olga Ravn.

Varm historisk roman om den tid, da kvinder sloges for retten til at være med til at bestemme.1913. Bryggeriarbejderen Dagmar bor på Vesterbro med sin mand, der er slagter i Kødbyen. Hun har altid drømt om at blive mor, men det er ikke lykkes. En tidlig morgen finder hun et nyfødt hittebarn i baggården, og selv om hun er i tvivl om, om det er det rette at gøre, sætter hun alt ind på at beholde den lille pige, på trods af de nævenyttige nabokoner og politiet, der snuser rundt i kvarteret. Dagmar får hjælp af sin gode, kloge veninde Anna, der er lærerinde på Vesterbro og gift med en moderne og progressiv journalist. Hun ved alt om børns barske vilkår på Vesterbro, og hun er dybt engageret i den bevægelse, der kæmper for kvinders stemmeret. Bevægelsen er stærk, men også fuld af modsætninger og konflikter. Gertrud Tinning har skrevet en selvstændig fortsættelse til sin historiske roman En uretfærdig tid, der fortalte om de unge kvinder Anna og Dagmar og deres faglige kamp for at organisere Danmarks første kvindestrejke på Rubens klædefabrik. Nu er de modne, erfarne kvinder, der kæmper for at være med til at bestemme. Og for at beholde et lille barn.

"Knivskarp, højaktuel og vigtig." Observer om Natasha Browns "Samling".Bliv voksen midt i finanskrisen. Vær flink i fjendske omgivelser. Gå på universitetet. Få en uddannelse. Få et job. Gør alt det rigtige. Køb en lejlighed. Køb kunst. Køb en form for lykke. Men vigtigst af alt: Duk hovedet. Vær stille. Og fortsæt.Fortælleren i "Samling" er en ung sort britisk kvinde. Hun forbereder sig på at skulle til en fornem havefest hos sin kærestes velhavende forældre. Samtidig reflekterer hun over, hvem hun egentlig er. Denne samling af alt det rigtige. Jo tættere på festen kommer, og jo mere fremtiden banker på døren, jo sværere er det for hende at undvige spørgsmålet om, hvorvidt det er på tide at rive alt fra hinanden."Samling" er en fortælling om de historier, vi lever med – dem om race og klasse, tryghed og frihed, vindere og tabere. Og det er historien om en kvinde, der vover at tage kontrol over sin egen historie, også selvom det kan koste hende livet.

Den franske og frigjorte Mathilde sig i den marokkanske mand Amine, der kæmper i den franske hær under 2. Verdenskrig. Efter befrielsen genforenes de og flytter til Marokko, hvor Amine har arvet et stykke jord af sin far. Genforeningen er først ren ekstase, men snart viser skyggesiderne sig; Amine har forandret sig drastisk i løbet af krigen, jorden er ufrugtbar og livet i Marokko fattigt og fuldstændig anderledes end i Frankrig. I en episk fortælling beretter Slimani om Mathilde og Amines liv i Marokko i en tid præget af kolonialisme og spændinger frem til kampen for uafhængighed i 1956. Det er en roman om kultursammenstød og undertrykkelse, om forelskelse og ulykke, om at være en fremmed i sit land og kæmpe for sin frihed. De andres land er en slægtsfortælling baseret på Leïla Slimanis egen familiehistorie.

Endnu en ung dansker er flyttet til Etah i Nordvestgrønland. Han kan ikke sproget, kender ikke koderne. I sin udlejer får han en ven, som introducerer ham til byens elastiske fællesskaber af fastgroede tilflyttere, flyfriske turister, guides og lokale. Han kan lide den stille orden i byen, så da en dansk entreprenør tilbyder at skaffe ham et job som skorstensfejer, slår han til. Først for sent går det op for ham, at han har allieret sig med den forkerte dansker.ANDRE HUNDE er en arktisk arbejderroman om radikalisering, magt og modmagt, om forelskelse og pludselig paranoia – og om slædehunde, der bliver fundet dræbt og skamferet langs hele vestkysten.

En skarp fortælling om, hvordan magt kan påvirke et menneske, og om, hvordan opfattelsen af psykisk sygdom i høj grad afhænger af øjet, der ser.To forelskede kvinder, en selvmordsepidemi på et sindssygehospital, en kælder fuld af ondskab.En sommerdag i 1929 ankommer psykiater Hannah Neumann fra Wien til Sølund Nervesanatorium i Sønderjylland. En selvmordsepidemi har i et stykke tid hærget blandt de yngre kvindelige patienter, og Hannah skal forsøge at komme den til livs.Hannah har i Wien arbejdet sammen med Freud, og hun praktiserer ligesom ham den moderne psykoanalyse, som er baseret på samtale med de psykisk syge. Denne metode falder ikke i lige god jord blandt de andre psykiatere på stedet.På Sølund skal Hannah arbejde sammen med den unge, ambitiøse og lærenemme sygeplejerske Dagmar, og de lange intense arbejdsdage fører snart til, at de to kvinder indleder et hemmeligt kærlighedsforhold. På tredje forplejningsklasse sidder den store, stumme patient, der kaldes Hesten. Hun hører stemmer og får syner om den ondskab, der trives på Sølund.Hannah og Dagmar arbejder koncentreret på at forhindre flere selvmord. Et psykologisk detektivarbejde går i gang, men trods den store indsats går der ikke længe, før endnu en ung kvinde går i søen og drukner sig i fuldmånens skær.Om forfatteren:Anne-Sophie Lunding-Sørensen (f. 1969) er cand.mag. i film- og medievidenskab og arbejdede med kommunikation og ledelse, inden hun i 2010 debuterede med romanen Lette rejsende. I 2014 udkom hendes anden roman, Fald.Hun har desuden skrevet trilogien Happy ending (2016), Happy family (2018) og Happy Hour (2019) om den svært overvægtige antiheltinde Elvira Gregersen.

Punktromanen Pynt er et portræt af en ung skuespillerinde med spiseforstyrrelser, der bliver indlagt på psykiatrisk afdeling. Handlingen kredser bl.a. om hendes forhold til en elsket, autistisk bror, en excentrisk og bindevævssygdomsramt værge og den mystiske, tatoverede Alfrida.

For første gang på dansk præsenteres en selvhjælpsbog, der med afsæt i tilknytningsteorien giver læseren redskaber til at arbejde med spiseforstyrrelser og træningsafhængighedDen traditionelle behandling af spiseforstyrrelser og træningsafhængighed har ofte fokus på regulering af maden, vægten og træningen. Men lidelserne kan være en måde at håndtere livet på, hvor kroppen bliver gidsel i forsøget på at komme væk fra følelsesmæssig smerte. Denne bog kan vise dig en vej ud af smerten og frem mod et friere og rigere liv.Har du eksempelvis tidligt i livet erfaret, at andre mennesker gør dig usikker og forvirret? Har du ikke lært at trøste og berolige dig selv, men skullet tage dig af de voksnes bekymringer og trivsel? Har du været nødt til at finde en strategi, hvor du kunne finde den tryghed, som du ikke har fået i dine tidlige nære relationer? Med kroppen som gidsel giver dig råd og vejledning til at komme ud af spiseforstyrrelsen eller træningsafhængigheden. Trin for trin får du en omsorgsfuld gennemgang af symptomer, forklaringer og redskaber.Som forælder står du mange gange alene og kan registrere at noget er galt, men hvordan tager du fat om problemet og hvad skal du gøre for at hjælpe dit barn. Gennem bogen får du hjælp til at forstå dit barn, og vejledning til at støtte helingen. Behandlere vil kunne finde redskaber til at arbejde tilknytningsbaseret.Bogens ene forfatter Mia Beck Lichtenstein er psykolog, ph.d. og forsker. Igennem 20 år har hun arbejdet med spiseforstyrrelser og træningsafhængighed og den psykiske smerte og længsel bag lidelserne. Mia har som fagperson deltaget i TV udsendelser om emnet, bl.a. indenfor sportens verden.Sammen med to tidligere klienter, Hanne og Cecilie, beskriver Mia en behandlingstilgang, der sætter fokus på de tidlige tilknytningserfaringer. Forfatterne deler, rørende og personligt, deres erfaringer med hungeren efter nærende relationer, livet med smerten, og vejen ud af kropsfængslet gennem trygge relationer.--For nogle er det behov, som spiseforstyrrelsen dækker over, en dyb længsel efter at være forbundet til andre mennesker. En længsel efter at blive værdsat og elsket. Maden og træningen udfylder her et tomrum, hvor nære, tætte og trygge relationer skulle have været. Denne bog er den første af sin slags, fordi den går i dybden med, hvordan utryghed og mangel på omsorg i barndoms - hjemmet kan lægge kimen til en spiseforstyrrelse. - Anne Gaardmand & Morten Elsøe, MadroInstituttet---Privatpraktiserende psykolog Karin G. Rasmussen skriver om Med kroppen som gidsel: "Der har været megen 'berøringsangst' hos fagpersoner og i den offentlige debat de seneste mange år i forhold til at se på forældrenes rolle og ansvar ('skyld' og 'svigt') i udviklingen af psykiske forstyrrelser eller lidelser hos deres børn. Man har selvfølgelig ikke villet ende i 'Mor er roden til alt ondt'-grøften, men det har så betydet, at rigtig meget er blevet gjort til et spørgsmål om genetik og kemi, mens tilknytningens betydning er blevet negligeret."

En tidlig morgen i New Dehli rammer en Mercedes kantstenen i høj fart, og på et splitsekund er fem uskyldige mennesker døde. Bilen tilhører en stenrig mand, og da støvet efter ulykken har lagt sig, er han forsvundet. Tilbage står Ajay, en chokeret tjener.Lasternes tid er en stor episk fortælling, hvor handlingen er drevet frem af den rigdom, korruption og vold, der kendetegner den berygtede indiske Wadia-familie - elsket af nogle, foragtet af andre og frygtet af alle.Vi er i Indien, hvor penge, overflod og magt betyder alt, og familiebånd er lige så kvælende, som de er beskyttende.Om forfatteren:Deepti Kapoor er født i Moradabad, Uttar Pradesh, og voksede op i Bombay, Bahrain og Dehradun. I 1997 begyndte hun at studere journalistik ved Universitetet i Delhi og tog derefter en master i socialpsykologi. Hun bor i Goa. Lasternes tid er hendes anden roman.

I en nær, dystopisk fremtid i Reykjavik afgør en empatitest, hvem der regnes som fuldbyrdede medlemmer af samfundet – hvem der får 'mærket' – og hvem der dømmes til at leve som marginaliserede outsidere. "Mærket" er en urovækkende fremtidsdystopi om AI, overvågning og sikkerhedssystemer, der får fatal indflydelse på menneskers skæbner.Empatitesten er en revolutionerende social teknologi, der kan bedømme en testtagers tendens til fx empati og amoral adfærd. Hvis man dumper testen, tilbydes et helt arsenal af behandlingsformer og ressourcer. Et særligt tilpasset forløb med medikation og terapi sættes i søen – og forløbet følges nøje, så al anti-social adfærd identificeres.Testen gives gratis, og dem der har bestået kan få ’mærket’. Tjenestemænd og politikere skal mærkes. Og et tiltagende antal virksomheder bliver ’empati-certificerede’, ligesom beboelsesforeninger nægter adgang for umærkede personer.Island bliver opdelt i to lejre: Dem der ønsker et langt trykkere samfund, og dem der ønsker et retfærdigt samfund - med andre ord, empatitestens tilhængere og modstandere. Og med kort varsel skal en national folkeafstemning afgøre, om testen skal gøres obligatorisk, om alle i fremtiden skal igennem testen og mærkes."Mærket" er fortalt fra fire vidt forskellige positioner i samfundet. Vi følger Vetur, en empatilærer i folkeskolen, der flygter til et mærket fællesskab efter at være blevet stalket af sin ekskæreste der ikke bestod testen. Eyja, der bliver fyret fra sit job i Islands største investeringsfirma, fordi hun ikke bestod den. Og så er der Olafur Tandri, som er medlem af den islandske psykologforening og som presser på for at få afstemningen igennem. Og endelig er der Tristan: En ung mand der kæmper med næb og klør for ikke at blive testet. Men hvorfor?

Skønne verden, hvor er du. En bog af en af vor tids store forfattere, Sally Rooney, samme litterære stemme bag “Samtaler med venner”. Skønne verden, hvor er du er tredje bog af Sally Rooney som udkommer d. 7. September. Bogen udgives af forlaget Gutkind med hæftet indbinding.Skønne verden, hvor er du, tager os gennem en rørende fortælling af det unge liv, kærligheden og jagten efter lykke.Et sammentræf som kunne være starten på en kærlighedshistorie. En forfatter ved navn Alice, møder tilfældigvis en mand ved navn Felix. Han er en lagermedarbejder, og hun finder stor interesse i ham. Hun tilbyder ham at rejse til Rom med hende. I mellemtiden er der i Dublin en af Alices bedste veninder, Eileen, som har været gennem et kærestebrud. Hun prøver at finde ro i hjertet og ender med at finde en gammel flirt ved navn Simon. Det er en ven, som hun har kendt, siden hun var helt lille. Det unge liv varer dog ikke for evigt, Alice, Felix, Eileen og Simon, der kan mærke voksenlivet er ved at nærme sig. Det er snart slut med ungdomslivets bekymringsfrie tilværelse, og verden er ved at forandres for dem alle. De har alle en flirt kørende med deres partnere, de finder sammen og går fra hinanden konstant, har sex og bekymrer sig over, hvad den betyder for dem og deres forhold. De tænker over deres venskaber, og hvordan de lever deres liv. Har de, hvad der skal til for at finde lykken i deres eget liv? Og hvad kræver det af dem?

Over en periode på fem år mister Jesmyn Ward fem unge mænd, der står hende nær, inklusive sin egen bror. De dør af overdosis, selvmord, skuddrab og i to forskellige bilulykker. Dødsfaldene er meningsløse, men alligevel sætter Ward sig for at undersøge, hvorfor de skulle ske.I sin søgen efter svar, føres hun tilbage til sin fattige hjemby DeLisle i sydstaten Mississippi. Her genbesøger hun de fem mænds skæbner, og deres historier flettes sammen med hendes egen, hendes families og hjembyens. Fra dette ståsted bliver det tydeligt, hvordan de fem liv, på trods af de forskellige omstændigheder for deres afslutning, var dybt forbundne.Mænd vi høstede er en bevægende fortælling om racisme, ulighed og tab. Den er et kærligt portræt af det stærke sammenhold, der kan opstå i et lille lokalsamfund præget af tragedier.

En københavnsk baggårdspiges barndom og tidligste ungdom i 1930'erne, da hun forgæves stræber bort fra barndomsmiljøet.En af de helt store klassikere i dansk litteratur.

Moa har krise. I perioder ligger hun søvnløs og passiv, mellem vasketøj og opladere. Andre dage er hun manisk på jagt efter den altafgørende begivenhed, der skal ændre hendes liv. Midt i det hele møder hun en kendt, ældre tv-fyr på Tinder. Han vil rigtig gerne hjælpe med hendes kunstnerkarriere. Fucker hele tiden op handler om panikangst, adrenalinafhængighed og depression. Men også om at grine ad det hele og til sidst finde den rette vej. Eller i hvert fald nogle helt okay veje.Moa Romanova har læst på Göteborgs Konstskola og Serieskolan i Malmø. Fucker hele tiden op er hendes litterære debut.

En gruppe kunstnere og andet godtfolk fra den skandinaviske koloni i Rom samles fra tid till anden på pladsen Piazza del Popolo og fortæller på skift historier fra deres eget og andres liv, for eksempel Aabyes beretning fra kolera-året og historien om Signor Naso og det stjålne maleri. Historierne afsluttes ikke alle på en gang, men slynges ind i hinanden og ender på sælsom vis med at blive bundet sammen til et hele.Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) var en dansk forfatter og zoolog. Han udgav en del novellesamlinger, romaner og selvbiografiske værker, men bedst kendt er han for romanen Fra Piazza del popolo, som udkom i 1866. Af andre betydelige værker kan nævnes Bruden fra Rørvig, Falskmøntneren, Flyvefisken "Prometheus" og Fra den gamle fabrik.

Victor Hugos roman "De elendige" fra 1862 er en af de største franske romaner nogensinde. Den følger tre mennesker i 1800-tallets Frankrig, hvis skæbner er grusomme og ufattelige på én og samme tid. Bogen fortæller om galejslaven Jean Valjean, den prostituerede Fantine og barnet Cosette. De er alle underlagt samfundet og den elendighed og uretfærdighed, der hærger. Bogen er hjerteskærende og livsbekræftende, samfundskritisk og nærværende.slxVictor Hugo (1802-1885) var en fransk digter, romanforfatter og dramatiker. Mens resten af verden fejrer ham for de store romanværker "Klokkeren fra Notre Dame" (Notre-Dame de Paris) fra 1831 og "De elendige" (Les Miserables) fra 1862, er han i Frankrig primært kendt for sine digtsamlinger, fx "Les Contemplations" og "La Légende des siècles".Han producerede mere end 4.000 tegninger og kæmpede socialpolitiske kampe for eksempelvis afskaffelse af dødsstraffen. Hans sociale engagement afspejles også i hans værker, der berører de fleste af de politiske og sociale spørgsmål samt de kunstneriske tendenser i sin tid. Han er begravet i Panthéon i Paris og hyldet som en af Frankrigs allerstørste digtere overhovedet.

I betragtning af hans alder, tooghalvtreds og fraskilt, synes han selv, at han har løst problemet med sex ganske godt. Hver torsdag eftermiddag kører han ud til Green Point. Præcis klokken to trykker han på summerknappen ved indgangen til Windsor Mansions, nævner sit navn og træder ind. Ved døren til nr. 113 står Soraya og venter på ham. Sådan begynder historien om David Lurie. En desillusioneret litteraturprofessor i Capetown, der om aftenen kæmper med at komponere en kammeropera og ellers er tilfreds med 90 minutters kvindeligt selskab om ugen.En dag er Soraya pludselig væk. For at udfylde tomrummet indleder David Lurie et forhold til en af sine studerende. Efter en anklage for sexchikane bliver han tvunget til at tage sin afsked og flytter ud til sin datter Lucy på hendes ensomt beliggende gård. Opholdet udvikler sig til et mareridt, da et brutalt overfald vender op og ned på alle hans forestillinger og truer med at ødelægge hans datter.

I Fatma Aydemirs fortælling om familien Yilmaz bringes tre generationers følelser under højtryk, da slægtshemmeligheder afsløres i en veldrejet spejling af det 20. århundredes europæiske indvandrerhistorie.1999: I tredive år har Hüseyin arbejdet i Tyskland, og nu kan han endelig opfylde sin drøm og købe en smuk, moderne lejlighed i Istanbul. Men den dag han skal flytte ind, falder han om og dør af et hjerteanfald. Og nu må hans kone Emine og deres fire børn Hakan, Perihan, Ümit og Sevda rejse fra Tyskland til moderlandet Tyrkiet for at begrave ham.Fatma Aydemirs store roman er fortællingen om seks fundamentalt forskellige mennesker, der tilfældigvis er i familie med hinanden. Alle bærer de på hemmeligheder, længsler og sår på sjælen, men det, der forener dem, er følelsen af, at nogen holder øje med dem i Hüseyins lejlighed i Istanbul. Ånder handler om familie, både den der var, er og bliver, den der taler sandt og holder hemmeligheder, om Vestens moderne historie og Europas håbefulde 70’ere og svigtende selvtillid i begyndelsen af det 21. århundrede.

Shuggie Bain er den uforglemmelige fortælling om drengen Hugh ”Shuggie” Bain, en sød og ensom dreng som tilbringer sin barndom i et nedslidt alment boligbyggeri i firsernes Glasgow. Thatchers politik har gjort fædre og sønner arbejdsløse, og snart hærges byen af fattigdom, misbrug og forfald.Shuggies mor Agnes lever livet hårdt. Shuggie forguder hende, men hun er også en sten i skoen for både ham og hans søskende. Hun drømmer om at få foden under eget bord, mens hun bestiller tilfældige postordreting på kredit og forsvinder ind i sin egen verden, mens hendes mand ser andre kvinder. Agnes drikker, og hun bruger langt det meste af familiens understøttelse på guldøl, som hun drikker af tekrus. Agnes’ større børn finder på hver sin måde væk i sikker afstand af deres alkoholiserede mor, og Shuggie overlades alene til hendes udsving mellem hovedløs druk og tørlagt fornuft. Shuggie længes desperat efter at være normal, selvom hans omverden ser ham som en afviger. Agnes elsker sin søn, men i sit misbrug formår hun alligevel ikke at give ham den støtte han har brug for, for at finde sig selv og forstå sin seksualitet. Shuggie Bain er en rørende roman om afhængighed, seksualitet og kærlighed, et episk portræt af en familie i arbejderklassen som man sjældent møder i romanens verden. Læsningen bringer mindelser om Édouard Louis, Alan Hollinghurst og Hanya Yanagihara. En tindrende debut. Pressen skrev om Shuggie Bain:Et mesterværk. – Washington PostEn elegant åbenbaring af en debut. Hjerteknusende. – GuardianUfatteligt levende. Efterlader sin læser overvældet og imponeret. – New York Times Book ReviewOrd som ”kraftfuld”, ”indtagende”, ”en universel fortælling” bruges ofte i boganmeldelser. Men sjældent er de så meget på sin plads som når det kommer til Shuggie Bain. – Sunday Times

"Mig ejer ingen" er Åsa Linderborgs selvbiografiske skildring af sin barndom og opvækst hos sin far, som hun blev alene med, da hun kun var fire år gammel, og moren forlod dem til fordel for en ny mand og en ny familie. Far Leif er metalarbejder, efter eget udsagn Sveriges bedste, på Metallverken i Västerås. Han drikker øl til hverdag og stærkere sager i weekenden; der er meget smerte, som skal dulmes, udslidt og dødtræt, som han er, selvom han ikke engang er fyldt fyrre. Forladt og vraget af kvinder, ensom og uden selvtillid. Der er god grund til, at Far Leif forvandles til en tragisk og uglamourøs fyldebøtte. Men humoren bevarer han, ligesom viljen til at skabe et ordentligt liv for Åsa og ønsket om at øse af sin store, store kærlighed til hende."Mig ejer ingen" er en skandinavisk nyklassiker om en usædvanlig barndom. En dybt gribende beretning om en far og hans datter, om en opvækst i et arbejderhjem og om en drøm om forandring.Om forfatteren:Åsa Linderborg (f. 1968) er journalist, historiker, forfatter og tidligere kulturchef for Aftonbladet i Sverige. Hun slog igennem med den selvbiografiske roman "Mig ejer ingen", som udkom første gang på dansk i 2008. Hendes dagbog "Året med 13 måneder" (2020), som skabte debat for dens skildring af #metoo-bevægelsen og mediernes magt, er desuden et selvkritisk, kontroversielt og personligt portræt af en kvinde og vores samtid. Åsa Linderborg er gæsteskribent i Information og medvært i P1’s Norsken, svensken og dansken.

I Caracas i Venezuela står Adelaida Falcón over sin mors grav og må sige farvel. Adelaida efterlades i en overvældende ensomhed og sorg midt i et land, hun ikke længere kan kende: Hendes barndoms stabile og blomstrende Venezuela er nu præget af en brutal og blodig revolution. Revolutionens børn er klar til at tage de allermest rå metoder i brug – og inden Adelaida ser sig om, har hun ikke bare mistet sin mor, men alt, hvad hun ejede. Nat i Caracas er en roman om sorgen efter en tabt mor og et tabt land, om politiske omvæltninger og destruktive kræfter, men mest af alt er det en roman om, hvor meget et menneske kan stå igennem; om vedholdenhed og viljen til at overleve.