Kulturstudier og medievidenskab

I Nye landskaber giver Elvia Wilk bud på, hvilke fortællinger der kan hjælpe os med at gentænke vores forhold til jorden og naturen omkring os. For at kunne navigere i den planetariske krise har vi brug for litteratur og kunst, der åbner verden på ny og giver os lyst til at handle. I Wilks undersøgelser arbejder hun på tværs af tid og genrer for at nedbryde dikotomierne mellem dystopi og utopi, virkelighed og fantasi, selv og verden – og således udstyre os med en ny sensibilitet, så vi bedre kan orientere os i den ramponerede virkelighed. Undervejs diskuterer hun værker af forfattere som Donna Haraway, Mark Fisher, Jeff VanderMeer, Simone Weil, Chris Kraus, Marguerite Porete samt en række af tidens vigtigste science fiction-film.De to tekster i Nye landskaber er Solarpunk. At stirre direkte på solen og Den nye weird fiction. Den mystiske erfaring og det nye weird guddommelige. Elvia Wilk (f. 1989) er en amerikansk forfatter og redaktør. Hun har en MA i Liberal Studies fra New School for Social Research i New York. Hun er forfatter til den anmelderroste science fiction-roman Oval (2019) og essaysamlingen Death by Landscape (2022), hvorfra begge tekster i denne udgivelse stammer. I Death by Landscape reflekterer hun over litteraturens rolle og muligheder i den planetariske krises tidsalder. Wilk er desuden aktiv i den internationale kunstdebat og har skrevet en lang række tekster til bl.a. Frieze, Artforum, Bookforum, n+1, Granta, The Paris Review online, BOMB, 4Columns, The White Review, Mousse, The Nation, The Atlantic, WIRED og The New York Review of Books. Det er første gang, Wilk udgives på dansk. Hun bor i New York.

Den indiske forfatter Amitav Ghosh verdensberømte essay for første gang på dansk.”Den store vildfarelse” afdækker, hvorfor klimakrisen også er en krise for vores forestillingsevne og fælles fantasi.Ghosh peger på, at den modernitet, der har skabt fundamentet for klimakrisen, også har fjernet det historiske fundament for at lave store fortællinger om den.”En kulturkritisk nyklassiker”- Rune Lykkeberg, Information

Inspireret af de modkulturelle bevægelser i 1960’erne og 1970’erne præsenterer Mark Fisher ideen om syrekommunisme som en måde at forestille sig en anden verden på, der kombinerer politisk aktivisme med psykedelisk kultur. Fisher opfor­drer til at genopdage det utopiske potentiale i disse bevægelser og lade os inspirere til at skabe en ny kultur baseret på kollektive behov og alter­native fællesskaber. Med udgangspunkt i tankerne i Kapitalistisk realisme. Findes der ikke noget alternativ? og Ghosts of My Life. Writings in Depression, Hauntology + Lost Futures kritiserer Fisher neoliberalismens gennemgribende bemægtigelse af alle livets facetter og advokerer for at overvinde nutidens fremmedgørelse og isolation gennem fantasi og eksperimentering. Hans arbejde tilskynder til en nytænkning af venstreorienteret politik med det formål at genantænde håbet og muligheden for en mere retfærdig og glædesfyldt fremtid. Syrekommu­nisme er således både en kritik og en opfordring til handling, der giver læseren mod på at forestille sig og stræbe efter en radikalt anderledes verden.Den britiske forfatter Mark Fisher (f. 1968, d. 2017) var kulturkritiker, filosof og lektor ved Goldsmiths University i London. Han var kendt som en uovertruffen formidler og skrev op igen­nem 00’erne og 10’erne om politiske, aktivistiske og filosofiske emner på sin blog k-punk.org. Bloggen var et fristed for komplekse debatter uden for den akademiske verden og inspirerede mange til at give sig i kast med aktivisme og finde alternativer til den kapitalistiske kultur. Fisher udgav flere bøger, herunder Ghosts of My Life. Writings on Depression, Hauntology + Lost Futures og The Weird And The Eerie, men han er især kendt for den nu klassiske Kapitalistisk realisme. Findes der ikke noget alternativ?, der udkom på dansk på forlaget Antipyrine i 2021.

Hvordan er det at være dansk kunstner i 2024? Hvad er kunstneres vilkår? Hvordan lever man som kunstner med institutionernes nedarvede, sociale og økonomiske magtstrukturer? Hvordan kan der kollektivt skabes frihed til at skabe alternativer til den eksisterende kunstverden? Det er spørgsmål som disse, der optager kunstner Kristoffer Ørum i hans nye bog Jeg er en mislykket kunstner. Bogen består af en række veloplagte og skarpe essays, hvor Ørum samler erfaringerne fra sin praksis til et portræt af livet som kunstner i dagens Danmark og i en kunstverden, hvis spilleregler han aldrig helt har kunnet acceptere. Jeg er en mislykket kunstner er et indlæg i debatten om dansk kunsts aktuelle forfatning – og fremtidige udvikling – set fra en udøvende kunst­ners perspektiv. Bogen slår et slag for et opgør med status quo mod en mere åben og diversificeret kunstverden, hvor det ikke handler om at passe ind og gøre det rigtige, og hvor det at være ”mislykket” er et mærkat for kreativ frihed.

Medieteknologiske kvantespring har vendt op og ned på vores medievirkelighed. AI og misinformation er efterhånden blevet dagligkost, og alle og enhver kan blande sig i den offentlige debat via sociale medieplatforme, imens usynlige algoritmer styrer borgernes adgang til viden, information og synspunkter. De nye medier er på overfladen gratis, men betales med brugernes personlige oplysninger, høstet og solgt af skrupelløse techgiganter.Alt dette sætter journalistisk etik og medieansvar under pres – og til debat. Derfor denne bog fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor ledelse, undervisere, forskere og studerende har bidraget til en broget buket af debatartikler, der sætter medieansvaret under lup: Hvem har det journalistiske ansvar, når borgere er blevet redaktører på deres egne nyhedsflow? Hvem stiller hatespeech og shitstorme på SoMe nye krav til mediers hensyn til kilder? Og klæder uddannelser fremtidens journalister tilstrækkeligt på til den nye medieorden? Disse spørgsmål, og mange flere, bliver debatteret i bogen.Tag ansvar italesætter mediernes magt og indflydelse i vores fælles demokratiske offentlighed. Bogen skal også bidrage til den brede debat, som kommer i forbindelse med Medieansvarsudvalgets anbefalinger, der udkommer i efteråret 2024.

Hele Danmarks Radio i 100 år fortalt gennem de mest kendte programmer i radio og på tv og de mennesker, der skabte dem. Det har kostet blod, sved og tårer, når de kreative kampe bag kulisserne blev udkæmpet om nyheder, sport, musik, drama, julekalendere, radiodokumentar, pausefisk og meget, meget mere. Få hele historien fra Statsradiofoniens første radioudsendelser i 1925, over besættelsens svære tider i Radiohuset, tv i både sort/hvid og farver og videre helt frem til DR i en digital verden.

De vilde problemer hober sig op i samfundet. Mange storslåede planer, projekter og politikker kommer aldrig i mål. Få her værktøjskassen, der tackler de vilde problemer. I Danmark bryster vi os af et velordnet velfærdssamfund. Vi har løst de fleste tamme problemer – anlagt veje, bygget skoler og behandlet borgerne på sygehusene. Men i dag står vi tilbage med de vilde problemer, som er sværere at tage hånd om. Hvordan styrker vi folkesundheden, skaffer flere medarbejdere til et presset arbejdsmarked, løfter socialt udsatte, forbedrer læring for de svageste i folkeskolen, imødegår unges mistrivsel, begrænser kriminaliteten og sætter ind mod klimakrisen? I Vilde problemer ser 23 forskere og praktikere de vilde problemer i øjnene. De fylder værktøjskassen med nye data, lærerige cases og praktiske redskaber, så vi bliver bedre til at løse tidens mest presserende problemer. Bogen er redigeret af Sigge Winther Nielsen, der er direktør for tænketanken INVI – Institut for vilde problemer. Han har udgivet flere bøger og videnskabelige artikler om moderne politik og står bag den anmelderroste Entreprenørstaten (2021), som denne bog bygger videre på. INDHOLD Intro. Et kanvas for vilde problemer Af Sigge Winther Nielsen Del 1. Værktøj. Rammeværk for vilde problemer Kapitel 1. Entreprenørstatens samarbejdsmodeller Af Sigge Winther Nielsen Kapitel 2. Løs de vilde problemer lokalt Af Dorte Bukdahl Kapitel 3. Vilde eksperimenter Af Asmus Leth Olsen Kapitel 4. Policy-entreprenører – ledelse af partnerskaber Af Carsten Greve Kapitel 5. Stedbaseret samskabelse – hvad kræver det af kommunale medarbejdere? Af Anne Tortzen Kapitel 6. Evaluering i Entreprenørstaten Af Carsten Strømbæk Pedersen Del 2. Praksis. Tackling af vilde problemer Kapitel 7. Design af missionsorienteret innovation – en ny vej for mental trivsel Af Christian Bason og Sara Gry Striegler Kapitel 8. Sammen om skolen – et partnerskab ved fordøren og bagdøren Af Thomas Gyldal Petersen, Gordon Ørskov Madsen og Claus Hjortdal Kapitel 9. Systemisk lederskab kan tæmme vildskaben – indbrud og utryghed som case Af Britt Wendelboe, Anders Dybdal og Kristoffer Milling Kapitel 10. Syv vilde problemer i Aarhus – policyentreprenørskab i en kommune Af Martin Østergaard Christensen, Ina Bøge Eskildsen og Trine Kiil Naldal Kapitel 11. Styring af samskabelsen af lokale grønne løsninger – fra Avedøre til Teluk Pang Pang Af Jacob Torfing, Oda Hustad og Alexander L.Q. Chen Kapitel 12. Unge uden job og uddannelse – tackling af et vildt problem i praksis Af Vibeke Normann Andersen og Anna Mollerup Slutord. Fra redaktøren Af Sigge Winther Nielsen Outtro. Perspektiver på bogens landkort Af Mads Leth Jakobsen

Dag 1Året er 2028, det er sommer, solen brænder og de er på vej til Stege som turist.Allerede ved Koster er der tydelig skiltning om, at kørsel ikke er tilladt på den anden side af Stege. Kun lokale beboere, erhvervsbiler med ærinde og ejere af veteranbiler må køre på de Mønske landeveje. De svinger til venstre ved indkørslen til den ene af de gigantiske siloer fra den gamle sukkerfabrik, der nu er fuldautomatiske biltårne. Toyotaen tjekkes ind på 13. niveau.En robot får på få sekunder løftet bilen op i 20 meters højde, og sat den millimeter præcist i det næsten fyldte biltårn.I det andet biltårn huserer alle veteranbilerne om vinteren og når ejerne ikke er på øen. Her er der både vagter, gulvtæpper og tårnet er dekoreret med alt lige fra E-type til Mustang. Pis altså, hvis bare jeg havde turdet købe en veteran inden priserne stak af, tænker De. Nå ikke græde over spildt mælk. De sætter den sparsomme bagage på en vogn og ruller de ca. 30 meter hen til cykeludlejningen i en af de store smukke haller. Her får De justeret og udleveret den bestilte mountainbike med stort bagagerum bagerst. De slentrer videre med mountainbiken. Ved siden af cykeludlejningen udlejes der veteranbiler. Det er da egentlig okay med 1500 for en dag med drømmen, en gul Triumph TR6, så den bookes til sidste feriedag søndag.Med et stort smil om munden går de videre forbi alle special værkstederne til veteranerne. Det er nærmest kvantemekanik, fortiden er tilbage lige her, og bom så kommer Møns robot slagteri lige i smasken ved siden af. I den ene ende ryger dyrene ind, og i den anden kommer de færdige vakuumpakkede produkter ud. Dyrevelfærd postuleres der, og jo den er egentlig god nok, alle slagtedyr har haft et sommerliv på vilde enge i mindst 3 år, har fået særligt tilskudsfoder og alt muligt andet. Danmarks svar på japansk kobekød er konklusionen, bob bob, men et hurtigt blik på kundelisten med gourmetrestauranter i KBH, New York, London, Berlin og sågar Rom taler nu sit eget sprog.Nå men nu blev det Triumph, der lagde beslag på spenderbukserne, så De begiver Dem videre igennem den livlige handelsby Stege. Sulten har meldt sig og tavernaen med vildsvinesandwich og øl specialiteter kan De ikke modstå.Imens det smagfulde vildsvinekød fortæres, kommer den ene veteranbil efter den anden kørende igennem byen. Godt krydret med hestevognskørsel, tandemer, Bullets, Christiania Cykler og udkneppede Landrovere. På fortovene ses de nyeste skrig fra Fjællræven på de lokale look-a-like bonderøve. Mødre i hør-outfit uden bh, i malerisk kontrast til folk med høje hatte og ulastelige klæder på jagt efter unika i de utallige gallerier og kunsthåndværksbutikker.Omend De allerede føler dem mæt på alle mulige måder, kommer De op i sadlen, og når frem til start på verdens længste cykelsti over jord. Cykelstien minder lidt om en mini bro bygget i træ, der er bare ikke vand men vild natur under den. Den står på pæle, er 5 meter høj og ditto bred. Der er kørsel i begge retninger, og langs siderne er der et skråtstillet sikkerhedsværn, også i træ. Vildt at projektet lykkedes fordi navere og tømrer fra hele østeuropa kom og vekslede arbejdstimer til ophold for hele familien. Mange af dem slog sig ned og blev hængende. Og hvor er det dog åndssvagt, at der ikke skulle mere til at gøre Møn til en af de rigeste kommuner i landet.Det hele kom sig af, at Vordingborg kommune ville privatisere turismen og lade en eller anden i skattely score kassen. Så fik Mønboerne nok, genskabte Møn kommune, og satte sig på krumtappen, klyngerne af luxus shelter camps langs kysten.For det er cyklisterne der lægger flest penge, ikke bilister i ferieparker. Man havde forstået, at hvis turismen skulle gavne mønboerne, så skulle overskuddet fra cykelturisterne direkte ind i den fælles kommunekasse. Og så gik mønboerne ellers i gang med at organisere opførelsen af shelters langs verdens længste cykelsti på pæle.De første 50 meter går op ad indtil de ca. 5 meters højde er nået. Herfra kan De nu se cykelbroen fortsætte så langt øjet rækker. Langs siderne ses det brede naturbælte, der snoer sig helt ud til kysten. Det er vildt, hvad 5 meter kan gøre for udsynet.Allerede efter 15 minutter i sadlen er De fremme ved kysten. Her er ingen ferieparker, ingen hoteller, ingen veje, bare det blå hav, sand, klint, eng og skov. Bevares der er da mennesker der ridder engene tynde på ryggen af heste, og der er da også en hel del strandgæster, men de forsvinder på en eller anden måde i naturen. De når frem til vildsvine skoven hvor cykelbroen pludselig får funktion som grænsehegn mellem engen, de langstrakte marker i horisonten og så den tætte skov med vildsvin og hjorte. Både hjorte og vildsvin tager ingen notits af, at De kommer susende med 30 km/t hen over deres hoveder. Det er ligesom bare blevet til noget musak i deres gigantiske supermarked.De drejer ned af rampen til shelterhytterne, hvor et enkelt fingeraftryk åbner døren til den overdimensionerede tønde med det hele, dvs. soveværelse, opholdsrum og mikro terrasse foran. I den noget større nabo tønde ankommer en hel familie på 5, og bare 10 meter længere nede af stien er der allerede 8 mennesker i spabadet. Saunaen ved siden af er også godt fyldt op, og der kommer små hvin fra kvinder som vover at dyppe sig i is-tønden. De sidste strandgæster er også på vej, så De skynder dem at tage badebukserne på og tager turen i brus, spabad og til sidst saunaen. Her møder De en højstemt tidligere borgmester, der har overgivet sig og lovpriser dannelsen af Møns kommune.Godt afslappet sætter de dem tilrette i Meyers pop-up restaurant nede ved stranden. 10-12 unge mennesker har været i gang i nogle timer med at få det hele til at spille. Ude af stand til at få en bid mere ned, og tørsten slukket med 4 kolde fra fadet, søger De til køjs. Der er hverken vind eller skyer, så de trykker på knappen ved siden af sengen, og tøndens lille tag åbner sig. Og værsgo, europas dark sky nr. 1 folder sig ud i fuldt flor, og efter en smule filosoferen over hvor galt det kunne have gået hvis mønboerne ikke selv havde taget taktstokken, falder De i søvn.

Da støvet havde lagt sig efter folketingsvalget i november 2022, stod det klart, at det havde været en katastrofe for store dele af det borgerlige Danmark. For Venstre-manden Jens-Kristian Lütken stod det også klart, at det i høj grad skyldes, at det borgerligt liberale Danmark har ladet sig lulle ind i fortællingen om nødvendighedens politik og forestillingen om politik som en krisestyring, hvor altings mål er mere velfærd og mere stat. Der er ifølge Jens-Kristian Lütken brug for en ny vækkelse, hvor det borgerlige Danmark atter besinder sig på de folkelige og forpligtende fællesskaber – folkeskolen, højskolebevægelsen, frivilligt arbejde, andelsbevægelsen – som man udsprang af, men som man med tiden overlod til venstrefløjen. Politik skal atter politiseres, så man kan se forskel. Gennem en række nedslag og eksempler fra eget arbejde og erfaring som borgmester i København viser Jens-Kristian Lütken, hvordan en borgerlig liberal politik kan vise nye veje inden for eksempelvis skolepolitikken, socialpolitikken og beskæftigelsespolitikken og argumenterer for, at mere stat langt fra er svaret på de mange udfordringer, som trænger sig på i det danske velfærdssamfund.

Kunne Danmark lovligt fortsætte med at udnytte dyr, hvis de blev anerkendt som juridiske individer? Og hvis udnyttelsen fortsatte, ville det så ikke betyde, at Danmark var en moderne form for slavenation for så vidt, at alle dens slaver var ikke-menneskelige væsener?Kunstneren Asmund Havsteen-Mikkelsen gør i sin grundlovstale status på Grundlovsændringen i 2049, der gav ikke-menneskelige væsener juridisk status.Asmund Havsteen-Mikkelsen (f. 1977), billedkunstner og skribent bosat på Ærø, hvor han driver et regenerativt jord­brug. Har deltaget i udstillinger i ind- og udland og er repræ­senteret på større danske museer. Havde i 2048 en retrospek­tiv udstilling på Kunsten i Aalborg. Fik sit store gennembrud med projektet The Temple Project i 2032, der skabte debat omkring husdyrhold i Danmark. Af hans mest kendte pub­likationer kan nævnes de kulturteoretiske værker: Objekt og Tyranni – om det danske indkøbscenter (2037), Den ny kontrakt (2041), samt romanerne: En Færdig Mand (2031) og Niemand (2039). Modtog i 2052 Kunstfondens livsvarige hædersydelse.Teksten har været holdt som Grundlovstale d. 5. juni 2024 på Kunsthøjskolen på Ærø.

Madregler er en aktuel bog om vores kostvaner og de glemte nedarvede traditioner og viden om mad. Bogen omsætter denne viden til tre grundlæggende principper: Spis mad. Ikke for meget. Mest grønt.Syv enkle ord. Hverken mere eller mindre. Pollan udfolder disse syv ord til 64 brugbare regler til hverdagen. Blandt andet, at vi skal holde os fra mad, som vores olde- eller bedsteforældre, ikke ville kunne genkende, eller at vi skal spise al den junkfood, vi har lyst til, så længe vi selv tilbereder den. Madregler består af tre dele, som alle beskæftiger sig med vores kost og spisevaner: Hvad bør jeg spise? Hvilken slags mad bør jeg spise? Hvordan bør jeg spise? Det er første gang, Michael Pollan udkommer på dansk.Madreglerne er indsamlet i hele verden og udgør en blanding af de bedste husråd, overleverin­ger fra de traditionelle madkulturer og god sund fornuft. De er enkle og skabt til at hjælpe os med at spise den rigtige mad i moderate mængder. Denne bog er alt, hvad vi har brug for, for at spise og leve sundt og godt.Bogen er forsynet med et forord af Marie Hertz, kok, tv-vært og underviser på Suhrs Højskole. Kunstneren Asmund Havsteen-Mikkelsen har stået for illustrationerne. Som journalist, forfatter, underviser og aktivist er Michael Pollan (f. 1955) en markant stemme i debatten om vores madvaner i den vestlige del af verden. Han er tidligere blevet nævnt som en af de 100 mest indflydelsesrige personer i verden af Time Magazine. Pollan skriver om menneskets forbindelse til naturen og den levende verden omkring os. Navnlig den vestlige madkultur og vores fødevarer er et tilbagevendende tema i forfatterskabet, der blandt andet omfatter bøgerne Cooked, In Defense of Food og The Omnivore’s Dilemma, som alle har været på New York Times’ bestsellerliste.

Korshøjen er med sine godt 200.000 kors, krucifikser, madonnafigurer og andre religiøse symboler et besynderligt sted, som man enten kan blive dybt fascineret af eller finde fuldstændig absurd; måske begge dele.Kryžių Kalnas, som Korshøjen hedder på litauisk, er et af Litauens mest velbesøgte turistmål. For turister, der ikke er specielt religiøse eller ikke kender meget til Korshøjens eller Litauens historie, vil mødet med Korshøjen kun være en oplevelse blandt mange på en uges hurtig rundrejse i de tre baltiske lande. Nogle oplever ophobningen af kors som det rene kitsch, andre oplever de tusindvis af kors som en traurig kirkegårdsstemning, der bedst kan sammenlignes med de mange krigskirkegårde med endeløse rækker af kors for de faldne i 1. og 2. Verdenskrig, som man kan finde over det meste af Europa.For litauerne er Korshøjen et markant nationalt symbol på landets kamp for frihed og selvstændighed, først under det russiske zarrige i 1800-tallet og herefter – efter en kort selvstændighedsperiode fra 1918 til 1940 – under sovjettiden i den sidste halvdel af 1900-tallet frem til Litauens genvundne selvstændighed i 1991. I dag er Korshøjen blevet et yndet mål for katolske pilgrimme, og det er skik, især blandt lokale troende, at man på højen efterlader kors eller andre religiøse symboler som bøn-, sone- eller takkeofre. Det kan f.eks. være i forbindelse med bryllup, barnedåb eller alvorlig sygdom. Andre kors er sat som mindesmærker over historiske begivenheder, som f.eks. markeringen af 1700-års jubilæet for kristendommens indførelse som statsreligion i Armenien eller som et mindesmærke for Holodomor-ofrene, de millioner af ukrainere, der døde af sult pga. af Stalin og Sovjetunionens politik i 1930’erne. Eller det kan være et Kilroy was here-kors, sat af en turist eller en motorcykelklub, der tilfældigvis kom forbi.Per Nielsen er historiker, men også digter og billedkunstner. Han har gennemfotograferet Korshøjen og med egne fotos fortolket stedet som folkekunst og giver en grundig introduktion til stedets historie.

For at begynde med det vigtigste: Jeg synes, at Svend Brinkmann er en meget vigtig skikkelse i debatten i det moderne Danmark. Det er derfor, jeg håber, han vil bruge sin etos, sin position og sin opbakning i befolkningen til andet og mere end at turnere rundt med sine foredrag. Der er nok af højt betalte bull-shittere (konsulenter, livsstilseksperter, coaches, psykologer, lommefilosoffer, realitystjerner etc.) i Danmark anno 2016. Der er ikke brug for Svend Brinkmann i tv-showet Den store bagedyst. Der er ikke brug for Svend Brinkmann i det cirkus. Der er brug for Brinkmann på Christiansborg.

Jesper Uhrup Jensen har været restaurantanmelder i 30 år og chefredaktør for magasinet gastro i 20 af dem. Han har set, hvordan Danmark, ledt an af Noma og det nye nordiske køkken, i de årtier er blevet en gastronomisk supermagt.Det har aldrig været bedre - nogle af verdens bedste restauranter ligger i København, danske kokke vinder Bocuse d’Or mesterskaber, og det regner med Michelinstjerner.Det har heller aldrig været værre. For et meget stort antal danskere, hverken kan eller vil lave mad. Den står ofte på rugbrødsmadder eller takeaway. Hvordan blev det så godt og samtidig så skidt?I SPIS øser Jesper Uhrup Jensen generøst af sin viden om dansk madkultur - og manglen på samme. Bevæbnet med en skarp pen deler han sine iagttagelser, anekdoter og erfaringer.Alt fra de bedste og værste serveringer (det er noget med et fiskehoved på en pind) over kokkene (både de krukkede og de dygtige) til mormorkøkkenet (hvis mormor taler vi egentlig om?).En bog om det vi spiser og dem, vi er.

Skæbnestund i en dybt splittet nation i krise, som kan få stor betydning for et Europa i flammer.Amerikanerne er hinandens værste fjender, og nu er tiden kommet til at gøre brættet op. For dem og os.Europa står i brand, og med Putin i offensiven er der brug for de amerikanske muskler. Men hvad sker der, hvis Donald Trump bliver USA’s næste præsident?I denne personlige fortælling tager USA-korrespondent Matias Seidelin dig med til de steder i Amerika, du aldrig hører om. Du får en indsigt i en dybt splittet og falmet nation, der for de fleste europæere er uforståelig eller helt ukendt. Det er en grum fortælling om et stort land, der ikke kan komme overens med sig selv. En must-read for folk, der gerne vil forstå det USA, der kan afgøre Europas skæbne i de kommende år. Her er den skræmmende vej til GAME OVER THERE, og hvad det betyder for os.

”Hvem er russerne?” giver en indgående beskrivelse af Rusland, som det så ud i det første årti efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Bogen fortæller blandt andet om de nye samfundsproblemer som stigende hjemløshed, kortere gennemsnitslevealder, krigsinvalider og en hær, der var ved at gå i opløsning. Samtidig beskriver den de forandrede kønsroller, den nye åbenhed og ytringsfrihed, der prægede Rusland i 1990’erne og den optimistiske forventning om, at fremtiden så lysere ud.”Hvem er russerne?” forsøger også at afdække, hvad der ligger i begrebet ’den russiske folkesjæl’, den særegne russiske kultur og landets dramatiske historie. Bogen udkom første gang i 2000.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

"Et spøgelse går gennem Europa – kommunismens spøgelse. Alle magter i det gamle Europa har sluttet sig sammen til en hellig klapjagt på dette spøgelse, paven og tsaren, Metternich og Guizot, franske radikale og tysk politi."Således begynder et af verdenshistoriens mest betydningsfulde politiske skrifter. ”Det kommunistiske manifest” fremsatte ideer om proletariatets diktatur, en verden, der ikke længere var opdelt i stater eller klasser, og hvor privat ejendomsret var blevet afskaffet til fordel for fælles ejendomsret over produktionsmidlerne. Selvom manifestet i sig selv er temmelig kort, så har dets indflydelse rakt langt ind i det tyvende og enogtyvende århundrede.Karl Marx (1818-1883) var en tysk filosof, politisk teoretiker og journalist, der er kendt som faderen af kommunismen og marxismen, som han har lagt navn til. Karl Marx beskæftigede sig både med økonomi, filosofi, sociologi og historie. Han er bedst kendt for sit trebindsværk ”Das Kapital” (1867) og pamfletten ”Det kommunistiske manifest” (1848), som han skrev sammen med den tyske filosof, historiker og journalist Friedrich Engels (1820-1895), der ligeledes havde enorm indflydelse på udviklingen af kommunismen.

Et statskup over 175 år (1849-2024)Har du nogensinde overvejet, hvorfor …– statsminister Mette Frederiksen kan bryde Grundloven uden at blive straffet?– rigspolitichef Thorkild Fogde overtræder lovgivningen uden konsekvenser?– sagerne mod tidligere PET-chef Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen droppes og forsøges mørkelagt af staten?– Folketinget misinformerer om Grundloven på tingets egen hjemmeside?I så fald får du i denne bog serveret både sammenhænge og forklaringer i en sjælden set kritisk og detaljeret gennemgang af Danmarks Riges Grundlov!Danmarks første Grundlov fra 1849 var et kæmpe skridt på vejen mod demokrati og folkestyre. Men inden der var gået tyve år, var kursen vendt, og enevælden på vejtil at blive genindført. Årene 1901, 1915, 1920, 1940, 1953 og 2001 bød på særlige begivenheder, der var med til at fuldbyrde det statskup, det tog 175 år at gennemføre!

Kæmpe guldskat skjult i 1500 årVindelevskatten blev fundet i juledagene 2020 efter at have ligget i jorden i næsten 1500 år. Ca 800 g guld i form af smykker, medaljoner og guldmundblik blev gravet op fra mulden på en mark i Vindelev i nærheden af Jelling efter søgning med en metaldetektor. De to mænd, som fandt skatten, fik midt i Corona-tiden travlt med at gemme skatten, indtil de kunne komme i kontakt med Vejlemuseerne og få afleveret deres fund.”Det er det vigtigste fund siden Guldhornene…på en skala fra 1-10 er det en 12’er”, udtalte forhenværende arkæolog ved Nationalmuseet, dr.phil. emeritus Morten Axboe senere.Disse ord blev sagt med god grund. Skatten indeholder verdens største brakteat, en pyntemedaljon på størrelse med en underkop, sammen med fem andre. På en af brakteaterne findes ydermere verdens tidligste skriftlige vidnesbyrd om Odin. Desuden indeholder skatten fire uhyre sjældne romerske medaljoner. Vindelevskatten blev fundet af Ole Ginnerup Schytz og Jørgen Antonsen. De fandt den på en mark på Jørgens slægtsgård i Vindelev, hvor Jørgen Antonsen er syvende generation og bor dér sammen med Hanne Pagh Martinussen. De to har sammen skrevet og redigeret bogen Vindelevskatten – Et sted – Et fund, som nu udkommer med skildringen af fundet og de tanker, det har sat i gang.Jørgens slægt har boet på gården siden 1716 uden at have haft den fjerneste anelse om, at lige dér har der været et magtcenter i den sene jernalder, i 500-tallet, hvor en stormand eller en jysk høvding drev sin forretning.Fund af mange stolpehuller på samme mark viser, at der har levet en magtfuld mand med store huse og mange folk omkring sig.I bogen får vi et førstehåndsindblik i Jørgens og Hannes oplevelser med Vindelevskatten og de historiske vingesus, som fører slægten sammen med stormanden og hans nedgravede skat.Hvad gør man, når man har en guldskat som julegæst? Hvordan er det at vente i otte måneder - i dyb hemmelighed - på en arkæologisk efterudgravning? Og hvordan foregår sådan en efterudgravning?Denne bog beskriver de fundne genstande, og ved en række artikler fra forskellige forskere får læserne et overblik over resultaterne i første del af 2024.Hvad sker der på guldets videre rejse fra Vindelev til udstilling - hvilke redskaber og teknikker benyttes for at afdække så mange af guldets hemmeligheder som muligt?Og hvilke tanker sætter det i gang at finde en oldtidsskat på den gamle slægtsgårds jorder?Bogen har forord af Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet.

Kulturjournalistik – Kronik/essay/debat er den fjerde bog fra den dansk-­sydkoreanske forfatter, jazzmusiker og cand.mag. i fransk Jakob Park Nielsen. Bogen indeholder kronikker, essays og debatartikler publiceret i Berlingske Tidende, Information, Politiken og Jyllands-Posten fra maj 2021 til marts 2024. De kulturkritiske tekster kredser om den vestlige kærlighedsmyte, #Me-Toos implikationer for galanteri og forførelse, klassekamp og klasseskam, det danske uddannelsessystems faglige kollaps, og fransk litteraturs bemærkelsesværdige aftryk på det europæiske kunst-, kultur- og dannelsesideal. Forfatteren spidder skånselsløst en samtid, der er mere optaget af økonomisk profit og likes på instagram og facebook end kunstneriske og kulturelle opdagelser, og advarer om en europæisk civilisation i forfald; et sprogligt, dannelsesmæssigt og kulturelt forfald. Forfatterens grundtone placerer sig midt imellem et akademisk sprog og en kronikørs rationelle og ansvarsbevidste sprogtone.

“Virksomhederne siger, at de mangler arbejdskraft, men det, de måske i virkeligheden mener, er, at de mangler billig arbejdskraft.”Tidligere overvismand Michael Svarer I de seneste ti år har erhvervslivet advaret om mangel på arbejdskraft. Men mens advarslerne er taget til i alvor, har beskæftigelsen sat den ene rekord efter den anden.Vi har vænnet os til kravet om reformer for at skaffe flere hænder – også i en grad, hvor de fleste nok er holdt op med at spørge sig selv, om det egentlig er politikernes ansvar. Det er blevet en underliggende præmis i debatten om den økonomiske politik i Danmark. Otte bidragsydere med rødder i enten fagbevægelsen eller Socialdemokratiet udfordrer de væsentligste påstande i debatten om mangel på arbejdskraft, herunder at mangel på arbejdskraft kan ses som en krise på linje med klimakrisen og sikkerhedstruslen mod Europa. Ligesom erhvervslivets udsagn om, at det hele risikerer at kollapse, hvis ikke politikerne øger arbejdsudbuddet, efterprøves.BIDRAGSYDERE FREDERIK LASSERREfaglig chef i Socialdemokratiet BJARKE DAHL MOGENSEN politisk chef i Socialdemokratiet FREDERIK I. PEDERSEN cheføkonom i fagforbundet 3F JENS JOEL MF og beskæftigelsesordfører, Socialdemokratiet SOFIE HOLME ANDERSEN cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd GUSTAV ELIAS DAHL senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd EMILIE DAMM KLARSKOV analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd FREDERIK VAD MF for Socialdemokratiet

Samtidens voldsomme naturkriser kalder ikke kun på naturvidenskabelige studier, men i høj grad også på en omfattende humanvidenskabelig indsats – og specifikt på historisering og kontekstualisering. Naturens kriser kræver, at vi forstår, hvordan vi er endt som førstehåndsvidner til et globalt økologisk sammenbrud. Her er det ikke tilstrækkeligt med kurver over altings acceleration (udledninger, befolkningstal, energiforbrug, konsumerisme, personbiler); kriserne kræver også en forståelse af, hvordan reaktionerne på (og opfattelsen af) naturens tilstand er dybt indfiltret i historiske kampe om natur-, menneske- og samfundsforståelser. Som afspejlet i dette nummers artikler og anmeldelsesessays, kalder naturkrisernes idéhistorie på undersøgelse indenfor mange tænkelige sfærer: Fra senantikkens naturontologier til anti-kartesiske dyremetamorfoser i 1600-tallets franske eventyr, en romantisk vending bort fra dualismerne og mod naturen i 1700-tallet og helt frem til nekrofaunaens opkomst på tværs af tider. Fra økonomividenskabens udbredelse af en prometheansk tro på teknologiens frelse til fransk degrowth-filosofi som utopisk samfundskritik, og fra mikrofascismens forhold til økologi og naturbeherskelse til den danske klimapolitiske relative stilstand – og videre forbi grøn kapitalisme, darwinistisk kønsmytologi, længslen efter en hellig natur samt de mange -cæner, der florerer. Kort sagt: SLAGMARK #88 undersøger de presserende spørgsmål, der omkredser denne pluralitet af naturforståelser og krisereaktioner.

TIPS TIL JEG DØR er den opsigtsvækkende historie om dengang, danskerne for alvor ­opdagede spændingen ved at spille på sport. Det skabte en årtier lang tipsfest, hvor halvdelen af befolkningen jagtede milliondrømmen uge efter uge, og hvor tipskonger, millionærer, svindlere og magtfulde samfunds­aktører lukrerede på de hidtil usete pengesummer, spillet genererede.Bogen er skildringen af et forunderligt fænomen, der startede i efterkrigstiden, toppede i 80’erne og smuldrede i 90’erne. Den skildrer debatten om moral versus økonomi, i hvor høj grad et mål bør hellige et middel, og hvordan det første spil trækker tråde helt frem til det samfund, vi kender i dag.

Medieforsker Frands Mortensens doktorafhandling følger to spor. I det ene har vi udviklingen af TV 2 frem til tv-kanalens start i 1988 og senere, hvor skiftende danske regeringer mente, at medier og kulturpolitik var et nationalt anliggende. I det andet spor har vi EF/EU's udvikling på medieområdet frem til EU-Domstolens svingende syn på public service som enten utilladelig statsstøtte eller godkendt kompensation. Trådene samledes under Fogh-regeringens forgæves forsøg på at privatisere TV 2 i 2004. Den danske mediepolitik var for alvor blevet europæiseret.Afhandlingen er sat i en mediesystemisk ramme, hvor jura, økonomi, politisk og teknologisk historie danner analytiske lag, som tilsammen giver værket en usædvanlig dybde. Frands Mortensen har med EU og TV 2 givet sit bud på, hvad faget medievidenskab handler om.

This book compiles a curated selection of texts authored by architects and scholars hailing from Asia, Europe, and North America. Their research, often intertwined with practical applications, delves into the intricate relationship between material culture, technology, and architecture within the broader cultural and social milieu. Three keywords¿construction, materials, encounters¿serve as the organizing framework for the book, guiding readers through a diverse array of case studies and experiences where these elements intertwine seamlessly. Indeed, these terms are intricately interwoven, reflecting the inseparability of technology from culture.The first part of the book delves into the poetics and theoretical underpinnings of construction, drawing from the works of various designers across China, Japan, and India. The subsequent section navigates the terrain of construction materials, exploring their evolution, manufacturing processes, and utilization, with a particular focus on diverse timber products and bamboo. The final part of this compilation embarks on a journey through historical encounters between the East and West spanning over a century. It meticulously investigates the exchanges, misunderstandings, and innovations catalyzed by these interactions. Collectively, these texts offer a profound and original perspective on the myriad experiences and challenges associated with the intricate interplay between technological advancements, tectonic preferences, and socio-cultural dynamics within the architectural landscape of the Asia-Pacific region.

Despite Soho's rich cultural history, there remains an absence of work on the depiction of the popular neighbourhood in film. Soho on Screen provides one of the first studies of Soho within postwar British cinema. Drawing upon historical, cultural and urban studies of the area, this book explores twelve films and theatrically released documentaries from a filmography of over one hundred Soho set productions. While predominantly focusing on low-budget, exploitation films which are exemplars of British and international filmmaking, Young also offers new readings of star and director biographies, from Laurence Harvey to Emeric Pressburger, and in so doing enlivens discussion on filmmaking in a time and place of intense social transformation, technological innovation and growing permissiveness.

A mesmerizing journey through one family's history, told through 300 watercolour paintings of objects "preserved" in Mason jars.

A captivating history of folk traditions, beliefs, and culturally diverse customs in the early homesteading era on the Canadian prairies.