Medievidenskab: journalistik

Fattigdomsydelser eller lønforhøjelse til flygtninge - så forskellige udsagn støder man på, når politikere debatterer, hvilken ydelse staten skal yde til flygtninge fra verdens brændpunkter. Selvom de to udsagn beskriver samme fænomen, så er de milevidt fra hinanden; de fremkalder dybt forskellige billeder, og de tager afsæt i to væsensforskellige ideologier og værdisæt. Men fælles for de to udsagn er, at de repræsenterer stærk, værdibaseret framing. Tag bladet fra munden er en introduktion til politisk framing. Bogen giver et indblik i den toneangivende framingforskning og i sammenhængen mellem sprog, hjerne og politik. Samtidig får læseren indblik i, hvordan framing er en genvej til politiske grundværdier og succes i moderne politik, og at politiske aktører, der gerne vil skabe forandring, bør mestre evnen til at frame i en verden, hvor man enten kan frame eller blive framet. Tag bladet fra munden henvender sig til universitetsstuderende, der vil anvende framing som analyseredskab, til praktikere, der vil anvende framing som praktisk redskab til at overbevise, og til alle danske borgere, der gerne vil tilføje et nyt aspekt til deres forståelse af politik.

Gennem et år har de to forfattere sammen opsøgt og interviewet omkring 100 redaktører, topchefer, iværksættere, udviklingspersoner og journalister både i Europa og USA. De har besøgt de medier, der er dygtigst til at nyudvikle deres journalistik og engagere deres brugere. I Den journalistiske forbindelse præsenterer forfatterne hovedkonklusionerne fra deres omfattende researchrejse.Bogen giver en lang række opskrifter på, hvordan de mest innovative nyhedsmedier i disse år lykkes med at genskabe de afgørende forbindelser til deres brugere.

Fokusgrupper er en nem og overskuelig måde at få forbrugerens mening på. Men brugen og afholdelsen af en fokusgruppe bygger på en række kvalitative metoder, som alt for mange ikke har haft tid til at sætte sig ind i. Det egentlige udbytte af fokusgruppen bliver derefter. Fokusgrupper bør kun overvejes, hvis man har både tiden og ressourcerne til at gennemføre dem sammen med den rette, kvalitative indstilling. Bogens pointe er, at fokusgrupper ikke er en ensidig størrelse, og at man ikke får et fast testresultat ud af gruppen. Til gengæld hjælper deltagere i en god fokusgruppe med at forstå sammenhænge, fænomener og livsforståelser. Fokusgrupper for begyndere er en praktisk håndbog i, hvordan man etablerer og afholder fokusgrupper. Det er en bog for virksomheder, der skal til at i gang med processen, og som mangler viden på området. Og det er en bog for de mange studerende, der som led i eksamensopgaver og undervisning ’lige’ skal lave en fokusgruppe. Med denne bog i hånden bliver antallet af fejl minimeret, og det konkrete udbytte af fokusgruppen øget betragteligt. Til glæde for både virksomheden eller de studerende samt gruppens deltagere. Mette Reinhardt Jakobsen er cand.mag. og journalist. Hun har i mange år arbejdet som moderator af fokusgrupper i Frankrig og Danmark. I dag arbejder hun som specialist i kvalitative analysemetoder, målgruppetænkning og brugerinddragelse.

Trine Nebels nye bog hedder "Tillid hænger ikke på træerne"med undertitlen Styr dit omdømme med skovflåt-modellen. Det er en model, Trine Nebel har konstrueret ud fra den ide, at dårlig medieomtale er som en skovflåt: Reagerer du ikke rigtigt, og arbejde du ikke emd dit omdømme på længere sigt, så kan det lille, lede dyr forårsage store ødelæggelser, i værste fald død. Modellen er til at håndtere praktisk, og den nedsætter, ofte eliminerer helt, at man kommer galt afsted, også selvom man bliver bidt af en medieflåt.

Du kan have den bedste historie, men hvis du ikke forkæler den med en god overskrift, er der ikke nogen, der læser, lytter eller ser den.I Se mig, læs mig, vælg mig. 9 tip til den gode overskrift får du inspiration til og eksempler på, hvordan du fortæller og sælger din historie i overskriften, så mediebrugeren får lyst til at gå ombord i den.Bogen giver en kort introduktion til, hvad en overskrift er, hvorfor den er vigtig, og hvilke overvejelser du skal gøre dig, inden du skriver den. Resten af bogen er fyldt med konkrete tip til, hvordan du kan arbejde med dine overskrifter. F.eks. ved at stille spørgsmål, bruge stærke ord, tilbageholde information, henvende dig direkte til mediebrugeren eller være kreativ, når historien tillader det.Med alle tip følger eksempler og øvelser, som kan gøre det endnu sjovere og mere enkelt at skrive gode overskrifter.

Mediebranchen befolkes af kendte mennesker, effektive projektledere og kreative gunslingers med mundlæderet i orden. Du skal stå tidligt op for at ride med på dens galoperende hest. Og hvis du sidder for stift, falder du af.I denne overlevelsesguide lærer du at begå dig i en kulturelt toneangivende branche, der sidder på meget af det nationalt definerende flæsk i Danmark.Bogen dissekerer mediebranchen og udstiller dens delelementer stykke for stykke. Den eksponerer indbyggede faldgruber og muteret DNA, og hudfletter de typer den befolkes af.Alt dette for at læseren kan blive klogere på the dos and dont´s og på hvordan man undgår at blive kværnet til pulver af den hæsblæsende branche.Med denne overlevelsesguide i hånden kan du slippe for års mistrivsel i mediebranchen, og forbedre dine chancer gevaldigt for at få et langt og harmonisk arbejdsliv som matros ombord på dens skib.Om forfatterenJens Kjær Larsen er tidligere popstjerne, studievært hos P3 og speaker på TV2. I dag arbejder han som Kreativ Producer for DR. Han bor i økolandsbyen Frikøbing i Hvalsø og har en deleko, som håndmalkes dagligt

Aktindsigt. Anonyme tips. Omfattende research. Sortering af arkivmateriale. Analyse af store datamængder. Samarbejde med internationale kolleger. Interview med en erfaringskilde. Webdok. Infografik.Undersøgende journalister anvender en lang række metoder for at finde, researche, fortælle og publicere deres historier. Denne bog præsenterer de væsentligste metoder for praktikere og studerende og er skrevet af både journalister og forskere.Bogens 24 kapitler fortæller om metoderne i alle led af processen og indeholder konkrete værktøjer, diskussion af metodernes begrænsninger og muligheder samt anbefalinger til praktikere.

Journalistik er et fag, som alle har en mening om. Journalister udfordrer magthavere af alle slags, stiller spørgsmål ved alting og formidler deres arbejde på alverdens platforme. Ambitionen er at give læserne, lytterne og seerne den bedste udgave af sandheden – og det helst på en skærpet, fængende og letforståelig måde.Det har gjort faget omstridt, og det er ofte blevet kritiseret for historieløshed, forældede nyhedskriterier og ikke mindst for at have for korte og svagt funderede uddannelser.Uddannelsen af journalister har udviklet sig de seneste 70 år. Men er uddannelsen god nok – og hvordan bør den i givet fald forbedres? Er det gennem øget faglighed eller gennem øget folkelig forankring? Er det ved at styrke rollen som kontrollerende fjerde statsmagt – eller er det ved at vende fokus fra problemer til løsninger?I 70 punktnedslag giver bogen samtidig et overblik over mediernes og journalistikkens udvikling de seneste 70 år.

Medieteknologiske kvantespring har vendt op og ned på vores medievirkelighed. AI og misinformation er efterhånden blevet dagligkost, og alle og enhver kan blande sig i den offentlige debat via sociale medieplatforme, imens usynlige algoritmer styrer borgernes adgang til viden, information og synspunkter. De nye medier er på overfladen gratis, men betales med brugernes personlige oplysninger, høstet og solgt af skrupelløse techgiganter.Alt dette sætter journalistisk etik og medieansvar under pres – og til debat. Derfor denne bog fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor ledelse, undervisere, forskere og studerende har bidraget til en broget buket af debatartikler, der sætter medieansvaret under lup: Hvem har det journalistiske ansvar, når borgere er blevet redaktører på deres egne nyhedsflow? Hvem stiller hatespeech og shitstorme på SoMe nye krav til mediers hensyn til kilder? Og klæder uddannelser fremtidens journalister tilstrækkeligt på til den nye medieorden? Disse spørgsmål, og mange flere, bliver debatteret i bogen.Tag ansvar italesætter mediernes magt og indflydelse i vores fælles demokratiske offentlighed. Bogen skal også bidrage til den brede debat, som kommer i forbindelse med Medieansvarsudvalgets anbefalinger, der udkommer i efteråret 2024.

ANMELDELSER HAR VÆRET en del af den offentlige samtale om kunsten, siden oplysningstiden fejede hen over Europa og omdannede enevælde til demokrati.I dag er dagblade og ugeaviser, som siden 1700-tallet har tilbudt anmeldelser som udgangspunkt for en offentlig diskussion af kunsten, under hastig forandring. Trykte aviser forvandles til netmedier, og mængden af anmeldelser er dalende. Det gælder også på kompositionsmusikkensområde – er det godt eller skidt?De 16 tekster, der udgør denne antologi, belyser og diskuterer musikkritikkens opkomst, udvikling og formål med fokus på klassisk og ny kompositionsmusik i Danmark.Foruden debatskabende tekster af musikpersonligheder som Nikolaj Szeps-Znaider og Karl Aage Rasmussen og portrætter af berygtede musikkritikere som Hansgeorg Lenz rummer antologien skønlitterære bidrag af bl.a. UrsulaAndkjær Olsen. Med tekster af anmeldere og forskere giver den eksempler på, hvordan musikkritik har været udøvet, bør udøves – og kunne udøves i fremtiden.

¿Der Medienjournalismus als fachjournalistische Disziplin ist landläufig mit einem Nischenstempel behaftet. Seit seinen Anfängen als klassische Medienseite in (überregionalen) Tageszeitungen hat er sich stark ausdifferenziert und tritt mit neuen Angebotsformen inzwischen verstärkt im Social Web auf. Die Forschungsarbeit systematisiert und reflektiert erstmals Innovationsstrukturen im öffentlich-rechtlichen Medienjournalismus. In Leitfadeninterviews gewähren Medienjournalist*innen von ARD und Deutschlandradio Einblicke in ihre (innovative) Programmgestaltung und formateigenen Zielgruppenvorstellungen. Als Forschungsgegenstand werden neun genuine Medienmagazine betrachtet, darunter ¿ZAPP¿ (Norddeutscher Rundfunk), ¿@mediasres¿ (Deutschlandfunk) oder ¿Töne, Texte, Bilder¿ (Westdeutscher Rundfunk). Mit Blick auf den öffentlich-rechtlichen Auftrag messen die Befragten dem Medienjournalismus in öffentlich-rechtlicher Verantwortung eine große Bedeutung bei ¿ sowohl im Lichte einer kritischenBegleitung von journalismus- bzw. medienspezifischen Themen und Spannungsfeldern als auch bei der Wandelbarkeit von tradierten Programmmustern.

¿Dieses Buch hilft Führungskräften und Mitarbeitenden in Redaktionen, digitale Werkzeuge erfolgreich anzuwenden. Es richtet sich an erfahrene und neu einsteigende Journalistinnen und Journalisten. Im Fokus stehen dringende Fragen der digitalen Transformation: Wie erreichen lokale Medien mehr und jüngere Menschen? Wie gewinnen und halten regionale Verlage Abonnentinnen und Abonnenten online?Die Leserinnen und Leser lernen, welche Strategien eine digitale Arbeitsweise befördern. Der Leitfaden erläutert datenorientiertes Planen und Produzieren sowie die Arbeit mit Zielgruppen und deren Bedürfnissen (User Needs). Checklisten, Grafiken und Tabellen sorgen für Übersicht. Es gibt viele Praxisbeispiele; Interviews mit Fachleuten bieten zusätzliche Einblicke. Der Autor geht auf Trends wie konstruktiven Journalismus ein und zeigt, wie journalistische Qualität mit dem Einsatz generativer Künstlicher Intelligenz vereinbar ist.Ein Schwerpunkt liegt auf Karrierechancen und Ausbildung. Dabei berücksichtigt der Autor sowohl die Perspektive journalistischer Talente als auch die veränderten Anforderungen an Volontariate und ausbildende Medienunternehmen. Ziel ist es zu zeigen, wie vielfältig Journalismus als Beruf in der digitalisierten Gesellschaft wirken kann.Per App: einfach die SN More Media App kostenfrei herunterladen, ein Bild oder einen Link mit dem Play-Button scannen und sofort die Videos auf Smartphone oder Tablet ausspielen.

A developed society is realized with the help of science and technology discoveries invented by the mature representatives and scientists of that society, or at least in the current globalization process. We know that the potential of information and communication technologies opens fundamentally new forms and possibilities of interaction and information exchange, helps to build and strengthen civil society, and accelerates the processes of economic reforms and democratic development of the country.The advancement of science was seen to be the most significant undertaking ever. Scientific publications written by scientists are essential to the advancement of science. An independent scientific study that presents a viewpoint on a pressing scientific issue is called a scientific article. A scientific paper plays a crucial role for those with lofty ambitions. This book explains how to conduct in-depth research before writing an article on any subject.

The most complete collection of works by the nineteenth century's most famous and groundbreaking woman journalist.

The handbook presents key contributions from scholars worldwide, providing a comprehensive exploration of current trends in media industries from diverse perspectives. Within the framework of understanding contemporary and future trajectories in media markets and industries, the volume delves into their influence on media organization and delivery, along with broader societal and market implications. Encompassing research at the crossroads of economics, management, political economy, and production studies, the handbook emphasizes the necessity for a robust interdisciplinary dialogue. Beyond scrutinizing present and forthcoming industry developments, the handbook addresses pivotal issues pertaining to media economics research methods and pedagogy. It serves as a valuable resource for scholars, students, and media professionals, providing insights into media economics as an academic field and delving into the multifaceted dynamics that shape the media landscape. Doing this, it contributes to the ongoing discourse on the evolving nature of media markets and their profound impact on society.

This book makes explicit the historical, technological, and discursive links between gossip as a mode of communication, news media, and contemporary politics. A Gossip Politic advances a new framework of gossip, applying the informal understanding of the term to news talk and political actors. Authored by esteemed scholars in the fields of Political Science, Media Studies, Linguistics, and Sociology, chapters consider the influence of gossip on the press, the American presidency, and the public. A Gossip Politic provides readers with a multi-faceted portrait of the ways in which gossip has influenced media history, shaped our understanding of democracy, and contributed to our current political landscape.

This book offers a comparative study of the political debate on the Euro crisis in the press. In the tradition of Critical Discourse Analysis, it investigates the ways in which discourse produces and reproduces social domination, and demystifies the hegemony of specific discourses. Combining quantitative content-based and qualitative text-based analyses, the book examines the discursive constructions of the crisis in a selection of broadsheet newspapers in Germany, Poland, and the UK, and discloses their ideological foundations. The analysis of the representations of the crisis, social actors and their agency, and legitimating strategies, including the use of metaphors, demonstrates how neoliberalism determined the hegemonic discourse on the Euro crisis. It resulted in ideologically biased discursive constructions that created and legitimised an image of non-agentic social change. The book will appeal to an international audience of discourse and media studies. It will be of interest to university teachers, graduate and undergraduate students and researchers of international and comparative media studies, political communication, linguistics, and politics.

Transnational Broadcasting in the Indo-Pacific brings together research spanning journalism, broadcast and political science to interrogate the issues arising from a rapidly changing global political and broadcast environment. This book asks: Why is there increasing interest in the provision of English-language media in the Indo-Pacific from countries like China? What are the implications for the traditional providers of foreign-produced news such as the Australia Broadcasting Corporation and the British Broadcasting Corporation? What now is the role of social media in the creation of broadcast journalism, and why is there panic in diplomatic circles about some of the journalism that originates from broadcasters in China and Russia? The result is a book that offers an insight into a rapidly transforming media landscape, the changing state of international relations, and the rise of new powers.

Medien bestimmen unseren Alltag in jeder Lebenslage. Viele Menschen empfinden ihre Macht aber als gefährlich für die gesellschaftliche Kultur. Gunter Reus zeigt dagegen, wie sehr ein Gemeinwesen auf der kulturellen Leistung der Massenmedien auf­baut. Der Autor be­dient sich dabei eines weiten Kulturbegriffs und zeichnet nach, wie sie Errun­genschaften der Menschheit historisch ausgeformt haben. Ohne Medien gäbe es keine einheitliche Sprache und keinen Austausch von Information und Wissen, wie wir ihn kennen. Es gäbe keine Ausbalancierung sozialer Interessen, keine Kontrolle von Macht, keine Orientierung auf das Gemeinwohl, kein Kunst­leben. Auch im Internet­zeit­alter blei­ben Massenmedien, bei aller notwendigen Kritik an ihren Schattenseiten, unver­zichtbar als Kul­turträger. Sie sorgen für die Transparenz politischen Han­delns ebenso wie für die (potentielle) Teilhabe aller am Kunstgeschehen. Damit prä­gen sie die Kultur der De­mokratie wie auch die Kultur in der Demokratie entscheidend mit.¿

Læselyst og skrivekløe søger med i alt 24 bidrag at tage temperaturen på litteraturfaget i dag. Her byder en række forskere – de fleste med mange års erfaring bag sig – ind med skarpe punktanalyser og debatoplæg eller små udviklingshistorier inden for forskellige litteraturfelter: forfatterskaber, genrer, kritik og kritikhistorie. Ikke mindst litteraturkritikken og dens udfordrede position må påkalde sig aktuel interesse.Læselyst er en god ting, når man har med litteratur at gøre. Skrivekløe kan tilsvarende være det, især for de professionelle; ikke alle har det i samme grad, og nogle for meget, men i fagkyndig og tøjlet form er det som oftest gavnligt for andres læse- og litteraturlyst.Universitetsdocent og litteraturkritiker John Chr. Jørgensen er en af de danske fagpersoner, der i særlig grad har udlevet disse lyster med sin kyndige og tøjlede kløe og dermed inspireret andre til at gøre det samme. Denne brede og facetterede indsats gennem mere end 50 år, som har sat sine klare spor inden for litteraturhistorie og kulturjournalistik, fortjener en markering og anerkendelse. Bogen er derfor tilegnet hans samlede faglige virke.

Journalism is the process of gathering and distributing news. Additionally, the practice as a whole is referred to as health journalism when the news collection issue has to do with health. Furthermore, mainstream journalism regards this subject as crucial. Health journalism incorporates awareness and theme elements pertaining to health in addition to news coverage. Dr. Mohd Mustafa Ali Sarwari's book "Health Journalism" is a study and critical examination of health-related news, narratives, reporting, health campaigns, and other materials.

This book finds that Al-Jazeeräs coverage of Bahrain and Syria has conformed with Qatar¿s foreign policy, throughout the last decade (2011-2021). Al-Jazeera Arabic adopted Qatar¿s ¿double standards¿ policy in both countries in the beginning of the Arab Spring, framing Bahrain¿s protests as a ¿sectarian movement,¿ while depicting the Syrian armed conflict as a legitimate ¿revolution¿ (2011-2013). The book observes that when ties between Qatar and Bahrain worsened during the 2017 Gulf crisis, Al-Jazeera Arabic has shifted its coverage from being ¿pro-Bahraini regime¿ to ¿pro-protesters,¿ focusing on violations and giving voice to activists (2014-2021). The book concludes that the lack of ¿Peace Journalism¿ framing in Al-Jazeeräs coverage of Bahrain¿s uprising and Syriäs chemical weapons attacks has represented ¿claims¿ as ¿facts,¿ and justified military action against Syria. It also reveals distinctive differences between Al-Jazeera Arabic and English, with theformer lacking ¿objective reporting standards,¿ and using more sectarian language than the latter.

This book explains what it means to teach journalism in countries with limited media freedom in the post-pandemic era. It digs into the social and historical factors underpinning the development of journalism university degrees and courses in a selection of illustrative case studies taken from Africa, Asia, Europe, and Latin America. This work assesses both the limitations and creative opportunities arising from teaching journalism under constraints. Topics include but are not limited to: the application of Western theoretical frameworks in new transnational universities in China; the historical and political roots of the gap between industry and academia in Slovenia; ideological clashes and classism in higher education in the Arab region; scholar-activism in Turkey; decolonizing journalism curricula in South Asia; journalism students as research partners in the Philippines; and the repression of the student press in Mexico. Although this book focuses broadly on the Global South, the theoretical and practical implications of its findings and related discussion will inform the challenges facing journalism training today as a whole.

What changes have affected the definition of the boundaries of journalism in the last decade? How do technologies influence the boundaries of journalism? Are threats and opportunities identified in those blurred areas of journalism? The aim of this book is to answer these questions and to address, from different perspectives, the redefinition of the boundaries of journalism according to the most recent changes in digital media concerning actors, models, and practices.More than 40 authors from eleven countries contribute to this book, which is structured into six sections to analyze the principles of journalism today, sustainability strategies in the digital context, old and new actors, formats and narratives, adaptation to the mobile scenario and to social platforms, and the changes introduced by artificial intelligence. Undoubtedly, this book is of interest to both academics and professionals, as well as a crucial reference for scholars and students of media and journalism.Chapter 7 is available open access under a Creative Commons Attribution 4.0 International License via link.springer.com.