Integration

Sort land er et kig ind gennem tillukkede og friturefedtede persienner til en indvandrerghetto i Danmark – et parallelsamfund, hvor egne love og regler hersker. Ahmad Mahmoud er vokset op i Askerød som den næstyngste i en søskendeflok på syv. Han giver i Sort land et rystende billede af ghettolivet, hvor vold er daglig kost på lige fod med de arabiske retter, der tilberedes af kvinderne 24/7, så de kan står klar til familiens patriark. Indvandrerghettoen – med dens mange børn, koranskoler, bander, arrangerede ægteskaber og folk på overførselsindkomst – har sin helt egen kultur, som ingen ønsker at ændre; slet ikke dem, der lever i den. Ahmad har selv brudt et socialt mønster, og Sort land er hans opråb til andre om at følge hans eksempel – ikke mindst indvandrerkvinderne, så deres børn kan få samme chance som han!

Som teenager bliver Samia sendt på genopdragelsesrejse til Pakistan. I årevis lever hun indespærret hos sin onkel. Flere gange forsøger hun at flygte, men først da hun underkaster sig totalt, åbner der sig en spinkel chance for, at hun kan slippe væk.Forud for genopdragelsesrejsen ligger mange års konflikt mellem Samia og hendes far. Hun vil leve et almindeligt dansk ungdomsliv med venner, kærester og fester, og hun drømmer om en karriere i mediebranchen. Men faren kræver, at hun indordner sig og efterlever familiens traditionelle værdier.Genopdragelsen er en dokumentarisk beretning om social kontrol og sammenstød mellem kulturer. Og det er en fortælling om en ung kvindes viljestyrke og hendes kamp for frihed.”Alt i Samia skreg, at hun skulle spæne så hurtigt, hun kunne, og ikke kigge sig tilbage. Men hun tvang sig selv til at gå i et roligt tempo. Nu gjaldt det om ikke at vække opsigt. Først da hun nåede grusvejen, der ledte ud gennem markerne, øgede hun gradvist takten og satte til sidst i løb. Denne gang var ingen efter hende. Denne gang havde hun en chance, tænkte hun. Men så så hun den. Omkring hundrede meter foran hende drejede en hvid minibus rundt om hjørnet. Hendes ældste fætter Zahids minibus. Den kom direkte imod hende.”– fra bogenAnton Geist er indlandsredaktør på Information og har blandt andet modtaget Cavlingprisen.Lasse Skou Andersen er journalist i Informations gravergruppe og har været nomineret til Cavlingprisen.Sebastian Abrahamsen er journalist i Informations gravergruppe og har været nomineret til Cavlingprisen.

En skæbnefortælling og debatbog om vellykket integration. Ali Aminali var 5 år, da han måtte flygte til Danmark med sine forældre fra det islamistiske præstestyre i Iran. Efter en tryg opvækst i Ålsgårde uddannede han sig til socialrådgiver og har siden 2014 arbejdet med integration og beskæftigelse i Aarhus og Silkeborg. Han har med egne øjne set, hvordan kvinder med anden etnisk baggrund på kontanthjælp bliver behandlet anderledes end danske kvinder i samme situation. Der er en grundlæggende holdning i systemet om, at det er synd for flygtninge og indvandrere, og der bliver taget så meget hensyn, at det spænder ben for den vigtige integration. Bogen udfolder først Alis egen historie: barndomsårene i Iran, senere skolestarten i Danmark, hvor de første tegn på en overbeskyttende integration viser sit ansigt. Bl.a. mente man, at Ali kunne have krigstraumer, på trods af at han aldrig havde oplevet decideret krig, og han blev derfor sendt til psykolog, som hurtigt kunne berolige myndighederne med, at han var sund og rask. I gymnasiet støder Ali for alvor på udfordringer, da han fra både venstreorienterede elever og fra andre indvandrere konfronteres med, at han har forrådt sine iranske rødder. I bogens anden del fortæller Ali Aminali om sine erfaringer som socialrådgiver i integrationssystemet. Gennem en række cases udfolder han de problematikker, han mener, at både indvandrere og det offentlige er lige gode om. Sidst i bogen kommer han med bud på, hvordan Danmark lykkes med at integrere det, han kalder potentielt ressourcestærke individer.

Den islamiske verden er i stigende grad præget af krig, terror, økonomisk misvækst og manglende demokrati. Kvinder, homoseksuelle og religiøse mindretal undertrykkes og forfølges. Stadig flere muslimer flygter derfor til Vesten, hvor integrationen af dem ofte fører til nye konflikter. Hvad er grunden til den elendige forfatning, ”Islams Hus” befinder sig i? Den hollandske sociolog Ruud Koopmans fremlægger i bogen resultaterne af den mest omfattende indsamling hidtil af statistisk materiale og andre facts og foretager den første sammenligning på empirisk grundlag af muslimske og ikke-muslimske lande og migrantgrupper verden over. Han når frem til, at en stor del af problemerne skyldes de fundamentalistiske strømninger i islam, som har bredt sig de seneste 40 år og i dag holder en stor del af den islamiske verden i et kvælertag. Koopmans mener ikke, at problemerne er uløselige, men det vil kræve et opgør med fundamentalismen, hvis udviklingen i de islamiske lande skal vendes. Bogen er derfor en forfriskende modvægt til såvel dem, der mener, at islam ikke kan reformeres, og som ser alt islamisk som problematisk, som dem, der på den anden side giver Vesten skylden for problemerne på grund af imperialisme, racisme og de krige, vestlige lande har været involveret i.Sagt om bogen:”Et standardværk for alle, der beskæftiger sig med udfordringerne i den islamiske verden og integrationen af muslimer i Europa.” Ayaan Hirsi Ali

Den sande fortælling om en lyshåret dreng og hans familie i Muammar Gaddafis Libyen og Hafiz al-Assads Syrien.2. oplag kommer i januar 2021

Jeg var 11, da min mor strammede tørklædet om mit hår.12, da mine forældre sendte mig på genopdragelse i Marokko.16, da de giftede mig bort til en voksen mand.Og 17, da jeg blev mor.Men jeg nægtede at leve en kuet kvindes liv.MIT INDRE ATLAS er en barsk, men også inspirerende historie om en rebelsk pige fra Roskilde, der ikke passede ind i sine forældres marokkanske glansbillede. Halima El Abassi fortæller om sin stjålne barndom i en familie fuld af forbud, skam og sanktioner. Om mulighederne, livet ikke byder en indvandrerpige, hvis hun bliver for dansk. Om kærlighedens ringe kår i et arrangeret ægteskab. Og om en forrykt skilsmisse, som truede Halima under jorden og sendte hende ud på en altomsluttende personlig nedtur.HALIMA EL ABASSIS historie er på en gang smertelig og forsonende – og den giver håb til den næste generation af danske piger og kvinder med anden etnisk baggrund, der har retten til at bestemme selv.

Andet bind i den sande fortælling om en lyshåret dreng og hans familie i Muammar Gaddafis Libyen og Hafiz al-Assads Syrien.

Det går godt med integrationen i Danmark, selvom man ofte i den offentlige debat hører det modsatte.Gennem brug af fakta slår bogen flere myter ihjel, sætter proportioner på debattens mange statistikker og løfter vidensniveauet om integrationen af flertallet af personer af ikke-vestlig oprindelse. Fokus er på udviklingen gennem de seneste ca. 20 år på en række områder: abort, boligområder, demokrati, fødsler, identitet, religion og samliv.Samfundsøkonomisk udgør ikke-vestlige personer ikke noget stort problem, og beskæftigelsesfrekvensen er bedre end sit rygte. Problemet er måske mere forvaltningskulturen end den udskældte prygelknabegruppe af indvandrerkvinder med flygtningebaggrund, som med Folketingets blåstempling har modtaget kontanthjælp.Integrationen af efterkommerne går nogle steder så godt, at man ikke kan se succesen for lutter rollemodeller. Undtagelserne er de kriminelle, og de som ikke får sig en uddannelse.Danmark har sine udfordringer med sårbare befolkningsgrupper, men op mod ca. 85 pct. er af dansk oprindelse, selvom man ud fra debatten skulle tro, at det er de ikke-vestlige personer, der er hovedproblemet. Almindeligvis siger man, at sejren har mange fædre, mens nederlaget er forældreløst, men hvor bliver fædrene af? Med denne bog begynder diskussionen om, hvem der har æren for, at integrationen går godt i Danmark.Hjarn von Zernichow Borberg, cand.polit., forfatter og ekstern lektor på Økonomisk Institut, Københavns Universitet samt partner i konsulent- og videnshuset Cphfacilitation.

FANGET I FAMILIEN er en tankevækkende og gribende familiefortælling om et forspildt liv bag et drab i bandemiljøet, fortalt af en efterladt storesøster, der selv har kæmpet sig fri af den tunge sociale arv i den danske ”indvandrerklasse”.Kun 24 år gammel faldt Ari Hussein i en regn af kugler i Valbyparken natten til den 15. marts 2018. Hvem der skød, ved kun gerningsmændene, og de har holdt på deres blodige hemmelighed. Men hvad der gik forud, kan Aris storesøster fortælle, og i denne bog deler hun sin gribende historie.FANGET I FAMILIEN er en fortælling om tre børns tumultariske opvækst i en sammenbrudt kurdisk flygtningefamilie. Først på flugt fra Vollsmose med deres unge mor – på flugt fra deres far og hans flammende temperament. Siden fanget i et hjem uden grænser, på specialskoler, opholdssteder, ungdomsinstitutioner og – for Aris vedkommende – i fængsel. Mellissa Hussein fortæller, hvordan hun bevidnede sin lillebrors vej ind i den københavnske underverdens dødsspiral, fra knæk og ildspåsættelser som 12-årig til besiddelse af maskinpistoler og stoffer som 16-årig. Hvordan han blev pistolmand for Bandidos, skiftede til gadebanden LTF og rejste til Syrien og kæmpede mod Islamisk Stat, i et sidste desperat forsøg på at gøre noget nyttigt i et spildt liv.Mellissa Husseins bog er en rystende fortælling om børn, der lever på kanten i Danmark. Om storesøsteren, der vristede sig fri af arv og miljø. Og lillebroren, der valgte at leve uden for loven og blev indhentet af en fortid uden nåde. Bogen er baseret på Mellissa Husseins erindringer samt interviews med pårørende og vidner til Ari Husseins historie samt adgang til sagsfremstillinger fra sociale myndigheder og akter fra danske domstole.

Tredje bind i den selvbiografiske nyklassiker om Riad Sattoufs barndom og opvækst. Fremtidens araber er politisk højaktuel, selvbiografisk tegneserie skabt af den 37-årige franske tegneserieskaber og filminstruktør Riad Sattouf, hvis tegneserie helt naturligt er blevet sammenlignet med Marjane Satrapis Persepolis såvel som med Art Spiegelmans Maus.

Jetzt sind wir ein Team: Teambuilding mit Kindern in Schule und VereinIn einer Schulklasse, im Hort oder einem Verein treffen Kinder mit unterschiedlichen Charakteren und Interessen zusammen. Sie zu einem Team zu machen, ist für Erzieher, Trainer und Lehrer eine Herausforderung. Spielpädagoge Norbert Stockert stellt in seinem Buch vielseitige gruppendynamische Spiele vor, mit denen sich die Kinder besser kennenlernen und zu einem Team zusammenwachsen können.Den Teamspirit entfachen: 50 Kooperationsspiele für Kinder von 8 bis 12 JahrenAbwechslungsreich und spannend: Bewegungsspiele, Kreisspiele und KommunikationsspieleDas Miteinander spüren: Sozialkompetenz der Kinder fördernGleich loslegen: Gruppenspiele mit Material, das schon vorhanden istDon Bosco MiniSpielothek: für jeden Anlass das richtige SpielGemeinsam stark: Gruppenspiele, die den Teamgeist weckenSich mit einem Wollfaden verbinden oder auf Autogrammjagd bei den Mitschülern gehen: Die Kooperationsspiele geben einer Kinder-Gruppe Aufgaben, die sie nur im Team lösen können. So lernen sich die Kinder kennen - die beste Basis, damit neue Freundschaften und echter Teamgeist entstehen.Egal ob drinnen oder draußen, ob kommunikativ oder bewegungsintensiv: Diese Kinderspiele lassen die Klassen, Gruppen oder Mannschaften zu einer Einheit zusammenwachsen. Zugleich fördern sie Empathie und den Abbau von Vorurteilen - das stärkt das Gemeinschaftsgefühl!

Dette fjerde bind i verdenssuccesen Fremtidens araber foregår i årene 1987-1992.Lille Riad er blevet ni år gammel, men inden længe står de problematiske teenageår for døren. Og de bliver ikke nemmere af, at han er splittet mellem sine to kulturer – fransk og syrisk – og at hans forældre ikke længere kan komme overens. Hans far er rejst alene til Saudi-Arabien for at arbejde og vender sig mere og mere mod sin religion. Hans mor er vendt tilbage til Bretagne med børnene, hun støtter ikke længere sin mands religiøse drejning. Men pludselig er hele familien nødt til at vende tilbage til Syrien ... I første bind (1978-1984), fra fødslen til han var seks år gammel, blev Riad kastet frem og tilbage mellem oberst Gadaffis Libyen, sine bedsteforældres Bretagne og Hafez Al-Assads Syrien. Andet bind (1984-1985) fortalte om hans første skoleår i Syrien. Tredje bind (1985-1987) kredsede om hans omskæring. Dette fjerde bind, exceptionelt ved sit omfang (288 sider) og de afsløringer, det bringer for dagen (Riads fars statskup), er seriens orgelpunkt. Fremtidens araber kommer i alt til at omfatte 6 bind.Den sande fortælling om en lyshåret kimmerier og hans opvækst. En rå skildring fortalt med tilbageblikkets eftertanke og med det opvoksende barne-jegs kompromisløse klarsyn. En politisk højaktuel, selvbiografisk tegneserie skabt af den franske tegneserieskaber og filminstruktør Riad Sattouf, hvis værk helt naturligt er blevet sammenlignet med Marjane Satrapis Persepolis såvel som med Art Spiegelmans Maus.Pressen skrev om Fremtidens araber: »Det mest tryllebindende, forstemmende og underholdende stykke selvbiografisk tegneserie.« – Fyens Stiftstidende ****** »Mesterlig. Simpelthen betagende god.« – Serieland****** »Mesterlig fransk tegneserie – humoristisk, grum og vedkommende ... Giver et både komisk og urovækkende indtryk af livet i et diktatur.« – Weekendavisen »Man kan roligt kalde denne udgivelse en tegneserie til tiden ... Letlæst, uhøjtidelig og ligefrem ... Skarp ... lærerig.« – Politiken ***** »Har format til at blive et internationalt anerkendt hovedværk.« - Nummer9***** »Stor humor og indlevelse.« – Berlingske***** »Kåret som årets bedste tegneserie.« – Ekstra Bladet***** »Forfriskende ærlig, og ikke mindst forrygende medrivende ... kan blive en nyklassiker.« – Information

En kærlig mobning af hyggefolket.I denne bog tager forfatter og tegner Boris Boll-Johansen med humor og indsigt fat i et emne, som vi tror, vi kender: Danmark og danskerne. Vi skal høre om danskernes forhold til hygge, leverpostej, Mærsk-containere, tv-serien Matador, Folketinget, det at-tage-tre-gange, halinspektører, tarteletter, kolonihaver, håndbold, pakkeleg – o.m.a. Bogen er i farver og gennemillustreret af forfatteren. Uddrag fra bogen: "Tartelettens indtog i det danske køkken i 1970'erne og ikke mindst dens fortsatte, insisterende tilstedeværelse er for mange en stor gåde. Hvad laver en fransk, filigranagtig delikatesse vel der? Udover at tarteletten kan fungere som (alibi-)beholder for den fede folkeret (lun) høns i (alibi-)asparges, synes følgende at gælde: Tarteletten kan i kraft af sin sprødhed og sin kronologiske placering i den typiske, folkelige gastronomi, nemlig som forrest, udgøre et symbolsk, porøst kolon foran den samlede madtekst: "Vi knuser det franske filigran for at komme ind til kulhydraterne, den rigtige mad, det egentlig mættende.""

I 1993 flygtede Maky Amiri med sin familie fra borgerkrigen i Afghanistan. Hun forlod et liv, hun elskede, og et godt job som fysik- og kemilærer og viceskoleleder på en pigeskole i Kabul. Efter to år på flugt kom hun og hendes mand til Danmark, hvor de har levet siden. I ”En flygtning på sporet af det danske liv,” tager forfatteren læserne med til sin barndoms og ungdoms Kabul. Men først og fremmest fortæller hun om sin lange og vedholdende kamp for at blive accepteret på det danske arbejdsmarked på lige fod med danskerne. Det har ikke været let, selv om hun både har taget en dansk pædagoguddannelse og senere uddannet sig til meritlærer i fysik, kemi og biologi.Bogen beskriver de mange forhindringer og barrierer, Maky Amiri har oplevet som urimelige. Hendes bog lægger op til debat og henvender sig til alle med interesse for integration og udlændingepolitik.Maky Amiri er en af dem, politikere og journalister taler om, men sjældent med: En muslimsk kvinde, som går med tørklæde, bor i en såkaldte ghetto - Bispehaven i Aarhus – og har været afhængig af overførselsindkomst. Men i ”En flygtning på sporet af det danske liv” er det hende, der tager ordet: ”Ingen forlader sit hjemland for sjov. De fleste holder som jeg af deres egen kultur og elsker deres eget land og vil helst leve dér, præcis som de fleste danskere. Så lad være med at hakke på os hele tiden og stop al den snak om, at nydanskere nasser på samfundet, at alle er på kontanthjælp og den slags. Vi bidrager også til samfundet,” skriver hun i sit forord.

Hvordan sikrer man minoritetsetniske elevers muligheder for at deltage på lige fod med andre børn og unge? Hvordan skaber man pædagogisk rum med plads til forskellighed?Lærere, pædagoger og skoleledere får flere og flere spørgsmål om diversitet og racisme i skoler og dagtilbud. Hvordan sikrer man minoritetsetniske elevers muligheder for at deltage på lige fod med andre børn og unge? Hvordan skaber man pædagogisk rum med plads til forskellighed?GODE INTENTIONER ER IKKE NOK viser i teori og praksis, hvordan man som professionel i skole og daginstitution kan skabe bedre vilkår for inklusion og diversitet. Det handler om pædagogisk social ansvarlighed, som er omdrejningspunktet for den nye tilgang, bogen præsenterer.Bogen sætter ord på og gør op med fem myter om racisme, diversitet, etnicitet, kultur og religion, som professionelle kæmper med i pædagogisk praksis:• Myte 1: Der findes jo ikke racisme i Danmark• Myte 2: Her ser vi ikke (farve)forskelle• Myte 3: Det er de minoritetsetniske børn, der er problemet• Myte 4: På vores skole er alle lige• Myte 5: Hvis bare man har gode intentioner …Bogen giver en lang række konkrete råd og anbefalinger til, hvordan man kan håndtere de svære spørgsmål og dilemmaer i hverdagen.GODE INTENTIONER ER IKKE NOK henvender sig til alle faggrupper på det pædagogiske og sociale område: lærere, pædagoger, skoleledere, vejledere, PPR-psykologer, familievejledere m.fl.

Linguistic minorities are everywhere, and they are diverse. In this context, linguistic mediation activities - whether translation or interpreting - are key to the social inclusion of any kind of linguistic minority. In most societies autochthonous linguistic minorities coexist with foreign-speaking minorities and people with (or without) dis­abilities who rely linguistically or medially adapted on texts to access information. The present volume draws on this broad understanding of the concept of linguistic minorities to explore some of the newest developments in the field of translation studies and linguistics. The articles are structured around three main axes: . accessibility of content, especially audiovisual translation. intralingual translation, including initiatives regarding plain language, easy-to-read and easy language. mediation for minorities in a broader sense and language ideologies.

Hvornår er man dansk (nok)? Hvad vil det overhovedet sige at være dansk? Og kan man være dansk, selvom man også er noget andet? Gennem 15 interviews med unge med bindestregsidentitet viser bogen, hvordan man sagtens kan være dansker og 'noget andet' på en og samme tid. Du kan blandt andre møde Sophie, der er del af det danske mindretal i Tyskland, Natascha, der fra sin mor har chilenske rødder, Mohammed, der talte arabisk hjemme og dansk i børnehaven og Ali, der sammen med sin hustru vælger det bedste til fra både den danske og somaliske kultur. Det handler om værdier, traditioner, vaner, sprog og religion – og om mad, kærlighed og familiemæssige bånd. Selv om de 15 unge har vidt forskellige baggrunde, er de fælles om det danske, men også fælles om at være noget andet. De har fundet ro i at have en bindestregsidentitet, hvor det at værne om sit andet sprog og sin anden kultur ikke står i kontrast til det at være dansk. Via bogens portrætter bliver det tydeligt, at den danske virkelighed er kompleks og mangfoldig – og at danskhed ikke kun kan være et eksklusivt, monokulturelt fællesskab.Malene Fenger-Grøndahl (f. 1976) er uddannet journalist og arbejder som freelancejournalist, forfatter og foredragsholder med speciale i integration, religion, etniske minoriteter og Mellemøsten.

To unge mænd med indvandrerbaggrund i en forstad til Oslo forsøger at finde et ståsted i samfundet og livet. Den ene er indadvendt og eftertænksom, den anden usleben og rebelsk. ****** ”Måske efterårets vigtigste bog.” Dagbladet***** ”En fryd af en roman.” Stavanger Aftenblad***** ”Rå og varm debutroman.” VG***** ”Når der knap nok er noget at udsætte på en debutroman, tager man sig i at spekulere på, hvilket pseudonym forfatteren har skrevet under tidligere.” Adresseavisen”En virkelig stærk roman.” Morgenbladet”Zeshan Shakars debut er både vigtig og litterært vellykket.” AftenpostenOpråb fra blokken er solgt i over 150.000 eksemplarer i Norge, hvor forfatteren er blevet hædret med litteraturpriserne Tarjei Vesaas' debutantpris, Bokbloggerprisen og Neshornet samt Oslo bys kulturpris.

PAKI4LIFE is a story about three young men, who are raised in a tough environment. Jamal and his friends, live a life of social control, crime, prejudice, money and drugs.

This publication explores a series of urgent questions addressing architecture's role in the welfare and everyday life of citizens, from the interdisciplinary perspectives of architecture, art history and anthropology. With Denmark as a case, it examines how the spatiality of the welfare system has transformed, since the end of the so-called "golden age of the welfare state" in the early 1970s until today. How have these spatial changes impacted upon the everyday lives and welfare experiences of citizens? What happens when long-standing institutions are restructured, dismantled or displaced elsewhere? How do emerging types of welfare space inform - or become informed by - changed understandings of the role of the welfare system in our everyday lives? Rather than unfolding a singular narrative of loss and nostalgia associated with welfare dismantlement - or one of triumphant humanization and restructuring of modernist planned environments - it describes shifting spatial materializations of welfare and the "good life" at the intersection of these two tendencies, under the influence of a Danish version of the neoliberal turn and other important societal transformations. A rich analytical sequence of drawn visualization supplements the book's textual and photographic descriptions of welfare space transformation.

Indigegogy stands for "Indigenous Pedagogy". Yet it is a placeholder signifying the importance of culturally sensitive concepts of teaching and learning. The term is coined by the Opaskwayak Cree Elder and retired Professor Stan Wilson. Having gone through a pedagogical system that strategically set out to kill the "Indian in the child", he invited not only his co-author Barbara Schellhammer, but every reader of this book into a journey of relational learning. His personal life story combined with significant pedagogical insights is the starting point for a process of weaving two world-views together modeling how to be relational, how to live relationality. What Stan is showing his readers is crucial - not just for Canada with its colonial past, but also for countries like Germany which are challenged to offer educational programs for people with diverse cultural backgrounds. Indigegogy unfolds Indigenous concepts by practicing them - concepts that are important not just for educators.

Inequality of educational opportunities (IEO) is a recurring topic in both public debate and academic research. This book contributes to the contemporary discussion on IEO with a focus on individual trajectories over the life course. It provides empirical evidence on the magnitude and the mechanisms of IEO in Colombia, a country with extreme, persistent levels of social inequality. Using national administrative databases, the author examines the effect of social origin on academic and labor market outcomes among university graduates. Drawing on a comprehensive theoretical approach to stratification and higher education, this volume discusses how the interaction between family background and segmentation of educational institutions might influence individuals' outcomes. As such, it will appeal to scholars, policy makers, and practitioners with interests in education, social inequality, social policy, higher education research, and international/comparative education.

Soon, The Future Of Memory, Anja Saleh's first full-length poetry collection, is a hopeful and vulnerable portrayal of the life of a German woman of African descent. An odyssey from mere acceptance to reimagining and rethinking definitions of Africanness, Arabness and Blackness and the perceived self in a modern context.

Architecture of Coexistence: Building PluralismThis book investigates how architecture can shape an open-minded and inclusive society, highlighting three internationally renowned projects: the White Mosque in Visoko, Bosnia-Herzegovina (1980); the Islamic Cemetery Altach in Altach, Austria (2012); and the Superkilen public park in Copenhagen, Denmark (2012). Scholarly essays across various disciplines, along with interviews with the architects and users of these projects, provide intriguing insights into architecture's ability to bridge cultural differences. Soliciting a wide array of questions about migration, transculturalism, visibility, inclusion, and exclusion, the book sheds light on the long-term social processes generated between architectural form and its users.Architecture of Coexistence offers a truly interdisciplinary perspective on a very timely subject: "Building pluralism" means designing for a respectful inclusion of different cultural needs, practices, and traditions. With contributions by Azra AkSamija, Mohammad al-Asad, Ali S. Asani, Simon Burtscher-Matis, Amila Buturovic, Farrokh Derakhshani, Robert Fabach, Eva Grabherr, Amra Hadzimuhamedovic, Tina Gudrun Jensen, Jennifer Mack, Nasser Rabbat, Barbara Steiner, Helen Walasek and Wolfgang Welsch.Photo essays by Velibor Bozovic, Cemal Emden, Jesper Lambaek, and Nikolaus Walter.

Varada Raja Naidu Pyndiah – kaldet Boum - blev født i 1952 som barn nummer tretten af en flok på fjorten. Han voksede op på Mauritius i Det Indiske Ocean. Faren, der var simultantolk ved højesteret, døde da Boum var blot to år gammel. Opdragelsesformen var hård, og som lillebror skulle man yde før man kunne nyde. I 1972 blev han inviteret til at bo i Danmark af en dansk familie, hvor faren var udsendt for at hjælpe Mauritius med at etablere en søfartsskole i hovedstaden Port Louis.Med hårdt arbejde og dedikation lykkedes det Boum at erhverve tre uddannelser, der åbnede dørene for ham med ansættelse ved Nationalmuseet i København, i forskellige afdelinger i Prinsens Palæ og på Frilandsmuseet Det Gamle Danmark.Bogen er skrevet i taknemlighed til den danske familie og det danske samfund, som gav ham muligheden for at blive et integreret medlem af Danmark.Om forfatterenBoum Pyndiah er født på Mauritius i 1952. Han er etnolog, molinolog og forfatter og kom til Danmark i 1972. Fem år senere blev han assistent ved Nationalmuseets Molinologiske Laboratorium i Kongens Lyngby. Efter 41 år i Nationalmuseets regi trak han sig tilbage som museumsinspektør på Frilandsmuseet Det Gamle Danmark.

Nahid var knap 13 år, da verdens første islamiske stat tog magten i Iran i 1979. Med vold og brutalitet nedkæmpede Khomeinis regime den generation af unge, som væltede den diktatoriske konge af Iran, Shahen, og som havde drømt om frihed og en bedre fremtid.Nahid fortæller om sine oplevelser efter Khomeini-regimets magtovertagelse, og om millioner af menneskers kamp for at ændre på deres forhold i Iran, og den pris, de betaler. Noget som ofte bliver overset af magthaverne og i mediebilledet i de vestlige lande.Da Nahid flygtede til Danmark, opdagede hun mange ligheder mellem det, hun havde oplevet i Iran og det der forgik i visse traditionelle indvandrermiljøer i forhold til kvinder og børn. Hun så hvordan formørkede kræfter fastholdt mennesker i den undertrykkende kultur, og hvordan en ligegyldighed herskede i samfundet og hos politikerne, når disse børn og kvinders rettigheder blev overtrådt i religionens og traditionens navn. Nahid og en gruppe kvinder tog kampen op. Deres kamp blev dog vanskeliggjort med højrekræfternes fremmarch i Europa og Danmark efter 11. september 2001 og en udbredelse af hetz og hadefuld politik mod borgere med en fremmed eller muslimsk baggrund. Om forfatterenNahid Riazi (født 1966) er en iranskfødt kvindesagsforkæmper, som kom til Danmark som politisk flygtning i 1989. Hun er uddannet socialpædagog og har i mange år arbejdet med udsatte familier og kvinder med anden etnisk baggrund. Nahid Riazi har været involveret i internationale kampagner imod stening af kvinder og var frontfigur for en kvindeforening, som kæmpede for ligestilling og mod de kvindeundertrykkende kulturelle normer blandt visse traditionelle indvandrermiljøer i Danmark.

Hassan Chaachouh har skrevet en poetisk og kontant digtsamling om sit liv. Med Palæstinensiske rødder har en opvækst i Danmark ikke altid været en dans på roser, hvilket han smukt beskriver i denne femfingrede digtsamling.”Verden imellem mine fingre” er en bog, som er en nødvendighed, når man taler om integration set fra den fremmedes synspunkt. Selvom Hasse er født og opvokset i Danmark, så er der tydelige skel og ar på sjælen i hans smukke digte.Kapitel 1 (lillefingeren): opvæksten i to verdener, et barn af to verdener, dermed lillefingeren.Kapitel 2 (ringefingeren): ankomsten til den anden verden. Det tvungne ægteskab.Kapitel 3 (langefingeren): kærligheden til hjemlandet, der har fået langfingeren af resten af verden.Kapitel 4 (pegefingeren): kærligheden til hustruen og sønnen, dem der bestemmer retningen af hans liv.Kapitel 5 (tommelfingeren): verden i dag, som præger alles liv.

Hvepseår består af fem enkelte essays med et fælles udgangspunkt: en kritik af den nationalisme – og andre identitære projekter – som er dominerende for vores samtid. De fem essays arbejder med en blanding af direkte, politisk kritik, teoretiske stykker og mere personlige betragtninger.Titlen Hvepseår er en reference til den ungarske forfatter Imre Kertész, som Wedel-Brandt skriver ind i første essay: “Imre Kertész’ mørke frugt modnes igen og igen i disse talløse fornedrelsers glitrende stråler. Det har været et godt år for hvepse.” Hos Kertész er det et billede på Auschwitz, som er den mørke frugt, der falder ned i hovedet på menneskeheden – modnet på fornedrelsen af det menneskelige i historien og kulturen. Essayene bruger billedet i analysen af asylsystemet og rækken af systemer, for destruktionen af menneskeliv, det er forbundet med. Hvepseår er en beskrivelse af en tid, hvor hvepse svirrer rundt om den overmodnede frugt: asylsystemet – eller modningen af en endnu værre frugt, der en dag vil falde ned i hovedet på os.