Etiske dilemmaer: dødshjælp

Kort før præsidentvalget i 2027 bliver en ildevarslende video af økonomiministeren Bruno Juge delt på nettet. En video, hvor han halshugges i en guillotine. Topembedsmand og Juges mest fortrolige, Paul Raison, involveres i det politiske spil op til valget. Hans ægteskab med Prudence er ved at falde fra hinanden, og da hans far, en tidligere efterretningsagent, rammes af en hjerneblødning, må han mod sin vilje tage tilbage til sit barndomshjem. Men hurtigt indtræffer en ny katastrofe, der indleder tilbagekomsten af et intimt, men dog skrøbeligt bånd til hans kone.Den franske provocateur Michel Houellebecq er tilbage med ny stor storroman om samfundets tragiske elendighed, der er både spiddende, satiriske glimt og nærmest håbefuld.

De sidste skridt mod døden er skrevet ud fra personlige erfaringer af to sygeplejersker på palliativ afdeling. Forfatterne Anne-Mette Hansen og Soongheei Voigt mener, at der mangler viden om, hvad man går igennem med en livstruende sygdom. Både som den syge og som pårørende. Begrebet ventesorg er et forholdsvis nyt begreb som er dukket op blandt befolkningen.To sygeplejersker deler ud af mange års personlig erfaring med at være tæt på dødstruede patienter og deres pårørende på palliativ afdeling.Det er en unik bog skrevet til alle voksne, der har en interesse i emnet døden, og den bidrager til at aftabuisere døden.Bogen kan bruges til bearbejdning af livstruende sygdom, hvis man er kommet godt igennem den. Den kan bruges af de syge, mens de er syge. Og den kan bruges af pårørende og venner til personer med livstruende sygdom. Den kan også bruges af efterlevende efter at have mistet.De sidste skridt mod døden er desuden skrevet som inspiration til fagfolk til udvikling af sygepleje. Bogen er meget velegnet til undervisning.Man får en dybere forståelse for hvad palliation er. Samt et godt indblik i de forskellige faser man som både patient, pårørende og sygeplejerske oplever igennem i den sidste tid.Spørgsmålet om aktiv dødshjælp fylder meget for tiden.Bogen kan bruges af efterlevende efter at have mistet og som inspiration til fagfolk til udvikling af sygepleje.Den beskriver kompleksiteten omkring den kræftsyge døende patient og deres pårørende.

Aktiv dødshjælp – også kaldet eutanasi – debatteres igen og igen. Mange har i udgangspunktet den tanke, at det må være rigtigt at tillade, at patienter kan blive taget af dage, hvis de er i stor lidelse, og hvis deres tilstand er udsigtsløs, og hvis det er deres eget frivillige og velovervejede ønske. Døden er uden for vor magt, men når vi er magtesløse over for døden, kan vi vel i det mindste bestemme, hvornår den skal indtræffe. Det giver dog en fornemmelse af magt midt i magtesløsheden, for den er svær at affinde sig med for det moderne menneske. Begrundelsen for at lovliggøre eutanasi synes umiddelbart modsigelsesfri, og i meningsmålinger blandt raske mennesker er der også et ret konstant flertal for ja til en eutanasilov. Det er her denne bog tager fat. Netop når argumenter er selvindlysende, kan der være grund til at se dem nøjere efter. Det er Ole Hartlings håb, at der kan skubbes bare lidt til den skråsikre forståelse, at eutanasi skulle være det humane svar på lidelse.

I december 2023 gav Ebbe Preisler sig selv og sin kone Mariann Preisler en dødelig dosis metadon. Hun døde, han overlevede og blev efterfølgende sigtet for drab. I MÆT AF DAGE fortæller Ebbe Preisler for første gang hele historien om sit og Marianns liv sammen gennem 55 år.Det er historien om at vokse op som krigsbørn i 1940’erne i sovebyerne Virum og Sorgenfri, om det første møde på en færge mellem Hundested og Grenå, om Thylejren og ungdomsoprøret, om et kærligt og kaotisk familieliv og to rige arbejdsliv, Mariann som kunstner og Ebbe som dokumentarfilmproducent. I 1990’erne får Mariann konstateret Parkinsons, og Ebbe bliver med tiden ansat af Frederiksberg Kommune som hendes personlige hjælper. Men fra 2021 forværres hendes tilstand, og i 2023 får ægteparret trykt en kronik i Politiken med rubrikken ”Vi vil gerne dø”. Bogen er et generationsportræt og et personligt vidnesbyrd om at være mæt af dage efter et langt og meningsfyldt liv. Og det er en nøgtern og rørende fortælling, der stiller spørgsmålet: ”Har vi pligt til at leve til den bitre ende?”

Der er 536 grunde til at lytte til denne bog. Det er antallet af kvinder dræbt i Danmark mellem 1992 og 2016. I de senere år er kvindedrab kommet på den internationale dagsorden og har også fået en øget bevågenhed herhjemme. Langt de fleste kvinder bliver dræbt af en mand, oftest i deres eget hjem og stort set altid af en i deres familie eller blandt deres nærmeste. Hverken eksperter, politikere eller meningsdannere er nødvendigvis enige om, hvad vi som samfund kan og skal gøre ved det. Men faktisk findes der forskning, som har identificeret en række faktorer, der øger risikoen for drab på kvinder – og som dermed også åbner for en mulighed for at kunne forudsige og forebygge dem.I EN FORUDSIGELIG FORBRYDELSE kortlægger journalist Line Vaaben og retsmediciner, ph.d., Asser Hedegård Thomsen kvindedrab i Danmark. Med baggrund i data fra Asser Hedegård Thomsens forskning og interviews med knap 40 eksperter fra Danmark og udlandet fører de os igennem, hvad vi i dag ved om drab på kvinder i håb om bedre at kunne kvalificere samtalen og samfundsindsatsen mod kvindedrab.Samtidig genfortælles syv kvinders livshistorie og skæbne. Seks blev dræbt, en overlevede. En stærk og uafrystelig bog.

Pallen rammer ham, og hans fjerde halshvirvel bliver knust. I et halvt år kæmper han for livet, lam fra halsen og ned. Da han endelig bliver udskrevet, er det til et radikalt anderledes liv: I kørestol i en plejebolig, omgivet af hjælpere døgnet rundt og uden håb om bedring. I den dybeste afmagt tager den store smed en beslutning. Han vil dø. Men det er ikke let at dø, når man ikke kan slå sig selv ihjel. I denne bemærkelsesværdige bog følger Freja sin ven Preben i hans kamp for at få hjælp til at ende livet, samtidig med at hun prøver at forstå, hvorfor han ikke ser nogen alternativer. Historien om det sidste år af Preben Nielsens liv er et gribende livtag med den danske holdning til aktiv dødshjælp – og en nu tavs mands endegyldige bidrag til en debat, han insisterede på at måtte deltage i. En ekstraordinær fortælling om frihed, venskab og kærlighed. Og om retten til at nægte at tage sin skæbne på sig.

5 kompetente stemmer bidrager til den svære debat om aktiv dødshjælp – den ene med erfaringer fra Holland, hvor dødshjælp allerede er indført. Problemfeltet introduceres af lektor i sjælesorg Ole Raakjær.Debatten om aktiv dødshjælp er intens i disse år. Med regeringens nedsættelse af et alternativt råd, Udvalget for en mere værdig død, til udarbejdelse af et refleksionsoplæg er debatten spidset til, og meningerne er mange.Begreber som autonomi, palliation, værdighed og glidebane flyver gennem luften. Hvordan vores pårørende og vi selv engang skal herfra bringer tanker og følelser i spil, og det kan være vanskeligt at adskille et konkret anliggende fra vores alles anliggende. Det handler til syvende og sidst om menneskesynet.Med udgangspunkt i en konference om aktiv dødshjælp på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter bringes her fem artikler samt en kommentar fra mennesker, der har beskæftiget sig indgående med emnet. De behandler bl.a. temaer som mulighed for lindring inden for den nuværende lovgivning, de etiske konsekvenser af en eventuel legalisering, erfaringerne fra Holland, hvad mener vi med et værdigt liv, og hvad er et menneske teologisk set.Ole Raakjær, cand.theol. og ph.d., lektor i sjælesorg på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, tidl. sognepræst og hospicepræst og præst i Team For Lindrende Behandling, Aalborg.Ole Hartling, cand.med. og dr.med. Overlæge emeritus og tidl. formand for Det Etiske Råd 2003-2007. Tidl. klummeskribent ved Kristeligt Dagblad og debattør. En markant stemme i debatten om aktiv dødshjælp.Leif Andersen er cand.theol., pastor emeritus samt lektor emeritus fra Menighedsfakultetet i Aarhus. Har skrevet en række bøger om lidelsens problem samt lærebøger i sjælesorg og homiletik.Ulla Morre Bidstrup, cand.theol. og ph.d. Uddannelses- og afdelingsleder i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i København. Derudover er hun næstformand i Grundtvigsk Forum og hjælpepræst ved Holmens Kirke.Hans Vium Mikkelsen, cand.theol. og ph.d., lektor ved og tidl. rektor for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i Løgumkloster. Er flittig bidragyder til og redaktør på antologier og tidskrifter om teologiske emner med fokus på den systematiske teologi.Henk Reitsema er grundlægger af Euthanasia Prevention Coalition i Europa og ivrig debattør i samtalen om aktiv dødshjælp. Hans akademiske interesser udfolder sig inden for filosofi, teologi og etik. Født og bor i Holland.Omtale"Et vigtigt og relevant indspark i debatten (...) Et teologisk velargumenteret opgør med vor tids hyperindividualiserede menneskesyn (...) Bogen fortjener at blive læst af alle, som deltager i debatten, både på politisk, fagligt og folkeligt niveau."- POV International

”Hvorfor trække pinen ud? Hun er gammel, og den mest skånsomme måde at dø på er at erklære hende terminal,” siger en læge. ”Må vi dø, når vi vil?” er en fortælling om en kynisk og forrået kultur på et hospital, der hurtigt kan melde os ude af kampen, når vi bliver alvorligt syge. Det er også fortællingen om, hvordan et korttidsafsnit evner at give både kærlig og omsorgsfuld behandling i den sidste levetid.Forfatteren giver indsigtsfuld viden om aktiv og passiv dødshjælp og stiller skarpt på gråzonerne. For hvordan kan det være, at aktiv dødshjælp er forbudt i Danmark, når vi praktiserer passiv dødshjælp, der ender med at tage livet af mennesker?

Den barske vinter på Mandø lakker mod enden. De lokale finder et manuskript i en ildelugtende campingvogn, der åbner op for, hvad der er sket med to tilflyttere.De ankom uafhængigt af hinanden i vinteren, og forsvandt så pludseligt fra øen uden at tage deres ejendele med. ”Solskin i januar” er skabt af forfatteren Jan Egesborg og fotografen Lars Roed, der begge har deres daglige virke på Mandø.

Silja ist ein lebensfroher Mensch, der eine ganz eigene Art hat, das Leben magisch zu machen. Sie hat wunderbare Freunde, Erfolg im Job und vielfältige Interessen. Dann kommt ME/CFS* und sie muss auf all das Stück für Stück verzichten, bis sie schließlich entscheidet, dass der heilsamste nächste Schritt ist, ihr Leben zu beenden.Dies ist die Geschichte davon, wie ihre Schwester Birte und ihr Umfeld damit zurechtkommen, und wie sie alle gemeinsam Siljas letzte Zeit erleben. Es ist eine Geschichte über Pflege, Trauer und Schmerz, aber auch eine Geschichte von unglaublichem Zusammenhalt, tiefer menschlicher Nähe und -­ letztendlich ­ Liebe zum Leben. *Myalgische Enzephalomyelitis/Chronisches Fatigue-Syndrom, eine schwere und häufige Multisystemerkrankung, die aber kaum bekannt ist. Keywords: ME/CFS, LongCovid, PostCovid, Pflege, assistierter Suizid, Sterbehilfe, Trauer, Sterben, Trauerprozesse, persönliche Entwicklung, Beziehungen.

My wife, Sally, suffered and died after a decade-long struggle with dementia. Her experiences retold here, along with my own as her caregiver, can help people making a similar end-of-life journey. To assist them, I propose and discuss a humane way to deal with dementia at the end of life, one that Sally believed in and would have enthusiastically endorsed for herself: the Right to Die. Because Sally could not exercise her right to die, we had to endure her traumatic final years in memory care as she struggled with her steadily worsening affliction, forgetting who she was and what gave meaning to her life, with the result that both she and I were relegated to the ranks of the forgotten. The book includes a "Tool Box" of resources to assist individuals who are seeking help and support in their caretaking endeavors. I hope this book will stimulate readers to think differently about how we die and how we should be allowed to die.

Im Jahr 2020 erklärte das Bundesverfassungsgericht den § 217 StGB für nichtig. Die Autorin setzt sich mit diesem Urteil auseinander und geht der Frage nach, ob neue Gesetzesentwürfe zur Suizidbeihilfe als intensiver Eingriff des Staates in die Grundrechte mit den verfassungsrechtlichen Grundsätzen und dem Urteil in Einklang stehen. Dabei geht sie sowohl auf die Grundlagen der Straftheorie als auch auf allgemeine verfassungsrechtliche Anforderungen ein. Um dogmatische Fragen zufriedenstellend zu klären, bedient sich die Autorin interdisziplinärer Ansätze wie Rechtsgeschichte, Psychologie und Soziologie.Sie analysiert, ob die Strafbestimmungen der neuen Gesetzentwürfe ein legitimes Ziel verfolgen und ob die Maßnahme zur Erreichung dieses Ziels als Strafe besonders geeignet, erforderlich und angemessen ist.

In this book, John Wyatt analyses the arguments in favour of euthanasia and physician assisted suicide and shows how unstable their foundations are. Instead, Wyatt suggests a more humane path forward: one that is both achievable and more honouring to the patient.

Studienarbeit aus dem Jahr 2016 im Fachbereich Ethik, Note: 1,3, Universität Münster, Sprache: Deutsch, Abstract: Die Hausarbeit bewertet die Gesetzgebung bezüglich Sterbehilfe anlässlich des neu verabschiedenden § 217 unter ethischen Aspekten und der neuen Rolle der Ärzte.Dieses neue Gesetz zur geschäftsmäßigen Förderung der Selbsttötung wurde am 06. November 2015 im Bundestag beschlossen und mittlerweile als §217 im Strafgesetzbuch verankert. Bei der Selbsttötung geht es vor allem um organisierte Sterbehilfe, die von verschiedenen Organisationen mit aber auch ohne Einkommensziel angeboten wird. Dabei handelt es sich um Beihilfe zum Suizid.In dieser Arbeit wird das neue Gesetz zum Anlass genommen, die Gesetzgebung in Deutschland zum Thema Sterbehilfe zu untersuchen und anschließend zu bewerten. Ist die Situation in Deutschland bezüglich der Sterbehilfe vertretbar? Mit in die Bewertung einfließen sollen sowohl ethische Aspekte als auch die Rolle der Ärzte und ob diese durch die Gesetzgebung ausreichend definiert ist. Ziel dieser Untersuchung ist es, Position bezüglich der aktuellen Gesetzgebung und speziell zu dem neuen Paragraphen zu beziehen. Zuvor soll zum besseren Verständnis die neue Situation der Ärzte aus medizinischer Sicht dargestellt und bewertet werden.In der Forschung nimmt das Thema Sterbehilfe einen großen Raum ein und es gibt viele Positionen hinsichtlich der vielen Aspekten des Themas, die zum Teil in dieser Arbeit Erwähnung finden werden. Der §217 im Strafgesetzbuch wird zum Großteil in der vorhandenen Literatur, wenn überhaupt vorläufig beachtet, da die Verabschiedung noch sehr aktuell ist.Nachdem in der Einleitung das Thema und die Fragestellung vorgestellt wurden, geht es im zweiten Kapitel zunächst darum, Sterbehilfe zu definieren und unterschiedliche Formen voneinander abzugrenzen. Anschließend gilt es einen Blick in die Geschichte der Bundesrepublik Deutschland zu werfen, um nachzuvollziehen inwieweit sich die Gesetzgebung bezüglich Sterbehilfe verändert hat und warum es zum neuen Gesetz kam. Im dritten Unterkapitel wird schließlich der neue Paragraph 217 im Strafgesetzbuch ausführlich erläutert. Der darauffolgende Teil dieser Arbeit erläutert und bewertet die neue, veränderte Rolle der Ärztinnen und Ärzte, die mit in die Beurteilung einfließen soll. Diese folgt dann im vierten Kapitel und nimmt darüber hinaus Bezug auf ethische Aspekte. Das abschließende Fazit fasst die Erkenntnisse und die Position dieser Untersuchung zusammen.