Etiske dilemmaer og debatter

DET ER EFTERÅRET 2020. Isoleret i sit hjem sidder Mathilde Walter Clark og ser på, da den nationale minkaflivning ruller over tv-skærmen. I forgrunden står en mand og græder, men hendes blik kan ikke løsrive sig fra det der foregår i baggrunden. Billederne stemmer ikke med den historie der bliver fortalt, den vi senere har lært at kende som ”minksagen”. Det sidste hun ville, var at skrive en bog om mink. Men hun går i gang med at lede efter svar som var der tale om en kriminalgåde. Optrævlingsarbejdet fører hende ud i verden og tilbage i tid. Forbi de amerikanske gaskamre, korruption i Kina og danske forskere der ved hvordan man slanker en mink, for at ende dér hvor historien begyndte for længe, længe siden: Hos to rastløse mænd på en lille ø ud for Canadas kyst.Det blinde øje er en beretning om menneskets evne til at gøre sig selv til forgrund, og om hvad der sker med os, når dyrene bliver fortrængt fra vores historier.

"Det blev en slags besættelse for mig at se de svin som levede i min skygge ...”I ET MIDTJYSK landskab går Mathilde Walter Clark rundt og undres. I verdens mest dyretætte land, hvor er så alle dyrene? I det vidt læste og diskuterede essay Hvordan man laver dyr kommer vi tættere på det der foregår inde i industrianlæggene når dansk landbrug ”laver dyr”. Hvilke liv lever dyrene? Hvad bruges dyrene til? Og hvordan taler vi om dem?

Varmt og personligt deler Sørine Gotfredsen i denne bog ud af sine livserfaringer og tanker. Forfatteren er kendt i offentligheden for skarpe og eftertænksomme analyser af vores kultur og samfund – og for modet til at stikke næsen frem med ikke altid populære synspunkter. I Som Sørine læser Bibelen tager hun læseren med gennem Bibelen og fortæller undervejs om, hvordan den har præget hendes liv og holdninger. Samtidig spejler Gotfredsen en række aktuelle samfundsdebatter og værdikampe om fx dødshjælp, nationalfølelse, feminisme og identitetstænkning i Bibelens tekster. SOM SØRINE LÆSER BIBELEN kredser om de store spørgsmål i livet med hinanden og med Gud. Om ansvar og mening, om venskab og fortvivlelse, om kærlighed og tro. En personlig introduktion til Bibelen, som for forfatteren er verdens vigtigste bog. Sørine Gotfredsen (født 1967) er præst, journalist, debattør og forfatter. Hun har blandt andet skrevet: ”At leve med Kierkegaard” (2013), ”Løft blikket – nåde i narcissismens tid” (2015) og ”Fri os fra det onde” (2017).

Det er på tide at indse, at vores kønsfællesskab trænger til en extreme home makeover. Hvis vi ikke selv er med til at fortælle hvad mænd er – og hvad mænd kan blive – så bliver det bestemt for os. Det er vigtigt, at man som mand ikke tager afstand fra andre mænd, men tager ansvar og bliver en del af løsningen på de udfordringer, der præger den moderne mandearena.I 2019 oprettede Sebastian Lynggaard den anonyme instagramprofil @Herligesvend, hvor han poster memes fyldt med glimmer, pastelfarver og nuttede dyreunger. Nogle af opslagene er harmløse, relaterbare memes om tømmermænd og modvind på cykelstien, men mange af dem tager fat på aktuelle, politiske emner som MeToo og ulighed. Hver gang profilen postede politisk indhold, blev indbakken fyldt med nedladende og direkte aggressive beskeder fra mænd, der gik ud fra, at en kvinde stod bag profilen.Det blev noget af en øjenåbner for Sebastian Lynggaard, som i denne bog dykker ned i, hvorfor nogle mænd bliver så vrede, at de sender nedladende beskeder til en memeprofil, opfører sig voldeligt eller begår overgreb. Han kigger indad og ser tilbage på de følelser, der opstår i unge drenge, efterhånden som de bliver mænd; mindreværd og skam, vrede og ensomhed.Sebastian Lynggaard aka @Herligesvend oprettede i 2019 sin memeprofil, der i dag har nået over 50.000 følgere. I 2021 stod han frem som profilens ejer, og har i den forbindelse været interviewet af DR, Femina, m.fl.

I ÉT LIV, ÉN TID, ÉT MENNESKE stiller filosoffen og lederen Morten Albæk spørgsmålet, hvordan det kan lade sig gøre, at vi som et af verdens rigeste og mest lykkelige folkeslag samtidig kan være så hårdt ramt på vores mentale velbefindende, målt på antallet af mennesker, der lider af stress, angst og depression. Undervejs gør han op med begrebet work-life balance og forestillingen om, at en skarpere adskillelse mellem arbejde og fritid kan løse problemet. Det er en illusion, at livet kan deles op i et arbejdsliv og et privatliv, og det er en sproglig manipulation, som fastholder os i en sump af meningsløshed, der i sidste ende gør os syge. Hvordan vi redder os ud af dette eksistentielle morads, giver Albæk flere bud på, men først og fremmest handler det om at kende forskel på tilfredshed, lykke og mening – og sætte sidstnævnte i centrum for tilværelsen. Det handler i sidste ende ikke om at blive tilfreds eller lykkelig, men om at skabe et meningsfuldt liv.

Gå glip handler om begrænsningens kunst og værdien af at gå glip af noget. Denne livskunst er vigtig både for os som samfund og som mennesker. Det er i sig selv værdifuldt at lære ”at nøjes” frem for at ville det hele.Der er grund til at gøre noget, hævder Svend Brinkmann, og det at gå glip af noget bør ifølge ham ses som en aktiv handlen og ikke som noget passivt, der bare sker. For ”at gå glip” kræver en indsats. Det er ikke så let, men er ikke desto mindre en eksistentiel, etisk og psykologisk nødvendighed.På sin vis bidrager den med en mere politisk dimension end forgængerne Stå fast og Ståsteder, men tematiserer fortsat nogle grundlæggende etiske og eksistentielle spørgsmål, som flere og flere mennesker lader til at interessere sig for.

Mange års frustrationer over den udvikling det offentlige sundhedsvæsen har gennemgået, blev fundamentet for overlæge i ortopædkirurgi, Steffen Jacobsens erindringsbog “Hvis De lige vil sidde helt stille, frue, dr. Jacobsen er ny på afdelingen”. Gennem selvoplevede anekdoter serverer overlægen et morsomt og til tider tragikomisk indblik i et sundhedsvæsen, der beskæftiger sig mere med regneark end med dets patienter.Det er tydeligt at mærke, at Steffen Jacobsen er en erfaren samfundsdebattør, og den debatterende forfatter og erfarne læge lægger ikke fingre imellem, når han leverer sin knivskarpe analyse af de danske sygehuse. Bogen er ikke bare god underholdning, den er fyldt med tankevækkende beretninger om et system, vi selv er med til at fastholde, og den kan klassificeres som vaskeægte samfundssatire.

Ny stor roman af Maren Uthaug.

Hvordan er man menneske, når man mister sine rødder? Vi lever i en verden med konstante skift, det bliver sværere og sværere at orientere sig og mange ved ikke, hvem de selv er. I "Kældermennesker" spørger Carsten Jensen sin læser om, hvor fællesskabet er blevet af, og om der overhovedet længere findes et "vi"? Kan individet stille noget op over for historiens kræfter, eller har vi mistet evnen til at handle? I bogen stiller forfatteren skarpt på den stigende populisme fra Dansk Folkeparti til Donald Trump, og ved at koble konkrete tilstande og hændelser såsom flygtningestrømmen fra Mellemøsten og Afrika problematiserer han, når fællesskabet kun eksisterer i kraft af had og frygt. Tag med Carsten Jensen ind i kældermenneskets sind og forbered dig på en lang række refleksioner om det samfund, du (måske) tager del i.Du får selvfølgelig "Kældermennesker" og alle andre bøger af Carsten Jensen til markedets laveste priser hos tales.dk!

Ny udgave 2019. Isbn: 9788712060895 I november 1892 hævede skarpretter Theodor Sejstrup sin bredbladede økse over halsen på den 29-årige Jens Nielsen i fængselsgården på Horsens Straffeanstalt. ”Hans henrettelse vil befri verden for et skrækindjagende uhyre” skrev The New York Times, for på trods af sin unge alder havde Jens Nielsen for længst gjort sig international berygtet som ondskaben par excellence. Han stod bag flere farlige indbrudstyverier, en brandkatastrofe i London af enorme dimensioner og nedbrændingen af fem gårde og et hus på Sjælland. Han havde siddet indespærret i flere lande og forsøgt at myrde tre fængselsbetjente i Horsens. Øksehugget blev skarpretterens sidste. Siden er ingen mennesker blevet henrettet i Danmark for forbrydelser begået i fredstid. Bogen belyser baggrunden for dette afgørende skel i retshistorien og går bag om en af Danmarks mest omtalte og berygtede forbrydere. Den fortæller om hans vej ind på forbryderbanen, om bekendtskabet med stifteren af Nordisk Film, om årsagen til hans had til offentlige myndigheder og i det hele taget om, hvordan det gik til, at en begavet ung mand endte på skafottet som øksens sidste offer.

Med Grundtvig rundt – en guide opregner Ove Korsgaard en række emner, hvor Grundtvig stadig i dag har betydning for vort land, meninger og holdninger. Salmedigterens relevans for nutiden tages under behandling ud fra emnerne: Nationen, Almuen, Det moderne, Medborgerskab, Skolen, Kirken, De fremmede, Kvinden, Følelser, Kamp, Oplysning og Menneskesyn. Og det vil nok komme bag på mange, hvor nutidig og avanceret Grundtvig er i sine synspunkter.

Bogen er en enestående undersøgelse af dødsstraffens danske kulturhistorie fra reformationen og frem til den sidste danske henrettelse i fredstid i 1892.Henrettelserne var mange i 1500-tallet og første halvdel af 1600-tallet, og i hele Vesteuropa var dødstraffen indtil midten af 1700-tallet fast forankret i et religiøst verdensbillede og dens udførelse indskrevet i et ritual, som sikrede hele samfundetsopslutning. Ud over de forskellige former for henrettelse var udviklet et system af skærpelser, som blev brugt til at graduere straffen, alt efter forbrydelsens alvor. Det kunne være tortur og lemlæstelse både før og efter aflivningen eller den måde, som den døde kom eller ikke kom i jorden på. Fra midten af 1700-tallet ophørte den tætte binding imellem henrettelse og religion, og med forandrede forestillinger om straf og indførelsen af et egentligt fængselsvæsen blev henrettelse efterhånden erstattet af fængselsstraf.På baggrund af et kolossalt materiale og mange års studier af lokalhistorisk litteratur, erindringer, dagbogsoptegnelser, præsters henrettelsesbeskrivelser i kirkebøger, tingbøger m.m. har forfatteren kortlagt henrettelsens danmarkshistorie, med registrering af henved 2900 danske henrettelser. Dermed kommer læseren helt tæt på henrettelsernes hverdag og de forestillinger og traditioner, der knyttede sig til dem. Forfatteren præsenterer de dømte, deres baggrund og forbrydelsersamt den straffelovgivning og de retsinstanser, som de var underlagt. Han følger de dømte i arresten og på den sidste dag foran mestermanden på retterstedet, og endelig behandles også de spor, som de dramatiske begivenheder har sat sig isagn og talemåder mv.

Sig navnet Israel, og man tænker straks: uløselig konflikt med palæstinenserne, ulovlige bosættelser eller de ultraortodokses voksende politiske indflydelse. Hvorfor tænker man ikke moderne demokrati og multikulturel velfærdsstat, historisk knudepunkt og vigtig aktør i verdenssamfundet? Den toneangivende israelske forfatter og journalist Ari Shavit gør en række nedslag i historien fra slutningen af 1800-tallet til vore dage. Ved at trække på sin egen familiehistorie, interviews, dagbøger og historiske dokumenter spinder forfatteren en levende, spraglet og personlig fortælling med plads til alle de paradokser og modsætninger, som Israel er gjort af.Vi møder forfatterens oldefar, en britisk zionist, som i 1897 besøgte Det Hellige Land og forstod, at her ventede en gylden fremtid for hans plagede folk. Vi møder den unge idealistiske jødiske landmand, der i 1920 købte jord af sin arabiske nabo for at dyrke de Jaffa-appelsiner, der skulle blive et solidt fundament under Palæstinas og senere Israels økonomi.En skæbnefortælling trækker lange, dybe spor helt op i vor tid: En palæstinensisk ung mand blev i 1948 fordrevet permanent fra sit hjem i Lydda af de zionister, derudråbte staten Israel som idealstat. Efter Anden Verdenskrig bed en holocaustoverlever tænderne sammen og prægede sine børn til at tage lederskab i den nye stat. Fra udvikleren af det ambitiøse atomvåbenprogram i 1960’erne over de tidlige religiøse bosættere i 1970’erne til dagens sekulære, tolerante og festglade minoritetsgrupper i Tel Aviv. MIT FORJÆTTEDE LAND kaster lys over en nation i permanent eksistentiel krise. På engageret og afbalanceret vis udfordrer forfatteren den læser, der ikke søger de hurtige svar og meninger, men et nuanceret og sammensat billede af landet, som formår at fascinere så dybt og vække så stærk modstand. De forfulgte jøder fandt fred i Israel. Findes der mon også en vej til fred i Israel? Igen venter et overraskende svar. Om forfatteren Ari Shavit er født og opvokset i Israel og har læst filosofi . I 1990’erne var han formand for en israelsk menneskerettighedsorganisation. Siden 1995 har han været toneangivende skribent på den moderat venstreorienterede avis Haaretz og tv-kommentator. MIT FORJÆTTEDE LAND er udkommet i en række lande verden over.

Som oftest er en graviditet forbundet med glæde, forventninger og drømme om den lykkelige familieforøgelse. Glæden kan dog slukkes med et fingerknips, når en rutinescanning viser, at noget er galt.Med nutidens muligheder for fosterdiagnostik opstår der ikke sjældent et etisk dilemma, når det lille menneske i maven er sygt. Hvor naturen ville gå sin gang uden menneskelig indblanding, bliver vi nu stillet over for nogle valg og beslutninger, som vi gerne ville være foruden.Sorg, mit barn er forfatteren Lisas egen fortælling om den alt for tidlige fødsel af hendes datter Smilla. Fortællingen om et forløb, hvor Lisa mod sin vilje blev herre over sin egen datters liv og død. For Smilla ville måske kunne bæres graviditeten ud, men hun ville ikke kunne leve.Lisas historie er langt fra unik. Flere og flere bliver stillet over for de umenneskelige beslutninger, som skal træffes, når videnskaben møder det menneskelige sind.Sorg, mit barn er langt mere end blot en trist historie om et kort liv. Gennem interviews med fagpersoner – blandt andre en jordemoder, en antropolog, en filosof, en præst og flere psykologer – får forfatteren sat ord og følelser på svære begreber som skam, eksistens og etiske overvejelser.Bogen vil kunne bruges af alle, der har prøvet at miste et ufødt barn – og deres pårørende, men også af fagpersoner i berøring med de familier, der bliver stillet over for de svære beslutninger.

Kort før præsidentvalget i 2027 bliver en ildevarslende video af økonomiministeren Bruno Juge delt på nettet. En video, hvor han halshugges i en guillotine. Topembedsmand og Juges mest fortrolige, Paul Raison, involveres i det politiske spil op til valget. Hans ægteskab med Prudence er ved at falde fra hinanden, og da hans far, en tidligere efterretningsagent, rammes af en hjerneblødning, må han mod sin vilje tage tilbage til sit barndomshjem. Men hurtigt indtræffer en ny katastrofe, der indleder tilbagekomsten af et intimt, men dog skrøbeligt bånd til hans kone.Den franske provocateur Michel Houellebecq er tilbage med ny stor storroman om samfundets tragiske elendighed, der er både spiddende, satiriske glimt og nærmest håbefuld.

Alt for mange indgreb. Alt for meget kunstigt hormon og bedøvelse. Alt for mange sugekopper. Alt for få jordemødre. Alt for mange nybagte mødre uden lykkerus.  Alt for mange pressede og skæve nyfødte efter forcerede fødselsforløb. Jordemødre kræver tid og tillid til, at den fødende kan føde naturligt, og de fødende længes efter omsorg. Lægerne vil redde alle børn for nærmest enhver pris. Og politikerne? De vil bare spare – spare på livets begyndelse. Giv kvinderne fødslen tilbage viser, hvad de årelange besparelser på fødselsområdet og lægernes ”Sikkerhed for enhver pris” koster i kvalitet for kvinde og barn – diskuterer magtstrukturerne i fødselsverdenen. ”Vi kan ikke spare en fødsel 2 procent kortere”, som Rigshospitalets tidligere klinikchef, Morten Hedegaard, siger i bogen. Efter i fjorten år at have beskåret fødegangens budget med 2 procent årligt har den populære fødselslæge givet op. Foruden fødende, jordemødre og andre fødselslæger, bl.a. dr. med. Jacob A. Lykke og den prisvindende klinikchef i Horsens, Ole Kierkegaard, lægger også jordemødrenes formand, Lillian Bondo, filosoffen Jacob Birkler og jordemoderaktivisten Anne Ruby m.fl. argumenter ind i en ny debat om landets fødselspolitik.

Genudgivelse af Kristian Ditlev Jensens 12 år gamle rystende beretning om pædofili set fra ofrets synsvinkel, forsynet med et ca. 50 sider langt, nyt efterskrift, hvori han fortæller, hvad der er sket siden udgivelsen i 2001.Som ni-årig blev forfatteren krænket seksuelt, og overgrebene fortsatte i tre år, uden at familien greb ind og stoppede dem.Dette er historien om Kristian Ditlev Jensens personlige kamp for at overleve, for at få familien til at erkende problemet, for at få det danske socialsystem til at give ham den fornødne hjælp og om de mange års psykoterapi, der skulle til for at rette op på de psykiske men. 

Professor Bent Meier Sørensen har kastet sig ud i et atypisk forsøg: Som mangeårig forsker og underviser ved Copenhagen Business School kunne han for et par år siden konstatere, at det ikke længere var en selvfølge, at de studerende deltog aktivt i undervisningen. Alt for ofte vandt facebook og Google kampen om de unge menneskers opmærksomhed. Bogens forfatter indgik derfor en kontrakt med sine studerende: tilbage til pen og papir, computer og iPad ingen adgang i lokalet. Resultatet: Kvaliteten af undervisningen steg eksplosivt, fordi de havde fundet ro til at forstå komplekse problemstillinger. Hvad betyder det for vores kroppe og hjerner, at vi har vænnet os til konstante afbrydelser, fordi vi går på sociale medier midt i en anden aktivitet? Hvad betyder det for forholdet børn og forældre imellem, når vi ikke længere har øjenkontakt, men taler hen over skærmene? "Skærmens magi" er en kritisk og polemisk bog om vores brug og misbrug af skærme i alle livets vigtigsteforhold: barndom, skole, uddannelse, arbejde, parforhold og familieliv. Når skærmen er slukket, mærker man pludselig, at man er et ensomt og afgrænset individ. For at vokse som menneske må man nu stille sig selv fundamentale spørgsmål som: Hvad betyder virkelig noget i mit liv? Hvilke værdier skal præge mine børns opvækst? Hvilke fysiske fællesskaber vil jeg indgå i? Hvad skal binde os sammen som samfund? "Skærmens magi" er et engageret opråb om at trække stikket noget mere og oftere, så vi husker at tænke stort. Det er ikke nok med mere mindfulness og terapi eller at lære at sige nej og stå fast. Ifølge forfatteren skal vi igen lære at fordybe os i skabende arbejde, hente næring og inspiration i viden, gennem fysisk arbejde, i naturen og kunsten. For ganske enkelt at vokse som mennesker, kultur og samfund. Det kræver træning at aflære dårlige vaner, men kampen er først lige begyndt. Bent Meier Sørensen (født 1967) er professor ved Copenhagen Business School samt klummeskribent ved Kristeligt Dagblad.

I årtier havde han været omgivet af rygter om misbrug – den velkendte kulturprofil, hvis prestigefyldte klub tiltrak medlemmer af det Svenske Akademi, og hvor kunst både blev født og døde. Den 21. november 2017 blev journalist Matilda Gustavssons rapport om den kulturelle profil offentliggjort i Dagens Nyheter, hvor atten kvinder vidnede om voldtægt, trusler og chikane. Det lancerede en kæde af begivenheder, der ville få en af ​​verdens mest rigeste kulturinstitutioner til at gå i knæ. I Klubben uddyber Matilda Gustavsson sin undersøgelse af den kulturelle verdens magt og hvor langt man kan gå i kunstens navn. Hun skriver om tiden omkring udgivelsen – i kølvandet på, at den kulturelle profil er (for?)dømt for voldtægt, og om modsigelserne inden for akademiet. Inspireret af #Metoo-bevægelsen offentliggjorde Matilda Gustavsson i november 2017 flere afgørende artikler om seksuelle overgreb begået af »Kulturprofilen«, der havde tilknytning til Det Svenske Akademi. Artiklen førte til en advokatundersøgelse foranlediget af Det Svenske Akademi og efterfølgende politianmeldelse af kulturprofilen, Jean-Claude Arnault. Han blev siden idømt to et halvt års fængsel for to voldtægter. Afsløringerne førte også til intern uenighed og mandefald i Det Svenske Akademi, der endte med ikke at uddele en Nobelpris i litteratur i 2018. For sin afdækning af sagen fik Matilda Gustavsson Sveriges Cavling-pris, Store Journalistpriset.

Heteroseksualiteten vil blive som en drøm, der slutter. Som et dødsbo. Engang boede her nogen, men nu er de væk. Mænd og kvinder forsvinder. Men også homoseksualitet vil gå væk. Trans- og ciskønnethed vil falde bort.Vi vil kunne læse bøger om den parentes i menneskenes historie, hvor man troede, at tingene kunne gøres simple og ukomplicerede. Hvor man troede, der var dele af et menneske - såsom kønnet og seksualiteten - der ikke ændrede sig gennem et helt liv, selvom alt andet gjorde. Huden, kroppens størrelse, vennerne, jobbet, drømmene, omstændighederne.Man vil se tilbage på det hele og smile over-bærende af naiviteten og den angst, folk bar rundt på. For det handler om angst. Angsten for kaos. For at tingene flyder sammen og bliver uoverskuelige. Angsten for, at man ikke længere kan skille folk fra hinanden og dermed heller ikke kan være helt sikker på, hvem man selv er.

I disse år opstår der en lang række nye problemer og etiske dilemmaer i forbindelse med kunstig intelligens: Kommer robotterne til at tage vores arbejde? Bliver de klogere end os? Kan man stole på en selvkørende bil? Og hvem skal bestemme, hvem den skal slå ihjel, hvis et uheld er uundgåeligt? I Hvad skal vi med mennesker? diskuterer Peter Svarre på medrivende vis disse etiske dilemmaer og klæder læseren på til at forstå, hvordan kunstig intelligens overhovedet fungerer. Kunstig intelligens er nemlig ikke så kompliceret, som mange tror. Alle kan deltage i denne vigtige diskussion om vores fremtid!

Om litteratur, religion, tro, ytringsfrihed, konservatisme og kærlighed. I denne bog beskæftiger den franske forfatter Michel Houellebecq sig direkte med de emner, der altid har optaget ham. Her forklarer og perspektiverer han de positioner og holdninger, vi kender ham for, og som både provokerer og stimulerer. Bogen rummer desuden en række personlige samtaler og interviews, som giver et interessant og tankevækkende indblik i Houellebecqs overvejelser om sit eget forfatterskab, om inspirationskilderne og bevæggrundene til at skrive. Det er underholdende og oplysende læsning, og for de fleste vil der nok være et par overraskelser undervejs.

DE VEDVARENDE HVA' FOR NOGEN!?De vedvarende uforklarede fysiske symptomer anslås at gælde for 10-20 % af den danske befolkning, men selvom prævalensen er høj, er sygdomsgruppen præget af et manglende forfæste i det danske sundhedssystem.Denne bog er et opgør med de mest sejlivede myter inden for feltet. Den giver et overblik over den opdaterede tilgængelige viden og placerer de uforklarede symptomer i en aktuel samfundsmæssig kontekst.De vedvarende uforklarede symptomer udgør en stor udfordring i sundheds- og socialsystemet, og evidensbaseret viden er nødvendigt for at imødekomme de mange patienter og familiers legitime behov. Det drejer sig blandt andet om:FibromyalgiIrritabel tyktarmME/postviralt træthedssyndromPost comootio-syndrom/whiplashMultipel kemisk intoleranceFunktionelle bevægeforstyrrelserSygdomsangstBogen er opbygget med en beskrivende del, en klinisk orienteret del, diagnostiske værktøjer samt en beskrivelse af, hvordan en opdateret helhedsorienteret sygdomsmodel kan forstås. Den præsenterer et nutidigt vidensgrundlag for alle sundhedsprofessioner, der har med denne patientgruppe at gøre, herunder især de praktiserende læger, samt til patienter og pårørende.

Sørine Gotfredsen er kendt som en skarp, eftertænksom kommentator af den tid, vi lever i. Hun forholder sig til både eksistensens store spørgsmål og samfundets små slåskampe; fordi livet brænder på for hende. Hun formår som få at sætte indsigt i spil med konkrete problemer, så folk får noget at tænke over – om man så er enig eller ej. "Tolv tiltaler" rummer 12 tekster om temaer, der karakteriserer vores tid: klima, identitet, kærlighed og ensomhed, alder. Hvis der ikke længere er noget, der vender op og ned i samfundet, farer vi alle sammen forvildede og hovedløst rundt og kræver vores ret uden at tænke over, hvilke pligter vi også har overfor hinanden. Rettighedstyranni og krænkelseskultur må ikke erstatte den enkeltes ansvar for at gøre det gode. Det er Sørine Gotfredsens advarsel, mens hun samtidig peger på, hvordan vi kan finde opbyggelige udveje. Bogen igennem inddrager hun litteratur, film og filosofi, og læseren vil blive klogere på bl.a. Fjodor Dostojevskij, Michel Houellebecq, Simone Weil, Alexandre Solsjenitsyn, Kaj Munk, Søren Kierkegaard – og kronprins Frederik! Sørine Gotfredsen (født 1967) er præst ved Jesuskirken i Valby, debattør og forfatter til flere bøger, bl.a. "At leve med Kierkegaard" (2011), "Løft blikket – nåde i narcissismens tid" (2015) og "Fri os fra det onde" (2017).

HOV, ET EGERN! er en selvhjælpsbog til dig, der gerne vil have bedre styr på din digitale tjekkeadfærd. Det er også en bog helt uden skærmskyld og løftede pegefingre. I stedet giver cand.psych. Anders Colding-Jørgensen en spændende indføring i psykologien bag vores tjekkeri af skærme. Debatterende og kritisk kaster han samtidig et blik på tidens populære forklaringer om dopamin, FOMO og de sociale mediers algoritmer. Bogen bygger på psykologisk forskning og et indgående kendskab til sociale medier. Med begreber som tjekkekarrusellen, X Factor-effekten og det åbne feedbackloop får du originale begreber til at forstå din egen digitale tjekkeadfærd (hvis du har sådan én) – og konkrete ideer til at ændre den.

I Et ulydigt arkiv er syv af Sara Ahmeds artikler fra de sidste 20 år samlet og for første gang udgivet på dansk. Teksterne arbejder med figurer som ’den feministiske glædesdræber’, ’den melankolske immigrant’, ’det egenrådige barn’ og ’den fremmede’ indenfor emner som racisme, feminisme, klagen, m.m. Samlingens tekster skifter kontinuerligt mellem det teoretiske og det hverdagslige; mellem filosofi og popkultur; mellem det strukturelle og personlige erfaringer.Et ulydigt arkiv indeholder derudover et helt nyt forord dedikeret til denne udgave samt et introducerende forord af lektor Mons Bissenbakker og lektor Michael Nebeling, som viser Ahmeds tænknings relevans i dansk kontekst.Sara Ahmed (f. 1969) er en pakistansk-britisk-australsk queerfeminist og affektteoretiker, der med sit store forfatterskab har været med til at sætte følelsernes politik på dagsordenen de sidste 20 år. Hun arbejder i et krydsfelt af postkolonial teori, queerteori, kritisk raceteori og feminisme. Inden for disse felter er Ahmed blevet en af de vigtigste samtidige stemmer og er blevet en stor inspiration for akademikere, aktivister og feminister.Hendes udtryk ’feministisk glædesdræber’, (killjoy) har allerede vundet indpas i det danske sprog. Beskæftiger man sig med anti-racisme, feminisme, mangfoldighed og inklusion eller queerteori er Ahmed ikke til at komme udenom.

De 7 dødssynder er udgangspunktet for en række samtaler mellem retsmediciner Hans Petter Hougen og efterforsker Bent Isager-Nielsen. Hovmod, griskhed, begær, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab kan nemlig være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker begår de værste forbrydelser. Det er samtaler om ondskab, moral, liv og død – samlet af journalist og forfatter Stine Bolther. Og det er samtidig et unikt indblik i efterforskningsarbejdet bag en række spektakulære danske og udenlandske kriminalsager. Udgivelsen er en storskrift-udgave i 2 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Er det ikke altid godt at ‘vide besked’?En tsunami af overdiagnostik er ved at oversvømme vores samfund. Den medicinske teknologi er i konstant udvikling og bliver hele tiden mere fintfølende, og det betyder at vi med selvtest og diverse undersøgelser i sundhedsvæsenet kan opfange selv de mindste afvigelser og unormale værdier i vores kroppe, som kan tolkes som sygdom. Samtidig udvides definitionerne af sygdomskategorier hele tiden, og behandlingsgrænser for, hvornår man er syg, sænkes. Dette kan alt sammen lede til overdiagnostik, som gør den enkelte unødigt til patient. Det er ikke alene dyrt for samfundet, men også spild af sundhedsvæsenets knappe ressourcer. I denne bog redegør forfatterne for, hvad overdiagnostik er, hvorfor det opstår, og hvordan det skader både individer og samfundet. De løfter bl.a. sløret for en række overraskende pointer:• Der er under 4 % raske tilbage, når risici for hjerte-kar-sygdomme undersøges i en almindelig befolkning.• Omkring hver femte patient med en kræftdiagnose er overdiagnosticeret.• Overdiagnostik trives i vores sundhedskultur, hvor den enkelte forventes at tage ansvar for egen sundhed.• Overdiagnostik er et usynligt problem i hverdagen, fordi det ikke kan ses hos den enkelte, men kun kan forstås på befolkningsniveau.Snart er vi alle patienter giver såvel studerende som forskere, undervisere, klinikere og beslutningstagere et solidt grundlag for at diskutere og forstå overdiagnostik.

Står man ved Åboulevardens indkørsel til København, er det svært at se, at man er kommet til en bæredygtig succeshistorie. Bispeengbuens støj og trafik trænger sig på. Men bag biler og beton gemmer sig en anden virkelighed: København er grundlæggende grøn. De fleste bor småt, tæt og højt, de smider mindre ud til affald, de kører mindre i bil og mere på cykel. Og en københavners udledning af klimagasser er blot halvdelen af den almindelige danskers. Alligevel har København få venner i debatten. Den er blevet kaldt ”banal”, et ”parallelsamfund for overklassen” og et ”parcelhuskvarter på højkant”. Skiftende regeringer er enige om at flytte arbejdspladser og uddannelser væk. Og når byen tager initiativ til at vokse, møder tusinder op med skilte og vrede budskaber om at stoppe byggeri på byens åbne arealer. Men København er hverken en økokatastrofe eller rigmandsghetto, tværtimod er byen et værn mod klimakrisen. Og med udsigt til 300.000 flere indbyggere de kommende 15 år bør danskerne opgive drømmen om selvforsynende økosamfund på landet og i stedet lade de store byer vokse sig større. Denne bog er et faktabaseret forsvar for storbyen. Og den bringer provokerende og nye indsigter til kampen mellem land og by.Simon Kjær Hansen (født 1977) har de seneste seks år været global direktør i den verdensomspændende sammenslutning af byer C40 Cities. Han har været rådgiver for to københavnske overborgmestre samt embedsmand i Finansministeriet og i den engelske regerings Cabinet Office. Selv har han studeret og levet i storbyer det meste af sit liv.