dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Familiepsykologi

Her finder du spændende bøger om Familiepsykologi. Nedenfor er et flot udvalg af over 307 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Philippa Perry
    118,95 - 122,95 kr.

    Bogen til alle, der er interesseret i relationer. Uanset om du ønsker at blive klogere på, hvordan din opvækst har formet dig, hvordan du håndterer dit barns følelser, eller hvordan du bliver mere støttende for din partner, vil du finde uundværlig viden og realistiske tips i denne skønne bog. Philippa Perry er en førende psykoterapeut, der har fundet millioner af læsere over hele verden. Hendes tilgang til noget af det vigtigste i livet – vores relationer til vores kære – er praktisk, fordomsfri og formidlet med humor, visdom og kærlighed.

  • af Morten Elsøe & Anne Gaardmand
    167,95 kr.

    Du bliver i bogen ‘Madro’ introducerede til et hav af gode råd og effektive strategier, til at kunne håndtere og sikre sunde og naturlige madvaner til dine børn helt uden stress. Hos børnefamilier er der oftest en tendens til, at børnene på ingen måde er enige med forældrene om hvornår, hvordan og hvad der skal spises. Hvad stiller man så op, når børnefamiliers rolige og hyggelige måltider ved middagsbordet udvikler sig til store og unødvendige diskussioner? Når børnene nægter at spise deres grøntsager og i stedet spiser for meget af det, de normalt ikke bør spise for meget af? Og hvis børnene fornemmer, at man forsøger at ændre deres spisning, resulterer det oftest med sure miner eller i uendelige diskussioner. Ifølge Morten Elsøe og Anne Gaardmand lider alt for mange danske børnefamilier af madstress, da der hver dag kræves et stort energiforbrug hos forældrene, som ellers ville kunne være helt unødvendigt. Bogens forfattere har begge en ernæringsfaglig baggrund, men arbejder i dag hovedsageligt med adfærdspsykologi og vaneændringer. Her giver de ud fra også deres egne erfaringer og oplevelser ved at være forældre konkrete og nyttige værktøjer til, hvordan man undgår disse evige kampe og frustrationer som nemt kan opstå hos mange børnefamilier. De fortæller i ‘Madro’ om de mest almindelige madfælder, der kan give madstress og hvilke tips og tricks der kan bruges til at give børnene lyst til at smage og udforske alt slags mad, alt lige fra broccoli og fisk til chokolade gennem legelyst, nysgerrighed og kreativitet. 

  • af Lene Tanggaard
    72,95 - 158,94 kr.

    Forældre i dag har aldrig været mere vidende om deres rolle som forældre, og alligevel er mange grundusikre på, om de gør det godt nok, og hvordan de i det hele taget kan blive de bedst mulige forældre. Men generelt kan  forældre roligt sænke skuldrene, for det uperfekte er meget bedre end sit rygte.Budskabet i Lene Tanggaards bog er derfor en god nyhed: de fleste forældre gør det fremragende. Er du forælder, så se på og lyt til dit barn og til det, din krop og dømmekraft fortæller dig. Få hjælp til det, du ikke magter selv og ræk ud efter hjælp. Ingen er nogensinde blevet en bedre forælder – eller bedre til noget som helst – af at blive talt ned til eller af at stå alene.Drop derfor præstationsræset i forældreskabet, sæt realistiske forventninger til dig selv og andre, og læs denne bog, hvis du har brug for at blive mindet om, at mindre kan gøre det, og at børn paradoksalt nok kan få det bedre af det.

  • - Hvordan du stimulerer de 10 vigtigste trin i din babys udvikling, og forvandler dem til magiske spring fremad
    af Frans X. Plooij, Xaviera Plas-Plooij & Hetty van de Riijt
    227,95 kr.

    Den bedste begyndelse: Forstå din baby! Forfatterne til denne bog har i 35 år studeret et særligt fænomen blandt spædbørn: I løbet af et barns første 20 måneder, er der bestemte perioder hvor det er særligt omklamrende. Det græder næsten ustandseligt, sover dårligere, spiser mindre, er mere nervøs overfor fremmede, og meget mere. Dette rammer overraskende nok også sunde og raske babyer, på de samme tidspunkter. I disse perioder kan en baby drive hele husstanden til vanvid. Omsorgsfulde forældre vil bekymre sig om hvad der er galt, og tvivle på deres evner som forældre. Men årsagen skal findes et helt andet sted! Grunden til de nervøse faser Forfatterne har opdaget at spædbørns mentale udvikling sker i spring. Man kan sammenligne det med deres fysiske udvikling: I nogle perioder vokser barnet slet ikke. I andre perioder vokser det noget der ligner flere centimeter på få dage. Det samme sker på det mentale område. Under et spring, fra ét neurologisk udviklingstrin til det næste, sker der store forandringer i babyens hjerne, på ganske kort tid. Det åbner op for at barnet kan forstå mere, og lære nye færdigheder. Men for babyen er det en skræmmende begivenhed. Alt ændrer sig pludseligt. Indre følelser vækkes, nye ting i omgivelserne bliver tydelige. Barnets bevidsthed udvider sig pludseligt, og det er en overvældende oplevelse. Babyen græder, er utilpas, og vil have tryghed hos sin mor. Det interessante er at disse spring finder sted hos alle børn på samme tidspunkter, med få ugers nøjagtighed. Denne bog fokuserer på de ti store spring, som hver baby tager i sine første 20 måneder af livet. I bogen vil du opdage hvad hvert af disse spring betyder for din babys forståelse af verden omkring sig, og hvordan denne forståelse hjælper din baby til at udvikle nye færdigheder. Hvordan bogen hjælper dig Vi mener at den bedste begyndelse på jeres forhold, er at du forstår hvordan din baby føler. Millioner andre forældre jorden over har fået en uvurderlig viden om deres babyers adfærd og følelser, gennem denne bog. Den viden kan blive din! Du får også masser af gode råd til hvad din baby finder interessant at lege med, og hvilke lege hun kan blive ved med at lege i timevis, præcis på det trin hun befinder sig på. Og så er der et helt kapitel dedikeret til din babys søvn, eller mangel på det. Alting bliver lettere når man forstår at det hele giver mening.

  • - Giv dit barn ansvar, livsmod og tiltro til sig selv
    af Per Schultz Jørgensen
    115,95 - 207,95 kr.

    Selvom børn i dag kan overkomme mange ting, kniber det ofte med fokus og selvkontrol, med overskud til at klare små udfordringer og med forståelse for deres egen rolle i fællesskabet. Alt sammen egenskaber, der har med robusthed at gøre. Robusthed læres i barndommen, og en robust karakter er vigtig, når barnet som ung og voksen skal forme sit eget liv og finde mod til egne holdninger. Børn trives bedst, når de kan takle svære situationer med overskud og komme godt igennem et nederlag. Derfor skal forældre, pædagoger og lærere turde udfordre og motivere børn til at gå lidt længere, end de selv troede muligt. Samtidig skal børnene hjælpes til at rumme sårbare og svære følelser. Robusthed er ikke det modsatte af sårbarhed, tværtimod. Med stor indsigt og rammende eksempler undersøger Per Schultz Jørgensen de forskellige psykologiske og pædagogiske sider af begrebet robusthed. Det teoretiske grundlag suppleres af konkrete metoder til, hvordan man udvikler børns robusthed i familien, børnehaven og skolen – både for stærke børn, der har det godt, og for udfordrede børn, der kæmper mere med livet. PER SCHULTZ JØRGENSEN er psykolog, dr.phil. og professor emeritusi socialpsykologi. Som en af landets mest erfarne forskere inden for familieliv og børnepsykologi har han i årtier hjulpet forældre, pædagoger og politikere til bedre forståelse af børns trivsel og vilkår. Fra 1993-2001 var han medlem og siden formand for Børnerådet, og i 2015 modtog han UNICEF Prisen for sit mangeårige arbejde. Han er forfatter til en række artikler og bøger, senest "Styrk dit barns karakter" (2014) og "Broen til det andet menneske" (2016).

  • - At være sig selv - sammen
    af Peter Mortensen & Ruth Hansen
    43,94 - 247,95 kr.

    Det er grundlæggende vigtigt for vores trivsel, hvordan vi har det med vore nære relationer. I familieterapi arbejder man med hele familien og styrker derigennem den enkeltes relation til resten af gruppen. Det kan være en stor hjælp, når man sidder fast i utilfredsstillende måder at være sammen på. Denne bog beskæftiger sig helt specifikt med, hvordan familieterapi tages i brug. Det er samtidig en grundbog, baseret på forfatternes mere end 30 år lange erfaring med at uddanne familie- og psykoterapeuter. På en konkret og praksisorienteret måde gives der en indføring i den grundlæggende teori bag den oplevelsesorienterede terapiform, samt måder at arbejde på som familieterapeut. Bogen kan imidlertid også læses af personer, som interesserer sig for, hvordan man kan hjælpe den enkelte ved at hjælpe i hele relationen.

  • - En bog for forældre og andre voksne
    af Lars Rasborg
    227,95 kr.

    Sunde børns problemer handler om, hvordan forældre under vejledning selv kan hjælpe deres barn, og om, hvordan andre, f.eks. daginstitutionen eller skolen, kan medvirke. Bogen handler desuden om, hvordan sider af børns personlighed i almindelighed kan forstås, og om, hvordan man kan støtte deres udvikling, før der opstår problemer. Bogen bygger på erfaringer fra rådgivning af forædre, som har søt hjæp hos en privatpraktiserende psykolog, og påerfaringer fra rågivning af forædre til adopterede børn, som er præget af, at de har manglet omsorg før adoptionen. Sunde børns problemer udgør et supplement til den personlige kontakt med en kvalificeret rådgiver. Denne kontakt er vigtig for i hvert enkelt tilfælde at vurdere, om bogens metoder er velegnede, og for at udforme metoderne, så de passer til det enkelte barn og familien. Bogen kan forhåbentlig give appetit på de beskrevne tankegange og metoder og støtte forældre og andre, der ønsker at tilegne sig dem. Bogen henvender sig til alle med interesse for børns udvikling. Lars Rasborg har tidligere udgivet Miljøterapi med børn og unge, Akademisk Forlag.

  • - Intelligensudviklende lege din baby vil elske
    af Linda Acredolo & Susan Goodwyn
    36,95 - 148,94 kr.

    Linda Acredolo og Susan Goodwyn arbejder begge med forskning i spædbørns og babyers udvikling, og har tidligere skrevet Baby Signs, der påkaldte sig international opmærksomhed. Denne bog er henvendt til forældre til småbørn der interesserer sig for, og gerne vil stimulere, deres børns mentale udvikling. Med afsæt i deres egen og andres forskning har de sammensat en lang række sjove lege der falder barnet helt naturligt, men som kickstarter de dele af hjernen der blandt andet arbejder med matematik, musik, sprog, logisk tænkning, og kreativitet. Aktiviteterne er inddelt efter barnets alder, fra nyfødt til 36 måneder. Ikke alene vil engagerede forældre direkte kunne fremme deres børns intelligens med denne bog, de vil med garanti også fascineres når forfatterne beskriver hvilket potentiale babyers hjerner i virkeligheden besidder. Her er nogle få eksempler på helt naturlige evner hos spædbørn, som deres forskning har vist: - En nyfødt kan genkende historier hun har hørt som foster. - Et to dage gammelt spædbarn kan imitere sine forældres ansigtsudtryk. - En tre måneder gammel baby viser overraskende detaljeret hukommelse. - En fem måneder gammel baby kan lægge sammen og trække fra. Endnu vigtigere end at legene stimulerer barnets tænkning, vil bogen binde forælderen og barnet sammen i de fælles aktiviteter barnet i forvejen er så glad for. Informativ, praktisk anvendelig, og dybt interessant.

  • - En bog til lærere og pædagoger om at håndtere forældre med store krav og stærke følelser
    af Rikke Yde Tordrup
    212,95 - 252,95 kr.

    Nogle forældre engagerer sig så meget, at lærere og pædagoger bliver modarbejdet og kritiseret. Samarbejdet går i hårdknude – og det går ud over børnene. Hvem er de markante forældre? Hvad driver dem så hårdt frem? Hvilke konsekvenser har deres adfærd for børnene og deres udvikling? Og hvordan kan lærere og pædagoger håndtere forældre med store krav og stærke følelser på en konstruktiv og professionel måde – også når der er konflikt i luften? Det får du svarene på i denne bog, der er skrevet af psykolog Rikke YdeTordrup, som i 20 år har rådgivet og undervist lærere og pædagoger og holdt foredrag om emnet i hele landet. Bogen kortlægger de markante forældres motivation og viser med baggrund i Daniel N. Sterns udviklingspsykologi, hvordan deres adfærd påvirker børnene. Bogen giver et hav af konkrete råd til, hvordan skolen og forældrene kan støtte børnene. Der er mange cases fra danske skoler og gode tips til, hvordan man kan fremme et godt samarbejde med markante forældre – og hvordan man håndterer konflikter. MARKANTE FORÆLDRE er en fagligt velfunderet bog, forankret i praksis og formidlet knivskarpt med både hjertevarme og humor. Bogen er en kærlig opsang til markante forældre, men også til lærere og pædagoger. Den viser nye veje og minder om, at der i enhver voksenkonflikt er børn i klemme, og at det er de voksnes ansvar at løse dem og skabe gode rammer for børnene – både fagligt, socialt og i fællesskabet. MARKANTE FORÆLDRE henvender sig til lærere og pædagoger og andre faggrupper,der har kontakt til forældre. Forældre – både markante og alle andre– kan også få en masse ud af at læse bogen.

  • - Forskning og praktiske råd om et velfungerende familieliv
    af Martin Forster
    226,95 - 287,95 kr.

    Giv dit barn fem gange så meget kærlighed som kritik, skældud, ordrer og grænser!Du slipper ud af skældud-fælden, tandbørstningen tager kun en halv time og vanterne kommer på uden skænderier. Velfungerende relationer til børn kræver meget mere opmuntring end grænsesætning, samtidig med at det er vigtigt, at forældrene kan stå fast, når det virkelig gælder. Kort sagt: Børn behøver varme og rammer.Denne bog viser, hvordan man forstærker det, der allerede fungerer, og får den bedst mulige relation. Bogen indeholder mere end de sædvanlige råd. Hvert kapitel beskriver, hvordan du skridt for skridt kan udvikle relationen til dit barn.Bogen tager grundlæggende temaer i forældreskabet op – så som hvordan vi omgås, rutiner og ansvar, vredesudbrud, trods, søskendeskænderier og søvn. Der er masser af konkrete råd, alt sammen underbygget af forskning, der er forklaret letlæseligt og relevant. Fem gange mere kærlighed henvender sig til forældre med børn mellem 2 og 12 år.

  • af Camilla Gry Temmesen & Mette Radmer
    43,94 - 205,95 kr.

    Til dig, der drømmer om en fantastisk fødsel, kommer to erfarne jordemødres komplette guide til alt, hvad du skal vide om din fødsel – redskaber, fødeteknikker, fakta, træningsprogrammer, mental og fysisk forberedelse, så du trygt kan gå dit barns fødsel i møde. Fantastisk Fødsel Metoden bygger på fem forudsætninger: forberedelse, ansvar, kontrol, teknik og afspænding, der tilsammen giver det bedste grundlag for at blive parat til at føde med glæde, styrke og overskud.

  • af Camilla Carlsen Bechsgaard & Katrine Krebs
    183,99 - 227,95 kr.

    Denne bog er til dig, der har et kompliceret forhold til dine voksne børn. Måske har I mistet kontakten? Måske føler du dig låst fast i en konflikt, i skuffede forventninger eller i følelsen af, at respekten er forsvundet? Der er hjælp at hente.Familiefred med dine voksne børn tager fat på et tabubelagt emne, som mange går alene med i årevis. Bogen sætter fokus på de problemer, der kan ligge til grund for konflikter og brud mellem forældre og deres voksne børn. Det kan være uforløst vrede, den svære løsrivelse, håndtering af skilsmisse og stedforældre samt psykisk sygdom og misbrug.I bogen fortæller en række forældre deres gribende personlige historier om, hvordan det er at miste kontakten til sit voksne barn – og måske også til børnebørnene.Psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard forklarer mekanismerne bag de forskellige typer konflikter mellem forældre og deres voksne børn og giver gode råd til, hvordan man kan arbejde med at løse konflikterne og finde fred med situationen. Både når der er håb om forsoning, og når der ikke er.Bogen indeholder også en række samtaler, hvor Katrine Krebs taler med biskop Tine Lindhardt, sociolog Henrik Dahl og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om familiens rolle for den enkelte, i samfundet – nu og i fremtiden.Af samme forfattere er tidligere udkommet FamilieFred med dine forældre. Se mere om bøgerne og forfatterne bag på FamilieFred.dk.

  • - Begreber og teknikker
    af Michael Scholz & Eia Asen
    278,94 kr.

    Flerfamilieterapi (FFT) handler om at bringe forskellige familier sammen i en terapeutisk kontekst for at samarbejde om at overvinde deres specifikke og meget individuelle problemer. Denne banebrydende bog kombinerer flerfamilieterapiens teori og begreber med detaljerede praktiske eksempler på teknikker og øvelser, der har vist sig velegnede i arbejdet med udsatte børn, unge og voksne. Bogen er spækket med innovative aktiviteter baseret på systemteori, der nemt lader sig omsætte til arbejdet med familier i grupper eller individuelt.

  • - Otte personlige historier om at miste sin kæreste til kræft
    af Mads Christoffersen
    227,95 - 270,95 kr.

    Denne bog handler om mænd og følelser. Om kærlighed, tab, sorg. Om krise og meningsløshed. Om at miste den, man elsker. Og om at finde vejen videre i livet – eller tilbage til livet, om man vil. I sommeren 2012 mistede Mads Christoffersen sin kone gennem 26 år, forfatteren og feministen Suzanne Giese. Suzanne døde af kræft, og Mads blev kastet ud i et følelsesmæssigt kaos, der var svært at navigere i. Han kontaktede en række andre mænd, der også havde mistet deres kone eller kæreste til kræft. Det blev til en række stærke, sindsoprivende og hudløst ærlige samtaler – mand og mand imellem – om livet før, under og efter tabet. Det er disse samtaler, man kan læse i denne bog, som Mads manglede, da han lige havde mistet Suzanne. MÆND DER MISTER rummer otte mænds beretninger fra deres livs værste krise. De er alle erhvervsaktive, har børn og har mistet deres ledsager til kræftsygdomme. De fortæller om, hvordan man håndterer de svære følelser, man normalt ikke taler åbent om som mand. Hvordan man takler at være familiens stærke overhoved og samtidig bange og skrøbelig. Bogens efterskrift giver ideer til, hvordan man kan komme videre, hvis man er fanget i sorgens mørke. MÆND DER MISTER henvender sig til mænd, der har mistet, og til familie, venner og andre, der er tæt på. Bogen kan også læses af fagfolk, der arbejder med mænd i krise. Bogens overskud går til Suzanne Gieses Mindelegat.

  • af Stephanie (author) Foo
    105,95 kr.

  • af Jan Kaa Kristensen
    217,95 - 252,95 kr.

    Halvdelen af alle, der bliver gift, bliver også skilt. Så skilsmisse er både almindeligt og en stor livsomvæltning. Det er svært for de fleste, og knap hver anden skilsmisse ender i konflikt. Når konflikten raser, er det svært at samarbejde – især om børnene. Halvdelen af alle skilsmisseforældre har svære konflikter, men der er både råd at hente og håb forude. I denne bog øser forfatteren Jan Kaa af sin viden og årelange erfaring som psykolog, børnesagkyndig og tidligere leder af Center for Familieudviklings skilsmisseafdeling. Bogen giver et overblik over alt det, der bliver påvirket af skilsmissen – og hvad man skal prøve at undgå, hvis man vil gøre det godt for sig selv og sine børn. Det er vigtigt, at du som voksen drager omsorg for dig selv, så du kan være en god forælder for dine børn, og så du kan samarbejde med den anden forælder. Det er ikke altid let. Men bogens forfatter giver gode råd til, hvordan du klarer det – uden at gå i stykker. En vigtig pointe fra bogen er: Det behøver ikke at være perfekt, og børnene skal nok klare det. Du er en god nok forælder, når du tager forældrerollen på dig. Kapiteloversigt: Acceptér dine følelser, og tag ansvar for dine handlingerFind et realistisk samarbejdsniveauGiv dig selv omsorgSkab dit nye livBliv gode nok forældre hver for sigGiv børnene, hvad de har brug forHent støtte fra netværketSøg hjælp, når samarbejdet bliver sværtForbliv gode samarbejdspartnereNår der er andre forhold på spil Om forfatteren Jan Kaa Kristensen er psykolog og specialist i klinisk psykologi. Han har i mere end 10 år arbejdet med skilsmisseforældre og deres børn, både som praktiserende psykolog og som børnesagkyndig psykolog bl.a. i Statsforvaltningen. Han er tidligere leder af Center for Familieudviklings skilsmisseafdeling og for projekterne "Forældre sammen – hver for sig" og "Delebørn – hele børn". Endvidere underviser han fagpersoner, der arbejder med skilte familier. Han er også blevet udnævnt af social- og indenrigsministeren som medlem af det rådgivende udvalg for Familie. Læs mere på jankaa.dk

  • af Maria Ørskov Akselvoll
    207,95 - 261,95 kr.

    Livet som forældre er blevet meningen med det hele. Det er en livsstil, og det er i familielivet, at vi for alvor lykkes som mennesker. Det ser også rigtig godt ud på Instagram. Men perfektionismen har en bagside. Opdragelsen og planerne for børnenes liv og aktiviteter er et ekstra fuldtidsjob for mange forældre. Mor (for det er mest mor) skal i dag være med inde over barnets følelsesliv plus alt andet: Aula, lektier, legeaftaler, forældre fester, trivselsgrupper, sport, konflikter og hytteture.DET GRÆNSELØSE FORÆLDRESKAB er en bog om, hvordan forældrerollen har bredt sig uhæmmet i alle dele af voksenlivet. Forældre har aldrig fri fra den nagende usikkerhed, selvbebrejdelserne og jagten på det gode forældreskab.Bogens forfatter viser, at vi ikke er alene. Det grænseløse forældreskab starter ikke ved køkkenbordet, men afspejler både samfundsstrukturer, markedskræfter, den hovedløse selvhjælpsindustri og en stigende statslig kontrol og indblanding i familielivet. Det uopnåelige ideal presser forældre fra alle sider – også indefra.

  • - Om seksuelt krænkede børn
    af Lisbeth Zornig Andersen & Tilde Kelp
    72,95 - 164,95 kr.

    Omkring ti procent af alle børn i Danmark oplever seksuelle krænkelser fra voksne eller andre børn. Men kun hver femte siger det til nogen og får hjælp. En væsentlig årsag er, at det er vanskeligt og tabubelagt at tale om både for barnet og den voksne. Når børnene ikke fortæller noget, får de hverken hjælp til at stoppe overgrebene eller hjælp til at bearbejde skaderne. I denne håndbog kommer livseksperterne – dem, der har oplevet overgreb – selv til orde med deres oplevelser og anbefalinger. Livseksperternes råd suppleres af fageksperters vejledninger. Den giver et indblik i, hvilke midler seksuelt krænkede børn bruger i forsøget på råbe voksne omsorgspersoner op, så de opdager overgrebene og hjælper med at få dem stoppet. Det kan både som fagperson og privatperson være svært at finde ud af, hvordan man skal gå til en situation, hvor man har mistanke om, at et barn bliver udsat for overgreb, ligesom det kan være svært at vide, hvordan man skal klæde børn på til at kunne sige fra på de rigtige tidspunkter. Derfor denne bog, der med konkrete eksempler kommer rundt om emnet og giver anvisninger på, hvordan man kan spotte signaler og handle.

  • - forståelse, respekt, forandring
    af Birgit Trembacz
    227,95 kr.

    Forfatteren viser nye veje i alkoholbehandlingen: hvordan man bedst kommer i dialog med personer, som har et alkoholproblem, og hvorfor hele familien skal have hjælp - og hvordan. Bogen byder på viden og masser af inspiration til professionelle, bl.a. psykologer, læger, familiebehandlere, socialrådgivere, lærere, pædagoger, plejefamilier og -konsulenter, som på den ene eller anden måde kommer i kontakt med mennesker, der er ramt af et alkoholproblem. Også pårørende og andre, der er tæt på en, der drikker for meget, kan i bogens mange caseeksempler finde håb og inspiration til at bryde negative mønstre.

  • - Bliv tryg og sikker i rollen som far
    af Nick Allentoft m.fl
    158,95 kr.

    Bliv tryg i din rolle som far“Fremragende” og “Bogen enhver far bør læse” skrev anmeldere om første udgave. Dette er den opdaterede anden udgave. En oplagt gave både til babyshower, til far på barsel, når graviditeten skal fejres eller fra de nybagte bedsteforældre til deres unge. Læs om erfaringer med barsel, parforholdet og tillidssnoren. Bliv inspireret af syv ledetråde for din opdragelse, de tre cirkler for dannelse og ærlige historier fra seks forskellige fædre og en medmor med stærke far værdier. Forskningen er med den far, der vælger at være nærværende. "Alle vinder," skriver Center for Børneliv i et kapitel, der gennemgår de senere års forskning om fædre. ”Bogen til far er ganske enkelt fremragende, en interessant blanding af debatbog og hjælp til at være en god far på det helt jordnære plan,” skrev Tom Ekeroth om første udgave. “Den adresserer både fars ofte uklare rolle i et samfund med opbrud i kønsrollerne, og kommer med helt konkrete hverdagseksempler og råd til, hvordan man kan agere i de mange situationer, som definerer relationerne og efterlader varige aftryk på dem, man er far for,” skrev forfatter Mikael Lindholm. Bogen er oplagt som gave til den nybagte far, og inspiration til den far, der har ambition om at være nærværende for sine børn. Med bidrag fra: Center for Børneliv om forskning i fædres betydningFar til fire og topleder Thomas TorpFar til to og pædagog Kim Them SimonsenFar på orlov og karrieremand Janus SandsgaardFar med moderne værdier Jesper Dalgaard PøhlerFar og fædregruppe-stifter Daniel Nygaard JensenFar og ekspert i daginstitutioner Andreas Rasch ChristensenMedmor og journalist Christina Gerion

  • - En bog om liv i familien
    af Karen Glistrup & Pia Olsen
    183,95 kr.

    Far, mor ... og børn er en bog om liv i familien af forfatter, socialrådgiver, familie-, par- og psyko-terapeut Karen Glistrup og illustrator Pia Olsen.Børn sanser og oplever alt, hvad der foregår, fra det øjeblik de bliver født. Og børn vil gerne forstå sig selv og verden omkring dem. Familien er centrum for denne verden. Det er her, vi har hjemme, det er her, vi får mad, og det er her, vi kan være uenige og få kram og kærlighed.Børn trives bedst, når vi snakker med dem om den virkelighed, de er en del af. Både når livet er svært, og når det er trygt og godt. Bogen inviterer til en god snak med børn om liv i familien. "Forfatteren og illustratoren har med denne bog igen lavet et værk af høj kvalitet. Teksten er båret af Karen Glistrups store indsigt i familiedynamik og Pia Olsens empatiske, kunstneriske udtryk. Ingen af dem forfalder til sentimentalitet, og bogen vil være en værdifuld inspiration til alle voksne, der skal hjælpe både sig selv og børn med at leve og lære af livets tunge perioder."Jesper Juul, familieterapeut og forfatter "Børn vokser op i en verden, der ændrer sig hastigt for øjnene af dem. Det gælder også de familiemønstre, de ser omkring sig og selv lever i. Noget er spændende nyt, andet trist og sørgeligt.  Derfor har børn brug for at få vendt deres mange spørgsmål og følelser. Hvad er rigtigt, hvad er godt – og hvordan kan det være? Bogen er en fornem hjælp til at give børn et greb om deres verden."Per Schultz Jørgensen, professor emeritus, dr.phil.

  • af Per Frederiksen
    207,95 - 252,95 kr.

    Bag den lukkede teenagedør er der et FANTASTISK projekt i gang!Unge er hverken dumme eller dovne, og deres hjerner er ikke ude af drift. De er i gang med et kæmpe udviklingsprojekt, med at bygge deres personlighed og med at folde sig ud fra barn til voksen.Den fantastiske teenagehjerne fortæller om alt det, der sker i ungdommen. Om risikoadfærd og konsekvensberegning, om sex og relationer, om selvskade og digitale krænkelser, om at opleve alting stærkere og mere intenst end på noget andet tidspunkt i livet, om mod og tvivl og om fuldt fokus på de andre unge – på godt og ondt.Bogen shamer hverken de unge eller forældrene. Den er fuld af gode råd til forældre – og bygger på spændende forskning og statistik om unge og ungdomskultur. Statistikkerne om unge er soleklar: De unge har aldrig opført sig bedre, end de gør i dag. De drikker mindre, tager færre stoffer og begår mindre kriminalitet. De tænker globalt, bekymrer sig om miljøet og er mere tolerante end tidligere generationer.Samtidig har de aldrig haft det værre. Deres mentale trivsel er dårligere, de har mere ondt i maven, de føler sig forkerte, angste, deprimerede og mere ensomme end nogensinde før.Ungdommen er på samme tid en kæmpe optur og et mentalt lavpunkt. Tag med en tur i den store udviklingskarrusel!En livsnødvendig og livsbekræftende bog til alle teenageforældre og til dem, der har med unge at gøre i deres arbejde: lærere, pædagoger og andre fagfolk.

  • - Bliv tryg og sikker i rollen som far
    af Nick Allentoft
    142,95 kr.

    ÅRETS GAVE PÅ FARS DAG 5. JUNI. Dette er BOGEN enhver far skal have. En let læselig, inspirerende, saglig og underholdende introduktion til det liv, der opstår, når to bliver til familie. Bogen til Far er oplagt som gave til den kommende far, den nybagte far og som mors gave til manden, når graviditetstesten viser positiv. Bogen til Far gør dig tryg og sikker i rollen som far. Den inspirerer til at være en nærværende og engageret far og guider til at være det. Der er brug for far på rigtig mange måder. Børn har brug for far, fordi børn elsker deres forældre ubetinget. Partneren har brug for far, fordi en familie består af to forældre og børn. Samfundet har brug for far, fordi vi stadig er ved at lære, hvordan man indretter et samfund, hvor både mor og far har beskæftigelse. Ingen siger det er nemt at være far, men her får du et godt afsæt til at være far på egne præmisser. Læs om tillidssnoren, otte ledetråde og den faglighed, der åbenbarer sig i velfærdssystemet. Bogen giver gode råd til søvn, opdragelse, relationer og en verden, der fundamentalt ændrer enhver mands liv for altid, når en lille ny melder sig. Bogen til Far tilbyder personlige historier fra fire forskellige fædre udover hovedforfatteren. Hertil får du værdifulde bidrag fra Center for Børneliv og Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Eksperterne siger: “Spændende, velskrevet og personlig, en slags reflekteret sund fornuft - men også en farrolle, der er rummelig og nærværende og tør stå ved sine erfaringer og holdninger. Og med masser af gode råd fra egen værktøjskasse.”Per Schultz Jørgensen, mangeårig forsker på børneområdet“Jeg kan rigtig godt lide det. Den beretter om synspunkter og erfaringer på en dejlig hverdagsagtig måde. Dejligt, at far kommer i fokus som noget andet end mor.“Professor Niels Egelund, DPU "Det er en page turner. Jeg blev fra starten virkelig begejstret; bogen kommer vidt og bredt rundt i far-manegen, tør være klart defineret og så flyder sproget rigtig dejligt." Anette Tvede, Skolelærer i indskolingen

  • af Carl-Mar Møller
    307,95 kr.

    Hvorfor denne bog? Jeg har skrevet bogen på baggrund af mine erfaringer som par- og psykoterapeut siden 1983. Bogen er ment som opslagsværk, der skal hjælpe mennesker med at forstå sig selv og andre bedre. Det kræver en stor viden at forstå sig selv og andre, så kærligheden kan blomstre. Kærligheden har altid været meget gådefuld, og den har optaget mennesker i årtusinder. Jeg prøver med denne bog at give min viden fra mig, som kan bidrage til en større forståelse af kærlighedens gåder. Sexolog, Par og Psykoterapeut Skolen:Carl-Mar Møller har uddannet flere end 500 psykoterapeuter, sexologer og parterapeuter siden 1985.Solgt flere end 40.000 bøger:Tidligere udgivelser: Parterapi (DVD), 2015 Kroppsyke terapi, 2014 Samtalespillet, 2010 Parterapi Metoder, 2008 Kvinder, 2007 Mænd, 2006 Energiens Hemmeligheder, 2005 Selvværdets gåder, 2004 Aben og Rotten, 2003 Bliv en gladere kollega, 2001 Hvordan skaber du stærke børn?, 2000 Seksualitet og følelser, 1998 Bliv en bedre kæreste, 1997 Hvad kvinder ikke ved om mænd, 1996 www.carl-mar.dk 77@carl-mar.dk

  • af Inge M. Bryderup, Mie Engen & Sune Kring
    442,95 kr.

    ‘Familiepleje i Danmark’ handler om den danske familiepleje – om de familier, som vælger at blive familieplejere, og om de børn og unge, der er anbragt hos dem. Siden slutningen af 1980’erne har familiepleje været den mest anvendte anbringelsesform, når det gælder socialt udsatte børn og unge. Vi ved imidlertid hverken, hvem familieplejerne er, eller hvilke børn og unge, der anbringes i familiepleje. Denne bog formidler resultater fra et landsdækkende forskningsprojekt. Projektet indeholder blandt andet en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt over 3.000 såkaldte almindelige familieplejere og oplysninger om 4.770 børn og unge. Undersøgelsens resultater giver viden om både almindelige familieplejere og om de anbragte børn og unge. Desuden formidles konklusioner på analyser af forholdene hos anbragte børn og unge med omfattende vanskeligheder og særligt komplekse behov, herunder analyser af, hvilke typer familieplejere disse børn og unge anbringes hos. I forskningsprojektet er der også foretaget analyser af familieplejens historiske og socialpolitiske rødder, som kan medvirke til at forklare de aktuelle syn på og kulturelle traditioner i forhold til anbringelser af børn og unge. Desuden fremstilles de aktuelle lovgivningsmæssige rammer for familiepleje, og der formidles analyser af det aktuelle, generelle, statistiske billede af anbringelser. Endelig præsenteres der en analyse af forholdene i Danmark sammenlignet med forholdene i Norge, Sverige og England. Formålet med den komparative analyse er blandt andet at fremanalysere de særlige danske forhold.

  • af Robert Kolker
    247,95 - 272,95 kr.

    Don og Mimi Galvin lignede den amerikanske drøm. Dons militærkarriere bragte i 1950’erne parret til en forstad i Colorado, hvor de grundlagde en familie, der kom til at omfatte tolv børn, og som på overfladen så perfekt ud. Men bag de lukkede døre på Hidden Valley Road var virkeligheden en anden. Psykologisk sammenbrud, pludselig vold og skjulte overgreb. I midten af 1970’erne havde seks af Galvin-drengene fået diagnosen skizofreni, og deres søskende var rædselsslagne vidner – uden chance for at vide, om de ville blive de næste.“Børnene på Hidden Valley Road er en ekstraordinær videnskabelig detektivhistorie og familiesaga, og den kaster lys over noget, alt for mange af os er konfronteret med: mental sygdom.”– Oprah Winfrey

  • af Per Schultz Jørgensen
    137,95 - 198,95 kr.

    Vi lever i en tid, hvor vi skal navigere med trussel om klimakatastrofe og udbrud af pandemier. Foråret 2020 viste, at frygt hurtigt kan blive til realitet. I tider som disse er det vigtigere end nogensinde at sikre sit indre kompas. Det bedste, vi kan give vores børn, er solide karakteregenskaber. Klimaangst har som begreb gjort sit indtog i sproget. Som forældre er det altafgørende, at vi i vores levevis viser ansvarlighed og er ærlige, men aldrig på en måde, som skræmmer vores børn. Schultz Jørgensen anbefaler, at man i sin livsstil omstiller sig til at leve så bæredygtigt som muligt, så man handler og ikke kun taler om det, der burde gøres. Vi skal som voksne forbilleder for vores børn vise dem, at man kan finde et handlerum, selv om man langtfra kan løse alle problemer. Angst er til sammenligning forbundet med handlingslammelse. Per Schultz Jørgensen inddrager i bogen en række erfaringer fra familier, der lever bæredygtigt og opdrager til bæredygtighed. Oversat til opdragelse handler det ifølge forfatteren om inddragelse, indflydelse og ansvar for at fremme vedholdenhed, samvittighedsfuldhed og robusthed. Opdragelse til livsmod og bæredygtighed giver konkrete redskaber og inspiration til at leve som ansvarlig familie i en tid, hvor der er brug for håb og handling.

  • af Borrik Schjødt & Thor Aage Egeland
    227,95 kr.

    Målet med denne bog er at give læseren en grundig indføring i familieterapiens historie, grundlag og de vigtigste familieterapeutiske modeller i en aktuel og let forståelig fremstilling. Fra Systemteori til Familieteori, er oprindeligt skrevet af Borrik Schiødt og Thor Aage Egelund og er oversat til dansk med forord af en af Danmarks ledende specialister, Torben Marner som har skrevet bogens forord og forsynet den med et kapitel om familieterapien i Danmark i dag. Bogens forfattere har opdelt bogen i 4 overordnede dele hvor læseren indledningsvis får et indblik i Familieterapiens historie og fremvækst. Derefter præsenteres det bagvedliggende teoretiske grundlag, hvor bl.a. en indføring i kommunikationsbegreber, niveauer af logiske typer og definitioner af relationer gennemgås. Tredje del går i dybden med en nærmere beskrivelse af familien, og beskriver diagnoser, medicinske & psykiatriske modeller, familie typologier og et særskilt afsnit om familiens udviklingFjerde del bearbejder emner som strukturel familieterapi, strategisk familieterapi og systemisk familie terapi samt relaterede terapi modeller. Læseren har adgang til en uddybende ordliste, modeller og litteraturhenvisninger Bogen er nu udgivet i 4 oplag og er bredt anerkendt indenfor sit felt.

  • - - et livslangt perspektiv
    af Dion Sommer, Lars Larsen, Marianne Eg & mfl.
    397,95 kr.

    Udviklingspsykologi er en psykologisk disciplin, der beskæftiger sig med forandringer over tid af det enkelte menneskes følelser, perception, tænkning, adfærd og sociale liv, og med ordvalget ’den nye udviklingspsykologi’ dækkes et behov for en opdateret og ajourført præsentation på dansk med rod i ny international forskning og teoridannelse.Over otte kronologiske kapitler, som dækker aldersspektret for foster til sen alderdom, sætter bogen fokus på centrale livs- og kernetemaer – det gælder blandt andet tidlig tilknytning hos det nyfødte barn, mentalisering og moraldannelse i den tidlige barndom, personlighed og temperament i den mellemste barndom, identitetsudvikling i pubertet og ungdom, arbejds- og familierelationer i voksenalderen og livets afslutning ved sen voksenalder.Bogen er skrevet af professorer i udviklingspsykologi, Dion Sommer og Lars Larsen, og forskningssygeplejerskerne Marianne Eg og Susanne Friis Søndergaard, og bogen henvender sig til studerende på pædagog-, lærer-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne samt til bachelor- og kandidatstuderende på psykologistudier.

  • af Mette Miriam Sloth
    48,95 kr.

    Samtaler med min imaginære datter er en hyldest til kvinden og manden, pigen og drengen og til alt det, der udfolder sig mellem dem. Bogen forsøger at sætte ord på og vise dig, hvordan du:Lærer at mestre dansetrinene på kærlighedsrelationens forskellige stadierLapper dit ituslåede hjerte, når det er gået i stykker på kærlighedens vejeForstår tiltrækningen mellem det maskuline og det feminine i relationen til dig selv såvel som i relationen til den andenNavigerer i de fortærende følelser, der opstår i kærlighedsrelationerForstår begær, længsel, lyst, ulyst og dansen mellem demTager dig af din egen følelsesmæssige modning, så intimitet og nærvær naturligt kan opståBevidstgør din længsel efter forbundethed, frihed og formålBogen er til hende og ham, der ønsker at forstå sig selv bedre, så det bliver muligt at række ud over sig selv og være der for den anden i kærlighed.Om forfatterenMette Miriam Sloth (tidl. Carendi) er cand.mag. i psykologi og har virksomheden Magdalene Effekten, hvorigennem hun afholder foredrag og workshops, ligesom hun tilbyder konsultationer. Samtaler med min imaginære datter er Mettes tredje bog. Hun har også skrevet bogen Harmoniske unger – med kærlighed og nærvær, der udkom i 2015, og Tænd for forbindelsen – forstå tilknytningens kunst, der udkom i 2019.Du kan læse mere på www.magdaleneeffect.org

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.