Politisk kontrol og frihed

I Retsteknisk arkitektur tager Eyal Weizman læserne fra droneangreb i Afghanistan til interneringslejre i Syrien og fra bombeattentater i Gaza til bjergene i Guatemala. Med detaljeret dokumentation præsenterer bogen en æstetisk og visuelt udfordrende undersøgelsespraksis, der intervenerer direkte i virkeligheden. Eyal Weizmans forskningsgruppe Forensic Architecture arbejder for at stille de ansvarlige for menneskerettighedsbrud til regnskab. Ved virtuelt at rekonstruere gerningssteder, bombede bygninger og udpinte landskaber skaber gruppen rammerne for nye erkendelser og vidnesbyrd.Eyal Weizman (f. 1970) er britisk-israelsk arkitekt og professor ved Goldsmiths, University of London. Forensic Architecture har bidraget med bevismaterialer til bl.a. Amnesty International og Human Rights Watch og udstillet sine modeller og efterforskninger på Tate Britain, Louisiana, og documenta.Bibliotek for ny kunstteori er en række oversættelser af international kunst- og kulturteori. Projektet er et samarbejde mellem Ny Carlsbergfondet og Informations Forlag.

Barry C. Lynn, en af Amerikas mest fremtrædende samtidstænkere, giver os en tydelig illustration af, hvor grelt det står til med friheden, efter den er blevet overtaget af Amerikas nye giga-monopoler.Amerikanere tørster efter frihed, og diskussioner om hvor meget frihed der skal til for at købe et våben, få en abort, gifte sig af kærlighed eller skifte køn fylder meget i medierne. Kampen for frisættelse fra statens reguleringer og oprør mod regeltyranni er et ideal for mange.Alligevel begynder amerikanerne først nu at indse det, som måske er den største trussel mod frihed i flere århundreder: Den ekstreme og hurtigvoksende koncentration af økonomisk magt. Store monopoler kontrollerer i dag næsten alle hjørner af den amerikanske økonomi. Konsekvensen er ikke kun lavere lønninger og højere priser, hvilket er et naturligt resultat af magtens og velstandens koncentration på meget få hænder. Også arbejdskraftens mobilitet, muligheden for at starte små virksomheder og se dem blomstre er udfordret. Kombineret med de store onlinemonopoler som Google og Amazons fremgang, skabes der grobund for en verden, hvor få, store konglomerater dels forringer den almindelige borgers generelle livskvalitet gennem dårligere lønninger og vilkår på arbejdspladsen, dels dikterer hvordan borgerne tænker, hvem de kommer i forbindelse med, og hvilket billede af omverdenen de præsenteres for. Hvordan stemmer det overens med USA’s fremherskende frihedsideal? Det undersøger Barry C. Lynn i Fri os fra alle herskere.

... Der er megen råddenskab, som skal druknes på havets bund under genopbygningen af Latinamerika. De udplyndrede, de ydmygede, de fordømte er dem, der skal løse denne opgave. Det latinamerikanske problem er frem for noget et socialt problem. For at Latinamerika kan fødes på ny, må man begynde med at styrte dets herskere, land for land. Tiden til oprør og ændringer er nær. Der er dem, som tror, at skæbnen hviler i gudernes skød, men sandheden er, at den som en brændende udfordring arbejder i menneskets bevidsthed... Eduardo Galeano (1940 – 2015) regnes som en af Latinamerikas store forfattere og venstrefløjsprofiler. Især kendt for Latinamerikas Åreladning og trilogien: Ildens erindring. Latinamerika Åreladning blev udgivet i 1971. Bogen læses stadig for sin analyse af den globale ulighed – og sit blomstrende sprog. Bogen er historien om Amerika fra den europæiske erobring til det nutidige Latinamerika, og beskriver virkningerne af Europa og senere USA’s økonomiske udnyttelse og politiske dominans over regionen.

Statsborger er en reaktion på en virkelighed, hvor racisme udspiller sig i hverdagen og for åben skærm – ubevidst og bevidst, i strukturel og institutionaliseret form.Værket består af digte, reproduktioner, kommentarer, essayistik, malerier, tegninger, skulpturer og skærmbilleder.Claudia Rankine er født 1968 på Jamaica og er opvokset i USA. Hun har udgivet fem digtsamlinger, to skuespil, flere essays og står bag flere antologier. Med det selvstændige værk Statsborger bygger Rankine videre på den undersøgelse af forskellige former for strukturel vold, hun påbegyndte i Lad mig ikke være ensom fra 2004. Begge bøger bærer undertitlen Et amerikansk digt og er udkommet på Kronstork.Statsborger har vundet en lang række priser og var blandt andet nomineret til en National Book Award.

Frankrigs ambassadør i Danmark, Francois Zimeray, var til stede i Krudttønden 14. februar 2015, da stedet blev udsat for et terrorangreb. Oplevelsen får ham til at se tilbage på sine fem år som menneskerettighedsambassadør for Frankrig, og i bogen “Jeg har set det samme ansigt overalt” fortæller han i meget personlige og barske erindringsglimt om sine mange møder med umenneskelige grusomheder rundt omkring i nogle af verdens værste brændpunkter. Francois Zimeray har rejst til lande som Rwanda, Burma, Colombia, Libyen, Tjetjenien og Congo og oplevet, at lidelsen er den samme, uanset hvor han har opholdt sig, fordi mennesket er universelt. “Jeg har set det samme ansigt overalt” gør opmærksom på menneskerettighedernes svære vilkår mange steder i verden, og bogen er en stærk kamp mod ligegyldighed og glemsel.

Husbondret. Rettighedskulturer i Danmark, 1750-1920 gennemgår historisk, hvordan juridiske og politiske rettigheder er blevet opfattet i lyset af den enkeltes position inden for husstanden. Her tales både om den lille gårdshustand og den større godshusholdning. Bogen kortlægger, hvordan husbondfiguren har været tillagt rettigheder og pligter på vegne af hele sin husstand. Denne husbonds privilegerede position har haft stor indflydelse på tildelingen af rettigheder i lovgivningen og i den praktiske retsudøvelse fra Danske Lovs tid og helt frem til begyndelsen af det 20. århundrede. Og tilsvarende har husbond haft en særlig repræsentativ rolle i de konstitutionelle organer, fra Stænderforsamlingerne i 1830´erne og frem til den reviderede Grundlov af 1915. Den enkelte blev ikke i første række opfattet som individ i jura og politik, men som en del af et husstandskollektiv, og det var stillingen her inden for, der i vid udstrækning afgjorde hans eller hendes retlige og borgerlige status.

Overvågning vil i et vist omfang ensrette mennesker, så kreativitet og forskellighed ikke får tilstrækkeligt spillerum. Mennesker kommer i stedet til at bruge deres energi på at være ens og ikke skille sig ud fra mængden.

Der skrives og tales meget om menneskerettigheder i disse år. Helmer Jørgensens "Da menneskerettighederne opstod" skildrer menneskerettighedernes historie fra de første spæde forsøg fra det engelske parlaments sejr og frem til tiden kort efter den franske revolution. Forfatterens overordnede idé er, at oplysningstid og individualisme nøje hænger sammen. Individualismens historie er også menneskerettighedernes historie. I Danmark har man en tendens til at anskue dem som modsatrettede. Forfatteren skildrer denne udvikling overbevisende og uimodståeligt.Helmer Jørgensen går lige til de primære kilder og forfatternes værker, og det både i Tyskland, England og Frankrig. Han begrænser sig ikke til de egentlige værker om menneskerettigheder og oplysningsfilosoffernes debatter, men sætter dem ind i en større åndshistorisk analyse ved at komplementere gennem kongeniale læsninger af store forfatteres litterære og dramatiske digtninger, som direkte og indirekte har betydning for udviklingen af menneskerettighederne. Bogen er medrivende skrevet og forbilledligt klart i sit sprog og i sin opbygning. Den henvender sig derfor til både læg og lærd. Til undervisere og elever. Til alle med interesse for menneskerettighederne.

I anledning af 100-året for kvinders stemmeret udgiver vi historien om Marie Christensen og de københavnske tjenestepiger – en fortælling om stemmeret, faglig kamp og ligestilling. I 1899 stiftede Marie Christensen Københavns Tjeneste­ pigeforening, fordi hun ønskede at samle og styrke de mange kvinder, der som hun selv arbejdede som tjeneste­ piger fra morgen til aften stort set uden rettigheder. Foreningen blev som andre af tidens fagforeninger til i erkendelse af, at det var absolut nødvendigt for de lavest betalte arbejdere at stå sammen for at sikre sig et minimum af rettigheder i industrisamfundet. Tjenestepigernes basale ønsker lød på faste arbejds­ tider, betaling for overarbejde, fri hver anden søndag eftermiddag, eget værelse, ordentlig mad og højere løn. Med udgangspunkt i tjenestepigernes kamp for bedre vilkår, tegner Dorte Chakravarty et portræt af Køben­ havns arbejdende kvinder i slutningen af 1800­tallet, den gryende faglige kamp og ikke mindst kvindernes kamp for den grundlæggende ret i ethvert demokrati: stemmeretten. TJENESTEPIGERNE trækker linjer fra fortiden op til nu­ tiden og sætter fokus på barsel, ligestilling og uddan­ nelse og på vore dages tjenestepige – au pairen.

Overvågningssamfundet præsenteres næsten altid som noget, der er lige rundt om hjørnet. Og selvom overvågning i form af diverse borgerregistre, skarpere satellitbilleder og kameraer på gader og pladser er blevet kraftigt intensiveret gennem de senere år, vil ingen tilsyneladende stå ved, at vi lever i et overvågningssamfund.Overvågningen er i dag så massiv, at dens konsekvenser er uoverskuelige. En form for frivillig selvovervågning, hvor folk, f.eks. på Facebook, udleverer personlige informationer ganske frivilligt, er opstået. Men hvordan skal vi gebærde os i et samfund, hvor personlige informationer ikke er helt så private, som de måske en gang var, og hvad gør overvågningen ved os og den verden, vi lever i?

Klassesæt à 30 stk.

Lobbyisme er en omdiskuteret disciplin. Ofte opfattes det som en lukket eller ligefrem uærlig aktivitet, der går imod selve intentionen og grundideen i et demokratiideal. I Lobbyisme i organisationer argumenteres der for, at det nu er på tide at tage titlen lobbyisme tilbage og genskabe de positive konnotationer, som disciplinen egentlig fortjener. Bogens centrale påstand er, at i de tilfælde, hvor de aktive lobbyister er åbne om deres handlinger og værktøjer, og om hvem de er og repræsenterer, bliver lobbyisme en forudsætning for og nødvendighed i et moderne demokrati. Mange danske organisationer har et stort uudnyttet potentiale i forhold til at sikre sig politiske kapitaliseringer og fordele. Organisationer ikke længere kan regne med at blive hørt alene på baggrund af deres størrelse, eller fordi de er vant til at blive hørt. Politik skabes i stigende grad som enkeltsager i en dagsorden sat af medierne, og derfor vil de organisationer, som forstår spillets regler, få mere magt end dem, der ikke gør. I bogen ses lobbyisme i en organisatorisk sammenhæng, idet der argumenteres for, at lobbyisme kan forstås som en ny og specifik måde at organisere og strukturere sin organisation på. Dermed kan lobbyisme reelt set tegne fremtidens organisation. Det vil være en organisation, som konsekvent har den politiske påvirkning i fokus, og som på alle niveauer tænker lobbyisme ind i sine målsætninger og eksterne strategier.

Der findes et utal af menneskerettighedskonventioner. Det der adskiller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra de andre, er etableringen af et effektivt håndhævelsessystem i form af en fælles europæisk domstol. Denne domsstol kan træffe bindende afgørelser for medlemsstaterne på grundlag af klager fra enkeltpersoner, der føler sig krænket i deres konventionsmæssige rettigheder. Denne opdaterede udgave af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention bd. 1-2 tilbyder et komplet overblik og en dybdegående indsigt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt de afgørelser, der knytter sig til den. Forfatternes kommentarer hjælper læseren i forståelsen af den omfattende konvention.Siden 1. og 2. udgave af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention udkom i henholdsvis 2003 og 2004 har der været en rivende udvikling inden for området. For at ajourføre bogen, er store dele af denne 3. udgave gennemskrevet fra bunden. Desuden er det denne gang besluttet at udgive de to bind samtidig og af hensyn til brugervenlighed indsætte fælles indholdsfortegnelser og stikordsregistre i begge bind. Kommentarens sigte har ligesom i de tidligere udgaver været at skabe en praktisk betonet håndbog - ikke en videnskabelig afhandling. Bogen er udgivet med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond.IndholdsoversigtForordForkortelserIntroduktion1. EMRK-Traktatkomplekset2. Klagesystemet efter EMRK3. Almindelige begreber4. Fortolkning5. EMD s prøvelse6. National implementering7. Forholdet til internationale organisationer - navnlig EU8. InformationssøgningPræambelArtikel 1Artikel 2Artikel 3Artikel 4Artikel 5 Artikel 6Artikel 7Artikel 8Artikel 9DomsregisterStikordregister

Dansk er et af de sprog, som er mest præget af traditionelle kønsroller og ulighed mellem kønnene, og mangfoldigheden i de stemmer, der former vores samfund, er endnu begrænset. PERSON tager afsæt i en tale skrevet af billedkunstner Marie Thams, der blev holdt i Statens Kunstfonds Repræsentantskab i 2020. Talen var et direkte forslag til opdatering af det danske sprog, der fastholder kønnede strukturer og positioner gennem brug af ord som fx bestyrelsesformand. PERSON er en debatskabende og litterær læseoplevelse. Bogens bidrag er skrevet af et udvalg af forfattere, kunstnere og fagpersoner med speciale i sprog, kønsteori, ligestilling og ligeværd. Bidragene responderer på Thams' tale og advokerer for et opgør med den ekskludering, der finder sted, ikke blot på baggrund af køn, men også etnicitet, seksualitet, handikap og alder. Med taler af Ingrid Baraka, Drude Dahlerup, Ida Marie Hede, Shëkufe Tadayoni Heiberg, Merete Pryds Helle, Liv Helm, Nazila Kivi, Henriette Laursen, Moussa Mchangama, Ehm Eg Miltersen, Cecilie Nørgaard, Natalia Rogaczewska, Elias Sadaq, Marie Thams, Naima Yasin.Forord og efterskrift af Rebekka Elisabeth Anker-Møller og Marie Thams.

I 16 år stod Angela Merkel i spidsen for den tyske regering, førte landet gennem talrige kriser og prægede med sine handlinger og holdninger politik og samfundsforhold, både i Tyskland og internationalt. Men Angela Merkels historie begyndte naturligvis længe før, hun blev kansler. I sine erindringer, skrevet sammen med sin mangeårige politiske rådgiver Beate Baumann, ser hun tilbage på sit liv i to tyske stater – 35 år i DDR, 35 år i det genforenede Tyskland. Så personligt som aldrig før fortæller hun om sin barndom og ungdom, om sine studier i DDR og det dramatiske år 1989, hvor Muren faldt, og hendes politiske liv begyndte.Hun lukker os ind i møder og samtaler med de mest magtfulde mennesker i verden og belyser anskueligt og præcist, hvordan beslutninger blev truffet i afgørende nationale, europæiske og internationale øjeblikke, som kom til at forme vores tid. Hendes bog giver et enestående indblik i magtens indre - og er en resolut forsvarsskrift for frihed.Om forfatteren:Angela Merkel, kansler i Forbundsrepublikken Tyskland fra 2005 til 2021, er den første kvinde nogensinde, der har bestridt landets mest magtfulde embede. Hun er født i Hamborg i 1954, men voksede op i DDR, hvor hun læste fysik og fik en doktorgrad. I 1990 blev hun valgt ind i den tyske forbundsdag. Fra 1991 til 1994 var hun minister for kvinder og ungdom, fra 1994 til 1998 minister for miljø, naturbeskyttelse og nuklear sikkerhed, og fra 2000 til 2018 leder af CDU, den kristendemokratiske union i Tyskland. Hun afsluttede sin aktive politiske karriere i 2021.

”Han er ikke klar over, han er homoseksuel, men han kan godt huske, hans adoptivmor siger noget om, at han er anderledes end sine kammerater. Men det tillægger Axel ikke større betydning, selv om han godt selv ved, at han opfører sig anderledes end de andre drenge.Hverken i barndomshjemmet eller i hans families omgangskreds taler man om seksuelle spørgsmål. Det er altid noget med, at nogen er ’kommet med storken’.”Axel Axgil skrev verdenshistorie i 1989, da han og Eigil Axgil som det første par i verden indgik registreret partnerskab. Som 96-årig fortæller han om sit usædvanlige liv som forbillede for flere generationer af homoseksuelle, udskældt og fængslet af et uforstående samfund og hyldet som frygtløs aktivist. Bogen beskriver privatpersonen Axel såvel som den offentlige person, der har gjort så meget for homoseksuelles rettigheder gennem det tyvende århundrede og op i det nye årtusind.Bogen udkom første gang i 2012.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

If books didn't matter, nobody would try to ban them.In a nation struggling to cope with polarization, disinformation, acrimony, the power of books-to inform, enlighten, and inspire-is more important than ever. To honor Joyce Meskis, the legendary bookseller who founded Denver's Tattered Cover and became a champion of First Amendment freedoms, a team including some of today's leading publishers, booksellers, authors, and free speech activists offers reflections on the vital role of books in our nation's cultural, civic, social, and economic life. Why Books Still Matter includes:U.S. Senator John Hickenlooper on bookselling as a mission-driven form of entrepreneurship-a way of nurturing communities and enriching culture while helping city economies flourishFreedom of speech activist Chris Finan on a century of battles against censorship and the crucial role of books and booksellers in defending libertyBook marketing guru Carl Lennertz on how a generation of innovative booksellers transformed the magical process by which authors and readers discover one anotherBookseller Clara Villarosa on creating one of the nation's greatest Black-owned bookstores-and why representation on the printed page is so important for Americans of every backgroundLibrarians Nick Higgins and Amy Mikel on why they decided to make banned books available to young people from communities across the U.S.-and how they did itCivil liberties attorney Steve Zansberg on a new way to think about the right to free expression and its vital role in a democratic societyBookseller Carole Horne on how independent bookstores from Cambridge to Austin to Salt Lake City pioneered the "buy local" movement, glorifying what makes every city and town unique. . . and other noteworthy figures from the worlds of publishing and bookselling providing unique insights into the glorious past, the embattled present, and the essential future of books. All proceeds will be donated to the American Library Association Office for Intellectual Freedom.

Bernays proporciona mucha información sobre algunas de las instituciones más poderosas e influyentes de las democracias capitalistas estatales industriales contemporáneas."-Noam Chomsky"La manipulación consciente e inteligente de los hábitos y opiniones organizados de las masas es un elemento importante en la sociedad democrática. Aquellos que manipulan este mecanismo invisible de la sociedad constituyen un gobierno invisible que es el verdadero poder gobernante de nuestro país."-Edward BernaysEdward Bernays, una figura importante y controvertida del pensamiento político y las relaciones públicas, fue pionero en un método científico llamado "ingeniería del consentimiento". Durante la Primera Guerra Mundial, desempeñó un papel crucial en el Comité de Información Pública (CPI) de Estados Unidos, una poderosa máquina de propaganda que empaquetó y vendió la guerra a los estadounidenses como una forma de "hacer el mundo seguro para la democracia". Las estrategias del PCI se convirtieron en el modelo para el marketing de guerra futura.Más tarde, Bernays aplicó estas técnicas, influenciado por Walter Lipmann y su tío Sigmund Freud, defendiendo la propaganda como una herramienta para manipular tanto la democracia como los intereses corporativos. Su libro de 1928, *Propaganda*, predijo inquietantemente cómo la propaganda podría moldear el pensamiento colectivo en el gobierno, la política, el arte, la ciencia y la educación. Leerlo hoy revela cómo nuestras instituciones contemporáneas utilizan la manipulación organizada para influir en las masas. En este influyente trabajo, Bernays exploró la psicología detrás de la manipulación masiva, incluido el uso de acciones simbólicas y propaganda, a lo que ahora nos referimos como "marca".

Für eine Fachdidaktik unter besonderer Berücksichtigung historisch-politischer Bildung stellen sich aktuelle Herausforderungen in der Antisemitismusprävention, weil neben theoretischen, historischen, sozio-kulturellen und kritische Beschreibungen aufzuzeigen sind. Wissen und Bildung sind notwendig, aber schützen nicht, (Selbst) Reflexion und soziokulturelle Kompetenz sowie eigenständige Bildungserfahrung mit unterstützenden Rahmenbedingungen sind unverzichtbar. Wesentlich ist eine Kenntnis des Nahost-Konflikts und der Landeskunde Israels.

How Stephen Jay Gould's career illustrates that criticizing science is important for American democracy.

Critical Geography examines the power structures, inequality, and the dominant ideologies that shape physical space. By critically analyzing these forces, the publication stimulates conversations about social justice, environmental sustainability, and transformative change. The artistic practices featured in the book shed light on systemic oppression, violence, and pressing environmental issues, and encompass a wide range of image-based practices that make inequality visible in both colonial and postcolonial contexts, including mapping, social media, and technology. FOTOFEST is a Houston-based contemporary arts organization co-founded by photojournalists Frederick Baldwin and Wendy Watriss. The use of photography or related media to examine social, cultural, and political histories as well as contemporary life is central to FotoFest's mission. In addition to year-round programming, FotoFest organizes a city-wide biennial project that includes large-scale central exhibitions, curated lectures, performances, a symposium, and a film program.