Menneskerettigheder og borgerrettigheder

Siddharth Kara demonstrates the scope of modern slavery and its role in global supply chains to offer a concrete path toward its abolition. This searing expose-including revelatory interviews with both the enslaved and their oppressors-documents one of humanity's greatest wrongs and lays out the framework to eradicate it.

Det sorte USA fortæller USA’s historie fra nationens fødsel den 4. juli 1776 til udbruddet af raceurolighederne i Ferguson, Missouri, i sensommeren 2014. Fokus er på spændingsforholdet mellem slaveriet og racismen på den ene side og de amerikanske grundlæggelsesidealer om lighed og frihed på den anden. Bogens fire dele – om slaveriet og dets ophævelse; om raceadskillelsen; om borgerrettighedsbevægelsen i 1950’erne og 1960’erne; og om Barack Obamas vej til præsidentembedet – skildrer det sorte USA’s historiske drama i hele sin fylde og giver dybe indblik i de store temaer og skelsættende begivenheder. Samtidig oprulles et omfattende persongalleri, der bringer læseren tæt på sorte aktivister som Frederick Douglass, Rosa Parks, Martin Luther King, Jr. og Malcolm X samt politiske ledere som Thomas Jefferson, Abraham Lincoln, Franklin D. Roosevelt og Barack Obama.Bogen er skrevet med et dansk publikum for øje. Det drejer sig ikke kun om, at en række af de portrætterede personer havde en vis dansk forbindelse – eksempelvis den påståede slaveoprører Denmark Vesey, der blev henrettet i Charleston, South Carolina, i 1822, og som var født i Dansk Vestindien; eller borgerrettighedsaktivisten Walter Bergman med en fortid som underviser på Den Internationale Højskole i Helsingør, der blev tævet til invalid af Ku Klux Klan i 1961. Det handler også om, at en række etniske og racemæssige problemstillinger, der engang ansås for primært amerikanske fænomener, er rykket tættere på danskernes hverdag. Debatter herhjemme om racisme, om ghettoen, om etnisk opdelte skoler og om positiv særbehandling lyder i dag ofte som ekkoer af tidligere amerikanske diskussioner.Bogen bringer læseren ind til kernen i amerikansk identitetsopfattelse,helt derind hvor det gør ondt, ind til spændingsforholdet mellem friheds- og lighedsidealerne på den ene side og en mere rå virkelighed for det sorte USA på den anden.

Lige siden Muhammedkrisen i 2006 har ytringsfriheden været det store debatemne både i Danmark – og der er ingen grund til at tro, det vil ændre sig foreløbig. MEN – ytringsfrihedens historie i Danmark er et stykke enestående eksempelhistorie, hvor man for første gang samlet kan læse om den til alle tider hårde kamp for den frie debat. Fra den Luthersk ortodoksis undertrykkelse af papister, kryptocalvinister og pietister. Og til trykkefrihedskampene der fører frem til grundloven i 1849. Men også den nyere historie er beskrevet. Forsøgene på at gøre arbejder- og bondebevægelsen tavse, og de mange diskussioner om blasfemi- og racismeparagraffen, er samlet i dette storværk. Vi hører om den nationale sikkerhed kontra ytringsfrihed, og bliver grundigt indført i Muhammed-krisen, og de efterveer som vi i dag stadig er påvirkede af. Alt dette er beskrevet i et storværk, skrevet af to af største kapaciteter på området, som i bogens afsluttende del, kortlægger de aktuelle fronter i den standende konflikt om ytringsfriheden. Et uomgængeligt værk for den politiske interesserede læser, som uden tvivl vil vække debat i offentligheden.

Suzanne Brøgger debuterede i 1973 med essaysamlingen Fri os fra kærligheden, der kritiserede kernefamilien og den vestlige kulturs livsform. Bogen består af 15 essays, og da den udkom, slog den med ét forfatterens navn som feminist, myte og provokatør fast. Hendes måde at sætte tingene på spidsen på, hendes store sproglige opfindsomhed og hendes fandenivoldske humor mærkes allerede fra første udgivelse.Med Suzanne Brøggers egne ord er bogen "den bouillonterning, der indeholder ingredienserne til resten af mit forfatterskab".Siden debuten har Suzanne Brøgger bl.a. udgivet flere andre essaysamlinger, en romantrilogi, den store slægtssaga Jadekatten, og senest er kommet det erotiske eventyrdigt Sløret(2008).

Dagens debatter her i landet om racisme, ghettoer, etnisk opdelte skoler og positiv særbehandling lyder som ekkoer af de etniske og racemæssige problemstillinger, som engang blev betragtet som rene amerikanske fænomener. Det sorte USA bringer læseren helt derind i amerikansk identitetsopfattelse, hvor det gør ondt – til spændingsforholdet mellem friheds- og lighedsidealerne og det sorte Amerikas rå virkelighed. Bogen skildrer den afroamerikanske befolknings historie: slaveriet og dets ophævelse, raceadskillelsen, borgerrettighedsbevægelsen i 1950’erne og 1960’erne, Barack Obamas vej til præsidentembedet og raceurolighederne, som igen og igen bryder ud. Det sorte USA opruller et omfattende persongalleri spændende fra aktivister som Frederick Douglass, Rosa Parks, Martin Luther King og Malcolm X til politiske ledere som Thomas Jefferson, Abraham Lincoln, Franklin D. Roosevelt og Barack Obama.

Vesten er vild med frihed: ytringsfrihed, valgfrihed, friskoler, frihandel, forsamlingsfrihed og ikke mindst fri sex. Der er frihed overalt - selv reklamerne lover os frihed til at være den, vi drømmer om. Et af problemerne er, at vi bruger ordet frihed så meget, at vi næsten har glemt, hvad det egentlig betyder. Friheden kunne med andre ord trænge til en god omgang sprogvask, så vi igen kan skelne de forskellige betydninger af begrebet klart. Hans-Jørgen Schanz påtager sig i Frihed at skure mudderet af de værste misforståelser af frihedsbegrebet og rense det, så vi forstår, hvordan Vestens moderne politiske frihed opstod. Undervejs i fortællingen mister friheden sin uskyld og sin naturlige sammenhæng med demokrati, lighed, kristendom, modernitet, frigørelse og liberalisme, som begrebet så ofte udsmykkes med i dag. Ideen om frihed opstod nemlig et helt andet sted, i et samfund for flere tusinde år siden, hvor filosoffer og andre meningsdannere med stor selvfølge holdt slaver og undertrykte kvinder og barbarer. Så nok var antikken både Vestens og frihedens vugge, men den knirker temmelig fælt.Frihed er del af serien 'Tænkepauser', der lanceres i samarbejde med DR, Jyllands-Posten, Litteratursiden.dk og bibliotekerne.

Der tales meget om truslerne mod vores demokrati og frie samfund. Men hvor bange skal vi være for disse trusler, og hvordan skal vi forholde os til dem? Er vi i gang med at forsvare friheden på en måde, der i virkeligheden indskrænker den – fx når vi diskuterer adgangen til statsborgerskab, øget overvågning og religion i det offentlige rum?I Danmark har vi en lang tradition for åndsfrihed, men traditionen er under pres. Fra religiøse ekstremister, men også fx fra internationale tech-giganter og danske religionsforskrækkede politikere. Åndsfriheden trænger derfor til at blive genopdaget. Bogens første del indeholder en lettilgængelig introduktion til begrebet ’åndsfrihed’, dets implikationer og historie med foregangsmænd som N.F.S. Grundtvig og Hal Koch. I anden del diskuteres aktuelle emner som friskolestramninger, indfødsretskrav, forskningsfrihed, identitetspolitik, ytringsfrihed på de sociale medier, overvågning, negativ social kontrol, omskæring, tildækningsforbud, corona-kamp m.m. Til slut præsenteres 10 konkrete forslag, der kan øge åndsfriheden.

Selvom problemerne er store, er bogen skrevet i en let og debatterende tone. Analyserne er skarpe, kritiske og uden omsvøb.- AkademikerbladetFagprofessionelle på det sociale og pædagogiske område skal sikre, at børns rettigheder bliver inddraget i afgørelser, der angår børn. Det giver denne bog nyttige redskaber til.Børns rettigheder giver konkret viden om børnerettigheder og inspiration til at arbejde med dem i praksis for at kvalificere de beslutninger, der bliver truffet i de kommunale forvaltninger, i skoler og dagtilbud, på institutioner, opholdssteder og i familieretssystemet. Blandt bogens emner er:anbringelserinddragelse og ret til medbestemmelse for børnsamarbejde mellem forældre og forvaltninguacceptabel social kontrolbørnefattigdomskilsmisse.Børns rettigheder sætter desuden fokus på de dilemmaer og udfordringer for sagsbehandlere og pædagoger, som børneperspektivet medfører, og på forhold som økonomi, tilsyn og kontrol, der også påvirker implementeringen af børns rettigheder.

Jeg gik resolut frem mod podiet, hvor skolelederen ventede. Hun smilede, kiggede mig i øjnene og rakte hånden frem. Men jeg havde truffet min beslutning. Jeg tog pænt imod eksamensbeviset, men holdt ellers armene ned langs siden.Forvirringen var tydelig i hendes blik, og hele situationen var frygtelig akavet. Nede i forsamlingen kunne jeg se, at mine forældre nærmest krympede sig af skam. Jeg havde bragt både mig selv, min klasselærer, skolelederen, mine kammerater og min familie i forlegenhed.I dag skammer jeg mig over det, men den dag følte jeg, at jeg handlede som en helt. Jeg og ingen anden fulgte Guds ord, og derfor var jeg bedre end alle andre i lokalet. Sådan tænkte jeg, mens jeg for sidste gang forlod Sønderbroskolen med et hav af undrende og mistroiske blikke i ryggen.Der var kun gået tre måneder, fra jeg første gang satte mine ben i en moske, til jeg nu stod på gaden i Aalborg som nyudklækket islamist.Som 16-årig blev flygtningedrengen Ahmed Akkari hvervet af det islamistiske miljø omkring moskeen i Danmarksgade i Aalborg. Få år senere var han blevet en toneangivende imam, der prædikede i moskeer overalt i Danmark. Og i 2006 blev han talsmand for den gruppe af muslimske foreninger, der ydede et afgørende bidrag til optrapningen af Muhammedkrisen. Med afsæt i en dramatisk og bevægende personlig historie portrætterer Ahmed Akkari i denne bog en islamistisk undergrund i Danmark, hvorfra der rustes til kamp mod danskerne og deres værdier. Han fortæller om imamer, der som selvbestaltede shariadommere hersker i ghettoerne. Og han afslører, hvordan muslimske foreninger under dække af folkeoplysning hæver kommunale støttekroner til islamistisk indoktrinering af børn og unge.

I anden del af sine erindringer fortsætter Lars Hedegaard, hvor han slap. Han er lige vendt hjem fra USA efter skilsmissen. En ny tilværelse skal bygges op. I de kommende årtier bliver han socialdemokratisk spindoktor for Poul Nyrup Rasmussen. Han graver sig ned i Blekingegadesagen og afslører her i bogen for første gang helt nye aspekter af affæren. Han stifter Trykkefrihedsselskabet og kaster sig ud i kampen for ytringsfrihed. Og han gør op med en venstrefløj, der har glemt, hvad det vil sige at være venstrefløj.

Without a moment's pause, we share our most intimate thoughts with trillion-dollar tech companies. Their algorithms categorize us and jump to conclusions about who we are. They even shape our everyday thoughts and actions - from who we date to how we vote. But this is just the latest front in an age-old struggle.Part history and part manifesto, Freedom to Think charts the history and importance of our most basic human right: freedom of thought. From Galileo to Nudge Theory to Alexa, human rights lawyer Susie Alegre explores how the powerful have always sought to get inside our heads, influence how we think and shape what we buy. Providing a bold new framework to understand how our agency is being gradually undermined, Freedom to Think is a ground-breaking and vital charter for taking back our humanity and safeguarding our reason.

"11. marts 2020 ændrede Danmark sig radikalt. På grund af frygt for en ny coronavirus gik vi fra en demokratisk stat til en biostat.Biopolitikken er udtryk for en omfattende reduktion af 'borgeren' til biologisk overlevelse. Dermed tages tænkningen og handlingen ud af samfundet. Samfundets dannelse erstattes af 'samfundssind'.Den Store Nedlukning er i hele sin essens et pædagogisk problem, en form for pædagogikkens, lovens og derfor også frihedens afmontering, en fejl i dannelsen."Bogens forfatter Thomas Aastrup Rømer er politolog, filosof og pædagogisk forsker. Fra dag ét har han indsamlet og diskuteret indlæg og artikler om Nedlukningen og formet sine 'smittede tanker' som en dagbog over coronaens første år. Resultatet ser han først og fremmest som et forsvar for menneskets frie samlen sig om samfundets ting, herunder opdragelse og skole, og i videre forstand tanke- og talefrihed.

Overvågningssamfundet præsenteres næsten altid som noget, der er lige rundt om hjørnet. Og selvom overvågning i form af diverse borgerregistre, skarpere satellitbilleder og kameraer på gader og pladser er blevet kraftigt intensiveret gennem de senere år, vil ingen tilsyneladende stå ved, at vi lever i et overvågningssamfund.Overvågningen er i dag så massiv, at dens konsekvenser er uoverskuelige. En form for frivillig selvovervågning, hvor folk, f.eks. på Facebook, udleverer personlige informationer ganske frivilligt, er opstået. Men hvordan skal vi gebærde os i et samfund, hvor personlige informationer ikke er helt så private, som de måske en gang var, og hvad gør overvågningen ved os og den verden, vi lever i?

I sit essay, som er den første samlede fremstilling af #MeToo i Norden, giver lektor og medlem af Det Danske Akademi Marianne Stidsen indblik i bevægelsens aftryk på nordisk kulturliv. Hendes fokus er på tre konkrete sager – om Københavns Universitet, Det Svenske Akademi og Forfatterskolen i Danmark – som hun selv har været med til at debattere.

Hannah Arendt er en af den politiske idéhistories væsentligste tænkere, og hun har inspireret og provokeret flere generationer af læsere med sine tanker om frihed, vold, revolution, totalitarisme, moral og politik.'Om revolution' er et af Arendts politiske hovedværker. Bogen er en samlet refleksion over forholdet mellem vold og handling, revolution og frihed, politik og privatliv, og den rummer en yderst tankevækkende fortolkning og sammenligning af den amerikanske revolution i 1776 og den franske i 1789. Samtidig udvider bogen vores forståelse af nutidens politik, frihedens vilkår, revolutioners formål og farer samt helt overordnet mennesket som et socialt væsen, der der udøver sin frihed i handling.'Om revolution' ligger i krydsfeltet mellem en række discipliner: politik, historie, filosofi, sociologi og idéhistorie, og værket er blevet læst af såvel forskere som lægfolk med interesse for mange forskellige vidensfelter. Det er et utraditionelt og uregerligt skrift fyldt med skarpe analyser, spidse kommentarer, overraskende konklusioner og samtidsrelevante pointer.Bogen er forsynet med efterskrift af Mikkel Thorup.

Barry C. Lynn, en af Amerikas mest fremtrædende samtidstænkere, giver os en tydelig illustration af, hvor grelt det står til med friheden, efter den er blevet overtaget af Amerikas nye giga-monopoler. Amerikanere tørster efter frihed, og diskussioner om hvor meget frihed der skal til for at købe et våben, få en abort, gifte sig af kærlighed eller skifte køn fylder meget i medierne. Kampen for frisættelse fra statens reguleringer og oprør mod regeltyranni er et ideal for mange. Alligevel begynder amerikanerne først nu at indse det, som måske er den største trussel mod frihed i flere århundreder: Den ekstreme og hurtigvoksende koncentration af økonomisk magt. Store monopoler kontrollerer i dag næsten alle hjørner af den amerikanske økonomi. Konsekvensen er ikke kun lavere lønninger og højere priser, hvilket er et naturligt resultat af magtens og velstandens koncentration på meget få hænder. Også arbejdskraftens mobilitet, muligheden for at starte små virksomheder og se dem blomstre er udfordret. Kombineret med de store onlinemonopoler som Google og Amazons fremgang, skabes der grobund for en verden, hvor få, store konglomerater dels forringer den almindelige borgers generelle livskvalitet gennem dårligere lønninger og vilkår på arbejdspladsen, dels dikterer hvordan borgerne tænker, hvem de kommer i forbindelse med, og hvilket billede af omverdenen de præsenteres for. Hvordan stemmer det overens med USA’s fremherskende frihedsideal? Det undersøger Barry C. Lynn i Fri os fra alle herskere.

Husbondret. Rettighedskulturer i Danmark, 1750-1920 gennemgår historisk, hvordan juridiske og politiske rettigheder er blevet opfattet i lyset af den enkeltes position inden for husstanden. Her tales både om den lille gårdshustand og den større godshusholdning. Bogen kortlægger, hvordan husbondfiguren har været tillagt rettigheder og pligter på vegne af hele sin husstand. Denne husbonds privilegerede position har haft stor indflydelse på tildelingen af rettigheder i lovgivningen og i den praktiske retsudøvelse fra Danske Lovs tid og helt frem til begyndelsen af det 20. århundrede. Og tilsvarende har husbond haft en særlig repræsentativ rolle i de konstitutionelle organer, fra Stænderforsamlingerne i 1830´erne og frem til den reviderede Grundlov af 1915. Den enkelte blev ikke i første række opfattet som individ i jura og politik, men som en del af et husstandskollektiv, og det var stillingen her inden for, der i vid udstrækning afgjorde hans eller hendes retlige og borgerlige status.

Overvågning vil i et vist omfang ensrette mennesker, så kreativitet og forskellighed ikke får tilstrækkeligt spillerum. Mennesker kommer i stedet til at bruge deres energi på at være ens og ikke skille sig ud fra mængden.

Der findes et utal af menneskerettighedskonventioner. Det der adskiller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra de andre, er etableringen af et effektivt håndhævelsessystem i form af en fælles europæisk domstol. Denne domsstol kan træffe bindende afgørelser for medlemsstaterne på grundlag af klager fra enkeltpersoner, der føler sig krænket i deres konventionsmæssige rettigheder. Denne opdaterede udgave af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention bd. 1-2 tilbyder et komplet overblik og en dybdegående indsigt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt de afgørelser, der knytter sig til den. Forfatternes kommentarer hjælper læseren i forståelsen af den omfattende konvention.Siden 1. og 2. udgave af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention udkom i henholdsvis 2003 og 2004 har der været en rivende udvikling inden for området. For at ajourføre bogen, er store dele af denne 3. udgave gennemskrevet fra bunden. Desuden er det denne gang besluttet at udgive de to bind samtidig og af hensyn til brugervenlighed indsætte fælles indholdsfortegnelser og stikordsregistre i begge bind. Kommentarens sigte har ligesom i de tidligere udgaver været at skabe en praktisk betonet håndbog - ikke en videnskabelig afhandling. Bogen er udgivet med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond.IndholdsoversigtForordForkortelserIntroduktion1. EMRK-Traktatkomplekset2. Klagesystemet efter EMRK3. Almindelige begreber4. Fortolkning5. EMD s prøvelse6. National implementering7. Forholdet til internationale organisationer - navnlig EU8. InformationssøgningPræambelArtikel 1Artikel 2Artikel 3Artikel 4Artikel 5 Artikel 6Artikel 7Artikel 8Artikel 9DomsregisterStikordregister

I begyndelsen af 2019, efter mere end et års omhyggelig planlægning, undslap Rahaf Mohammed sin voldelige familie i Saudi-Arabien – men nåede kun til Bangkok, før hun blev tilbageholdt af de thailandske myndigheder på et hotel. Hun var sikker på at blive slået ihjel, som andre oprørske kvinder fra Saudi- Arabien, hvis hun blev sendt hjem. Alt imens der blev hamret på døren til hendes barrikaderede hotelværelse, åbnede hun en Twitter-konto, hvor hun fik 45.000 følgere på en dag; de samme følgere hjalp hende med at søge om asyl i Vesten.Rahaf fortæller om en opvækst i et samfund, som påtvinger kvinder at leve under ekstrem kontrol fra mandlige familiemedlemmer, frem til hendes dramatiske flugt fra Saudi-Arabien via Thailand og til sidst Canada, hvor hun bor i dag.

Sigrid Undsets trilogi Kristin Lavransdatter blev belønnet med Nobelprisen i litteratur i 1928. Det er et storslået og rigt værk, som følger det stærke, komplicerede og livslange forhold mellem Kristin og Erland Nikulaussøn. Tiden er 1300-tallet. De to mødes i Oslo, hvor den meget unge Kristin er i kloster, men hvorfor er hun der?Hvilke hændelser har ført hende væk fra sin hjemstavn og ind i klosteret? Dette spørgsmål har fået for lidt opmærksomhed i læsningen af Kristin Lavransdatter, og det er synd, for disse afgørende hændelser er stadig genkendelige for unge mennesker i dag. I denne bog har Vigdis Hjorth og Line Norman Hjorth forsøgt at genfortælle første del af første bind i trilogien og fremhæve det, de mener er det vigtigste. Vigdis Hjorth er en af Norges mest anerkendte forfattere. I 2016 udgav hun den anmelderroste roman Arv og miljø, som blev årets mest omtalte roman i Norge – og som hun vandt både Bokhandlerprisen og Kritikerprisen for, og som blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Siden har hun blandt andet skrevet Er mor død, der var indstillet til Nordisk Råds litteraturpris 2021. Line Norman Hjorth har en doktorgrad i litteraturvidenskab fra universitetet i Bergen. I 2021 udgav hun Troverdighet i rettsalen. Hun er datter af Vigdis Hjorth.

This book brings together a collection of essays about the untenable political status quo in Bangladesh under Sheikh Hasina. Since democratization in the 1990s, Bangladeshi political life has been characterized by fierce battles over the role of religion in society, corruption, and the obstacles to constructing a society with freedom of expression and rule of law, independent from the influence of powerful neighboring countries. Academic freedom and other human rights issues have hindered the study of Bangladesh heretofore, and corruption, police abuses, and election rigging are common as well as widely documented. In this passionate, sometimes personal exploration of the issues of social justice, rule of law, and the democratic process in Bangladesh, the book offers a valuable case study of how an Asian developmental state is otherwise regressing backwards morally, socially, and politically. The Bangladeshi struggle for sovereignty, prosperity and democracy documented in this book will be of interest to political scientists, scholars of South Asia, and those of Islam.