Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den dramatiske historie om den danske fotograf Daniel Rye, der sad som gidsel i 398 dage hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien, fortalt af den prisvindende forfatter Puk Damsgård. Beretningen er et lille stykke danmarkshistorie midt i verdenshistorien. I samarbejde med Daniel Rye, hans familie og andre med nært kendskab til historien fortæller DR’s mellemøstkorrespondent Puk Damsgård her for første gang om den danske fotografs kidnapning. Om de 13 måneder i fangenskab og det nu verdensberømte Islamisk Stat-fængsel i den syriske by Raqqa, hvor 24 vestlige gidsler sad under kontrol af deres fangevogter, briten bedst kendt som Jihadi John. Daniel Rye var det sidste gidsel, der forlod fængslet i live i juni 2014. Herefter begyndte IS at dræbe de tilbageværende vestlige gidsler – Daniels medfanger. En af dem var den amerikanske journalist James Foley, som også var blevet Daniels ven. Den danske fotograf overbragte det sidste rørende brev til James Foleys familie, da han blev løsladt. Puk Damsgård går også helt tæt på islamisk Stat og skildrer gennem interview med et tidligere IS-medlem terrororganisationen, der på kort tid er vokset til at være en regulær hær, som har erobret landområder og større byer, de administrerer som en stat i staten. Hun prøver at finde svar på, hvilken betydning Islamisk Stat har for udviklingen i Syrien og Irak, hvor Danmark deltager i krigen mod IS. Samt ikke mindst hvorfor Daniel Rye og andre gidsler blev forhandlet fri, mens andre aldrig kom hjem. Ser du månen, Daniel giver et sjældent indblik i, hvordan mennesker overlever tortur, skaber venskaber og bevarer håbet under ekstreme forhold – og hvordan familien derhjemme håndterer frygten for, at deres søn aldrig kommer hjem. Om forfatteren: Puk Damsgård (f. 1978) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har siden 2011 været DR's mellemøstkorrespondent – i dag med base i Kairo. Hun har skrevet bøgerne De Renes Land (2009), Ulvehjerter (2011), bestselleren Hvor solen græder (2014) og senest bestselleren Ser du månen, Daniel (2015), der fortæller den gribende historie om den danske freelancefotograf Daniel Rye, der i 398 dage sad som gidsel hos Islamisk Stat i Syrien. Bogen, der har i månedsvis har ligget i toppen på de danske bestsellerlister, udkommer snart i yderligere ni lande – og Puk Damsgård har for bl.a. Ser du månen, Daniel modtaget dansk journalistiks fornemmeste hæderspris, Cavlingprisen 2015. Puk Damsgård har derudover vundet talrige andre priser for sit arbejde, deriblandt Læsernes Bogpris 2015 og Publicistklubbens Fortællerpris (2015).
Vinder af DET DANSKE KRIMINALAKADEMIS DEBUTANTPRIS 2020. Alle i dansk politi ved, hvem Martin Juncker er. En af landets bedste drabsefterforskere, godt gift, far til to. Men Juncker har trådt ved siden af, er blevet forflyttet og befinder sig nu i en lille sløv provinsby på Sydøstsjælland. Han skal lede en ny lokalstation og kan samtidig tage sig af sin gamle demente far. Det burde være udramatisk, men så lander en spektakulær drabssag på hans bord. En mand bliver fundet myrdet, og konen er forsvundet. Ingen har set noget, der er ingen spor at gå efter, intet åbenlyst motiv. Junckers tidligere makker Signe Kristiansen er stadig i sit vante job i København. Hun ser frem til en rolig jul sammen med sin familie, da en kraftig bombe springer på et julemarked i Indre By. Signe står i spidsen for jagten på gerningsmændene, men sporene ender hurtigt blindt – indtil hun får et tip, der trækker sagen et sted hen, hun ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig. Journalistparret Janni Pedersen fra TV 2 og Kim Faber fra Politiken debuterede i 2019 med denne stærke og medrivende kriminalroman om terror, ondskab og magtesløshed i et Danmark, der er ved at fryse til. Skrevet med fintunet præcision og befolket af levende mennesker med virkelige problemer i et nutidigt Danmark i flammer. Læs den! - Jesper Stein
Daniel Rye samler tråden op, hvor bestselleren Ser du månen, Daniel slap, og fortæller en universel historie om at forlige sig med sin fortid og fremtid.I sommeren 2022 tog fotografen Daniel Rye til Washington for at se en af sine torturbødler i øjnene. Turen satte en eksplosion af tanker i gang og blev kulminationen på den indre rejse, han har været på, siden Islamisk Stat frigav ham. På den ene side ville han videre – leve et normalt liv, skabe en familie. På den anden side skulle han se sine traumer i øjnene, forholde sig til efterretningstjenesters spørgsmål og besøge sine medfangers efterladte.I Nærmest fri– min vej ud af mørket tager han læseren med på rejsen, fra han trådte ud i friheden efter 13 måneder som gidsel. Fra dette første skridt begyndte en ny overlevelseskamp, den universelle kamp for at finde sig til rette imellem den, man er, den andre ser, og den man gerne vil være. Gang på gang har han troet, at han havde lagt fortiden bag sig for så igen at blive revet tilbage. Til sidst konfronterede han sig selv og sin historie.Bogen følger op på bestselleren Ser du månen, Daniel af Puk Damsgård. Men denne gang er det Daniel Ryes egen stemme, som styrer fortællingen.
I 2008 ringer talibanere til den danske bataljon i Helmand og laver telefonfis. I 2021 fejrer de sig selv som sejrherrer med selfies i Kabuls præsidentpalads. Desperate mænd forsøger forgæves at klamre sig til amerikanske militærfly, før de endegyldigt letter fra afghansk jord. Kvinder fikseres til køkkentaburetten, og piger må fortsætte deres undervisning i hemmelige hjemmeskoler. Taliban er blevet fremtiden, og Puk Damsgård må skrive igen. Hun rejser ad ringvejen Highway 1, der ved indvielsen blev udråbt som vejen til velstand, men som i krigsårene forvandlede sig til Helvedes hovedvej. Et monument over Vestens deroute i Afghanistan, hvor avancerede hære led samme skæbne som dragen Shamar i pashtunernes kærlighedsmyte.Drageland er en mosaik af forfatterens knap tyve års dækning af landet og NATO’s største fiasko. En flerstemmig epilog fra en krigsmartret nation og danske soldaters endestation. En personlig fortælling om afghanernes liv under de nye, gamle magthavere. Om kvinders insisteren på at blive set og hørt og om hellige krigere, der nu sidder på kontorstole. Nogle kun med et enkelt øje tilbage.Hvad ser de? Hvad så vi?
Inkarnationen af civilisationen og det gode liv: elegance, kunst, filosofi, litteratur, erotik, gastronomi, verdens mest spektakulære cykelløb, brede boulevarder og Middelhavskysten med det azurblå hav. Det er sådan, de fleste kan lide at tænke på det franske.Men der er et andet Frankrig - med endeløse strejker, arbejdsløshed og store forskelle på land og by, på rig og fattig. Et land præget af bureaukrati, korruption og politikerlede, de gule vestes oprør, religiøse spændinger, en uforløst kolonihistorie og - ikke mindst - årevis med voldsomme terrorangreb.I DEN RYSTEDE REPUBLIK går journalist Aske Munck med indsigt og nysgerrighed på jagt efter årsagerne til Frankrigs aktuelle problemer - med blik for både det unikt franske og for det, at mange af de franske problemer minder om dem, man slås med i resten af den vestlige verden, også i Danmark.
1972: Den venstreradikale bølge fra 1968 virker nærmest idyllisk sammenlignet med den krig, der nu vokser frem mellem Europas sikkerhedstjenester og en mere og mere splittet venstrefløj. Eric Letang arbejder om dagen som fuldmægtig i Henning Sjöstrands berømte og berygtede advokatfirma, men om aftenen og i weekenderne er han aktiv på venstrefløjen.Hans store kærlighed Gertrude er advokat i Hamborg i et brutalt politisk klima, hvor hun oplever, at hendes venner en efter en sættes i fængsel eller bliver dræbt. I Sverige arbejder hemmelige agenter efter vesttysk forbillede på at fremprovokere en åben konfrontation mellem “terrorister” og staten, og for den modstandsbevægelse, som Eric Letang er med i, bliver det et farligere og farligere spil. Samtidig dør den ældre generation af familien Lauritzen, og en ny kommer til. DEM DER DRÆBER DRØMME SOVER ALDRIG er ottende bind i Jan Guillous romanserie om 1900-tallet. Serien skildrer familien Lauritzen i flere generationer. "DEM DER DRÆBER DRØMME SOVER ALDRIG [er] i mine øjne forfatterens bedste i hans ambitiøse slægtskrønike." Politiken, 4 af 6 hjerter "… et fint og farverigt portræt." Berlingske, 4 af 6 stjerner" "At Jan Guillou er forfatter i topklasse, har han for længst bevist. Sprog, handling og plot fungerer som altid i hans bøger. Også denne gang formår han at gøre sine personer lyslevende og realistiske … slagfærdig, stakåndet og strålende underholdning." Nordjyske Stiftstidende, 5 af 6 stjerner "Guillou er en fantastisk håndværker på sit felt, her er detaljer, spænding og holdninger i rigt mål." Litteratursiden.dk
En bilbombe dræber treogtyve personer på en fashionabel restaurant i det indre København. Alt tyder på et terrorangreb, men endnu har ingen taget ansvaret.Nikolaj Storm, der er chef for PET’s enhed for kontraterrorisme, sættes i spidsen for efterforskningen. Med sin nyoprettede task force forsøger han at finde frem til gerningsmændene, men han plages samtidig af samvittighedskvaler over ikke at have forhindret angrebet. Storms efterforskning peger i retning af en formodet terrorcelle på den københavnske vestegn, og den kontroversielle vicekriminalkommissær Katrine Bergman, som bor i området, hentes til PET for at bistå med aktionen. Katrine har drabsafdelingens største opklaringsprocent, men er blevet suspenderet for vold. Sagen viser sig at være langt mere kompliceret end først antaget. Storm og Katrine erfarer, at de står over for en ukendt og magtfuld fjende. En fjende, der er i færd med at planlægge endnu et angreb. I kamp mod tiden indleder de en storstilet menneskejagt for at forhindre katastrofen.
Det tyske Verfassungsschutz er klar til det endelige opgør med de sidste revolutionære kampceller. Men man mangler manden, der kan infiltrere RAF og dermed forhindre den aktion, som ifølge politiets oplysninger skal finde sted i Sverige. Valget falder på Carl Hamilton.Hamilton opbygger sit image med et bankkup og revolutionære udtalelser i de rette miljøer, og inden længe er han optaget i terrorgruppen, og det dødsensfarlige dobbeltspil tager fart. Han kastes ud i en international aktion, hvor hverken de svenske eller de tyske myndigheder vil kendes ved ham, hvis det går galt. Han har kun sine egne evner at stole på, mens han optræder som brutal, terrorinteresseret svensk fribytter blandt mistænksomme og opkørte RAF-terrorister."Der er fart, spænding og politisk tyngde i fortællingen, når Guillou, der i adskillige år har haft et godt og kontroversielt navn som tv-journalist, sætter Hamilton på en opgave ... en særdeles læseværdig bog."Information"De frit opfundne begivenheder har en detaljeringsgrad, der bringer dem farligt tæt på virkeligheden. Her viser Jan Guillou, hvad han har lært som dybdeborende journalist."Århus Stiftstidende"Jan Guillou har endnu en gang formået at skrive en spændende og langt fra holdningsløs bog om terrorisme. Og om de politiske holdninger, der ligger bag terrorisme."Jydske Tidende
Efter tretten år i eksil vender viceadmiral Carl Gustaf Gilbert Hamilton tilbage til Sverige for at få omstødt sin livstidsdom. Gennem sin gamle ven Erik Ponti havner han i en omgangskreds, hvor de nærmeste venner er tidligere oberst i Fremmedlegionen, Pierre Tanguy, og hans kone, chefpolitiinspektør Ewa Tanguy. MEN IKKE HVIS DET GÆLDER DIN DATTER er en dramatisk og aktuel bog, som problematiserer den uhellige alliance mellem USA og Saudi-Arabien i terrorisme-spørgsmålet. Storpolitiske intriger og private relationer krydser hinanden i en intens historie, hvor Jan Guillous thrillerhelte mødes."Jan Guillou lader til at være tilbage med kampgejst i “Men ikke hvis det gælder din datter”, hvor der bliver skredet til handling og optimisme hos bogens hovedpersoner.BørsenRomanen er forrygende med tempo, temperament og thrillerromanens øvrige kendetegn, men også med skrappe kommentarer til både Sverige og Danmarks anti-terrorlove ... de private begivenheder og den nervepirrende redningsaktion er forbundet med verdenspolitiske begivenheder, og det er aldeles fremragende.Jydske Vestkysten"
Philippe Lançon tilhører ikke inderkredsen på det franske satireblad Charlie Hebdo og er ikke med til alle redaktionsmøder - men møder op den 7. januar 2015. Fortællingen begynder dagen inden terrorangrebet på Charlie Hebdo. Et glimt af normaliteten. Lançon bliver hårdt såret. Store dele af hans underansigt er skudt væk; og et meget langt sygdomsforløb venter forude.Det er ikke en sygdomshistorie, selvom Lançon kommer dybt ned i operationer, genoptræning og indlæggelser. Det er en fortælling om genopbygningen af et helt nyt liv. Der er ingen vej tilbage. Et uomgængeligt vidnesbyrd om ytringsfrihedens pris.Mikael Jalving, JP******Jakob Genz, Berlingske*****Adam Holm, 4. Division på P1Rystende og stærkt bevægende. Eminent. Et helstøbt erindringsværk.Et ubestrideligt, absolut mesterværk - Le Figaro Magazine
Palæstinenserne har købt en russisk superubåd, og dermed er de for første gang nogen sinde i en situation, hvor de er deres fjender teknologisk overlegne. De er parate til at indlede det største palæstinensiske angreb nogensinde, men hvem skal lede operationen? Admiral Carl Gustaf Gilbert stiger om bord på U-1 Jerusalem, og alt bliver anderledes!"Intet mindre end et mesterværk … pointerne er drevet af ægte indignation, han er emnemæssigt på hjemmebane, og hans suveræne fortælletalent kan folde sig helt ud.InformationMan kan dårligt forestille sig en forfatter der kan skrive bedre om terrorisme i skønlitterær form end svenske Jan Guilllou ... enormt vid og overlegen behændighed i forhold til både at skrive elementært spændende og underholdende og samtidig give sin historie politisk nerve.BørsenBogen er i sin genre et mesterværk. Veloplagt og velskrevet ... Nøjagtig som med de 10 oprindelige Hamiltonbøger kan man nyde den elementære spænding og glæde sig over den skarptoptrukne samfundskritik.Nyhedsavisen“Madame Terror” er effen og effektiv.Politiken
Klokken tre om morgenen slår Sikkerhedspolitiet til mod en række indvandrerfamilier i en forstad til Stockholm. Næste dag eksploderer nyheden om, at “al-Qaeda i Sverige” er uskadeliggjort, og at landet er blevet reddet fra den største katastrofe nogensinde. Endelig har Sverige fået det eneste, det hidtil har manglet i sin succesrige krig mod terror, nemlig terrorister. Politiinspektør Ewa Johnsén-Tanguy, som er ansat i bagmandspolitiet, får til sin overraskelse et nyt job, nemlig at lede afhøringerne af de terrormistænkte. Dermed havner hun og hendes venner, bl.a. journalisten Erik Ponti, på hver sin side i krigen mod terror. FJENDEN I OS SELV gør op med de love, der skader demokratiet mere end den terrorisme, de skulle beskytte os imod. Og den gør op med vores frygt og mistro over for alt og alle, der er anderledes end os selv.At Guillou kan give baghjul til de fleste andre forfattere, der vil analysere den ny verdens(u)orden i spændingsromanens form, er endnu engang bekræftet..Jyllands-PostenEn forrygende tour de force ind i terrorlovenes kringlede, nye verden. .Jydske Vestkysten“Fjenden i os selv” er både spændende og interessant læsning, og samtidig er den et frygtindgydende indlæg i debatten om den nye hellige krig mod “den verdensomspændende muslimske terror”.MetroXpress
Magnus Ranstorp, en af Sveriges førende eksperter i terrorisme og voldelig ekstremisme, er kort før den 7. oktober 2023 i Israel for at deltage i en konference om sikkerhedssituationen i regionen. Flere højtstående politikere deltager. Der er fuldt fokus på Hizbollah. Hamas nævnes overhovedet ikke. Et par uger senere er katastrofen et faktum, og Hamas chokerer Israel og hele verden med sin brutale terror.I Hamas giver Magnus Ranstorp en dybdegående og personlig analyse af bevægelsens historie. Han møder nogle af organisationens højest placerede ledere og kaster nyt lys over Hamas’ drivkræfter: fra rødderne i Gaza til den voldsomme fremvækst som en af de mest indflydelsesrige og kontroversielle aktører i Mellemøsten.
Yuval Noah Harari udforsker i denne nervepirrende bog 21 aktuelle emner. Han undersøger, hvordan man som kollektiv og som individ kan forstå og håndtere nutidens konstante og forvirrende forandringer. Hvordan kan vi beskytte os mod atomkrig, naturkatastrofer og ny teknologi? Hvad kan vi gøre ved fake news-epidemien eller terrortruslen? Hvad bør vi lære vores børn? Er vi overhovedet stadig i stand til at forstå den verden, vi har skabt? 21 ting du bør vide om det 21. århundrede er en udforskning af, hvad det betyder at være menneske i en forvirrende tidsalder.
Den internationalt anerkendte foraftter og journalist Åsne Seierstad vender i sin nye bog tilbage til Afghanistan, 20 år efter at hun skrev den internationale bestseller Boghandleren i Kabul, og fortæller historien om dem, der flygtede, og dem, der blev tilbage.Da Kabul faldt, og Taliban overtog magten i Afghanistan i august 2021, fik Jamila plads på det første fly til Norge. Samtidig indtog krigsherren Bashir hendes hjemby. En kvindelig studerende med kun et semester tilbage på universitetet blev sendt hjem. Der fik hun besked på at gifte sig med en ukendt mand.I denne bog rejser Åsne Seierstad tilbage til Afghanistan, 20 år efter Boghandleren i Kabul. Hun fortæller historierne om dem, der flygtede fra Taliban, og dem, der blev tilbage. Det er også fortællingen om, hvordan en ung kvinde, som selv blev nægtet uddannelse, bruger islam til at kæmpe for kvinders rettigheder. Om en ung mand, der stikker af hjemmefra for at blive talibaner og kæmpe i hellig krig. Og en ung kvinde, født, mens vestlige styrker indtog landet, der tror, at hun efter jurastudierne skal ud og arbejde og være en del af samfundet.Afghanerne er et indgående portræt af tre mennesker, som går hver deres vej, og af et land i krig.
Serien JEG OVERLEVEDE fortæller om ægte historiske begivenheder i form af en fiktiv historie - som nærmer sig historier fra virkelighedens verden.JEG OVERLEVEDE 9/1111-årige Lucas skulle slet ikke have befundet sig på Manhatten den 11. september 2001, og hans forældre anede ikke, at han netop var stået af toget, da et stort fly nærmede sig hustagene med høj hastighed.Lix: 27,0 ml: 11,5 lo: 15,5
Hendes majestæt Dronningen er død. En rystet nation kæmper med sorgen over landets royale overhoved, da nye begivenheder tvinger nationen i knæ. En serie nøje planlagte terroraktioner mod udvalgte steder og personer bringer Danmark på randen af opløsning. Den hårdt kvæstede kriminalkommissær Henning Lorentzen og hans assistent, Louise Jensen, kastes ud i en ekstrem jagt i det endelige opgør med den superintelligente milliardærsøn Sebastian de la Cour. Havfruens Død er det hæsblæsende tredje bind i serien om Manus Albino. De to første var Københavns Brand og Fange Nr. 21.
I Blandt kolibrier og kalasjnikover. Om terrorens ofre fortæller en tidligere sikkerhedskoordinator fra PET for første gang offentligt om det dramatiske skudattentat mod Krudttønden den 14. februar 2015, hvor gerningsmanden bevidst gik efter at likvidere ham og de øvrige politifolk i bygningen.Derudover retter bogen et særligt fokus mod terrorens ofre, overlevende og pårørende i Frankrig, Norge og Danmark og går i dybden med angrebet på spillestedet Bataclan samt satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris i 2015, Utøya og Oslo i 2011 samt Krudttønden og Synagogen i København.Helle Merete Brix´ fyldige og illustrerede værk er en hybrid mellem interviews, essays og andre kortetekster, der citerer nøglepersoner fra en række organisationer, som har viet deres tid til at hjælpe terrorens ofre med at komme bedst muligt videre i tilværelsen.Terror har langtidskonsekvenser for de involverede, et emne, der stadig er underbelyst i Danmark. Desuden fjerner nye terroranslag ofte fokus på ofrene fra tidligere angreb. Det ønsker bogen at råde bod på.
Maiken Tarp fra Forsvarets Efterretningstjeneste befinder sig i Jordans hovedstad Amman, da en ung dansk kvinde kidnappes for øjnene af hende. Straks indledes en klapjagt for at finde gidslet og stoppe et planlagt bombeattentat. Men det politiske spil i både Danmark og Jordan undergraver efterforskningen. Derfor må Maiken trodse sine overordnede, og sammen med journalisten Kåre Nygaard indleder hun sin egen jagt på terroristerne.GIDSEL I AMMAN er en politisk thriller, der tegner et sammensat billede af forholdet mellem Vesten og Mellemøsten. Bogen er første del af en serie med efterretningsagent Maiken Tarp.Mogens Blom (f. 1956) har været ansat i Udenrigsministeriet i 17 år. I arbejdet med denne roman har han trukket på erfaringerne fra sin tid som seniorrådgiver i ministeriets mellemøstkontor. Han har gennem ti år rejst intensivt i Mellemøsten og var involveret i håndteringen af Muhammed-krisen, ligesom han befandt sig på Radisson SAS-hotellet i Amman, da det blev bombet i 2005.
13. maj 1981 begik den tyrkiske statsborger Mehmet Ali Agca et skudattentat mod pave Johannes Paul II, og de vestlige medier var ikke sene til at pege på den bulgarske efterretningstjeneste, Darzhavna Sigurnost, og KGB som de egentlige bagmænd, selvom Agca var kendt for sine forbindelser til den nyfascistiske organisation De Grå Ulve. De italienske domstole endte med en anden konklusion, og sikkerhedspolitiet måtte løslade de bulgarske statsborgere, som de samvittighedsfuldt havde arresteret.Lars R. Møller har gransket den aldrig opklarede sag på ny, og sporet bliver varmere, efterhånden som vi bevæger os fra Italien til Tyrkiet og videre til Iran, hvor ayatollah Khomeini var ved at konsolidere sin magt. Bogen afdækker den store psykologiske operation, hvor det lykkedes nogle få amerikanere fra den yderste højrefløj og diverse vestlige efterretningstjenester at "tørre" attentatet på Paven af på KGB. Det havde intet på sig, men historien lever stadig."En både interessant og læseværdig bog ... Møller skriver som altid godt. ... Ikke dårligt med en fritænker i toppen af den danske hær."- Frederik Stjernfelt, Weekendavisen
1979. Året fik en elendig begyndelse og er kun blevet værre. Snestorm, strejke, strømsvigt og politiske uroligheder er blevet hverdag i Skotland. Men for Allie Burns betyder det, at der er mere at rive i til avisen, hvor nye gode historier hver dag banker på. Allie er en blandt få kvinder i en mandsdomineret branche, og for at slippe væk fra alt det ”husmorstof” hun bliver prakket på af sin redaktionschef i Glasgow, forsøger hun at gøre sig gode venner med graverjournalisten Danny Sullivan. Arbejdet skaffer Danny og Allie mange fjender på halsen, for afsløringerne af international skatteunddragelse og en planlagt terroraktion mod en skotsk folkeafstemning vækker stærke følelser i lokalsamfundet. Men en dag findes Danny pludselig dræbt i sin lejlighed – og så bliver det personligt for Allie.1979 er første bog i en planlagt serie på fem bind om Allie Burns. Vi følger hende fra 1979 og frem gennem fem årtier, på rejsen fra ung journalist til garvet ekspert, gennem mordsager og op- og nedture i karrieren, med Storbritanniens historie som medrivende bagtæppe. Allie Burns er baseret på Val McDermids egne erfaringer som ung journalist i halvfjerdsernes Glasgow.
Hvordan er det at leve et liv, hvor man konstant er omgivet af livvagter?Hvad drømmer livvagter mon om på de langevagter? Hvilket liv har Salman Rushdie haft i de 30 år, hvor han har været dødsdømt?Og hvorfor får kineserne lov at storme frem i verden, når styret bliver mere og mere brutalt?Det er nogle af de temaer, Helle Merete Brix kredser om i 30 meget forskellige og personlige tekster. Der er både tale om fiktive, satiriske breve fra bin Laden-familien til forskellige blasfemikere, poetiske essays om de samtaler, troende og ateister kan have med hinanden, og refleksioner over historiens turbulente gang tilbage fra inkvisitionens kætterbål.Den verdensberømte tegner Lars Vilks har illustreret hvert kapitel med en tegning. De er lavet som "blindtegninger", hvor kunstneren udfører sin idé uden at se på papiret imens. Dermed bliver tegningerne andet og mere end rene illustrationer. Resultatet er overraskende, utraditionelt og inspirerende for betragteren, der selv kan digte med på, hvad tegningen forestiller.Både Helle Merete Brix og Lars Vilks er overlevende fra angrebet på Krudttønden i 2015. Allerede i 2007 udstedte al-Qaeda en fatwa mod Vilks og satte en pris på hans hoved. Det er første gang siden fatwaen blev udstedt, at Lars Vilks har fået mulighed for at udgive nogle af sine værker.Uddrag af bibliotekernes anmeldelse:"Helle Merete Brix bevæger sig ubesværet rundt i de emner, der optager hende, og skriver både satirisk, alvorligt, fagligt og fiktionsorienteret om politiske emner og om tro og ateisme og ikke mindst om at bibeholde den indre frihed."
En fuldt opdateret og revideret udgave af bestselleren, der medtager udviklingen inden for civil terrorisme frem til årsskriftet 2015-2016. Bogen beskriver de historiske forudsætninger for terrorisme og trækker både en kronologisk og en tematisk linje gennem terrorismens historie i det 20. og 21. århundrede. Bogen skelner mellem og definerer de forskelige former for terrorisme og deres særlige træk. Bogens forfattere definerer terrorisme som »civiles uforudsigelige vold mod ikke-kæmpende personer for et politisk formål«, og de rejser i bogen spørgsmålene:Hvorfor opstår terrorisme?Hvordan har de historiske forhold ændret sig, så terrorismen i dag fremtræder mere kraftfuldt og intenst end tidligere?Bogen skelner mellem og definerer begreber som folkemord, statsterrorisme, massemord, borgerkrig og frihedskamp. Og den beskriver forskellige former for terrorisme og disses særlige træk: nationalistisk, politisk, religiøs, international pressions- og enkeltsagsterrorisme. Hvert kapitel slutter af med et dilemma til videre diskussion i klassen samt en række arbejdsspørgsmål, der både relaterer til bogens kapitler og opfordrer til perspektiveringer af emnet. Bogen indgår i serien his2rie, der er et netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt til historieundervisningen på stx, hf og hhx. Som supplement til seriens bøger findes hjemmesiden his2rie.dk. Her har hver bog i serien sin egen del med kildetekster, litteraturlister, links med mere. Birthe Hansen er ansat ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Carsten Jensen er ph.d. i Statskundskab og arbejder med demokratisering, væbnet konflikt og mlitær i Mellemøsten. Han har skrevet flere bøger om mellemøsten, terrorisme og international politik.
Hvordan reagerer man som helt almindelig borger når et terrorangreb rammer ens by? Hvad går der igennem hovedet på én når hverdagens trivialiteter afløses af død og ødelæggelse for øjnene af én? Og hvordan kommer man videre efter sådan en oplevelse som menneske og som samfund?Den 11. september 2001 rammer to amerikanske rutefly med sytten minutters mellemrum hver sit tvillingetårn i New York. Kort efter brager et fly ind i Pentagon i Washington D.C. mens et fjerde fly styrter ned på en mark i Pennsylvania. På få minutter erklæres USA i undtagelsestilstand.I denne bog følger vi ti helt almindelige newyorkere på dagen for terrorangrebene og tiden der følger. Nogle befinder sig i begivenhedernes centrum andre længere væk. Nogle flygter over broerne til Brooklyn og Queens mens andre søger mod katastrofens midtpunkt eller bliver på Manhattan for at gøre hvad de kan for at hjælpe og være tæt på det hele. Nogle fremhæver frygten og vreden; andre fokuserer på fællesskabet og den samhørighed der opstår i byen i kølvandet på angrebene. Det er ti personlige beretninger fra den skelsættende dag i New York - men også overvejelser og eftertanker om livet efter 11. september. Marianne Lentz (f. 1980) freelancejournalist og cand.mag. i medievidenskab var på studieophold i USA da terrorangrebene fandt sted. Livet efter 11. september er hendes første bogudgivelse.
Usandsynlighedernes sammensværgelse handler om karakteren Karim Khamoud, der må flygte fra Irak da han som 11-årig ser sin far blive myrdet på bestialsk vis. Hanintegreres efterfølgende i Danmark, hvor han på et tidspunkt ender medjob i politiet og herunder også i deres livvagts afdeling i PET.Dette er en beretning om Karims liv, hvor hans blinde medpassagerhedder PTSD. En farlig følgesvend, der over tid bliver til pga. mængdensamt ikke mindst voldsomheden af de hændelser der rammer ham, specielt fordi hanikke får mentalt restitueret. Det skaber en masse kritiske situationerbl.a fordi hans moralske kompas kommer helt ud af kurs. Dette er en højspændt fiktionsroman med rødder ud i det virkelige liv. Bogen er den første i rækken af en trilogi om karakteren Karim.
Erstmals werden die Biographieverläufe und Lebenswelten der Hinterbliebenen erforscht, die ihre Nächsten (Kinder, Eltern, Familienmitglieder etc.) durch einen rechtsterroristischen Anschlag in Deutschland verloren haben. Der Fokus der Forschung erstreckt sich dabei über drei Jahrzehnte. Die Studie legt das Hauptaugenmerk auf die Perspektive der Hinterbliebenen, wie sie den Tag des rechten Terrors, den Aufklärungsprozess danach wahrgenommen und verarbeitet haben. Insbesondere werden die biographischen, habituellen und gedächtnistheoretischen Verletzungen und Veränderungen untersucht, die durch rechtsterroristische Gewalt evoziert wurden.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.