Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Kender du fornemmelsen af, at nervøsitet, tvivl og bekymringer presser sig på,når du skal præstere optimalt under pres? Hvis du er passioneret og ambitiøs, kender du til at skulle præstere under pres. Med ambition og passion følger dog også tvivl om, hvorvidt man er klar nok, frygt for at mislykkes og bekymring over konsekvenserne, hvis forventningerne ikke indfries. Disse følelser er helt naturlige, når du står overfor vigtige opgaver. De er ikke i sig selv et problem, men kan blive problematiske, hvis du handler på dem. Du skal lære at acceptere følelserne som naturlige følgesvende i stedet for at kæmpe imod dem. Det vigtige er, hvad du gør, og ikke hvordan du føler, mens du handler. Som sportspsykologiske konsulenter i Team Danmark igennem mange år har bogens forfattere stået ved siden af nogle af verdens bedste atleter under EM, VM og OL, og hjulpet dem til at levere toppræstationer, når presset harværet allerstørst. Med udgangspunkt i ACT (Acceptance Commitment Therapy) og mindfulness tager forfatterne et kontroversielt afsæt i forhold til, hvad der skal til for at præstere under pres. De afliver mange af de myter, derhersker omkring “mentalt stærke performere”, for eksempel at de altid føler selvtillid, aldrig er nervøse og altid ser muligheder frem for begrænsninger. Du bliver med cases og øvelser guidet til at udvikle mental styrke til at præstere under pres gennem fire konkrete trin. Bogen henvender sig til alle, der forventes at levere præstationer på højeste niveau: supermotionister, eliteatleter, musikere, skuespillere, sangere, erhvervsledere, sælgere og studerende. Og ikke at forglemme: deres trænere, mentorer og undervisere.
"Sig du kan li' mig. Sig det, så jeg tror" ... på dig. På sociale medier er det indholdet, der tæller. Men hvad er egentlig godt indhold, som får folk til at kunne li’ens virksomhed? Og hvad kræver det af virksomheden at være til stede på sociale medier? Sig du kan li’ mig giver konkrete råd til, hvordan man får fat om roden på de sociale medier, redder sin Facebook-side fra at visne og sparker gang i samtalen på Twitter eller andre sociale medier. Det er det indhold, som folk deler og liker, der gør virksomheden synlig. Men likes alene gør det ikke. En indholdsstrategi er svaret på nogle af de udfordringer, mange små og mellemstore danske virksomheder møder, når de anvender sociale medier. Bogens fem kapitler har hovedbudskaberne: · Find jeres formål med at anvende sociale medier · Find ud af, hvor I har noget relevant at tilbyde brugerne · Lav det gode indhold, som brugerne kan tale om · Lav en indholdsplan og sæt konkrete mål op for indsatsen · Få organisationen og medarbejderne med i strategien.
Økonomiens sprog er overalt. Når politikere, chefer og økonomer siger, der “ikke er råd” eller noget “ikke kan betale sig,” lyder det faktuelt og uangribeligt for de fleste af os. Men værdi er ikke enkelt at måle. Slet ikke værdien af omsorg. Oplysningstidens ambition om et samfund, man kunne styre som en fabrik, har gjort mennesker, timer, relationer og i sidste ende hele fremtiden til prissatte produkter. Det verdensbillede ligger bag næsten alle store beslutninger, der former vores liv. Men alligevel taler vi sjældent om det.Underskud er en bog om alt det, vi tager for givet, udpiner og mister, når vi ikke kan måle dets værdi.
ALT OM VINYL er bogen til pladeelskere og alle, der er nysgerrige på at lære mere om vinylpladens verden. Bogen er en 280 sider lang kærlighedserklæring til det analoge format og alle de sære, spøjse og fantastiske anekdoter, der knytter sig til det. Den er spækket med hundredevis af flotte farvefotos og krydret med interviews med en lang række danske pladeentusiaster. Bogen tager dig med helt ind i studiet og presseriet, hvor pladen bliver født, og fortæller om de mange pladeselskaber og deres mest legendariske udgivelser. Bliv klogere på vinylpladens historie, få ny viden om produktionen i Danmark og find ud af at afkode de mange skjulte budskaber, der gemmer sig i pladernes udløb. ALT OM VINYL lærer dig alt, der er værd at vide, om originaludgaver, covertyper, genoptryk og genudgivelser og hjælper dig med at gøre gode køb på vinylmarkedet og ikke mindst til at passe godt på din egen vinylsamling.
International markedsføring, 5. udgave er udarbejdet til undervisning på erhvervsakademiuddannelserne og i overensstemmelse med studieordninger og fagplaner. Lærebogen er velegnet til markedsføringsøkonom, finansøkonom, akademiøkonom/merkonom. HA, HD og andre videregående uddannelser, hvor fagområdet markedsføring indgår i uddannelsesforløbet.Ved udarbejdelsen af denne nye udgave er der sket en opdatering i overensstemmelse med de nyeste udviklingstendenser i markedsføringsteorierne.I bogen er der indarbejdet en række nye teorier og modeller - ligesom nogle områder er opdateret, f.eks. kommunikation og anvendelse af sociale medier.Undervisningsmaterialet omfatter:LærebogCases og opgaver (udkommer januar 2016)E-læringsmateriale på bogens website.
Bogen udkommer ultimo november. Det er svært at lave en forretningsmodel, fordi der er så mange ting at tage hensyn til, og fordi de fleste er usikre på, om de kan. Med denne bog får læseren en meget enkel og let tilgængelig skabelon til at lave en forretningsmodel. Det er en håndbog for nytænkere, banebrydere og rebeller med ambitioner om at trodse forældede forretningsmodeller og designe morgendagens virksomheder. Det er en bog for forretningsmodel-generationen. Bogen er en af de mest omtalte business-bøger inden for de seneste år. Fordi bogen er super brugbar for både store og små virksomheder og også enmandsvirksomheder, og derfor er den faktisk allerede blevet populær i Danmark (på engelsk). Hvordan laver man så en forretningsmodel? Jo, man udfylder et ”strategilærred”, som er en skabelon, med de ting, man skal bruge, og så er man i gang, let og elegant, uanset hvilken forretning man ønsker at lave, eller hvad man arbejder med.
Som leder skal man kunne træffe beslutninger og kommunikere viden på et kvalificeret grundlag. Den undersøgende leder giver et samlet overblik over samfundsvidenskabelige metoder til indsamling og anvendelse af data, der på kvalificeret måde kan indgå i empiriske undersøgelser og dermed som led i udførelsen af ledelsesopgaven. Bogen ser specifikt på dataindsamlingen fra lederens perspektiv og kombinerer korte fremstillinger af teori og metode med praktiske eksempler fra konkrete ledelsessituationer. På denne måde relateres de samfundsvidenskabelige metoder til de praktiske ledelsesopgaver, som mange ledere står med, og som ofte indebærer, at lederen må påtage sig rollen som dataindsamler og bruger af data i egen organisation.Den undersøgende leder henvender sig først og fremmest til studerende på lederuddannelser på diplom-, HD- og masterniveau og andre videregående uddannelser, hvor der undervises i samfundsvidenskabelige metoder i en ledelsesmæssig kontekst. Bogen kan også med fordel læses af ledere, der står over for at skulle undersøge forhold i egen organisation eller i organisationens nærmeste omverden.Bogens forfattere har indgående kendskab til brugen af samfundsvidenskabelig metode i forskningsmæssig og praktisk sammenhæng gennem mange års erfaring med ledelse og organisation såvel som med undervisning på bl.a. diplom- og masteruddannelser.
Girls just wanna have funds er en inspirerende bog skrevet af Female Invest. Denne bog, udgivet i 2023, er en uundværlig guide for enhver kvinde, der ønsker at tage kontrol over sin økonomi. Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog og indeholder en række praktiske råd om, hvordan man kan investere klogt og opnå økonomisk uafhængighed. Genren er personlig finansiering, og den henvender sig til læsere, der er interesseret i at lære mere om investering og økonomisk planlægning. Bogen er udgivet af Lindhardt og Ringhof, en af de mest respekterede forlag i Danmark. Så hvis du er klar til at tage dit første skridt mod økonomisk frihed, er 'Girls just wanna have funds' den perfekte bog for dig.
Tramp nye stier En coach og en hjerneforsker giver dig i denne bog recepten på, hvordan dit nytårsforsæt i år skal lykkedes: Det handler om at trampe nye stier i din hjerne! Vaner udgør motorveje i hjernen. I stedet for at forsøge at slette de veje, vi vil af med, skal vi gå efter at opdyrke nye forbindelser. Det første er nemlig umuligt, mens det andet er let. Du skal trampe en ny sti og lade de gamle stier gro til stille og roligt, når de ikke er nyttige længere.Du skal også opbygge evnen til at lære af dine succesfulde vaneændringer, af strukturen i dine gode vaner. Og så skal du i øvrigt vælge en metode, hvor du dels tager små skridt (for så bliver hjernen medspiller), dels hjælper dig med at fastholde proportionerne i din forandring. Hvorfor skal man lære sig selvcoaching?Forfatterne Anette Prehn og Kjeld Fredens har tre gode grunde til at lære selvcoaching: Du er sammen med dig selv hele tiden! Hører du til blandt flertallet – der har en benhård indre kritiker – vil det gøre en stor forskel at coache dig selv konstruktivt. Selv hvis du samarbejder med en coach omkring forandring i dit liv, og f.eks. har en times session hver 14. dag, har du stadig 335 timer alene i samme tidsrum. Her står og falder din succes med din evne til at være din egen bedste motivator og selvregulator. Stadigt flere oplever forventning om selvledelse i deres arbejde: At kunne planlægge, gennemføre og udvikle arbejdet selvstændigt – med virksomhedens mål og værdier for øje. Hvad enten du er en selvledende medarbejder, i en satellitfunktion, selvstændig eller leder et sted, hvor det er ”koldt på toppen”, er bogen her for digForfatterne giver ikke ”hurtige fix” til forandring. De giver i stedet indsigt i hjernens spilleregler, så læseren kan tage højde for dem og tænke dem ind i sine kreative strategier. Man starter med at læse bogen og lave de enkle, kraftfulde øvelser.
Sammen med en lang række af Danmarks absolut bedste sportsfolk undersøger forfatterne – en fodboldtræner og en ledelsesforsker – hvad det har af konsekvenser, når man ikke primært er motiveret af at vinde, men føler sig forpligtet af sit talent til at sætte sig spor på anden måde. Ofte bliver de misforstået med et potentielt talenttab til følge.Vi tror ofte, at topatleters primære drivkraft er at vinde. At de sætter sig mål, og at deres karriere og motivation kulminerer, når de løfter trofæet eller får guldmedaljen om halsen. Men langt fra alle har det sådan. De atleter, hvis primære drivkraft ikke er at vinde, bliver ofte misforstået i en verden, der hylder de ydre præstationer. Når de bliver mødt med præstationskrav og resultatmål, mister de motivationen, de mister meningen med at dyrke deres sport, og de mister sig selv. I mødet med præstationskulturen indstiller nogle karrieren, før den overhovedet er kommet i gang, mens andre præsterer ringere og ringere, fordi deres flamme ikke længere brænder rent. Nogle bliver sat af holdet, fordi de bliver opfattet som arrogante, fordi de ikke motiveres af de målsætninger, de mødes med. Alt i alt er der risiko for et ødelæggende talenttab, hvis man ikke forstår, hvad disse atleter er drevet af, og hvordan de skal ledes.Talent tabes dog ikke kun i sportens verden. Det tabes også i erhvervslivet og i skolesystemet og andre steder, hvor den målstyrede præstationskultur dominerer. Målstyring motiverer nogle, men langt fra alle, og den motiverer slet ikke originalerne og de kreative og innovative talenter. Bogens casestudie af elitesport skal derfor illustrere et større talenttab: Det talenttab, vi som samfund ikke har råd til og derfor er forpligtet til at forhindre. Forfatterne viser gennem interviews med atleterne og arketypeanalyser, hvor store forskelle der er i, hvad der motiverer den enkelte atlet til store præstationerDeltagerne i bogen er Mikkel Kessler (boksning), Rikke Møller Pedersen (svømning), Frederik Løchte Nielsen (tennis), Pierre-Emile Højbjerg (fodbold), Rasmus Henning (triatlon), Sara Slott (hækkeløb), Rene Holten Poulsen (kajak), William Kvist (fodbold), Lisbeth Seierskilde (dressurridning), Michael Maze (bordtennis).
Stress hos medarbejdere er en udfordring, ledere i dag er nødt til at forholde sig til. Stress er omkostningstungt både personligt og økonomisk, for stresssymptomer kan føre til nedsat performance og langvarigt sygefravær. Kvalificeret og målrettet ledelse er afgørende for at skabe trivsel og nedbringe sygefravær blandt medarbejderne – og herigennem styrke de gode resultater. Denne bog er til ledere, som ønsker effektiv hjælp til at forebygge og håndtere stress samt få stresssygemeldte medarbejdere tilbage til arbejdet. Bogen er fyldt med redskaber og konkret viden om arbejdsrelateret stress samt klare anvisninger til, hvad lederen kan gøre i de forskellige faser fra trivsel til stress, som medarbejderne kan befinde sig i. I bogen vil vi også sætte fokus på stress hos lederen selv. Lederen skal være i balance og fastholde det nødvendige overblik for at kunne hjælpe sine medarbejdere ud af stress og tilbage til de gode resultater. Med bogen i hånden er lederen klædt på til at gribe det vigtige ledelsesansvar og arbejde med at forebygge og håndtere stress blandt medarbejderne og hos lederen selv. Bogen henvender sig til ledere på alle niveauer. Også konsulenter, HR og undervisere kan finde stor inspiration i bogen.
FÅ JA NÅR DU FORHANDLER præsenterer en simpel, universelt anvendelig metode til at gennemføre såvel forhandlinger om private, personlige konflikter som forhandlinger i embeds medfør – med godt resultat uden brug af mindre pæne metoder.FÅ JA NÅR DU FORHANDLER fremlægger en gennemprøvet, præcis og veltilrettelagt forhandlingsstrategi. Ved at følge bogens anvisninger bliver du i stand til at nå forhandlingsresultater, der er til fordel for begge parter og dermed et godt grundlag for fremtidige relationer til forhandlingspartneren. Bogens strategi kan anvendes med succes i alle slags forhandlinger, fra familiestridigheder til internationale overenskomster.FÅ JA NÅR DU FORHANDLER fortæller, hvordan du bærer dig ad med at holde personen og problemet adskilt, fokusere på interesser, ikke på standpunkter – og etablere præcise mål ved forhandlingernes start. Hvordan du samarbejder om at finde frem til gensidigt fordelagtige forslag og forhandler med modstandere, der er stærkere, som ikke følger spillereglerne eller bruger beskidte tricks.FÅ JA NÅR DU FORHANDLER hviler på videnskabelige undersøgelser i forbindelse med The Harvard Negotiation Project. Bogen repræsenterer en milepæl i forhandlingsteknikkens udvikling og giver dig et værktøj i hænde, som kan gøre dine forhandlinger mere resultatrige.
Vidste du, at førstehåndsindtrykket skabes på mindre end syv sekunder? Vidste du, at en let berøring kan skabe varig tillid og gode relationer mellem mennesker? Vidste du, at du kan øge din selvtillid på bare to minutter? Jesper Bergstrøm er ekspert i kropssprog, og i denne bog afslører han, hvordan du med enkle midler kan skabe gode relationer, opnå succes og markant øge din livsglæde ved hjælp af dit kropssprog. Vi taler i høj grad med kroppen. Og kroppens sprog taler både indad og udad. Vidste du for eksempel, at du kan blive glad af at smile? Når du aktiverer smilemusklerne, kan du påvirke dit humør og udløse ægte glæde. Ved at bruge din krop bevidst, kan du derved ændre din indre tilstand. Men du kan også påvirke andres opfattelse af dig ved at være bevidst om dit kropssprog. I bogen giver Jesper Bergstrøm et væld af gode råd, tips og tricks, som kan skabe en positiv forandring i dit privatliv og på jobbet allerede i dag. Du kan bl.a. blive bedre til: - Networking - Salg - Kundemøder - Ledelse - Dating
Bogen bibringer aktiehandlende en række værktøjer, der øger sandsynligheden for gevinst og minimerer risikoen for tab, når der investeres.I bogen gennemgås de to vigtigste elementer indenfor aktieanalyse – teknisk og fundamental analyse – der kan hjælpe aktiehandlende med at forudsige en akties kursudvikling.Med teknisk analyse undersøger man en akties historiske kursudvikling i en graf. Målet er at identificere nogle formationer, der kan sige noget om aktiens fremtidige færd. Teknisk analyse er ikke en videnskabelig disciplin med klare beviser for, hvordan historien kan hjælpe med at forudsige en akties (eller et andet aktivs) fremtidige udvikling. Der er snarere tale om en kunstart, som aktiehandlende kan vælge eller fravælge.
“Op igennem 1990’erne og 00’erne har vi skabt en kultur, der alene har opfordret mennesket til at definere sig selv ved sine ambitioner, drømme og fantasier. En kultur, der reproducerer folks manglende evne til nøgternt at vurdere egne evner ved at anspore dem til konsekvent at overvurdere dem”. Så kontant er meldingen fra Morten Albæk her i bogen.Albæk gør op med folks indbildte tro på, at deres talent bare skal opdages og langer ud efter den manglende selverkendelse, der nærer X Factor og andre lignende konstruktioner i vores omgivelser. For efter Albæks mening er de fleste af os helt gennemsnitlige, fejlfyldte mennesker, som skal arbejde flittigt og gøre vores bedste hver eneste dag, hvis vi skal opleve succes og bidrage positivt til verden.Morten Albæk er Group Senior Vice President i Vestas, anerkendt som en af de mest innovative marketingdirektører i verden og adjungeret professor i Anvendt Filosofi ved Aalborg Universitet.I bogen deler han sine tanker om vigtigheden af at være et helt menneske i en moderne og omskiftelig verden. Han forklarer, hvorfor man hverken kan være en god leder, en god medarbejder eller et godt menneske, hvis man ikke er ærlig i omgangen med sig selv og med andre. De kontante refleksioner sættes løbende i relief med Albæks fortælling om sin egen opvækst og sine personlige erfaringer fra ungdoms- og voksenlivet.
Systemisk ledelse handler om at få øje på muligheder, at se problemer som uindfriede drømme og have fokus på, hvordan det sprog, vi bruger, hele tiden er med til at skabe de resultater, vi opnår. Bogen giver indsigt i teorierne bag den systemiske og anerkendende tænkning og er en platform for at forstå ledelse, kommunikation og relationer i organisationer. Den giver samtidig idéer og inspiration til konkret ledelsespraksis i form af igangsættelse af værdi- og strategiprocesser, gruppe- og teamarbejde, systemisk coaching, konfliktopløsning og reflekterende team. Bogen udkom i sin første udgave i 2005. 2. udgaven er en opdateret og genskrevet version med nye kapitler og vinkler på værdiskabende ledelsespraksis. Den indeholder bl.a. nye kapitler om konstruktionstanken, organisatorisk anerkendelse, strategi, værdiskabende møder og nye og mere praksisnære begreber til at forstå og arbejde med spørgsmålstyper i det coachende lederskab.
Ny bog giver danske 'mandagstrænere og -direktører' ny og tung ammunition til diskussionerne om, hvorfor mange fodboldklubber har svært ved kontinuerligt at levere gode resultater – både på banen og i årsrapporterne.Det sker, når den tidligere tekniske direktør i Shanghai SIPG FC, Mads Davidsen, og den tidligere administrerende direktør i F.C. København, Dan Hammer, giver deres bud på, hvordan fodboldklubber kan udfolde deres fulde potentiale - både på banen og som forretning.Fodbolden er martret af et ekstremt fokus på kortsigtede resultater og emotionelle beslutninger. I kampen for at blive bedst, eller undgå at blive sidst, underminerer klubberne forudsætningerne for at blive bedre.Bogen viser en anden og mere langtidsholdbar måde at lede fodboldklubber på. En måde, der tager udgangspunkt i en dyb respekt for spillets og branchens kompleksitet, en klubs grundlæggende værdiskabelse samt dens behov for at være unik. Og ikke mindst en måde, hvor klubbens forretningsstrategi og fodboldstrategi spiller hinanden gode.Forfatterne har på egne kroppe og sjæle udstået det enorme pres, der følger med at være ansvarlig for en højt profileret klubs både sportslige og økonomiske resultater, og det er primært erfaringerne fra denne kontante mesterlære, der danner grundlag for bogens påstande, konklusioner og anbefalinger.Mads Davidsen:'I mange klubber verden over er det ikke hverdag at opbygge og implementere en detaljeret fodboldstrategi samt konkurrere ud fra den. Disse klubber skifter i stedet træner eller køber nye spillere, når de møder modstand. Derfor har fodbold fortsat et kæmpe udviklingspotentiale, da spillet misforstås og forsimples i analysen. Sagt mere jordnært: Der bruges for megen energi på at forklare den enkelte kamps udfald frem for at forstå og påvirke den spillestilsmæssige udvikling i retning af den langsigtede fodboldstrategi'.Dan Hammer:'Selv om fodbold er så uendeligt meget mere end forretning, er den på højeste niveau også altid forretning. Sådan har det været i mange årtier nu, men alligevel tvivler jeg på, at der findes en branche, der er bedre belyst og ringere forstået end fodbold. Forhåbentlig kan vores bog bringe relationen i bedre balance.'Hvor svært kan det være? vil forhåbentlig bidrage til en mere strategisk bevidst fodboldbranche og et mere underholdende fodboldunivers med debatter, der stikker dybere end umiddelbare udsagn om enkeltstående dommerkendelser, tilfældige spilsituationer og trænerfyringer.
Hvis du er sælger, eller godt kunne tænke dig at leve af at være sælger, så kan det altså godt betale sig at få fingrene i "En sælgers vej til succes".Denne bog giver dig alle de råd, du har brug for i dit arbejde. Uanset om du sælger huse, annoncer, IT, design, ideer eller noget helt andet, er denne bog til dig. Den vil gi dig anvisninger, eksempler og på inspirerende vis hjælpe til fremgang i dit salgsarbejde og dit forhold til andre mennesker.Uanset om du står overfor at skulle arbejde professionelt med salg, er erfaren sælger eller ønsker at forstå, hvordan du opnår succesrigt salg, vil Bettger’s erfaringer og anbefalinger være guld værd for dig. Når du har læst bogen vil du forstå ”kraften af entusiasme” – ”sådan overvinder du frygt” – ”sådan skaber du troværdighed omkring dit produkt og budskab”, ”nøgleordet for at gøre en skeptisk klient til en entusiastisk køber” - ”den hurtigste måde at vinde tillid”, sådan leverer du et overbevisende salgsbudskab - til ”syv gyldne regler for at lukke et salg "Bogens forfatter deler de sælgende hemmeligheder, der førte til uovertruffen succes og berømmelse som en af de højest betalte sælgere i Amerika!! Han deler instruktive anekdoter og trinvise retningslinjer for, hvordan man udvikler stil, ånd og tilstedeværelse af en vindende sælger.Efter udgivelsen er bogen blevet anerkendt i hele verden som et af de absolut vigtigste værker til at forstå og eksekvere professionelt salg. Her hjemme i Danmark er bogen nu udgivet i 11. oplag. En sælgers bibel til sælgere og forretningsfolk der vil forså kunsten at opnå succesrigt salg.
Vi løber hurtigere og hurtigere. Men løber vi i den rigtige retning? Tempoet i forandringer har aldrig været højere. Det har man sagt i mere end 30 år. Men problemet i dag er et andet: Forandringer har aldrig været så uforudsigelige, og arbejdslivet aldrig så komplekst og usikkert som nu. Hvad nu hvis det vi har lært om forandringer og forandringsledelse de sidste årtier er årsagen til, at forandringer ofte møder modstand, slår fejl og skaber dårligere resultater? Og hvad hvis mange ledere tror, de gør det helt rigtige, selvom de utilsigtet forværrer situationen? Eller hvis modstand mod forandring ikke er den naturlige reaktion på forandringer, men et symptom på, at man ledelsesmæssigt har gjort noget galt? I en usikker verden er vi nødt til at se andre steder efter løsninger frem for at øge presset på den enkelte fagperson eller pakke tingene pænere ind i professionel kommunikation om høje mål og større mening. Meget af det vi gør, når vi håndterer forandringer i dag, peger i den gale retning: Det gør forandringer til noget, der er svært. Til noget der alligevel ikke nytter noget og til en undtagelse i vores hverdag. Forandringer er ikke en undtagelse. Det er hverdag, og det er noget, som vi er nødt til at blive dygtige til at håndtere sammen. Fatale forandringer giver et kritisk indblik i bagsiden ved moderne ledelse og er nødvendig læsning for både ledere og medarbejdere, der oplever uforudsigelighed og forandringer i deres arbejdsliv. Bogen følger op på en af de senere års bedst sælgende bøger om ledelse – Livsfarlig ledelse – der har solgt over 40.000 eksemplarer.
Skånselsløse finanskriser. Ekstrem ulighed. Skamløst pres på miljøet. Vores økonomiske system dur ikke mere – men hvad sætter vi i stedet? I bestselleren Doughnut-økonomi giver Oxford-økonomen Kate Raworth sit bud på en økonomisk model for et bæredygtigt 21. århundrede. Kate Raworth identificerer, hvordan mainstream-økonomien har solgt os myten om ’det rationelle menneske’ – homo economicus – og den planetødelæggende idé om vækst for enhver pris. I stedet for de forældede økonomiske modeller, som økonomividenskaben stadig styrer efter, tilbyder Raworth os en alternativ vej til en fremtid, hvor både menneskets og planetens behov kan tilfredsstilles på en bæredygtig måde. Anmeldelser "Raworth har leveret en læseværdig og overbevisende bog, som leverer en simpel, men effektiv måde at samtænke social og miljømæssig bæredygtighed på." – Information Kate Raworth (f. 1970) er engelsk økonom, uddannet fra Oxford University, hvor hun i dag arbejder på Environmental Change Institute. Hun er seniormedarbejder på Cambridge Institute for Sustainability Leadership. Raworth er tilknyttet flere ekspertpaneler og tænketanke med fokus på bæredygtighed og miljø og skriver om økonomi og bæredygtighed for internationale medier, bl.a. The Guardian. Bogen Doughnut-økonomi, der har vundet international anerkendelse og indflydelse, er oversat til 15 sprog.
Throne of Glass Box Set (Paperback) by Sarah J. Maas is an extraordinary collection that should not be missed. Published by Bloomsbury UK in 2023, this set is a treasure trove for fans of the fantasy genre. Sarah J. Maas, an acclaimed author, weaves a captivating tale of adventure, intrigue, and magic in her signature style. The Throne of Glass series has been praised for its complex characters, intricate plotlines, and breathtaking world-building. This box set is a fantastic way to immerse yourself in the world of Throne of Glass, whether you're a long-time fan or new to the series. Don't miss out on this incredible collection from Bloomsbury UK.
Heartstopper Volume 5, a captivating piece by Alice Oseman, will take you on a journey that you won't be able to forget. Published in 2023, this book is a must-read for those who are a fan of the genre. The story unfolds in a way that keeps you hooked from the beginning till the end. Alice Oseman has done an exceptional job in crafting a narrative that is both engaging and thought-provoking. The book is a testament to her storytelling prowess and her ability to create characters that resonate with the readers. Published by Hachette Children's Book, Heartstopper Volume 5 is a book that deserves a place in your collection. Grab your copy today and immerse yourself in the world that Alice Oseman has so brilliantly created.
Skal jeg tage et lån? Købe bolig? Bo til leje? Bruge mine penge eller spare op? Skal jeg stole på min bankrådgiver? Er jeg fornuftig husmor eller selvglad amatør? Er jeg et egern eller en løve? Privatøkonomi kan virke uoverskuelig. Men sådan behøver det ikke være. Med vid – og en god portion humor – guider forfatterne dig gennem den økonomiske jungle, så du kan sove trygt om natten. I en kort, kontant og underholdende bog får du de vigtigste råd, tips og advarsler, der sikrer dig en sund økonomi gennem hele livet. Få styr på lån, arv, pengegaver, spil, bolig, investering, forsikring og pension i et livsperspektiv.
Konsulent – men hvordan?klæder konsulenten på til hverdagen. Den giver konkrete redskaber og modeller til konsulentarbejdets vidt forskellige opgaver - men frem for alt giver den indsigt i de grundlæggende færdigheder, der går forud for brugen af diverse modeller: • afklaring af positionen som intern og ekstern konsulent• afklaring af positionen som fag- og proceskonsulent• medskabelse af opgavens indhold og rammer • interviewfærdigheder: at lytte og at spørge• rådgivning i store og små grupper• håndtering af møder, kompleksitet, konflikter og feedback. Konsulent – men hvordan? er baseret på narrative ideer, som forfatterne med afsæt i egne erfaringer omsætter til konsulentens daglige arbejde. Bogens eksempler er fra det sociale, pædagogiske, sundheds-faglige og psykologiske felt, men den er relevant for alle konsulenter i det offentlige og private. Alle fire forfattere er erfarne konsulenter, der bl.a. arbejder med efteruddannelse af konsulenter, ledere, terapeuter og andre professionelle. Forfatterne står bag en række publikationer og arbejder løbende sammen med forskellige udenlandske og internationalt anerkendte kolleger indenfor det narrative felt.
Systemisk coaching er en grundbog for coaches og andre samtalepartnere, der ønsker at dygtiggøre sig i arbejdet med samtaler og coaching. Den giver læseren mulighed for at opbygge eller videreudvikle et teoretisk fundament for at arbejde med samtaler og coaching på et systemisk og anerkendende grundlag. Med den systemiske tilgang til coaching flyttes fokus fra individ til relationer og fra problem til muligheder – og nye perspektiver og muligheder skabes.Bogen udkom første gang i 2009 og har siden etableret sig som en populær grund- og studiebog i coaching. Denne 2. udgave er gennemskrevet og opdateret med ny litteratur, og der er tilføjet nye kapitler om grafisk facilitering, coaching med modeller og parathed hos fokusperson og coach.Bogen vil kunne inspirere alle, der på tværs af brancher arbejder professionelt med samtaler – blandt andet ledere, konsulenter, vejledere og sagsbehandlere.”Systemisk Coaching har fungeret både som lærebog og som fysisk anker for min ledelse. Det er en klog bog, som udfordrer og skubber ens forståelse af samtaler, både når man læser den første gang, og når man læser den femte gang.” – Jan Henriksen, konsulentchef, KL´s konsulentvirksomhed, KLK”Bogen giver en unik indsigt i den teori og praksis, som en systemisk coach trækker på. Samtidig får enhver leder værdifuld inspiration til de mange samtaler, hvor især spørgende, undersøgende, værdsættende, nysgerrige og rammesættende dialoger er i spil.” – Camilla Wang, rektor, professionshøjskolen ABSALONOm redaktørerne:• Hanne V. Moltke er partner og organisationskonsulent i konsulentvirksomheden New Stories, underviser og proceskonsulent. Uddannet cand.mag. og certificeret coach.• Asbjørn Molly er ledelses- og organisationskonsulent i konsulentvirksomheden New Stories, ekstern lektor ved AAU, underviser og proceskonsulent. Uddannet cand.mag. og certificeret coach.Om medforfatterne:• Per Møller Janniche. Chefkonsulent i KLK samt vært i Væksthus for Ledelse. Uddannet cand.pæd. i biologi. Medforfatter til kapitel 3 og 14.• Lars Munch Svendsen. Afdelingschef i Finanssektorens Uddannelsescenter. Uddannet cand.mag. og MBA. Medforfatter til kapitel 3 og kapitlet 'Systemiske grundbegreber'.• Kim Martin Nielsen. Ledende partner i konsulentvirksomheden LEAD - enter next level. Uddannet cand.mag. i pædagogik og master i management development. Medforfatter til kapitel 12.• Jesper Jørvad. Erhvervspsykologi hos virksomheden Ennova. Uddannet cand.psych. Coach og specialist i ledelse- og talentudvikling. Medforfatter til kapitel 1.• Morten Ziethen. Lektor i anvendt filosofi på Aalborg Universitet. Uddannet ph.d. og cand.mag. i filosofi samt cand.pæd. i generel pædagogik. Medforfatter til kapitel 2.
Medarbejderne i den danske virksomhed IIH Nordic har i over to år kun arbejdet 4 dage om ugen, og resultaterne er banebrydende: Stort set alt stress blandt de 49 medarbejdere er elimineret, omsætningen er fordoblet, sygefraværet er ikke eksisterende og både i 2017 og 2018 er IIH Nordic blevet kåret som Danmarks Bedste Arbejdsplads ligesom virksomheden og dets direktør Henrik Stenmann har vundet en favnfuld priser for både sit arbejdsmiljø og sine produkter. Manden der knuste kalenderen for at gøre sin medarbejdere lykkelige viser gennem data, indsigter og cases fra de seneste to år i IIH Nordic, hvordan du og din virksomhed også kan implementere 4-dages arbejdsugen med succes og øget omsætning til følge. Det handler nemlig ikke om, hvor mange timer, vi arbejder, men om, hvordan vi bruger arbejdstiden. Bogen indeholder også en en række enkle råd og værktøjer, som du kan bruge i dit eget arbejdsliv – og præsentere for din chef. Journalist Pernille Garde Abildgaard har skrevet bogen på baggrund af interviews med bl.a. Henrik Stenmann og hans medarbejdere samt med danske og internationale eksperter. Hun dokumenterer både fordele og ulemper ved en 4-dages arbejdsuge. Pernille Garde Abildgaard er er specialist i personlig og kollektiv effektivitet, således at arbejdstimer udnyttes ideelt, og hjernen præsterer sit optimale. Det giver nemlig ekstra frihed, arbejdsglæde og livskvalitet. Pernille Garde Abildgaard er også succesfuld pr- og kommunikationsrådgiver for en række virksomheder og har mere end 10 års ledelseserfaring fra både private og offentlige organisationer. Hun har tidligere udgivet bogen Fokus giver frihed – gode råd om arbejdsmetoder i en verden fuld af forstyrrelser (Frydenlund, 2018).
Når Google, Sony, McKinsey, Carlsberg og mange andre virksomheder tilbyder mindfulness-træning til deres ledere og medarbejdere, gør de det for at øge de ansattes velvære og performance. Vi føler os ofte under pres på grund af en stresset og kompleks arbejdsdag, og vi bliver hele tiden afbrudt og distraheret af mails, telefoner og møder. Derfor har vi brug for metoder til at skabe ro og koncentration, og her er mindfulness et fantastisk værktøj.Bogens forfatter har i samarbejde med forskere, ledere og mindfulness-eksperter fra hele verden udviklet programmet Corporate-Based Mindfulness Training, som her for første gang præsenteres i bogform. Forskere fra Cambridge og Rigshospitalet har dokumenteret, at programmet øger arbejdsglæde, work-life balance, fokus og performance og mindsker stress. Programmet bruges i over tyve lande, bl.a. af Nike, American Express, Google, General Electric, Sony og Carlsberg.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.