Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Økonomi, finans, erhvervsliv og ledelse

Her finder du spændende bøger om Økonomi, finans, erhvervsliv og ledelse. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Personlig og professionel effektivitet
    af Stephen R. Covey
    72,95 - 247,95 kr.

    Det er 30 år siden, den allerførste 7 gode vaner af Stephen Covey (1932-2012) udkom. Siden da har denne business-klassiker hjulpet millioner verden over med at blive mere effektive, mere ansvarlige og bedre ledere.At være et ansvarligt menneske med stor livskraft kræver, at man tager ansvar for sig selv. Bogen træner mennesker i at være mere effektive og mere ansvarlige. Den præsenterer 7 fornuftige og virkningsfulde regler, der giver mere effektivitet såvel derhjemme som på jobbet.I Danmark har mange erhvervsledere og undervisere taget Coveys budskaber til sig. Ideerne fra 7 gode vaner danner baggrund for mange kurser og uddannelser inden for ledelse og personlig udvikling.Stephen Coveys søn, Sean Covey, tilføjer i denne 30 årsjubilæumsudgave nye aspekter til hver af de 7 gode vaner.Jim Collins, forfatter til lang række business-bestsellers, skriver forord.

  • af Henrik Schelde Andersen & Katrine Raae Søndergaard
    221,95 - 283,94 kr.

    En hjælp til projektledere til at kunne navigere i komplekse sammenhænge, hvor standardiserede processer oftest langt fra er løsningen. Forfatterne bidrager med teori, tanke- og handleværktøjer som gør projektledere i stand til: - At forholde sig reflekteret til de værktøjer, som projektledere har adgang til- At klæde projektledere på til at kunne facilitere de nødvendige processer i og omkring projektet. Det er ikke de enkelte værktøjer og tilgange som er afgørende for om en projektleder lykkes. Det er i højere grad den måde man som projektlederen og projektorganisation ser på disse værktøjer og bringer dem i spil, der er afgørende. Formålet med denne bog er at skærpe projektlederens opmærksomhed på og refleksion over de værktøjer, der nu engang er til rådighed, samt at skabe refleksion over, hvordan man kan tænke og arbejde for at skabe de bedst mulige rammer for projektledelse.

  • - Succes som leder i nyt job
    af Lars Bo Hansen
    73,95 - 247,95 kr.

    De første 100 dage er altafgørende for den nye leder, uanset om det er første eller sjette gang, man tiltræder et lederjob. Og samtidig er de fuldstændig umulige at gøre perfekte, da man som nyudnævnt befinder sig i en midlertidig tilstand af inkompetence.Hvordan man kan navigere i dette minefelt, giver Lars Bo Hansen en lang række bud på i denne nye og opdaterede udgave af hans bog, som henvender sig til den nyudnævnte leder på alle niveauer af en organisation.Bogen præsenterer de udfordringer, den nye leder står over for. Den giver specifikke anbefalinger baseret på interview med fremtrædende skandinaviske ledere, blandt andre Mats Jansson, Jacob Axel Nielsen, Harald Børsting, Fritz Schur og Jan Stig Andersen.Nogle af de indledende råd lyder: Sæt holdet, læg strategien, skab tidligere sejre og afstem forventninger. Hvert råd gennemgåes og forklares, og der trækkes på en eller to cases undervejs – og der henvises løbende til andre lederes erfaringer. Desuden finder man gode råd til, hvad man ikke må bruge de første 100 dage på: endeløse to-do lister, skynde sig at beslutte for meget, se stresset og presset ud eller tale om den virksomhed, man kommer fra.Professor Steen Hildebrandt anmeldte bogen for Børsen, da den udkom første gang: "Det er en fin, overskuelig og kompetent bog, der indeholder masser af praktiske råd, som jeg i høj grad vil anbefale den nye leder at tage med sig ind i det nye job."

  • - Nye veje til bedre praksis
    af Mille Obel Høier, Lone Hersted & Louise Laustsen
    255,95 - 427,95 kr.

    Denne bog giver inspiration og indsigt til at kunne lede kreative og fremadrettede processer i organisatorisk sammenhæng, hvor der skabes rum for dialog på tværs af hierarkier og faggrænser. Bogen er opdelt i tre dele. Første del har til formål at træne proceslederens evne til at facilitere bogens øvelser og giver indsigt i, hvordan der kan skabes involverende rammer, der fremmer medejerskab. Anden del handler om den daglige praksis – her fokuseres på konkrete øvelser. Øvelserne er inddelt i følgende overordnede temaer: Anerkendende kultur, Kommunikation, Visioner og målsætning, Kreativitet og idegenerering, Teamudvikling og Mødeledelse. Tredje del introducerer systemisk, socialkonstruktionistisk og anerkendende teori i et proceslederperspektiv, og giver indblik i de grundlæggende principper og antagelser, som øvelserne udspringer af. De udfordringer, organisationer står over for i dag, fordrer kvalificerede procesledere, der kan handle reflekteret og anerkendende, og som evner at facilitere de vigtige dialoger og processer, der skal til, for at organisationen flytter sig og finder frem til bæredygtige løsninger."En fantastisk og meget brugbar bog. Superskønt at få opdateret teorien og få konkrete budpå processer - især at I har formået at holde det op i mod den teori, der ligger bag."- Lars Kaae Wagner, Idrætskonsulent, DGI Roskilde.

  • af Nick DiGiovanni
    287,95 kr.

    Knife Drop, a gripping novel penned by the talented Nick DiGiovanni, takes you on a thrilling literary journey. Published by Dorling Kindersley Ltd. in 2023, this book stands as a remarkable addition to the contemporary genre. DiGiovanni's masterful storytelling and unique voice make Knife Drop an unforgettable read. The plot unfolds with a captivating intensity that keeps readers on the edge of their seats. The author's knack for creating vivid, relatable characters enhances the immersive experience. Knife Drop is not just a book; it's a journey that transports you into a world where every turn of the page brings a new surprise. Published by Dorling Kindersley Ltd., known for their high-quality publications, this book is a testament to their reputation. Reading Knife Drop is an experience you wouldn't want to miss. Grab your copy today and embark on an unforgettable literary journey.

  • - Paradokser og personligt lederskab
    af Lotte S. Lüscher
    263,95 - 313,94 kr.

    Kåret som Årets ledelsesbog 2018 af Ledelse i dag. LEDEREN MELLEM TVIVL OG HANDLEKRAFT handler om de menneskelige modsætningsforhold og paradokser, der er på spil i rollen som leder: Hvordan lever man op til tidens krav om konstant omstillingsparathed, samtidig med at man holder fast i sine egne værdier? Hvordan tager man ledelsesmagten tydeligt på sig, samtidig med at man indgår i ligeværdige dialoger med sine medarbejdere? Hvordan kommunikerer man beslutninger, som man dybest set ikke er enig i? Hvordan håndterer man at stå alene og samtidig forbinde sig til sine medarbejdere? Lotte S. Lüscher søger med bogen at give svar på, hvordan man leder med faste skridt, og samtidig har tvivlen med som sin konstante følgesvend. Gennem en lang række eksempler og cases viser hun, hvordan ledere i praksis arbejder med lederskabets paradoksale vilkår. Ambitionen er at støtte ledere i at forsone sig med oplevelsen af at lede i et felt af paradokser, der ikke kan eller skal løses. LEDEREN MELLEM TVIVL OG HANDLEKRAFT er Lotte S. Lüschers anden bog om paradoksledelse. Hvor hun i sin første, Ledelse gennem paradokset (2012), præsenterede paradokstænkningen i en ledelseskontekst, videreudvikler hun her dens eksistentielle perspektiver og konsekvenser. Om forfatteren: Lotte S. Lüscher er cand.psych.aut., erhvervspsykolog og ph.d. i ledelse og indehaver af Clavis Erhvervspsykologi. Hun er desuden lektor ved Psykologisk Institut og School of Business and Social Sciences ved Aarhus Universitet. Lotte S. Lüscher er efteruddannet inden for blandt andet systemteori (Dispuk) og gruppedynamik (Tavistock Institute of Human Relations, London). Hun har endvidere en coach-uddannelse fra Ashridge School of Business og en bestyrelsesuddannelse fra INSEAD. Joachim Meier, cand.psych. fra Aarhus Universitet og kandidat i analytisk journalistik (cand.public.) har bidraget til bogens del 3: "Lederens splittelse og forsoning."

  • af Bent Flyvbjerg
    118,95 - 197,95 kr.

  • - Sådan skaber I kurs, koordinering og commitment
    af Anders Trillingsgaard
    303,95 - 397,95 kr.

    Ledelsesteamet gentænkt bygger på en ny forståelse af ledelse og ledelsesteam. I bogen samles ”best current knowledge” om ledelsesteam i et tilgængeligt og praksisrelevant format kombineret med talrige øvelser og cases. Bogens 12 pointer viser, hvordan ledelsesteam kan nå frem til et bedre og mere effektfuldt samarbejde. Blandt pointerne er:•Ledelse er ikke noget, I er. Det er noget, I producerer•Ledergrupper udvikler sig i eksperimenterende livtag med gradvist mere besværlige realiteter•Jeres møder er for ringe, punktum.•En ledergruppe uden styringsoverblik er som en leder uden en kalender•DU skal udvikle dig, hvis gruppen skal udvikle sig•Dybden i jeres forhold afgør kvaliteten af jeres fakta Bogen er skrevet til ledelsesteam, som ønsker at skabe nye fælles forståelser og tilrettelægge udviklingstiltag til netop deres team, under netop deres betingelser. Dermed bliver teamet i stand til at få de bedst mulige organisatoriske resultater ud af de ressourcer, det råder over."At forstå og udvikle ledelsesteamet er en afgørende forudsætning for ledelsesmæssig succes. Og nærværende bog indeholder en sjælden rigdom af perspektiver til udvikling af ledergruppernes ledelsesgrundlag. 'Ledelsesteamet gentænkt' sætter en ny dagsorden for ledelse i grupper. Dels udfoldes et flot vokabularium, dels opstilles en struktureret og anvendelig model for udvikling i mange forskellige faser, dimensioner og perspektiver, og dels skabes mange flere nuancer omkring ledelsesgrupperne, end hvad vi normalt tænker på." - Fra bogens forord af Alfred Josefsen

  • af Karsten Engmann Jensen
    248,94 kr.

    Boost din opsparing med aktier giver på lettilgængelig vis et overblik over, hvad du med held kan gøre for at få mere ud af dine penge - både i dag, i morgen og når du bliver ældre.Vi vil gerne så være gode til at spare op og styre vores forbrug. Men det går ikke så godt som vi ønsker. For desværre har vi en usynlig fjende - underbevidstheden. Underbevidstheden er den del af vores tanker vi ikke selv har styr på. Derfor er det heller ikke altid vi selv kan gennemskue, at den vigtige beslutning vi lige har taget, måske ikke er så god som vi forestiller os, netop fordi det er underbevidstheden - og ikke fornuften - der ligger bag.Uanset hvor meget vi kæmper, kommer vi aldrig til at lære, hvornår vi lader os narre af vores underbevidsthed eller hvorfor. Derfor er det meget bedre at acceptere, at vi har denne svaghed, og så i stedet bruge vores kræfter på at finde den mest sikre metode til at få pengene til at vokse.Denne bog vil blandt andet beskrive, hvorfor mænd er mere tilbøjelige til at lade sig påvirke af underbevidstheden og andre psykologiske faktorer end kvinder er. Det betyder godt nok, at mænd er lidt flittigere til at købe aktier, når de sparer op. Men det betyder også, at de kvinder, der køber aktier, gør det langt mere fornuftigt end mænd, netop fordi de ikke er så påvirkelige på det psykologiske område.

  • - Opgøret med mageligheden
    af Rasmus Ankersen
    277,95 kr.

    Sult i paradis Gennem de seneste to år har Rasmus Ankersen rejst verden rundt for at svare på de spørgsmål. Med afsæt i imponerende historier om Apple, LEGO, Blockbuster, Manchester United, Southwest Airlines og Nokia lader han os i sin bog, Sult i Paradis, møde både dem, som tabte til mageligheden og dem, som nedkæmpede den. I Sult i Paradis præsenterer Ankersen fire konkrete bud på, hvordan mennesker, organisationer og lande kan besejre mageligheden og skabe sult i paradis.

  • af Ole Vadum Dahl
    317,95 kr.

    "Grundbog i NLP kommunikation og terapi- bind 1"I langt de fleste situationer er kommunikationen vigtig for forståelsen mellem mennesker.Der findes utallige teorier om, hvordan kommunikation fungerer og indenfor NLP er der fokus på situationen, der opstår, når et budskab går igennem til modtageren.I "Grundbog i NLP - kommunikation og terapi" får du en introduktion og guide til, hvordan du kan styre din tilstand og forstå baggrunden for andres menneskers adfærd og den bagvedliggende hensigt.Bogen giver en vejledning i, hvordan du kan lære at styre sin hjerne til bevidst at arbejde med sanseindtryk og derved ændre holdning til dig selv og dine omgivelser.Dette første bind af "Grundbog i NLP kommunikation og terapi" har undertitlen "Personlighedens sprog".Bogen er sammen med Bind 2 i Grundbog i NLP fortsat den vigtigste danske lærebog indenfor sit område og anvendes bredt indenfor personlig udvikling.

  • - drop 9-5, bo hvor du vil og bliv rig på en ny måde
    af Timothy Ferriss
    43,94 - 287,95 kr.

    Timothy Ferriss stiller i sin bog 4-timers arbejdsuge spørgsmålstegn ved vores tendens til at sætte lighedstegn mellem arbejdsliv og livet i sig selv. Ferriss tænker fremtiden ind i nutiden - er provokerende og innovativ og rammer noget i ethvert moderne stresset menneske, som gerne vil have tid til mere livskvalitet. I bogen får vi Timothy Ferriss´ opskrift på, hvordan han som selvstændig erhvervsdrivende ændrede egne arbejdsvaner, byggede sit firma op på en anderledes måde og fik mere livskvalitet. Det er en manual for mindre firmaer og enmandsfirmaer, der viser, hvordan man kan udlicitere i lighed med globale firmaer.Bogen udkom oprindeligt i 2007, og i 2008 udkom den på dansk på forlaget Borgen.

  • af Jens Ocksen Jensen, Lone Hansen & Søren Holm-Rasmussen
    394,95 kr.

    Driftsøkonomi er skræddersyet til de videregående uddannelser. Den klassiske driftsøkonomi gennemgås i denne reviderede udgave i en moderniseret form.Bogen giver brugeren et fagligt og metodisk grundlag for anvendelse af grundlæggende modeller, herunder den marginale økonomiske tankegang.Bogen lægger vægt på sammenhæng mellem den teoretiske gennemgang og praktisk anvendelse og forståelse af emnerne:• grundlaget for driftsøkonomi• lineær programmering• produktionsteori• omkostningsteori• afsætningsteori• optimeringsteori.Excel regneark anvendes i videst muligt omfang både som simulation og i forbindelse med beregninger.Bogen har et tilhørende website. Herfra er det muligt at downloade udvalgte opgaver med tilhørende løsninger i Excel og plancher af bogens figurer.I tilknytning til Driftsøkonomi er der udgivet et tillæg med titlen ”Udvidet driftsøkonomi” med fokus på ABC-costing, videregående investering og finansiering.

  • af Katja Iversen med Lisbeth Bille
    223,95 kr.

    Mænd er gode til det. Nu skal kvinderne også kunne det! Mange kvinder har svært ved at opbygge og udvikle netværk? Er det generthed, skræk for afvisning eller simpel mangel på øvelse? Katja Iversen, kendt som hoveddamen i Women Deliver organisationen, der kæmper for pigers og kvinders rettigheder worldwide, mener det sidste. Selv er hun beviset på, at øvelse gør mester, for Katja er netværksdronning par excellence: Hun lever af det. I Netværk for kvinder deler hun rundhåndet og sjovt ud af sine erfaringer og tips, så det aldrig mere bliver det samme at gå til en reception.

  • af Charlotte Langkilde
    229,95 kr.

    "Tillad mig at gå direkte til konklusionen. BEDRAGET - SAGEN OM NORDISK FJER er en af de bedste erhvervsbøger, jeg nogensinde har læst." -Kristian Lund, BØRSEN Natten til den 18. november 1990 begår Johannes Petersen selvmord. Dagen efter går Nordisk Fjer i betalingsstandsning, og i de følgende måneder oprulles danmarkshistoriens største erhvervsskandale med svindel og gæld for flere milliarder kroner. Historien om Nordisk Fjer handler om en hæderkronet, solid dansk virksomhed, som blev spundet ind i et så kompliceret net af bedrag, at hverken medarbejdere, bestyrelse, revisorer eller medier dengang forstod, hvordan det hang sammen, og også efterforskningen havde efterfølgende svært ved at trænge til bunds i sagen. Historien kan nu endelig fortælles: om skuffeselskaber med eksotiske adresser, der skulle holde selskabets værdier kunstigt i vejret; om maskiner, der blev købt og leaset frem og tilbage; om hønsefjer, der på mystisk vis forvandlede sig til edderdun på sørejsen fra København til Singapore. Og om to magtmennesker, som styrede forretningen med fast og ubarmhjertig hånd: direktør Johannes Petersen og hans højre hånd og efterretningschef, bogholderen Inga Lydia Rasmussen. Fortællingen om Nordisk Fjer er historien om magtbegær og storhedsvanvid. Om manipulationer og løgne så fantastiske, at bankdirektører, bestyrelse og revisorer på stribe blev fanget ind af dem. Om de menneskelige omkostninger ved bedraget og om det ansvar, den enkelte har for at sige til og sige fra.

  • - En introduktion til Ralph Staceys teori om organisation og ledelse
    af Pernille Thorup & Karina Solsø
    227,95 - 287,95 kr.

    Den engelske organisationsteoretiker Ralph Stacey har gennem de senere år vundet indpas i organisationer og på læreanstalter. Denne bog, som er den første om Stacey på dansk, giver en kort og klar introduktion til teorien om ”komplekse interaktioner”. En teori, der udgør et radikalt brud med mange ledelses- og organisationsteorier. Ledelse i kompleksitet ser på baggrunden for teorien og på ligheder og forskelle til andre tilgange. Formålet med bogen er at hjælpe læseren på vej til at udvikle den praksis, som Stacey kalder ”at tage erfaringer seriøst”. I bogen bringer forfatterne deres egne erfaringer som henholdsvis organisationskonsulent og leder i spil og reflekterer i en række narrativer over udviklingen fra systemisk praksis til mødet med tankerne om komplekse interaktioner. Ledelse i kompleksitet henvender sig til ledere, konsulenter, studerende – og alle andre, som er optaget af ledelse som teoretisk og filosofisk disciplin eller som praktisk håndværk i organisatoriske sammenhænge og virkeligheder.

  • af Bent Muus & Jørgen G. Nielsen
    252,95 kr.

    En overskuelig og meget omfattende guide til Nordeuropas havfisk. Bogen beskriver og illustrerer mere end 300 forskellige fiskearter, deres byttedyr, fiskemetoder og hvad de anvendes til. Bogen omhandler samtlige de fisk man finder i de danske farvande og viser ved udbredelseskort, hvor de i øvrigt findes i Europa. Bogens mange hundrede tegninger står stadig efter over 40 år siden udgivelsen af 1. udgaven, som det ypperste blandt fisketegninger i verden.

  • af Kristian Dahl & Andreas Granhof Juhl
    430,95 kr.

    Proceskonsultation er i høj kurs hos mange offentlige og private organisationer, når målet er deltagerinvolverende organisationsudvikling med effekt. Denne bog åbner op for proceskonsulentens værktøjskasse – og teorien bag! Forfatterne præsenterer feltet proceskonsultation og beskriver, hvordan man professionelt kan bidrage til løsning af organisatoriske udfordringer. Det belyses, hvordan konsulenten møder sin kunde og kommer godt i gang, når en ny konsulentopgave skal tilrettelægges. Forfatterne viser også, hvilke teoretiske overvejelser samt anvendelige redskaber man kan gøre brug af for at skabe en kvalitetsproces. Herudover rummer bogen en fyldig beskrivelse af seks traditioner, som proceskonsulenten kan arbejde ud fra: · Den systemiske position· Den anerkendende position· Den løsningsorienterede position· Den narrative position· Organizational Development (OD-positionen)· Den strategiske positionHer er metoder til, hvordan man i teori og praksis kan skabe konstruktiv udvikling i en lang række forskellige situationer. Teamudvikling, strategiworkshops, konfliktløsning, sammenlægninger og fremme af arbejdsglæde er blot nogle af de mange situationer, der belyses. Bogen er rigt udstyret med cases og eksempler.Bogen henvender sig til: - konsulenten, der efterspørger metoder til effektfuld organisationsudvikling - lederen, der har brug for redskaber til deltagerinvolverende forandringsprocesser - den studerende, der ønsker teoretisk overblik og en forskningsbaseret introduktion til proceskonsultation. Kristian Dahl, cand. psyk. og erhvervspsykolog, arbejder med ledelse og organisationsudvikling hos Ilosi. Andreas Granhof Juhl, cand. psyk. og selvstændig erhvervspsykolog, arbejder med lederuddannelse.

  • - Lederens arbejde med sig selv og sin læring
    af Leif Pjetursson & Poula Helth
    359,94 kr.

    Ind i ledelse er et bud på, hvordan man forbinder teori og praksis i ledelse og derigennem rykker og løfter sig som leder. Forfatterne har erfaret, at det er præcis denne kobling, som mange ledere efterlyser gode eksempler på. Derfor kan læseren gennem bogen finde masser af inspiration til, hvordan man kommer ind i ledelse og finder frem til det helt rigtige skæringspunkt mellem teori og praksis i forhold til sine brændende ledelsesudfordringer. I bogens del 1 præsenteres den metodiske essens af seks eksemplariske ledelsesopgaver i diplomuddannelse i ledelse fra faget Det personlige lederskab. Desuden gennemgås, hvad der skal til for at skrive en god opgave. I bogens del 2 introduceres syv spændende teoretiske nedslag. Desuden vises via forskellige øvelser og refleksioner, hvordan både lederen og den studerende på lederuddannelsen konkret kan anvende og forbinde disse nedslag med de mange ledelsesøjeblikke i hverdagen. Hovedærindet i bogens 3 del er at beskrive, hvordan man personligt som leder kan bringe sin læring og nye ledelseskompetencer ind i sin organisation. Det er helt vitalt, hvis uddannelses-investeringen skal føre til bedre ledelse. Ikke desto mindre oplever mange ledere, at det kan være svært at få brugt det, de har lært, når de kommer tilbage i organisationen. Bogen henvender sig først og fremmest til nuværende, tidligere og kommende ledelsesstuderende. Men bogen har også høj appel til ledere i øvrigt, undervisere, konsulenter og andre studerende, der ønsker at optimere deres kompetence i at bygge bro mellem teori og praksis.

  • - Projektledelse og projektstyring i en omskiftelig verden
    af Erik Staunstrup, Michael Bager & André Agerholm
    262,95 - 367,95 kr.

    I Projekter i praksis åbner forfatterne for et bredt udsnit af spektret af projektmodeller og -metoder. Bogen giver inspiration og viden til dels at kunne vælge mellem de mange muligheder, dels at kunne kombinere metoder og modeller og argumentere for den valgte løsning. Bogen gennemgår de typiske faser igennem et pre- og projekt og dykker ned i de omstændigheder, der gør sig gældende inden for henholdsvis vandfaldsprojekter, iterative projekter og agile projekter. Den appellerer til, at læseren reflekterer over egen projekttilgang, og hvilke modeller der er anvendelige idet konkrete projekt. Læseren får desuden en række arbejdsredskaber i form af figurer og tabeller samt en indføring i projektøkonomi.

  • af Jakob Skouboe
    72,95 - 247,95 kr.

    ”Danmarks største erhvervsskandale” er sammenbruddet i oliehandelsselskabet OW Bunker blevet kaldt i pressen. Og som sådan er sagen blevet fremstillet i offentligheden. Noget helt andet er, hvordan de ca. 600 ansatte, der havde deres daglige gang i firmaet, oplevede kollapset. Hvornår fandt de ud af, at der var noget galt? Hvordan oplevede de selve konkursen? Og hvordan ser de på efterspillet?Jakob Skouboe har talt med en lang række af de tidligere ansatte i OW Bunker og giver her beretningen om alt det, der foregik inde bag murene i OW Bunker. Det er en insiderfortælling om flittighed og dygtighed såvel som dårlig ledelse og manglende gearing til en børsnotering – og ikke mindst om grådighed!

  •  
    227,95 kr.

    Cases og opgaver til International markedsføring, 5. udgave, er udarbejdet til undervisning i markedsføring/marketing på erhvervsakademiuddannelser og i overensstemmelse med studieordninger og fagplaner. Cases og opgaver er velegnet til markedsføringsøkonom, finansøkonom, handelsøkonom, logistikøkonom, serviceøkonom, akademiøkonom/merkonom, HA, HD og andre videregående uddannelser, hvor fagområdet markedsføring/marketing indgår i uddannelsesforløbet.

  • - Veje til engagement og forankring
    af Pia Halkier Bjerring Annika Lindén
    376,95 kr.

    Bogen beskriver trin-for-trin mere end 40 øvelser i dialogiske processer til brug i undervisning og udviklings- og forandringsprocesser. Indeholder øvelsesforslag til alle faser - fra forventningsafstemning, idégenerering og videndeling til forhandling og evaluering. Bogen indeholder desuden en introduktion til den systemisk anerkendende tilgang, casebidrag og forklaringer af centrale begreber.Henvender sig primært til ledere og konsulenter,der ønsker inspiration til udvikling af forløb inden for det organisationskonsultative felt - samt til studerende på psykologi-, organisations- og kommunikationsuddannelserne.

  • - Skab psykologisk tryghed på arbejdspladsen og styrk læring, innovation og vækst
    af Amy C. Edmondson. Forord af Christian Ørsted.
    437,95 kr.

    Den frygtløse organisation af Amy C. Edmondson er oversatfra 1. udgave af den engelske The Fearless Organization, der er internationalt anerkendt for sit bidrag til ledelsestænkningen.Bogen er en praksisnær guide for ledere og teams i at skabepsykologisk tryghed, der styrker organisationers evne til at håndtere komplekse krav, samarbejde på tværs, udvikle nyt samt opdage og forebygge fejl.Baseret på årtiers forskning beskriver bogen de klare fordele ved at skabe en organisation og ledelses kultur, hvor de ansatte tørtale åbent om det, som er værdifuldt og vanskeligt, uden frygt for at blive ydmyget eller straffet. Herved skaber organisationenssamtaler mulighed for at lære, innovere og vækste.Den frygtløse organisation rummer en lang række anbefalinger og værktøjer til ledere, der ønsker at øge den psykologiske tryghed i deres team eller organisation. Den er fyldt med eksempler fra kendte organisationer og er skrevet i et lettilgængeligt sprog.

  • - En guide til din digitale ledelsesudfordring
    af Tune Hein & Thomas Honoré
    223,95 kr.

    ”Disruption” er et af de mest hypede begreber i erhvervslivet. Hurtige skift i markedet kan være livstruende for din virksomhed, hvis ikke du reagerer og er handlekraftig. I dag kommer ændringerne i markedet ofte fra Silicon Valley, der konstant skaber nye digitale trends, som gør livet lettere for brugerne og sværere for mange virksomheder. Men disruption sker ikke kun via IT: gratis-aviser, delebiler og lavpris-teleabonnementer er alle trends, der påvirker markedet og kan gøre klimaet hårdt for din virksomhed. Disruption er her for at blive. Men det behøver bestemt ikke at være dårligt…I Disruption guider Tune Hein og Thomas Honoré dig til en virksomhedsledelse, der tager udfordringen op og gør disruption til din fordel frem for din død. Hein og Honoré giver dig en gennemgang af hvordan digitalisering, deleøkonomi og globalisering skaber grobunden for den perfekte storm i markedet, og hvordan netop du kan udnytte de skiftende markedsforhold.Tag kampen op, digitaliser, sig farvel til gamle rutiner, og aktiver al din handlekraft!Disruption er en guide i fem dele, som byder på ledelsesstrategier og cases, der skridt for skridt gør dig klar til at møde udfordringerne i et hastigt skiftende marked.

  • - fra magtelite til borgerdemokrati
    af Andreas Møller Mulvad, Anton Grau Larsen & Christoph Houman Ellersgaard
    167,95 - 222,95 kr.

  • - Flyvende fra start
    af Morten Højberg & Christian Harpelund
    297,95 kr.

    At få nye medarbejdere godt ombord har direkte effekt på bundlinjen.Onboarding er et fremmedord i de fleste danske virksomheder. Især på direktionsgangen. Mærkværdigt nok. For arbejdet med at integrere nye medarbejdere i virksomheden kan nemlig, hvis det udføres rigtigt, sætte aftryk direkte på bundlinjen. Større loyalitet, stærkere engagement, bedre fastholdelse og – ikke mindst – kortere tid fra første arbejdsdag til fuld performance er blot nogle af de gevinster, der kan høstes.Tørre tal viser, at 30 procent af alle eksternt rekrutterede kandidater i gennemsnit har forladt deres nye virksomhed inden for to år. Og 22 procent af de nye ansatte, der forlader deres job, gør det inden for de første to måneder.Onboarding er derfor stærkt underprioriteret, når man ser på den værdi, det faktisk giver at integrere nye medarbejdere godt i virksomheden, argumenterer de to forfattere.De giver en underholdende og pædagogiskindføring i, hvordan man udnytter onboarding-disciplinens enorme potentiale. På en tur gennem feltets forskning, best practice og ikke mindst deres egne erfaringer viser de, hvordan virksomheder kan udvikle og implementere onboarding-programmer, der har dokumenteret effekt på bundlinjen.Bogen er krydret med masser af eksempler fra dansk og internationalt erhvervsliv og kan både bruges som inspiration til at videreudvikle egne aktiviteter og som værktøj til at designe hele onboarding-processen

  • af Morten Knudsen, Peer Hull Kristensen, Anne Reff Pedersen, mfl.
    547,95 kr.

    Klassisk og moderne organisationsteori er et oversigtsværk på dansk, som har holdbarhed ud over de helt aktuelle diskussioner. Bogen forsøger at give overblik over såvel teoretiske som praktiske delfelter, i håndbogsform. Indholdet afspejler både klassiske og internationalt udbredte perspektiver og mere aktuelle perspektiver hvoraf visse repræsenterer områder, hvor dansk og skandinavisk forskning har fået en særlig tyngde.Bogens er skrevet til studerende fra bachelorniveau og opefter, men kan med fordel også bruges på efteruddannelser, hvor det organisatoriske stof har særlig interesse.

  • af Finn Rolighed Andersen
    493,95 kr.

    Denne lærebog er p.t. udsolgt. 4. udgave er under udarbejdelse og udkommer primo juni 2011. 3. UDGAVEN FÅS SOM E-BOG. International markedsføring 3. udgave er specielt udarbejdet til undervisning i markedsføring på KVU-niveau. Lærebogsmaterialet er i overensstemmelse med studieordning og fagplan for faget international handel ved uddannelsen Markedsføringsøkonom og dækker pensum for samtlige 3 semestre. Bogen er desuden særdeles velegnet ved følgende KVU-er: Finansøkonom, Serviceøkonom og Multimediedesigner. Lærebogsmaterialet er også særdeles velegnet ved undervisning ved Akademiuddannelserne.

  • - Ledelse med hjertet
    af Steen Hildebrandt & Michael Stubberup
    43,94 - 287,95 kr.

    At verden er i forandring er ikke blot en kliché, men et faktum. Og for at kunne navigere i denne foranderlige verden, har vi som mennesker, ledere, virksomheder og samfund behov for pejlemærker. En ny bog af professor Steen Hildebrandt og Michael Stubberup sætter ord på, hvad der er allervigtigst at forholde sig til i dette paradigmeskifte. Deres budskab i Bæredygtig ledelse – Ledelse med hjertet er: Vi ved ikke, hvordan verden former sig i fremtiden, så derfor bliver vi nødt til at tage udgangspunkt i en bæredygtig adfærd – helt inde fra den enkeltes mavefornemmelse og helt ud i samfundet. Det er det eneste holdbare! Den leder og den ledelse, som holder i fremtiden, er funderet inden i det enkelte menneske – som har sans for den ubrydelige sammenhæng mellem menneske, omverden og naturen. Hildebrandt og Stubberup leverer ikke "bare" en opsang om bæredygtighed, men giver læseren en tour de force i de væsentligste tankesæt, som peger ind i fremtiden, hvor bæredygtighed kan forstås på mange planer. De kommer hele vejen rundt: teorier (Scharmer, Goleman, Senge m.fl.), hjerte, hjerne, krop, tid, forpligtelser, formål med livet … Med den viden får læseren en god baggrund for refleksioner over egen (leder)praksis i verden. Og den viden forpligter, minder forfatterne om. Helt konkret har virksomheder tre slags ansvar: et ansvar for helheden (virksomheden) et ansvar for virksomhedens dele (primært mennesker i virksomheden) og et ansvar for virksomhedens omgivelser (socialt og miljømæssigt ansvar). Og er de sig ikke den sammenhæng bevidst, er deres tid kort. Bæredygtig ledelse beder læseren kigge ind i sig selv og derefter udad – og handle. Det er en krævende, men nødvendig bog!

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.