Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Doctoral Thesis / Dissertation from the year 2017 in the subject Business economics - Business Management, Corporate Governance, grade: NA, University of Glasgow (Adam Smith Business School), language: English, abstract: Within luxury, an area that is becoming increasingly important due to the visibility of this industry is Corporate Social Responsibility (CSR). While consumers are still not actively demanding CSR in luxury products and services, and there is evidence that CSR is not a key area of interest for the luxury industry; the luxury industry is becoming the target of non-governmental organizations (NGOs) and other stakeholders interested in environmental and ethical practices. Thus, it is essential that luxury companies explore CSR implementation, as neglecting to do so, is likely to affect their brands and their brand value.Due to the increasing relevance of CSR within luxury, this research explores the role of CSR within luxury and how it, together with other factors, contributes to brand value in luxury. An additional consideration is that despite the importance of brand value in luxury, the industry does not normally measure, manage and leverage brand value. As a result, it is also necessary to examine how brand value is perceived within luxury.To meet these research goals, a mixed methods approach was selected. More specifically, a theoretical framework was built with input from the literature and interviews with key interviewees from the luxury industry. Then, the theoretical framework was tested quantitatively. The quantitative analysis was conducted with a dataset based on consumer panels, and additional secondary data including Bloomberg, CSRHub, Dow Jones Sustainability Index (DJSI), Interbrand, and company reports. The results were subject to ¿credibility checks¿ with interviewees from the industry. It is noteworthy to highlight that for the statistical analysis, one of the largest datasets with US consumer data was used. Similarly, for the qualitative interviews, representatives from some of the largest luxury companies in the world in terms of brand value, and luxury stakeholders were recruited.
Dieses Lehrbuch liefert einen theoretisch fundierten und gut verstandlichen Uberblick uber die identitatsbasierte Markenfuhrung. Dabei stehen die Gestaltung der Markenidentitat als interne Seite einer Marke und das hieraus extern resultierende Markenimage bei den Nachfragern im Mittelpunkt. An zahlreichen Stellen werden die Ausfuhrungen durch anschauliche Praxisbeispiele erlautert, die die hohe Relevanz der identitatsbasierten Markenfuhrung fur die Praxis belegen.In der 3. Auflage wurde dieser Ansatz in erheblichem Mae weiterentwickelt. Neben den neuen Herausforderungen an die Markenfuhrung wurde ein Vergleich mit internationalen Markenfuhrungsansatzen aufgenommen, der Managementprozess der identitatsbasierten Markenfuhrung uberarbeitet, zahlreiche Anpassungen im strategischen Markenmanagement vorgenommen sowie aufgrund der rasanten technologischen Entwicklung das Markenmanagement im digitalen Kontext sowie vor allem in sozialen Medien komplett uberarbeitet und stark erweitert. Zudem wurden viele neue Praxisbeispiele aufgenommen.Der Inhalt- Grundlagen der identitatsbasierten Markenfuhrung- Strategisches Markenmanagement- Operatives Markenmanagement- Identitatsbasiertes Markencontrolling- Identitatsbasierter Markenschutz- Internationale identitatsbasierte Markenfuhrung
"Ingen gider at blive mødt af systemer. Vi vil mødes af mennesker, venlighed, service og løsninger. En meningsfuld virksomhed viser vejen uden om systemerne."Mening er blevet den linse, vi betragter organisationers og menneskers identitet, beslutninger, handlinger og kommunikation igennem. Der skal være mening med verden, med livet, med galskaben. Den meningsfulde virksomhed tegner de muligheder og udfordringer, der opstår, når virksomheder skal arbejdemeningsfuldt med kommunikation og branding.Bogen stiller skarpt på:Hvordan formulerer man et meningsfuldt formål for en virksomhed?Hvordan skaber man meningsfulde fortællinger?Hvad er en meningsfuld strategi, og hvordan bidrager relationer og dialog til at udvikle og eksekvere den?Hvordan skaber man fremskridt, der giver mening for virksomhedens interessenter?Den meningsfulde virksomhed præsenterer værktøjer og metoder til at arbejde med meningsskabelse og meningsfuldhed i organisationer. Bogen giver overblik over aktuelle tendenser og guidelines til, hvordan du kan bruge dem i praksis - og den er desuden rig på cases og eksempler, der viser, hvordan du anvender nye kommunikationsformer.
Den teknologiske udvikling har konstant udfordret immaterialretten på væsentlige dele af varemærkeret, og især de digitale medier har således givet mulighed for nye former for brug af andres varemærker i markedsføringen som f.eks. brugen af AdWords i søgemaskinebaseret markedsføring, som keywords til brug for søgemaskineoptimering og som domænenavne. Også på de sociale medier som Facebook, Twitter og YouTube findes der talrige eksempler på, at andres varemærker er brugt som en form for kendetegn. Senest har brugen af andres varemærker som apps til smartphones givet anledning til konflikter, og der ikke er grund til at tro andet end, at udviklingen af de digitale teknologier og af de dermed forbundne digitale medier vil fortsætte med uformindsket styrke, og at der således vil opstå nye måder at bruge varemærker på. Retstillingen omkring brugen af varemærker på internettet kan langt fra siges at være afklaret. For det første giver Domstolens afgørelser i sig selv anledning til en række yderligere spørgsmål. For det andet er det sparsomt med retningslinjer for det både i teorien og i praksis vigtige samspil mellem varemærkelovgivningen og anden lovgivning herunder ikke mindst med den almene konkurrenceret. Hertil kommer, for det tredje, at den voldsomme vækst i handler foretaget over internettet og den forventede vækst i handler foretaget via mobile enheder, har medført, at mulighederne for at anvende andres varemærker i forbindelse med kommercielle aktiviteter på de digitale medier er blevet centrale kommercielle og juridiske problemstillinger for mærkeindehaverne. Bogen giver en grundig retlig analyse af gældende ret inden for hver af de tre centrale varemærkeretlige forgreninger – varemærkelovgivningen, den almene konkurrenceret og reguleringen af domænenavne og skaber en øget klarhed og forudsigelighed i retstilstanden. Når brugen af en andens varemærke er omfattet af flere af de retlige forgreninger overlapper grænsefladerne. Bogen identificerer disse grænseflader, og fastlægger hvilke fortolkningsprincipper, der, i situationerne, finder anvendelse. IndholdsoversigtForord 1. Indledning DEL I: TEORI, METODE OG AFGRÆNSNINGER 2. Den teoretiske baggrund: Varemærkeretten som juridisk disciplin 3. Metodiske overvejelser 4. Afgrænsninger og anvendte begreber DEL II: VAREMÆRKERETTENS UDVIKLING I NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV 5. Varemærkerettens udvikling og status DEL III: BRUG AF ANDRES VAREMÆRKER I DIGITALE MEDIER. EN ANALYSE AF GÆLDENDE RET 6. Den første forgrening. Varemærkelovgivningen 7. Anden forgrening. Den almene konkurrenceret og brugen af andres varemærker i digitale medier 8. Tredje forgrening. Brug af andres varemærker i domænenavne DEL IV:SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING 9. Sammenfatning perspektivering 10. Resumé på dansk 11. Summary in English Litteraturliste Oversigt over domme og afgørelser Oversigt over anvendte hjemmesider (online kilder) Stikordsregister
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.