Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Der tales meget om truslerne mod vores demokrati og frie samfund. Men hvor bange skal vi være for disse trusler, og hvordan skal vi forholde os til dem? Er vi i gang med at forsvare friheden på en måde, der i virkeligheden indskrænker den – fx når vi diskuterer adgangen til statsborgerskab, øget overvågning og religion i det offentlige rum?I Danmark har vi en lang tradition for åndsfrihed, men traditionen er under pres. Fra religiøse ekstremister, men også fx fra internationale tech-giganter og danske religionsforskrækkede politikere. Åndsfriheden trænger derfor til at blive genopdaget. Bogens første del indeholder en lettilgængelig introduktion til begrebet ’åndsfrihed’, dets implikationer og historie med foregangsmænd som N.F.S. Grundtvig og Hal Koch. I anden del diskuteres aktuelle emner som friskolestramninger, indfødsretskrav, forskningsfrihed, identitetspolitik, ytringsfrihed på de sociale medier, overvågning, negativ social kontrol, omskæring, tildækningsforbud, corona-kamp m.m. Til slut præsenteres 10 konkrete forslag, der kan øge åndsfriheden.
"Dit opslag er blevet fjernet" Flere og flere møder sådanne beskeder på Google, Facebook, Twitter og andre steder. Techgiganterne er i færd med at omforme hele offentligheden. Engang troede vi, at de fremmede oplysning, myndiggørelse og ytringsfrihed. En oplysningens guldalder. Nu oplever vi, at de fjerner ytringer, fanger folk i ekkokamre, bekæmper rettigheder, forvrider offentligheden og kapitaliserer ytringsfriheden. Denne bog beskriver ytringsfrihedens nye vilkår på internettet, kritiserer techgiganternes voksende magt – og foreslår alternativer.
"11. marts 2020 ændrede Danmark sig radikalt. På grund af frygt for en ny coronavirus gik vi fra en demokratisk stat til en biostat.Biopolitikken er udtryk for en omfattende reduktion af 'borgeren' til biologisk overlevelse. Dermed tages tænkningen og handlingen ud af samfundet. Samfundets dannelse erstattes af 'samfundssind'.Den Store Nedlukning er i hele sin essens et pædagogisk problem, en form for pædagogikkens, lovens og derfor også frihedens afmontering, en fejl i dannelsen."Bogens forfatter Thomas Aastrup Rømer er politolog, filosof og pædagogisk forsker. Fra dag ét har han indsamlet og diskuteret indlæg og artikler om Nedlukningen og formet sine 'smittede tanker' som en dagbog over coronaens første år. Resultatet ser han først og fremmest som et forsvar for menneskets frie samlen sig om samfundets ting, herunder opdragelse og skole, og i videre forstand tanke- og talefrihed.
Retten til at tænke og tale frit om religiøse forhold er en konstant kilde til konflikter og magtkampe i international politik og i FN-systemet, hvor menneskerettighedernes indhold og betydning altid er til forhandling. Den historie kaster Kampen om ytringsfriheden lys over. Mandag den 30. november i 2009 udgår en mail fra det amerikanske udenrigsministerium til en række udvalgte amerikanske ambassader over hele kloden. Mailen handler om, at ytringsfriheden er under pres i FN-systemet. At retten til at kommunikere frit om religiøse anliggender er truet af visse muslimske stater, som forsøger at indføre et nyt, globalt forbud imod blasfemiske eller ”religionskrænkende” ytringer. Instruksen er, at disse bestræbelser skal stoppes. Og de skal stoppes nu. Mailen fra Washington er begyndelsen på en hæsblæsende politisk magtkamp i det diplomatiske maskineri i FN-systemet. Endnu et kapitel i en global værdikamp, som dybest set handler om ytringsfrihedens grænser og religionens rolle i det 21. århundrede. En konflikt, som hvert år udkæmpes af stater og statslige diplomater, og som bliver stadig mere aktuel i en digital tidsalder. Men spændingerne mellem religion, blasfemi og ytringsfrihed har været en del af FN’s historie helt fra begyndelsen. Gennem nye data, historisk arkivmateriale, feltarbejde og interviews med centrale diplomater fra hele verden giver denne bog et nyt og anderledes indblik i, hvordan retten til at kommunikere frit om religiøse forhold har været en konstant kilde til konflikter i international politik og i FN-systemet. Og bogen viser, at udfaldet af den globale værdikamp har konsekvenser for virkelige mennesker derude i den virkelige verden.
I sit essay, som er den første samlede fremstilling af #MeToo i Norden, giver lektor og medlem af Det Danske Akademi Marianne Stidsen indblik i bevægelsens aftryk på nordisk kulturliv. Hendes fokus er på tre konkrete sager – om Københavns Universitet, Det Svenske Akademi og Forfatterskolen i Danmark – som hun selv har været med til at debattere.
Samtaler skaber og ødelægger liv. Samtaler åbner for verden ved at lukke for den. For atkunne samtale er vi nødt til at dyrke tavsheden. Vi kan kun sikre ytringsfriheden ved atbegrænse den.Tal! – sammen handler om sådanne paradokser i samtaler, som vi ikke kan løse, men somvi alligevel må forsøge at løsne op for. Ved at forstå, hvordan vi kan begrunde vores talehandlinger og talefrihed, kan vi se, hvilken magt talen har, og hvordan vi kan blive bedre til at tale på en måde, der åbner for rummelige fællesskaber, hvor flest muligt har indflydelse, og hvor vi gennem vores forskellighed udfordrer hinanden til en bred, nysgerrig og nuanceret forståelse af forhold i verden.Den gode samtale forudsætter, at vi lærer at reflektere over samtalens grænser og indimellem at holde mund. Henvender sig til alle, der arbejder med kommunikation.
Den 12. august 2022 befandt Salman Rushdie sig på en scene i byen Chautauqua i Upstate New York, hvor han skulle holde foredrag om forfatteres sikkerhed. En sortklædt mand kom springende fra salen og gik koldblodigt til angreb på Rushdie med en kniv. Han stak ham overalt, han kunne komme til, 15 steder – stikket i det højre øje gik så langt ind, at det skar den optiske nerve over og var millimeter fra hjernen, millimeter fra at slå ham ihjel. KNIV ligner ikke noget Salman Rushdie har skrevet tidligere. Han skriver mere personligt end nogensinde. Og han pakker intet ind. Det er et råt dokument, og det gør indtryk. Bogen er selvbiografisk. Rushdie fortæller om sin barndom, sin familie, sin alkoholiserede far, sine børn og sin kone – og om det had, han oplevede, efter han skrev de Sataniske vers og de ti år, han levede mere eller mindre under jorden i England. Han fortæller også meget direkte om, hvordan flere ikke støttede op om ham på det tidspunkt og mente, han selv var skyld i sin situation – Jimmy Carter og Germaine Greer fx – det nager ham stadig. I 2000 flyttede han til New York og insisterede på at leve en fri tilværelse. KNIV handler om ytringsfrihed og Salman Rushdies insisteren på at leve i frihed, og den handler om at komme igennem en frygtelig begivenhed. Bogen er et stærkt dokument, fuldstændig ublufærdigt. Det er velskrevet og interessant læsning.
Hvordan er det at leve et liv, hvor man konstant er omgivet af livvagter?Hvad drømmer livvagter mon om på de langevagter? Hvilket liv har Salman Rushdie haft i de 30 år, hvor han har været dødsdømt?Og hvorfor får kineserne lov at storme frem i verden, når styret bliver mere og mere brutalt?Det er nogle af de temaer, Helle Merete Brix kredser om i 30 meget forskellige og personlige tekster. Der er både tale om fiktive, satiriske breve fra bin Laden-familien til forskellige blasfemikere, poetiske essays om de samtaler, troende og ateister kan have med hinanden, og refleksioner over historiens turbulente gang tilbage fra inkvisitionens kætterbål.Den verdensberømte tegner Lars Vilks har illustreret hvert kapitel med en tegning. De er lavet som "blindtegninger", hvor kunstneren udfører sin idé uden at se på papiret imens. Dermed bliver tegningerne andet og mere end rene illustrationer. Resultatet er overraskende, utraditionelt og inspirerende for betragteren, der selv kan digte med på, hvad tegningen forestiller.Både Helle Merete Brix og Lars Vilks er overlevende fra angrebet på Krudttønden i 2015. Allerede i 2007 udstedte al-Qaeda en fatwa mod Vilks og satte en pris på hans hoved. Det er første gang siden fatwaen blev udstedt, at Lars Vilks har fået mulighed for at udgive nogle af sine værker.Uddrag af bibliotekernes anmeldelse:"Helle Merete Brix bevæger sig ubesværet rundt i de emner, der optager hende, og skriver både satirisk, alvorligt, fagligt og fiktionsorienteret om politiske emner og om tro og ateisme og ikke mindst om at bibeholde den indre frihed."
Dansk er et af de sprog, som er mest præget af traditionelle kønsroller og ulighed mellem kønnene, og mangfoldigheden i de stemmer, der former vores samfund, er endnu begrænset. PERSON tager afsæt i en tale skrevet af billedkunstner Marie Thams, der blev holdt i Statens Kunstfonds Repræsentantskab i 2020. Talen var et direkte forslag til opdatering af det danske sprog, der fastholder kønnede strukturer og positioner gennem brug af ord som fx bestyrelsesformand. PERSON er en debatskabende og litterær læseoplevelse. Bogens bidrag er skrevet af et udvalg af forfattere, kunstnere og fagpersoner med speciale i sprog, kønsteori, ligestilling og ligeværd. Bidragene responderer på Thams' tale og advokerer for et opgør med den ekskludering, der finder sted, ikke blot på baggrund af køn, men også etnicitet, seksualitet, handikap og alder. Med taler af Ingrid Baraka, Drude Dahlerup, Ida Marie Hede, Shëkufe Tadayoni Heiberg, Merete Pryds Helle, Liv Helm, Nazila Kivi, Henriette Laursen, Moussa Mchangama, Ehm Eg Miltersen, Cecilie Nørgaard, Natalia Rogaczewska, Elias Sadaq, Marie Thams, Naima Yasin.Forord og efterskrift af Rebekka Elisabeth Anker-Møller og Marie Thams.
Hvad er kunstnerisk frihed? Noget, man kan tage for givet i de nordiske lande? Ja, vil de fleste sikkert svare. Men måske er det slet ikke sådan. For føles friheden egentlig helt fri, når man som udøvende kunstner gerne vil tækkes store fonde eller veletablerede museer? Hvordan ytrer man sig kunstnerisk, når tiden er hyperfølsom? Og hvor bevæger kunsten sig hen i en digital tidsalder?Det og meget mere udforsker denne antologi gennem en lang række forskellige tekster. Alle bidragydere har berøring med den kunstneriske frihed – men på hver deres måde, der spænder fra det lovmæssige og praktiske til det personlige og erfaringsbaserede. Som et kalejdoskop viser antologien forskellige muligheder at anskue emnet på.Bag antologien står a/nordi/c – en tænketank, der i 2021-2023 arbejdede på at bringe kunstverdenens praksis og den politiske virkelighed tættere på hinanden.Følgende personer har skrevet bidrag i bogen:CARSTEN STAURANNI SYRJÄLÄINENSARA WHYATTFREDERIK TYGSTRUPADELHEID ESHITOK SEYFARTH GULBRANDSENKHALED BARAKEHJENNI LAITISANDRA WEILOLE REITOVHEIKI RIIPINENANNA JUULCHRISTIAN VILLUMKRISTOFFER ØRUMSTINA GUSTAFSSONELINE SIGFUSSONSIGNE WULFF
What is artistic freedom? Something you take for granted in the Nordic countries? Yes, most people would probably say. But perhaps this is not the case at all? After all, does freedom really feel completely free when you as an artist need to please large foundations or well-established museums? How do you express yourself artistically in hyper-sensitive times? And in which direction is art moving towards in a digital age?This anthology explores artistic freedom through a wide variety of texts. All contributors are concerned with the topic – each in their own way – ranging from the legal and practical aspects to the personal and experiential. Like a kaleidoscope, the anthology illuminates different ways of looking at the subject.The anthology is published by a/nordi/c – a think tank that from 2021-2023 worked to bring the practice of the art world and the political reality closer together.The following people have written contributions in the book:CARSTEN STAURANNI SYRJÄLÄINENSARA WHYATTFREDERIK TYGSTRUPADELHEID ESHITOK SEYFARTH GULBRANDSENKHALED BARAKEHJENNI LAITISANDRA WEILOLE REITOVHEIKI RIIPINENANNA JUULCHRISTIAN VILLUMKRISTOFFER ØRUMSTINA GUSTAFSSONELINE SIGFUSSONSIGNE WULFF
This concise but comprehensive book engagingly summarizes both the broad themes and specific tenets of First Amendment law, and the strongest arguments for and against protecting controversial speech such as hate speech and disinformation. It explains the many speech-protective legal rules that emerged during the Civil Rights era, demonstrating how essential free speech is for other human rights.
Johann Konrad Dippel var en eventyrlig skikkelse: pietist, mystiker, alkymist, fritænker, oplyser, provokatør – og bestseller. Hans skrifter om både teologi, lægevidenskab og filosofi og hans provokerende pamfletter gjorde ham berømt over landegrænserne.I de første årtier af 1700-tallet levede han et omflakkende liv i Nordeuropa og måtte ofte flygte eller blev forvist for sine synspunkter. Flere gange blev han smidt i fængsel og hans skrifter brændt.I 1719 var han i Altona – dengang det danske riges næststørste by – for at gøre guld. Så blev der rejst en sag imod ham, der endte med livslang forvisning til Bornholm. I sagen stillede Dippel, der var en af Europas førende intellektuelle, op til kamp imod greveparret Reventlow, det mægtigste adelspar i Danmark-Norge.Alkymist i lænker udforsker sagens detaljer som midtpunkt i en skildring af Dippels hæsblæsende liv, der aldrig før har været grundigt beskrevet på dansk. Bogen udkommer 10. august 2023 på 350-årsdagen for Johann Konrad Dippels fødsel.
I begyndelsen af 2019, efter mere end et års omhyggelig planlægning, undslap Rahaf Mohammed sin voldelige familie i Saudi-Arabien – men nåede kun til Bangkok, før hun blev tilbageholdt af de thailandske myndigheder på et hotel. Hun var sikker på at blive slået ihjel, som andre oprørske kvinder fra Saudi- Arabien, hvis hun blev sendt hjem. Alt imens der blev hamret på døren til hendes barrikaderede hotelværelse, åbnede hun en Twitter-konto, hvor hun fik 45.000 følgere på en dag; de samme følgere hjalp hende med at søge om asyl i Vesten.Rahaf fortæller om en opvækst i et samfund, som påtvinger kvinder at leve under ekstrem kontrol fra mandlige familiemedlemmer, frem til hendes dramatiske flugt fra Saudi-Arabien via Thailand og til sidst Canada, hvor hun bor i dag.
Den 7. januar 2015 rettede to islamister et angreb mod redaktionen på det franske satireblad Charlie Hebdo, hvorunder de dræbte 12 og sårede yderligere 11. To dage senere, den 9. januar, angreb en tredje islamist et jødisk supermarked i Paris, hvor han dræbte fire jøder og tog et antal gidsler. Angrebet var koordineret med attentatet mod Charlie Hebdo. Alle tre terrorister blev efterfølgende dræbt i skudkampe med politiet. Fra 2. september til 16. december 2020 blev der i Paris ført proces mod 14 personer, der var tiltalt for at have bistået de dræbte terrorister. Richard Malka repræsenterede Charlie Hebdo, der som skadelidt, juridisk person var part i retssagen. ”Retten til at mobbe Gud” er Malkas procedure, hans afsluttende sagsfremstilling, i retssagen.
I et demokrati kan man frit give udtryk for sine holdninger.Må man så udtrykke hvad som helst? Eller er der i alle fællesskaber grænser for ytringsfriheden? Og hvem skal bestemme grænserne?Censur er love, der begrænser, hvad man må sige, skrive, vise osv. I mange lande er censuren streng, og der er hårde straffe for at overtræde lovene.Denne bog giver eleverne viden om ytringsfrihedens og censurens historie. De kan også læse om nogle af de dilemmaer, som knytter sig til ytringsfriheden.Gratis opgaver på fagbog.gyldendal.dk
Er friheden til at ytre sig også en frihed til at ytre sig usandt eller mod bedre vidende?Bogens forfattere er anerkendte professorer inden for pædagogik og uddannelse. Men de måtte selv stå skoleret, da beskyldninger om nazimetoder mødte dem på universitetet, mens kritik spredte sig med journalistisk hast. Alle anklager endte siden med at blive tilbagevist af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.Processen efter de seneste folkeskolereformer i Danmark har udviklet sig til et kafkask forløb. Det forelægges her som et lærestykke i ansvarsfordelingen mellem forskere, myndigheder og medier.
“10 år med Muhammed” er et satirisk og humoristisk tilbageblik på alt det, der er sket i de første 10 år, efter Muhammedtegningerne første gang blev trykt i Jyllands-Posten.Det sker på vers, og sagens mange parter dyppes alle i forfatterens syrebad af underfundig humor og vid. Ingen skånes – hverken høj eller lav, venstre- eller højreorienteret, kristen eller muslim.”10 år med Muhammed” er samtidig så detaljeret i sin gennemgang af de mange dramatiske begivenheder, at den fungerer glimrende som historieundervisning, hvor læseren får genopfrisket dramaets mange detaljer og de kringelkroge, udviklingen tog.Intelligent humor, viden og historisk perspektiv – alt i samme langdigt!
Karikaturtegningerne af Muhammed krænkede mange muslimers følelser. Og de islamistiske fanatikeres mordtrusler og ambassadeafbrændinger krænkede demokratiet. I bogen argumenteres for at de voldsomme reaktioner i den islamiske verden ikke er udtryk for et sammenstød mellem civilisationer, men et sammenstød mellem religiøs fundamentalisme på den ene side og demokratisk humanisme på den anden side. Mens profeten er omdrejningspunktet for islam, er ytringsfriheden altafgørende for demokratiet. Vi har en ubetvivlelig ret til at sige, hvad vi mener. Men vi behøver ikke gøre det. At tænke sig om fordi man ikke vil krænke andre, er ikke det samme som uacceptabel selvcensur. Tværtimod er respekt og forståelse en altafgørende kvalitet i en demokratisk kultur. I sagen om Muhammed-karikaturerne er ønsket om tolerance og kravet om ytringsfrihed tørnet sammen. Selvom islamistiske fundamentalister ude i verden og den nationalistiske højrefløj i Danmark ønsker mere provokation, mere kulturkonflikt og mere hårdt mod hårdt, er der intet alternativ til dialog.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.