Arbejdsmiljølovgivning, sikkerhedslovgivning, arbejdstidslovgivning

I Whistleblowerloven med kommentarer af Tina Brøgger Sørensen og Heela Lakanval klædes din organisation på til det praktiske arbejde med etablering og administration af whistleblowerordninger i lyset af den nye whistleblowerlov, der blev endeligt vedtaget i 2021. Bogen er en praktisk håndbog, der i krydsfeltet mellem offentlig og privat ret, kan hjælpe dig med at sikre en korrekt implementering og anvendelse af en whistleblowerordning. Bogen henvender sig til arbejdsgivere og enhver, der måtte etablere og administrere whistleblowerordninger på både private og offentlige arbejdspladser. Ud over at henvende sig til arbejdslivets praktikere henvender bogen sig også til advokater og andre, der rådgiver om whistleblowerordninger.Om forfatterne: Tina Brøgger Sørensen: Advokat og partner i Kromann Reumert, herunder leder af Kromann Reumerts specialegruppe for databeskyttelsesret samt regler om og administration af whistleblowerordninger. Heela Lakanval: Senioradvokat og videnambassadør for specialet databeskyttelsesret og whistleblowerordninger ved Kromann Reumert. Ekstern lektor ved Københavns Universitet og underviser i faget "Beskyttelse af sundheds- og persondata".

Minibog til "Digitalt Grundkursus i Belastningspsykologi" er et udvalg af modeller fra Grundbog i Belastningspsykologi - fx "Ringene i vandet", "IGLO-U-modellen", "Bæredygtighedsmodellen", "Rød-Grøn-Blå-modellen" og "Belastningsfirkanten". Minibogen består hertil af en række råd om forebyggelse knyttet til et godt psykisk arbejdsmiljø. Tilgangen er helhedsorienteret og baseret på forståelse af, at forebyggelse er en holdsport. Minibogen rummer også eksempler på faresignaler på både individ- og gruppe-niveau og en række konkrete eksempler på, hvordan man sammen kan skabe en proaktiv og kollektiv forebyggelse, eksempler der bliver uddybet i "Grundbog i Belastningspsykologi". Minibogen er knyttet til Institut for Belastningspsykologis digitale grundkursus i belastningspsykologi - se www.belastningspsykologi.dk Materialet retter sig mod mentale højrisikojobs, dvs. job, hvor man som fagperson regelmæssigt bliver konfronteret med sygdom, trusler, overgreb, ulykker eller død eller job, som på anden vis stiller høje følelsesmæssige krav til den ansatte om indlevelse og om at håndtere smertefulde følelser.

Safety Legends invites you on a compelling journey to unravel the stories of those who have dedicated their lives to safeguarding the wellbeing of others.

Das deutsche Urlaubsrecht wird seit den letzten 15 Jahren maßgeblich durch Entscheidungen des EuGH zu Art. 7 der Richtlinie 2003/88/EG und Art. 31 Abs. 2 GRCh beeinflusst und verändert. Zu einer jüngsten Änderung kam es infolge der Entscheidung des EuGH vom 06.11.2018 - C-684/16 (Max-Planck-Gesellschaft zur Förderung der Wissenschaften eV / Tetsuji Shimizu), mit welcher der EuGH dem Arbeitgeber bestimmte Mitwirkungsobliegenheiten an der Urlaubsverwirklichung auferlegt hat. ¿Die Autorin befasst sich mit Inhalt, Umsetzung und Auswirkungen der Max-Planck-Entscheidung auf das nationale Recht. Sie geht u.a. der Frage nach, wie Arbeitgeber den Mitwirkungsobliegenheiten rechtskonform nachkommen können und wie sich nationale Verfalls- und Verjährungsvorschriften unter Berücksichtigung der neuen Rechtsprechungsgrundsätze des EuGH und des BAG nunmehr auf den Fortbestand und die Durchsetzbarkeit von Urlaubsansprüchen auswirken.

Minibog til "Digitalt Grundkursus i Psykisk Førstehjælp - og andre metoder til hjælp og støtte ved psykisk belastning" er en samling udvalgte krisepsykologiske modeller og action-cards til henholdsvis hjælp-til-selvhjælp, kollegastøtte, psykisk førstehjælp, støttende leder-medarbejder-samtaler, kriseledelse ved akutte hændelser samt psykologisk defusing. Minibogen rummer også en tjekliste med arbejdsmiljølovens krav til psykisk førstehjælp.Minibogen er knyttet til Institut for Belastningspsykologis digitale grundkursus i psykisk førstehjælp, der retter sig mod arbejdspladser, hvor der er en særlig risiko for, at de ansatte bliver konfronteret med en traumatisk hændelse, eller hvor er generelt stilles høje følelsesmæssige krav til de ansatte. For yderligere om instituttets kurser og øvrige ydelser - se www.belastningspsykologi.dk

Arbejdsmarkedet bliver mere ulige og mere utrygt – flere bliver fattige. Statistikkerne maler et billede af et samfund, hvor forskellen på top og bund øges, hvor virksomhederne ansætter flere og flere i usikre stillinger uden fast timetal eller rettigheder, og hvor antallet af mennesker i arbejde, som alligevel er fattige (eller ligefrem hjemløse), bliver større og større. Men hvordan har det kunnet ske? Det europæiske samarbejde skulle skabe vækst og velstand, og vores sagnomspundne og gudsbenådede danske model skulle jo beskytte os mod ulighed, utryghed og fattigdom. Går vi en dyster fremtid i møde?Det forsøger Europa-parlamentsmedlem Marianne Vind at give svar på i denne bog. Hun kigger både på den teknologiske udviklings betydning for arbejdsmarkedet, på hvordan EU har omfavnet globaliseringen (og glemt at regulere den) og på, hvordan en svækket arbejderbevægelse har været ude af stand til at yde tilstrækkelig modstand. Men Marianne Vind kigger også fremad og ser på, hvordan vi kan bruge teknologien til fordel for alle, på hvordan vi tager magten tilbage fra markedet i EU, og på hvordan vi igen bliver i stand til at styrke arbejderbevægelsen. Bogen er skrevet til dig, der ser eller oplever uretfærdighederne på arbejdsmarkedet, og til dig, som gerne vil kæmpe imod.Det er en bog, der handler om, hvor altafgørende arbejdsmarkedet er for vores samfundsmodel og for hele Europas velstand. Men også om hvor ødelæggende arbejdsmarkedet kan virke, hvis vi ikke tager os i agt.

Betriebsräte sind seit Jahren auf dem Rückzug, obwohl sie der Gesetzgeber fördern will. Der Autor greift dies auf und untersucht die sensible Gründungsphase eines Betriebsrats. Unter Analyse der rechtlichen Rahmenbedingungen werden mögliche Ursachen für die ausbleibenden Betriebsratsgründungen aufgezeigt. In Betracht kommen insbesondere die Freiwilligkeit der Betriebsratsbildung, die Ausgestaltung des Kündigungsschutzes, die Gefahr der Wahlbehinderung und -beeinflussung sowie die Art der Betriebsratswahl. Unter Berücksichtigung insbesondere des Betriebsrätemodernisierungsgesetzes sowie diverser Gesetzesanträge werden (Schutz)Lücken im geltenden Recht dargelegt. Der Autor zeigt Verbesserungspotenziale auf und unterbreitet konkrete Formulierungsvorschläge zur notwendigen Gesetzesreform.

5. UDGAVE AF LÆREBOGSKLASSIKERENDet er vigtigt at sætte sig ind de kemiske, fysiske, biologiske og psykiske eksponeringer, der er i vores omgivelser, hvis man vil forstå, hvordan vores miljø og arbejdsmiljøpåvirker vores sundhedstilstand og arbejdsevne. Denne 5. udgave er gennemgribende fagligt og visuelt opdateret med den nyeste viden om miljø- og arbejdsmedicin. To helt nye kapitler berører henholdsvis klimaforandringer og et internationalt perspektiv, ligesom aktuel viden om COVID-19 er tilføjet i kapitlet om smitsomme sygdomme. Flere aktuelle cases, test din viden-spørgsmål og opdaterede grafer er samtidig prioriteret for at hjælpe forståelsen. Bogen henvender sig primært til medicinstuderende ved landets fire fakulteter, hvor den er særligt relevant for specialerne almen medicin, lungemedicin, dermatologi, ortopædkirurgi og reumatologi. Bogen kan med fordel også bruges som opslagsværk og ved andre sundhedsfaglige uddannelser.

Arbejdsmiljøret – udvalgte emner giver et overblik over udvalgte dele af arbejdsmiljøretten og en indføring i:• Det arbejdsmiljøretlige systems indretning og funktion, herunder sammenhænge mellem de forskellige dele af systemet.• Den arbejdsmiljøretlige retskildestruktur.• Samspillet mellem arbejdsmiljøretten, arbejdsretten og sundhedsretten.• Arbejdsmiljøretlige udfordringer i forhold til nye måderat arbejde på, herunder f.eks. online platformsarbejde. Arbejdsmiljøret – udvalgte emner er baseret på uddrag fralærebogen Grundlæggende arbejdsret (2020), afhandlingerne Psykiske arbejdsskader (2018), Fra arbejdsbeskyttelse til sundhedsfremme på arbejdspladsen (2018) og endelig en artikelbragt i Tidsskrift for Miljø nr. 1/2021.Forfatterne er ansatte og underviser på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Alt for mange resultater fra arbejdsmiljøforskningen går tabt i formidlingen fra forsker til bruger. Undersøgelser bliver sjældent brugt optimalt, når der efterfølgende skal tages politiske beslutninger. Ligeledes dikterer politisk pres og mediehistorier, hvad der skal forskes i. Det er spild af det offentliges penge. Seniorforsker Per Malmros stiller skarpt på problemet i denne bog.Der mangler metoder og arbejdsgange for ’fordøjelsen’ af forskningsresultaterne, herunder hvordan vi implementerer dem i politiske beslutninger og i praksis eller hvordan vi kan drage nytte af den eventuelle effekt.Over de seneste ti år er der samlet set brugt mere end 750 mio. kr. på forskning i arbejdsmiljø, så vi har brug for at se nærmere på, hvordan det samlede system fungerer.Per Malmros bruger bl.a. kviksølvsagen fra 2005 som eksempel. Her pressede især HK på for at få undersøgt, om en gruppe klinikassistenter havde fået senfølger efter arbejde med kviksølv. Forskerne mente ud fra den eksisterende forskning, at senfølger af dette omfang ikke kunne skyldes kviksølv. Rege­ringen følte sig dog presset og satte gang i en forskningsbaseret undersøgelse. 3,5 år og 10 mio. kr. senere gav de nye resultater forskerne ret i deres første vurdering.Bogen rusker op i både forskerkredse og blandt brugere af forskningen såsom politikere og medier, der ofte blæser enkeltsager op uden at lytte til eksperterne på området.Per Malmros er cand.scient. i biologi. Han har beskæftiget sig med arbejdsmiljø siden 1980 som bl.a. forsker, embedsmand, konsulent og kontorchef. I dag er han seniorforsker på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital.