Medicinsk historie

At bruge urter til te er en tradition, vi har overtaget efter munkene. De lavede udtræk af planter med kogende vand, fordi de opdagede, at forskellige slags planteudtræk (te) kunne lindre, helbrede eller forebygge diverse skavanker. Urtete drikker vi, fordi det gavner kroppen og for nydelsens skyld. Munkene kaldte deres urteteer for lægedrikke, og mange husker sikkert, at de som børn fik bugt med forkølelse ved at drikke kamille- eller hyldeblomst te, som deres mor eller bedstemor serverede.Det er let selv at samle og tørre urter, men vigtigt at vide, hvilke der kan bruges, og hvad de gør godt for. Ved en skånsom tørring opnås, at de medicinske indholdsstoffer bevares. Den daglige kop urtete kan nemt blive et af dagens dejlige og afstressende små øjeblikke.Den kendte urteskribent Anemette Olesen giver her opskrifter på en lang række urteteer, som man selv kan samle eller dyrke planterne til. Og hun fortæller om de virksomme indholdsstoffer, og hvad de gør godt for.Nina Ferlov har tegnet omslaget og enkelte illustrationer inde i bogen.

Nielsine Nielsen (1850-1916) var en stærk og revolutionerende kvinde med en historie fyldt med modstand og fordomsfuldhed. Nielsine Nielsen var en af landets første kvindesagsforkæmpere, landets første kvindelige læge, en af de to første kvindelige studenter, og så var hun formand for Kvindevalgretsforeningen. Men hvem var hun egentlig som person? Og hvordan var man feminist i en tid, hvor der endnu ikke havde været store revolutionerende kvindebevægelser? Historien om Nielsine Nielsen skildres fortællende fra fødsel til død. I den nye biografi er der er fokus på kvinderettigheder, ligestilling og feminisme, og derfor er biografien om Nielsine Nielsen mere relevant end nogensinde. Bogen om den første kvindelige læge går bag om en af Danmarkshistoriens stærkeste personligheder, og beskriver hvordan hun fik et eftermæle der stadig kan mærkes i dag. Om forfatterneDorthe Chakravarty er freelance historiker og journalist. Cand.mag. i historie og dansk. Hun har været vært og tilrettelægger af DR/P1s ugentlige historieprogram Alle Tiders Historie. Hun har skrevet bøgerne ”Tjenestepigerne – 100 års historie om stemmeret og ligestilling for fagforeningen FOA” (2015) og ”Jo – bryggerfruen der gik sine egne veje” (2016). Sarah Von Essen er en dansk journalist og forfatter. Hun cand. mag. i historie og kulturstudier, og arbejder med på DR Dokumentar. Hun har skrevet bøgerne ”Hillary Rodham Clinton: En politisk biografi” (2007) ”Danske mord - Englemagersken og alle de andre” (2009).

Krigere uden våben fortæller historien om den danske modstandskamp under 2. verdenskrig set fra en ny vinkel.Den 9. april 1940 blev Danmark angrebet af det nazistiske Tyskland. De danske læger var blandt de første, der så blodet flyde, da soldater og civile blev bragt til hospitalerne. Her, i besættelsens indledende timer, blev de første frø til modstandskampen sået.Lægen havde alt, hvad en modstandsgruppe behøvede: lægebil, benzin og køretilladelse. En læge kunne behandle sårede sabotører og fordele illegale blade, ligesom lægerne var blandt de få, der havde telefon og et landsdækkende netværk.Læger i hundredvis sluttede sig til modstandskampen – i begyndelsen uden våben og med fredelige midler. Da tyskerne ville deportere de danske jøder, spillede lægerne en afgørende rolle for, at størstedelen blev reddet til Sverige.Nazisternes jøderazzia fremprovokerede også en radikalisering af lægestanden. Mange tog det næste skridt og greb til våben. Ikke så få betalte med deres liv eller endte i tyske koncentrationslejre.Da krigen sluttede, stod lægerne med nye etiske dilemmaer: Skulle de organisere lægehjælp til de 250.000 tyske flygtninge, som Hitler i krigens sidste måneder påtvang Danmark? Og kunne man som læge deltage ved henrettelsen af dødsdømte landsforrædere? Om forfatterenKlaus Larsen (f. 1951), journalist på Ugeskrift for Læger. Udgav i 2007 Ve og Velfærd, der blev nomineret som Årets Historiske Bog. Har siden udgivet en række anmelderroste historiske værker: Dødens Teater (2012), Smitstof (2014) og Den blege rytter (2017). Pressen om Dødens Teater:Berlingske: ”en fortræffelig bog”Politiken: ”fornem populærvidenskab med højt til loftet”Dagens Medicin: ”et must” Pressen om Smitstof:Jyllandsposten: ”et flot og ambitiøst værk”Politiken: ”Beskriver medrivende og kyndigt, hvordan den moderne sundhedsvidenskab ændrede vores liv”.Dagens Medicin: ”Et særdeles spændende og gruopvækkende bekendtskab”

Niels Stensen (1638-1686) er en af de mest betydningsfulde danske naturvidenskabsmænd gennem historien. Gennem 350 år har han fascineret og inspireret både fagfolk og lægfolk i ind- og udland.I løbet af et enkelt årti, 1660’erne, gjorde han en lang række epokegørende opdagelser indenfor anatomi, geologi og krystallografi.I "Niels Stensen. Kongelig anatom og fyrstelig geolog" kaster Jesper Brandt Andersen lys over Niels Stensens naturvidenskabelige indsats, baggrunden for hans enestående karriere og årsagerne til hans konversion til katolicismen, som fik ham til at vende sig fra naturvidenskaben.Jesper Brandt Andersen (f. 1965) er privatpraktiserende speciallæge i pædiatri og faglitterær forfatter. Han har tidligere udgivet "Martin Hammerich. Kunst og dannelse i Guldalderen" (2011), "Børnelægens store bog om barnets sygdomme" (2016), "Thomas Bartholin. Lægen og anatomen. Fra enhjørninger til lymfekar" (2017) og "100 myter om allergi" (2019). Han er forfatter til en lang række artikler om lægefaglige, kulturhistoriske og medicinhistoriske emner i danske og udenlandske fagtidsskrifter samt danske aviser – og foredragsholder om samme emner i Danmark og udlandet.

De fleste genkender nok ordene coroner og retsmediciner fra Hollywood-film, TV-serier og krimier. Men hvad indebærer denne titel egentlig – og hvor går grænsen mellem fakta og fiktion? Hvornår bliver underholdning vægtet højere end sandhed? I Liv og Død svarer en af verdens førende retsmedicinere og professor emeritus Jørgen Lange Thomsen på disse spørgsmål ved at genfortælle nogle af de mest interessante og grusomme sager fra sin mangeårige karriere. Der er hverken mangel på underholdning eller sandhed, når han beretter om en dag i en retsmediciners liv. Men det er ikke en bog for sarte sjæle, for en retsmediciner ser alt.

En efterårsdag 1349. I Jammerbugten på den jyske vestkyst ligger et strandet skib og hugger i brændingen. Besætningen er død, men en uhyggelig passager er klar til at gå i land: Pesten – klar til at galoppere hen over de værgeløse menneskemasser.Den Sorte Død får den gamle verden til at krakelere. En tredjedel af alle mennesker dør, og i de næste 350 år hjemsøger forskellige epidemier kontinentet. Hverken bøn, urter eller lægekunst hjælper, så der er frit slag for vilde teorier. Det er Guds straf! Det er jøderne! Stjernerne og planeterne! Nej, det er heksekunst – eller giftige dunster fra jorden!Den blege rytter fortæller om et Europa i opløsning. Men de store epidemier skaber også nybrud. De sætter skub i den teknologiske udvikling, udløser sociale omvæltninger og baner vej for renæssancen, reformationen og det moderne samfund, vi nu lever i.

"Ve og velfærd" er den eneste samlede fremstilling af lægevidenskabens og det danske sundhedsvæsens historie gennem 200 år og fortæller om udviklingen fra den moderne lægevidenskabs spæde start til nutidens højteknologiske sundhedsvæsen.Denne reviderede udgave indeholder bl.a. tre nye kapitler om de seneste 10 års afgørende forandringer af det danske sundhedsvæsen med opførelsen af supersygehuse, indførelse af kræftpakker og udvikling af banebrydende nye behandlingsformer. Bogen udkom første gang i 2007, hvor den blev rost af anmelderne og nomineret som årets historiske bog. Med sit fokus på sundhedsvæsenets betydning for det danske velfærdssamfund er bogen også et indlæg i debatten om, hvilket sundhedsvæsen vi vil have i Danmark – og hvem der skal betale.Om forfatterne: Kurt Jacobsen er dr.phil. og professor i historie ved Copenhagen Business School. Foruden sin doktorafhandling om stifteren af SF, Aksel Larsen, har han bl.a. skrevet en række værker om store danske virksomheder, senest "Lundbeck" (2015) og "Haldor Topsøe" (2015). I 2011 udgav han Velfærdens pris om arbejdsmiljø og arbejdsmedicin i Danmark gennem 150 år, og han er medforfatter på bogen "CBS gennem 100 år" (2017). Klaus larsen er journalist ved Ugeskrift for Læger, foredragsholder og forfatter til en række medicinhistoriske bøger: "Dødens Teater" (2012) om den førmoderne medicin, "Smitstof" (2014) om medicinens moderne gennembrud i 1800-tallet og senest "Den blege rytter" (2017) om den sorte død og de store epidemiers betydning for Europas udvikling.

Læs historien om de mange gale medicinske påfund, der siden oldtiden har kostet utallige mennesker livet – men som også har ført til geniale gennembrud, der har reddet millioner af menneskeliv. Når vores tipoldeforældre tilkaldte lægen, var det med livet som indsats. Lægen troede fuldt og fast på sine evner. Patienten troede, at lægen vidste, hvad han gjorde. Begge tog fejl. Behandlingen byggede på teorier, som var 2000 år gamle. På overtro og uvidenhed. Reelt kunne lægen intet stille op mod sygdomme og epidemier. Medicin var i heldigste fald uden virkning, og den var i de fleste tilfælde giftig med ingredienser som kviksølv, opium og andre mystiske ingredienser.Man tappede blod af patienter med blodmangel. Børn fik hostesaft med dødelige morfinmængder. Kirurger udførte store operationer uden bedøvelse og rodede i såret med snavsede fingre. Patienterne døde af lægers uvidenhed og konservatisme.Heldigvis var der læger, som rejste tvivl om de gamle dogmer og gik deres egne, eksperimenterende veje. I dag virker mange af deres ideer latterlige og groteske, og ofte gik forsøgene helt galt. Indsatsen var livet, og mange betalte den højeste pris. Men de gennembrud, der fulgte, har reddet millioner af liv og har på få generationer ført til vores moderne, effektive medicin.

Jakob Eberhardt udkommer nu med en stor bog om de største epidemier gennem verdenshistorien. I bogen gennemgår Jakob Eberhardt 11 af de største epidemier gennem verdenshistorien og inkluderer også et blik på nyere tids epidemier. Epidemierne bliver beskrevet i en gribende historisk kontekst både før, under og efter epidemiens udbrud. Jakob Eberhardt er uddannet cand.mag. i historie og dansk, samt fagjournalist fra Danmark Journalisthøjskole. Jakob har skrevet artikler til flere populærhistoriske magasiner og kapitler til historieværket Historiens Højdepunkter. Han er desuden medforfatter på bogen 1864 og eneforfatter på Den blodrøde flod om Den Finske Borgerkrig.

DE VEDVARENDE HVA' FOR NOGEN!?De vedvarende uforklarede fysiske symptomer anslås at gælde for 10-20 % af den danske befolkning, men selvom prævalensen er høj, er sygdomsgruppen præget af et manglende forfæste i det danske sundhedssystem.Denne bog er et opgør med de mest sejlivede myter inden for feltet. Den giver et overblik over den opdaterede tilgængelige viden og placerer de uforklarede symptomer i en aktuel samfundsmæssig kontekst.De vedvarende uforklarede symptomer udgør en stor udfordring i sundheds- og socialsystemet, og evidensbaseret viden er nødvendigt for at imødekomme de mange patienter og familiers legitime behov. Det drejer sig blandt andet om:FibromyalgiIrritabel tyktarmME/postviralt træthedssyndromPost comootio-syndrom/whiplashMultipel kemisk intoleranceFunktionelle bevægeforstyrrelserSygdomsangstBogen er opbygget med en beskrivende del, en klinisk orienteret del, diagnostiske værktøjer samt en beskrivelse af, hvordan en opdateret helhedsorienteret sygdomsmodel kan forstås. Den præsenterer et nutidigt vidensgrundlag for alle sundhedsprofessioner, der har med denne patientgruppe at gøre, herunder især de praktiserende læger, samt til patienter og pårørende.

Hjernekirurgerne blotlægger lystens anatomi, og med implanterede elektroder kan de tilbyde dig mental botox. Vi lever i en tid, hvor nydelse er vores stærkeste drivkraft. Men hvor langt er du villig til at gå for lysten? Lægger man øret til den offentlige diskussion, er der stort set ikke noget aspekt af psyken, man ikke i det mindste leger med tanken om at ville forandre. Ifølge Lone Frank er vi nået til et punkt, hvor psykiatrien mere end noget andet er det prisme, vi betragter og forstår os selv igennem. Gennem et par årtier har vi vænnet os til, at forskere ser lige ind i den levende hjerne med avancerede skannere, og at de nøje kortlægger dens væld af kemiske signaler. Men sådan så verden ikke ud, da den amerikanske psykiater Robert Heath i en tid, hvor Freud dominerede psykiatrien, i stedet insisterede på, at psykiske sygdomme var defekter i hjernen. I 1950 fandt han på at sætte elektroder dybt ned i hjernen på et levende menneske og slutte strøm til. Heath behandlede skizofrene, depressive og epileptikere, og resultaterne vakte opmærksomhed. Men så gik han for vidt. Forsøgte at omvende en homoseksuel mand ved at lukke ham inde med en kvindelig prostitueret og sætte strøm til hans hjernes lystcenter. I dag er Robert Heath fortrængt fra historien, men hans metode er genopstået. Dyb hjernestimulation er psykiatriens store håb. En ny tids pionerer eksperimenterer med elektrisk stimulation mod alt fra depression og angst til tvangshandlinger, anoreksi og aggressiv adfærd. I "Lystens pioner" jagter Lone Frank den fascinerende historie om Robert Heaths storhed og fald, og hendes opklaringsarbejde trækker overraskende tråde til nutidens forskning og giver en pejling for fremtiden. Bogen er en original blanding af historisk fortælling, reportage og personlig refleksion over vores forhold til os selv, til lysten og til eksistensen.

Thomas Bartholin er en af danmarkshistoriens mest ikoniske og betydningsfulde læger. Han levede i 1600-tallet og gjorde en revolutionerede opdagelse af lymfekarrene, som fik forskere og læger i hele Europa til at valfarte til Københavns Universitet. Thomas Bartholin blev født for 400 år siden, men hans opdagelser og forskning har stadig betydning i dag. Jesper Brandt Andersen har skrevet denne forunderlige bog om en af de mest indflydelsesrige og interessante personer i lægevidenskaben. En mand der gjorde revolutionerende opdagelser om menneskekroppen, men også skrev bøger om eventyrlige fabeldyr. Jesper Brandt Andersen (f. 1965) cand. med. 1992 er praktiserende speciallæge i pædiatri i Vordingborg. Han er forfatter til en lang række artikler i danske og udenlandske tidsskrifter om diverse pædiatriske emner samt litteratur om guldalderen. Tidligere har han udgivet bøgerne Martin Hammerich (2011)og Børnelægens store bog om barnets sygdomme (2016)

Virus har sat dagsordenen i Jens Lundgrens arbejdsliv, lige siden han som helt ung læge stod ved sygesengen hos dødsmærkede aidspatienter og forskede i at finde en effektiv medicinsk mehandling til dem. Resultatet kan alverdens hiv-patienter takke ham for i dag.Siden coronapandemiens start har han knoklet for at hjælpe livstruede patienter og udvikle nye behandlinger med videnskabeligt dokumenteret effekt. Han har rådgivet de danske sundhedsmyndigheder og regeringen, og han har arbejdet tæt sammen med toppen af det amerikanske sundhedsvæsen under pandemigeneralen Anthony Fauci.I Vild virus giver han et unikt indblik i, hvad der sker bag kulisserne, når en virus truer os på livet og vender op og ned på vores hverdag. Bogen giver den første samlede beretning om de to vilde pandemiår: forskernes kapløb med tiden og en virus, der er en mester i at mutere, håndteringen af alle de udfordringer, virus pludselig kastede os ud i – og hvad vi har lært, så vi kan være bedre forberedte, når den næste virus udfordrer vores eksistens. For det vil ske: Pandemiernes tid er langtfra forbi.Bogen er blevet til i tæt samarbejde med Lars Igum Rasmussen, der som sundhedsredaktør på Politiken har dækket coronapandemien med mere end 200 nyhedsartikler, interviews, reportager og analyser.

PETER LUDVIG PANUM – Det moderne gennembrud i dansk medicin er den historiske biografi om manden, der opdagede den direkte sammenhæng mellem epidemiologi og mikrobiologi under mæslingeepidemien på Færøerne i 1846. Panums eftermæle trækker med smitteopsporing og -stop tråde langt op til i dag, men alligevel ved de færreste, hvor vigtig Panum er for verdens medicinhistorie. Størst af alt var hans uvurderlige arbejde inden for fysiologien, heriblandt forskning i blodtransfusion, forrådnelse, stofskifte, ernæring og respiration.Panums biografi tager indlevende læseren med rundt i fortidens spændende Europa, hvor skelsættende medicinhistoriske begivenheder og opdagelser fandt sted. Panums vigtighed forstås gennem hans mange forskningsområder, men i lige så høj grad også gennem hans møder med mange af de store videnskabsmænd og personligheder, der stadig står stærkt i eftertidens bevidsthed. Oplev det store billede af lægevidenskabens Europa rammesat af epidemier, intriger, krige og videnskabelige gennembrud.Forsidens maleri af Panum hænger i dag på Carlsberg Laboratorium, fordi det var Panums discipel Emil Christian Hansen, der første gang lykkedes med at isolere og rendyrke den gærstamme, som Carlsberg siden da har brygget øl af. Panum var derudover bestyrelsesmedlem af Videnskabernes Selskab, der sponsoreres af Carlsbergfondet.

I I embeds medfør får du historier om læger, der har udført forsøg på egen krop. Der er eksempler, der er tankevækkende, og eksempler, der er grænseoverskridende. Revolutionerende opdagelser og tragiske ulykker - nobelpriser og dødsfald. Der er eksempler fra 1614 og frem til i dag. Bogen præsenterer nogle af de mest betydelige tilfælde, og selv-forsøgene introduceres i deres rette medicinhistoriske kontekst. Bogens forfatter, Lasse Romer Olsen, forsøger ligeledes at adressere årsagerne til selvforsøgene: Er det rent etisk det mest forsvarlige? Det hurtigste? Eller har der slet og ret ikke været andre muligheder?

Her kommer bogen om opdagelsen af hormonet GLP-1 skrevet af forskeren selv!Opdagelsen af hormonet GLP-1 har ændret behandlingsmulighederne markant for personer med type 2-diabetes og svær overvægt, og behandlingseffekten omfatter både bedre regulering af blodglukose og betydelige vægttab, samtidig med at risikoen for udvikling af komplikationer bliver nedsat.Professor Jens Juul Holst er én af verdens mest anerkendte forskere indenfor diabetes. Han var med til at opdage GLP-1 tilbage i 1980’erne, og i denne bog følger vi i de forskningshistoriske fodspor i jagten på det hormon, som i dag betegner et paradigmeskifte i behandlingen af diabetes og svær overvægt.Bogen er støttet af Novo Nordisk Fonden.

1772 havde været et dramatisk år i København. Året begyndte med statskuppet, der endte med, at landets egentlige magthaver, den sindssyge konges livlæge J.F. Struensee, måtte lade livet under bødlens økse. Der var optøjer i København. Handlen blomstrede, og i hovedstaden var der ikke mange skridt mellem prangende rigdom og den dybeste armod. Landet var i opbrud. Struensees korte regime blev også kulminationen på Oplysningstiden i Danmark. I 1772 var naturvidenskaberne i stærk fremgang, og der blev stiftet et utal af videnskabelige selskaber. Og en aften i september dette år stiftede en håndfuld københavnske læger et medicinsk selskab, som skulle blive banebrydende.

RETSMEDICIN I NY 4. UDGAVEHermed foreligger 4. udgave af klassikeren Retsmedicin, hvor den studerende får en forståelse af, viden om og kendskab til læren om medicinens anvendelse i retsvæsenets tjeneste. Heri dokumenteres etik og lovgivning, obduktion, traumatologi, dødsmåder, dødsårsager, forgiftninger, klinisk retsmedicinsk samt metoder og forskning.I denne 4. udgave er bogens kapitler revideret efter nyeste retningslinjer og lovregler, ligesom bogens kapitler er strammet op, gjort mere pædagogiske og opdateret efter aktuelle læringsmål på landets fire medicinske fakulteter i København, Aarhus, Odense og Aalborg.Flere kapitler er udgået, mens 4. udgaven er opdateret med et kapitel om gerningsmandsprofiler og om undervisning i retsmedicin.fagredaktør er Jørgen Lange Thomsen.

I det 19. århundrede var operationer ikke for de sarte. Datidens kirurger arbejdede under primitive uhygiejniske forhold uden bedøvelse. En god kirurg skulle først og fremmest være stærk og hurtig med sit værktøj. Det krævede styrke og held at overleve en operation, men dermed var trængslerne ikke forbi. Tiden efter indgrebet var ofte farligere end den sygdom eller de skader, patienten oprindeligt led under. Aggressive infektioner gjorde nemlig dødeligheden blandt nyopererede alarmerende høj. En ung melankolsk kirurg, Joseph Lister, løste mysteriet om desinfektionen og ændrede historiens gang. Listers metoder forandrede kirurgien fra at være et brutalt og primitivt håndværk til at være en moderne videnskab - og reddede samtidig hundredtusindvis af menneskeliv.

In 1644 the University of Copenhagen established its first anatomical theatre. In addition to the instruction of students, research was also carried out in the Anatomy House. Here Thomas Bartholin, the Professor of Anatomy, demonstrated the thoraic duct and later the lymphatic vessels in a human being, an achievement that has brought him fame. In 1662 Thomas Bartholin published A Short Description of the Anatomy House in Copenhagen, which meticulously describes the layout of the Anatomy House alongside the first eighteen years of its history. This volume presents Bartholin's book for the first time in English, as well as the original Latin text, enabling a broader audience to draw on its various and detailed accounts. A commentary and an introduction as well as rich body of illustrations make this edition a valuable resource for historians of medicine.Niels W. Bruun is a Senior Research Fellow at the Royal Library Copenhagen.

I kapløb med døden inviterer læseren ind på operationsstuerne og fortæller om det pionerarbejde inden for anæstesien, som dansk medicin har bidraget til. Bogen fortæller anæstesiens historie – fra kirurgiens tidlige historie og bedøvelsens begyndelse til nyere tider med traumecentre, hjertestartere og akutberedskab.For de fleste er bedøvelse et helt almindeligt begreb, men det er vigtigt, at vi husker det arbejde, der ligger forud for den viden og praksis, vi har i dag. På operationsstuerne drejer det sig dagligt om liv eller død, og heldigvis falder det kapløb ofte ud til patientens fordel takket være århundredes fremskridt.Bogen er desuden en hyldest til de mange mennesker inden for anæstesi og terapi, der har gjort alt dette muligt, og til alle de, der hver dag udnytter disse redskaber til at redde liv eller hjælpe mennesker ud af livet, når det ikke længere giver mening at opretholde det.Henriette Bendix er journalist og driver kommunikationsfirmaet Bendix. Preben Lund er journalist og tidligere opløser på Radioavisen. Sammen har de også skrevet Miraklet på Blegdammen (Frydenlund, 2020) og Nabostrid (Kriminalforlaget, 2022). Joachim Hoffmann-Petersen er overlæge på afdelingen for anæstesi og intensiv terapi på Svendborg sygehus.

Resistente bakterier er blevet en større trussel langt hurtigere, end eksperterne hidtil har forudset det. Studier peger på, at resistente bakterier i 2050 vil tage livet af lige så mange mennesker som for eksempel kræftsygdomme.Da Alexander Fleming i 1928 opdagede antibiotika, revolutionerede det lægevidenskaben. Her små hundrede år efter er vi ved at sætte hele fremskridtet over styr. Ifølge professor i mikrobiologi Hans Jørn Kolmos er det nødvendigt med en anden tilgang til udviklingen og ikke mindst brugen af antibiotika i sundhedsvæsenet og landbruget, hvis vi i fremtiden vil undgå, at helt almindelige infektioner kan blive livstruende.Hans Jørn Kolmos (f. 1948) er professor på Syddansk Universitet og tidligere overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, hvor han blandt andet har ledet forskningen i MRSA. Kolmos er vokset op på en stor gård ved Toftlund i Sønderjylland, og slægten har drevet landbrug i flere hundrede år.Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Narrativ medicin i uddannelse og praksis demonstrerer, hvad narrativ medicin har udrettet under den form, hvori den studeres og praktiseres i Danmark. Danske forskere, sundhedsprofessionelle og kreative kunstnere arbejder sammen med internationale eksperter i forskellige grene af litterære studier, sociologi, antropologi og medicinsk humaniora. Gennem antologien får læseren et helikopterperspektiv på semiotiske og æstetiske teorier, om kreative skriveprocesser og fænomenologiske udredninger af lidelse. Læseren får ydermere indblik i den praktiske formidling af narrativ medicin til læge- og sundhedsfaglige studerende samt mennesker, der er i behandling for alkoholisme eller skriver e-mails til lægen. Flere af kapitlerne giver indblik i forskningsprojekter, hvis formål er at vurdere resultaterne af narrative interventioner i uddannelser og klinisk praksis.

Epidemier har altid været en provokation til befolkningerne, der siger Organiser jer eller dø – hvad vil I gøre? Samfundene har svaretforskelligt, og det er disse forskellige svar, som epidemierne har fremprovokeret, der er denne bogs snit. Igennem ti korte veloplagtekapitler fortæller filosoffen Anders Fogh Jensen epidemiernes styringshistorie fra det 13. århundrede og frem til i dag. Bogen placerer coronapandemien i en historisk horisont, så man forstår, hvor de forskellige greb og indgreb kommer fra, og hvad der tænkes med det, der gøres.Anders Fogh Jensen (f.1973) er filosof, Diploméd’Études Approfondies fra Sorbonne og Ph.D.fra Københavns Universitet. Han er dramatiker, foredragsholder, forfatter og fader til samtidsindrammendebegreber som projektsamfundet og pseudoarbejde. Han er en hyppigt brugt filosofisk stemme i radio, TV og aviser. Anders er forfatter til bøgerne Metaforens magt, Mellemting – Foucaults filosofi, Magtens kartografi– Foucault og Bourdieu, Projektsamfundet, Projektmennesket,Epi-demos, Hvordan skal jeg leve mit liv Kierkegaard?, Pseudoarbejde og senest Narrative samtaler – Forklaringer fra maskinrummet. Flere af disse bøger er også udkommet på engelsk. Anders har bl.a. skrevet teaterstykket De danser alene om projektmenneskets liv og færden i projektsamfundet. Han er en erfaren underviser ved landets universiteter og han står bag Dannelsesrejser.dk og Filosofisk konfirmation.

I 2018 var det 100 år siden, at verden blev ramt af den spanske syge – en influenzaepidemi, der dræbte over 50 millioner mennesker på verdensplan. I Danmark døde op mod 18.000 overvejende yngre mennesker i løbet af de to år epidemien hærgede.Det var den største medicinske katastrofe herhjemme I flere århundreder, og en af de største udfordringer det danske sundhedsvæsen nogensinde har stået overfor.Forfatteren lægger særlig vægt på at fremstille den frygt og angst, der herskede i befolkningen, og den selvopofrende indsats, som tusinder af danskere frivilligt ydede – ofte med risiko for deres eget liv – for at hjælpe ofrene.Der er tale om en overset del af danmarkshistorien, der rummer sin egen dramatik, men som også har relevans for os i dag på grund af formodningen om, at der på et tidspunkt vil komme en influenzaepidemi med samme høje dødelighed ogtendens til at ramme yngre voksne. Der har allerede været flere lignende, men dog mildere pandemier. Viden om, hvordan smitsomme sygdomme udbreder sig i befolkningerne – epidemiologien – er vigtig for bekæmpelsen af dem. Blandt andet derfor er historien om den spanske syge højst interessant. Der er hidtil ikke udgivet større værker om epidemiens danske forløb. Det vil denne bog råde bod på. Dens kilder er dels de officielle (pressen, Sundhedsstyrelsen, embedslægerne), dels 46 beretninger om epidemien fra danske øjenvidner, forfattet i perioden 1951 til 1972. Med erindringerne skildres epidemien af ofre, pårørende, læger, sygeplejersker og andre, der tog sigaf de syge. Det hele formidlet i en form, der er tilgængelig og interessant for alle med interesse for emnet.

Blod, slim og galde indeholder tekster, som man ifølge traditionen har tilskrevet lægen Hippokrates fra Grækenland i 400-tallet fvt. Bl.a. lægeeden, som på tværs af årtusinderne og en moderne lægevidenskab, stadig har indflydelse på, at gerningen udføres efter høje etiske principper. Teksterne handler om de første, antikke lægers forhold til patienten, til de naturlige og sociale omgivelser, til religion, til tidens sociale og politiske strømninger. Men først og fremmest handler de om, hvad det vil sige at være læge og hvordan man går videnskabeligt til værks – vel at mærke inden man havde en tradition og forbilleder at læne sig op af. Bogen egner sig at tone undervisningen i oldtidskundskab i de naturvidenskabelig retning samt til AT-forløb som samtænker fag som oldtidskundskab, filosofi og biologi

The discovery of the hormone GLP-1 has markedly changed the treatment options for people with type 2 diabetes and obesity, with a treatment effect that includes both better regulation of blood glucose and significant weight loss, while reducing the risk of complications arising.Professor Jens Juul Holst, MD, DMSc, is one of the world’s most recognised researchers in diabetes. He pioneered the work that discovered the GLP-1 back in the 1980s and in this book, we trace the research-historical footsteps in the search for the hormone that today represents a paradigm shift in the treatment of diabetes and obesity.Jens Juul Holst is recently the recipient of the Banting Medal for Scientific Achievement (2021), the Canada Gairdner International Award (2021), the VinFuture Prize Laureates (2023), the Tang prize Laureates (2024) and the Princess of Asturias Award for Technical And Scientific Research (2024).